TIL PREMIERE VED NYBROÅEN

Jesper Fohrmann fighter en fin havørred til premieren i sydsvenske Nybroån.

Så er sæsonen ved sydsvenske Nybroån startet og Fisk & Fri´s udsendte – Jim Pedersen samt Jesper Fohrmann, var traditionen tro mødt op til premieren den 25 februar for at inhalere stemningen ved den smukke å.

 

AF JIM PEDERSEN

 

PREMIEREN VED NYBROÅEN er fyldt med gode traditioner – og sådan var det også i år da åen blev åbnet for offentligheden forleden. Anders Karlsson fra YFS, Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeförening holdt velkomsttale for de morgenfriske ved præmierefiskeriet, og det er et fantastisk klubhus de har. Det ligger 10 meter fra Nybroåen og 100 meter fra åen munding ud i Østersøen. Man kan vist roligt sige, at dén placering er godkendt, og at det er tilladt at være bare lidt misundelig. Hytten kan i øvrigt lejes via Novasol.

 Det var en klar men kold dag med en strid nordenvind, og der var højvande i Østersøen samt masser af vand i åen. Anders Karlsson fortalte, at der havde været en meget fin opgang af gydemodne havørreder, og at der havde været fine fangster af fine skinnende blanke havørreder, af medlemmerne fra YFS, som har lov til at fiske inden den offentlige præmieredag.

Jesper Fohrmann med en fin havørrede fra Nybroåen, der blev forsigtigt genudsat med det samme.

Jesper Fohrmann med en fin havørred fra Nybroåen, der blev forsigtigt genudsat med det samme.

Havørred i Akvariet

Jesper og jeg har været ved Nybroåen før og vi har en svaghed for en plads der hedder ”akvariet”, hvor vi straks gik i gang med at fiske. Ret hurtigt fisk Jesper en havørred på 65 cm, som hurtigt blev landet og forsigtig sat ud igen. Lidt senere fangede Jesper endnu én, den var på 55 cm.

Det skulle blive eftermiddag før det blev min tur, med en bette havørred på 45 cm. Og så skete der det, der så tit sker. Dagen bedste fangst hugger på det sidste kast inden hjemturen. Fisken huggede tæt under land efter fluen havde svinget ind mod bredden. I samme sekund havørreden huggede, drønede den til overfladen og kvitterede med et gevaldigt hop ud af vandet. Ingen tvivl – denne fisk måtte være frisk fisk fra havet. Den var helt vild til at starte med, men ret hurtig blev den mere rolig, og det blev mere klart, at det var en havørred på vej ned mod havet. For at den kunne spare på sine kræfter, lagde jeg pres på den og fik den forholdsvis hurtig ind. Et hurtigt billede blev taget, og den blev målt til 75 cm. Den havde gjort sin pligt længere oppe i åen og blev hurtigt sat ud igen, med besked om at komme tilbage til efteråret – stor og flot.

Der er kun sølle 85 km fra Øresundsbroen i Danmark til Nybroåen ved Ystad, så der er bare med at komme afsted!

Læs meget mere om havørredfiskeriet i sydsvenske Nybroån her.

 

Tradera

 

Jim Pedersen med sin grove havørrede, der røg retur straks efter dette foto blev taget.

Jim Pedersen med sin grove havørred, der røg retur straks efter dette foto blev taget.

 

Udsigten er virkelig smuk, hvor Nybroån løber ud i Østersøen.

Udsigten er virkelig smuk, hvor Nybroån løber ud i Østersøen.

 

I sidste kaswt lykkedes det Jim Pedersen af få en grov havørred på fluen.

I sidste kast lykkedes det Jim Pedersen af få en grov havørred på fluen.

Tradera

FORÅRSLAKS I EUROPA – EN TIDLIG START

Amanda Klippinge med sæsonens første laks i nettet i poolen Collie, Spey.

En ny laksesæson er altid lige så uvis, som den er spændende. Vil du være blandt de første til at svinge fluen i strømmen, og se hvad året bringer, så giver Pelle Klippinge dig her en guide til det tidlige laksefiskeri i Europa.

 

AF PELLE KLIPPINGE

 

PREMIEREDAGEN er ren elendighed med voldsomt højt vand, der slider på både ben og vaders, men vi klarer dog at dyppe fluerne i nogle timer. Traditionen tro er vi ved Spey, selvom vandet er skyhøjt og de afvaskede brinker har efterladt vandet brunt og ufiskbart.

Så snart linen rammer vandet føles det næsten som om en mindre fisk har taget den – så hårdt er vandpresset. Floden buldrer og brager, og alt fra store træer og halmballer til druknede får kommer drivende med strømmen. Det er den usædvanlige høje temperatur, som har sat fart på snesmeltningen oppe i bjergene, der er skyld i flommen.

 

Westin Cup 2026

 

Den efterfølgende formiddag, begynder Spey at falde og temperaturen viser milde 15 grader i skyggen. Det er knapt til at tro, og det er nærmest befriende at vade ud i det otte grader »kolde« vand. Det er spændende nu, hvor vandet falder og klarer op. Strandskaderne sværmer langs bredden og fra skoven langs floden, høres alskens sangfugle. Det er Skotland, når det er bedst.

Naturen vågner til dåd, og pludselig nejer Amandas stang dybt i Collie Poolen. Laksen suser hurtigt nedstrøms og præsterer nogle flotte spring på vejen, inden hun får vendt fisken. Det er med et stort publikum hun fighter fisken ind til båden, hvor Rory Patterson på fornem vis netter hendes første laks på sæsonen – en smuk fisk på cirka fem kilo.

 

Amanda Klippinge satser påforårslaks i Örekilselven i maj.

Amanda Klippinge satser på forårslaks i Örekilselven i maj.

Fantastiske forårsdage med laksene

Aprildagene går. Temperaturen har sneget sig op over 20 grader i luften og vandet tangerer nu 9 grader. Da min flue har svunget færdig og hænger lige nedstrøms i poolen Broom, lyner laksen, der har taget min flue. Jeg bliver enormt overrasket og når ikke at fundere over, hvad der er sket, før laksen har taget en del line.

Den er bomstærk, men jeg kører ufortrødent på. I det øjeblik Morrison skal nette fisken for mig, slipper krogen sit hold. Ærgerligt da vi ser, at fisken er i omegnen af 10 kilo – en storlaks i Skotland. Jeg tjekker mit forfang og bevæger mig op til Hollen Bush. Efter nogen tids slid ved indløbet af poolen, hugger en ny fisk. Jeg fighter fisken så hårdt, at jeg en stund er i tvivl om, at stangen holder, men det går, og da jeg kaner fisken, møder mit blik laksens iagttagende øje.

Krogen sidder stenhårdt og har penetreret laksens læbe med modhage og det hele, og da jeg afkroger dyret ser jeg laksens øje følge min hånds bevægelse.

11 kilos majlaks fra Mörrumbringer stor fiskelykke.

11 kilos majlaks fra Mörrum bringer stor fiskelykke.

Oplev flere laksepremierer på ét år

Laksefiskeriet er skønt og en af de ting, der er med til at gøre det fedt, er at man kan opleve flere premierer på et og samme år. Mange prioriterer disse dage. Personligt besøger jeg hvert år i april Skotland. Jeg har svært ved at forstille mig en bedre start på lakseåret, selvom vejret kan skifte fra sommerlignende forhold til snestorm – og omvendt.

Fra synkeline og monster waddingtons til flydeline og microtubes. I modsætning til fx Norge, hvor de fleste elve åbner 1. juni, begynder fiskeriet i Skotland allerede i januar. Elvene som de hardcore og tidlige laksefiskere satser på, er de store; Tay, Dee, Spey og Tweed. Tay, der åbner tidligst af dem alle – allerede 15. januar – havde en forrygende 2013 sæson, med en del store laks blandt fangsterne. Men hvis du begiver dig over Nordsøen i starten af året, så husk godt med lange underbukser.

 

Laksetrappen ved Jockfall iKalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.

Laksetrappen ved Jockfall i Kalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.

Glem ikke de danske laks

De danske åer skal man bestemt ikke glemme. Den første, som åbner op for laksefiskeriet er østvendte Gudenåen, som med sin ikke gydende laksestamme, allerede har premiere den 16. januar på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand og 1. marts på Langå Sportsfiskerforenings fiskevandvand (1. april for dagkortsalg). Det er dog som regel først i april, der er stabilt fiskeri efter blanklaks, men der er førhen taget fine blankfisk så tidligt som starten af marts.

