feb 19, 2026 | Nyheder
Den erfarne kystfisker Henning Trier er lige nu i Caribien med sin familie – blandt andet med masser at tid til flatsfiskeri. Desværre har der været både koldt og blæsende igennem længere tid, hvilket har gjort det umuligt med traditionelt sightfiskeri, fordi vandet simpelthen er for uklart. De har dog fået masser af barracudaer.
Nu har vinden lagt sig en del, men vandet er stadig uklart. – Det er stadig umuligt at spotte bonefish, så vi har i stedet blindfisket på flue efter dem, hvilket har givet 14 fine bonefish. Meeen – det er nu ikke nær så sjovt, som hvis man kan spotte dem og se dem hugge, fortæller han. – I stedet har vi derfor fokuseret på at fange alt muligt andet på fluegrejet, som man lettere kan spotte under disse forhold – fx triggerfish, som du kan se øverst til venstre. Vi har også fået en del flere barracudaer og jacks.
Læs mere om Westin Cup 2026, hvor du hver måned har chancen for at vinde en super lækker Westin W6 stang sponsoreret af Westin – lige her.
Se mere fra Hennings tur til Caribien her.
feb 19, 2026 | Nyheder
På Øresundsakvariet var der forleden store øjne og faglig begejstring blandt dyrepassere og havbiologer, da de kiggede ind i et af akvariets bassiner. Her svømmede fem rødnæb-hunner – men tre af dem var pludselig begyndt at udvise tydelige tegn på et sjældent og fascinerende naturfænomen – et kønsskifte til blåstak.
På fiskenes hoveder og krop var der kommet markante blå striber, som afslører, at hunnerne er i fuld gang med at forvandle sig til hanner. En proces, der normalt foregår skjult på havets dyb – og kun sjældent dokumenteres så detaljeret i fangenskab. – Det er første gang, at vi dokumenterer et kønsskifte så tydeligt på Øresundsakvariet, fortæller Jens P. Jeppesen, akvariechef og marinbiolog ved Øresundsakvariet. – Alle rødnæb starter livet som hunner, men på et tidspunkt imellem 4 og 13 års alderen begynder nogle af dem en dramatisk biologisk transformation, hvor de bliver til hanner, der kaldes blåstak.
Forvandlingen tager 7–8 måneder og omfatter ændring af kønsorganer, nye farver og mønstre, anderledes adfærd og nye territorievaner. I overgangsfasen kan fiskene være en spektakulær blanding af rød og blå. Dette – samt parringspillet, hvor grønne og blå farver pulserer hen over hovedet på blåstakken, kan lige nu opleves live hos Øresundsakvariet, som du kan læse mere om her.
FOTO: BIRGIT THORELL
feb 18, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri med blink i put and take, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Video
Isfiskeri efter put and takesøens regnbueørreder er en super sjov metode, når der er is på søerne.
I den nyeste video på Fisk & Fris YouTube giver Henrik Carl dig opskriften, på hvordan du kan fange fiskene under isen – enten med traditionelt isfiskeri me balancepirk eller jigs – eller ved flådfiskeri med Powerbait. Glæd dig til en super fiskedag på Poppelsøen med masser af action og fine ørreder på isen.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere.
feb 17, 2026 | Nyheder
– En kold vinter i den Botniske Bugt giver fantastisk laksefiskeri i den sydlige Østersø – det siger al erfaring. Så her efter den koldeste vinter i to årtier har vi derfor kæmpe forventninger til årets store trollingkonkurrence på Bornholm, fortæller Kim Finne til Fisk & Fri.
For 36. gang afholdes der i påsken Trollingtræf Bornholm for alle lakseentusiaster – igen i år arrangeret af Kims firma, Eastside Marine i Nexø. Trollingtræffet er i dag den vigtigste trollingkonkurrence i Østersøen og årets højdepunkt for trollingfiskerne.
