mar 24, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Her kan du se Daiwas nye Silvercreek In-line Lunker, der blot er en ud af mange spændende nye kystagn, der er på vej fra Daiwa.
Gorm Andersen var første gang på fisketur, da han var tre år gammel – og han har siden fisket røven ud af bukserne. Her får du historien om Daiwas danske pro-staffer, der pt er med til at udvikle et helt nyt sortiment af kunstagn til kystfiskeri for Daiwa.
AF JENS BURSELL
Kystwobleren hænger et splitsekund bag Gorm og i samme øjeblink suser den fremad med stangens acceleration og flyver langt ud over vandet. Jeg kan akkurat se nedslaget i bølgerne, og pr. automatik starter Gorm indspinningen med et relativt højt tempo – iblandet et par spin-stop i ny og næ.
Vi har været i gang hele morgenen, men det er bare en af de der dage på kysten som vi alle kender: Der sker ikke en skid… – Men hvad, jeg har fanget så mange fisk hernede efterhånden, at en enkelt nultur eller to ikke slår mig af hesten, siger Gorm. Scenariet udspiller sig på Stevns, der for tiden er Gorms hjemmebane, når det gælder kystfiskeri efter havørred, som – sammen med laksefiskeriet – er hans helt store hobby og livsstil. I stedet for at stå og kaste ud i Det Døde Hav sætter vi os ind på land, hvor Gorm fortæller lidt om sit fiskeri og hvad han har gang i af projekter med Daiwa.
Gorm Andersen fisker røven ud af bukserne- og fanger flere havørreder og laks end de fleste tør drømme om.
35 år med lystfiskeri
– Den første gang, jeg var på fisketur, var sammen med min far. Dengang var jeg ikke mere end 2-3 år gammel, fortæller Gorm. – De første mange år fiskede vi to sammen, og det var især bådfiskeriet samt søfiskeriet, der trak. Jeg fangede masser af torsk og gedder, og jo ældre jeg blev, desto mere begyndte jeg også at fiske med mig selv – samt finde mine egne fiskekammerater.
– For 11 år siden begyndte jeg at fiske på kysten, og det har jeg aldrig fortrudt, fortsætter han. – Til at starte med var det mest på Sjællands nordkyst, at fiskeriet foregik. Her fiskede jeg især en række små rev, som jeg hurtigt lærte at kende som min egen bukselomme. I takt med, at jeg blev mere og mere erfaren, søgte jeg mod syd, hvor det især var Stevns, der stod for skud. For tre år siden døde min datter, da hun var 10 år, og siden da har kystfiskeriet været en af mine allerbedste venner, der har hjulpet mig godt på vej til at bearbejde og gennemleve den store sorg efter tabet af mit livs lys.
Her kan du høre lidt mere om de nye Silvercreek In-line Lunkers fra Daiwa.
Sådan fisker Gorm Stevns
– Jeg fisker mere eller mindre overalt på Stevns, forklarer Gorm. – Præcist, hvor jeg ender med at fiske på dagen, afhænger mest af vinden og vandstanden. Havørrederne er vilde med bevægelse i vandet – og vandet skal også helst have den rigtige farve – dvs gerne en anelse uklart, uden dog at være for uklart. Kan man lige akkurat se sine vadestøvler, når man står i vand til lidt under skridtet, så er det helt perfekt. Da netop vinden styrer dette, er det vigtigt at have styr på, hvordan de diverse pladser reagerer på forskellige vindstyrker- og retninger.
– Normalt vil en god pålandsvind fra østlige retninger på 5-6 m/s give de helt perfekte forhold uden at der er for meget møg i vandet, mens vestlige vindretninger meget gerne må komme op på 10-12 m/s. Under disse forhold finder jeg de perfekte steder, der hvor vind og bølger kommer skråt ind og ”drejer om hjørnet på klinten”.
– Ud over bøger og sigtbarhed, skal fasen i vandskiftet helst også passe. Normalt oplever jeg det bedste fiskeri på enten stigende eller faldende vand, mens perioderne hvor vandstanden står stille – enten højt eller lavt, sjældent giver de allermest optimale forhold.
– Strømretningen samt hastigheden af denne er i min bog ikke tilnærmelsesvis lige så vigtige som vindretning, bølgehøjde, vandbevægelse og gennemsigtighed af vandet, understreger han.
Her kan du se nogle af de farver, som den nye Silvercreek In-lunker fra Daiwa kommer i.
Nye kystagn fra Daiwa
Gorm har været prostaffer for Daiwa i et par år nu, og han har været dybt involveret i at udvikle en række kystagn målrettet det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Første skud på stammen er den lille lækre og velkastende gennemløbs kystwobler Silver Creek ST Inline Lunker, der er udviklet over de sidste par år sammen med firmaets andre pro staffere i Skandinavien.
Kystwobleren kaster utrolig godt – og især 17 grams versionen er som skabt til langsomt fiskeri i roligt vand om foråret. 21 grams version er mere oplagt til de længere kast og lidt hurtigere fiskeri over dybere vand, som fx hvis der fiskes på Møn, Stevns, Rügen eller Bornholm. Den lille fede og velkastende kystwobler vrikker og vugger lokkende gennem vandet, og er en godbid for enhver ørred ved hele spektret af indspinningshastigheder. På spinstoppet synker den med en sagte vuggende bevægelse, der meget ofte er med til at udløse hugget fra havørreden.
Wobleren, der er blyfri, leveres med str. 4 trekrog og et bead til at beskytte knuden. Den fås i 9 fede farver, som passer perfekt til det danske kystfiskeri under forskellige forhold og årstider.
Endnu en fin havørred taget på Silvercreek In-line Lunker fra Daiwa.
Et kig i krystalkuglen hos Daiwa
Daiwa hviler ikke på laurbærerne efter fremkomsten af Silver Creek ST Inline Lunker, der forventes at være i de danske butikker i løbet af foråret.
– Sammen med Daiwa Scandinavia er jeg i gang med at udvikle en række nye kystagn målrettet kystfiskeriet efter havørred langs de skandinaviske kyster, afslører Gorm. – I første omgang vil der blive tale om gennemløbs blink og woblere – og der er en hel del spændende nyheder i støbeskeen. Du kan roligt glæde dig til alt det nye havørredguf kommer på markedet, slutter Gorm.
Her på fiskogfri.dk vil vi selvfølgelig holde dig underrettet om de nye spændende kystagn, der er på vej fra Daiwa.
Gorm Andersen tilbringer virkelig mange timer på kysten – og det betaler sig tilbage i rent sølv.
Når forholdene ikke er til blink, kystwobler og spin, fisker Gorm ofte flue eller som her bombarda. Her kan du se nogle af hans favoritfluer.
mar 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.
Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.
Af BO JENSEN
DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.
Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.
Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.
Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.
I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.
MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.
STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.
Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.
Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.
Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.
Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.
HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.
– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.
– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle
give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.
I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.
HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.
Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.
PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:
JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.
Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.
KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.
På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.
Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.
BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.
ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.
ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.
Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.
Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.
VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.
I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.
VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.
Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.
mar 15, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Predatorfiskeri
Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.
Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.
AF JENS BURSELL
IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.
Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.
Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.
Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.
I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.
Du kan købe releasefly connectors til havørred hos releaserigshop.com her (REKLAME) og til gedder her.
Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.
RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.
På www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.
Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.
SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.
SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:
Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue.
1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.
2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.
3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.
4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.
NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.
1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.
Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)
2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap
3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs hængsling af fluen har væsentlig betydning.
Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.
Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.
RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.
Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.
HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker.
Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.
Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.
mar 9, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred
Små baitcasters og low profile multihjul er super fede til spinnefiskeriet i åen, blandt andet fordi de giver en utrolig præcision, men også fordi de bare er behagelige at fiske med. Følg med Michael Dalager-Pedersen til åen og bliv inspireret til den kommende sæson.
Af MICHAEL DALAGER-PEDERSEN
Jeg vågner af mig selv en tidlig morgen. Solen skinner ind gennem mine vinduer fra en skyfri himmel. Det er vindstille og ikke ligefrem klassisk havørredvejr, men nu skal jeg simpelthen afsted til åen. Jeg griber et af mine små multihjul samt en passende ultralet stang på godt seks fod plus min lille fiskerygsæk.
Landet er lysebrunt efter en lang tørkeperiode, så jeg sætter min lid til, at min æske med mindre agn på 2-5 gram vil gøre udslaget i dag. På vej ned mod åen gennemgår jeg mine faste ritualer; fightbremsen strammes, kastebremsen sættes på 50% og spolebremsen indstilles ret løst, så agnen daler meget hurtigt mod jorden ved løs spole. Det er efterhånden gjort mange gange før, så nu foregår det nærmest automatisk. Åen er lav, vandet er spritklart og grødevæksten er endnu sparsom, så jeg går forsigtigt opstrøms, og stiler specifikt efter en af åens gode standpladser.
Der er ikke plads til mange upræcise kast på en dag som i dag. Jeg rager forsigtigt trigger-stangen henover det tårnhøje græs langs egen bred, og med et overhåndskast sender jeg min lille spinner få centimeter fra kanten af modsatte bred – den sidder lige i skabet. Hvis fiskene er hjemme, så er det helt sikkert nu, at det sker. Jeg når dårligt nok at spinne ind, før en fortørnet havørred kaster sig ud fra under brinken, og hamrer til min spinner. Den lille å gynger, og gennem det klare vand kan jeg følge ethvert øjeblik af fighten på nært hold.
Med et lille og let multihjul opnår man en sublim præcision og kastekomfort.
En flot havørred på baitcaster spin
Triggerstangen står spændt i en syngende bue, men kontrollen over fisken synes total. Det er simpelthen så fedt, og det er svært at tørre grinet af mit ansigt. Højest et par minutter senere kan jeg afkroge en smuk havørred på cirka 60 cm. Fisken er heldigvis kroget yderligt, så jeg tager et hurtigt foto, og sætter den fri i den kølige kalkstrøm. Jeg går et kort stykke opstrøms, hvor siv, træer og buske vanskeliggør mine kast.
En vandranunkel ved modsatte bred definerer et oplagt havørredskjul. Jeg lægger an til et sidekast, og sender min spinner afsted. Straks fornemmer jeg, at kastet er for kraftigt, og jeg sætter min tommel på spolen, så kastet og spinneren ikke gør åens fisk opmærksomme på min tilstedeværelse. Det er en hurtig ommer. I næste forsøg rammer jeg bedre rette energioverførsel og retning, hvorefter min tommel kan nu blot dirigere spinneren, så den lander lige ud for vandranunklen. En hidsig blankfisk hugger til spinneren i samme sekund, som jeg drejer ind på mit hjul. Efter en kort fight kan jeg sende en frisk havørred på godt 45 cm tilbage til sin standplads. Fiskene er hjemme i dag!
Vil du bruge fletline ved åen, når du fisker med multihjul, er det en fordel med relativt bløde stænger.
Fiskene er i hugget
I de næste to timer dyrker jeg et hektisk opstrøms spinnefiskeri med tyndt blink på 2-3 gram, spinnere i størrelse 2 (cirka 4,5 gram) og en langsomt synkende mikro-wobler på omkring 3 gram, hvor præcise kast hjælper mig til at fange samt frisætte et tocifret antal havørreder med 4 fisk over 60 centimeter. Jeg har kontakt til endnu flere havørreder, der aggressivt og indenfor øjesyn angriber mit endegrej uden at blive på de modhageløse kroge. Der er få kæmper i en lille å som denne, og heller ingen der viser sig denne dag, men fiskeriet er så visuelt, sjovt og spændende, at det er svært at stoppe. Den fjortende fisk er dog dybt kroget, så den hjemtages, og bliver slutningen på en mindeværdig morgen med multigrejet ved den lille å. På vej mod bilen møder jeg en anden lystfisker, der som jeg har nydt den dejlige morgen i ådalen, men uden samme fiskeheld. Der er sikkert mange faktorer, der spiller ind i mit held, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at multigrejet har gjort en forskel.
Med multihjul i åen efter havørred
Multigrejet bliver ofte forbundet med tungt fiskeri – eksempelvis i lakseelve eller geddesøer, og det har længe været overset til åfiskeri i små åer i Danmark. I Politikens Lystfiskerbog (5. udg., side 40-41) kan man sågar læse, at ”Multihjulet egner sig ikke til lette agn, og slet ikke til opstrømsfiskeri”. Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen, siden den bog blev skrevet.
Multigrejet har over årene gennemgået en rivende udvikling, hvor især lettere og lavere spoler har gjort underværker for fiskeriet med lette og vindfølsomme agn. Og så har højere udveksling på multihjul har gjort en mærkbar forskel for opstrømsfiskeriet. I 5 år har omdrejningspunktet i mit fiskeri netop været opstrømsfiskeri i små åer med let multigrej og endegrej på 2-7 gram. Til at begynde med valgte jeg multigrejet, fordi jeg trængte til en forandring og nye udfordringer. I dag vælger jeg multigrejet, fordi jeg synes det er sjovt at anvende, og fordi jeg synes, at det byder på mange fordele frem for fastspolegrejet, når det kommer til åfiskeri.
Når du kaster med de helt lette agn, skal du vælge de hjul, der har de letteste spoler.
Meget fiske-litteratur fortæller, at multihjulet er slidstærkt, og at det kan holde længere end fastspolehjulet. Det er sikkert sandt, men på ingen måde afgørende for fiskeriet ved små danske åer, hvor jeg ikke ligefrem har slidt fastspolehjul op. Derimod er den direkte kontakt af stor betydning. Her tænker jeg primært på tommelfingerens næsten konstante kontakt til line og spole, der giver mulighed for præcise kast og nemt og hurtigt stop for lineudtag, når man alligevel fejlagtigt har sendt sin agn på afveje. Jovist, med fastspolegrej kan man bremse lineudtag og fejlkast med pegefinger og langemand, men det er ikke så naturligt og nemt som med multigrej.
