feb 19, 2022 | Artikler, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spinnefiskeri
Microblink er en fantastisk agn til putten – og med lidt håndelag kan du lave dem selv tilingen penge.
Nye teknikker og agn opstår ofte ved en tilfældighed, men at en renovering af huset skulle føre til en helt ny superagn til P&T-fiskeri – den havde jeg ikke lige set komme.
AF KARSTEN BECH
DER SKULLE GULVVARME i huset, og da vi var færdige stod jeg pludselig med nogle varmefordelingsplader, der var i overskud. Det er tynde plader af aluminium, og egentlig ville jeg bare smide dem ud, men pludselig var der en idé, der rumsterede i den del af min hjerne, der styrer mit fiskeri.
Jeg havde tidligere, med stor succes, brugt små lette blink i P&T. Stripperen i den helt lette udgave og Nails fra Savage Gear havde givet gode fangster, men i mine øjne manglede de evnen til at kunne fiskes kunne fiskes ultra langsomt uden at miste deres livlige gang i vandet. Her stod jeg så pludselig med en metalplade, der stort set ikke vejede noget, og som var utrolig let at klippe i samt nem at bukke til den ønskede form. Så i stedet for at køre på genbrugspladsen, blev der klippet og formet microblink til den store guldmedalje.
Første gang jeg søsatte mine nye mikroblink var jeg solgt. Selv ved ultra langsom indspinning gik de små agn livligt i vandet. Selv ved spinstop flagrede de lokkende og langsomt ned gennem vandet. Og det var ikke kun mig, der var solgt – fiskene elskede dem også. På den første tur tog jeg seks ørreder på et par timer, og siden har jeg fanget mange regnbuer på microblink.
En guldørred har taget et microblink. Når der er guldørreder, bruger jeg altid blink med farverne guld, orange, rød og gul. Jeg ved ikke hvorfor, men disse farver er suveræne til guldørrederne.
Med mikroblink i putten
Mikroblinkenes store force er også deres ulempe. De er så lette, at de er umulige at kaste, selv på helt let UL-grej. De skal derfor fiskes efter et bombardaflåd. Men selv om de er lette, kan de godt være svære at kaste, da de ikke må være i kontakt med vandet under kastet. Det er derfor nødvendigt at bruge en forholdsvis lang stang på minimum ti fod, og et forfang der ikke er længere end stangen.
Fordelen ved at fiske dem efter bombardaflåd, er det store arsenal af forskellige typer bombardaflåd man kan købe. Fisker man med et hurtigt synkende bombardaflåd kan man fiske langsomt lige over bunden, hvilket er suverænt i vinter og sommermånederne. Bruger man et flydende bombardaflåd, kan man opleve et super spændende visuelt fiskeri, hvor regnbuerne nærmest suger de lette blink ind i munden. De lette blink har en meget levende gang i vandet, og ofte forsøger jeg at forme dem, så de roterer under indspinning. Det giver mange fisk, men kan også give meget kludder.
Det er derfor vigtigt, at man bruger gode svirvler, og gerne flere ad gangen. Det er også muligt at bruge ghosttubes (små glasrør), glaskæder eller tungstenskæder som belastning i stedet for bombardaflåd. Disse synker dog hurtigere end et bombardaflåd, så det er lidt sværere at fiske en bestemt dybde, og selve indspinningen er som regel nødt til at være lidt hurtigere end med bombardaflåd.
Sådan laver du dine egne mikroblink
De fleste byggemarkeder forhandler forskellige former for tynde metalplader i form af inddækninger. Jeg foretrækker aluminium, som ikke vejer meget, og er let at klippe til – samt bøje i form. Selve formen og størrelsen på blinket bestemmer man selv, og det kan være en god idé at eksperimentere lidt med råudgaven, inden man begynder at male blinkene. Husk at lave en skabelon af blinket, så det let at lave flere, når man får lavet en super »killer«.
1) Tegn blinket op på metalpladen. Jeg bruger en blyant, men en tynd tusch kan også bruges, hvis man ønsker en tydeligere streg. Man kan kort tegne op på fri hånd, men resultatet bliver meget bedre, når man bruger en skabelon. Jeg har fem forskellige skabeloner – alt efter hvilket blink, jeg ønsker at lave.
2) Klip blinket ud. Jeg bruger en almindelig saks af god kvalitet. Man kan også bruge en pladesaks beregnet til at klippe i metal, men de har ofte takket skær, og giver derfor ikke et helt pænt snit. Vær omhyggelig med at klippe tæt til stregen, men lad gerne lidt af stregen stå tilbage.
3) Når blinket er klippet ud, skal det slibes. Man kan godt bruge sandpapir, men det er langt lettere at bruge en fil. Den skal ikke være grov, da aluminium er let at slibe. Hold blinket mellem fingrene, og slib den smule af stregen væk, der blev efterladt under klipningen. Den tynde aluplade kan blive ret skarp når den klippes, så pas på fingrene.
4) Efter kanterne er slebet, skal der laves hul i blinket. Placer et søm, hvor hullet skal være, og giv det et lille slag, så der kommer en fordybning i blinket. Det gør det meget lettere at bore hullet, fordi boret ikke smutter på den glatte plade. Jeg bruger et bor, der er 3 mm i diameter, da det passer til de plasticrør, jeg forer mine blink med. Det er samme slags rør, som bruges til at binde rørfluer på. De fås i mange forskellige størrelser, helt ned til 1,5 mm i diameter.
5) Bor hul i blinket. Det er vigtigt at trykke blinket godt fast mod underlaget, da man ellers risikerer, at blinket kan rotere med hastighed, og så slår/skærer man sig. Underlaget skal helst høj være træ, og der kommer huller i det. Jeg bruger et stykke bræt, som kan kasseres, når det er fyldt med huller.
6) Når man har boret hul, kommer der grater. Disse slibes let væk med filen.
7) Nu er blinket klar til at blive formet. Den tynde aluplade er let at forme. Jeg bruger bagsiden af filen, men man kan også bruge en ske, en rundstok eller noget lignende til at forme blinket med.
8) Så er blinket næsten klar til maling. Men først skal det affedtes. Jeg bruger almindelig husholdningssprit. Har man lavet mange blink, kan man lægge dem i en beholder og hælde sprit over dem, men ellers kan man bare tørre blinket af med en klud med sprit på. Vil man have foret hullet med et plastikrør, så skal det gøres, inden man affedter blinket.
Det er heller ikke en nødvendighed at male blinket. De små mikroblink fanger fint i farven »alu«. Men det er en god idé at male nogle af blinkene, så man har mulighed for at variere sit fiskeri.
9) Det er forholdsvis let at fore hullet. Stik plastikrøret gennem hullet, og brænd en krave med en lighter. Når kraven er så stor, at den ikke kan gå gennem hullet, trækker man forsigtigt røret ind i hullet. Som regel vil det smeltede plastik »binde« sig fast på blinket, og røret sidder derfor godt fast. Klip/skær nu røret over under blinket. Der skal være ca. 2-3 mm til at lave en krave af. Varm røret indtil kraven smelter sig fast på blinket.
Blinkene kan du selv male – men husk at grunde med hvidt først.
Sådan maler du mikroblinkene
At male blink kan være ren videnskab. Og man kunne nok fylde en hel bog med malingstyper og coating. Efter at have prøvet en del forskelligt, er jeg kommet frem til den letteste metode som er spraymaling. Jeg bruger mærket Plastikote (kan købes i Jem & Fix). Det er let at bruge og holder godt. Men man kan selvfølgelig også bruge andre mærker. Jeg lakerer ikke blinkene efter de er malet, og malingen holder fint alligevel. Det er en god idé, at male blinket hvidt, inden man giver det en anden farve. Det giver det flotteste resultat. Mal blinket hvidt på den ene side og lad det tørre. Så males den anden side hvid, og til sidst kan man så give blinket slutfarven.
Ofte maler jeg mine blink, så de får to forskellige farver. Det giver en »on-off« effekt, hvor fiskene først ser en farve, så forsvinder den, og en anden farve dukker frem. Dette giver ofte flere hug end ved traditionelle blink i én farve.
Et par bombardaflåd med forskellig synkehastighed, et par microblink og nogle gode svirvler, og så er du i gang. Bemærk svirvlerne som er fra Zebco. De er beregnet til tremarella fiskeri, hvor agnen netop skal rotere, og de er derfor suveræne til at undgå linekink. Jeg bruger altid to svirvler sat sammen.
Montage af mikroblink
Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan montere krogen på et microblink (side 89). Ved at bruge et »reloose-tackel« (læs mere om disse i »Havørred – Refleksioner på kysten«) kan man bruge små trekroge i størrelse 12-14. Disse kroger bedre end større trekroge, og man får derfor en højere landingsrate. Desuden får microblinket en mere livlig gang i vandet, da gangen ikke hæmmes af en stor trekrog og springringe.
Microblinket monteres på forfanget efterfulgt af et flådstop. Krogen bindes på med eksempelvis en rapalaknude. Flådstoppet justeres, så krogen hænger lige bag blinket under indspinning. Man kan også montere microblinket som en gennemløber. Her er det nødvendigt at bruge en lidt større krog. Gerne størrelse 6-8. Forfanget føres først gennem det forreste øje på microblinket og derefter gennem det bagerste. Så monteres en gummiperle, og så kan man enten binde krogen direkte i linen, eller benytte en aflang springring som på billedet.
Man kan også montere microblinket på helt traditionel vis med to springringe og trekrog. Så er det bare vigtigt, at man er obs på, om blinket har taget skade efter en fight. Metaltræthed er når metallet bøjes flere gange, og det kan let få metallet til at knække. Derfor bruger jeg heller ikke denne montering.
Microblinkene af aluminium er så lette at de kun kan kastes med bombarda. Her en fin fisk taget på microblink. Her er det Max Bursell med en fin fisk.
feb 17, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Yasin og David fisker røven ud af bukserne – og bliver belønnet derefter. I 2015 blev det til over 500 havørreder fra den åbne kyst ved Stevns.
Vi går alle og drømmer om at fange massevis af havørred, men kun få realiserer det i praksis. David Garic og Yasin Deliali gjorde det. På blot få år gik duoen fra helt almindelige småfangster til massevis havørreder om året fra de åbne kyster. Fisk & Fri har fulgt i kølvandet på de to ihærdige og dygtige havørred entusiaster, som for efterhånden nogle år siden skabte kystwobleren 2-Bissen. Vi skruer tiden tilbage til 2016.
AF JENS BURSELL
HER ER LIDT DØDT – råber David, mens han hurtigt vader sydover for at komme hen og affiske en lille revle, der ofte giver fisk under disse forhold. Yasin og jeg følger med – og en håndfuld kast senere er vi nede ved revlen. David er den første, der får hug, og en god krumning i stangen afslører, at det er en fin fisk, som er fri af vandet et par gange, inden David på rutineret vis får landet blankfisken, der viser sig at være en sølvskinnende skønhed på omkring de 55 centimeter. Vi andre følger trop med et par mindre fisk – og inden længe er vi et stykke op ad formiddagen. Kysten begynder snart at myldre med mennesker, så vi beslutter os for at prøve nogle andre kystpladser på Stevns, hvor vi har god tid til at snakke om de to gutters havørredfiskeri i fred og ro.