Resten af landets åer åbner den 16. april og byder de fleste år på fremragende fiskeri efter store nystegne laks fra premieredagen. De vestvendte åer har været i voldsomt fremgang det sidste årti, med mængder af store »springerlaks«. Fra Storå i nord til Vidåsystemet i syd bliver der hvert år landet fine aprillaks, med flere over 15 kilo og nogle år over 20 kilo, så de er definitivt et besøg værd for laksefiskeren, der går efter de store.

Gennemsnitsstørrelsen på de tidlige danske laks er stor, og laks over 10 kilo er ikke sjældne. Vanen tro stiller lokale som tilrejsende forventningsfuldt op ved de forskellige lakseførende vande, for at have chance for at bukke klinge med en nystegen aprillaks. Efter nogle dage er det værste »køfiskeri« loddet af og man kan mange steder gå nogenlunde uforstyrret. De år hvor kvoterne er slipper hurtigt op, kan der nærmest været mennesketomt langs mange af åernes stræk.

 

laksefiskeri

Til Mörrum efter en smut til Skotland

Mörrum åbner kort tid efter premierefesten i Skotland, og er allerede interessant i starten af maj, hvor de store nystegne blanklaks er i poolerne. Det er sandt at mörrumslaksen har været for nedadgående den seneste tid, men de mange nye tiltag er begyndt at vise tegn på bedre fiskeri.

Blandt andet er flere faste laksefælder i mundingen borte, hvilket forhåbentligt giver flere laks chancen for at komme op i åen. Der fanges hvert år rigtigt store fisk i Mörrum, hvilket gør det er svært at blive væk – man må bare af sted. Men – med det sagt, er de nordsvenske elve stadig hotte. Et tip til den, som ikke har været der eller måske ikke har planlagt årets laksefiskeri er: Rejs nordpå. Fiskeriet er billigt, og der findes mange rigtigt stærke konkurrenter til de dyre norske elve.

 

Ulf Leandersson med en smukmajlaks fra Örekilselven.

Ulf Leandersson med en smuk majlaks fra Örekilselven.

 

Elvene Torne, Lainio,Muonio, Kaitum og Kalix byder på fornemt fiskeri med periodisk rekordfiskeri. Flere kæmpelaks over 140 centimeter passerer »fotofælder« i forskellige laksetrapper, og man hører ofte om flere om knækkede liner samt braste drømme. I Kalixsystemet er der landet en kæmpe på 25 kilo, og i den mægtige Torne blev der landet flere over 20 kilo, med den tungeste på hele 26 kilo. Der går endda rygter om en på 30 kilo! Længere sydpå finder man Byskeelven, Vindelelven, Lödge elven, Ljungan og Dalelven, som også har kastet pænt med laks af sig i 15-18 kilos klassen. Den smukke Byske leverede en laks på 20 kilo og Dalelven ved Gävle fisker ofte godt især i juni og juli alene. Og her snakker vi ikke smålaks! Den sikreste periode i disse elve er svær at fastlægge, men allerede fra starten af juni kan det være interessant for den, som går efter de helt store blankfisk.

 

Stensåns udløb ved Båstad holderlaks allerede fra marts.

Stensåns udløb ved Båstad holder laks allerede fra marts.

Laks i Vestsverige

Vestkysten af Sverige byder ligeledes på en del fine og tidlige muligheder, hvis det da ikke bliver som sidste år med dårlig opgang og lav vandføring. Stensån og Rønne Å med tilløbet Bäljane Å er som regel meget interessante. Jeg husker tydeligt et besøg i Stensån en tidlig martsdag, da jeg fiskede det nederste stræk, hvor åen render i havet. Hverken min kammeret eller jeg havde mærket noget, da en medfisker kom med to havfriske laks med lus. De to »springers« vejede fire kilo hver og var taget lidt længere opstrøms ved byen Våxtorp. Lagan i Halland er et af Sveriges mest produktive laksevandløb hvad angår fangster, men den uregelmæssige vandregulering gør der svært at planlægge sit fiskeri. Visken og frem for alt Ätran ved Falkenberg længere nordpå er også gode bud på tideligt sølv med fluestangen.

Meget af fiskevandet i Ätran reguleres af lokale fiskeklubber, men det »åbne« stræk inde i Falkenberg er populært allerede i april. Fiskeriet der har en smule speciel atmosfære, da man fisker i park- og bymiljø. Man skal have god tålmodighed og vente på at få sin tur, da det er populært og velbesøgt fiskevand. Lidt længere mod nord finder man Örekilselven ved Munkedal. Fiskeriet her er enormt spændende og en super naturoplevelse.

Tæt på Örekilselven, men på den anden side af grænsen, løber den norske Enningsdalselven, som i den grad kan overraske. Fiskeriet åbner den 23. maj og det er som bekendt altid spændende at rejse til Norge og bedrive premierefiskeri. Det smukke landskab er i en klasse for sig og fiskeriet i de klare men hurtige vand er en udfordring. Laksen kan være stor her og byde på spektakulære fights.

 

Det smukke Onkkastræk iLainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.

Det smukke Onkkastræk i Lainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.

Laksefiskeri i midtnorge

Trondheim Fjord og elvene der afvander heri er sandsynligvis det sted, som sammen med elvene i svenske Norrland, byder på flest 20+ laks, hvis man ikke regner Finmarkselvene, som ikke er beskrevet i denne artikel, med. Gaula og Orkla er stadig blandt Skandinaviens hotteste lakseelve, selvom forrige sæson var en skuffelse med nærmest halverede fangster. Men man må, med flere års godt fiskeri, finde sig i en dårlig sæson. Det hører trods alt med til laksens naturlige cyklus – hvilket vi laksefiskere tit glemmer. Elvene er attraktive i starten, specielt de nederste 30-40 kilometer og derfor er det nødvendigt at booke sit fiskeri tidligt. Hold desuden øje med Namsen og bielven Bjøra, der har premiere den 15 maj. Stordalselven ved Fosen er inde for rækkevidde af Namsen og er en sand joker i den sammenhæng, da også den åbner den 15. maj. Andre norske jokere er Stjørdalselven, Eidselven, Laerdalselven og Nausta samt Numedalsågen.

Især på grund er den store usikkerhed om hvad, dersker med den norske vildlaksestamme, er der fortsat stramninger af regler i de norske elve, hvilket i sagens natur kan betyde ændringer i regler forskydning af sæson og premieredatoer. Strikse fangstkvoter har været hverdag i nogle år. Hvis man vil vide mere om premieredatoer, regler og kvoter kan man læse på www.lakseelver.no, hvor man også kan føl0ge de enkelte elves fangstbørser.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014

 

Sören Hoelgaard fighterpremierelaks i norske Gaula.

Sören Hoelgaard fighter premierelaks i norske Gaula.

 

LAKSEELVE I EUROPA – DET HURTIGE OVERBLIK

 Skotland fra januar og fremefter

www.fishscotland.co.uk (her finder du Tay, Spey, Tweed og Dee)

Norge fra 15.maj og fremefter

Namsen og Bjøra www.namsenvassdraget.no

Stordalselva www.stordalselva.no

Stjørdalselva www.sjff.no

Gaula www.gaula.no

Orkla www.orklaguide.com

Eidselva www.eidselva.no

Laerdalselva www.laerdalselvi.no

Nausta www.naustedalen.no

Nomedalslågen www.lagenlaks.no

Enningdalselven www.ajffhalden.no

 

Danske laksevande fra 16. januar i Gudenå og 16. april i vestjyske åer

Gudenå www.gudenaalaksen.dk

Storå www.svstoraa.dk

Skjern Å www.skjernaasam.dk

Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk

Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk

Ribe Å www.ribeaasystemet.dk

Brede Å www.brede-aa.dk

Vidå www.vidaa.dk

 

Svenske Østersøelve fra juni og

fremefter

Mörrumsån www.morrum.com

Älvkarleby www.alvkarlebysportfiske.nu

Ljungan www.fiskeisundsvall.se

Ljusnan www.ljusnesportsfiskeklubb.com

Byske älv www.byskealven.se

Lödgeälven www.nordmaling.se

Vindelälven www.laxsele.com

Kaitumälven www.sportfiskesiden.se

Kalix Älv www.jockfall.com

Torne og Lainio www.vildmarksmekka.com

 

Svenske vestkystelve fra april og fremefter

Stensån www.stensanslaxfiske.se

Rönne Å www.ksff.se

Lagan www.laholmslaxfiske.nu

Viskan kullagard.homeip.net

Örekilsälven www.orekil.com

Ätran www.visitfalkenberg.se

 

Hvidovre sport - hornfisk

Tradera

VÄTTERN: KASTEFISKERI EFTER LAKS

Elias Narvelo og Daniel Nilsson afsøger systematisk en af de mange indbydende vige i den nordvestlige ende af Vättern.