Det går imod traditionel lærdom, at multigrej virker godt i blæsevejr, men det gør moderne multigrej faktisk. I åen virker det særligt godt, fordi kast med multigrej giver anledning til mindre linebue end kast med fastspolegrej. Forskellen skyldes, at linen modstræbende skal trækkes af en roterende spole på multihjulet, hvorimod linen gladeligt flyver af fastspolehjulet med slappere og mere vindfølsom løsline under kast. Af den grund giver multigrejet mindre risiko for, at linen vikler sig ind i åbreddens siv eller grene.
En anden ting, som man hurtigt sætter pris på, særligt i blæsevejr, er at multihjulet ikke indsamler siv- og plante-stykker, hvilket kan være et problem under fastspolehjulets roterende linebøjle. Der er dog også ting, der taler for fastspolegrej fremfor multigrej. Det har været en udbredt misforståelse, blandt flere medfiskere jeg har talt med, at man generelt skulle kaste længere med multigrej end med fastspolegrej. Jeg kaster som regel lidt længere med fastspolegrej med ovennævnte kastevægte, men forskellen er uden betydning for mig ved de små åer. Helt små og lette flydewoblere er svære at kaste, og det går generelt bedst med fastspolegrej med mindre man køber dyrt multigrej uden for Europa. Flydewoblerne er også nemmere at fire nedstrøms med opslået bøjle på et fastspolehjul. Endeligt har fastspolegrejet også en fordel i områder med megen bevoksning og sparsom plads til kastebevægelse, men det er områder som er vanskelige at fiske uanset grejvalget.
Opstrøms med multigrejet i åen efter havørred
Grejvalget til opstrømsfiskeri med multigrej kræver nogen omtanke, og korrekt grejsammensætning er af lidt større betydning end for fastspolependanten. Alligevel synes jeg, at man skal stille sig selv nogle af de samme spørgsmål som ved fiskeri med fastspolegrej, blandt andet om fiskevandet primært skal affiskes med overhåndskast eller sidekast, og hvilken størrelse endegrej, der passer til vandet.
Lavprofil multihjulene ligger godt i hånden, og er virkelig behagelige at fiske med.
Overhåndskast med multigrej er umiddelbart nemmest at mestre, og præcision er nem at opnå. Heldigvis er både korte og lange overhåndskast opstrøms også særdeles effektive. Dette fiskeri kan bedrives meget hurtigt med såvel korte som lange triggerstænger fra 4 til 10 fod, og der er virkelig mulighed for at tilbagelægge nogle kilometer åbred, så man kan finde de hugvillige fisk.
Lange stænger er gode, når man skal udover siv eller grøde eller ved stejle kanter med mulighed for store fisk, men ellers foretrækker jeg at gå med en kortere stang. Sidekast er nemme at foretage ved kysten eller søen, hvor der er sparsom bevoksning, men det bliver teknisk noget mere krævende, når præcision er en nødvendighed ved en lille overbevokset å. Her er det en fordel med kortere stænger – gerne enhåndsstænger på 4-6 fod – og det er en god ide at øve kastene hjemme i baghaven. Sidekastet – eller underhåndskastet om omgivelserne tillader – kan udføres med en rask isoleret bevægelse i håndleddet, nærmest et svirp, hvor man starter og slutter kastebevægelsen samme stede foran sig selv for optimal energioverførsel.
Lidt grejnørderi
Triggerstangen bør være afpasset nøje til agnvægten, især hvis sidekast med helt lette agn er påkrævet. Stangens aktion må gerne være moderat-hurtig, men der er desværre få triggerstænger med denne aktion og lav kastevægt i Danmark. Mine egne ”ørredstænger” er bl.a. fra Major Craft, mens mine bedste længere stænger er af mærket St. Croix. Jeg prøver ofte at ramme en vis eftergivenhed i min samlede opsætning for at opnå en bedre krogningsprocent og landingsrate, og en stang med hurtig aktion får derfor oftest et hjul med nylonline (ca. 0,20-0,30 mm), mens en langsommere aktion tillader fletline (ca. 0,10-0,14 mm).
Til de små åer er det nok med omkring 50 meter line. Multihjulet bør have en let spole, hvis man vil anvende agn på 2-7 gram, så bedstefars Ambassadeur 6000 kan godt blive på reolen. Agnvægte omkring 6-7 gram, f.eks. Mepps 3 Aglia eller Comet, kan håndteres med mange moderne lavprofil og runde multihjul, hvoraf flere kan købes i Danmark. Eksempler herpå er Abu Revo MGX og MGXtreme, Daiwa Tatula CT type R og Daiwa Steez SV, Shimano Curado 70/71 og Shimano Chronarch MGL. Agnvægte på 2-5 gram kalder på en let og lav spole, hvis man vil undgå fuglereder og frustration. De ovennævnte hjul kan anvendes, men man vil glædes over at gå med multihjul med endnu lettere/lavere spole – gerne med en spolevægt på 6-9 gram. Sådanne hjul er svære at opdrive i Danmark, men de kan købes i bl.a. Tyskland og særligt i Japan, hvor flere af Daiwa hjulene bærer betegnelsen ”AIR”, og Abu Garcia samt Shimano hjulene har påstemplet ”BF” eller ”BFS” (Bait Finesse System). Spolen er altså af afgørende betydning, mens bedre kuglelejer og anden tuning har mindre betydning. For flere ikke-AIR/BFS hjul er der derfor produceret lette specialspoler af producenter såsom Avail, Karil Tuned Factory (KTF) og ZPI. Daiwa laver selv ekstraspoler – også til fastspolehjul – betegnet SLP works og Real Custom System (RCS), mens Shimano har deres Yumeya produkter. Det lette multigrej giver altså rig mulighed for, at personer med hang til grej og ”individualisering” kan udfolde sig.
Let multigrej er ikke kun egnet til havørredfiskeri i små åer. Det er også særdeles underholdende at anvende efter ørreder i Put & Take, til aborrefiskeriet i sø og å eller efter hornfisk og havørreder langs kysten. Der er dog klare fordele, såsom præcision, når man bruger det lette multigrej ved havørred-åen, uden at det nødvendigvis betyder flere fisk. Det kan dog betyde mere ”sjov”, og det er en vigtig årsag til at give sig i kast med det lette multigrej.
Mere info om det lette multigrej til havørred i åen
Internettet indeholder god og brugbar information om fiskeri med (ultralet) multigrej. Dansksproget information kan hentes på danske lystfiske-fora eller i Facebook-gruppen ”Multihjul Fisker – Multiplier Angler”.
Engelsksproget information kan bl.a. hentes på:
www.tackletour.com
www.tackletour.net
www.japantackle.com/tackle_topics
www.finesse-fishing.com/bait-finesse-system.html
På Youtube kan man få mere generel information om ultralet fiskeri med multigrej (BFS) i videoen ”Ultralight BC/BFS Casting Tips and Tackle Information” på kanalen ”BCSG Fishing”. Det kan desuden varmt anbefales at hente mere viden om ørred-fiskeri med multigrej på den japanske kanal ”Fish & Life”. I videoen ”Mountain stream with Calcutta Conquest BFS HG” kan man ved selvsyn se, hvad der kan lade sig gøre med rette multigrej og øvelse.