Reguleringerne i laksefiskeriet, hvor hjemtagningen blev begrænset til én finneklippet laks per mand per dag, som blev indført for nogle år siden, var naturligvis en kæmpe omvæltning for de mange skandinaviske laksefiskere, og der var nogle år, hvor mange trollingfiskere hang med næbbet over ændringerne. Den legendariske kæmpe-konkurrence Trolling Master Bornholm blev aflyst. Masteren var arrangeret af tv2 Bornholm, og var først og fremmest en mediebegivenhed, men konceptet fungerede ikke uden højdepunkterne i de daglige indvejningssessioner.
Efter aflysningen af Trolling Master manglede laksefiskeriet et samlingspunkt, og Kim besluttede at overtage samt opgradere Trollingtræf Bornholm – også kendt som Påsketræffet – med hjælp af blandt andre Jakob Nielsen fra Garmin. Der er der stadig stor vægt på konkurrenceelementet med masser af flotte præmier til store fisk, men der tænkes også i at maksimere hyggen omkring arrangementet – både ved de daglige indvejninger og til diverse arrangementer om aftenerne med god mad og kolde øl.
– Det nye koncept for trollingtræffet blev fra begyndelsen vanvittigt godt modtaget, og vi har haft støt stigende tilmeldinger hvert år, siger Kim. – En ting er, at konkurrencen bare er superhyggelig, men i mellemtiden har trollingfiskerne helt klart også vænnet sig til den nye normal: Det er stadig fedt at have en båd, det er stadig fedt at være på vandet, det er stadig fedt at fiske laks … og man får faktisk også stadig fisk til fryseren. Trollingfiskeriet i Østersøen kan noget helt særligt … Så længe blinket er i vandet, kan en blank 20 kilos-laks hugge når som helst, og der er kontakt med fisk i den størrelse hvert år i perioden. Påsketræffet bliver midtpunkt for det hele – det er den uge, man ser frem til i løbet af vinteren, mens båden bliver trimmet.
Ved hver indvejning på de otte konkurrencedage er der tre lodtrækningspræmier, hvoraf toppræmien er et Garmin Quatix 8 marineur. De tre hovedpræmier til en samlet værdi af cirka 45.000 kroner, kommer du til at høre nærmere om, når vi kommer tættere på. Der kan dagligt indvejes tre havørreder og to finneklippede laks per båd.
– Lige nu ligger laksefiskeriet stille på grund af is i havnene, men vi ved, at fiskene er derude, og som nævnt har vi bare mega forventninger i år – vi glæder os helt vildt, slutter Kim og tilføjer, at der stadig er ledige pladser til Trollingtræf Bornholm – sidste frist for tilmelding er 14. marts.
Gå ikke glip af dette fantastiske arrangement, så skynd dig at melde dig til Trollingtræf Bornholm 2026 her – inden tilmeldingsfristen d 14 marts.
feb 17, 2026 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder
Havørredfiskeri er stærkt vanedannende og for uindviede kan det måske være svært at fatte, hvad det egentlig er, der får folk til at trodse elementerne på den åbne kyst – uanset forholdene. Hvad er det der driver os ud i regn og slud – sne og frost?
AF MIKKEL JUNGERSEN
SNEKAOS. Bornholm er i katastrofeberedskab. Avisoverskrifter og nyhedsoversigter i TV står i kø for at beskrive sceneriet. – Bornholm er begravet i snemasserne, og en redningshelikopter flyver nu ud med nødrationer og medicin til de indesneede, forklarer speakeren på DR-Update. Jeg overvejer, om jeg skal få nedkastet medicin mod min fiskefeber, der nu har stået på, siden vi sneede inde i vores sommerhus langt ude i skoven for fem dage siden. Mine stænger ligger endnu ubenyttede i stangrørene. Men til alt held graver en gummiged landevejen fri i nattens løb, og den lokale bondemand rydder vores skovvej med sin gravko næste morgen. Sikke en lettelse. Vi er nu forbundet med omverdenen igen. Nu blusser min feber op, så det kribler i fingrene og værker i kastearmen. Men jeg ved, at tilstanden ikke kan slås ned med medikamenter på tabletform. Medicinen er at komme på kysten.
Et par timer senere står jeg i vand til livet, kaster boblen mod horisonten og spinner forventningsfuldt ind. Stenene er indkapslet i et tykt lag is og fra grenene inde langs kysten hænger istapper på rad og række, som for at understrege, at vandet og luften er kold. Iskold.