Laks er generelt kendt som en art, man enten fanger i strømvand eller fra store trollingbåde på havet. Men i den store svenske sø Vättern kan laksen fanges med traditionelt kystkastegrej fra båd og land. Følg med Andreas Aggerlund på kastefiskeri efter laks.

 

AF REDAKTIONEN

 

DET ER HUNDEKOLDT, da vi ligger fra havn i den nordvestlige ende af Vättern. Daniel Nilssons 70 hestes motor gør det ikke varmere, da han ude af havnen lukker helt op for den. Heldigvis er der ikke så langt til den første plads – og efter bare 10 minutters sejlads, kan vi lægge de første kast ind mod et af Vätterns mange skær.

 

ForshagaAkademin 2026

 

Det er fredag eftermiddag og min fiskemakker på weekendturen, Elias Narvelo og jeg har taget en tidlig fyraften og kørt nogle timer op gennem det sydlige Sverige for at få aftenfiskeriet med lokale

Daniel Nilsson med. Vi er midt i december. Vandtemperaturen har sneget sig ned på magiske fem grader, og søens mange laks jager kæmpemæssige stimer af bitte små hundestejler tæt under land. Daniel, der bor i Karlsborg ned til Vättern, kender området som sin egen bukselomme, har inviteret os med på kastefiskeri efter Vätterns smukke laks.

 

smuk og velproportioneretlaks fra Vättern. Denne fine fisk faldt for en Purple Haze flue fisket i en line tafs efter en lille wobler.

En smuk og velproportioneret laks fra Vättern. Denne fine fisk faldt for en Purple Haze flue fisket i en line tafs efter en lille wobler.

Laks i overfladen

En times tid inde i fiskeriet spotter vi de første laks i overfladen. Laksene flytter sig hurtigt, så vi får hurtigt bragt båden inden for kastehold. 20-30 sekunder efter lader vi vores agn regne ned over området, hvor laksene kort tid forinden viste sig. Nu bliver det spændende om vi har været hurtige nok. Daniel har hug i første kast, og spændingen stiger et par grader. I andet kast sætter han krogen i en af de fuldfede laks, som efterfølgende leverer en fin fight med flere spring og tunge udløb. Da den omtrent fire kilo tunge laks er ved båden, glider den problemfrit i nettet, og lader sig fotografere – hvorefter den ryger retur. Selvom alle laks i Vättern er udsatte fisk, og der som sådan ikke er noget i vejen for at hjemtage dem, så genudsætter Daniel af princip stort set alle de fisk han fanger.

Mørket begynder at falde på – og opløftet oven på den umiddelbare succes, sejler vi 30 minutter senere mod havnen igen. Lyset er faldet og rejsen tilbage bliver af sikkerhedsmæssige årsager i et mere tåleligt tempo. Daniel udpeger forskellige spots på vej tilbage. – Der er der ofte godt at fiske røding, råber han gennemmotorstøjen og peger mod en stejl klippe som lader til at gå lodret ned i vandet. – Men der kan også være godt med laks, tilføjer han smilende. Daniel peger på loddet som viser, at dybden er lige over 30 meter, og der er ikke meget længere til land. – Der skal være dybt vand nær land, før laksene vil komme ind, siger han. – Du kan godt være heldig at fange en fisk over måske »bare« 10 meter, men så er der nærmest med garanti vand med dybder på mindst30 meter inden for kasteafstand.

 

Daniel Nilsson fremviser kort enflot laks, inden den kort tid efter bliver returneret til stimen. Det er forkromede skønheder som denne der får lystfiskere til at trodse vejret og bruge en kold dag på vandet.

Daniel Nilsson fremviser kort en flot laks, inden den kort tid efter bliver returneret til stimen. Det er forkromede skønheder som denne der får lystfiskere til at trodse vejret og bruge en kold dag på vandet.

Lakselandskamp på Vättern

Vi er tidligt på vandet dagen efter. Vi søger rundt efter fisk og kaster systematisk mod skær, klippevægge, strømskæl og andre oplagte spots, som kan holde laks. Trods manglen af fisk og bidende kulde er humøret stadig højt – og snakken går livligt. Daniel foreslår en landskamp. Danmark mod Sverige… mod Skåne, siger han spydigt og kigger på Elias som er fra Helsingborg. Vi indvilger selvsikkert og fisker videre med fornyet koncentration, da en ramme øl og ikke mindst æren nu er på højkant.

Af og til udpeger Daniel fisk på loddet og siger »der går en rødding eller måske er det en laks«. Langs land står der lystfiskere på små klippesatser og kastefisker. Det lader ikke rigtigt til at nogen fanger noget de første timer, men pludselig kommer der aktivitet i overfladen og på loddet. Mine to bådkammerater fisker med spin; Daniel med bombarda og flue mens Elias forsøger sig med en lille kystwobler. Selv fisker jeg med fluestangen i håbet om at kroge en stor laks på  kystfluestangen.

Det er Elias, der kroger dagens første fisk udfor et skær med bølger væltende indover. Ud fra stangspidsen at dømme er det en mindre fisk, som inde ved båden viser sig at være en smuk rødding på omtrent et kilo. Røddingen i Vättern er ifølge Daniel i tilbagegang, da store mængder af krebs spiser deres rogn, så fisken får naturligvis lov at svømme videre. Vi har fundet fisk. Nu skal vi bare finde den rette art.

 

Det er med tungen lige i mundenman begiver sig ned til Vätterns skær. Is i rå mængder og ofte voldsom sø slående ind over klipperne gør fiskeriet til en ikke ufarlig affære. En tørdragt med tilhørende redningsvest eller som minimum en flydedragt skal der til hvis man vil dyrke dette spændende fiskeri.

Det er med tungen lige i munden man begiver sig ned til Vätterns skær. Is i rå mængder og ofte voldsom sø slående ind over klipperne gør fiskeriet til en ikke ufarlig affære. En tørdragt med tilhørende redningsvest eller som minimum en flydedragt skal der til hvis man vil dyrke dette spændende fiskeri.

Laks langs med klipperne

Inde på land begynder der at ske lidt. Vi ser flere laks blive landet langs klipperne, og lidt længere ude kan vi også se, at trollingbådene har gang i den. Opløftet over fangsterne omkring os fisker vi koncentreret videre. Kast på kast bliver placeret så tæt på skrænter og skær som muligt. Det er spændende – og følelsen af at hugget falder når som helst, er i den grad over os.

Der går da heller ikke længe, før Elias kroger endnu en fisk over samme skær, som han fravristede røddingen. Denne gang er det en betydeligt bedre fisk, der har hugget på. Laksen giver en brav kamp til stor frustration for de to andre nationer i båden. En smuk nærmest blå/grøn skinnende og fuldfed laks bliver nettet og bliver foreviget med kameraet, inden den sendes retur til stimen, med et »To til Team Skåne, En til TeamSvea og nul til TeamDanskjävel!«, rungende ud over den enorme sø. Jeg mærker tydeligt presset og overvejer at lægge fluestangen fra mig, for at komme på tavlen med en laks, men beslutter mig for at give den en sidste chance.

 

Her ser du et udvalg af fine laksefluer til Vättern.

Her ser du et udvalg af fine laksefluer til Vättern.

Da laksefluedrømmen brast

Laksene trækker længere og længere ind mod en vig, og mens vi fisker os rundt om en pynt og ind i vigen, spotter vi fisk i overfladen cirka 200 meter borte. Vi rykker hurtigt over til fiskene, som stadig viser deres tilstedeværelse ved små hvirvler i overfladen. Det er en større stime laks, som jager hundestejler nær overfladen.