Hvis ikke du har prøvet det før, så giv multihjulet et skud ved åen. Det spiller max, når du lige har vænnet dig til det.
mar 7, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Havørredtrolling, Trolling
Hvis du går og drømmer om en rigtig grov havørred i kulden, så hedder den letteste genvej trolling. Her giver havørredeksperten Sven Hille dig de vigtigste tips til et par tromletykke trollingørreder fra Østersøen.
AF SVEN HILLE
Sven Hille med en af sine største havørred taget på trolling i Østersøen.
ØSTERSØENS HAVØRREDER hører til en af de smukkeste og mest eftertragtede fisk i Danmark, og ikke mindst på grund af lystfiskerforeningernes og myndighedernes engagement er bestandene i den danske og tyske del af Østersøen nu på et højt niveau.
Uanset om man vadefisker fra kysten, fisker fra kajak, fra flydering i det kystnære område eller troller fra småbåd – så kan man næsten altid regne med godt fiskeri. Det er dog oftest mindre fisk på 40 til 50 cm, som først snupper agnene. Men vi lystfiskere drømmer jo allesammen om fisk i 10-kilos klassen! Og tro mig – denne drøm kan til enhver tid gå i opfyldelse fra en trollingbåd i de danske farvande.
I denne artikel vil jeg kort og godt dele mine erfaringer med dig fra 15 års trollingfiskeri fra småbåd efter havørreder – og håber det vil kunne hjælpe dig til at virkeliggøre din drøm om XXL havørreden…
Oplevelsen ved at fange en stor havørred ved vadefiskeri med spinnestangen er helt klart ubeskrivelig, men denne metode kræver meget tid, et nøjagtigt kendskab til fiskevandet, og så skal man være i god form. Derfor kan det varmt anbefales, at ældre mennesker og lystfiskere, som har nogle kropslige skavanker, benytter en småbåd til deres fiskeri.
SMÅBÅDSFISKERI EFTER HAVØRRED: Ved fiskeri fra småbåd findes der et stort udvalg af fiskemetoder: spinne- og fluefiskeri fra en drivende eller opankret båd, men også trolling er en mulighed.
Trolling er helt sikkert den mest effektive metode, da man har mulighed for fiske med flere stænger samtidigt i forskellige dybder. Og lige præcis under jagten på store fisk, der desværre ikke er så talrige som de mindre, kan det være en stor hjælp. Men tro nu endelig ikke, at det er nødvendigt med en fuld udrustet trollingbåd, der koster så meget som en bil.
I modsætning til laksetrolling findes havørrederne også kystnært, så her er det nok med en stabil åben jolle med en påhængsmotor, stabile stangholdere, og en GPS-kortplotter med søkort til orientering og overvågning af trollinghastigheden.
Måske kan du leje en båd med denne udrustning til nogle af dine første trolling-forsøg efter havørred. Til trolling skal du bruge et lille udvalg af endegrej, nogle blylodder eller Dipsy divers for at få din agn ned, samt sideplanere til at fordele agnene langs siden af båden. Og sidst, men bestemt ikke mindst skal du huske et stort og stabilt fangstnet med en dyb pose, så fighten med en XXL-havørreden ender godt!
BEDSTE FISKEVANDE – OG TIDER: Som top fiskevand med potentiale til store havørreder falder min første tanke på Øresund og Køge Bugt, Hjelm Bugt og Mecklenburger Bugt. Jeg hører kun forbavsende sjældent om topfangster af store havørreder fra småbåd i det fynske havørredeldorado. Her finder man udbredte fladvandsområder med 5 til 10 meters dybde med meget afvekslende bundforhold. I disse områder er der massive forekomster af tobiser og sild. En afgørende forskel i forhold til fiskevandene omkring Fyn er det lave saltindhold. Her måles der i overfladevandet for det meste mindre end 10 gram salt per liter.
På grund af havørredens økofysiologi forsøger den at undgå kombinationen af saltholdigt og koldt vand. Da højsæsonnen ligger i vinterhalvåret, gælder det derfor om at finde vand med et lavt saltindhold. Små områder, hvor saltvandet fortyndes af ferskvand, finder du der, hvor grundvandet bliver presset ud eller I nærheden af åudløb. Igennem flere år har jeg kunnet fastslå, at mange store havørreder på over 5 kilo stiller sig netop dér i den koldeste tid om vinteren fra midten af januar til engang i marts.
Samtidig forsvinder de mindre fisk, som før dominerede fangsterne. Sandsynligvis trækker de mod endnu mere ferskt vand. Du kan få et meget godt overblik over det aktuelle saltindhold og prognoser på siden her.
Her kan du se nogle af Svens favoritblink fra Grizzly og Savage Gear.
AGN OG HASTIGHED: Jeg venter hvert år med spænding på havørredsæsonens højdepunkt. I mit fiskeri er det, når overfladevandet er kølet ned til under 3 grader. I de kolde vintre for tre og fire år siden havde vi endda temperaturer helt ned til 0 grader. Under sådanne forhold er det som om, at alt liv er frosset helt ned. Under disse forhold har mange småbådsfiskere en tilbøjelighed til at fiske deres agn meget mere langsomt end i varmere vand. Men jeg bibeholder min høje trollinghastighed på 2,5 til 3,2 knob.
Mine agn fisker jeg ved hjælp af sideplaner-montager i den øverste trediedel af vandsøjlen, og samtidigt troller jeg med to downriggere tæt på bunden. Jeg holder mig heller ikke til det normale skema, når det drejer sig om valget af agn-farverne. Her er det jo normalt at bruge neutrale naturfarver i det spritklare vintervand. I stedet satser jeg på mellemstore og stærkt farvede modeller fra Savage Gear og Danish Lures. Jeg har 100%tillid til disse agn, og på den måde sparer jeg meget plads, store grejbokse og tid med skift af agn. Således optimerer jeg den effektive fisketid, som jo er ret kort på de mørke vinterdage. Du kan regne med hug hele dagen, men jeg har kunnet registrere, at de fleste hug kommer omkring middagstid.
FIND FISKENE: Det drejer sig først og fremmest at finde steder med aktive fisk, og her får du stor hjælp af et ekkolod, som kan vise dig stimerne af byttefisk. Når du har fundet de første små eller store stimer, skal du markere dem på kortplotteren og så trolle hen over dem igen. De store havørreder er ofte sildeædere, og har du først fundet sildestimerne, så er havørrederne helt sikkert i nærheden. Jeg starter altid min fiskedag med at afsøge det lavere og flade vand, og skulle jeg ikke have succes med det, så troller jeg senere ud over det dybe. Men som regel går der ikke lang tid, før at en skrigende slirebremse melder om havørred-hug!
Det er gang på gang imponerende at mærke, hvor stærke disse fisk er, og selv i det iskolde vand er høje spring ud af vandet ingen sjældenhed. Til alt held er jeg ikke tilhænger af solo-ture, og derfor har jeg for det meste en fiskemakker med, som så står parat med fangstnettet, hvis en stor havørred skulle komme i nærheden af båden. Du skal være forberedt på, at store havørreder let kan eksplodere en sidste gang lige ved netningen, hvor de hopper og springer vildt – for så derefter at skrue sig ned i dybet. Derfor er det en god idé ikke at fighte fisken for hårdt, og at sørge for at fisken udtrættes ordentligt et par bådslængder fra båden.
