sep 20, 2020 | Artikler, Miljø og debat
I forbindelse med vores artikel ”Forringer erhvervsfiskeriet søernes økologiske tilstand”, er der netop indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag. Plottet og pointerne er stadig de samme: Da der var mange sandart i 2014-2015 var vandet mere klart – og efter de blev bortfisket efter rådgivning fra DTU Aqua, blev det markant mere uklart. Men – baseret på de supplerende oplysninger, vi har fået fra bl.a. MST, afspejles den forringede økologiske tilstand ikke som sådan i Vandområdeplanernes tilstandsvurderinger – dels fordi disse er baseret på nogle ret store intervaller på klarhed, som kan skjule udsving – og dels fordi den tilstandsvurdering som biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune, refererer til som værende fra 2017 – og som denne artikel bygger på – ifølge MST er baseret på tal, der ligger længere tilbage. Disse oplysninger fra MST ændrer altså intet på hovedkonklusioner og pointer i den nævnte artikel – det ændrer blot på, at det ikke er på bagrund af selve tilstandsvurderingerne fra Vandområdeplanerne, men i stedet andre officielle tal og oplysninger fra bl.a. odaforalle.au.dk , at de disse konklusioner kan drages.
Hvad siger Miljøstyrelsen – MST
Her er hvad MST´s biolog Casper Risholt svarer på Fisk & Fris spørgsmål til artiklen:
Fisk & Fri: Har I nogensinde undersøgt, hvorvidt erhvervsfiskeriet på de danske søer forringer den økologiske tilstand, og om en fortsat tilladelse til dette, kan gøre det svært eller måske umuligt at opnå god økologisk tilstand og dermed indfri målene i EU´s Vandramme direktiver inden 2027.
MST: Miljøstyrelsen har ikke foretaget undersøgelser af erhvervsfiskeri´s betydning for den økologiske tilstand i søer.
Fisk & Fri: Meget taler for, at erhvervsfiskeriet i Tissø helt konkret har betydet en forringet økologisk tilstand, der er gået fra ”moderat” i 2010-2015 til ”ringe” i 2017. Hvad siger I til det?
MST: Den økologiske tilstand i Tissø blev i Vandområdeplan 2015 -2021 for Vandområdedistrikt Sjælland bedømt til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2007-2012 for fytoplankton (2007-2012), makrofyter (2008) og fisk (2008). I basisanalyse for vandområdeplan 2021-2027 (som udgør det faglige afsæt for de kommende vandområdeplaner 2021-2027) er den økologiske tilstand af Tissø ligeledes vurderet til at være ”ringe” baseret på tilgængelige overvågningsdata i perioden 2013-2018 for fytoplankton (2014), makrofyter (2014), fisk (2014) og nationalt specifikke stoffer (2013). Vurderingerne af den økologiske tilstand i Tissø er i både vandområdeplanen for 2015-2021 og i basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027 foretaget på baggrund af overvågningsdata fra år, der ligger forud for den intensivering af erhvervsfiskeriet i Tissø, som der ifølge ovennævnte publicerede artikel er sket siden 2015.
Fisk & Fri: I mange søer vil man betale i millioner for at biomanipulere fredfisk væk, for at få mere klare søer – på trods af, at stort set alle biomanipulationer ender med, at søen falder tilbage til sin gamle tilstand efter et par år. Var det ikke en bedre ide at gøre noget for at øge rovfiskebestandene, så man af naturlig vej permanent kan skabe mere klart vand og en bedre samt mere naturlig økologisk balance i søerne?
MST: Formålet med en opfiskning af fredsfisk er at skabe et skifte i søens tilstand fra en uklar tilstand med få eller ingen undervandsplanter til en klarvandet tilstand med stor udbredelse af undervandsvegetation. I den klarvandede sø har aborreyngel en fordel i fødekonkurrencen med skalleynglen. Begge fiskearter er som små ofte nødt til at opholde sig i planterne for at søge skjul for rovfisk, og her har aborren nemmest ved at manøvrere og finde føde. I den klarvandede tilstand har aborrerne derfor en bedre mulighed for at vokse sig store nok til at begynde at spise fisk. En biomanipulation har således bl.a. til formål at øge den relative andel af rovfisk i en sø set i forhold til andelen af fredsfisk og at skabe bedre vækstforhold for rovfisk.
Fisk & Fri: Hvis det generelt kan dokumenteres, at erhvervsfiskeriet i ferskvand har en negativ effekt på miljøtilstanden og den økologiske tilstand: Vil du være parat til at arbejde for at få det lukket eller udfaset?
MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.
Fisk & Fri: Synes I det er rimeligt, at én enkelt erhvervsfisker, der som et bierhverv fisker på flere af de største sjællandske søer, gør et enormt indhug i fiskebestandene med fare for at ødelægge søens økologiske balance – i stedet for at de samme ressourcer kunne være til glæde for mange flere mennesker og udnyttes rekreativt med en langt, langt større socioøkonomisk gevinst til følge?
MST: Miljøstyrelsen skal i relation til dette spørgsmål henvise til Fiskeristyrelsen, der er myndighed i relation til tilladelser til erhvervsfiskeri.
Hvad nu?
Fisk & Fri følger naturligvis sagen nøje – og vender tilbage, når det er muligt at få nye og mere detaljerede oplysninger i sagen.
sep 19, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
For blot fem år siden fiskede hverken Andreas Valentin Thomsen eller Thorbjørn Sørensen, som begge er 27 år, efter kystørred. Men så tog de en beslutning: Der skulle fanges havørred. Allerede året efter havde de designet deres egne super velfangende blink – og fanget fisk på det. Her får du historien om god energi, iværksætteri der vil frem – og hvor hurtigt det reelt set kan gå, hvis man virkelig vil: I 2017 startede de samme blinkfirmaet Ilures – der i dag køres af Andreas alene.
Af JENS BURSELL
Andreas Valentin Thomsen og Thorbjørn Sørensen nyder udsigten ved Vejle Fjord.
MORGENEN er ung endnu, da jeg ruller ind i skoven og møder de to gæve unge havørredfiskere – Andreas og Thorbjørn. De har allerede ventet lidt, så de er klar med stort K – iført støvler, waders og det hele. Inden længe har jeg også fået snøvlet mig klar – og kort efter bevæger vi os ned langs de blændende smukke kystskrænter på nordsiden af Vejle Fjord.
Bøgen står perfekt med sit grønne løvhæng – og bag grenene glimter fjorden lokkende. Inden længe er vi helt nede ved vandet.
- Lige her har vi haft et rigtig godt fiskeri på det sidste og fået adskillige fisk på hver eneste tur, fortæller de, mens vi får sat et par af deres nye gennemløbere på forfanget. Allerede i et af de første kast er der fast fisk for Andreas, og efter en kort gang luftakrobatik, kan han lande en fin sølvblank fisk omkring målet, der lynhurtigt og forsigtigt får sin frihed igen.
Vi spotter en enkelt fisk mere på vores tur ned over strækket, men udover den gode start, går det lidt langsomt. Solen bager – og der er ikke meget vind. Inden længe beslutter vi os derfor for at køre til Fyn og forsøge os med en plads, der plejer at være lidt bedre under disse svære forhold til dagsfiskeri.
VEL FREMME på den næste plads lægger Andreas igen ud med et perfekt kast ind over et mørkt område, og sekunder efter står han igen med fast fisk på. – Den kan helt klart noget den her, siger han henkastet over skulderen til mig, der går lige bagved. Han har en blå/sølv version af Ilures Tobisen på, mens jeg selv har sølvversionen i stål for enden af linen. – Hvor der er én er der ofte flere, tænker jeg så jeg kan bare ikke dy mig… Mens Andreas fisk nærmer sig nettet lægger jeg et kast ud over samme område – og kort efter står jeg også med en fin fisk på. Jo – der er ingen tvivl om, at de tobisimitationerne sidder lige i skabet – og meget tyder på, at havørrederne er helt enige.
DE TO GUTTER har helt sikkert ikke ligget på den lade siden de startede med at fiske. – Vi kender faktisk hinanden fra meget langt tilbage, fortæller Andreas. – Vi har gået i folkeskole sammen i den jyske by Thyregod, og har efter dette fulgtes ad hele vejen op igennem gymnasiet, hvor vi også gik på naturfagslinjen sammen.
Andreas har fisket efter havørred de sidste fem år og Thorbjørn kom med på fiskevognen for blot fire år siden. – Jeg har altid fisket rigtig meget, men problemet har i perioder været, at jeg har spillet så meget fodbold, at der bare ikke var særlig meget tid tilbage, fortæller Andreas. – Men – efter gymnasiet havde vi pludselig rigtig meget tid, fordi vi holdt et sabbat år, og så var det altså bare havørredfiskeriet, der fangede os lige med det samme. – Tid var der jo nok af – og så blev vi altså bare enige om at fyre den for vildt af på kysten, mens vi havde alle mulighederne for at gøre det, griner de. Og som sagt så gjort: De to fyre brugte derefter al deres tid på at køre rundt og fiske kysterne tynde, i deres jagt på sølvtøjet langs de Østjyske og Vestfynske havørredrevirer, og det var noget der til sidst gav sølvblanke resultater.
Denne fisk faldt for en Ilure gennemløber fisket med Release Connector.
– I STARTEN kan vi vist roligt sige, at det gik det noget langsomt, siger Thorbjørn og smiler mens han tænker tilbage på en hel masse ture, hvor de brugte hundredevis af timer på at fangede ufattelig lidt i forhold til deres anstrengelser.
Efter sabbatåret studerede Andreas Naturressourcer på Københavns Universitet, men besluttede sig efter knapt et år til at stoppe uddannelsen, hvorefter han flyttede retur til Thyregod. – Så skulle jeg jo finde på noget andet at lave – og jeg besluttede hurtigt, at det skulle have noget at gøre med fiskeri, fordi det havde jeg jo altid været helt vild med, fortsætter Andreas. – Hans idéer passede godt sammen med, hvad jeg gik og foretog mig på mit studie, der hedder Business Development Engineering i Herning, fortæller Thorbjørn. – Dette studie, som er en del af Århus Universitet, er nemlig stærkt fokuseret på iværksætteri, og i forbindelse med dette, var jeg selvfølgelig også på udkig efter et godt projekt, der var i tråd med studiet.
– Da jeg kom hjem fra København tog jeg allerede den første dag over til Thorbjørn, så vi kunne kunne lægge store planer over nogle øller – og allerede efter et par dage i tænkeboxen fik vi den idé, at vi ville starte med at fremstille kystblink, beretter Andreas.