Der kan til tider være meget langt mellem fiskene – urimelig langt. Men vejen er målet og den største del af det at være havørredfisker. Så nyd tiden mellem fiskene og fryd dig når endelig en fin fisk hænger og dingler i galgen.
Vi har brugt hele dagen på kysten uden gevinst, da Klaus endelig får fisk. En flidspræmie der straks får smilet frem og som varmer længe efter fiskedagen
er omme.
En iskold dag efter havørred på kysten
Kulden kryber gennem neoprenfødder, uldsokker og inderstrømper. Men jeg ænser kun stangtoppen og linen. En helikopter kommer flyvende helt tæt på kysten. Som en kæmpe guldsmed står den stille i luften på svirrende vinger lige ude over revet. TV2 News står der med store bogstaver på siden af den. Indeni sidder en TV2 reporter og filmer mig, Fisk & Fri’s udsendte skribent. Havørredtossen der har trodset snemasserne og kulden. Vi jager begge den gode historie. De har travlt og suser videre gennem luften, mens jeg bliver stående i vandet med havørredfiskerens tålmod.
Øjerne på stangen fyldes af is, så jeg må brække dem fri med korte mellemrum. Alligevel fryser de til, så linen til sidst sprænges i et kast, så boblen flyver ad Pommern til. Mine stive fingre har problemer med at få snøret et nyt rig på, men det lykkes. Jeg kaster og kaster, affisker bugten, stensætningen, revet og det dybe vand over mod lufthavnsstrækket. Men vandet virker dødt. Intet bevæger sig rundt i det kolde vand på nær mig, der bliver mere og mere nedkølet som timerne går. Hen under aften samler grødisen sig så hverken boble eller blink kan trænge ned i vandet.
Jeg pakker sammen og vader med frostbidte kinder, stive fingre og på følelsesløse fødder tilbage til bilen. – Fangede du noget? Lyder det fra børnene, da jeg træder ind ad døren. – Næ… der var ikke noget. – Var det ikke koldt? Skal min kone vide. – Jo, for pokker, jeg er stadig helt stivfrossen. Men det var bare så fedt. – Nå, lyder det tvivlende respons, og jeg kan da godt selv høre, at den er svær at sælge. Hvem gider bruge sin dag på at stå og fryse fingrene af i isvand til livet, kaste og kaste og kaste uden det mindste nøk i linen – og så tage hjem? Det gør vi havørredfiskere.
Og vi gør det med glæde. I regn og slud – om dagen og om natten. Hvad mon der driver denne besættelse efter at komme på kysten?
Fredensborgbugten hvor istapperne hænger tungt og tæt. Resultatet er kolde fødder, stive fingre, frosne kinder, en mistet bombarda og nul fisk. En dejlig dag på kysten!
Forår og glæden ved en sølvblank ørred på kysten
April sidste år besøger jeg min bror og hans kone på Møn. Solen varmer mig i ansigtet, mens jeg affisker en herlig stribe rev ude under fyret. Der er en del andre fiskere på kysten – selvfølgelig. – Har det givet noget? spørger jeg en af dem. – Vi har fået en enkelt derude på spidsen, svarer han og peger med stangspidsen ud på sin kammerat, der står et godt stykke ude i vandet. Vi får en lang sludder om pladser, fisk og grej.
Da jeg bagefter fisker videre, fryder jeg mig over det fællesskab, der eksisterer mellem kystfiskerne. Alle er ligemænd, og man har altid noget at snakke om – noget at fortælle. Skønt. Jeg bevæger mig vest på, mens jeg affisker kysten omhyggeligt. Mit urgamle jagtinstinkt er vækket, og sanserne skærpet. Kast efter kast. Tankerne flyver frit foran. Til tider dybt koncentreret omkring fiskeriet, andre gange vandrer de hvorhen de vil, alt imens jeg per automatik lægger det ene kast ud efter det andet. Det bliver helt meditativt. Lige indtil det banker hårdt i stangspidsen, og modhugget falder som en resolut refleks.