Selvom jeg har fanget mange store havørreder på op til 8,7 kg, så drømmer jeg – præcis om, som sandsynligvis de fleste af jer også gør, om den store 10+er. For flere af mine venner er denne drøm blevet til virkelighed, så nu har de ikke noget at drømme om mere…
mar 5, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Foråret står for døren, og højsæsonen for kystfiskeri efter havørred nærmer sig. Udover selv at komme med et par af forårets bedste toppladser har Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har haft fat i nogle af Danmarks skrappeste kystfiskere, som deler ud af deres favorit kystfiskepladser.
AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: JENS BURSELL, TUE BLAXEKJÆR OG JESPER LINDQUIST ANDERSEN
Foråret er en herlig tid med gode chancer for fisk de fleste steder langs med kysterne. Her er det Claus Lorenzen med en fin fisk på spin.
TEMPELKROGEN i bunden af Isefjorden er en plads, som jeg ofte besøger i det tidlige forår. Dybden i Tempelkrogen varierer en del. Der er store lavvandede områder som gennemskæres af dybe render, hvilket virker som en magnet på havørreder i alle størrelser, og der bliver hvert år fanget fisk på over fem kilo i Tempelkrogen.
Når jeg fisker i Tempelkrogen, parkerer jeg på den store P-plads lige øst for Munkholmbroen. Jeg starter mit fiskeri ved broen og affisker ellers kyststrækningen sydover. Fiskene flytter sig meget rundt, så de skal findes, men når først det sker, så byder Tempelkrogen på et fantastisk fiskeri, hvor der er god chance for mange fisk i alle størrelser.
I de dybere områder af Tempelkrogen fisker jeg normalt med gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen på 16 gram. Når jeg affisker de lavvandede områder bruger jeg hovedsageligt Snurrebassen fra no. 0 – 2. Fisker jeg med bombarda og flue benytter jeg altid fluer som ikke er belastede. Grunden til jeg bruger ubelastede fluer er, at jeg på kolde dage kan fiske dem ekstremt langsomt, uden at de går i bunden.
Ved fiskeri i Tempelkrogen skal man være opmærksom på helårsfredningerne ved Elverdams-åen og Truelsbæk. Man kan på www.havørred.com nemt se, hvor der er fredningszoner. Da der er flere vandløb med opgang af havørreder, som har deres udløb i Tempelkrogen, er der i det tidlige forår mange nedfaldsfisk, som bør genudsættes hurtigst muligt efter fangst.
POMLENAKKE PÅ FALSTER er, udover at være let tilgængelig ofte garant for en god fisk eller to. Pladsen fisker normalt godt fra marts til maj, hvor hornfiskene overtager. Der skal parkeres på P-pladsen lige nord for Pomlenakke traktørsted. Pladsen fisker bedst efter en periode med vind fra øst, hvor vandet stadig er grumset og uklart. Så længe man kan skimte sine støvler, når man står i vand til midt på lårene, er sigtbarheden god nok – og pladsen kan fiskes. Fiskeriet startes fra nedgangen til stranden, og der skal fiskes sydover.
Da der er mange trækkende fisk i området, gælder det om at få dækket så meget vand som muligt. Fanger man en fisk eller ser fisk, kan det som oftest godt betale sig at blive det pågældende sted, indtil det er grundigt affisket. Af endegrej bruger jeg i det helt tidlige forår oftest Snurrebassen no. 3 eller en 16 grams Bornholmerpil. Når vandet kommer op over 8 grader, er en højt fisket OLR wobler ikke noget dårligt valg. På fluesiden sværger jeg til en kobberbasse på denne plads.
LUND i den nordøstlige del af Faxe Bugt er en af Henrik Reiters topforårspladser, og det var med en vis modvilje han gik af med pladsen til denne artikel. Der parkeres ved Lund Havn – og fiskeriet foregår på vest siden af havnen. Pladsen er lavvandet med store sten, men der løber nogle dybe render mellem de lavvandede plateauer, som præger kysten på strækket. Pladsen fisker bedst i en moderat sydlig vind, men kan holde fisk i alle vindretninger. Henrik har haft stor succes med at gå 20 meter fra land og så fiske parallelt med kysten.
Da pladsen er meget lavvandet, og der ovenikøbet er mange højtstående blæretangsbuske foretrækker Henrik fiskeri med små og lette agn, som går højt i vandet. Specielt velplacerede kast mellem de store sten har en tendens til at give fisk. – Hvis fiskene ikke er ude mellem stenene, går de til tider helt inde i strandskyllet. Her kan det godt betale sig at gå ude i vandet og så fiske ind mod land, fortæller Henrik.
VRAGET VED TORØ HUSE er en rigtig god plads i det tidlige forår, hvis man spørger Jesper Lindquist fra Fyn, som endnu engang bidrager med et par Fynske hotspots. Her samler sig til tider rigtig mange grønlændere, og rammer man en eller flere flokke, kan et rent bonanzafiskeri opleves. Pladsen er beliggende mellem Torø Huse og Assens på Sydvestfyn. Parkering sker i vejkanten, hvor der er god plads. Hele bugten inde fra den lille bådehavn ved Torø Huse og ud mod Vraget, som ligger midt i bugten, kan fiskes.
Pladsen skal vadefiskes, men vær opmærksom på, at havørreden kan gå helt tæt på land, så fisk gerne systematisk hele området igennem, men koncentrer dig især om de mørke partier, hvor havørredflokkene ofte holder til. Pladsen holder typisk mindre fisk, og der er langt imellem fisk over halvmeteren. Hvad denne plads ikke har i størrelse på fiskene, har den til gengæld i antallet af fisk. En plads, som næsten altid er et besøg værd.
Små naturtro rejefluer og ikke mindst børsteormsfluer som Alive Børsteormen, fisket langsomt hen over den til dels sandede bund er ofte, det der skal til. Fisk altid med to fluer på forfanget. Ofte går fiskene i stimer her, og det er ikke sjældent at opleve, at der er bud efter begge fluer på samme tid. To smukke blankfisk, der vælter rundt for enden af forfanget, er altid en sjov oplevelse – og noget man husker, når det sker. Skal det opleves, er chancen her virkelig stor.
Spinnefiskeren, vil med bombardaflåd virkelig kunne affiske noget vand. En lille Hindsholmflue, eller den ægte vare i form af en lille friskfanget reje fra vandkantens tangbuske, vil havørreden ikke tøve med at tage.
Jesper fortæller, at fiskene ved højvande kommer helt tæt på kysten, hvor UL fiskeri med lette blink på 6-10 gram er oplagt. Det lette fiskeri giver en mulighed for at nyde både fight og fiskeri efter pladsens smukke grønlændere.