– PÅ STUDIET har jeg lært at tegne i CAD, som er et computerprogram, man bruger til at designe objekter i 3-D, forklarer Thorbjørn. – Programmet kan selvfølgelig også bruges til at designe blink, så det gik jeg selvfølgelig i gang med sammen med Andreas. Når man arbejder på denne måde er processen ret hurtig, for når man har tegnet sit blink, printer man det blot ud på en 3-D printer for at evaluere resultatet og bruge dette til at lave den mere traditionelle støbeform. – Allerede en måned efter beslutningen om at vi skulle til at lave vores egne blink blev truffet – havde vi det første demo-eksemplar af vores blink klar til testfiskeri, og blot ti dage senere havde vi fanget den første havørred på det.
– DET NYE BLINK – der senere er blevet kendt som Ilures Tobis – satte for alvor skub i tingene, fortæller de. – Det første år fangede vi næppe mere end ti havørred over målet, men med de nye blink og noget mere erfaring i bagagen, lykkedes det Andreas året efter at fange over 300 ørred over målet, hvilket for alvor begyndte at give os rigtig meget blod på tanden til at fortsætte ud af samme tangent. De mange fisk gjorde, at vi efterhånden kendte vores blink rigtig godt, hvilket selvsagt også giver den optimale grobund for at fintune og forbedre produktet, inden den endelige version kommer i produktion.
– I dag har vi mange forskellige Ilures Tobis i 18 og 24 gram i flere forskellige versioner – nemlig én med glat side og én af stål med et profileret skælmønster på siderne af blinket. Stål til gennemløbere er helt nyt, så det forventer vi os meget af, siger de to iværksættere. – Fordelen ved stål fremfor fx hvidmetal G som de fleste blyfri blink laves af, er at massefylden er lidt højere, så de kaster bedre – og disse blink har vi i 17, 20 og 22 grams versioner.
– ILURES KUTLING var det andet blink vi lavede, og det havde vi faktisk klar blot få måneder efter Tobisen, afslører Andreas. – Til at starte med havde vi den både i en 7 og 9 grams version, men vi har valgt fremover kun at sælge Kutling RL i 9 grams versionen, da de ligger ret tæt på hinanden. Kutlingerne fås pt i fem forskellige farver.
Jeg arbejder stadig med de 2 samme modeller som sidst: Kutling RL og Tobis RL. Men det seneste nye er, at jeg har fået lavet hver variant i 3 nye størrelser, så der nu kommer Kutling RL 10g, 14g og 18g – samt Tobis RL 10g, 18g og 26g.
Jeg arbejder stadig meget med forskellige overfladebehandlinger af ILURES gennemløberne, som Chrome, Bronze og RoseGold. I den forbindelse har jeg udviklet nye titanium overflader, som kommer i et væld af forskellige farver og nuancer. Som det er nu, har jeg udviklet 8 forskellige titanium “farver”, men mulighederne er stort set ubegrænsede, så fremadrettet vil der hele tiden blive udviklet nye farver.
– ILURES gik på markedet med deres lækre gennemløbere i december 2017, og siden er det gået forrygende med at få langede blinkene over diskene i deres webshop, siger Andreas. Efter Thorbjørn og jeg stoppede samarbejdet, har jeg valgt at fokusere på færre butikker med et mere nuanceret udvalg. Det gør jeg i forsøget på at skabe et mere eksklusivt brand og for at styrke samarbejdet med mine udvalgte butikker.
De butikker ILURES forhandles i nu er Effektlageret, Topgrej og Sport Dres.
– Vi har som sådan ikke været specielt inspireret af nogen af de danske blinkproducenter – vi har blot kigget på havørredens byttedyr – og så ellers bare lavet noget der ligner, samt kaster godt. Så simpelt er det, griner Andreas. – Det er klart, at vi så efterfølgende har arbejdet utroligt meget med vægtfordelingen i agnene for at få dem til at kaster perfekt samt gå godt i vandet – og det er blandt andet også på denne måde at Tobis´ens unikke trekantede tværsnit er opstået. Vi har selvfølgelig allerede nogle nye spændende blink på tegnebrættet, men dem må I høre om en anden gang, griner Andreas, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i de kommende år.
Ilures modtog legat på 25k fra Fonden for Entreprenørskab
– Gennem iværksættermiljøet på Århus Universitet fik vi kendskab til, hvordan man kunne ansøge om mikro-legater, som støtter iværksætter virksomheder, fortæller Andreas. – Da vi har finansieret alt selv, så vi det som en god mulighed for at skabe lidt startkapital. Vi sendte derfor den skriftlige ansøgning samt en videopitch, hvor vi fremlagde planen med vores virksomhed – samt vores forretningsidéer. Det resulterede i, at vi modtag et mikro-legat på 25.000 kroner – hvilket selvfølgelig hjalp os til at få en rigtig god start på virksomheden.
sep 18, 2020 | Artikler, Fiskeri generelt, Miljø og debat
DSF skulle egentlig have afholdt kongres i marts, men på grund af Covid-19 er den blevet udskudt til denne weekend, hvor delegerede fra en lang række foreninger landet over mødes for at udstikke kursen for de kommende år – samt vælge en ny formand for DSF.
AF JENS BURSELL
Til valget om den vigtige formandspost dyster Torben Kaas fra Kokkedal samt Preben Thomsen fra Sønderborg – og på valg til bestyrelsen er Linda Bollerup fra Årslev, Bjarne Andersen fra Grevinge, Arne Lauritzen fra Roskilde plus Jan Karnøe fra Horsens. Alle på nær én er relativt nye ansigter i en bestyrelsessammenhæng.
Danmarks Sportsfiskerforbund har på en række områder gjort det rigtig godt gennem mange år – især når det drejer sig om det generelle arbejde for et bedre vandmiljø og naturgrundlag – samt et mere attraktivt ørred og laksefiskeri. Mange frivillige har gjort et kæmpestort og flot arbejde for vores fiskebestande – og sekretariatet har leveret varen i en række miljøsager – samt gjort meget for at formidle dansk lystfiskeri på den bedst mulige måde. Hatten af for det.
Men – det halter gevaldigt, når det drejer sig om at repræsentere hele bredden i dansk lystfiskeri, hvilket måske er en ud af flere årsager til, at rigtig mange foreninger over årene har meldt sig ud af forbundet. Men hvad er problemet? Der kan være flere årsager: Blandt de hyppigst hørte er, at foreningerne ikke føler sig hørt, at DSF ikke kæmper deres sag – eller at det er for dyrt at være medlem set i forhold til, hvad man får ud af det.
DSF har gjort et flot arbejde – men bredden mangler
DSF har på mange måder været en god vagthund for naturen og miljøet, når det har drejet sig om at tage de kampe, der var af relevans for ørred og laksefiskerne. Men det samme er svært at sige om den indsats, som forbundet har lagt for dagen med vores rovfisk – samt de nødvendige kampe, der mere specifikt bør og skal kæmpes for at få bedre bestande af sandart, gedder, aborrer og maller. En meget væsentlig del af denne problemstilling er DSF´s ubrydelige symbiose med DTU Aqua, der i forbindelse med vores rovfisk har givet en på mange punkter fagligt kritisabel myndighedsbetjening og -rådgivning – som på sigt vil kunne forringe både rovfiskebestandene, biodiversiteten og vandmiljøet.
DTU Aqua leverer på flere områder forskning i topklasse, og har adskillige medarbejdere, der gør et fantastisk godt stykke arbejde for den danske natur – samt de danske fiskebestande. Det er derfor både synd og skam, når DTU Aquas navn ofte associeres med tvivlsom faglighed, for problemet er ikke institutionen som helhed eller de mange gode medarbejdere – men én enkelt forsker, hvis fagligt stærkt kritisable og meget let angribelige rådgivning på uforklarlig vis bakkes op af en ledelse, der tilsyneladende ikke engang selv er i stand til at stå på mål for fagligheden. Det er her kæden hopper af for DTU Aqua – og dermed også for DSF, der tilsyneladende i blinde bakker op om forskningsinstitutionen.
Danmarks Sportsfiskerforbund gør et stort arbejde for danske fedtfinnefiskere, men har i mange år været kritiseret for at gøre alt for lidt for bredden i dansk lystfiskeri – herunder søfiskerne. Lad os håbe, at kongressen og de nye folk i DSF´s bestyrelse viæ sætte en ny kurs, der kan samle alle danske lystfiskere under én fane.
DSF – træd i karakter
Det er et stort problem, at DSF på bestyrelsesniveau har besluttet, at man ikke må ”kommentere på DTU Aquas virke”. Kan det virkelig være rigtigt, at DSF, der gerne skulle repræsentere alle danske lystfiskeres interesser – ikke må udtale sig om eksempelvis sandartens biologiske autencitet i Danmark, fordi DTU Aqua på et dokumenterbart fejlagtigt grundlag har kaldt den ”ikke hjemmehørende” og Invasiv” i en forvaltningssammenhæng. Det er ikke værdigt for DSF – og det er helt sikkert heller ikke en sag, der vil hjælpe til at få alle de mange danske søfiskere ind under DSF´s vinger. Selvfølgelig skal DSF kunne stå op på de danske lystfiskeres vegne og sige DTU Aqua imod – når der som her er en fagligt skudsikker grund til at gøre det. Og det er der i adskillige sammenhænge, hvor der intet sker, fordi DSF har givet sig selv mundkurv på. DSF og DTU Aqua behøver jo ikke at blive uvenner, bare fordi man påpeger en fejl og søger at få den rettet i god ro og orden, så alle er glade.
Hvis DSF skal vokse og opnå anerkendelse i alle kredse af dansk lystfiskeri – så er det på tide, at DSF viser tænder og træder karakter. Danmarks Sportsfiskerforbund skal være en vagthund for alle danske lystfiskere – ikke en skødehund for DTU Aqua. Når det er sagt, så skal Danmarks Sportfiskerforbund selvfølgelig også fremover samarbejde med DTU Aqua på den gode måde med et åbent sind – men for at holde den rette kurs for dansk lystfiskeri, er det vigtigt, at DSF ikke betragter DTU Aquas ord som en universel faglig sandhed – for det er de ikke. Hvis Danmarks Sportfiskerforbund skal fremstå troværdigt og kæmpe alle danske lystfiskeres sag, så skal forbundet selv have en selvstændig mening uafhængigt af DTU Aqua. Eller med andre ord – DSF skal være i stand til at lytte på stærke faglige argumenter også fra andre mindst lige så kompetente forskningsinstitutioner. Kun på denne måde vil DSF kunne blive et forbund alle danske lystfiskere bakker op om.