Om vinteren fisker David normalt kun med én enkelt trekrog på release-taklet, så de mange små blanke i 35-45 centimeters klassen hurtigt kan afkroges uden skader.
Masser af gåpåmod til kystfiskeriet efter havørred
David og Yasin, som i dag er henholdsvis 34 og 49 år er sprængfyldte med energi og gåpåmod. David er uddannet fra DTU inden for byggeri og infrastruktur og arbejder som VVS-ingeniør – og Yasin arbejder som receptionist i København.
Selvom jeg har fisket hele livet, har jeg faktisk blot fisket havørred de sidste tre år, fortæller David. – Det kom sig af, at jeg spillede golf med en kammerat – og han punkede mig altid for at komme med ud at fiske havørreder. Til sidst endte det så med, at jeg kom ud – og fik hele fem fisk op til 1,5 kilo på første tur, der blot varede halvanden time. Og så var jeg selvfølgelig bidt af bacillen…
Havørred ilddåben foregik på den nordsjællandske kyst, men der gik ikke længe, inden vi besluttede os for at prøve på Stevns, hvor han havde hørt, at der skulle være ret godt, fortsætter han. – På www.stevnsfisker.dk var der masser af inspirerende fangster – og det var med til at holde os til ilden i starten. Allerede inden for et par måneder fik jeg en flot fisk på 3,8 kilo og så gik det ellers derudaf med at blive indrulleret i det spændende kystunivers på Stevns.
– Jeg arbejder ofte på skæve tidspunkter, hvilket betyder at jeg ofte har fri 3-4 dage i træk, fortæller Yasin. – I starten kedede jeg mig helt vidt, når jeg havde fri, og der var ved at gå lige lovligt meget X-box i den, men så fandt jeg ud af, at jeg jo lige så godt kunne give den fuld gas med fiskeriet, når jeg alligevel havde fri. Og jo mere jeg fiskede, desto flere fisk fangede jeg.
I starten fiskede jeg aborrer i Ishøj Havn, men så en dag fangede jeg pludselig en sølvblank havørred – og sådan endte det med, at jeg inden for ret kort tid blev fuldstændig bidt af kystfiskeriet ligesom David. – Hver eneste gang, vi har en ledig stund, smider vi alt hvad vi har i hænderne for at komme ud at fiske…
Yasin Denali på et at sine favoritspots på kysten.
Vilde med hjemmelavet kystgrej
Kystduoen mødte hinanden for fire år siden på Stevns, og så begyndte det for alvor at gå stærkt. Vi er begge to vilde med hjemmelavet endegrej – og inspireret af mødet med en af dansk kystfiskeris helt store agntroldmænd – Jan Nilsson –gik vi i gang med at fremstille alle mulige agn.
Jan Nilsson, der er en utrolig rar og dygtig gammel kystfisker, fisker meget på Sjællands Odde – og det var da også på en af vores ture herop, at vi mødte ham. Jan er også manden bag den lille gennemløber »Gøjen«, som han ofte er så venlig at forære til mange af dem, han møder på kysten – inklusiv os.
En dag inviterede han os på en kop kaffe i sit værksted, hvor vi for alvor indså, hvad det kræver at lave sine egne kystagn. Det kan være et stort arbejde at udvikle egne agn, men taget i betragtning af, hvor mange penge man ellers bruger på sit fiskeri, er det egentlig ikke så dyrt. Vi kan derfor varmt anbefale alle at gå i gang med at lave deres eget endegrej. Det er både sjovt og enormt tilfredsstillende at fange en god fisk på en kystagn, man selv har lavet.
Duoens favoritter: Øverst monteret på et release-takel ses »Gamle Bents« version af Sømmet på 26 gram. Herefter er det nedefter Gutten 30 gram, Jans no-name wobler på 25 gram, 2-Bissen 19 gram, Bamsen 25 gram, Den Brede Oddenpil 32 gram, Sølvpil i gennemløb 16 gram, Gøjen 24 gram samt to Mini Gøjer på 18 gram.
Siden da har vi fisket en masse med hans blink som fx Gøjen, Lille Gøjen og Odden Pilen – og fangede massevis af havørreder på dem, afslører de to gutter. – Desuden bruger vi ofte nogle af Jans små no-name woblere, der er forskellige fra gang til gang, og som virker super godt. Også afstøbninger af superblinket Gutten i 30 gram, som blev lavet af legendariske »Gamle Bent« på Møn, bruger vi meget ofte i hårdt vejr, hvor det er en super sildeimitation.
Den lille version af Gutten – nemlig Bamsen, har vi ligeledes brugt med stor succes på kysten. Der er bare noget fed nostalgi over at fiske med disse gamle blink.
Hjemmelavede kystwoblere til havørred
– En dag sad jeg og snittede samt drejede lidt i noget træ – og kom frem til formen på en kyst wobler, der var superfed, fortsætter David. – Wobleren lignede umiddelbart flere af de klassiske danske tobisimiterende kystwoblere, hvoraf nogle har været på banen i over 30 år. Men den havde alligevel sit helt eget snit og gang.
I starten lavede vi nogle klassiske afstøbninger i polyester, men besluttede os for at finde vores helt egen materialeblanding. Årsagen var, at woblere fremstillet på denne måde ofte har en tendens til at være så skøre, at de knækker, bare man taber dem på en sten. Vi besluttede os derfor for at eksperimentere os frem til vores helt egen blanding af materialer, som gjorde det muligt at lave en let og elegant wobler, der samtidig havde den fornødne styrke til at kunne klare de knubs, som agnen helt sikkert vil få under hårdt brug på kysten.
En flot fisk taget på 2-bissen fisket på release-takel.
Yasin gik med i projektet, og I løbet af få måneder brugte vi 10-15.000 kroner på at hjemskaffe alle mulige materialer – og efter adskillige eksperimenter i woblerlaboratoriet på Davids køkken bord, kom vi frem til en perfekt blanding af materialer som både kastede godt, gav den rette gang – og kunne klaremosten.
Som wobleren er nu, kan den uden problemer klare, at man kyler den ned i en sten. Det skal den kunne klare, for under det praktiske fiskeri kan man også risikere at ramme sten, der rager op i overfladen – eller lige under. Det er jo tit omkring de store sten – at også de store fisk står…
Til havørred med tobis på menuen
2-Bissen var resultatet af de to gutters arbejde med at formgive deres eget bud på en superfed tobis imitation anno 2015. – Wobleren er blyfri og som belastning bruger vi ren støbetin i stedet for hvidmetal, der er en hårdere legering af tin, hvor der er iblandet fx kobber og antimon, forklarer David.
– Dette gør ikke wobleren billigere, men lettere at bearbejde, da tin er blødt som bly. Det går ikke på nogen måde ud over woblerens kasteevne eller øvrige egenskaber. I starten lavede vi blot woblerne til os selv og vores venner, men i takt med, at der er landet massive mængder af havørreder på dem, er der blevet så stor efterspørgsel, at vi er begyndte at sælge. Da woblerne er hjemmestøbte svinger vægten lidt mellem 18 og 20 gram og længden er 10,5 centimeter.
Yasin med en af hans mange flotte fisk fra Stevns taget på gennenløber fisket på release-takel.
En vild dag på kysten
Den vildeste tur jeg har haft, foregik en morgen på kysten i en kraftigt opfriskende vind. Her fik vi nogle fisk om morgenen, men efterhånden var der så meget ålegræs umuligt at fiske. Vi flyttede derfor til et andet spot på Høje Stevns, hvor der så viste sig at være lidt for stille… Vi tog derfor en lur midt på dagen i det dejlige aprilsolskin, så vi var friske til senere. Klokken 13 tog vi igen lidt nordpå, men nu var vinden gået helt amok. Vi trodsede dog møgvejret, og arbejdede os op mod vinden og forbi godtvejrsfiskerne i retning af det område, hvor vind og bølger var vildest.
Selv fik jeg en på 3,3 kilos i allerførste kast – og så gik det helt amok. Inden for yderlige ti kast har jeg fået fisk på 2,0 og 2,2 kilo – og det fortsatte bare. I alt fik vi tredive fine fisk på to timer, men det vilde var, at der ikke var nogen fisk under de 50 centimeter. Der var meget stærk sydgående strøm, hvilket betød, at vandet blev helt sprit klart 50 meter ude, hvor en stor del af huggene faldt lige i overgangen mellem det klare strømvand og det lidt mere kystnære og uklare vand.
På trods af den knaldhårde vind kunne vi lige akkurat kaste herud – og lige meget hvad vi satte på, kunne vi ikke kaste længere. Til alt held fald huggene nærmest i det samme woblerne og blink landede, så det var bare helt vildt, slutter de. Den største fisk David til dato har fået var 6,3 kilo og Yasin har fået fisk op til 5,0.
I dag har de to gutter droppet produktionen af kystagn – og nyder bare at tage ud på kysten og fiske i stedet.
David med en flot, blank på 6,3 kilo taget en smuk sommernat på Stevns.
David Garic med en velproportioneret vinter skønhed taget på Nordstevns.
2-bissen fås pt i disse tre farver, der dækker de fleste typer af situationer på kysten. De to nederste er modificeret til at fiske med release-takler.
feb 5, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Portrætter, Spinnefiskeri
Martin Buch med den nyeste version af Inno Bombardaen – Inno Click.
Martin Buch – manden bag Inno Bombarda´en – har siden halvfemserne udviklet kasteflåd til kystfluer. Faktisk var han den første, der producerede og fiskede med strømlinede kasteflåd af varierende massefylde på de danske kyster – lang tid inden de sydeuropæiske bombardaflåd overhovedet kom til Danmark. Vi har taget en snak med ham om de ”kluddersikre” flåd, der er blevet mere og mere populære.
AF LARS ØSTERGAARD JENSEN
KYSTFISKERI med kasteflåd eller bombarda og flue kan give fine fangster, men mange lystfiskere opgiver efter få forsøg på grund af linekludder. Jeg har derfor sat Martin Buch stævne ved Lillebælts kyst, for at høre mere om hans nye bombardaflåd, der er kendt vidt og bredt for at give meget lidt kludder i kastet.
Flere steder findes stejle undersøiske skrænter med meget dybt vand tæt på land, og strækningen er derfor velegnet for Martin til at demonstrere sine nye intermediate og synkende bombarda-modeller for mig, som er ren novice inden for fiskeri med kasteflåd. For mange år siden prøvede jeg ganske vist et par gange at lure havørreder med datidens bobleflåd og senere med almindelige bombardaflåd – men tålmodigheden slap hurtigt op, når jeg efter datidens forskrevene langsomme indspinning i hvert tredie eller fjerde kast trak flue, kasteflåd, forfang og fiskeline op – filret sammen i et totalt virvar.
Martin lover, at man med hans bombardatyper næsten slipper for bøvlet, og at man alt efter flåddets vægtfylde kan fiske både dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved gennemfiske ligeså så meget vand som ved normalt spinnefiskeri.