TÅRUP STRAND/KLØVERHAGEN er oplagt at besøge, hvis du er til den åbne kyst i det tidlige forår, hvor chancen for en stor smuk overspringer, er størst. Hvert forår kaster pladsen nogle flotte bomber af sig. Jesper siger, at han ofte besøger denne plads først på foråret, inden fiskeriet for alvor går i gang på andre pladser. For når først der er godt med fisk på alle pladser, ja så kan det være svært at koncentrere sig om kun, at jage den store overspringer.
– Når det er den store jeg går efter i det tidlige forår, ja så er det ved Kløverhagen det foregår fortæller Jesper.
Parkering sker i sommerhusområdet på P-pladsen. Der skal kun en kort gåtur til, før man er ved vandet. Det første stræk består af dybt vand med mange sten. Fiskene kan være overalt. Der er desværre en del badebroer, som kan være lidt af en hindring. Men fortvivl ikke, bevæg dig sydover og ned til Campingpladsen. Affisk området eller gå videre ned mod Kløverhagen, som den lille pynt hedder. Kløverhagen er en af de få pladser på Østfyn, som virkelig tåler vind uden at plumre til. På den nordlige side af pynten fra campingpladsen er der et rigtigt lækkert dybt område, som specielt spinnefiskeren kan drage fordel af. Her kan fiskene være hvor som helst, og ofte er det den langtrækkende blinkfisker, der med en god kystwobler eller gennemløber som får succes.
– Opskriften er simpelthen at få dækket noget vand af på denne plads så skal fiskene nok komme, fortsætter Jesper. – Fluefiskeren vil ofte starte på den sidste del af det dybe parti lige før pynten og fiske ned over det sydlige område, som skifter fra dybt og stenet til sandet og lavvandet. Dette er et stræk med rigtig mange spændende formationer af kløvertang, som havørreden elsker at patruljere langs i jagten på føde. Det er netop her, at fluefiskeren med korte og præcise kast til spottede fisk, kan gøre en forskel. Belastede kutlingefluer som »jigges« hen over bunden eller en klassisk lille Kobberbasse som ophænger-flue er her et sikkert valg, slutter Jesper.
ERTEBØLLE HOVED er Limfjordens absolutte topplads til forårets fiskeri. Martin Andersen fra det Nordjyske deler denne plads med os af samme grund. På denne plads er der god chance for en af fjordens blanke havørreder samt hornfisk i massevis, når de rammer Limfjorden i slutningen af april.
For at komme til pladsen, skal der parkeres lige efter Stenaldercentret Ertebølle, hvorefter stien følges ned til vandet. Start fiskeriet lige nedenfor stien og fisk sydpå. Der kan fiskes rundt om selve Ertebølle Hoved og videre sydover. Strækket er cirka 750 meter langt og variere meget med både rev, store sten og muslingebanker.
Begynd med at fiske fra land, da fiskene ofte er tæt på land mellem de store sten. Fiskene kan findes på hele strækket. Det sker dog, at fiskene står meget koncentreret i et lille område, så sørg for at affiske hele strækket grundigt. Martin fortæller, at der ofte trækker nye fisk ind, og han flere gange har oplevet, at det var anden gennemfiskning af strækket som gav fisk.
Pladsen kan fiskes både med flue- og spinnestangen. En kraftig vestenvind kan ødelægge fiskeriet på pladsen. Let pålandsvind er at foretrække. Martins bedste tips til pladsen er, at man skal være der, når vandet klarer op efter kraftig pålandsvind, hvilket kan give et forrygende fiskeri.
Tobisfluer som denne er tit et godt valg i foråret, når der er masser af tobis i vandet.
Havørrederne i Limfjorden er meget glade for børsteorm, så fluefiskeren går ikke galt i byen med en børsteormsflue for enden af forfanget og en mindre rejeflue som ophænger. På spinnestangen er det slanke blink i naturtro farver, som Martin benytter sig af – og altid med en ophænger foran.
Afsluttende nævner Martin, at en gulpbørsteorm efter et bombardaflåd, kan være hamrende effektivt til fjordens ørreder.
Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg i Sønderjylland er en erfaren kystfisker, som virkelig kender sine kystpladser og han er ikke bleg for, at dele ud af sine sønderjyske hotspots.
VEMMINGBUND, er en super forårsplads, afslører den erfarne sønderjydske kystfisker Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg. Der parkeres i den sydlige ende af bugten på Vemmingbund Strandvej helt nede ved vandet. Fiskeriet starter mod højre. Der er en lille bugt, hvor der er mange store sten og blæretang. Her går fiskene til tider helt inde i vandkanten, så husk at fiske kystnært i »fiskeretningen«, pointerer Ken.
Midt på strækket er en lille pynt, hvor bundforholdene skifter karakter til næsten ren sandbund. Tag ikke fejl af dette lidt »kedelige« stræk. Der tages store tobis jægere her hvert år. Pladsen fisker godt i vestlige vinde, men allerbedst er dog en nordvestenvind.
En let østenvind kan overraske positivt, så længe der ikke er for meget møg i vandet. Tobis blink eller små blink i kutlingefarver samt kutlinge fluer fanger godt. Det lokale blink »Blærerøven« er storfanger her. Middel vandstand er at foretrække. Pladsen fisker bedst fra februar til april.
Belønningen for en dejlig forårsdag på kysten.
PØLS REV nås ved at køre forbi Sønderborg mod Høruphav/ Kegnæs. I Skovby drejes til venstre og umiddelbart efter til højre mod Neder-Lysabild, fortsætter Ken. – Følg herefter skiltningen mod Lysabilskov og Pøls rev. Der parkeres helt nede ved vandet på P-pladsen til højre for revet.
Der fiskes mod venstre i nordlig retning imod selve Pøls Rev, som strækker sig flere hundrede meter ud i vandet. – Revet er top- pladsen på strækket, men der kan være fisk på hele stykket, så affisk derfor hele området grundigt, fortæller Ken. – Det er faktisk på dette stykke nogle af de største havørreder på Als er fanget. Pøls rev er en af de få pladser på Als, hvor de helt store sildeædere kommer tæt på land. Pladsen fisker bedst i vestlige vinde – gerne SV. Pladsen kan give fisk i næsten alle vindretninger på nær nord og nordøst.
Tobis blink og Gladsax woblere fanger godt her men store tobis- og reje fluer til almindeligt fluefiskeri eller bombarda er også godt. Igen er det lokale blink »Blærerøven« en joker. Ved lav vandstand kan der vades langt ud på revet. Pladsen fisker godt fra marts til juni. Som bonusinfo til kystfiskeri i Sønderjylland nævner Ken, Skovens Fiskeklubs hjemmeside hvorpå nævnte pladser samt mange andre kan ses.
Her kan du se, hvor de pladser, vi har nævnt i artiklen ligger.
feb 27, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Michael Stryger har fanget flere store havørred end de fleste – og han var den første, der lavede et langtkastende rotationsblink med kasteklump – nemlig det ikoniske V6. Her får du historien bag blinkene, som du snart kan få i flere af landets grejbutikker.