Daniel kroger relativt hurtigt en af fiskene, som i kampens hede gylper en portion halvfordøjede hundestejler op. De små livløse fisk daler langsomt ned i vandsøjlen, men når højst en halv meter ned i vandet, før de bliver taget af andre laks fra stimen. Elias og jeg glemmer alt om at hjælpe med nettet – det var jo trods alt Daniel, der forslog landskampen. Jeg vipper så hurtigt jeg kan min flue 5-6 meter ud, og hugget falder omgående. Så omgående at jeg fumler med løslinen og misser tilslaget. Resultatet bliver, at fisken forsvinder, og min laksedrøm brister lige så hurtigt, som den var ved at gå i opfyldelse. Jeg kaster videre i håb om at narre en mere, men både de opgylpede hundestejler og laksene, som spiste dem, er væk. Lettere slukøret fotograferer jeg netningen af Daniels fisk, som er endnu en fin laks, der sender Team Danskjävel helt bag om dansen.

 

Vätternlaksens madpyramidebestår nærmest udelukkende af hundestejler i de koldeste måneder af året – og der er nok af dem begge.

Vätternlaksens madpyramide består nærmest udelukkende af hundestejler i de koldeste måneder af året – og der er nok af dem begge.

Laksehåbet lever videre på Vättern

Der sker ikke mere den dag, men håbet lever, og jeg har en sidste chance om søndagen, hvor vi er vi på vandet igen. Vejret viser sig fra et mildere hjørne, hvilket er rart, men ifølge Daniel, katastrofalt for fiskeriet. Diskussionen går på, om vi skal krydse søen for at finde noget mere oprørt fiskevand med pålandsvind.

Det er en lang sejltur i åben båd – især hvis vinden tager til – så vi beslutter os for at blive i håbet om, at fiskene ikke har rykket sig endnu. Der sker intet, før vi runder middagstid. Vi har skiftet plads utallige gange og fisket det ene indbydende skær efter det andet. Der har ikke været meget aktivitet på loddet og slet ingen i overfladen, så overraskelsen er stor, da Elias kroger en fisk over relativt lavt vand. Det er en pæn Vätternlaks på 3-4 kilo, der er faldet for fluen, som Elias har bundet i en 20 centimeters linetavs efter wobleren.

Vi nærmer os enden af weekenden, og har mindre end tre timers fiskeri tilbage, før turen går hjemover, så Elias beslutter sig for at hjemtage fisken. Da vi lukker den op og studerer maveindholdet, står det klart, hvorfor laksene kommer kystnært. I sækken har laksen et sted mellem 50 og 100 små hundestejler, som alle ser ganske friske ud. Laksen er som Vätternlaksen er flest, kuglerund og flot i kødet – en perfekt spisefisk.

En af søens mangehårdtkæmpende laks gør et sidste desperat forsøg på at smide Elias efterhængte flue.

            En af søens mange hårdtkæmpende laks gør et sidste desperat forsøg på at smide Elias efterhængte flue.

Kastefiskeri efter laks i Vättern

Områderne i Vättern, hvorfra man kan kastefiske fra land, er relativt begrænset. På vest siden af søen ligger der et lille område ved Granvik 10-20 kilometer nord for Karlsborg, hvor 40 meterkurven kommer inden for fluestangens kastehold. På østsiden er der lidt flere pladser. Det er især strækket lige syd for den lille by Borghamn og sydover til det naturskønne område Omberg, som er giftigt.

De næste 10 kilometer sydover byder også på dybt vand helt inde under land, men det kan være svært at komme til vandet. Fælles for alle pladserne er, at man skal tidligt op for at få en af dem, da der ofte er rift om dem. Sikkerheden, når man fisker fra land, skal være i orden. Tørdragt og redningsvest eller som minimum en flydedragt er et must. Vandet er koldt, bølgerne slår ofte ind over kanten og klipperne er glatte samt til tider dækket af is. Af samme grund er det selvsagt ikke et fiskeri man skal dyrke alene.

Har man en båd, flydering eller pontonbåd er det hele straks lettere. Selvom man fisker helt op ad land er det bare lettere at komme rundt. Den store ulempe ved bådfiskeriet er, at fiskeriet er bedst ved hård pålandsvind, hvilket kan gøre bådturen ubehagelig eller umulig. Flydering og pontonbåd er selvfølgelig kun gangbare i godt vejr, men bølgerne sætter en naturlig stopper for det: Du kommer simpelt hen ikke i vandet, hvis det er for vildt.

rugten af en kold dag langs Vätterns østkyst. Selvom der ikke er fangstgarantier oddsene ganske gode for kontakt med laks på et Vätternsats.

Frugten af en kold dag langs Vätterns østkyst. Selvom der ikke er fangstgaranti er oddsene ganske gode for kontakt med laks på et Vätternsats.

Agn til Vätterns laks

Omkring slutningen af november, når vandtemperaturen falder ned til femgrader, begynder store mængder af søens plankton at søge mod overfladen. Efter planktonet kommer hundestejler i rå mængder – og i hælene på dem følger laksen. Med andre ord, laksene spiser nærmest udelukkende hundestejler, hvilket dikterer, at agnene ikke skal være for store.

Mange lokale anvender bombardaflåd med små fiskelignende rørfluer efter. Mindre sølvfarvede skeblink som Flax og Fax viste sig også givtige på vores tur. Fluerne til Vätterns laks skal frem for alt imitere hundestejler. De fleste lokale bruger rørfluer som minder om Sunray Shaddow eller HKA Sunray i mindre størrelser. På vores tur havde vi dog også stor succes med en lille UV-baitfish, der fungerede godt, som efterhængt flue på Elias kystwobler.

Grej til Vätterns laks

Fisker man som vi gjorde fra båd, stiller det ikke særligt store krav til ens grej. Fiskene er sjældent voldsomt store og man kan rimeligvis følge dem. Almindelig kystudrustning er tilstrækkeligt både for flue og spinfiskeren. Dog ville jeg vælge lidt tykkere line. 0,16-0,18 fletline på spinnehjulet og en forfangstykkelse på 0,30-0,35 på fluestangen. Selvom det ikke er hverdagskost med fisk over otte kilo på det kystnære fiskeri, så sker det.

Landfiskeriet stiller derimod helt andre krav til udrustningen. Mange lokale fisker med kraftige 11-12 fods laksestænger med 40 grams bombardaer og flue som agn. Grejet skal være i den kraftige ende for at presse laksene ind til Klipperne, hvor de skal nettes med langskaftede net eller kanes hvis forholdene tillader det.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014.

 

Tradera

Tradera

TAG TIL SKJERN Å LYSTFISKERFESTIVAL

Ved Skjern Å Lystfiskerfestival kan du blandt andet lære at kaste med flue.

Der er lagt op til et brag af outdoorarrangement, når Skjern Å Lystfiskerfestival d. 28 – 29. maj løber af stablen i Skarrild og byder på et stort, spændende samt alsidigt weekendprogram.

 

– I et par dage præsenterer grejbranchens store og små navne grejnyheder og grej der kan få tænderne til at løbe i vand hos enhver lystfisker, lyder det fra arrangørerne. – Gæsterne kan desuden opleve kendte fluekastere og dygtige fluebindere – krydret med oplevelser, events, workshops, foredrag, socialt samvær og hygge for lystfiskere og andre naturinteresserede.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Danmarksmesterskab i fluekast på festivallen

– En dugfrisk nyhed er, at Skjern Å Lystfiskerfestival og byen Skarrild i år bliver vært for intet mindre end Fanmarksmesterskabet i Fluekast. Der dystes i både distance og præcisionskast i mesterskaberne, der finder sted lørdag. En perlerække af landets dygtigste og mest kendte fluekastere giver opvisning, tips og tricks samt gratis kastekurser under festivalen. Du kan blandt andet møde Danmarks ubesejrede, kvindelige danmarksmester i fluekast, Silja Longhurst. Lasse Karlsson, femdobbelt danmarksmester i enhånds fluekast. Den kendte fluekaster og grejinnovator Henrik Mortensen. René Gerken, der arbejder som professionel fiskeguide. Bue Poulsen, der er indehaver af danmarksrekorden i kast med fiskestang – samt Ronny Lagoni, der har været aktiv kasteinstruktør siden 2005 samt er kendt fra artikler og film. Og – er du træt af fluefiskeri, så fortæller Torben Brodersen, hvordan du kan fange laks på spinnere lavet af gamle snørebånd eller økologiske gulerødder.