Sekunder efter min meditative tilstand pumper adrenalinen nu rundt i blodet på mig, idet fisken springer fri af vandet. Actionbraget afsluttes, da nettet glider ind under fisken. Min reptilhjerne fyldes af fryd over sejren. En smukkere to kilos fisk er sjældent set. Som den ligger der i sandet og glimter i sollyset, er det ikke svært at gennemskue, hvad der driver denne besættelse efter at komme på kysten. Et par måger svæver forbi og betragter ligegyldigt sceneriet.
Som kystfisker sanser man naturens evindelige forandring og årstidernes skiften på tætteste hold. Man mærker vinden, vandet, temperaturen, tidevandet, og hvordan det veksler i løbet af dagen. Står i vandet i al slags vejr og mærker bølgerne mod waderne. Ser marsvin, sæler og havørreder, der bryder overfladen. Det er oplevelser, som langtfra er alle forundt. Kysten er blid, varm og rolig den ene dag. Kold, brusende og altopslugende den næste. Foranderlig, forunderlig og fantastisk.
Forfatteren med en fuldfed ørred i fuldmånens skær. Nattens mulm og mørke er med til at gøre natfiskeriet under klinterne til en speciel og eventyrlig oplevelse.
Magiske sommernætter på kysten
Stilhed, ensomhed og lavt lys mod nord. Sommernætterne har deres helt egen fascination. Jeg er kravlet bort fra dagens sidste lys, ned bag skrænten, til de stejle og nærværende klinter på Stevns. En hejre trækker mod nattens rasteplads med brede vingeslag, mens mørket sænker sig ude over vandet. Jeg starter på en af favorit pladserne. Det var her min ven Kim fra et par år tilbage landede uhyggeligt mange store fisk. Fem fisk over fem kilo med den største et godt stykke over otte kilo. Imponerende.
Herefter går det videre til pynten, hvor Anders mistede sin drømmeørred, der trak ham afsted for til slut at stå af. Lysene på Svenskekysten tændes, og de første stjerner viser sig på himlen. Der er stille og fredfyldt under klinten, men jeg er sikker på, at de store blanke jægere fouragerer grådigt i tobisstimerne under overfladen.
Hvert kast er nervepirrende. Måske er det nu den store fisk hugger? Jeg går videre til pladsen, hvor Søren landede en flot fisk på 6,2 kilo lige for næsen af mig. Jeg husker stadig, hvordan vi høj – spændt gisnede om dens vægt, da den sprang fri af vandet i nattemørket. Jeg lægger et kast ud over området og mærker intenst efter for hver omdrejning på hjulet. Videre går det, plads for plads. Da jeg igen kravler op i nattens mulm og mørke, har jeg haft en magisk aften under klinten. Fuld af oplevelser og indtryk går jeg over mod bilen med en fin kyst – torsk på fire kilo og en havørred på små tre kilo på tasken. Spændingen sitrer stadig i kroppen. Jeg må snart derned igen.
Den sidste tørn bliver lagt. Jeg afslutter fluen med en dråbe sekundlim og retter den til. Jeg holder den op mod lyset og forestiller mig, hvordan den vil pulsere i vandet – frækt. Tankerne glider videre til Sjællands Odde, og snart har jeg fast fisk i mine dagdrømmerier. Men bedst, som jeg skal til at nette den, bliver jeg revet ud af drømmerierne.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.
Få inspiration og det fulde overblik kystfiskeriet efter havørred i bogen – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).
1) en hverdag fuld af travlhed og gøremål er havørredfiskeriet et uvurderligt afbræk med frihed og tid til fordybelse. En herlig blanding af meditativ ensomhed og hektisk aktivitet i de skønneste omgivelser Danmark kan byde på. 2) Kim Regaard, Jacob Dreyer og Kay Schark vender vind og vejr og diskuterer hvilken plads der nu skal prøves. Venskabet er en stor del af det ellers solitære havørredfiskeri.