Jeg er selv medlem af DSF, fordi jeg mener, det eneste rigtige at forsøge at samle alle gode danske lystfiskerkræfter under en fælles fane – og den bør fortsat veje i Vingsted. Det er nu det gælder, og det er nu, at forandringerne skal ske. Alt tyder heldigvis på, at der i weekenden vil til tilflyde Danmarks Sportsfiskerforbund nye gode kræfter, som forhåbentlig vil kunne tilføre DSF et friskt pust af fornyelse.
Lad os håbe, at den nye konstellation vil bringe forandring og nye tider for dansk lystfiskeri – og det sker i min optik bedst med Torben Kaas ved det ror, der skal føre dansk lystfiskeri sikkert ind i fremtiden.
God vind til kongressen, som du løbende kan følge her.
sep 17, 2020 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Søren Beck (tv) og Niels Godsk Jørgensen (th) nyder månen stå op over kronborg ombord på Fyrholm. Og hvarrer – ja dem var der masser af.
Efterår er fladfisketid – og lige nu er der et virkelig godt slet- og pighvarfiskeri i Øresund. Vi er taget med Martin Hubert fra Fyrholm og Spar Lystfiskeri – samt et gæng skrappe fladfiskedrenge på Sundet for at lure dem kunsten af.
AF JENS BURSELL
SÅ ER DET NU, råber Martin, idet han med kyndig hånd og et fast blik på marineelektronikken, placerer Fyrholm på en perfekt grusbanke, hvor der plejer at være godt med hvar. Jeg når lige at få monteret min sildefilet på et dobbelt krogsæt, og sekunder efter daler taklet hurtigt mod bunden. Kort tid efter stopper spolen på mulithjulet med at rotere, idet taklet lander på bunden. Der sker ikke noget lige med det første, men efter et par minutter kommer det første hug nede i bagenden af skibet – og kort efter har også Niels en fin hvar, der dunker i stangen.
De fleste af de hvar, som vi får i starten er slethvar – og det er da også en af disse, som kort tid efter inhalerer min agn. Det giver bare et par afmålte ryk i stangtoppen, hvorefter linen stille og yderst overbevisende strammes op. Det er en fin fisk, og inden læge kan jeg løfte en fin 1,2 kilos hvar op til fotografering på dækket.
Og sådan bliver det ved – kun afbrudt af et par tiltrængte spise, drikke og snakkepauser – plus et par springende tun NV for Kornborg, der stjæler opmærksomheden, når de springer fri af vandet og angriber makrellerne i overfladen, så vandet står i kaskader til alle sider to meter op i luften. Det gode fiskeri fortsætter det meste af dagen, og hen under aften kan vi tælle 30 hvarrer – mest slethvar men også et par fine pighvar.
Efteråret byder på et rigtig godt hvarfiskeri på sundet. Til venstre en pighvar og til højre en slethvar.
Taklet til bundfiskeri efter pighvar
– Mit favorit takel til pighvar er bundet af 0,40 mm fluorocarbon, fortæller vores skipper Martin, der om nogen har styr på de tekniske detaljer. – Vi fisker normalt med et standard slæbetakel med en 60-100 cm krogtafs: Start med at binde en str. 1 enkeltkrog på med en 4-tørns blodknude og lad en tamp på cirka 15-20 cm stå. Stram knuden godt til. Af den linetamp, der nu står til bage, binder du en lille stinger ved at binde en trekrog str. 8-6 cirka 10-12 cm fra enkeltkrogen.
– Bind nu en svirvel i enden af krogtafsen. I den anden ende af svirvlen binder du cirka 30 centimeter 0,50-0,60 mm mono, og på den sætter de en anti-tangle bom med en blinklås, hvori du kan montere dit lod, som typisk er 100-300 gram – alt efter hvor meget strøm, der er på dagen. Bind nu den svirvel, der skal bruges til at connecte taklet med til hovedlinen så tæt på bommens top som muligt.
Her kan du se Martin Huberts slæbetakel til pighvar.
Klar til at fiske!
– Du kan bruge mange agn til pighvar, og hvis det skal være lidt let, så er helt almindelige sildefileter et rigtig godt valg, fordi det altid er så let at skaffe lidt friske sild her om sensommeren og efteråret. Medbring en skarp fileterings kniv, og skær et par fileter. Læg dem med skindsiden nedad og skær et par tynde strimler, som er cirka 1-1,5 cm brede i toppen og taperet tynde i enden, så de flagrer mest muligt i strømmen nede på bunden.
– Start med at montere den tykke ende på enkeltkrogen, så den sidder godt. Herefter lader du blot den frie stinger hænge og daske, for med strømmens hjælp vil den komme til at flagre helt perfekt omkring enden af din agn, når den fisker i strømmen nede over bunden. Hvarrerne suger ofte agnen ind med en grådigt så, og det betyder at man med denne teknik kroger helt perfekt.
– Når du fisker på denne måde er det en god ide lægge taklet forsigtigt ned i vandet, så det ikke kludrer op, inden det begynder at synke. Under nedsynkningen holder du et ganske svagt pres på spolen og stopper i det samme du mærker, at den rammer bunden. Herefter er det bare at vente på hug. Giv en lille smule line engang imellem, så du er sikker på, at du holder bunden. Når det napper, venter du med at gøre modhug, til der kommer en helt naturlig opstramning af linen – og så er det ellers bare om at hive flidspræmien om bord, slutter Martin
Har du selv fået lyst til at fiske fladfisk fra turbåd, så arrangerer Spar Lystfiskeri en lang række forskellige ture. Du kan booke og høre mere om fiskeriet hos Spar Lystfiskeri her.
En helt almindelig sildestrimmel er en perfekt agn til hvarfiskeri.
sep 16, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Meget tyder på, at det optrappede erhvervsfiskeri på Tissø, som DTU Aqua – direkte og/eller indirekte – har rådgivet til i perioden fra 2015 og frem, kan have været hovedårsagen til, at søens økologiske tilstand er gået ned fra ”moderat” til ”ringe”. Eller sagt på en anden måde: DTU Aquas rådgivning, som er betalt af staten, modarbejder tilsyneladende Danmarks forpligtelser til at opfylde EU- Vandrammedirektivernes målsætning om at nå ”god økologisk tilstand” – senest i 2027.
FODNOTE: Der er efter publicering indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag – der gør, at sagen nu er yderligere belyst . Læs mere her.
AF JENS BURSELL
MANGE DANSKE LYSTFISKERE er stærkt utilfredse med, at vores sårbare søer befiskes hårdt erhvervsmæssigt, fordi det går ud over fiskebestandene. Men – der er også meget mere i det: Meget tyder nemlig også på, at erhvervsfiskeriet på søerne har en negativ indflydelse på de ferske vandes miljøtilstand generelt. Og plottet er egentlig meget logisk. Når rovfiskebestanden befiskes kraftigt, nedsættes den naturlige prædation af rovfisk på fredfisk, som spiser dyreplankton og resuspenderer næringsrigt fosfor fra sedimentet. Herved får algerne bedre livsbetingelser, så vandet bliver mere uklart.
Dækker DTU Aqua over erhvervsfiskeriets potentielt negative effekt?
Meget tyder på, at DTU Aqua dækker over erhvervsfiskeriets potentielle negative effekt på søernes vandkvalitet. Det viser en aktindsigt, som Fisk & Fri har fået fra Kalundborg Kommune:
Den helt basale pointe, at flere rovfisk giver mere klart vand, fik biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune til at stille følgende spørgsmål til DTU Aqua d. 23 januar 2020: ”Jeg arbejder i Kalundborg Kommune, hvor jeg forvalter vores søer og vandløb. I forbindelse med vores vandområdeplanlægning og vandplanerne generelt, er jeg stødt på problematikken om erhvervsfiskeri i søerne ift. opnå god økologisk tilstand, når et af kvalitetselementerne er fisk for tilstandsvurdering netop er fisk. Jeg har rejst spørgsmålet over for Harley Bundgaard Madsen (MST) ifm. med et møde ang. basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027 i denne uge. Svaret fra ham var, at man ikke mener, at erhvervsfiskeriet i søer er så udbredt, og at man derfor ikke har kigget på det. I de marine områder har man dog haft et ekspertpanel til at vurdere på effekten af fiskeriet. Og her var vurderingen, at et overfiskeri kan give kaskadeeffekter i fødenettet, hvilket kan forhindre områderne i at opnå god økologisk tilstand, men at man med en bæredygtigt forvaltning kan undgå dette.
Har I undersøgt om erhvervsfiskeriet i søer (primært efter konsumfisk som sandart, aborre og gedde) negativt påvirker miljøtilstanden, om det giver kaskade effekter og om det kan hindre målopfyldelsen? Hvad bæredygtigt forvaltning af fiskeriet i søer er/betyder? Og afslutningsvis om der er nogen måde at indhente information om hvor mange tons fisk, der bliver hentet op af de enkelte søer? Vi har i Kalundborg Kommune erhvervsfiskeri i flere søer – eksempelvis har vi Tissø som er i en ringe tilstand (jf. tilstandsvurderingen fra 2017), hvor der netop pågår et erhvervsfiskeri efter sandart, gedde og aborre, og hvor indeksværdien for fisk på 0.17, og dermed det der definerer tilstanden i denne sø.”
Som du kan se på dette skema fra rapporten “Vandplan 2009-2015 Kalundborg” havde Tissø på Sjælland moderat økologisk tilstand i 2010-2015 – en tilstand, der nu er forværret – sandsynligvis på grund af et intensiveret erhvervsfiskeri.
Hvad er en EQR-værdi?
EQR-værdien siger noget om fiskesammensætningen i søen – med udgangspunkt i en naturlig referencetilstand. Groft forsimplet kan man sige, at et lavt tal som 0,17 siger noget om, at der er for mange fredfisk i forhold til rovfisk. Jo højere tallet går mod 1, desto højre en procentdel af fiskebiomassen udgøres af rovfisk, hvilket typisk vil give klarere vand på grund af den klassiske kaskadeprocesser, hvor flere rovfisk betyder færre fredfisk, som igen medfører mere klart vand.
