– Så står der marts på kalenderen, og det er i disse måneder, at vi som ofte får de fine fisk på Ærø, fortæller Rasmus Hachmann: – Vejrudsigten sagde sol, vind og bidende kulde. Uret viste 05.45, og det lysnede så småt. Det var lørdag og dermed også fællestur med Ærø Sportsfiskerforening, som vi har en gang om måneden.
– Det var en vigtig dag, for vi fisker point til årskonkurrencen på disse ture, og jeg havde tænkt, så det knagede den sidste halve time. Skulle jeg gå i læ på sydkysten eller fiske det lave, men blæsende øst. Jeg valgte øst, hård sidevind og sol. Den første plads var Ommelshoved – en til tider rigtig giftig plads, og jeg fiskede den lange tur uden at se skyggen af liv. Der var ikke så meget som en tangloppe. Tilbage ved parkeringen møder jeg to andre rødder fra klubben, der heller ikke har set liv.
– Jeg snakkede lidt med Jan på vej mod bilen, og luftede min teori om de store vinterfisk ude på sydsiden, som har huseret der de sidste år, men jeg mener de går langt ude og dybt. Teorien måtte testes, så jeg drønede ud til Vejsnæs, Øens sydligste spids. Det er i sandhed en træls plads; en rigtig klintekyst med kampesten og et helvede at vade på i sådan et vejr, men prøves – det skulle det. Jeg havde længe spekuleret over det med det dybe vand og at afprøve lidt tungt skyts der, og jeg gik den slagne gang helt ned på spidsen, hvor der er rigtig godt skub i vandet.
– De første 20 meter var ren grums. Jeg riggede op med et ordentligt svin af en 28g gennemløber, og så blev den ellers banket godt 70-80m ud. Jeg ventede en evighed før indspinningen startede, så den rigtig kunne nå ned i dybet, og jeg fiskede på denne måde en hundrede meter, før hugget faldt ude på nok en 50m.
– Av, det bliver lidt af et tovtrækkeri, tænkte jeg, og ganske rigtigt. Den gik tungt og dybt, men leverede en fantastisk fight med hidsige udløb, og heldigvis, ingen rullen. Efter en intens fight og en del diskussion om, hvad det vil sige at slappe af, lykkedes det dog at få den i nettet. Det var en smuk, velvoksen vild fisk – stålblank og i fin kondi. Og som en sidste hilsen gylpede den også en ordentlig Børge af en halv fordøjet sild op. Det var en flot fisk, der var næsten identisk med den store havørred jeg fik sidste måned.
– Efter det valgte jeg så at fiske lidt længere i området, og til min store overraskelse fik jeg kort efter et hug i samme kaliber, men den huggede dog helt ude i den yderste ende af kastet, men med så meget distance på fik jeg ikke ordentligt kroghold, så den stod af ca 30m ude. Pokkers også; så meget fiskelykke skulle jeg ikke velsignes med i dag – åbenbart. Jeg var dog stadig lykkelig for min flotte fisk, som også blev dagens eneste på land. Jeg var tilbage i klubben klokken 17 til indvejning, hvor mål og vægt viste sig at være på 70cm og 3,59kg. Det var mere end rigeligt point til at ligge god afstand til de andre pt. Og en ganske god start på sæsonen.
Så nu er der bare tilbage at se om min marts teori holder stik og der dukker endnu en flot fisk op inden d. 23, som normalt er min heldige dag. Som opfølgning vil jeg sige at noget undrer mig, for denne fisk er den anden fisk på ca 3,6 kg på en måned, og den var helt identisk med den forrige, og så blev den fulgt af endnu en i samme kaliber ganske kort efter. Måske bare et pudsigt sammentræf! Men et er sikkert. De er der lige nu, og de skal ikke få fred for mig foreløbig.
Læs mere om Kinetic Fiskecup og alle præmierne her.