De forskellige typer af bombardaflåd
Til akkompagment af forårskåde mågers mjaven ude over vandet monterer Martin et intermediate – eller langsomt synkende – flåd fra sin nye serie Inno Click Bombarda – på min line. Jeg synes, det ligner ethvert andet bombardflåd og spørger skeptisk efter forskellen. – Hvor linen løber indeni andre bombardaflåd – så bliver forfanget her bundet nederst på flådets stik, mens fiskelinen bindes foroven i en blinklås, forklarer han. – Denne faste montage sikrer, at du næsten aldrig får linekludder under kast og indspinning – og hvis man får lyst til at gøre nogle kast med et blink eller en wobler, ja så kan man lynhurtigt skifte takket være blinklåsen!
Efter at have kastet og fisket næsten to timer uden problemer med linekludder må jeg overgive mig. Nu er det pludselig både blevet sjovt og meget nemmere – samt mere effektivt – at fiske the bombarda way.
Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. – Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.
Jan Grünwald tændte gnisten med bobleflue
– En ny og positiv oplevelse rigere mødes jeg oppe på stranden med Martin, der har medbragt en taske med en lang række af sine tidligere prototyper og kasteflåd. Jeg beder ham fortælle om den lange udviklingsproces fra starten omkring 1996 og til i dag, hvor han har etableret sit eget firma, der sælger produkterne via www. bombardashop.com samt en række butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Martin Buch voksede op i den lille by Grejs nær Vejle. De første år foregik hans fiskeri ikke uventet ved Grejså og Vejle Å, men snart trak kystfiskeriet dog stærkere. – På det tidspunkt fiskede jeg både med spinnegrej og fluestang i Vejle Fjord, men efter at have læst afsnittet om bobleflåd og flue i Jan Grünwalds bog “Havørred – spin og flue I saltvand” fik jeg lyst til at prøve denne metode, fortæller Martin. Men – jeg blev snart træt af det dengang anbefalede langsomme og kedelige fiskeri samt det flydende bobleflåd, der trak striber i overfladen. Hertil kommer problemerne med at lande fisken, når flåddet kom i vejen på det lange forfang!
Det varede derfor ikke længe, før Martin begyndte at eksperimentere med egne kastflåd. Den første prototype havde et indvendigt udløsersystem, så man kunne udløse flåddet under fighten med fisken, hvorved det blev lettere at håndtere et længere forfang under det praktiske fiskeri.
På baggrund af sine gode erfaringer fra fluefiskeriet med intermediate skydehoved, kom han på ideen med at lave flåd af plast med forskellig vægtfylde, da han arbejdede i plastindustrien hos Uni-Chains samt Lego. – Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kastede med en synkende prototype ved Lillebælt og så, hvordan jeg legende let kunne fiske både dybt og hurtigt samtidigt, beretter han. – Her blev jeg for alvor klar over, at jeg var på rette vej, idet flåd med forskellig vægtfylde gav mig valget mellem at fiske dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved imitere mange forskellige fødeemner effektivt.
Den bedste eksponering af krogen – og dermed den høje landingsrate – fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i
bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer i en helt ny udgave til oktober 2022.
Succes med fluer fisket på Fight Boblen
– Efter denne aha-oplevelse fortsatte jeg med at udvikle den såkaldte Fight Boble, der bestod af en plastovertrukken gennemløbende tråd og en løs udløser-dims nederst på kasteflådet, uddyber Martin. – Nu kunne jeg fiske med et fem meter langt forfang, men når fisken var træt – og Fight Boblen ramte stangens topøje, så trak man nu blot med hånden i fiskelinen, indtil flådet gled af tråden og ned til fisken! Fight Boblen var lidt af en genistreg, og Martin solgte 25.000 stykker til Svendsen Sport. – Ideen slog desværre aldrig rigtig an, da mange lystfiskere ikke fattede ideen, der måske også var for kompliceret, smiler han.
Da de italienske bombardaflåd dukkede op på markedet i sin tid og snart blev meget populære trods deres indbyggede problem med linekludder, gik Martin i tænkeboksen nogle år.
Først droppede jeg Fight Boblen, som de færreste jo forstod at bruge, fortæller han. – Dernæst forkastede jeg princippet om, at linen skal løbe igennem flådet som på de almindelige bombardaflåd. I stedet valgte jeg at benytte en fast fiksering af forfang og fiskeline – hvilket næsten eliminerer linekludder.
Til normalt fiskeri på kysten bindes forfanget med en knude nederst på INNO-flåddet, mens fiskelinen bindes i en blinklås foroven – så man lynhurtigt kan skifte mellem bombardataklet og et blink – samt tilbage igen.
Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com – Inno (øverst) og Inno Click (nederst).
Nye tider for bombardafiskeriet
Inno Bombarda introducerede Martin så for fem år siden efter mange overvejelser. Takket være den akvadynamiske form holder dette flåd spinnedybden selv ved hurtig indspinning – og det er
yderst sjældent at forfanget hægter op på flåddet, så det giver kludder. Seneste skud på stammen er så det nye Inno Click Bombarda, som kom i år. Fordelen ved dette frem for den gamle udgave er, at det på grund af sin aflange form kaster længere. Begge typer fås som floating, slow intermediate, intermediate og sinking – og der kan fås løse INNO-sticks. Flåddene fås i vægte på 15 – 35 gram.
Bombarda – stor fleksibilitet med multi-rig systemet
– Multirig Systemet, som er en del af Inno-konceptet, går ud på, at flåddene også kan have andre anvendelsesmuligheder, afslører han. – Udover at montere fluen eller måske et miniblink traditionelt bag et Inno bombardaflåd kan man prøve andre opsætninger takket være hægtesystemet. Eksempelvis kan man anvende et flydende flåd med en rød sticker som almindeligt medeflåd eller fiske spinflue i strømvand med et tung intermediate/sinking Inno Click flåd. Et helt andet brugsområde er bundmede med et synkende flåd på kysten eller i søer– uden at flådet synker for langt ned i den bløde bund. Alt dette kan man læse meget mere om på www.bombardashop.com, hvor der også er tips til de bedste knuder, modeller og tilbehør. På siden kan du også læse diverse testresultater af flåddene.
Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er – startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.
Masser af nyt gå-på-mod
Efter den lange snak oppe på stranden er det rart igen at strække de vinterømme lemmer, vade ud i vandet og kaste til måls efter horisonten i det lønlige håb at overliste årets første havørred. Desværre er kystvandet denne eftermiddag endnu en kende for koldt. På vej op til bilen uden fisk, får jeg dog lokket et par sidste tips ud af Martin. – Jeg foretrækker at fiske med småkrogstakler som fx L-rig eller krogen i en lille Rapalaknude på mit eget Inno Tube Fly System. Min helt klare favorit er de små rørfluer monteret med en lille Owner trekrog, der gør, at man mister betydeligt færre fisk, slutter han.
Du kan læse meget mere om flue- og bombardafiskeri med L-rigs, samt hvordan de fiskes i Jens Bursells nye havørredbog, der udkommer den 1. oktober 2022.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2019
Martin designende og fiskede med kastedupper/bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark – så han har mange års erfaring med netop dette.
Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.
Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.
Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.
Martin i aktion ved den østjyske kyst.
Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.
feb 3, 2022 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Aborre eksperten Dejan Milosevic anvender ofte gummiorm, når han går efter de helt store.
Jørgen Larsson har fisket med gummiorm efter aborrer de sidste 30 år, og ved derfor om nogen, hvad han snakker om. Her får du alle de tips, der skal til for at få succes med fiskeriet.
AF JØRGEN LARSSON
DET BEGYNDTE I HALVFEMSERNE, hvor vi var et lille gæng af fiskere, der opdagede jigfiskeriets charme ved vores lokale åer, hvor vi havde et rigtig godt fiskeri med disse metoder. Ofte var det curly-tails vi brugte – og vi var helt oppe at køre, da der kom softbaits med to haler i butikkerne. Vi prøvede alt, hvad der var på markedet – og begyndte derfor også at eksperimentere med softbaits, der imiterede orm.
I starten havde vi ikke den store succes med vores ormesoftbaits, men det tilskriver jeg især manglende viden om, hvordan de skulle takles og præsenteres. Vi havde ikke meget fidus til at optakle dem på det normale jighovede – blandt andet fordi vi synes, at krogen kom til at sidde for langt fremme på ormen til at give en god krogning. Men – da vi begyndte at få ordentligt styr på hvordan gummiormene skulle takles op, gik fiskeriet hen og blev ekstremt effektivt.
Løsningen var i mange situationer at fiske med et paternoster takel, som man normalt anvender til medefiskeri: En krogtafs på 70-100 centimeter med en langskaftet enkeltkrog og en lodtafs på 25-30 centimeter, var alt, hvad der skulle til, for at få godt gang i fiskeriet. Med dette takel kunne man nemlig præsentere gummiormene ekstremt langsomt og delikat, fordi deres bevægelse i vandet ikke påvirkes af loddet. Netop denne metode har i mange år været totalt dominerende – og masser af store aborrer har ladet sig friste af denne forføreriske metode.
Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog – et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.
Jig, dropshot, Texas-, Carolina-, Jika- og Neko-rigs
Der er dog sket meget indenfor softbait metoder, siden vi begyndte at fiske med gummiorm på paternostertakler. Mange af de klassiske typer af softbaits er lavet til et ganske bestemt formål – og har derfor også en del begrænsninger. Men kigger man på gummiormene, så er der nærmest uendeligt mange måder, de kan fiskes på: De kan monteres på alt fra et normalt jighoved til et stand-up jighoved – et jighoved med offset-krog eller på dropshot takel. Og – du kan anvende dem på både Texas og Carolina-rigs samt Jika- og Neko-rigs.
Hver eneste metode har sine fordele og ulemper – samt giver softbaitet et ganske bestemt bevægelsesmønster, hvormed det lige så ofte gælder om at finde det rette takel – som den rette agn. Ofte vil man komme ud for, at man fanger fint med fisk med det ene takel – hvorefter huggene udebliver fuldstændig, hvis man fisker præcis det samme softbait på et andet takel.
Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.
Sådan fisker du dine gummiorm efter aborrer
Hvordan du skal fiske dine gummiorm i forskellige situationer, er naturligvis noget du lærer gennem lang tids praktisk erfaring med fiskeriet: Er vandet rigtig koldt, og er fiskene meget træge, gælder det ofte om at præsentere agnen ekstremt langsomt. Her er enten dropshot eller Carolina-rig ofte den rette melodi. Omvendt – vil du have lidt mere fart på, er et normalt jighoved eller et Texas-rig ofte det, der skal til, for at udløse huggene. Jeg har over årene prøvet et utal af forskellige gummiorm til mit aborrefiskeri – og jeg tror stenhårdt på denne type af softbaits. Det kan siges meget simpelt – utallige er de dage, hvor en gummiorm har reddet min fiskedag fra nultur til aborrebonanza! Og tro ikke, at gummiormene primært lokker de små aborrer til, for min største aborre på gummiorm vejede 1,9 kilo – og flere af mine venner har aborrer på over 2 kilo på samvittigheden med denne teknik. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at jeg ville designe den ultimative gummiorm, da jeg skulle lave en ny kollektion af softbaits for Westin for et par år tilbage. Resultatet blev Ring Teez CT, som i dag næppe behøver nogen nærmere præsentation iblandt aborrefiskere.