DTU Aquas svar til Kalundborg Kommune
Til ovenstående spørgsmål fra Kalundborg Kommunes biolog, svarer Søren Berg fra DTU Aqua følgende: ”DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser, som viser effekten af erhvervsfiskeri efter rovfisk i søer på miljøtilstanden. Ikke overraskende kan erhvervsfiskeri godt påvirke tæthed og størrelsesfordeling hos bestande af rovfisk i søer, men der findes os bekendt ikke nogen undersøgelser, der viser en effekt af erhvervsfiskeri i form af forringet miljøtilstand gennem en kaskadeeffekt. Det er endvidere vores vurdering, at de nugældende regler for anvendelse af garnredskaber i søer, forhindre at bestandene af de vigtigste rovfisk, aborrer og gedder nedfiskes i så stort omfang. Bestemmelsen om mindstemaskemål på 60 mm (knude til knude) eller 122 mm (helmaske) begrænser muligheden for, at fange gedder under ca. 60 cm og umuliggør i praksis fangst af aborrer. Det sidste er især vigtigt i forhold til en mulig påvirkning af lavere trofiske niveauer. Kun ved brug af bundgarn, kan der i dag fanges aborrer, trawlfiskeri er fx også forbudt i ferskvand.
Der er derimod flere studier, der har vist det modsatte, altså at forringet miljøtilstand (typisk eutrofiering) har medført tilbagegang for målarterne for erhvervsfiskeri i søer.
Organisationen Marine Stewardship Council (MSC) definerer bæredygtigt fiskeri / forvaltning af fiskeri som følger: 1. Fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte på ubestemt tid. 2. Fiskeriet skal forvaltes omhyggeligt, så andre arter og levesteder i økosystemet forbliver sunde. 3. MSC-certificeret fiskeri skal overholde gældende love og være i stand til at tilpasse sig ændrede miljøforhold. (https://www.msc.org/dk/hvad-vi-gør/vores-tilgang/hvad-er-bæredygtigt-fiskeri).
Så vidt vi véd findes der ikke en udtømmende fortegnelse over personer med tilladelse til omsætning af fisk fanget i ferskvand. Jeg går ud fra, at det er det du mener? Ved henvendelse til Fiskeristyrelsens lokale afdelinger, vil de kunne oplyse om der findes personer med omsætningstilladelse ved en given sø. Tilladelsen kan gives til personer med en kontrakt på leje af fiskevand samt til lodsejere, der ønsker det. Men antallet er i dag yderst beskedent i forhold til tidligere. For 60-70 år siden var der omkring 150 søer med erhvervsfiskeri i Danmark. I dag er er der kun omkring 10-15 stykker tilbage. Der kan oveni det tal være enkelte, hvor der foreligger en tilladelse, men ikke fiskes aktivt. Så jeg er enig med Harley Madsen, det er ikke ret mange steder, der udøves erhvervsmæssigt fiskeri i danske søer og i de fleste søer, hvor det foregår, er fangstmængderne beskedne.
På miljoegis.mim.dk kan man tjekke de forskellige vandes økologiske tilstand ifht målsætningerne i EU´s Vandrammedirektiv. Her kan du se, at Tissøs økologiske tilstand i 2017 er faldet fra “moderat” i 2010-2015 til “ringe” parallelt med intensiveringen af erhvervsfiskeriet på søen.
Man kan få en god indikation på i hvilke søer, der finder erhvervsmæssigt fiskeri sted, ved at kigge i Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik, der registrerer al erhvervsmæssig omsætning af fisk i Danmark. Dog kan der på ferskvandsområdet være problemer med at stedbestemme alle landinger præcist. Statistikken finder du her: https://dwp.fiskeristyrelsen.dk/landingsrapport/landingsrapport__front_matter. En søgning viser, at der i 2019 blev omsat fisk fra 10 navngivne søer, heraf 4 på Sjælland (Arresø, Tissø, Sorø Sø og Tystrup Sø) og 6 i Jylland (Vandet Sø, Flade Sø, Flyndersø, Husby Sø, Stilling-Solbjerg Sø og Mossø). Hertil er der landet fisk fra Gudenåen, som kan dække over fisk fanget i søer, eksempelvis Julsø. De øvrige registreringer vurderes til at stamme fra vandløb. Se vedhæftede udtræk fra statistikken for info om arter og mængder. Så vidt DTU Aqua er orientret vil Naturstyrelsen udfase erhvervsfiskeriet i Arresø ved udgangen af 2020.
I henhold til landingsstatistikken er Tissø den eneste sø i Kalundborg Kommune, hvor der er landet fisk erhvervsmæssigt i 2019. Foruden Tissø, plejer Saltbækvig også at figurere, men det er ikke tilfældet i 2019. Mht. Tissø, er det min umiddelbare vurdering at erhvervsfiskeriet dér som sagt godt kan påvirke tæthed og gennemsnitsstørrelse hos rovfiskene (især sandart og gedde) – og dermed også lystfiskernes fangstmuligheder – til en vis grad. Men jeg vil blive overrasket, hvis det er hovedårsagen til den lave EQR-værdi. Hvilken af de fire indikatorer betyder mest for at søen ender med en EQR-værdi på 0,17? Er det tætheden af eller individstørrelsen hos rovfisk eller noget andet?
Jeg vil umiddelbart tro, at andre faktorer, der påvirker fiskebestanden, er vigtigere end den potentielle effekt af fiskeriet, eksempelvis forlyder det, at prædationen fra skarver er betydelig i Tissø. Findes der tal for hvor mange skarver der besøger søen? Andre faktorer, der kan virke negativt på fiskebestanden er regulering af vandstanden, eksempelvis hvis vandstanden fastholdes på samme niveau året rundet eller sænkes meget gennem forår/sommer. Det sidste kan gå ud over fiskeynglens opholdssteder i bredzonen og føre til dårlig rekruttering. Er der ikke noget med at vandstanden reguleres af hensyn til den vandindvinding, der finder sted?
Så vidt jeg har hørt, fiskes der i disse år i Tissø på én stærk årgang af sandarter, der pt. består af individer på ca. 4-5 kg. Det er jo et almindelig kendt fænomen, at sandartbestande kan udviser den form for dynamik, hvor en eller to årgange bliver meget mere talrige end årgangene før og efter. Sidst det fænomen forekom i Danmark var i Arresø i begyndelsen af nullerne. Når det sker, kan den øvrige fiskebestand blive markant påvirket grundet sandarternes prædation. Varigheden af sådan en stærk årgangs ”regime” kan være 3-5 år. Fiskes de ikke op, vil de herefter efterhånden dø af alderdom. Det fænomen kan måske også være en del af forklaringen på den lave EQR I fandt i Tissø i 2017? Du kan læse lidt mere om det her: https://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/sandart#Sandart_bestandens_stoerrelse.”
Meget tyder på, at erhvervsfiskeriet på Tissø kan have haft negativ indflydelse på søens økologiske tilstand. Når det er sagt, så er det vigtigt at erkende, at et for højt fiskepres fra lystfiskere også kan have en negativ effekt på fiskebestanden. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er der dog ingen tvivl om, at flest mennesker vil glæde af vores skrøbelige ressourcer på søerne ved at lukke erhvervsfiskeriet fuldstændig – så vi kan bedrive et skånsomt og bæredygtigt lystfiskeri til glæde for de mange.
Fortier DTU Aqua vigtig information for Kalundborg Kommune?
I min optik bør man mistænke dette. For hvis DTU Aquas Søren Berg var interesseret i at tegne et retvisende billede af de potentielle negative konsekvenser ved erhvervsfiskeriet over for Kalundborg Kommune, så kan det undre, at han ikke nævner den helt generelle og veldokumenterede sammenhæng, at en høj procentdel rovfisk giver mere klart vand, samt at et intensiveret erhvervsfiskeri på netop rovfisk, derfor indlysende nok kan føre til en lavere EQR, mere uklart vand – samt en ringere økologisk tilstand.
Endvidere forekommer det mærkeligt, at Søren Berg, når nu han direkte bliver spurgt og får sin betaling for at svare – tilsyneladende ikke selv tjekker op på udviklingen af vandets klarhed og søens økologiske tilstand, og herefter oplyser Kalundborg Kommune om, at både klarhed og økologisk tilstand er forringet. Det ville da være det mest naturlige i verden, når nu han dokumenterbart har haft en løbende dialog med erhvervsfisker Axel Karlshøj, som netop har foretaget en intensiveret befiskning af Tissøs sandartbestand i perioden fra 2015 og frem. Det intensiverede erhvervsfiskeri – kombineret med de offentligt tilgængelige data, der ligger på søens økologiske tilstand i samme periode, giver jo en klokkeklar indikation på, at erhvervsfiskeriet kan have haft en markant negativ effekt på søens økologiske tilstand. Hvorfor nævner Søren Berg slet ikke det for Kalundborg Kommune?
Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så mærkeligt? DTU Aqua har nemlig selv direkte og/eller indirekte rådgivet til en kraftig befiskning af den store sandart bestand på Tissø https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/. Så at orientere Kalundborg Kommune om, at vandets klarhed og søens økologiske tilstand er faktisk er forringet i kølvandet på den kraftige befiskning, vil jo være det samme som at indrømme, at man med sin rådgivning selv har bidraget til at forringe søens tilstand – og dermed gøre det endnu sværere for Kalundborg Kommune at leve op til EU s Vandrammedirektiver…
Det virker meget som om, at Søren Berg fra DTU Aqua helt bevidst fortier dette, hvilket i min optik må betragtes som en grov vildledning af Kalundborg Kommune. Han skriver: ”DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser, som viser effekten af erhvervsfiskeri efter rovfisk i søer på miljøtilstanden”. Nej – det er muligt, at der ikke foreligger en officielt publiceret rapport, der har undersøgt specifikt dette. Men – ville det ikke være mest troværdigt og ærligt, hvis DTU Aqua fortalte det, de bliver betalt for at burde vide – nemlig at meget tyder på, at erhvervsfiskeriet i netop Tissø – med afsæt i officielle data fra DCE (Århus Universitet) og Miljøstyrelsen – kan have skadet søens økologiske tilstand.