Fokus på natur, miljø og fiskeri

– I en række foredrag og dialogmøder sætter festivalen fokus på natur, miljø og fiskeri. Festivalen får besøg af biolog Kaare Ebert Manniche, der fortæller om problemerne med skarven, der truer bestandene af laks. Biolog Lars Brinch Thygesen vil fortælle, hvordan det går med det danske vandmiljø og vandplanerne. Formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, vil sætte fokus på forbundets virke. Frederik Lorentzen vil fortælle, hvordan man tager bedre fiskefotos, Christian Skov vil fortælle om Fangstjournalen. Henrik Leth vil føre tilhørerne ind i en forunderlig verden af oplevelser, som fiskeguide i Norge og fiskemester Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks vil fortælle om fremtiden for den danske vildlaks.

 

Der bliver masser af spændende aktiviteter for alle aldfre af lystfiskere - eller kommende lystfiskere - til Skjern Å Lystfiskerfestival 2022.

Der bliver masser af spændende aktiviteter for alle aldfre af lystfiskere – eller kommende lystfiskere – til Skjern Å Lystfiskerfestival 2022.

 

Masser af fluebinding

 –Silkeborg Fluebinderlaug stiller med en række af laugets dygtige fluebindere. Derudover vil der være kendte fluebindere fra nær og fjern i fluebinderteltet og på de forskellige stande.

– Pilefletteren, Anne Schroll, der har været med til alle Skjern Å Lystfiskerfestivaler, stiller traditionen tro op igen med et stort udvalg af sine flotte, unikke flettede fiskekurve. Erik Munch Christensen og Art Merk udstiller og sælger fantastiske læderarbejder. Den velkendte lystfiskerkunstner Lars Østergaard Jensen, der har lavet årets Skjern Å Lystfiskerfestivalplakat, vil også være at finde på festivalen, med en samling af sine tegninger og akvareller af natur og fisk. 

 –Dansk Grejsamlerklub besøger festivalen med en udstilling af gammelt fiskegrej. Noget er til salg, og er du heldig, kan du måske gøre et godt køb samt få startet din egen samling. Har du grej liggende fra bedstefars tid, så har du chancen for, at få det vurderet af grejeksperterne.

Fiskeri for børn og gratis laksefiskeri

 – Under festivalen hygger Fiskeskolen Fyn ved Højkilde Fiskesø, hvor fiskeriet i dagens anledning er gratis for børn der deltager i festivalen. Fiskeskolen Fyn lærer børnene at fiske, binde fluer og kaste med en fluestang. Der dissekeres fisk og holdes kastekonkurrence. Ved søen holder også Naturskolen til. Naturguide Erik Jønsson fortæller her om natur, fisk og åbner med vandkikkerter og mikroskoper op for en spændende verden. For de voksne festivaldeltagere, byder festivalen på gratis fiskeri i Skjern Å på Skarrildhusstykket. Fisketegn og Skjern Å Kontingent er dog påkrævet.

 –Skal ganen krydres og tørsten slukkes er der ikke langt til baguette, pølser, fadøl, sodavand og is fra det lokale Bondegaardsis. Det er Skarrild og Stakroge Borgerforening der bakker om festivalen og i samarbejde står for forplejningen. Er man til finere kulinariske smagsoplevelser er det lokale Knaplund Destilleri og LH Kaffe, der repræsenterer Hedekaffe, Lowlands og Hvide Sande Bryghus også med på festivalen

– Festivalen er en ren non profit festival sat i søen af Lystfiskerforeningen af 1926. Festivalen bygger på et samarbejde med Herning Ikast Lystfiskerforening, Silkeborg Fluebinderlaug, lokale borgerforeninger, aktører og frivillige. Tanken er at give deltagerne en god oplevelse, sætte fokus på lystfiskeri og vildlaks gennem oplevelser, sammenhold og socialt samvær. Et eventuel overskud fra festivalen i 2022 vil gå til Danmarks Center for Vildlaks og arbejdet med vildlaksene i Skjern Å, slutter arrangørerne.

Billetter til festivalen sælges ved indgangen, men vil du sikre dig en billet på forhånd, sælges der allerede nu billetter hos Laksen Hus og Minflue.dk Du kan læse mere om festivalen på: www.lystfiskerfestival.dk

 

Tradera
Tradera

MØRRUM: JUBILÆUMS LYKSALIGHEDER VED MØRRUM

Nicolai Ulrik Hansen med sin jubilæumslaks fra ABUs private stræk på Mørrum.

I anledning af ABU´s 100 års jubilæum har Nicolai Ulrik Hansen været et smut på ABU Garcias private stræk ved Mørrumsåen for at indsnuse historiens vingesus – og mærket suget fra de lokale sølvblanke beboere.

AF NICOLAI ULRIK HANSEN

Som ganske grøn udi min tid som lystfisker, introducerede min far mig til Blekinges mytiske perle – den sydsvenske Mørrum. Og sådan blev det – en dagstur til Pool 2 skulle være min Mørrums dåb. Den unge lystfisker var ovenud spændt på morgendagens møde med Mørrum og natten forud for fiskedagen blev tilbragt i en nærliggende hytte, hvor jeg husker natten som værende meget lang og uden megen søvn.

– Omsider befandt jeg mig så ved bredden af den å, som jeg siden da har læst adskillige artikler om, set billeder fra, og hvor legendariske lystfiskere har haft succeser og nedture – samt dokumenteret dem. Mørrum er en å, der slynger sig majestætisk gennem eventyrlignende områder med masser af flot natur. Det blev en storslået dag ved kanten af Pool 2. Vi så masser af fisk og min far formåede også at kroge en voldsom fisk, hvor krogen desværre mistede sit hold efter en kort fight. Det var en overvældende positiv oplevelse for en purung lystfisker, og sidenhen har åen og jeg været forbundet i sindet. Om end ikke manisk så på en mere ærefrygtindgydende og romantisk måde. En forbindelse, der ikke har betydet, at jeg har valfartet til stedet, men snarere at jeg har en dybfølt respekt for den skønne å, dens beboere og fiskeriet.

 

Garmin Marinedeal

Mit gensyn med Mørrum

Der skulle dog gå mange år før skæbnen atter gjorde, at vejen kunne lægges forbi Mørrum. Heldige omstændigheder har betydet, at jeg engang imellem har fået mulighed for at fiske på ABU Garcias private stræk af Mørrum – og den mulighed har jeg grebet af flere omgange. 2021 er som bekendt ABU Garcias 100 års jubilæum, og da muligheden atter bød for at besøge de eksklusive stræk i jubilæumsåret var jeg ikke sen til at booke to fiskedage i midten af september.

Turen over sundet gik nemt og hurtigt via Øresundsbroen, hvor man med bropas kan komme til Sverige til fordelagtige priser. Jeg stod klar ved åen en tidlig morgenstund ved Ekeberg Strækket, og mærkede straks den kendte følelse af ærefrygt komme skyllende ind over mig forud for dagens første kast. Beæret og spændt til bristepunktet sendte jeg min 18g Reflex spinner ud over åen og begyndte minutiøst at arbejde mig ned over strækket. Det blev en lang, men dejlig dag, hvor jeg fiskede en halv dag på hver af strækkene. På det nederste stræk havde jeg dagen igennem set fisk i overfladen, men de eneste arter, der forbarmede sig over mig på førstedagen, var hårdt fightende mindre gedder og fine aborrer, som huggede på alt fra Reflex spinner til flydende wobler.
Man kan nu ikke undgå, at der går et gys gennem en, når en fin strømvandsgedde tager agnen og de er sammen med aborrerne altid velkomne og medvirkende til at holde koncentrationen høj.

 

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukike omgivelser som her.

Fiskeriet efter laks i Mørrum foregår i smukke omgivelser som her.

