Sandarten er naturligt hjemmehørende i Danmark – et faktum som DTU Aqua, der betales flere hundrede tusinde kroner om året for at opdatere viden på danske ferskvandsarter – tilsyneladende slet ikke har opdaget, selvom der i over tres år har været dokumentation for det. Dobbelt besynderligt forekommer det, at DTU Aqua på fiskepleje.dk kommunikerer, at sandarten ikke er hjemmehørende i Danmark, når det sågar står i deres egen tekst om sandart i “Atlas over danske ferskvandsfisk” (øverst tv, side 585). Hvis du bliver forvirret? – så er du er ikke den eneste!
Efter Fisk & Fris kritik af DTU Aquas fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”, har de nu tilsyneladende ”indrømmet” – og ændret på teksten om sandart på fiskepleje.dk, hvor der rådgives om forvaltningen af vores fiskearter. Problemet er, at DTU Aquas rådgivning stadig er næsten lige så fejlbehæftet samt fagligt kritisabel som før.
AF JENS BURSELL
HVIS MAN ER EN SMULE SPIDS, kunne man friste til at sige, at DTU Aquas faktisk fremstår endnu mere utroværdig, end de gjorde for en uge siden, for hvis man før kunne tale om, at det virkede som om, at institutionen bevidst har forsøgt at føre offentligheden bag lyset omkring den oprindeligt hjemmehørende fiskeart – sandarten – så er det endnu mere oplagt nu.
Normalt ville man forvente, at forskere vil være i stand til at indrømme en fejl – og gå ud offentligt med en forklaring om, hvordan fejlen kan være opstået, samt måske oven i købet kommentere, at man beklager den fejlbehæftede rådgivning. Et er, at den enkelte forsker måske ikke har formatet til at gøre det, men hvis det forholder sig sådan, så bør forskerens chef have formatet til at indrømme fejlen offentligt – og på den måde være garant for at opretholde tilliden til instituttets faglighed og troværdighed. Men sådan gør man åbenbart ikke hos DTU Aqua. Her har man tilsyneladende blot ændret en enkelt fagligt let angribelig linje i teksten på fiskepleje.dk, hvorefter man lader som ingenting – og måske håber på at ingen har opdaget det…
Når jeg i overskriften skriver ”indrømmet” i anførselstegn, hentyder det derfor til, at DTU selvfølgelig officielt set ikke har indrømmet noget som helst. Men – hvorfor har de ikke det, når DTU Aquas grove faglige fodfejl i rådgivningen omkring sandarten er så graverende og åbenlyse – at der tilsyneladende ikke er nogen faglige opbakning til dem uden for DTU Aquas mure: Jo – indrømmer DTU Aqua alle de mange faglige fejl og mangler, som de i årtier har begået omkring forvaltningen af sandart, så risikerer de selvfølgelig, at det kommer til at danne præcedens på området, hvorved de også kan blive stillet til regnskab for – og dermed tvunget til at indrømme en række lignende fejl og tvivlsomme (u)videnskabelige konklusioner, som de gennem tiden har begået på området med andre oprindelige danske fiskerarter – eksempelvis vores største naturligt hjemmehørende rovfiskeart – den europæiske malle.
Find fejlen
Tag et grundigt kig på nedenstående to screendumps. Det øverste viser en af teksterne fra fiskepleje.dk fra tiden før Fisk & Fri rejste kritikken af DTU Aquas forvaltning af sandarten. Nederst ser du et screendump fra i går, hvor DTU Aqua nu uden at udmelde deres alvorlige faglige fejl har fjernet den sætning i teksten, som er aller lettest at angribe fagligt. I linjen stod der: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Når man formulerer en sætning på denne måde, så virker det som om, at man fra DTU Aquas side udmærket godt ved, at sandarten ikke er invasiv, men at man samtidig – mod bedrevidende – ønsker at kommunikere ”at sandarten er invasiv”. Men hvorfor nu det? Jo meget tyder på, at DTU Aqua – på et fagligt uholdbart grundlag – søger at legitimere en fiskeripolitisk kurs, hvor sandarten ikke behandles som alle vores andre naturligt hjemmehørende arter, hvortil det er bl.a. muligt at få udsætningstilladelser – og hvor man normalt søger at ophjælpe bestandene på bedst mulig vis. Men hov – DTU Aqua er jo en forskningsinstitution, der skal rådgive beslutningstagerne på et neutralt grundlag – uden at have mandat til at fremføre egne politiserende holdninger… Det vender vi tilbage til i en anden artikel.