I stedet skyder Søren Berg fra DTU Aqua bolden til hjørne med at snakke at den lave EQR måske kan skyldes skarv og vandstandssvingninger:
Her kan du se en af de mange undersøgelser, der er lavet på skarvens føde, som typisk viser, at skarven, selvom de også spiser rovfisk, normalt spiser mest af det, der er mest af – hvilket som oftest er fredfisk. Derfor vil skarven ofte påvirke vandkvaliteten positivt. Hvis der som DTU Aqua foreslår er kommet flere skarv på Tissø, så vil det blot have været en positiv modvægt til erhvervsfiskeriet potentielle negative konsekvenser for søens økologiske balance. Af samme årsag er det svært at bruge øgede mængder af skarv som argument for, at den forringede økologiske tilstand ikke kan været forårsaget af erhvervsfiskeriet.
Er det skarven?
Ovenfor skriver Søren Berg, at han ”vil blive overrasket, hvis det (erhvervsfiskeriet – RED) er hovedårsagen til den lave EQR-værdi” og siger så ”eksempelvis forlyder det, at prædationen fra skarver er betydelig i Tissø”. Hermed indikerer han til Kalundborg Kommune, at de ikke skal bekymre sig om erhvervsfiskeriet, og at eksempelvis skarven sandsynligvis er et større problem i forbindelse med at opfylde målsætningernei EU´s Vandrammedirektiver, der implementeres via de seksårige vandplaner.
Spørgsmålet er så – har Søren Berg ret i dette – og underbygger det hans hypotese eller det modsatte? Har han eksempelvis undersøgt, hvilke fisk i hvilke størrelser skarv normalt spiser? Hvis nu det forholdt sig sådan, at skarverne primært spiste de samme fisk, som erhvervsfiskeren gik efter at fange – nemlig de mange sandart, som på det tidspunkt var i 1,5-3 kilos klassen, så ville det give mening at argumentere på denne måde. Men – det virker ikke som om, at Søren Berg har undersøgt, hvad skarv spiser, for tager man et kig på, hvad skarven (Phalacrocorax carbo) generelt foretrækker af bytte i europæiske lande som fx Frankrig og Tyskland, ja så udgøres størsteparten af byttet af mindre fredfisk, som jo netop er dem, der forårsager uklart vand, fordi de i høj grad er planktivore. Eller sagt på en anden måde: Søren Bergs eget argument falder derfor til jorden, og modsiger den hypotese, som han tilsyneladende selv prøver at kommunikere til Kalundborg Kommune. Høj skarvprædation på de hyppigst forekommende fredfisk vil nemlig kunne bidrage til en højere fiske-EQR, en øget vandkvalitet og dermed en bedre økologisk tilstand. Men – det er det stik modsatte DTU Aqua kommunikerer til Kalundborg Kommune. Har Søren Berg ret i, at skarvprædationen er øget parallelt med, at erhvervsfiskeriet er intensiveret, så vil det altså blot betyde, at den negative effekt af erhvervsfiskeriet meget vel kan være underestimeret, fordi skarverne kan forventes at bidrage til en øget EQC for fisk og dermed modvirke erhvervsfiskeriet potentielt negative effekt på søens klarhed og økologiske tilstand… Og det er jo det modsatte af det budskab DTU Aqua kommunikerer til Kalundborg Kommune.
Tjekker man tal for skarvbestanden fra DCE´s optællinger, vil man se, at antallet af ynglende skarv i Danmark har været stigende 2012-2019 (fra ”Danmarks ynglebestande af skarv 2019, DCE, Århus Universitet”). Går man ind på DOF´s dofbasen.dk og laver en hurtig sammentælling af skarvobservationer specifikt fra Tissø området vil man finde, at det årlige gennemsnit af skarv observationer før og efter erhvervsfiskeriets intensivering i 2015 var hhv cirka 650 og 950 skarv/år. Dette er dog yderst grove tal, eftersom de ikke er kompenseret for optællingsmetode og indsats, men noget tyder dog måske på, at Søren Berg kan have ret i, at der er observeret et stigende antal skarv ved søen. Problemet for DTU Aqua og Søren Berg er så som antydet ovenfor, at hvis han har ret i dette, kan det modsige han sin egen hypotese om, at erhvervsfiskeriet ikke er noget problem…
Der er således ikke meget belæg for Sørens Bergs hypotese om skarven som den store synder i forbindelse med forringelsen af den økologiske tilstand på Tissø.
Er det vandstanden?
Vandet i Tissø reguleres ved stemmeværket nedstrøms Tissø på Halleby Å. Selve driften varetages af Kalundborg Kommune. – Siden kommunen overtog driften i 2007 er der ikke sket nogen ændringer i det mønster, som vandstanden i Tissø reguleres med, siger Charlotte Sondh fra Natur & Miljø i Kommunen. – Tilsvarende er der ikke meget der tyder på, at der er markante forskelle i den generelle vandstand før og efter 2015 – ud over de helt normale udsving, der har været alle årene på grund af forskelle i nedbøren, slutter hun.
Meget tyder derfor på, at heller ikke fluktuationer i vandstanden fra perioden før 2015 og efter 2015 vil være en god forklaring på den forringelse i miljøtilstanden på søen, der er sket de sidste par år.
Erhvervsfiskeriet på søen forringer tilsyneladende miljøtilstanden
Der er altså ikke meget, som tyder på, at DTU Aquas alternative forklaringer på den lave EQR-værdi for fisk på 0,17 kunne skyldes skarv eller vandstandsændringer. Tilbage står som den mest sandsynlige forklaring, at det er det intensiverede erhvervsfiskeri i perioden fra 2015 og frem, der har forringet Tissøs økologiske tilstand – og dermed gjort det sværere for Kalundborg Kommune samt Danmark at opnå målsætningerne om at opnå god økologisk tilstand inden 2027.
Hvad mener DTU Aqua?
Vi har stillet DTU Aqua en række spørgsmål i forbindelse med denne artikel, men DTU Aqua har ikke ønsket at besvare nogen af spørgsmålene, som du kan se nedenfor.
- Kalundborg Kommune henvender sig til jer, for at I skal udtale jer om, hvorvidt erhvervsfiskeriet kan påvirke målsætningen for at opnå god økologisk tilstand i Tissø. I den forbindelse virker det oplagt, at I som basis for et velfunderet svar som det første tjekker de officielle data for udviklingen i vandets klarhed og økologiske tilstand i Tissø – og perspektiverer dette med den øgede erhvervsfisker indsats som I ved er foregået i perioden omkring 2015 og frem. Har I gjort det?
- Hvis i har gjort det, hvorfor nævner i så ikke for Kalundborg Kommune, at vandets klarhed er faldet og at Tissøs økologiske tilstand er blevet dårligere parallelt med et intensiveret erhvervsfiskeri på søen?
- Hvis ikke I har gjort jer den ulejlighed at tjekke de lokale forhold ved Tissø inden I rådgiver Kalundborg Kommune om hvordan de skal forholde sig til erhvervsfiskeriet ved Tissø – hvorfor har I ikke gjort det?
- Hvis DTU Aqua søger at tegne et retvisende billede af, hvad der sker, når erhvervsfiskere fjerner store mængder rovfisk, hvordan kan det så være, at I ikke tydeliggør for Kalundborg Kommune, at der er solid dokumentation for, at en højre andel af rovfrisk giver mere klart vand?
- I signalerer i jeres svar til Kalundborg Kommune, at skarven nok gøre mere skade end erhvervsfiskeriet på Tissø. Hvorfor tror i det?
- Har I tjekket hvad skarv spiser inden i kommunikerer til Kalundborg Kommune til at skaven måske er den store synder.
- Skarv spiser primært mindre cyprinider, som jo typisk gør vandet mere uklart. Synes I ikke det virker selvmodsigende, at skarven – som i antyder – skulle påvirke søens klarhed og generelle miljøtilstand negativt?
Det er trist, at DTU Aqua ikke ønsker at stå på mål for deres faglighed i rådgivningen af Kalundborg Kommune omkring erhvervsfiskeriet på Tissø. Vi må håbe, at myndighederne beder DTU Aqua om at give en detaljeret redegørelse for dette.
Erhvervsfisker Axel Karlshøj har ikke i første omgang ønsket at kommentere artiklen.
Erhvervsfiskeri vs lystfiskeri
Oven på hele denne snak om erhvervsfiskeriets tilsyneladende negative effekter på Tissøs vandmiljø, er det vigtigt, at vi lystfiskere også forholder os kritisk til vores eget fiskeri, for det kan ligesom erhvervsfiskeriet også kan have en negativ effekt på rovfiskepopulationen – og dermed vandmiljøet, hvis fisketrykket går hen og bliver for højt. Og det gælder både, når der er tale om catch & kill samt catch & release fiskeri. Af samme årsag vil det være oplagt at diskutere mulighederne for en fangstbegrænsning hjemtagne rovfisk fra væres søer – præcis som DSF så udmærket har foreslået det flere gange. Tilsvarende er det oplagt at gøre mere for at oplyse lystfiskerne om, hvordan man bedst muligt bedriver C & R fiskeri på en måde, så fiskene har maksimal chance for at overleve en fangst.
Set i et rekreativt og samfundsøkonomisk perspektiv er der ingen tvivl om, at langt flere mennesker vil få glæde af vores sparsomme naturressourcer i de ferske vande, hvis erhvervsfiskeriet bringes til ophør hurtigst muligt – og forbeholdes et reguleret lystfiskeri, der tager ansvar for at bestandene ikke overfiskes.
sep 15, 2020 | Artikler, FLADFISK, Video
Det er topsæson for fladfisk, så vi er taget på fladfisketur med det gode skib Fyrholm fra Spar Lystfiskeri. Her viser Niels Godsk Jørgensen os, hvordan du lettest flår fladfisk som fx rødspætte – men metoden kan selvfølgelig også bruges på skrubber, isinger, pighvarrer eller slethvarrer.
Velbekomme & god fladfisketur
HUSK at abonnere på Fisk & Fris youtube kanal her.
sep 14, 2020 | Artikler, Miljø og debat, Predatorfiskeri, SANDART
Sandarten er naturligt hjemmehørende i Danmark – et faktum som DTU Aqua, der betales flere hundrede tusinde kroner om året for at opdatere viden på danske ferskvandsarter – tilsyneladende slet ikke har opdaget, selvom der i over tres år har været dokumentation for det. Dobbelt besynderligt forekommer det, at DTU Aqua på fiskepleje.dk kommunikerer, at sandarten ikke er hjemmehørende i Danmark, når det sågar står i deres egen tekst om sandart i “Atlas over danske ferskvandsfisk” (øverst tv, side 585). Hvis du bliver forvirret? – så er du er ikke den eneste!