Havørred og laks fra Skrea

På andendagen vågner jeg tidligt op til et gråt skydække og tager hurtigt afsted mod åen. Jeg vælger at bruge den første del af dagen øverst på strækket kaldet Skrea. Det er første gang jeg prøver kræfter med strækkets øverste del, men det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Allerede fra jeg starter fiskeriet er der jævnligt indslag af aborrer, der holder så meget af en langsomt fisket 18 grams Reflex Spinner.

Op ad formiddagen får jeg et lidt bedre hug på spinneren, og jeg kan straks se en laksefisk lave ravage i overfladen. Jeg får hurtigt fisken ind i et dybt bagvand, hvor den falder til ro, så jeg kan få det store net under den. Fisken er en fin havørred som hurtigt afkroges, og som nu står roligt i nettet. Jeg vender mig om efter tasken med kameraet men i samme øjeblik forlader ørreden nettet i et akrobatisk spring, hvis lige jeg aldrig har set før. Evigt ejes kun det tabte, men jeg ville da gerne lige have haft et enkelt minde på kameraet af min første havørred fra Mørrum.

Jeg fisker videre på den korte stykke, som udgør den øverste del af strækket med en god fornemmelse i kroppen. Jeg skifter til et 20 grams Toby blink, og med tanke på jubilæet er det naturligvis en orange/sort OR jubilæumsversion, der kommer for enden af linen. Jeg arbejder mig igen systematisk igennem strækket og har igen heldet med mig, da en god fisk tager blinket, rusker kraftigt frem og tilbage i overfladen og stryger opstrøms. Der går ikke længe med at få den presset nedstrøms og ind til det ventende net. Og dér ligger den så. Min jubilæumslaks og den første september laks fra det pågældende stræk. Jeg er lykkeramt og sætter mig på den lille bro. Kan næsten ikke rumme den gave som naturen har tildelt mig. Jeg føler mig i dén grad beæret og stolt. Laksen er nu ikke af rekord dimensioner men med sine 63 cm vil jeg kalde den fine hanlaks et fint Mørrum trofæ. Det er sådan jeg ser den!

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks

Det var på denne jubilæumsudgave af det ikoniske Toby blink, at Nicolai Ulrik Hansen fik sin jubilæumslaks.

Dejlige dage i Mørrum

To laksefisk på to dage lunede bestemt i min Mørrums statistik og i en periode, hvor det viste sig slet ikke at være så nemt igen med tanke på den fangststatistik, der er oplyst på KronoLax. Jeg er ihvertfald glad og tilfreds og kan med et stort smil på læberne vende bilen hjem mod Danmark, hvor jeg blot 2½ time efter at have sagt farvel til åen træder ind ad døren derhjemme. Naturen, dyrelivet, fiskeriet og stemningen i Mørrum By hænger stadig ved i tankerne. Eventyret lever heldigvis i bedste velgående, men der er blevet tilskrevet et par nye, gode kapitler.

Du kan læse mere om ABU Garcia og jubilkæet – samt Berkley og meget andet lækkert grej på www.napognyt.dk 

 

Garmin Marinedeal

 

 

Tradera

VARDE Å: BLANKE FISK OG BREDE SMIL

Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.

Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.

AF ERIK TVESKOV

 

FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfi­skerforening, Kai Verner Laurid­sen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle mulig­heder, som er ganske ekstraordi­nære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nem­lig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskins­vejr. Kai Verner havde på det tids­punkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.

Tradera

Store forbedringer for laksene på Varde Å

Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er fle­re store projekter på vej, fortæl­ler Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og po­tentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drøm­mer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreprodu­cerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.

Sådan fisker du Varde Å

– Hvis du al­drig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske orme­fiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.

Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne  af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.

Ormefiskeriet foregår me­get med det samme rig man bruger til spin­flue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.

Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en kroglø­ser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en en­keltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordent­lig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskerire­gulering/genudsaette_fisk

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast. Nr.

På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.

Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å

Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyr­ker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.

Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fi­skerne. Det er godt for både fiske­re og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snak­ker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver - fx brun, gul, orange og sort.

Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.

Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å

– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, under­streger Kai Verner. – Sidste sæ­son var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!

– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er me­get brugt her ved åen, fordi van­det næsten altid har farve.

– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bru­ger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefang­ster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.

Strategi med fluestangen i Varde Å

Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vig­tigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fi­ske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømste­derne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.

Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kend­te plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er fal­det i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og ar­bejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.

I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, under­streger Kai Verner. – Senere for­længer jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.

 

Westin Cup 2026

 

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.

 

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.

 

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.

 

 

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 Kai Verner Lauridsen kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.

 

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.

Tradera

DEN STORE LAKSEFINALE I SKJERN Å

De sidste dage før laksesæsonen lukker og slukker kan byde på et fantastisk fiskeri. Her kan du læse hvor heldig Terkel og hans to kammerater var for et par år siden, da de var ude og sige farvel til Skjern Å. Lakse-åen over dem alle i det vestjyske.

TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN

HISTORIEN om det danske vandløb Skjern Å er som et eventyr. Først måtte det grueligt meget igennem med udretning og kanalisering. Det resulterede blandt andet i, at den unikke laksestamme stort set blev udraderet, før man i 1990’erne kom på bedre tanker. Åen blev lagt tilbage til et naturligt leje, og laksebestanden og lystfiskeriet er nu på vej mod tidligere tiders storhed. Om få år, når laksebestanden igen er fuld på fode, vil Skjern Å være blandt de bedste europæiske laksevande.

Vi er tre gutter der skal mødes ved Laksens Hus i denne sidste weekend af laksesæsonen. Da jeg kører fra Borris og det sidste stykke vej ud til Laksens Hus går det op for mig, at efteråret for alvor er over os. Ugers massiv regn har fået åen til at løbe over sine bredder, og engene er mange steder oversvømmet. Selv om mine to kammerater venter, kan jeg ikke lade være med at standse bilen nogle kilometer før, for at nyde udsigten over den mægtige ådal.

”Rap, rap, rap” lyder det fra de store flokke af grågæs, som trækker højt oppe. Den kølige vestenvind og de enorme arealer omkring åen, med visne græsarealer plettet med træer og buske i efterårsdragt, er det tydelige bevis på det uundgåelige: Vinteren er på vej.

 

Tradera

 

Status ved Laksens Hus

Vi behøver egentlig ikke køre helt til Laksens Hus for at købe fiskekort. Det kan nemt klares på nettet hjemmefra, men det er blevet en tradition, at vi mødes der inden en fisketur. Laksens Hus er et nyt informationscenter for sådan nogle som os. Os der elsker at fiske laks i Skjern Å. Det primære formål med besøget er, at få en status for fiskeriet her og nu. Kenny, den daglige leder, fortæller begejstret, at åen er proppet med fisk. Endnu en sæson er gået, hvor fiskeriet kun er blevet bedre, for siden genslyngningen af den regulerede og kanaliserede å, er det kun gået frem.

Han fortæller, at 2017 er nyt rekordår. Ikke mindre end 141 storlaks på en meter eller derover, er der i skrivende stund indrapporteret – det højeste antal i løbet af de sidste 70 år. – Her i Skjern kan vi nu konkurrere med de helt store drenge i klassen, starter han, og fortsætter: – Tag Finnmarkens verdensberømte Lakselv i Nordnorge. Der har de i 2017 fanget 1.206 laks med en gennemsnitsvægt på 7,5 kilo. I Skjern Å er er der fanget 1.684 laks med en gennemsnitslængde på 84 centimeter og en vægt på cirka 6 kilo. Omregnet giver det en samlet fangst på 10 tons, forklarer han begejstret, inden han uddyber:

– Til sammenligning blev der i 2017 fanget 7 tons i Stjørdalselven, 6 tons i Surna og 9 ton i Lakselv. Årets største laks er en krabat på 122 centimeter fra maj. Den blev genudsat, men dens vægt er anslået til at ligge på den rigtige side af 20 kilo. Den største hjemtagne fisk var 114 centimeter lang og blev vejet til imponerende 19 kilo, slutter han den statistiske gennemgang.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.

Fint med fisk i åen

Kenny fortæller også hvor der de seneste dage er fanget fisk. I tilløbet Omme Å er der en lokal fisker som fik to laks i går, og ved landevejssvinget og Albæk er der også taget fisk de seneste dage. Vi vil gerne gå for os selv, og køber derfor fiskekort til Herning-Ikast Lystfiskerforenings vand i Vorgod Å. Det er et godt tilløb, med en fin opgang og få fiskere.