AF JENS BURSELL
Blinket suser et godt stykke ud over revet, og i det samme det lander, er der hug fra en fin havørred, der kvitterer med et par akrobatiske spring over havstokken, inden den efter lidt tovtrækkeri kommer ind til land. Jeg er en tur på kysten med Michael Stryger, som har fisket Møns kyster tynde i over tredive år, hvor han har fanget massevis af store fisk på stort set samtlige af øens mange fine havørredpladser. – Der er hul i mine vaders…så jeg tager lige en slapper, siger Michael, der har sat sig godt til rette på en sten ved Skilterevet – tæt ved Møns Fyr på sydsiden af øen.
Det var Micahel Stryger der opfandt det klassiske rotationsblink med kasteklum, som sidenhen har dannet forbillede for andre kendte blink af samme type – fx Snurrebassen, D360, Seeker og mange andre.
Fra Kæledægge til Superflyer
Jeg benytter lejligheden til at få hvilet benene og få spurgt ind til historien bag manden, der har skabt ikoniske kystblink som fx Kæledæggen, V 6, V 8 og Superflyer.
– Mit fiskeliv startede, da jeg boede i Helsingør, hvor jeg lagde ud med at fiske havørred og torsk i området, beretter han. – Det var dog først, da jeg flyttede til Møn for 25 år siden, at det for alvor tog fart med mit kystfiskeri.
Michael Stryger fiskede Møn tyndt og fangede massevis af flotte fisk i en periode på over 25 år. Her er han fotograferet på en tur med Jens Bursell i 2018.
Allerede på min første tur hernede fik jeg en god fisk, og derfra var der kun én vej frem – og det var en at tage en hel masse nye ture. – Og sådan fik det i rigtig mange år, hvor det blev til en hel masse store fisk, smiler Michael.
– Gennem mange år har jeg haft min egen tømrervirksomhed, hvor jeg har haft god fleksibilitet til at fiske, når fiskene var der – og arbejde, når de ikke gad at hugge. Netop dette har givet mig rigtig mange gode fiskeoplevelser, fortsætter han.
Det første rotationsblink med kasteklump
Produktionen af kystblink startede jeg op med i 1990, fortsætter Michael. – Mit allerførste blink hed Kæledæggen, fordi den allerede fra første tur gav rigtig godt med fisk. Succesen med mit første blink gav blod på tanden til at give den fuld gas med at udvikle og forfine konceptet.
Kæledæggen fik jeg som sagt masser af fisk på. Gangen var en uimodståelig, vrikkende og uregelmæssig gang, hvor blinket roterede lokkende om sin egen akse ved spinstoppet. Men – på trods af blinkets mange gode egenskaber, havde det én ulempe. Jeg ville – som de fleste kystfiskere – gerne have at den kunne kaste lidt længere.
Derfor begyndte jeg at eksperimentere med at fortynge blinkets ende med en kasteklump, der var designet på en sådan måde, at blinket stadig kunne rotere perfekt under spinstoppet – og synke lokkende skråt ud til en af siderne – en manøvre, der ofte lokker fiskene til at hugge, i stedet for bare at følge efter blinket.
Det blev til en del prototyper, inden jeg til sidst i 1991 ramte den helt rigtige form, der sikrede perfekt rotation og gode kasteegenskaber samtidigt – og så var gennemløberen V6 en realitet.
V 6 var et fantastisk blink, som jeg fangede rigtig mange flotte fisk på i halvfemserne, hvor jeg også begyndt at sælge mine blink rundt omkring i de sjællandske fiskebutikker.
Til nogle former for vind var blinket dog en anelse plumpt i formen – og jeg begyndte derfor at arbejde på en nedslebet version, der var en anelse smallere og derfor kastede bedre, når forholdene krævede det – og inden længe var V8 skabt.
– På dette tidspunkt var der ingen andre blink af samme type på markedet, men nogle år efter lod andre sig inspirere – og der dukkede andre blink op af samme type på – eksempelvis Snurrebassen og D360, siger han. – I samme periode havde jeg forfinet mine rotationsblink med kasteklup til Superflyer´en, der som jeg lavede i flere versioner, hvoraf den tungeste på 29,5 gram, var perfekt, når der skulle kastes rigtig langt. Det er dette blink du ser øverst i artiklen.
Eftersom blinkproduktionen kun var en hobbyvirksomhed ved siden at mit normale arbejde som håndværker, besluttede jeg mig for at indstille produktionen, og har sidenhen blot støbt blink til mit eget forbrug, slutter Michael, inden vi beslutter os for at fiske videre.
Der går ikke så længe, inden vi holder en god snakkepause, hvor Micael rundhåndet deler ud af alle sine toppladser på Møn, men disse pladser får du en anden go gang her på fiskogfri.dk
feb 26, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Gorm Andersen med én af sine mange flotte havørreder fra den danske kyst.
Daiwa har i årtier ligget i den absolutte superliga, når det gælder produktion af hjul og stænger i high-end klassen. Vi har været et smut på kysten med Daiwas skandinaviske Prostaffer Gorm Andersen, for at tage et nærmere kig på cremen af cremen inden for moderne kystgrej.
AF JENS BURSELL
Blinket suser med stor fart ud over bølgerne og rammer vandet halvfjerds meter ude med et diskret plop. Gorm Andersen spinner varieret ind, som vi har gjort det en halv times tid nu uden resultatet. Det er en stille og klar morgen på Stevns, og det er helt tydeligt, at det bliver en af de svære dage på kysten.
Vi har set enkelte fisk og sadler om til bombarda fiskeri, men heller ikke fluen kan friste de sky ørreder, der kredser rundt i det klare og stille vand ude foran os.
Vejrudsigten bliver tjekket igen, og til alt held ser det ud til, at vinden frisker op om et par timer. Vi vil derfor med stor sandsynlighed kunne ramme noget vand, hvor der er mere gang i den, hvis vi tager et seriøst pladsskift om et par timer. Så mens vi venter på den opfriskende vind, tænder vi et godt bål og sætter os til rette for at få en snak om de forskellige kyststænger og hjul fra Daiwa.
Det bedste af det bedste
Gorm er en ihærdig og seriøs kystfisker, der giver den gas i en grad, så man kan blive helt forpustet. Når først målet er sat, så fisker han hardcore igennem. Og det smitter selvfølgelig af på hans valg af grej.
– Jeg er typen, der fisker meget, og det stiller selvklart krav til det grej, som jeg bruger, fortæller han. – Især hjulene bliver udsat for en voldsom slitage, når der affiskes kilometer efter kilometer af lange kyststrækninger – dag efter dag, men det er også vigtigt, at stængerne er velkastende og lette, så jeg ikke bliver træt i arme og skuldre halvvejs igennem fiskedagen. Jeg er derfor utrolig glad for at være blevet en del af Team Daiwa, fordi kvaliteten af produkterne lever op til de hårde krav, som jeg stiller, både hvad angår slidstyrke og lavpraktisk komfort under fiskeriet.