Efter Fisk & Fris kritik af DTU Aquas fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”, har de nu tilsyneladende ”indrømmet” – og ændret på teksten om sandart på fiskepleje.dk, hvor der rådgives om forvaltningen af vores fiskearter. Problemet er, at DTU Aquas rådgivning stadig er næsten lige så fejlbehæftet samt fagligt kritisabel som før.
AF JENS BURSELL
HVIS MAN ER EN SMULE SPIDS, kunne man friste til at sige, at DTU Aquas faktisk fremstår endnu mere utroværdig, end de gjorde for en uge siden, for hvis man før kunne tale om, at det virkede som om, at institutionen bevidst har forsøgt at føre offentligheden bag lyset omkring den oprindeligt hjemmehørende fiskeart – sandarten – så er det endnu mere oplagt nu.
Normalt ville man forvente, at forskere vil være i stand til at indrømme en fejl – og gå ud offentligt med en forklaring om, hvordan fejlen kan være opstået, samt måske oven i købet kommentere, at man beklager den fejlbehæftede rådgivning. Et er, at den enkelte forsker måske ikke har formatet til at gøre det, men hvis det forholder sig sådan, så bør forskerens chef have formatet til at indrømme fejlen offentligt – og på den måde være garant for at opretholde tilliden til instituttets faglighed og troværdighed. Men sådan gør man åbenbart ikke hos DTU Aqua. Her har man tilsyneladende blot ændret en enkelt fagligt let angribelig linje i teksten på fiskepleje.dk, hvorefter man lader som ingenting – og måske håber på at ingen har opdaget det…
Når jeg i overskriften skriver ”indrømmet” i anførselstegn, hentyder det derfor til, at DTU selvfølgelig officielt set ikke har indrømmet noget som helst. Men – hvorfor har de ikke det, når DTU Aquas grove faglige fodfejl i rådgivningen omkring sandarten er så graverende og åbenlyse – at der tilsyneladende ikke er nogen faglige opbakning til dem uden for DTU Aquas mure: Jo – indrømmer DTU Aqua alle de mange faglige fejl og mangler, som de i årtier har begået omkring forvaltningen af sandart, så risikerer de selvfølgelig, at det kommer til at danne præcedens på området, hvorved de også kan blive stillet til regnskab for – og dermed tvunget til at indrømme en række lignende fejl og tvivlsomme (u)videnskabelige konklusioner, som de gennem tiden har begået på området med andre oprindelige danske fiskerarter – eksempelvis vores største naturligt hjemmehørende rovfiskeart – den europæiske malle.
Find fejlen
Tag et grundigt kig på nedenstående to screendumps. Det øverste viser en af teksterne fra fiskepleje.dk fra tiden før Fisk & Fri rejste kritikken af DTU Aquas forvaltning af sandarten. Nederst ser du et screendump fra i går, hvor DTU Aqua nu uden at udmelde deres alvorlige faglige fejl har fjernet den sætning i teksten, som er aller lettest at angribe fagligt. I linjen stod der: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Når man formulerer en sætning på denne måde, så virker det som om, at man fra DTU Aquas side udmærket godt ved, at sandarten ikke er invasiv, men at man samtidig – mod bedrevidende – ønsker at kommunikere ”at sandarten er invasiv”. Men hvorfor nu det? Jo meget tyder på, at DTU Aqua – på et fagligt uholdbart grundlag – søger at legitimere en fiskeripolitisk kurs, hvor sandarten ikke behandles som alle vores andre naturligt hjemmehørende arter, hvortil det er bl.a. muligt at få udsætningstilladelser – og hvor man normalt søger at ophjælpe bestandene på bedst mulig vis. Men hov – DTU Aqua er jo en forskningsinstitution, der skal rådgive beslutningstagerne på et neutralt grundlag – uden at have mandat til at fremføre egne politiserende holdninger… Det vender vi tilbage til i en anden artikel.
På den gamle tekst på fiskeplej.dk fra før Fisk & Fri genopstartede sin kritik af DTU Aquas rådgivning om sandarten, stod der, som du kan se på dette screendump, bland andet ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Det er fjernet nu i screendumpet, som du ser nedenfor.
Som du kan se, har DTU Aqua nu fjernet en af de lettest angribelige fejl på fiskepleje.dk, hvor der før stod: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Den sætning er væk her i dette screendump, der er taget i weekenden.
Men – lad os lige repetere den nu fjernede sætning en gang til: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Med disse ord kommunikerer DTU Aqua helt klart og tydeligt ”at sandarten er invasiv” – uden helt ordret at gøre det. Båndgrundlingen er indiskutabelt invasiv – og optræder på den officielle danske liste over invasive arter – i modsætning til sandarten. Men hvorfor skriver DTU Aqua, så ikke bare direkte, at ”sandarten er invasiv”. Det ville jo være meget lettere? Her virker det unægteligt som om, at DTU Aqua i sin formulering ønsker en ”kattelem”, så de altid kan komme og sige ”det har vi ikke sagt”, hvis de skulle risikere at blive afsløret i deres fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”.
DTU Aquas faglige utroværdighed fortsætter
Når DTU Aqua har fjernet ovenstående meget let angribelige sætning på fiskepleje.dk forekommer det besynderligt, at man bibeholder følgende ordlyd teksten på samme underside, der er næsten lige så let at angribe fagligt:
”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter.
Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt.
Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Bevidst manipulation?
Man kan undre sig over, at når nu DTU Aqua tilsyneladende er gået i gang med at slette spor af deres fagligt kritisable rådgivning på fiskepleje.dk, hvorfor har de så ikke valgt at slette alle sporene af deres fejlbehæftede rådgivning?
For at svare på det, så lad os lige faktatjekke noget af den tekst, der stadig står på DTU Aquas fiskepleje.dk
Når DTU Aqua stadig skriver: ”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter”, – så kommunikerer man helt klart, at ”sandarten ikke er hjemmehørende”. Men hvorfor skriver DTU Aqua det så ikke bare lige ud på fiskepleje.dk, at sandarten er ”ikke hjemmehørende” – når de nu selv kommunikerer det – samtidig med, at der via bl.a. aktindsigter er klokkeklare beviser på, at de i årtier fejlagtigt ordret har stemplet den som netop ”fremmed og ikke hjemmehørende”? Igen virker det som om, at DTU Aqua udmærket ved, at de har begået en alvorlig fejl, men søger at dække over det ved, at bibeholde en ”kattelemsformulering”, der kommunikerer ”ikke-hjemmehørende” – vel vidende at den selvfølgelig er hjemmehørende. Og det på trods af, at DTU Aqua i deres egen tekst om sandarten i ”Atlas over danske ferskvandsfisk – selv har skrevet, at sandarten er hjemmehørende (s. 585 øverst).
Ovenstående forhistoriske fund, der er dokumenteret i Kvartær Zoologisk Register, efterlader ingen diskussion om ,hvorvidt sandarten er en oprindelig naturligt hjemmehørende art i Danmark. På trods af dette, kommunikerer DTU Aqua på fiskepleje.dk (ovenfor) – at den er “ikke hjemmehørende”.
Invasiv fejl – reelt set ikke rettet
Lad os lige faktatjekke den næste sætning, der stadig er at finde på fiskepleje.dk: ”Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt”.
Her bibeholder DTU Aqua igen faktuelt forkerte og vildledende oplysninger om sandarten:
Nej – sandarten skal ikke have en ganske særlige status. Den skal selvfølgelig have præcis den samme status som andre hjemmehørende arter vi passer på – eksempelvis ørreden. Der er absolut intet fagligt belæg for andet, hvis man antager, at ørreden er forvaltet korrekt gennem de sidste årtier.
Og nej – præcis som sandarten dokumenterbart ikke er invasiv – så har den heller ikke invasive egenskaber, som DTU Aqua fejlagtigt skriver. For at man kan skulle kunne forsvare denne formulering, skal der nemlig dels være tale om en ”ikke hjemmehørende art”, hvilket den ikke er – og dels skal der være tale om en art, der dokumenterbart gør skade på den naturlige balance i systemet. Og – det gør sandarten jo indlysende nok ikke, eftersom arten jo netop dokumenterbart er hjemmehørende, hvilket betyder, at den økologiske balance, der optræder der, hvor den forekommer – netop er den balance, som er den naturlige. Sandarten gør ikke skade: Tværtimod er der solid dokumentation for, at sandartens tilstedeværelse betyder et højere prædationstryk på fredfisk, hvilket igen betyder mere klart vand. Og – sandarterne vil aldrig komme til at konkurrere med andre hjemmehørende danske fiskearter på en måde, som ikke blot er den naturlige konkurrence, som altid har eksisteret – eftersom sandarten jo netop er hjemmehørende: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
DTU Aqua og det uvidenskabelige gætteri
Lad os så slutte af med den sidste bibeholdte sætning på den side af fiskepleje.dk, som DTU Aqua har ændret. Der står: ” Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Her præsenterer DTU Aqua det som et faktum, at samtlige sandartbestande i DK udover Haderslev Dam – er skabt som udsætninger. Fakta er dog, at hvis DTU bruger samme logik på sandart, som de har brugt på deres forvaltning af ørred – så aner de reelt set ikke om det er rigtigt, det de skriver: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
Endvidere har vi på trods af adskillige direkte spørgsmål til DTU Aqua om netop dette emne stadig til gode at DTU Aqua offentlige dokumenterer tilfælde af, at sandart indenfor deres naturlige udbredelsesområde – som eksempelvis i Danmark – skulle have skadet en naturlig økologisk balance. Tværtimod – er der god evidens for det modsatte.
Fisk & Fri har fremlagt DTU Aqua denne artikel for DTU Aqua inden publiceringen, men de ønskede ikke at kommentere den. Vi vil vende tilbage med nogle mere konkrete spørgsmål til DTU Aqua i den nærmeste fremtid, hvor de kan få mulighed for at argumentere for deres sag – hvis de ellers kan. Det har de nemlig ikke præsteret indtil videre.
sep 13, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Når en af elvens helt store fisk klapper fluen, er man sjældent i tvivl om, at det bliver en kamp, som kan vippe til begges fordel. Disse fisk er trods deres farvede gydedragt, og et par dage i
elven stadig super stærke, og i den strømfyldte elv er det dem, der har overtaget fighten igennem. At få lov at prøve kræfter med et sådan muskelbundt er helt fantastisk.
Hvad siger du til regnbueørred på musefluer i den smukkeste natur, stallinger over bålets glød – og stærke laks, der får bremsen til at skrige: Tag med på en float trip i Alaska og få en oplevelse for livet!