Det er et interessant spørgsmål, hvorfor gummiorm ofte er så dælens effektive. I brakvand er der en del fødemner, som er langstrakte – eksempelvis tobis, børsteorm og små ål. Selv har jeg flere gange fanget aborrer med små ål i svælget, så jeg ved, at de spiser dem med største fornøjelse. Og i ferskvand er gummiorm den perfekte imitation af både igler og orm. Måske er det netop dette. der forklarer hvorfor agnen er så god.
Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.
Præsenter gummiormene optimalt for aborrerne
Personligt mener jeg gummiormene kommer bedst til deres ret, når vandet er koldt, eller hvis aborrerne af andre årsager er svære at få i tale. Men – som antydet kan du også variere med forskellige takler, for at få det til at spille optimalt. Når jeg ser tilbage på, hvad vi troede en gang med hensyn til jigkrogens placering, kan jeg blot konstatere, at vi tog fejl. Selvom krogen sidder meget langt fremme på agnen med denne montage, fungerer det faktisk meget ofte ypperligt, fordi hele jiggen tit suges med ind, når aborren hugger.
Monteret på et jighoved, kan du fiske jiggen både hurtigt og langsomt – dels afhængig af jighovedets vægt og dels af, hvor hurtigt du hjemtager agnen. Med et stand-up jighoved, kan du få softbaitet til at stille sig på bunden med halen pegende opad, så den svajer forførende i vandet. En god måde at fiske den på er at holde lange pauser – og slæbe den langsomt hen over bunden. Ofte samler aborrerne den op direkte fra bunden. Når jeg fisker på lavt vand, hvor der er meget grøde eller besværlig bund med fx sten og grene fisker jeg ofte mit softbait på en off-set krog, så jeg minimerer risikoen for at sidde fast eller maskere krogen med grenrester og grøde. Og – er forholdene meget besværlige, monteres den grødebeskyttet på en belastet off-set krog som et klassisk ”weedless” set-up.
Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang – nærmest uden at bevæge agnen.
Aborrer elsker lyd og bevægelse
Når præsentationen skal ske langsomt, er dropshot eller Carolina-rigs som nævnt nogle gode metoder. Her er det let at styre farten, og med begge metoder afgives der lokkende lyd ud i vandet, når loddet bevæger sig hen over bunden. Med dropshot er det let at styre, hvor højt over bunden softbaitet skal fiske – og med Carolina-rigget, kan jeg også kontrollere hvor højt softbaitet fisker i vandet, ved at regulere længden på krogtafsen. Skal der være meget lyd og bevægelse, så er Jika-rigget et godt alternativ. Dette takel minder lidt om en miniature udgave af drop-shot rigget, men hvor softbaitet præsenteres endnu tættere på bunden. Nogle dage reagerer aborrerne virkelig positivt på denne præsentation, og huggene kan være aggressive.
Neko-rigget er en anden metode til at skabe en meget lokkende og naturlige præsentation af ormen. Her kan man med et let lod, som er monteret i enden af ormen, få softbaitet til at danse lokkende hen over bunden – eller nærmest svæve i vandet. På bunden står den med halen pegende opad – og kan let slæbes hen over bunden med korte eller lange pauser. På grund af det meget lette lod, er det en udpræget finesse teknik, der primært egner sig til kortdistancefiskeri på relativt lavt vand uden strøm – og ofte i situationer, hvor fiskene er virkelig svære at få til at hugge. Når der skal lidt mere fart på agnen – fx når vandet er varmere, eller hvis fiskene er mere aktive, falder mit valg normalt på et Texas-rig. Her er softbaitet tynget mere ned af loddet, hvilket gør det lettere at fiske hurtigt og mere aggressivt med mere lyd og bevægelse. Og – på grund af offset krogen kan taklet også fiskes, hvor der er meget grøde mm i vandet.
Som du kan se, er der mange spændende muligheder for at præsentere dine gummiorm på forskellige måder. Så hvis du ikke allerede har nogle gummiorm, er det bare med at komme ned til den nærmeste grejforretning og få fyldt op i boksen. Jeg vil næsten kunne udstede en garanti for, at en velpræsenteret gummiorm kan redde din fiskedag ved aborrevandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden – også selv ved meget langsomt fart.
1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden.
2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation.
3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget,
fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.
Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.
Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.
jan 13, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Selv når frosten bider hårdest er Mili at finde ude på kysten – og her er det især de små blink, der er fremme.
Milivoj Saric går stille med dørene. Men fisker du langs de sjællandske kyster, hvor det bare sker, så har du en god chance for at møde ham. Med 100-150 kystdage under alle tænkelige forhold, har han masser af praktisk erfaring. Her får du hans bedste spinnetips til den kommende tid.
AF JENS BURSELL
I REGN OG SLUD – i sne og frost. Han står der ude flere gange om ugen. Han har fingeren på pulsen og han fanger masser af fisk. Navnet er Milivoj Saric. Selv om de mest vante græsgange er kysterne ved Stevns og Møn, så er han også på pletten i Isefjorden og Roskilde Fjord, når der er noget at komme efter. – Jeg holder mig konstant orienteret om forholdene på de forskellige kyststæk, og rykker ud så snart jeg vejrer sølvblanke havørreder i luften, fortæller den 53-årige kroat fra Ishøj, der lever og ånder for sit havørredfiskeri. – Til daglig arbejder jeg som maskinfører hos Danalim, men så snart lejligheden byder sig, er jeg den, der er smuttet på kysten.
– Mit fiskeri startede i Ishøj og Brøndby Havn, fortsætter han. – Inden længe søgte jeg dog ud på de åbne kyster, netop fordi naturoplevelsen er et vigtigt krydderi, til glæden ved at fange en hårdtfightende blankfisk. Især de sidste sekten år har jeg virkelig gået til makronerne, og når man er så ofte ude, giver det en fantastisk synergi, fordi man næsten altid har et totalt opdateret billede af, hvornår fiskene skal findes på de forskellige typer af pladser.
Her i vinterhalvåret er det primært områderne ved Køge Bugt og Nordstevns, at jeg lægger min energi – især på de lidt mere lavvandede områder og badekar med god tilstrømning af ferskvand fra diverse åer.
Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.
– I den kolde tid – ofte helt frem til det spirende forår i midten af marts, bruger jeg primært mindre gennemløbsblink på 7-15 gram, afslører han. – Jeg føler helt klart, at det i mange situationer giver betydeligt flere fisk. Hvis vandet er klart, foretrækker jeg umalede blink af hvidmetal, mens jeg i uklart vand helt klart foretrækker hvide eller sort/røde blink.
Siden 2004 har Mili selv produceret sine egne blink – og det hele startede med Tornado blinket. Herefter kom tobisblinket Killer og en kutlinge wobler og F-16 blinket. De næste skud på stammen af fede hjemmelavede kunstagn til kystfiskeri var rotationsblinket F-35, der er en tobisimitation, Eagle blinket og Herkules wobleren, som er en ret stor kystwobler til natfiskeri.
– I kølvandet på disse fulgte Arrow wobleren, som var en ny udgave af kutlinge wobleren – samt F-22, der i min optik er det helt perfekte allround blink til kystfiskeri efter havørred, fortsætter Mili. – F-22 laver jeg i 10 forskellige farver på hhv 20, 26 og 30 gram. Dette blink roterer ikke blot under spinstoppet med under hele indspinningsforløbet. I 2015 startede jeg MS Lures for at producere mine egne blink, der som antydet ovenfor efterhånden tæller flere modeller i en del forskellige farver.
Vælg den rette indspinningsteknik til havørreden
– Indspinningsteknikken er uhyre vigtig, pointerer Milivoj. – Det kan være svært at lokke de vintersløve fisk, og jeg har helt klart bedst erfaringer med at spinne ind så langsomt som overhovedet muligt. For at undgå at sætte blinket i bunden, kompenserer jeg ved at holde stangspidsen højt under indspinningen. For hvert femte-sjette omgang på hjulet laver jeg et langt hængende spin-stop, hvor jeg stopper indspinningen, men holder linen helt stram, idet blinket synker.
– Blinkene monterer jeg oftest med Mustads Siwash XXXS i str. 1/0. Krogen sidder i en lille spring-ring, der er monteret på en 4 mm svejset solid-ring. Husk at montere en lille perle mellem blink og solid-ring – dels for at skåne knuden i kastet, men også for at give en bedre rotation på blinket. Fordelen ved en solid-ring er, at fletlinen i modsætning til en spring-ring ikke har noget at kile sig ind i.
Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.
– I det tidlige forår, når vandtemperaturen sniger sig over 6-7 grader, går jeg typisk op i nogle lidt større blink samtidig med, at jeg øger indspinningshastigheden i takt med at temperaturen stiger, forklarer han. – Og når vi når godt hen i april, så er hastigheden oppe på noget nær det dobbelte af om vinteren – kombineret med lidt færre spin-stop. Igen er det tobis imitationer som F35 og Ammo wobleren. Især sidstnævnte i 22 gram er virkelig en af mine favoritter.
– Når foråret bliver til sommer begynder jeg gradvist at bevæge mig fra de mere lavvandede vinterpladser til områder med mere dybt og strømfuldt vand med masser af ilt, hvilket trækker fiskene til. Og jo længere vi når hen på sommeren, desto mere begynder der at være tale om decideret natfiskeri. Min ubestridte favorit agn til dette er Herkules wobleren i 26 gram.
Milivojs favoritgrej på kysten
– Mit favoritgrej varierer afhængig af hvor jeg fiskeri. For tideb ruger jeg udelukkende to stænger – nemlig Westin W8 i 7-28 gram på ni og ti fod samt Westin W10 i 9 fod 5-24 gram og 10 fod 7-28 gram. Disse stænger veksler jeg lidt imellem og bruger typisk de korte til fjorden eller de lidt lettere blink om fx vinteren – samt de længere og lidt kraftigere på yderkysterne over lidt dybere vand og i hårdere vejr.
– Jeg har prøvet mange hjul fra bl.a. Daiwa og Shimano, men er endt med udelukkende at bruge Shimano Stella, som jeg mener er det suverænt bedste fastspolehjul på markedet. Til det lettere fiskeri bruger jeg Stella 3000 FJ og FI, mens min favorit til det lidt tungere forårs- og natfiskeri om sommeren er et Shimano Twinpower XD 4000. På 4000 hjulene er der plads til rigeligt med line, hvis man skulle kroge en af de helt store. Linen er en 0,15 mm Sufix 131 i grøn, der er enormt slidstærk – og holder diameteren. Som forfang bruger jeg 0,42 mm fluorocarbonforfang fra Seugar.
Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.