En halv time senere parkerer vi foran en gård på Gåsdalsvej, omtrent 4 kilometer opstrøms fra Vorgods udløb i Skjern Å. Der holder kun en enkelt bil på P-pladsen, og da vi har 8-10 kilometer vand til rådighed er der rigeligt plads til fire fiskere. Vi har ikke mere end lige fået vaders på, da bilens ejer kommer op til os. Han har fisket tre timer med spinnestangen, smidt en fisk og fået en stor gylden hanlaks på 90 centimeter – ikke dårligt. Vi får at vide, hvor han ikke har fisket og hvor han smed sin fisk, så vi er optimistiske.

Så skal der fiskes laks

Vi fordeler os på stykket med et par hundrede meters afstand. Jeg går øverst, Jesper i midten og Kenny nederst nærmest bilerne. 10 måske 20 kast når jeg at lægge ud, inden Kennys røst runger gennem ådalen: ”LAAAKS, LAKS”.

Jeg ruller linen ind og spurter nedstrøms. Inden jeg når helt frem til mine to kammerater, kan jeg se, at Kennys fluestang er spændt i bund af laksen der går dybt i det mørke vand, 10-15 meter foran os. – Hold kæft, den er helt vild, udbryder Kenneth, inden han som en anden Sven Gehrs begynder at kommentere fighten: – Den er omkring 75 centimeter og har allerede været en meter fri af vandet tre gange. Første gang jeg fiskede ned over den, føltes det som om, at fluen et sekund hang fast i grøden. Men det kunne ikke passe for der er for dybt til at være grøde, lyder det inden kommentar-sporet fortsætter:

– Jeg tænkte, at det må da være en fisk, men på den anden side var jeg heller ikke sikker, og da jeg havde glemt mit net oppe ved bilen, gik jeg tilbage for at hente det – så ville fisken også få en lille pause. Jeg skiftede flue til en tung Red Devil Francis Snaelda og så sagde det ellers bang! Den sad der i første kast, og hold da kæft den tog fluen hårdt. I den hårde strøm gik den mindst 20 meter nedstrøms og så gik den i luften. Det er vildt, jubler han, inden den snart er klar til landing.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.

Laks: Klar med fangstnettet

Jesper står klar med fangstnettet og minutter senere ligger den sikkert i netmaskerne. Det er ganske rigtigt en smuk efterårslaks på 75 centimeter, og den skal genudsættes. Skjern Å-kvoten for de store fisk over 70 centimeter, er nemlig for længst opbrugt.

Ved Skjern Å er der i de senere år opstået et nærmest hysterisk forhold til Catch & Release. Fisken skal bare tilbage så hurtigt og skånsomt som muligt. Mange bruger de knudeløse gumminet, der er særlige skånsomme overfor laksens beskyttende slimlag, mens andre afkroger fisken i vandet, og nøjes med et billede af en hånd der holder omkring halen, mens resten af fisken er skjult i vandet. Gud nåde og trøste den, som kommer til at lægge et billede op af en fisk indsmurt i sand og mudder på de sociale medier. Det er den sikre vej til at få opmærksomhed, og det er ikke af den positive slags.

Efter vi har taget laksen fri af vandet for et par hurtige fotos, skal vi kun holde den nogle få minutter i den friske strøm, inden den er klar til at svømme tilbage i dybet.

Et fantastisk laksefiskeri

Sikke en start på dagens fiskeri. Vi har knapt nok tid til at ønske tillykke med fisken, for der er garanteret flere fisk, nu, hvor strækket har leveret to styks på en time, så vi skynder os tilbage. Jeg skifter min flue ud med en der ligner Kennys. Noget tungt og orange/rødligt. Som tidligere nævnt er vandstanden i åen høj: 30-40 centimeter højere end normalen. Laksen står dybt, og skal have fluen lige i hovedet, for at tage den i efterårets farvede vand. Det betyder synkende liner og tunge fluer, så vi fisker med korte skydehoveder synke 5 og en polyleader synke 6. Skydehovedets længde er ikke mere end 6,5 meter, og er dermed perfekt tilpasset mindre åer som Vorgod og de andre Skjern Å-tilløb.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.

 

Efter en time er jeg ved at være faldet ind i rytmen: Et kast, et skridt eller to nedstrøms, et kast, og så videre. Jeg tænker, at resten af dagen skal fortsætte i det mønster, da det igen runger over ådalen: ”LAAAKS”. Denne gang er det Jesper som råber efterfulgt af et ”Den er stor …”.

Jeg spoler hurtigt ind, og vel fremme er det tydeligt, at det er en større fisk. På afstand kan jeg se Jesper i roligt tempo blive slæbt efter laksen nedstrøms, med stangen spændt som en flitsbue højt over sig. Kenny kommer også løbende. Han er klar med Catch & Release-nettet og efter et kvarter, og en del udløb, er fisken træt og vælter om på siden. Landingen er perfekt. Kenny hopper i vandet og rækker nettet ud mod fisken, der ligger et par meter opstrøms mens han kommanderer: – Hold stadig stangen højt og spændt. Og så går du bare roligt nedstrøms til fisken ligger i netmaskerne.

På vej hjem efter en super laksetur

Nogle timer senere er mørket ved at falde på. Vi er egentlig på vej hjem til Zpey-Lodgen, der har lovet at fyre op i grillen. Sæsonen er slut, så vi er lidt vemodige, mens vi trætte trasker mod bilerne. Da vi passerer et dybt hul, hvor han i sidste uge fangede en stor laks på 107 centimeter, skal den lige have det allersidste kast. Hullet plejer at holde fisk, så jeg giver mig på trods af, at jeg helst vil hen til de ventende bøffer i lodgen.

I første kast lander fluen tæt på modsatte bred og får tid til at synke nogle sekunder, inden han strammer linen op, og fluen svinger ud mod midten af åen. Da fluen er midt i det hurtige vand, siger det BOOM! Fluestangen bukker sammen, og en fisk går sekunder efter i overfladen og sender kaskader af vand mod os. Det er tydeligvis en mere rund fisk end dagens to andre fisk.

Overrasket råber Kenny: – Havørred, havørred! Jeg ved ikke om det er af hensyn til mig og min rumlende mave, eller fisken, der hurtigt skal genudsættes, at han fighter den hårdt. Men fem minutter senere er sæsonens sidste Skjern Å-fisk landet og genudsat. Tre drømmefisk på en dag. Så bliver det ikke bedre. Specielt når dagen først slutter mange timer senere i venners gode lag i Zpey-Lodgen med fiskehistorier, rødvin og store bøffer…

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.

Fiskeri i Skjern Å

Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskeforeninger har fiskevand i området, fx Borris Lystfiskerforening, som har adgang til ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagskort til åen. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus. Læs meget mere om fiskeriet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk

Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb, og med sin længde på over 90 kilometer det 4. længste. Kilden ligger på den jyske højderyg omtrent 25 kilometer nordvest for Vejle. Herfra løber den mod vest og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Vesterhavet. I 1960’erne blev den rettet ud og kanaliseret for at sikre afvanding på de omkringliggende arealer, som herefter kunne dyrkes. Det var en katastrofe for naturen og miljøet. Det gik især ud over Skjern å-laksen, som stort set blev udryddet. Man troede faktisk at den var helt forsvundet, men til alt held fandt biologer de sidste rester af den oprindelige bestand i tilløbet Karstof Å. I 1990’erne kom man på bedre tanker, og Skjern Å fik sit snoede forløb tilbage. Denne indsats, samt en intensiv opdræts- og udsætningsindsats, er grundlaget for, at laksebestanden i Danmarks største vandsystem igen og igen bliver bedre år efter år. Om få år vil åen være blandt en af Europas bedste laksevande, hvis udviklingen fortsætter.

Besøg Laksens Hus

Laksens hus ligger tre-fire lange fluekast fra Skjern Å. I huset kan alle, uanset om du er lokal eller tilrejsende turist, få råd og vejledning i at fange drømmefisken. Der arbejder folk, som selv er inkarnerede laksefiskere og som færdes ude ved åen dagligt. De har fingeren på pulsen, og de deler gerne ud af deres viden om fiskepladser, grej og hvor det sker lige nu. De rådgiver selvfølgelig også om praktiske ting som fiskekort, guider, overnatningsmuligheder med videre.