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
DET ER IKKE UDEN GRUND, at jeg også denne sommer har taget turen ned over den smukke Talachulitna River. Og hver eneste gang, er det virkelig en oplevelse for livet. Det er ikke bare endnu en fiskerejse i bogen – det er et float trip, hvor man flyver langt ud i den vilde ødemark og sættes af på en lille sø med rafts og grej til de næste 11 dage. Det er en tur, hvor godt 100 kilometer elv skal tilbagelægges, inden man igen bliver hentet og fløjet tilbage til civilisationen.
Det er på ingen måde en almindelig fiskerejse. Her oplever du det lille vandløb blive større og større i takt med, at du drifter nedover – og til sidst ender i en stor flod fyldt med de stærkeste kongelaks. Undervejs, fiskes hvert et lille sving og pool, som syner af at kunne holde lidt fisk. Når en velegnet lejrplads findes, slås teltene op, og der samles brænde til bålet. Maden tilberedes over den åbne ild, og nydes i de mest fantastiske omgivelser.
Vi er væk fra alt og alle – og herude har vi det hele for os selv. Der er en enestående ro, kun krydret med lidt selskab fra blandt andet ørn, bjørn, bæver og elg. Jeg er fuldstændig tosset med dette vilsmarksliv!
TUREN STARTER ud med lidt tørfluefiskeri på det helt lette grej oppe øverst i creeken. Her står den på stallinger og ikke mindst dolly varden, som er en stationær type af fjeldørred. Det er et fiskeri, som nydes i fulde drag, og der fiskes i starten mindre pools i korte perioder, inden der igen driftes ned over den smukke lille creek. Her vidner væltede træer på tværs af vandløbet om, at vi igen er de første på elven dette år.
Vi holder en velfortjent pause fra fiskeriet, mens en håndfuld friske stallinger tilberedes over bålets glød – og smagen af en friskfanget stalling, kan man leve længe på. Faktisk kan man nærmest smage den diskret i ganen resten af dagen, mens det smukke scenarie suser forbi, idet vi driver nedover.
Et floattrip på Talachulitna og helt sikkert også mange andre af Alaskas fortryllende elve, byder på meget mere end bare det at store laks. Her er det en af creekens smukke stallinger, som lod sig
overliste af en lille tørflue.
JO LÆNGERE VI DRIFTER nedover, desto mere ændrer vandløbet sig. Den tilstødes løbende af mindre creeks, som tilføjer lidt ekstra vidde på vandløbet. Dybere huller opstår, og den ekstra bredde gør, at vi så småt, støder på de første kongelaks, der nu igen har indfundet sig i elven. Det er dog ikke laksene, vi giver megen opmærksomhed på dette stadie af turen. Nej – for her begynder der for alvor at være en fin koncentration af smukke, vilde regnbueørreder.
REGNBUEØRREDERNE er stationære og fast inventar i elven, men når laksen trækker op, så flokkes de omkring laksen. Senere på sæsonen, når disse laks gyder, er de nemlig helt vilde for at æde lakserognen. Indtil dette sker, og de bliver fuldt ud fokuseret på at spise rogn, så kan vi her først på sæsonen opleve et superfedt og eksplosivt fiskeri på overfladen efter disse fisk.
Disse fisk er så sultne og aggressive oven på den lange vinter, at de gerne rykker sig på tværs af elven for at angribe en streamende museflue i overfladen. De stiger også gerne fra flere meters dybde i et hul for at tage fluen med en sådan fart, at de af og til tager et meterhøjt spring i angrebet. Pulsen er helt oppe og ringe, og adrenalinen kører på højtryk. Så – på trods af, at disse fisk ikke ligefrem er kæmper, så leverer de en brav kamp uden lige. Og det er en fight, hvor størstedelen af fighten foregår mere over vandet end under. Der er bare noget over at fange en 100 % vild regnbueørred i topform med fantastiske farvetegninger – og ikke mindst finner, som man har svært ved at gengive i billeder og ord. Disse fisk skal bare opleves.
JO LÆNGERE vi bevæger os ned over creeken, som nu er blevet en mindre flod – desto flere laks kommer der. Laksene har kun været i systemet et par dage, men de har allerede tilbagelagt over 100 kilometer i det ferske vand. De har nu – efter blot 2 til 3 dage i ferskvand – allerede fået den karakteristiske rødlige gydedragt på, hvilket tiltrækker regnbueørrederne, som i større og større grad samles omkring de store rogntunge hunlaks.
Det betyder, at det sjove overflade fiskeri på regnbueørrederne, som vi indtil nu har dyrket med største iver, byttes ud med lidt streamer fiskeri eller med spinnegrejet, da der nu skal fiskes dybere for at få dem i tale.
Dyrelivet man ofte oplever på et floattrip i Alaskas uberørte natur er i en klasse for sig. Her ser du den nordamerikanske elg – også kaldet moose. Bjørn, ørn og bæver er bare nogle af de dyr vi normalt ser, mens vi stille floater de små 100 kilometer ned af elven.
DET ER SÅ HER, at jeg ikke længere kan holde mig i skindet for at tage udfordringen op mod de store kongelaks. Disse fisk kan fiskes på både flue og spin, og det ene er ikke mere effektivt end det andet. Man skal bare lære hver enkelt fiskeplads godt at kende, og fiske korrekt til fiskene for at få dem i tale. Kongelaksene er ikke fisk, der går til overfladen – og de flytter sig sjældent mere end et par meter for at tage agnen. Derfor skal de fiskes helt nede over bunden, og her er det vigtigt at præsentere agnen med det helt rigtige sving, hvis fisken skal lokkes til hug.
Der findes mange steder, hvor laksen kan stå. Ofte finder vi dem i dybere partier og lommer, hvor strømmen er lidt svagere end andre steder. Faktisk fisker vi tit disse laks på samme måde som i de norske elve, hvor vi fisker fluen eller blinket og spinfluen, så den svinges på tværs af elven nedstrøms. Og når laksen tager agnen, så er det tit hårdt og brutalt ude midt i strømmen.
På trods af, at disse fisk har tilbagelagt lange afstande over en imponerende kort periode, så leverer hver eneste kongelaks en fight, der er en konge værdig. Kongen over alle laks, har jo ikke fået dens navn for ingen ting.
KONGELAKSENE kan nå en næsten urimelig størrelse på den korte tid den er i havet, inden den igen vender tilbage til elven for at føre næste slægt videre. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene vi fanger på et floattrip er ofte over de 10 kilo med de største fisk omkring 20 kilo. Men – de findes markant større i elven. – Vi har set dem og ikke mindst, så har vi prøvet kræfter med dem… En laks over de 20-25 kilo, er jo også en præstation i sig selv – både, at kroge og lande.
Et floattrip i Alaska er noget, der står højt på manges ønskeliste, når der snakkes fiskerejser. Her er plads til både fluefiskere og spinnefiskere – og vigtigst af alt, så er der tid til at nyde turen i ens helt eget tempo.
Hvert år landes der kongelaks op imod de 100 lbs – eller 45 kilo i Alaska, så man kan ikke undgå at lade tankerne flyve afsted, når man står der i totalt stilhed i vildmarken og svinger fluen på tværs af elven. For hvem drømmer ikke om, en trofæ fisk i den størrelse?
– Vi har ramt alt perfekt på denne tur. Vejret er fantastisk, vandstanden perfekt, og laksene vælter op i et antal, som jeg ikke før har set mage på denne elv. Planen er at fiske et spændende stræk – og valget er faldet på et stort og bredt stryg, hvor en mindre creek løber til den store. Denne store og svære pool, som er proppet med store sten og klippe stykker, ligger lige over en mindre canyon, hvor det vil være umuligt at følge efter en fisk…
Vi kan se, at der er godt med fisk i poolen, men efter et par træk ned over uden held, går jeg lidt længere opstrøms og prøver et træk mere. Fluen svinger på tværs i det første korte kast, da det nære vand lige skal fiskes af, inden jeg fisker kontinuerligt ned over poolen. Men – allerede her – med kun skydehovedet ude, er der en fisk, som rejser sig efter fluen på det lave vand.
En kraftig trykbølge fra en mørk skygge følger fluen hele vejen ind til egen bred – og et nyt kort kast resulterer i det samme. Men – med vedvarende fart på fluen langs egen bred i hjemtagningen af fluen, kan jeg se den grove fisk fortsætte. Da fluen nu er stort set ud foran mig, og med kun forfanget ude af topøjet, laver jeg et lille svip med stangen – et svip, som får fluen til at svinge væk fra land igen. Og det er en bevægelse, som denne store fisk bare ikke kan modstå.
JEG SER DEN STORE FISK tage fluen, og den får et resolut tilslag på den korte afstand: En fisk i den kaliber, der i et kæmpe plask vender på det lave vand, og på få sekunder er i baglinen – er bare noget man aldrig glemmer. Fisken fortsætter ud over den lave pool, som er maksimalt udfordrende med de mange sten, der stikker fri af vandet. Men – med tungen lige i munden, får jeg kastet stangen fra side til side og ledt fisken sikkert igennem.
Et møde med Alaskas vilde natur er så meget mere end bare fiskeri. Ofte er vi de første, der floater elven i sæsonen, hvilket er en helt speciel oplevelse. Hvad venter rundt om hjørnet? – en lækker
drømme-pool fyldt med fisk, en elg eller måske en sortbjørn…
Den enorme kongelaks er nu tættere på modsatte side end på mig. Den vælger at gå nedstrøms og forbi en stor klippe, som ligger ude i elven. Jeg vælger at slække fuldstændigt på linen og får på mirakuløs vis fisken til at stoppe op og stille sig i læ bag den store sten. Men – jeg får ikke lagt pres på fra modsatte side, så jeg får aldrig fisken til at flytte sig i mit favør.
Hvor dyb elven er på sit dybeste af stryget finder jeg aldrig rigtig ud af, da jeg i min vildskab valgteat krydse elven, hvilket på ingen måde var godt gennemtænkt… Det var nemlig langt fra alle steder, jeg kan bunde… Flere gange bliver jeg båret et par meter i den stærke strøm – for igen at få fodfæste på en sten eller to. Til sidst kommer jeg dog helt ind på running-linen igen og har fast bund under fødderne. Fisken kan nu presses fra indersiden af stenen, hvorved jeg akkurat får den til at gå rundt nedstrøms og væk fra den store sten.