På kysten efter havørred med vennerne
– Hvem henter dig i morgen, spørger min kone. – Klaus kommer. Forberedelserne og forventningens glæde er en stor del af det. Næste aften er vi samlet i fiskehytten, og snakken går over en ankomstøl. Først skal formaliteterne på plads; hvordan har familien det, og går det godt med jobbet? Der er ingen store nyheder, så vi kan hurtigt gå videre til de betydningsfulde debatemner: forfangsmateriale, krogtyper og pladser… Vi diskuterer med en passion, man skal lede længe efter – og en detaljerigdom, hvor kun inkarnerede fiskere kan være med. Det er skønt at have tid til fordybelse med en flok gode venner omkring en fælles lidenskab og en pilsner. Forventningerne er som altid helt overskruede; i år bliver turen den bedste nogensinde. Sikke vi skal lande en masse ørreder. Nogen morgenmennesker bliver vi aldrig på turene i sommerhus, men vi er da på kysten inden middag.
Jeg starter på Skilderhuset. Skuer ud over vandet, mens jeg strækker linen. En fisk bryder overfladen blot et par meter fra land. Jeg lægger forsigtigt fluen ud, og fisken tager den uden tøven! Efter en flot fight ligger der nu 2,1 kilo sølvtøj i blæretangen, og jeg sidder ved siden af og nyder synet. Det går jo helt som forventningerne foreskriver – helt uventet. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og resten af dagen mærker jeg intet. Men jeg nyder at gå på kysten i gode venners lag. Jesper gør mig kunsten efter dagen efter med en fisk magen til og dertil kommer en del mindre fisk. Vi er godt tilfredse, da vi kører hjemad, men feberen brænder stadig, og vi snakker allerede med iver og forventning om næste tur.
Havørredfiskeriets mange glæder
Det er skønt at være havørredfisker. Punktum. Om det er naturen, fællesskabet, friheden, fordybelsen, forventningen, spændingen eller afslapningen, der gør det, ved jeg ikke. Mon ikke det er mange bække små, der gør en stor passion? En passion der mere end nogensinde udgør et livsbekræftende modspil til det moderne liv.
Fiskeeventyret kan ikke gøres op i vægt alene. Vejen er målet, og den kan til tiders være meget lang. Så meget desto større er det, når det endelig lykkes at fange en god havørred. En flidspræmie fuld af lykkefølelse. Derfor skal vi på kysten igen og igen, i jagten på oplevelser, frihed og sølvtøj. Sommer som vinter. Om det så øser ned på nordkysten eller er snekaos på Bornholm.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011.
Få det fulde overblik over alle kystfiskeriet efter havørred i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Havørredfiskeri i magsvejr og brækkende bølger. Solen varmer i ansigtet og ørreden kan hugge når som helst. April byder på noget af det herligste fiskeri på året.
feb 16, 2026 | Nyheder
Fra den 1-5 marts får du en unik mulighed for at møde den kendte svenske lystfisker, forfatter og prisbelønnede svenske naturdokumentarist Martin Falklind med sit populære filmshow og foredrag – en turne arrangeret af Den Nationale Strategi for Lystfiskeri, Lystfisker Danmark.
Martin Falklind er særligt kendt for de to sæsoner af ”Fiskenes Rige” – samt sine mange bøger og artikler i Fisk & Fri. På sin turné i Danmark vil Falklind udover at vise ”behind the scenes”-klip fra sine film også deltage i talks med repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund.
Foredraget vil primært handle om produktionen af TV-serien “Fiskene i Sverige” (eller “Fiskarnas Rike” på svensk), hvor sæson 1 har været vist på DR. Foredraget kommer omkring Sveriges mange fisk, både relativt ukendte giganter, der næsten forsvandt som malle og tun, men også de mest populære og kendte fisk som fx laks, ørred og gedder.
Efter foredraget vil projektchef ved Lystfisker Danmark, Arne Kvist Rønnest, være vært for en samtale mellem Martin Falklind og flere skiftende eksperter. Her vil man sætte fokus på bl.a. marin naturgenopretning, fiskeriforvaltning, havmiljø og meget mere om, hvordan både Sverige og Danmark arbejder med at genskabe sunde havmiljøer gennem udplantning af ålegræs, genetablering af stenrev og lokalt forankrede frivilligindsatser. Der bliver også taget fat på de store spørgsmål: Hvad virker? Hvorfor går det langsomt? Og hvordan kan civilsamfund, kommuner og fiskere sammen accelerere genopretningen af vores kyster og fjorde?