Gorm Andersen fisker igennem og slider hårdt på sit grej, når han er på kysten,
Daiwa fastspole hjul – som skabt til skandinavisk kystfiskeri
– For den ekstra kræsne kystfisker er det især fire hjul serier, der har størst interesse – nemlig hjulene Luvias, Certate, Morethan og Exist, som alle er fremstillet i Japan, fortsætter Gorm. – Certate og Morethan har været på markedet i en hel del år efterhånden. Disse super slidstærke hjul har efterhånden stået tidens test, men som med alle andre hjulserier, så kommer der selvfølgelig løbende nye forbedringer og opgraderinger. Luvias vil du komme til at høre mere om senere på året på fiskogfri.dk, så den tager vi senere
Det nye Certate
– Et af de nyeste skud på stammen inden for fastspolehjulene er 19 Certate LT, der er som skabt til hårdt slid, når der virkelig kastes og spinnes igennem med spinnegrejet. Modellen blev lanceret sidste sommer, men nu er der kommet et 5000´er til Danmark, der er som skabt til fx laksespin i åen. LT står får ”Light & Tough” – et koncept der i hver sin vægtklasse er gennemgående for alle de nye hjul fra Daiwa. Du kan læse meget mere om det nye Certate LT fastspolehjul her. Certate fås i hele 10 forskelige versioner inkl high og low speed versioner fra 2500 – 5000 størrelsen.
Morethan og Exist
– Fastspolehjulene i Morethan serien er lige en tak opgraderet i forhold til fx Certate med blandt andet to ekstra kuglejeler, men ellers er der mange af de andre fede features fra fx Certate der går igen i dette hjul for eksempel monocoque kroppen. Morethan fås i to størrelser, der passer perfekt til det almindelige danske kystspin.
Exist er Daiwas absolutte flagskib inden for fastspolehjul, og her er der mildest talt ikke sparet på noget, hvilket selvfølgelig også afspejles i prisen: Det er et af de dyreste kysthjul på markedet. Den seneste udgave af dette feinschmecker hjul er 2018 modellen 18 Exist LT, der fås i 7 størrelser i 1000-4000 størrelsen. Her kan du få dækket alt fra det letteste UL-spin til det tungeste kystfiskeri.
Udover de fire tophjul Luvias, Certate, Morethan og Exist er der en lang række andre ret fede kysthjul i den lidt mere prisvenlige ende af skalaen – fx Ballistic, Fuego, Ninja, som du kommer til at høre mere om her i 2020 under Fisk & Fris grejnyheder.
Til nye pladser med mere vind
Efter en god snak om de forskellige hjul fra Daiwa pakker vi grejet og flytter. Vinden er nu taget godt til, og den kommer til at ramme godt ind på den nye plads, som vi har tænkt os at tage hen til.
Ude på den nye plads er der rigtig gode bølger, og til alt held har vandet en perfekt smågrumset farve uden, at der er for meget snask i vandet. Jeg låner Gorms Shogun stang, og lægger et kast direkte op imod vinden, på et spot, der mange gange tidligere har givet mig en god fisk. Det er helt klart en super fed stang med god styring af blinket, masser af kastepower og samtidig har man den der uvurderlige følelse af at stå med noget let og lækkert mellem hænderne. – Der skal helt sikkert mange timers hårdt fiskeri til, før man får lange armen af den her, når jeg lige at tænke, inden det giver et godt ryk i stangen, som gør at jeg kommer på helt andre tanker, og i stedet kan nyde hvordan det føles at fighte en fin fisk på den lette klinge.
Fisken, som er en blank havørred på 50 centimeter, fighter super, og det er en sand fornøjelse at stå med stangen, der arbejder helt perfekt og ubrudt gennem hele klingen, indtil jeg et par minutter senere kan lande den iltre blankfisk i brændingen.
Det er altid godt med lidt action, og vi fisker ihærdigt videre, men desværre tyder det på, at den blanke havørred derude var en enlig svale. Vi sætter os derfor ned og får en velfortjent kop kaffe lidt i læs af nogle store sten, mens Gorm giver mig en update på Daiwas kyststænger.
Morethan kystsættet fra Daiwa er en suveræn kombination,, der giver maksimal holdbarhed og fiskekomfort.
Daiwas fedeste kyststænger
– Når vi kigger på high-end stængerne til kystfiskeri fra Daiwa, så er det især stangserierne Shogun og Morethan, der er særligt værd at bemærke, siger Gorm. – Som du selv har prøvet i dag, så er der tale om to virkelig elegante og lette stænger, der samtidig kaster godt igennem med stor præcision. Og jeg kan kun give ham ret. Hvor mange vælger at få deres stænger produceret i Kina, så har Daiwa valgt at betale lidt ekstra for at få deres produceret i enten Storbritanien – nærmere bestemt Skotland, som det er tilfældet for Shogun – eller Japan, som det eksempelvis er tilfældet for Morethan.
Shogun stængerne
– Stængerne er som sagt fremstillet i Europa, og der er ikke sparet på materialerne. På den nyeste model af Shogun anvendes de super lette AGS løberinge med ekstremt lette kulfiber rammer. Ferrulen er af V-joint typen, hvilket giver en super lækker og ubrudt aktion, mens håndtaget er lavet med en Fuji TVS hjulholder kombineret med lækkert topkvalitets AAA kork. Meget bedre bliver det vist ikke. Her i Danmark fås denne serie i modeller på hhv 2,7 – 3,0 og 3,2 meter – alle todelte med en kastevægt på 10-35 gram
Morethan
– Daiwas Morethan stænger er lige en tak lettere og dyrere end Shogun med deres Super SVF-Compile-X kulfiber. Som et eksempel på, hvor lette de er, kan jeg nævne, at 9,3 fods udgaven blot vejer 122 gram, mens 10,9 fods versionen kun vejer ufattelige 146 gram, hvilket helt sikkert er noget af det letteste i sin genre på det danske marked. Men ser man bort fra vægten minder Morethan en del om Shogun med mange af de samme lækre fittings med AGS-løberinge og V-joint ferruler. Morethan fås i 7-35 grams kastevægt i to længder på 9,3 og 9,7 fod, mens 7-40 grams versionen fås i længder på 9,7 og 10,9 fod. Håndtaget er dog til forskel for Shogun stængerne lavet af topkvalitets sort EVA, der er fremstillet i Japan, slutter Gorm sin gennemgang af det nyeste kystgrej fra Daiwa.
Hvis du vil følge med i det seneste nye fra Daiwa, kan du følge dem på deres facebook og instagram
Shogun stangen fra Daiwa giver høj præcision, kraftfulde kast og en fantastisk følelse med både blink og fisk under det praktiske fiskeri.
feb 12, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Sponsoreret, Video
Westin har gennem mange år været kendt for deres kompromisløse blink, kystwoblere og stænger til kystfiskeri efter havørred. Vi har taget en tur på kysten med David Thormar og Andreas Aggerlund fra Westin, der forklarer, hvordan de bruger de mange forskellige Westin kystagn under forskellige forhold. Undervejs vil du stifte bekendtskab med storfangere som fx D360, D360 Distance, F360, Salty, Sømmet og andre super effektive klassikere til kystfiskeri efter havørred. Til sidst kigger vi også lidt på den nye Westin W6 stang fra 2019.