Mange store havørred på samvittigheden
Mili´s største havørred vejede 7,6 kilo, men han har mistet en del større fisk i tidens løb. Blandt andet skete det for ham et forår, hvor han i slutningen af maj måned krogede et sandt monster af en havørred. – Fisken, der vejede i omegnen af otte kilo, huggede på blot fem meters afstand, beretter han levende. Jeg kæmpede i tre karter med fisken, inden den til sidst fik rystet krogen af sig. Men jeg bliver ved, indtil jeg har fanget dens oldemor, griner han. – Mange af de store fisk, som jeg har mistet, var dengang jeg brugte store trekroge, men efter jeg har skiftet til de store Siwash enkeltkroge, mister jeg ikke nær så mange fisk som dengang. Min bedste dag på kysten var i marts 2007 marts, hvor jeg på en formiddag fangede fire over tre kilo og en på 4,1 kilo, slutter den gæve kystfisker, der med garanti har mange store fisk til gode langs de sjællandske kyster.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011 – og er opdateret i 2022.
Ammo wobleren i denne på 22 gram med en super realistisk tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.
Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.
jan 11, 2022 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri, Spinnefiskeri
Det sker ikke så sjældent, at en langsomt fisket Gulp børsteorm kan vise, om der er fisk på en ellers tilsyneladende tom fiskeplads.
I det tidlige forår kan GULP børsteorm være en uhyggelige effektiv agn, men hvad færre ved er, at de faktisk kan fiske godt hele året. Her fortæller Thomas Graversen om, hvordan du bærer dig ad.
Af Thomas Graversen
VADESTØVLERNE bliver taget ud af bilen, og sat ned på gruset på parkeringspladsen. Det er efterhånden nogle uger siden, at jeg har været ude sidst, så forventningerne til dagens fiskeri er tårnhøje. Det er ved at blive forår, og denne dag skinner solen godt igennem, så varmen mærkes i kroppen, mens fisketøjet tages på, og grejet rigges til.
Foråret betyder for mange kystfiskere en ny start på fiskesæsonen, og flere rykker ud nærmest samtidig med de første forårsdage rammer landet. I princippet kan der på dette tidspunkt af året fiskes hele dagen, men nogle lystfiskere vælger dog også stadig at stå tidligt op, og være nogle af de første på pladserne. Men rammer man pladser, hvor der har været- eller hvor der stadig er godt gang i børsteormene, kan det i princippet være lige meget, hvornår man ankommer til vandet.
I denne periode af året, ankommer jeg typisk selv først på pladserne, når solen har haft mulighed for at varme noget af det lave vand op, og lokke børsteormene op af sandet. For det er netop på dette tidspunkt, at kan man opleve, at havørrederne for alvor kan gå amok i et sandt ædegilde.
En agnnål på omkring 10 centimeter er et vigtigt stykke værktøj til at få placeret Slow Death krogen et godt stykke nede i Gulp børsteormen. På den måde kan formen på krogen være med til at give Gulp børsteormen den helt rigtige gang i vandet.
Børsteorm er en fantastisk agn til havørred
Jeg kan stadig huske en af de første gange, jeg var ude med mine GULP børsteorme. Det var en klar forårsdag, og jeg var ikke den første på pladsen. Jeg havde denne dag valgt at fiske i området omkring Munkholmbroen, som til tider kan holde rigtig fint med havørreder.
Der stod allerede et par fortvivlede spinnefiskere et godt stykke ude i vandet, og var lidt overraskede over de mange havørreder i overfladen rundt omkring dem. Men de var ikke særligt tilfredse med, at uanset hvad de prøvede at kaste ud til fiskene, så ville de ingen ting. Jeg ville selv have været ude på den samme revle, som de stod på, men vandkanten var proppet med orm, og allerede få meter ude i badekaret skræmte jeg et par havørreder. Derfor listede jeg tilbage på land, og lagde et skråt kast ud i det lille badekar bag de to andre fiskere.
Resultatet kom hurtigt, og fisken sprang herefter fri af vandet flere gange, inden jeg kunne nette den. Det var en ganske fin fisk omkring de 1,5 kilo, som denne formiddag havde taget min børsteorm som den første. Jeg fik 12 flotte havørreder på denne fisketur, mens de to fiskere måtte nøjes med følgere og små puf til deres blink.
Et 20-25 grams flydende bombarda, et fornuftigt fiskehjul til kysten med en god line, og gerne en 10 eller 11 fods stang, så er man godt kørende til fiskeriet med Gulp børsteormene.
Det perfekte bombarda set-up til havørred
Siden mine første oplevelser med børsteormene i bunden af Isefjorden, har der været mange havørreder forbi. Rigtig mange! Og igennem årene har jeg gået og finpudset mit setup, så det i dag er tunet til denne form for fiskeri.
Mit set-up til fiskeriet er forholdsvis simpelt, for langt hen af vejen er det samme udstyr, som der anvendes til almindeligt bombardafiskeri. Jeg bruger selv en Shimano Beast Master stang på 11 fod, og med kastevægt fra 5-40 gr. Hjulet er et ganske almindeligt Shimano Stradic 2500 med 0.12 mm fletline. Når det kommer til mine bombardaflåd, så anvender jeg stort set altid kun udgaver, der flyder – og gerne mellem 25 og 30 gram. Vægten gør, at jeg kan få mine agn et godt stykke ud i vandet, hvilket kan være et problem med mindre bombardaer, da de simpelthen ikke skaber nok acceleration til at kunne hive børstormen ordenligt med derud af.
Den mest indlysende årsag til, at jeg fisker med flydende bombardaer, er, at jeg ofte fisker over blot 30 cm til 100 cm vand. Og kan jeg komme til det, så går jeg slet ikke ud i vandet, når jeg fisker med mine børsteorm. Fiskene kan nemlig finde på, at svømme med helt ind til land, og nappe børsteormen, når man lader den falde på 10 cm vand.
Sådan kan en god montering af Gulp børstormen se ud, hvis man vælger kun at fiske med en enkelt krog i agnen. Alternativt kan børsteormen rigges med en lille stinger trekrog, der ofte er god til de forsigtige fisk.
Bombardatricks til havørred
Et lille trick til at få børsteormen ordenligt med ud er, at sætte et lille flådstop over bombardaen, hvis man plejer at fiske den på løs line. Derved undgår man, at børstormen trækker linen med ud den anden vej, når man kaster sin agn afsted. Sker dette, forsvinder adskillige meter fra kastet, og bombarda samt børsteorm lander i de fleste tilfælde ikke i nærheden af hinanden. Jeg har set flere, der fisker deres børsteorm direkte på en forfangsline, uden at skænke det for mange tanker. De anvender typisk 2-2,5 meter line, og en ganske almindelig enkeltkrog som børsteormen er monteret på. Selv gør jeg det lidt anderledes, og anvender også en lidt speciel krog til dette formål.
Mit forfang består typisk, af halvanden stanglængde flourcarbon line i 0.25. Når jeg rigger mit setup klipper jeg min forfangsline af ca. 40 cm fra bunden af mit forfang. Her binder jeg så en lille 3 leds svirvel ind, så min line fra bombardaen er bundet i den ene ende, mens linen fra krogen er bundet i den anden ende. Dette er en lille detalje, der vil spare dig for meget kludder i løbet af fiskedagen.
Der findes flere forskellige farver af Gulp Børsteorm. Camofarven fungerer rigtig godt igennem hele året, men i de varme måneder, kan den røde udgave virkelig stikke af. Omvendt er det i de kolde måneder, hvor vandet kan være rigtig koldt. Her kan en langsom lys børsteorm være sagen, der får de trætte kolde havørreder ud af starthullerne.
Selve krogen jeg anvender til dette fiskeri er en Slow Death krog fra Mustad. De kommer fra fabrikken med et knæk, der gør, at børsteormen får en livlig gang i vandet, når den er monteret. Jeg bruger selv en agnnål, når jeg monterer mine børsteorm påkrogen. Nålen stikkes igennem fronten på børsteormen, og føres ned gennem agnen og ud lige efter midten af ormen. Krogen monteres på linen, og trækkes herefter retur op igennem børsteormen,til krogbøjningen når børsteormen. Denne kombination, giver børsteormen en rigtig god og livlig gang i vandet under indspinningen. Se dette på videoen: https://www.youtube.com/watch?v=odxtqlM6bIE
Praktiske fisketips til bombardafiskeri efter havørred
Når jeg fisker med dette set-up, hjemtager jeg børsteormen i et roligt tempo. Havørrederne ved, at børsteormen ikke er de hurtigste byttedyr i vandet – og har derfor ikke travlt med at skulle indhente ormene. Nogle gange kan man også opleve, at de napper agnen et par gange i enden, inden de angriber igen og tager det hele. Det føles næsten som om, at de i perioder først lige skal smage på agnen, mens de andre gange bare kommer som et lyn fra en klar himmel, og klapper til så snart de ser børsteormen svævefrit i vandet.
Generelt oplever jeg med denne agn, at fisk der ikke tager den i første hug – ofte vender rundt og klapper ordenligt til agnen anden gang de prøver. Ser du fisk følge efter din børsteorm, så tøv ikke med at lade ormen synke ned og ligge sig på bunden. Jeg har flere gange oplevet havørreder, der er kommet helt med ind, gå ned og samle ormen op fra bunden under disse spinstop. Og mens man står og kigger på fisken, der napper ormen, stiger pulsen for alvor, inden linen strammes – op og en havørred sidder for enden af linen.
Det er de små detaljer der tæller, og særligt når man fisker med Gulp børsteorm og Slow Death kroge. Her er det rigtig vigtigt, at have nogle gode svirvler med på
turen, der kan tage de omdrejninger, som krogene giver børsteormen. Alternativt, kan du skifte forfang efter ganske få kast. Sæt gerne svirvlen 30-40 cm fra krogen.
Farvevalg på GULP børsteormen
Der findes flere forskellige farver af GULP børsteormene. Forår og efterår er det primært farven camo, jeg benytter mig af, da den fint repræsenterer de farver, som resten af fødeemnerne har på denne årstid. Den røde GULP børsteorm, er typisk en farve, jeg bruger om sommeren, da jeg primært om natten ser mange røde børsteorm fremme i vandet. Den hvide/ lyse anvender jeg, når det er rigtig koldt, og fiskene virkelig skal kunne se min agn. Det kan der nogle gange komme nogle voldsomme reaktioner på, selvom fiskene er mere passive på denne tid af året.
Ofte virker det som om, at fiskene overvejer, hvor meget mad de får ud af det, hvis de skal bruge krudt på at jagte et bytte. Og her er en børsteorm bare fin, da det er forholdsvis meget mad de får i bytte for en meget beskeden indsats ved at fange byttedyret.
Opbevaring under fiskeriet kan ofte være en udfordring, da bøtterne de bliver leveret i, har det med at blive utætte, når først de er blevet åbnet. Her benytter jeg selv en sovsebøtte fra Jensen´s Sovs, da de holder tæt og de små bøtter passer fint ned i lommen på en fiskejakke. På den måde, kan man både have væsken og ”friske” orm med på turen igennem hele dagen. Når jeg holder pauser eller rykker plads, lader jeg gerne min børsteorm op i væsken igen. I princippet er børsteormen lavet på samme måde som en svamp, og kan opsuge duftvæske, som derefter afgives stille og roligt under fiskeriet. Derfor er det også en god ide, at lade den ligge lidt nede i væsken en gang i mellem for på den måde at få noget af sin duft tilbage igen.