På den gamle tekst på fiskeplej.dk fra før Fisk & Fri genopstartede sin kritik af DTU Aquas rådgivning om sandarten, stod der, som du kan se på dette screendump, bland andet ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Det er fjernet nu i screendumpet, som du ser nedenfor.
Som du kan se, har DTU Aqua nu fjernet en af de lettest angribelige fejl på fiskepleje.dk, hvor der før stod: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Den sætning er væk her i dette screendump, der er taget i weekenden.
Men – lad os lige repetere den nu fjernede sætning en gang til: ”Andre invasive arter som f.eks. båndgrundling er direkte uønskede, men sandarten er værdifuld og høj værdsat erhvervsmæssigt, som sportsfisk og kulinarisk”. Med disse ord kommunikerer DTU Aqua helt klart og tydeligt ”at sandarten er invasiv” – uden helt ordret at gøre det. Båndgrundlingen er indiskutabelt invasiv – og optræder på den officielle danske liste over invasive arter – i modsætning til sandarten. Men hvorfor skriver DTU Aqua, så ikke bare direkte, at ”sandarten er invasiv”. Det ville jo være meget lettere? Her virker det unægteligt som om, at DTU Aqua i sin formulering ønsker en ”kattelem”, så de altid kan komme og sige ”det har vi ikke sagt”, hvis de skulle risikere at blive afsløret i deres fejlagtige stempling af sandarten som ”invasiv”.
DTU Aquas faglige utroværdighed fortsætter
Når DTU Aqua har fjernet ovenstående meget let angribelige sætning på fiskepleje.dk forekommer det besynderligt, at man bibeholder følgende ordlyd teksten på samme underside, der er næsten lige så let at angribe fagligt:
”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter.
Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt.
Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Bevidst manipulation?
Man kan undre sig over, at når nu DTU Aqua tilsyneladende er gået i gang med at slette spor af deres fagligt kritisable rådgivning på fiskepleje.dk, hvorfor har de så ikke valgt at slette alle sporene af deres fejlbehæftede rådgivning?
For at svare på det, så lad os lige faktatjekke noget af den tekst, der stadig står på DTU Aquas fiskepleje.dk
Når DTU Aqua stadig skriver: ”Sandarten er udsat mange steder og er en eftertragtet rovfisk, der dog kan have en negativ effekt på vores hjemmehørende fiskearter”, – så kommunikerer man helt klart, at ”sandarten ikke er hjemmehørende”. Men hvorfor skriver DTU Aqua det så ikke bare lige ud på fiskepleje.dk, at sandarten er ”ikke hjemmehørende” – når de nu selv kommunikerer det – samtidig med, at der via bl.a. aktindsigter er klokkeklare beviser på, at de i årtier fejlagtigt ordret har stemplet den som netop ”fremmed og ikke hjemmehørende”? Igen virker det som om, at DTU Aqua udmærket ved, at de har begået en alvorlig fejl, men søger at dække over det ved, at bibeholde en ”kattelemsformulering”, der kommunikerer ”ikke-hjemmehørende” – vel vidende at den selvfølgelig er hjemmehørende. Og det på trods af, at DTU Aqua i deres egen tekst om sandarten i ”Atlas over danske ferskvandsfisk – selv har skrevet, at sandarten er hjemmehørende (s. 585 øverst).
Ovenstående forhistoriske fund, der er dokumenteret i Kvartær Zoologisk Register, efterlader ingen diskussion om ,hvorvidt sandarten er en oprindelig naturligt hjemmehørende art i Danmark. På trods af dette, kommunikerer DTU Aqua på fiskepleje.dk (ovenfor) – at den er “ikke hjemmehørende”.