Adressen er Ånumvej 161B, 6900 Skjern, og du kan læse mere på deres facebook-side.

 

Tradera

 

Her kan du se alle fiskepladserne på Skjern Å fra vest mod øst:

 

Det vestligstes stræk helt ud mod fjorden.

Det vestligste stræk af Skjern Å helt ud mod fjorden.

 

Fra Landevejsbroen og op til Borris.

Fra Landevejsbroen og op til “Under lejren”.

 

Skjern Å fra "Under lejren" til Tarp Bro

Skjern Å fra “Under lejren” til Tarp Bro.

 

 

 

Opstrøms Tarp Bro

Opstrøms Tarp Bro indtil “Forvirringen”.

 

Artiklen blev oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 7/2018

Tradera

TRIN FOR TRIN: SÅDAN LAVES ET HELIKOPTER-RIG

Ved at montere krogen på din spinner i et helikopter-rig, får du muligheden for at bruge markant mindre kroge, som laver mindre krogsår og penetrerer bedre i laksefiskens kæbe, så du får en markant højre landingsrate. Desuden er metoden mere skånsom end konventionelle monteringer, fordi krogen kan klippes af, hvis fisken er dybt kroget. Her får du den originale og nok mest allround version af helikopter-rigget.

AF JENS BURSELL

Siden jeg i 2006-2007 begyndte at eksperimentere med efterhængte kroge eller såkaldte hook extensions til åspin, har jeg være igennem mange versioner. På de første udgaver bandt jeg blot krogen i en linestump efter spinneren, hvilket gjorde det muligt at anvende mindre og bedre penetrerende kroge. I min søgen efter monteringer, der gav mindre brækstangseffekt samt en lidt bedre eksponering af krogen opfandt jeg helikopter-rigget, hvor linestumpen monteret på wiren over selve spinnerkroppen. I artiklen ”Fang mere på spinner” (Fisk & Fri 8/2009) introducerede jeg helikopter-rigget i en version, hvor krogtafsen er monteret i en snaplock. Det smarte ved denne montering var, at man kunne af og påmontere sine hook-extensions rimelig nemt. Krogningsraten er helt klart højere end normalt monterede spinnere, men denne variant af helikopter-rigget kræver jævnt accelererende kast og lidt føling med at bremse spinneren et splitsekund inden nedslaget, for ikke at få ophægtninger.

Med dette i baghovedet designede jeg i 2010 den forbedrede udgave af helikopterrigget, som du får i denne artikel, hvor risikoen for ophægtning er minimeret til nærmest nul. Ved at montere tafsen i en ophængerknude, skabes en fastlåst vinkel på tafsen, som nedsætter risikoen for ophægtning markant. Tafsen bør bindes med 0,45-0,50 mm nylon eller endnu bedre – fluorocarbon. Jo større spinner, desto længere skal krogen hænge fra spinnerkroppens bagende: 1-2 cm fra bagenden er fint til fx Mepps 2-3, mens krogen skal være 2-4 cm bag spinnerkroppen på Mepps 4-5. Med denne montering kan du bruge helt ned til str. 12 på dine ørred og laksespinnere. Til bækørred og mellemstore havørred andvendes 0,47 fluorocarbon og en str 12 Owner ST 36 BC X trekrog. Til grov havørred og laks i åen anvendes samme fluorocarbon men en lidt kraftigere Owner STN 46 BC 2X trekrog str. 10.

På kondomspinnere til laks skal rigget været så kort at krogen lige akkurat ikke kan komme ned og gribe fat i V´et på gummiet.

Sådan bindes helikopter-rigget:

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

1: Bind starten på ophængerknuden med 5 tørn.

 

2: Split den midterste tørn åben.

2: Split den midterste tørn åben.

 

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

3: Kør loopen igennem den midterste tørn.

 

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

4: Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppen bagfra.

 

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

5: Stram ophængerløkken til og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen.

 

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

6: Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod (IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her). Bemærk at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.

 

Helikopter-riget fungerer lige så godt på kondomspinnere som på normale spinnere. Husk at rigget helst skal være så kort at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet - præcis som du ser på fotoet her..

Helikopter-rigget fungerer lige så godt på kondom- som på normale spinnere. Husk, at rigget helst skal være så kort, at krogen lige akkurat ikke kan vi fat i V´et på gummiet – præcis som du ser på fotoet her.

 

Tradera
Tradera

LAKS: MED CLAW CONNECTOR PÅ KONDOMSPINNEREN

Her kan du se den nyeste vairant af Claw Connectoren, der er skræddersyet til brug på kondomspinner til laks. Du kan købe alle materialerne hos releaserigshop.com. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist.

Præcis som på alle andre kunstagn kan en Claw Connector – også på en kondomspinner til laks – bruges til at muliggøre brugen af mindre kroge, som kroger bedre og gør mindre skade på fiskene. Her får du opskriften på en ny Claw Connector, der er skræddersyet til perfekt krogeksponering på din kondomspinner til laksene i åen.

AF JENS BURSELL

 

En Claw Connector er en simpel og effektiv måde at muliggøre brugen af mindre kroge, og det er en metode, som tiltaler mange, fordi den ikke kræver kendskab til brug af avancerede knuder og takler. Når først man har sin Claw Connector, er alt hvad man skal gøre for at skifte krog – at montere den af/på med en helt almindelig springring. Det er noget, som alle kan forholde sig til.

Man kan sagtens bruge færdigt lavede Claw Connectors fra fx Rhino til laksespinnerne, men hvis du fisker med fx kondomspinner, kan du også lave din egen, som er skræddersyet til netop brugen af kondomspinnere.

Claw Connectoren muliggør brugne af mindre kroge, som skader fiskene mindre , hviolket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

Claw Connectoren muliggør brug af mindre kroge, som skader fiskene mindre, hvilket selvsagt er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.

 

Claw Connector skræddersyet til kondomspinner

Ulempen ved den normale Claw Connector til kondomer er, at man ikke har 100 % styring over, hvor langt krogen kommer fra gummiet, fordi den del af claw´en der ligger inden i gummirøret godt kan bevæge sig afhængig af strømpres og indspinningshastighed. Det er ikke et stort problem, men din claw kan perfektioneres på følgende måde:

Ved at efterlade en tamp fra twistningen af det montageøje, som sættes fast i bunden af spinneren – og vinkle den efter behov – får man et stabiliserende ”ben” på Claw Connectoren inde i gummirøret, der sikrer, at den del af claw´en der stikker ud af gummiet – får præcist den vinkel og afstand fra gummiet som du ønsker – uanset strøm og indspinningshastighed.

Du kan se de grundlæggende trin i, hvordan man selv laver sin Claw Connector i denne artikel.

Eller se en video om hvordan man gør her:

Den eneste forskel er, at du lader tampen, stå som vist på fotoet øverst. Herefter er det blot at justere under det praktiske fiskeri: Jo længere man ønsker, at krogen skal hænge fra gummiet – desto større vinkel laver man mellem tampen og resten af Claw Connectoren. Alt sammen noget man kan gøre på sekunder ude ved åen under det praktiske fiskeri.

Du kan købe et komplet sæt til at lave dine egne Claw Connectors her.

Og skal du have alle redskaber med – kan du købe dette sæt.

Til Claw Connectors skal man have en krog hvor øjet er stort nok til en springring, der er stærk nok. Til dette formål kan du fx bruge Owner STN 46 BC str. 8 kombineret med Owner sprinringe i regular wire str. 1. Husk at modhagen skal klemmes ned i de vestvendte vandløb.

Knæk og bræk med dit laksefiskeri.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere - både til å og søfiskeri.

Den almindelige vaiant af Claw Connectoren som du kan se her, fungerer perfekt til at øge krogningsraten på alle typer af spinnere – både til å og søfiskeri. Husk, at trekrogen skal vendes, så én gren peger fremad – og to bagud – som vist. En Owner ST 36 BC X str. 12 er perfekt til bækørred og havørred op til 4-5 kilo. Til laksene skal du bruge de kroge, som du ser på det øverste foto.

 

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

Mindre Claw Connectors med str. 12 kroge og 1X wire fungerer perfekt til mindre spinnere som fx denne Mepps 3.

 

 

Tradera