En god forfangsline er vigtig at have med på turen, og gerne rigeligt af den. Et typisk forfang til dette fiskeri ligger på mellem
2,5 til 3,5 meter. Og er der virkelig tryk på fiskeriet, undgår man
ikke, at der skal skiftes i løbet af dagen. Jeg bruger gerne selv
de små ruller af 50 meter, der er lige til at have i lommen.
Ikke kun børsteorm til havørred om foråret
Der var engang, hvor jeg troede, at børsteorm kun kom frem om foråret. Men efterhånden har jeg mødt havørreder med orm i maven hele året, hvilket i starten faktisk undrede mig lidt. For de rigtige børsteorm sværmer da kun om foråret? Så en dag for et par år siden, var jeg til foredrag med en fiskebiolog fra Danmarks Sportsfisker forbund. Han kunne fortælle noget om, hvor mange af de havørreder, som de havde undersøgt maveindholdet på i løbet af et år, der rent faktisk indeholdt rester fra børsteorm. Og derfor var hans konklusion mere eller mindre, at skulle man være sikker på fisk, så var det børsteorm, der skulle sidde for enden af linen hele året.
Det satte gang i tankerne – og lysten til at eksperimentere med mit fiskeri, hvilket i de efterfølgende år har givet mig nogle flotte fangster på børsteorm, hvor andre jeg har haft med på mine ture har fanget få eller slet ingen havørreder. Disse ture har været fordelt udover hele året, så det holdt stik, når biologen sagde, at der var mulighed for at kunne møde en havørred med friske børsteorm i maven.
Så måske er det slet ikke så dumt, at tænke anderledes – og selv prøve at give dem et skud. Måske er det lige netop det, der skal til for at fange nogle af de mange flotte havørreder, der svømmer rundt derude netop nu.
Som alternativ til Slow Death krogen, kan man agne børstormen op med en enkelt krog i forenden og en stinger trekrog i enden. På dage med sky, fisk der kun lige napper i enden af ormen, kan dette forvandle en ellers kedelig tur til en festdag på kysten.
dec 19, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, Portrætter, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Tom Sintobin med en af sine mange flotte aborrer fanget fra flydering.
Den super dygtige allroundfisker Thomas Sintobin fra Holland er bidt af en gal flyderingsfisker og har været det i over 20 år. Undervejs har han prøvet alt, hvad der er værd at prøve – og ved konstant at udfordre nye vande med nye metoder fra sin flydering, har han været medkatalysator for den udvikling, som vi ser lige nu i retning af mere og mere avancerede flyderinge.
AF JENS BURSELL, FOTOS: TOM SINTOBIN OG JENS BURSELL
THOMAS SINTOBIN, der til daglig er professor i litteratur, er en éner, der har det med at kaste sig ud i alle mulige vidt forskellige fiskeeventyr. Jo vildere desto bedre. Og sådan har det være længe. Thomas fisker således lige så gerne havørred og havbars som storsuder, koikarper og bomstærke flodbarber – eller gedder, aborrer, sandart, stør og maller. Over årene har den meget varierede tilgang til fiskeriet givet ham en kæmpe ballast – og han fisker både fra land og båd. Hans hjertebarn er dog flyderingen, som over årene løbende er blevet opgraderet og optimeret til en lang række forskellige former for fiskeri. Resultatet er en topmoderne flydering som er mere end klar til at prøve kræfter med nærmest hvad som helst.
20 år med flyderingen
– Det er snart 20 år siden, at jeg første gang prøvede fiskeriet fra flydering, fortæller han. – En af mine venner tog hvert år til Irland for at fiske gedder fra flydering, og da jeg fik muligheden for at komme med, hoppede jeg på vognen.
– Min første flydering var mildest talt temmelig oldschool, fortsætter han. – Det var rent faktisk et traktordæk, hvorpå der var påspændt en stol, der var syet af stof. Når man skulle ud trådte man op i hullet, bar flyderingen ud som en badering, indtil man var i så dybt vand, at man kunne sætte sig i stolen. Der var af gode grunde kun et luftkammer, og i det hele taget er der meget, meget langt fra min første flydering, til det jeg sejler rundt i nu. Nå – men uanset det oldnordiske design af flyderingen, havde jeg en fantastisk uge, hvor jeg fangede over 100 gedder rundt omkring i en række forskellige irske søer. De fleste af dem var naturligvis mindre gedder, men de kæmpede som død og helvede, og det var super sjovt fra en flydering med røven i vandskorpen. Og undervejs fik vi også et par fine fisk på over meteren.
Thomas er fuldt koncentreret med at spottre fisk, mens kombinationen af svømmefødder og Float Plus elmotor sikrer, at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.
Flydering – det smagte af mer´
– Det super sjove fiskeri fra flyderingen i Irland smagte af mere, så jeg blev ved med at dyrke dette fiskeri i et par år. Efter et par år købte jeg en ny type flydering efter ”high & Dry” princippet fra MacFishing. Disse både var formet som et U og gjorde, at man kom lidt højere op, hvilket var ret fedt, for det gav bedre plads til at kaste komfortabelt samt medbringe mere grej. Denne type minder meget om de flyderinge, som langt de fleste danske lystfiskere ofte bruger i dag.
Vertikalfiskeri fra flyderingen
– På dette tidspunkt bedrev jeg det meste af mit fiskeri derhjemme fra min Alumacraft båd, men en kold vinterdag på søen Haringvliet, som er en af de store søer i Nederlandene, mødte jeg en flyderingsfisker. Først troede jeg, at han var sindssyg. Der var lige så koldt som i en eskimos grav, og der flød han så rundt og vertikalfiskede efter sandart, som nød han solen i en pool på Ibiza.
Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt til både vertikalfiskeri og sightspin efter store rovfisk.
– Vi faldt i snak, og det viste sig, at han var en fin fyr – og en dygtig fisker. Han havde el-opvarmede sokker inden i sine neopren waders, og frøs faktisk mindre end jeg gjorde, selvom han bogstaveligt lå med røven i vandskorpen… Og hvad der var meget mere interessant var faktisk, at han udfiskede mig totalt den dag. Han fangede 12 sandart, mens jeg lå lige ved siden af i min store båd og fangede 2. Siden har vi holdt kontakten, og han har hjulpet mig med at købe de rigtige ting og rigge min flydering op på den helt rigtige måde. Herefter steg mine fangster med rekordfart, og jeg er temmelig sikker på, at flyderingen har haft en del af æren for dette.
Flyderingen – et fartøj med mange fordele
– Selvfølgelig har flyderinge visse ulemper, men de opvejes i rigeligt omfang af de mange fordele der er. Lad mig starte med den mest indlysende ulempe, nemlig at den sejler langsommere end en normal båd med fx påhængsmotor. Af samme årsag er det vigtigt som flyderingsfisker at have en god føling med hvilket område, det vil være bedst at fiske i – hvilket med tiden kan bidrage til at gøre dig til en bedre lystfisker. Og – det, at man ikke er lige så hurtig som i en normal båd, kan også være en fordel, fordi det ofte gør, at man lige er en tak mere tålmodig og grundigere i sin afsøgning af vandet, hvilket ofte kan give ekstra bonusfisk. Tit sker det, at et område der før syntes fisketomt, pludselig emmer af liv med masser af hug – blot fordi fisk, som hele tiden har været der, kommer ind i en hugperiode. Med en normal båd tror jeg nogen gange, at det er lidt for fristende at forlade et hot-spot før tid, hvilket måske til tider kan koste en del fisk.
Jomfrueligt vand med flyderingen
– Der er mange andre fordele ved en flydering. For det første giver de mange muligheder, hvor ingen har fisket før – eller meget sjældent fisker. Det kan fx være mindre søer, hvor der ikke ligger både, og hvor det er svært eller umuligt at fiske fra land. Og – med en stor båd kan det være sværere at følge meget små konturer i dybderne med stor præcision – eller at placere sig helt præcist oven på en fisk ved vertikalfiskeri. Det er meget lettere med et lille fartøj, der kan manøvrere på et frimærke. En flydering er simpelthen bare mere fleksibel.
– En anden ting, som måske kan virke lidt paradoksal, det er, at en fyldering er mindre påvirket af vind og strøm end en større båd. Lad mig give dig et godt eksempel fra mit fiskeri i Irland: Efter nogle år med gedderne, savnede jeg at prøve nye ting fra flyderingen i Irland, simpelthen fordi det er så sjovt at fiske fra en flydering. Resultatet var, at jeg kastede mig ud i at fiske torsk i saltvand ud for klipperne ved Bundoran. En stor båd sejlede os derud og blev ved os hele tiden som sikkerhed. Og fiskeriet var fantastisk. Vi fangede masser af store fisk, der kæmpede som besatte på vores relativt lette spinnegrej. Det meste interessante var dog, at vi fangede markant flere fisk end dem, der fiskede oppe fra den store båd. Og det var ikke svært at gætte hvorfor: De drev meget hurtigere end os, fordi strøm og især vind greb bedre fat i den store båd. Jeg har også fisket meget i flydering på store vindeksponerede søer, hvor jeg havde det lettere end de større både.
Med en flydering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk – selv store maller og stør.
Flyderingen skræmmer fiskene mindre
– Sidst, men ikke mindst, er risikoen ikke nær så stor for at skræmme sky fisk, når man fisker fra en flydering. Jeg har fisket meget efter maller i Holland – både fra normal båd og fra flydering. Og – på vande med højt fiskepres, bliver de meget hurtigt sky overfor større både. Flyderinge kommer de også til at gennemskue, men det går ikke helt lige så hurtigt som med de større både. I lang tid virkede det faktisk som om, at de overhovedet ikke tog notits af båden og måske bare opfattede den som en stor svane eller lignende… Og – maller er ikke de eneste, der ikke rigtig ved, hvad de skal synes om os. Også alt fra karper til diverse fugle kan jeg komme meget tættere på med en flydering, end jeg kan med en normal båd.
Let ud og hjem med flyderingen
– En sidste ting med flyderingen – og det er en af de vigtige, det er, at den er super let at både opbevare og transportere: Du behøver ikke en trailer eller en stor garage. Alt hvad du har brug for er et hjørne i skur, hvor den kan hænge. Selv har jeg en Volkswagen Caddy, og der kan jeg simpelthen putte min fuldt oppustede og opriggede flydering ind, så jeg kan være I vandet få minutter efter, at jeg ankommer til mit fiskested. Og – den vejer meget mindre end en kajak, så den er let at bære til og fra bilen – eller til og fra bilen til vandet.
– Med min flydering kan jeg have alt med på en gang og gå med både flydering og grej ned til vandet på en tur. Selv når den er fuldt oprigget med elmotor og marineelektronik.
Den moderne flydering anno 2021
– Man kan gøre flyderingsfiskeriet så billigt eller så dyrt, som man vil – alt afhængig af, hvad man har brug for. Indtil for et par år siden klarede jeg mig fint med et helt almindeligt ekkolod til mit flyderingsfiskeri. Jeg fangede fint med fisk, og alt var godt. På det tidspunkt anede jeg intet om den revolution inden for marineelektronik, der var på vej – og at jeg skulle blive en af pionererne i den.