FISKEN vælger at tage endnu et par vildt fede udløb nedstrøms – og jeg får akkurat holdt fisken fri af den brusende canyon. Der er maksimalt pres på grejet, og det kraftige forfang synger højlydt i den stærke strøm. Til sidst får jeg dog styr på fisken samt landet den sikkert – og med et fast greb omkring halen, går det hele op i en højere enhed.
En stor lettelse breder sig i kroppen, mens jeg sidder med den store fisk sikkert i vandkanten – og der er ro i sindet, mens hele kroppen bobler af adrenalin. Der er nu styr på fisken, på trods det kan virke umuligt at få ordentlig fat omkring det enorme haleror – og mens min makker i raften er ved at krydse elven for at assistere mig, kan jeg sidde og nyde en sejr uden lige: En stor og vild fisk, som nu med et godt greb om halen er under kontrol, inden den igen sendes afsted – ud på sin sidste rejse.
Det har bare været den vildeste fight, som jeg måske ikke burde have taget op med denne konge, men nu, hvor det hele er lykkedes, ja så er det selvfølgelig det hele værd.
De smukke vilde regnbuer er ikke drømmetrofæer, hvad angår størrelse. De største eksemplarer vi fanger, ligger ofte i slutningen af 50´erne, men at kunne lokke disse fisk til en museflue fisket i overfladen, er helt fantastisk og en belønning i sig selv.
sep 12, 2020 | Artikler, Miljø og debat
Faren ved monopoler på rådgivning, som det DTU Aqua pt har, er en risiko for uneutral rådgivning samt at projekterne bliver alt for dyre. Og det er hverken til gavn for naturen, vores fiskebestande – eller de danske lystfiskere.
Fisketegnsmidlerne fordeles i §7 udvalget, hvor DTU Aqua er den eneste repræsentant for forskningen. Her rådgiver de om forskningsprojekter, hvorefter pengene automatisk tildeles dem selv – uden udbud, konkurrence eller armslængdeprincip. Dette indebærer dels en risiko for en rådgivning, der ikke er fagligt neutral og dels en fare for, at projekterne bliver alt for dyre. Begge dele kan være til stor skade for naturen, biodiversiteten og dansk lystfiskeri. Men hvad er problemet – og hvad kan man gøre for at løse det? Her får du et bud.
AF JENS BURSELL
Gennem den sidste tid har Fisk & Fri dokumenteret, hvordan DTU Aquas monopol på rådgivning – både i §7-udvalget og i forbindelse med myndighedsbetjeningen – tilsyneladende kan have været årsagen til fagligt inkonsistent og/eller kritisabel rådgivning for vigtige rovfiskearter som fx sandart, malle og gedde – samt nogle alt, alt for dyre projekter (se liste af links nederst i artiklen). Og når projekter er for dyre, så betyder det omvendt, at man kunne have fået meget mere natur og et bedre fiskeri for pengene ved at bruge dem anderledes.
At reformere hele processen omkring, hvem der sidder i §7-udvalget, rådgivningen, anvendelsen af fiskeplejemidlerne samt DTU Aquas monopol på myndighedsbetjeningen, er derfor af afgørende betydning for, at naturen, samfundet og vi lystfiskere fremover får mest muligt for pengene: Der skal simpelthen ske et større paradigmeskift i hele tankegangen omkring forvaltningen af vores akvatiske ressourcer, for at vi kan få et velfungerende system, der fremadrettet både tilgodeser naturen og bredden i dansk lystfiskeri på en langt bedre måde, en det er tilfældet nu.
Fagligheden?
Som en helt generel betragtning kan det være problematisk med monopol på rådgivning, hvis dem der har monopolet ikke forstår at administrere den indirekte magt, de har fået. Lad os tage et eksempel på den faglige del først: Her kan eksempelvis opstå et troværdighedsproblem, hvis man blander personlige meninger ind i rådgivningen eller skævvrider præsentationen af de fakta, der fremlægges for beslutningstagerne, så man reelt set tegner et uneutralt eller ligefrem ukorrekt billede det, der skal træffes beslutninger om. Et andet problem kan være, hvis man – bevidst eller ubevidst – udelader oplysninger, der er vigtige for den samlede forståelse af en problemstilling. I bedste fald kan der her være tale om manglende kompetencer – og i værste fald kan der være tale om magtmisbrug og/eller videnskabelig uredelighed.
Meget tyder på, at det kan blive nødvendigt med en fuldstændig reformation af den måde §7 udvalget arbejder og bliver rådgivet på – hvis vi fremover skal få mest muligt ud af vores Fisketegnsmidler til glæde for naturen og den store bredde i dansk lystfiskeri.
Økonomien?
Og hvad med økonomien: Her kan det generelt betragtet blive et problem, hvis manglende konkurrence, kontrol og armslængdeprincip betyder, at det går hen og bliver for fristende at betragte de tildelte pengene som sine egne, så man i praksis ender op med at bruge dem, som man har lyst, fordi en grundig kontrol af projekternes økonomi i praksis er ikke eksisterende. Eller – det kan være det bliver for fristende, at sige man bruger pengene på én ting, men i praksis bruge dem på nogle helt andre ting, i den tro, at der ikke vil være nogen, der er i stand til at gennemskue det.
Spørgsmålet er så – hvad skal der ske, hvis scenarier som ovenstående opstår og bliver gennemskuet?
Konsekvenserne?
I ethvert retfærdigt og velfungerende demokratisk system, bør det have en konsekvens, hvis det kan dokumenteres, at man ikke passer sit arbejde, går over sine beføjelser – eller fører folk bag lyset – enten fagligt eller økonomisk eller begge dele.
Kan det eksempelvis dokumenteres, at man har haft et timeforbrug, der åbenlyst ligger langt, langt over det man kunne forvente – hvorefter de ansvarlige efterfølgende dokumenterbart afgiver urigtige og vildledende oplysninger om arbejdsopgavernes omfang i et forsøgt på at forklare, hvordan de mange penge er blevet brugt, så bør det have meget alvorlige konsekvenser for de øverst ansvarlige.
Uanset, om der er tale om inkompetente og alt for langsomme medarbejdere – eller der er tale om, at man bruger pengene til noget andet, end det man angiver de bruges til, så skal også dette selvfølgelig have en konsekvens: Er forskerne konsekvent alt for lang tid om at lave sine ting, skal projektlederen og direktøren naturligvis tage ansvar for dette – og eksekvere på sagen eksempelvis ved først nogle advarsler og dernæst i sidste instans en fyring, hvis ikke der rettes op på problemet. Gør de ikke det, men lader tingene stå til i årevis, bør man fra politisk hånd stille spørgsmålet: Skyldes den manglende handling på det ekstreme timeforbrug dårlig ledelse? – Eller skyldes det, at man på ledelsesniveau måske har besluttet at bruge pengene på noget andet, end det man siger man bruge det til? Og, hvis det er tilfældet – er det lovligt? – og kan der være tale om bevidst svindel med offentlige midler? Uanset hvad udfaldet er, så kan tilliden kun genoprettes på en måde: En fyring af de ansvarlige ledere. Og – hælder man til den forklaring, at et ekstravagant højt timeforbrug blot skyldes inkompetence eller uhyrligt langsomme medarbejdere, så skal de penge, der åbenlyst er betalt for meget til projektet naturligvis betales tilbage. Eller – hælder man til den forklaring, at der kan være tale om simpel svindel med offentlige midler, så bør de ansvarlige vel retsforfølges som alle andre i samme situation? – og enten frikendes eller dømmes.
Uanset, om der som i ovenstående hypotetiske eksempler er tale om manglende kompetencer, magtmisbrug eller måske endda svindel, kan man forvente af de ansvarlige ledere og politikere, at man sørger for at det har en konsekvens. For hvis ikke der er en konsekvens, hvordan kan man så fremover have tillid til systemet?
I ovenstående tre afsnit er der tale om generelle betragtninger, der belyser, hvad faren ved monopol kombineret med dårlig kontrol kan være – uanset hvor i et system det foregår.
Leverer DTU Aqua varen?
Hvorvidt DTU Aquas rådgivning er helt OK – eller falder ind under ovennævnte hypotetiske scenarier, vil jeg lade andre om at afgøre. En ting er dog sikkert: I forbindelse med fagligheden, er det som kritiker let at argumentere for, at der i bedste fald kan være tale om manglende kompetencer – i værste fald videnskabelig uredelighed og/eller magtmisbrug. Her tænker jeg især på DTU Aquas rådgivning omkring forvaltning af sandart og re-introduktion af europæisk malle. I forbindelse med økonomien på DTU Aquas projekt ”Søhåndbogen”, der er betalt af Fisketegnsmidlerne, er det som kritiker tilsvarende let at argumentere for, at der i bedste fald kan være tale om manglende kompetencer – og at man i værste fald bør mistænke samt efterfølgende efterforske, hvorvidt der evt. kan være tale om svindel med offentlige midler. Hvis altså ikke lige der kommer en betydeligt bedre forklaring fra DTU Aqua, end vi har set hidtil.
I del 2, som kommer snart, tager vi fat på, hvad vi kan gøre fremover for at sikre den bedst mulige faglighed og økonomi omkring rådgivning til myndighederne samt brugen af vores fisketegnsmidler – til glæde for naturen og bredden i dansk lystfiskeri.
Tidligere Fisk & Fri artikler, der belyser emnet:
I nedenstående artikler vil du kunne finde detaljeret argumentation for statements i ovenstående afsnit – samt alle relevante eksterne kilder og referencer fra fx forskere, videnskabelige værker og peer reviewed videnskabelige artikler mv:
Sandart:
https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/
https://fiskogfri.dk/sandart-dtu-aqua-har-beviseligt-raadgivet-paa-forkert-grundlag/
https://fiskogfri.dk/sandarten-en-art-der-er-ved-at-forsvinde/
Malle:
https://fiskogfri.dk/oerred-maller-eller-begge-dele/
https://fiskogfri.dk/maller-i-danmark-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-mallens-udbredelse-del-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-potentielle-effekter-af-re-introduktion-del-3-2/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-mallerne-del-4-biomanipulation-2/
Gedde:
https://fiskogfri.dk/doede-gedder-i-tusindvis/
Søhåndbogen:
https://fiskogfri.dk/dtu-aquas-soehaandbog-tre-millioner-for-dyr/
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-soehaandbogen-holder-regnskabet/
Om DTU Aquas faglighed generelt:
https://fiskogfri.dk/dtu-aqua-og-den-hemmelige-evalueringsrapport/