– I Kolding snakker Martin med natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Hansen, og i Assens med bestyrelsesmedlem i DSF, Jan Karnø, der er aktiv i projekt Kysthjælper og formand for Partnerskabet til restaurering af Horsens Fjord. I Aarhus foregår samtalen med DSFs biolog, Kaare Manniche Ebert og i København er det formanden for DSF, Torben Kaas, der er på podiet.
Billetter i Assens købes her.
Billetter i Kolding købes her.
Billetter i København købes her.
Billetter i Aarhus købes her.
feb 16, 2026 | Nyheder
Søren Skarby er især kendt for dine fantastiske ultra-højopløste fotos af fisk, der er publiceret i bogen ”Fisk – Scaled up”.
Hvis du vil vide mere om, hvordan billederne blev – og bliver – til, samt hvad Søren har lært om livet under vandoverfladen, så holder han den 18. marts et foredrag om netop dette fra kl. 19 til 21 hos “Din Fritid” i Korinth Kulturhus. – Jeg skal nok gøre det fotonørdede forståeligt, så alle kan følge med, siger han. – Bagefter kommer der fortællinger om livet i vand. Det er både forbløffende og vidunderligt, fordi alting hænger sammen. Nøjagtig som livet på land gør. Jeg skal i øvrigt snart i gang med at fotografere den næste omgang billeder af fisk. Flere arter bliver fotograferet på samme måde som til bogen, men jeg skal også lave nogle billeder af tang og har opdaget, at tang ikke bare er tang. Men her er der heldigvis gode mennesker, der kan hjælpe mig med at finde rundt i en, for mig, helt ny verden, slutter han.
Du kan bestille billetter her.
Søren Skarby er kendt for sin flotte fotobog “Fisk – Scaled up”. Nu kan du snart møde ham til et spændende foredrag i Korinth.
feb 15, 2026 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Nyheder, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
Stør er også aktivt fødesøgende om vinteren, hvilket betyder, at de også kan fanges fra isen, hvis ellers den er tyk nok I denne video er vi taget med støreksperten Henrik Carl til Poppelsøen for at fange en stør på isen. I videoen lærer du om, hvordan man borer huller og hvilket takel samt agn, der skal fiskes med.
Glæd dig til en hyggelig og kold dag på søen, der giver flere flotte fisk med sildestykker som agn. NB: Isfiskeri på put and take søer kan være farligt, hvis man ikke har det rette sikkerhedsudstyr – og det er normalt aldrig tilladt uden speciel tilladelse fra ejeren.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her. Husk det er gratis at abonnere.
feb 14, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Rasmus Hansen har fisket i de laplandske lakseelve i mere end ti år, og Byskeelven er en af de elve der ligger hans hjerte nærmest.
Byskeelven blev rigtig kendt blandt laksefluefiskere da fiskeriet toppede midt i 90’erne. Siden gik det ned af bakke, men med drivgarnsforbud i Østersøen og lokalt opkøb af laksefælder i mundingsområdet gik elven mod lysere tider siden omkring 2010. Rasmus Hansen besøgte elven for nogle år tilbage, og her får du lidt inspiration til din næste sommertur nordpå med fluestangen.
RASMUS HANSEN
LAKSEFEBEREN stiger mindst ligeså mange grader som vandtemperaturen er faldet denne morgen i begyndelsen af juli. I nat var det endelig køligere, ligefrem koldt, helt ned til få graders varme. Vandtemperaturen er faldet til 17 grader hvilket giver troen på at det overhovedet er muligt at fange en laks. De sidste par dage har været uudholdeligt varme. Skyfrit med lufttemperaturer på omkring 30 grader og vandtemperaturer på over 20, umulige forhold for laksefiskeri.
Solen går stort set ikke ned heroppe nær polarcirklen, så varmen har døgnet rundt hængt som en tung bedøvende dyne over elven og dens laks. Bitter erfaring fra tidligere år har vist at grænsen ligger omkring 18-19 grader, er vandtemperaturen højere er det næsten umuligt at lokke laksene i Byskeelven til noget som helst.