– Der var især to ting, der virkelig kom til at revolutionere mit flyderingsfiskeri – nemlig elmotor og liveview transducere. I dag ligner min flydering nærmest noget fra en James Bond film. Den har en Float Plus elmotor under sædet, som gør, at jeg kan sejle op til 5 kilometer i timen så let som ingenting. Det forbedrer virkelig min aktionsradius – samtidig med, at det bliver muligt at trolle.
Thomas har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne flyudering behvøver han ikke så meget mere.
– I de gode gamle dage var det virkelig besværligt at fiske lange stræk af en flod eller sø. Dengang var min taktik først at droppe min cykel af der, hvor jeg havde planlagt at stoppe fiskeriet, og derefter køre med bilen til startstedet for at sejle ud med flyderingen. Ved afslutningen af driftet gemte jeg flyderingen i nogle buske og cyklede retur til bilen for derefter at køre retur i bilen efter flyderingen. Alt det besvær slipper man for med en el-motor, for så er det jo pærelet at sejle retur uden at blive fuldstændig smadret i benene. Selv hvis der er strøm eller modvind.
– Det andet helt store gennembrud kom, da Garmin kom med deres Panoptix-system. En af mine venner var nok den første til at montere et LiveScope på en flydering, og allerede efter sin første fiskedag ringede han og sagde, at jeg bare MÅTTE have sådan en.
LiveScope bliver gamechangeren
– Det her er bare en gamechanger Tom, sagde min ven. – Dont miss out! – skrev han og sms´ede nogle billeder af de store maller og sandarter, som han havde fanget den samme vinter. Og som sagt – så gjort. Jeg fik mig et LiveScope, og nu kunne jeg lige pludselige se, hvad der skete under flyderingen i realtid. Allerede efter de første tre minutters fiskeri, droppede jeg min agn til et lovende signal og – vupti – så havde jeg min første LiveScope-sandart.
– Og med dette åbnedes en helt ny verden op for mig. Pludselig kunne jeg se, hvordan fiskene reagerede på mine agn – og tilpasse mit fiskeri derefter. Det var nærmest som at fiske i et akvarium. Men – når det er sagt, skal du ikke bare regne med, at alt bliver legende let, bare fordi du har en kombination af Float Plus og LiveScope. Men – hvis du ved, hvad du laver, så har du det vildeste våben til at forbedre dit fiskeri.
– Det kræver noget praktisk øvelse at lære de forskellige arter at kende fra hinanden – både ud fra form og bevægelsesmønster. Du skal nemlig lære at placere agnen foran snuden – ikke foran halen. Det skal læres at manøvrere båden stille og præcist, så du kommer i den rette position og så videre. Men tro mig: Det vil ændre dit fiskeri for altid.
Det startede med maller fra flyderingen
– Til at startede med fokuserede jeg mit fiskeri efter maller, hvor jeg havde nogle fantastiske resultater. Jeg har ikke haft en eneste nultur, og jeg fisker ofte bare et par timer ad gangen. På min bedste aften havde jeg to maller på 200 og 230 cm, som jeg begge spottede med LiveScopet.
– Efter et stykke tid begyndte jeg også at fiske efter andre arter eksempelvis sandart. På min første aften med Panoptix fik jeg tre sandart over 90 centimeter med 6 over 80 centimeter samt en del mindre. Sidenhen har jeg fisket alt muligt med mit nye flyderingsset-up – eksempelvis gedder og stør, som du ser et i videoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2. Hånden på hjertet – det har virkelig revolutioneret mit fiskeri.
– Nogle bekymrer sig meget over, hvorvidt disse live-sonar systemer vil ødelægge fiskeriets hemmeligheder og udforudsigelighed – og dermed spolere meget af magien i fiskeriet. Og på en måde kan jeg se deres pointe, fordi øjnene er konstant klistret til skærmen – især når du fisker pelagisk. Men – på den anden side har jeg med Live Scopet lært mere om fiskenes adfærd på en enkelt sæson, end jeg har lært på et helt liv. Nu ved jeg for eksempel, hvor mallerne opholder sig om vinteren, eller hvordan asp reagerer op de forskellige overfladeagn. Pludselig indså jeg, hvor mange følgere jeg rent faktisk havde under geddefiskeri, og sandede at det værste du kan gøre under sandartfiskeri, det er at bevæge din agn for pludseligt – og så videre.
– Nogle vil måske hævde, at det ikke er fair, at dyrt udstyr som dette kun er for dem, der har råd. Og det kan man da godt sige, men man kunne også vende det om og sige, at før Panoptix og LiveScopet, så var regelmæssige fangster i høj grad et privilegie for dem, der havde så meget fritid, at de kunne fiske flere gange om ugen. Selv har jeg et krævende job og en familie med to børn, så jeg er glad, hvis jeg bare kan få en enkelt morgen eller aftens fiskeri på en uge. Men – takket være min top-tunede flydering, kan jeg øge mine chancer for succes væsentligt. Og succes skal ikke nødvendigvis måles i at fange flest fisk, men også i at nyde fiskeriet mest muligt. Med et top moderne flyderings set-up udelukker det ene heldigvis ikke det andet. Faktisk er der i min optik så mange muligheder med en veludrustet flydering, at jeg har solgt min gode gamle Alumacraft båd, så nu er samtlige terninger kastet over i flyderingen.
Se hvordan Thomas Sintobin udnytter den moderne flyderings mulighedert i vidoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2, på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
dec 9, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spinnefiskeri
Forfatteren med en fin fisk der tog en tolv grams Diamond Sandeel fra Rhino i farven pink. Blinkene bliver leveret med både en enkeltkrog og en trekrog.
Vinteren er over os med faldende temperaturer og mere inaktive fisk. Det kan lige nu være svært at få succes ved P&T-søen, men med nogle tricks i ærmet, og de rigtige teknikker, øger du sandsynligheden for at få regnbuer på land. I denne artikel giver Karsten Bech dig tre supereffektive teknikker til vinterens fiskeri i P&T.
AF KARSTEN BECH
For mig er vinterfiskeriet topsæson i P&T-søen. Der kommer færre folk ved søen, og de lave vand- samt lufttemperaturer, gør det lettere at udsætte fisk for P&T-ejerne. Men fiskeriet kan også være svært. Den faldende temperatur gør fiskene mere inaktive, og de kan derfor være svære at finde, og ikke mindst være svære at få til at hugge. Der er mange teknikker og forskellige småtricks, der kan hjælpe, når frosten bider. Jeg har efterhånden prøvet de fleste, og der er altid tre teknikker jeg vender tilbage til.
Med bait over bunden
Den klassiske teknik hvor der fiskes med bait lige over bunden, er nok en af de mest sikre teknikker til vinterfiskeri. Fiskene opholder sig nær bunden en stor del af tiden, og de skal stort set ikke brænde energi af, for at ”fange” en klump flydende bait. Det er desuden en simpel teknik, som med enkelte redskaber, virkelig bliver effektiv. Først og fremmest, gælder det om, at fisken ikke møder modstand, når den hugger på baiten. Det er derfor vigtigt at bruge en bottom detector, f.eks. Magic Trout Bottom Detector som kan købes i vægte fra 6-25 gram. Selv foretrækker jeg at bruge 10 gram eller 15 grams udgaven. Disse er udformet, så hovedlinen holdes fri af bunden, og fisken derfor ikke vil mærke modstand nå den tager baiten.
Når der fiskes stationært med bait over bunden, er det vigtigt at stangen placeres i en stangholder. Denne udgave er fra Magic Trout, og er mobil og let at bruge. Bemærk elastikken der er bundet på stanghåndtaget. Linen strammes op og klemmes fast under elastikken. På den måde kan man se hvis fisken hugger, og fisken mærker ikke modstand når den svømmer afsted med baiten.
Bottom detectoren monteres på hovedlinen, som helst skal være en flydende fletline. Herefter monteres en gummiperle og eksempelvis en Highspeed Swivel fra Magic Trout. I svirvlen monteres et 2 meter langt forfanget af 0,20 mm nylon. På selve forfanget monterer jeg et Magic Trout T-sinker på 0,5-1 gram og en enkeltkrog størrelse 6-8. T-sinkeren kan flyttes op og ned på forfanget, og bestemmer derved, hvor langt over bunden baiten fisker. Placeres den f.eks. 30 cm foran krogen, fisker baiten 30 cm over bunden. Man kan benytte en trekrog i stedet for enkeltkrog, men enkeltkrogen vejer mindre, og man kan derfor fiske med en mindre klump bait.
Den magiske ørreddej
Når man har rigget forfanget til, skal der monteres bait på krogen. Jeg bruger udgaverne fra Magic Trout, hvor min fortrukne er gul med hvidløgssmag. Men jeg har oplevet dage, hvor blå og brun har udfisket alt andet. Tag en lille klump på størrelse med en tommelfingernegl, og rul den til en kugle. Pres enkeltkrogen ind i baitklumpen, og rul den forsigtigt mellem hænderne. Jeg kan godt lide at forme min bait, så den bliver lidt aflang. Nu er det bare at kaste ud. Vælg gerne et spot foran træer eller buske. Her er der ikke så mange der fisker. Ofte trækker fiskene forbi sådan et sted.
Er der et kildevæld i søen, så er det et absolut hotspot. Er der ikke nogle oplagte spots, må man prøve sig frem. Fisk et område af i 20-30 minutter, og sker der ikke noget, så prøv et nyt område. Når man har kastet ud på sit spot, strammer man linen op, og placerer sin stang i stangholderen. Og stangholderen er vigtig. Ikke noget med bare at smide stangen på jorden eller lægge den på en bænk. Jeg bruger Rod Holder Adjustable fra Magic Trout. Den er helt suveræn og let at bruge. Når jeg har placeret min stang i stangholderen, strammer jeg linen op, og placerer den under et stykke elastik, som jeg har bundet fast på håndtaget af stangen, og så slår jeg bøjlen over. Fordelen ved denne teknik er, at når fisken tager baiten frigives hovedlinen, og fisken kan nu svømme afsted med baiten uden at mærke modstand. Som regel lader jeg fisken svømme i 5-10 sekunder, før jeg giver modhug.
Når man skal fiske med bombarda og stick pilot, kan man vælge mellem to forskellige typer flåd. Magic Trout Bombarda Float lægger sig fladt på vandet, med den røde side opad, mens Magic Trout Ultrasonic Lifter rejser sig i vandet. Jeg foretrækker den sidste type, da det er let at se den farvede pind på lang afstand. Når fisken tager agnen, lægger pinden sig ned på vandet. Bemærk den specielle svirvel der er flydende. Den hedder Float Connector Siwel og er fra Magic Trout. Den er helt uundværlig til denne type fiskeri. Til højre i billedet er en Stick Pilot, som er det lille flåd, der holder agnen i den valgte dybe.
Med subflåd efter put and take´ens ørreder
Om det skyldes global opvarmning, skal jeg ikke kunne sige, men der er flere vinterdage, hvor temperaturen stiger lidt, og vejret føles lidt mildt. På disse dage er det med at skifte det bundnære fiskeri ud med fiskeri tættere på overfladen. Det er som om, at et par dage med mildt vejr, får ørrederne til at søge mod overfladen. På disse dage er det helt suverænt at fiske med subflåd eller mere korrekt en stick pilot. En stick pilot er et lille flåd, som fiskes efter et bombardaflåd. På denne måde får man det bedste fra to verdner. Bombardaflåddet giver lange kast, og den lille stick pilot gør, at fisken ikke mærker modstand når de tager agnen.