Invasiv fejl – reelt set ikke rettet
Lad os lige faktatjekke den næste sætning, der stadig er at finde på fiskepleje.dk: ”Sandarten har en ganske særlig status i den danske ferskvandsfiskefauna. Selv om arten har invasive egenskaber, og at alle bestande, med én enkelt undtagelse, er skabt ved udsætning, er der både fredningstid og mindstemål for sandarten. Det vidner om, at den har en stor og positiv samfundsmæssig betydning, selv om den også kan påvirke vores hjemmehørende arter negativt”.
Her bibeholder DTU Aqua igen faktuelt forkerte og vildledende oplysninger om sandarten:
Nej – sandarten skal ikke have en ganske særlige status. Den skal selvfølgelig have præcis den samme status som andre hjemmehørende arter vi passer på – eksempelvis ørreden. Der er absolut intet fagligt belæg for andet, hvis man antager, at ørreden er forvaltet korrekt gennem de sidste årtier.
Og nej – præcis som sandarten dokumenterbart ikke er invasiv – så har den heller ikke invasive egenskaber, som DTU Aqua fejlagtigt skriver. For at man kan skulle kunne forsvare denne formulering, skal der nemlig dels være tale om en ”ikke hjemmehørende art”, hvilket den ikke er – og dels skal der være tale om en art, der dokumenterbart gør skade på den naturlige balance i systemet. Og – det gør sandarten jo indlysende nok ikke, eftersom arten jo netop dokumenterbart er hjemmehørende, hvilket betyder, at den økologiske balance, der optræder der, hvor den forekommer – netop er den balance, som er den naturlige. Sandarten gør ikke skade: Tværtimod er der solid dokumentation for, at sandartens tilstedeværelse betyder et højere prædationstryk på fredfisk, hvilket igen betyder mere klart vand. Og – sandarterne vil aldrig komme til at konkurrere med andre hjemmehørende danske fiskearter på en måde, som ikke blot er den naturlige konkurrence, som altid har eksisteret – eftersom sandarten jo netop er hjemmehørende: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
DTU Aqua og det uvidenskabelige gætteri
Lad os så slutte af med den sidste bibeholdte sætning på den side af fiskepleje.dk, som DTU Aqua har ændret. Der står: ” Pleje og forbedring af sandartbestande er derfor et emne med flere facetter. Foruden de rent praktiske muligheder for pleje og forvaltning af sandartbestande, skal man også tage hensyn til aspekter omkring bestandenes oprindelse, som er skabt gennem udsætning samt det faktum, at sandart kan have en negativ effekt på sine omgivelser. Derfor er sandarten af miljø- og naturbeskyttelseshensyn uønsket i vandsystemer, hvor de ikke findes i forvejen”.
Her præsenterer DTU Aqua det som et faktum, at samtlige sandartbestande i DK udover Haderslev Dam – er skabt som udsætninger. Fakta er dog, at hvis DTU bruger samme logik på sandart, som de har brugt på deres forvaltning af ørred – så aner de reelt set ikke om det er rigtigt, det de skriver: https://fiskogfri.dk/red-sandarten-stop-dtu-aquas-magtmonopol-del-1/
Endvidere har vi på trods af adskillige direkte spørgsmål til DTU Aqua om netop dette emne stadig til gode at DTU Aqua offentlige dokumenterer tilfælde af, at sandart indenfor deres naturlige udbredelsesområde – som eksempelvis i Danmark – skulle have skadet en naturlig økologisk balance. Tværtimod – er der god evidens for det modsatte.
Fisk & Fri har fremlagt DTU Aqua denne artikel for DTU Aqua inden publiceringen, men de ønskede ikke at kommentere den. Vi vil vende tilbage med nogle mere konkrete spørgsmål til DTU Aqua i den nærmeste fremtid, hvor de kan få mulighed for at argumentere for deres sag – hvis de ellers kan. Det har de nemlig ikke præsteret indtil videre.