Tidligt på sæsonen fiskes der mest med synkeliner og store rørfluer, men så snart vandtemperaturen er oppe omkring 10 grader kan det være tid til en flydeline og en mindre flue evt. bundet på metalrør for at komme lidt ned i den hårde strøm.
Tilbage til Byskeelven med laksefluegrejet
Sidst jeg var her i begyndelsen af juni, var vandtemperaturen nede omkring 10 grader og vandstanden høj. Mange steder langs elven er svære at fiske i den høje vandstand tidligt på sæsonen, men nu hvor elven løbermed lav sommervandstand er det langt lettere at vade og dermed dække pladserne. At flere pladser bliver tilgængelige gør det til gengæld ikke lettere at vælge hvor der skal satses, da elven er lakseførende i stort set hele sin længde på 120 kilometer.
De første blanklaks landes som regel omkring slutningen af maj når vandstanden er faldet til et fiskbart niveau og opgangen kulminerer cirka midt i juni måned. På dette tidspunkt er der rigtigt mange fiskere langs elven, og på trods af de store afstande er der på mange af de populære pladser, tale om decideret køfiskeri efter rotationsprincippet. At man ofte må trænges om pladserne selv i en elv med så meget plads, skyldes elvens store faldhøjde og dermed forholdsvis få fiskepladser. Strømmene er stride og en stor del af elven består af lange fosser som er umulige at fiske, det er på nakkerne, hvilepladserne og i de få pools at man har chancen for hug af de vandrende laks.
Årets gang for laksefluefiskerne ved Byskeelven
I starten af sæsonen fanges de fleste laks på spin og tunge synkeliner på den allernederste del omkring byen Byske, nær mundingen i Østersøen eller Bottenviken som den hedder heroppe. Efterhånden som vandstanden falder og temperaturen stiger fordeler fiskene og fiskerne sig længere og længere opstrøms. Hen imod slutningen af juni er det helt store boom af laksefiskere ovre og der bliver bedre plads langs elven.
Mængden af nystegne blankfisk aftager også, men der er stadig chance for godt laksefiskeri hvis ellers ikke vandet bliver for varmt. Problemet er at der ofte lægger sig et stabilt højtryk med varm luft fra Rusland og Finland over det nordlige Sverige i forsommeren. Visse år med lufttemperaturer omkring eller over 30 grader, gør at vandtemperaturen hurtigt kan stige til et niveau hvor fiskeriet dør fuldstændigt ud.
Byskelaksen har travlt med at komme opstrøms, og vandrer forbavsende hurtigt på trods af den brutale strøm i elven. Denne blankfisk blev fanget cirka 50 kilometer opstrøms mundingen i Østersøen.
Laksefluefiskernes taktik ved Byskeelven
Byskelaksen har generelt meget travlt med at komme langt opstrøms og vandrer forbavsende hurtigt gennem det stride vand. De mest oplagte holding pools indtages tidligt på sæsonen af standfisk, der bliver stående det meste af sæsonen og ofte plasker og hopper når nye fisk passerer.
Dette benyttes til regulært gearstangsfiskeri, et typisk Byskefænomen der er en temmelig stressende form for laksetaktik. Når nye fisk viser sig eller der begynder at blive fanget fisk ved man at der er trukket en stime laks op og man kører opstrøms og prøver at ramme trækket på en af hvilepladserne. Rammer man ikke på den ene plads kører man videre til den næste. Rammer man ikke trækket af laks på vejen opstrøms kører man tilbage og prøver igen rundt på forskellige pladser. Det kan selvfølgelig være en effektiv taktik, hvis man nogenlunde ved hvor lang tid laksene bruger på at vandre mellem pladserne under de givne forhold, men også en stressende tilgang til fiskeriet hvor der køres meget i bil og fiskes på mange forskellige pladser.
Det bliver ikke mørkt om sommeren oppe nær polarcirklen, så der kan fiskes døgnet rundt. Det kan desuden være svært at sove i den lyse sommernat. Derfor er det let at henfalde til en form for laksestress hvor man efter nogle døgn uden tilstrækkelig hvile og søvn, sulten, dehydreret, nærmest som en zombie hele tiden roder med liner, forfang og fluer, drikker energidrikke og kaffe konstant for at holde sig i gang og fiske for chancen.