Bombardaflåddet monters på hovedlinen. Jeg bruger Magic Trout Ultrasonic Bombarda i 15 grams versionen. Det er vigtigt at bruge en Float Connecter Swivel fra Magic Trout, til at samle hovedline og forfang. Disse er, modsat almindelige svirvler, flydende, og vil derfor ikke få forfanget til at synke. I svirvlen bindes et 3 meter langt forfang af 0,20 mm nylon eller flourocarbon. På forfanget monteres en stick pilot og en enkeltkrog størrelse 6-10. Stick piloten er udformet, så den kan flyttes på forfanget, og derved bestemmer hvor langt ned i vandet agnen fiskes.
Er vejret let mildt, har jeg som regel ca en meter mellem stick pilot og krog, men har der været en længere periode med mildt vejr, bruger jeg en afstand på kun 30 cm. Som agn kan bruges melorm, bilarver, rejer, regnorme, majs eller hvad man nu foretrækker. Jeg fisker ofte med regnorme, men dåsemajs er helt klar en overset dræberagn til regnbuer. Jeg kaster altid mit takel ud midt i søen. Det virker som om, at fiskene har en tendens til gerne at gå i overfladen langt fra land. Hvis der ikke sker noget efter nogle minutter, ruller jeg et par meter line ind, venter nogle minutter igen, ruller ind osv. Når jeg først har fået fisk, kaster jeg ud i samme område igen. Jeg har ofte oplevet, at det er et område på 5×5 meter, at fiskene hugger.
De nye Diamond Sandeel fra Rhino er lavet i tungsten, og har derfor en forholdsvis høj vægt. Den mindste udgave er helt perfekt til vinterfiskeri i P&T-søer. De fås i mange fede farver. Jeg har især haft held med udgaven i pink.
Med små blink efter regnbueørrederne
Fiskeri med helt lette blink, eller spoons, på 1-5 gram, er en hammereffektiv metode – bare ikke om vinteren. De små blink kommer simpelthen ikke langt nok ned i vandsøjlen, til at fiskene stiger op og hugger. Derfor har jeg i en lang periode også helt droppet at medbringe min ul-stang til vinterfiskeri. Men det har et nyt koncept ændret på. Rhino har i samarbejde med Jens Bursell udviklet nogle nye blink i ren tungsten. Tungsten har en højere massefylde en zink, hvilket betyder, at man kan lave små blink, som har en forholdsvis høj vægt. Blinkene, som hedder Diamond Sandeel, er oprindeligt udviklet til kystfiskeri, men i den mindste udgave, er de som skabt til vinterfiskeri i P&T-søen. De er kun 28mm lange, men vejer alligevel 12 gram. Så her får man små vrikkende godbidder til regnbuerne, som kommer ned til fiskene.
Ved langsom indspinning går blinkene nede i 1,5 meters dybde, hvilket er helt perfekt i de fleste P&T-søer. Den helt store fordel ved fiskeri med disse små blink, er at man får fisket en masse vand af. Modsat de mere stationære teknikker, hvor man håber, at fiskene er på den plads man har valgt, kan man fiske det meste af søen rundt, og finde fiskene. Jeg binder et forfang af 0,20 mm flourocarbon i enden af min hovedline, og binder de små blink direkte fast i forfanget med en rapalaknude. Denne type knude giver de små blink fri bevægelse. Man kan også bruge en lille svirvel som f.eks. Micro Spoon Snap fra Magic Trout.
Sådan ser opsætningen ud når der fiskes med bombarda og stick pilot. Bombardaflåddet gør at man kan kaste langt, og den lille stick pilot til venstre i billedet holder agnen i den rigtige dybde.
dec 5, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…
De fleste sjællandske kystfiskere har hørt om Fabio Vilasi, der i snart mange år har fisket røven ud af bukserne på især Stevns. Vi har fulgt i kølvandet på manden bag så forskellige agn som Noah wobleren, Cicerello, 747 og Danser.
AF JENS BURSELL
NÅR STRØMMEN ER SYDGÅENDE, og der samtidig er lavvande, så er denne plads som regel super god, siger Fabio, mens vi sveddryppede bakser os ned over den stejle skråning mod vandet. Selvom det er efterår, er vi alligevel alt for varmt pakket ind, så jeg må lige smide en enkelt fleece, inden jeg er klar til at komme i vandet.
– Jeg går lige ud og tar´et par kast, mens du får gjort dig klar, siger Fabio, der allerede er på vej over stok og sten for at komme til den perfekte kasteposition ude på revlen. – Det er super godt vejr – næsten for godt, tænker jeg, mens jeg tager vadejakken på og monterer nettet i sin magnetholder. Til alt held har vi bevæget os så langt nordover, at den hårde vestenvind lige akkurat får fat i overfladen og skaber lidt bølger samt bevægelse i vandet. Og – så er vi også så tidligt ud, at vi er helt alene – og kan nå at få morgenfiskeriet inden solen står så højt, at forholdene sikkert bliver helt umulige i det relativt stille vejr.
Havørred til Fabio
– Så er der fisk, råber Fabio, inden jeg overhovedet har nået at komme ud på 10 centimeter vand. Det rusker godt i hans stang, og kort efter kan jeg se en smuk ørred bryde overfladen lidt længere ude. Fisken er perfekt kroget i saksen, så det er uden de store bekymringer, at Fabio nyder fighten, der kort efter ender med, at han i god ro og orden kan kane fisken på land til et hurtigt foto.
Fabio, der oprindeligt kommer fra Italien, har igennem en årrække fisket virkelig meget på kysten – og den får fuld gas lige nu. Men – han er også familiefar og har to børn. Hans første barn kender mange kystfiskere – sådan lidt indirekte i hvert fald. Hans navn er nemlig Noah – og han er drengen, der har lagt navn til Fabios første kreation – Noah Wobleren. Siden da har han også fået en pige, der hedder Giulia.
– Oprindeligt startede jeg mit kystfiskeri på de fynske kyster i 2005, da jeg boede i Odense for en del år tilbage, fortsætter den gæve kystfisker, der gladeligt trodser det ondeste vejr for at få sig en stak sølvtøj. – Her blev jeg introduceret til kystfiskeriet gennem de mange fede klubarrangementer i Odense Sportsfisker Klub – også kaldet OSK. På dette tidspunkt havde jeg aldrig fisket på kysten før, så det var en god måde at lære de helt grundlæggende ting omkring fiskeriet – samtidigt med, at der altid var masser af gode fiskekammerater, som var venlige og villige til at dele ud af deres mange erfaringer på kysten.
Som de fleste andre kystørredfiskere har Fabio sine favoritfarver – og det kan være svært at vælge når man har alle sine favoritter i samme lurebag…
Nye havørredrevirer
– I 2012 flyttede jeg til Sjælland, nærmere bestemt Brønshøj, hvor jeg har boet lige siden, fortæller han. – I mit daglige liv arbejder jeg som kok på La Rocca i København, men så snart jeg ikke er ved kødgryderne eller sammen med min familie, er jeg på farten ude ved kysterne. Præcis hvor jeg fisker, afhænger selvfølgelig meget af vind og strøm, men det er især på Stevns, at jeg slår mine folder.
– Det var dog først i april 2014, at jeg begyndte at eksperimentere med at lave mine egne kystagn. Jeg har altid været vild med at fiske med hjemmelavede kystwoblere, og her var det helt klart Jan Nilson fra Sjællands Odde, der inspirerede mig til at komme i gang med woblerfremstillingen, understreger han.
Jan Nilsson, der har hjulpet mange nye kystagnsfabrikanter, sagde til mig, at han godt ville hjælpe mig med at få styr på materialer og fremstillingsproces, men det var en betingelse, at jeg lavede min helt egen wobler, afslører Fabio. – Jeg var straks fyr og flamme – og gik med det samme i gang med at snitte min egen wobler, som jeg på klassisk vist brugte til at lave den silikone form, der bruges til at støbe selve wobleren. David Garic, som har lavet kystwobleren Tobissen, var også sød at hjælpe mig, da jeg gik i gang med woblerproduktionen. Og sådan kom jeg i gang med at fremstille kystagn, beretter Fabio, der i dag støber, sliber og maler massevis af kystagn næsten hver eneste dag.
Som før nævnt var min første agn en kystwobler, der fik navnet Noah efter min lille søn, smiler Fabio. – Wobleren, der kaster virkelig godt i forhold til sine beskedne 21 gram, så dagens lys i december 2015, og siden da har venner og bekendte fanget et utal af flotte fisk på den lille frække kystwobler.
Når Fabio tager på kysten, er det meget ofte Stevns flotte kystområder, der står for skud.
Fede kystagn fra Fabios hånd
Noahs Wobler, som i starten blot kom i seks farver, er lavet af kunststof med blyfrit hvidmetal som belastningsklodser. – I dag kan man få Noahs wobler i en del butikker, og den er nu oppe på at kunne fås i hele 13 farver, så det har været en stor succes, griner Fabio, hvis kystwoblere er blevet landskendte på ganske kort tid. – Wobleren er også lavet i en lille superfed 10 grams udgave på 7,5 centimeter, som meget passende hedder Piccolo, der betyder lille på Italiensk.
Cicerello er navnet på den næste kreation fra Fabio, der efter lidt tid med den korte og kompakte Noah wobler som eneste stykke sløjd, mente at der også var brug for en klassisk tobiswobler i kollektionen. Han gik derfor i gang med at snitte igen, og resultatet var Cicerello, der betyder tobis på Italiensk. – Sommeren 2016 var den nye tobisimitation, der er 11,6 centimeter lang, klar til at komme på kysten og allerede første år blev der taget blankfisk op til fire kilo på den, fortæller Fabio, som dog også havde planer om at fremstille blink. Dels for at lave noget nyt og spændende, men også fordi fremstillingsprocessen bag blink er en hel del lettere end kystwoblerne. I 2017 kom så kølblinket 747, som vejer 28 gram. Dette blink har kun køl på den ene side, hvilket både giver en stabil gang i luften, ultra lange kast – samt en fantastisk lokkende gang i vandet.
Noahs wobler, der er opkaldt efter Fabios søn, kaster eminent i forhold til sine blot 21 gram. Og havørrederne er vilde med den.
– Allerede i første testkast med dette blink fik jeg en rigtig god havørred, så det kan man roligt sige var en perfekt debut, smiler Fabio. Flere forskellige størrelser i dette blink er på vej, men pt er det kun 28 grams versionen, der er i handlen. Dette blink fås i 10 forskellige farver, som ikke er helt identiske med de farvekombinationer, jeg giver mine blink, slutter Fabio, hvis nyeste blink hedder Danser og Cicerello blinket. Disse to blink, som du også kan læse mere om i en kommende artikel her til vinter.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018
Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.
Øverst Fabios tobiswobler Cicerello og nederst hans nyeste blink 747.
Klar til at fiske.
Fabio Vilasis superblink 747 kaster som en drøm – og har ingen problemer med at lokke selv de sværere efterårshavørred på krogen.