Personligt er jeg kommet mig over den værste laksestress og har fået et mere afslappet forhold til fiskeriet og det interessante er, at jeg rent faktisk har fanget flere laks på mindre fisketid de senere år end dengang jeg selv gearstangsfiskede og kørte lakseræs langs elven. Det kan være tilfældigt og der er andre faktorer der spiller ind, men fornøjelsen og nydelsen ved at slappe afmed fiskeriet, er i alt fald for mig blevet vigtigere end at fiske så effektivt som muligt døgnet rundt, og nærmest få stresssymptomer af noget som burde være afkobling fra hverdagen.
1) Forfatteren med den seks kiloslaksen fra begyndelsen af juli måned, der er omtalt i artiklen. På dette tidspunkt er det helt store boom af fiskere ovre, hvilket giver mere plads langs elven. Der er stadig gode chancer for godt
fiskeri hvis ikke vandet er blevet for varmt.. 2) Byskeelven er en typisk skovelv med humusfarvet vand. Derfor fungerer fluer med brunt, orange og gult, gerne med lidt flash i vingen, generelt godt det meste af sæsonen.
En af de pladser ved Byskeelven der holder laks
Denne morgen falder valget i første omgang på en plads, som jeg ved holder fisk gennem hele sæsonen. Tidligere på sæsonen var det næsten umuligt at fluefiske på denne plads, da brinkerne er stejle med buske og træer og dybt vand helt ind under land. Nu i den lave vandstand kan jeg uden besvær vade ud på en lille stenbanke, og herfra dække en fin nakke lidt nedstrøms.
I strømkanten på den anden side af nakken krogede jeg min første Byskelaks i 1996. Dt var en stor Fisk, som slap fri af krogen efter kort tids fight. Siden dengang har jeg lagt hundredvis af kast på samme sted uden resultat, og nu lægger jeg endnu engang fluen i strømkanten med et speykast. Jeg forlænger støt og roligt kastene og begynder at tænke på, hvilken plads jeg nu skal prøve da en laks plasker et stykke opstrøms. Fluen stoppes næsten i samme sekund midt i strømhvirvlerne nede bag nakkens blanke vand, og jeg når lige netop at tænke bundhug, da et par hårde rusk afslører, at det er en laks der har taget fluen.
På trods af den lave vandstand er strømmen hård, og derfor bliver det en hård kamp. Der er ingen mulighed for at følge laksen hverken op eller nedstrøms, og det går heller ikke at bare presse fisken maksimalt hele tiden, da der ligger mange store lineraspende sten ude i strømmen. Der finkøres forsigtigt når linen er i nærheden af stenene og presses, når muligheden er der. Efter cirka fem minutter ligger laksen på siden mellem stenene. Den er ikke helt nystegen, som den jeg fik for en måned siden, men en pænt blank sekskilos kun med lidt farve på gællelåget. Jeg beslutter mig for at beholde den og hænger den i det nærmeste træ og lader blodet løbe af den. Det er altid en herlig tilfredsstillende fornemmelse, når det er lykkes at lande en laks. Man kan endelig ånde lettet op, dagen og turen er reddet, man kan slappe af. Selvom enhver laks er en personlig sejr er jeg specielt glad for netop denne, eftersom den tog på samme plads, hvor jeg mistede min første Byskelaks for 13 år siden.
Det er næsten som en forbandelse, der er ophævet. Jeg sætter mig på bredden og nyder øjeblikket i fulde drag. At sidde ved en naturlig elv med vildlaks, midt ude i skoven, nyde strømmens brusen, myggenes svirren, fuglene og stilheden, er det der gør, at jeg igen og igen vender tilbage til Byskeelven…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk og Fri 10/2009
Se alle vores artikler om fluefiskeri i artikelarkivet her.
Spejlblank nystegen Byskelaks fra først i juni måned 2009. En tohåndsstang er det rette valg i de fleste tilfælde. Der er ikke plads til overhåndskast de fleste steder, og med tohåndsstangen er det lettere at kaste og styre linen under affiskning og fight.
