jun 12, 2023 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Kristian Graubæk med et af sine bedste minder fra bådfiskeriet efter karper – en super flot svensk Anaboda karpe.
I denne sidste del af Karpefiskeri fra båd del 1-3 går vi tættere på vigtige aspekter som opankring samt hvilken dybde og placering, der er optimal i forhold til vind og fiskespots.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
VED OPANKRING AF BÅDEN er der en række forhold, man skal tage med i betragtning. De tre mest betydende forhold er afstand til fiskespots, vindretning og dybden, hvor man vil lægge båden.
Jeg har indtil videre placeret båden på mellem 25m og 195m afstand til fiskespots. Man vil sikkert godt kunne lægge sig tættere på, men jeg vil gerne holde bare en smule afstand, for ikke at risikere at skræmme fiskene, når jeg bevæger mig rundt i båden eller flytter på ting, der skramler. Jeg tænker, at fiskenes forstyrrelsesafstand også afhænger af øvrige aktiviteter på søen. Her hvor jeg har fisket i Sverige sommeren over, sejler der motorbåde, og enkelte steder har der også været vandskisejllads. Her vil man nok godt kunne fiske tættere på ens spots, og noget der taler for det, er at jeg faktisk har fanget tre karper, imens bådmotoren stod i høj tomgang for at lade på batterierne.
Da jeg oftest fisker, hvor vinden står på, har jeg derfor normalt vinden i ryggen. I stedet for at ligge lige på vinden, foretrækker jeg at ligge lidt på sned i stedet, for at begrænse bådens rotation, når der er vindstød. Hvis båden ligger lige for vinden, vil den kunne rotere til begge sider af vinden. Jeg har fisket med vindstød på op til 14 m/s, uden at det har virket problematisk i forhold til hugindikation.
Karpebådens opankringsdybde
Under mit karpefiskeri fra båd, har jeg haft båden opankret fra 1 til 6m vand. I forhold til, hvor effektivt jeg har kunnet fiske, har det ikke betydet ret meget. Fordelene ved det lavere vand er at man kan samle ting op som man taber, og at man kan stå på bunden ved fotografering af fisk. Vandbilleder af fisk er bare lækre.
Udover at have båden flydende, kan jeg også gå ind i tagrør eller dunhammer og binde den fast til planterne, eller helt ind på søbredden med den og trække den op så den ligger stille. Det sidstnævnte kan dog kun lade sig gøre, fordi båden er dobbeltkølet. Havde den været V-formet, ville den have lagt sig på siden. Denne mulighed er god at have i baghånden, hvis vejret f.eks. er ugæstfrit ude på søen eller det bare giver bedst mening i forhold til fiskeriet.
Kortlægning af dybdekurverne i forbindelse med pladsskifte: De gule trekanter er mine spots, og huset er, hvor båden skal være. De gule huse er steder, som var potentielt egnede steder til båden, men som ikke blev taget i brug, da det var for tæt på skrænten til den gamle flodseng, hvor der lå for mange sten neden for, til at jeg med sikkerhed kunne få ankeret op igen.
Flytning til en plads og valg af fiskespot
Når jeg skal flytte plads, og teltet er slået op, kan jeg enten kigge ud ad døren fortil og styre båden, eller relativt nemt ligge teltet ned og se ind over det. Det sidstnævnte er klart det mest fornuftige, da man har et bedre overblik i forhold til øvrige sejlende og øer mm, som man ikke kan se på søkortet. Da båden alligevel sejler bedst ved 5 knob, når den er læsset, har man rig mulighed for at følge med på kombiinstrumentet og orientere sig om, hvad der foregår. Jeg har erfaret, at det altid er godt at følge med på ekkoloddet, når man sejler nye steder. Oftest går det godt, men jeg har også nogle gevaldige ridser i skroget og hakker i propellen, fordi jeg ikke nåede at se, at bunden steg meget brat op til overfladen. Omvendt har jeg også fundet ud af, at jeg kan sejle på 40 cm vand uden at impelleren suger luft ind.
Et alternativ til at forsøge sig frem, er at bruge kombiinstrumenterne. Her har jeg to muligheder. Er det helt ukendt farvand, hvor jeg skal sejle langt og jeg ikke har søkort, så bruger jeg mit Active Target fra Lowrance til at se 15-20m frem foran båden. Er det kun på kortere delstrækninger jeg har et utilstrækkeligt søkort eller når jeg skal igennem snævre passager, så kan jeg cirkle med båden og bruge min sidescan og derved få et indtryk af, hvordan bunden ser ud. Når jeg er fremme ved pladserne, og de er på dybere vand, laver jeg en kortlægning af bunden med Lowrances Genesis Live funktion på kombiinstrumentet. Samtidig holder jeg øje med ekkoloddet, så jeg kan se, hvor der er blød/hård bund og grødebælter.
Når jeg har dannet mig et overblik, begynder jeg at finde de steder, jeg gerne vil fiske. Ud over dybdekurver og grødebælterne, samler jeg også viden om den nøjagtige kvalitet af bunden. Hertil anvender jeg en 5,5m lang hasselstage til at føle mig frem. Når de nøjagtige spots er fundet, bliver de markeret på kombiinstrumentet og der bliver lagt en H-markør. Dette gør jeg for alle spots, og til sidst har jeg på skærmen mulighed for at vælge den bedste placeringen af båden. Det bliver markeret som et WP og derefter sejler jeg derhen og ser om jeg fortsat er tilfreds. Er jeg det, starter jeg proceduren med at få fortøjet båden, som beskrevet i ”Karpefiskeri fra båd del 2”.
Morgenstemning i karpebåden.
Fight af karper fra båd
Kulminationen på opbygning af båden, indkøb af grej, alle de øvrige forberedelser, rekognoscering af vandet og udlægning af taklerne er selvfølgelig, når der er hug. Jeg har erfaret, at fight af fisk fra en stabil båd, på mange måder er det samme, som fight af fisk fra land, hvis ens takler ligger på ydersiden af snags og åkandebælterne. Der hvor der er fordel ved at fiske og fighte fra båd, er at man på de større søer er tættere på, hvor man fisker. Man har bare bedre føling med, hvad der foregår, når der er 75m line ude, end når der +250m line ude. Ulemperne, når man får fisken ind i nærheden af nettet, har også sine ligheder. Ankertov, eller stænger til at holde båden fast, er begge ting, som fiskene gerne vil rundt om. Ligesom når man fisker fra land, har de en tendens til at finde siv og buske til sidst. Det er vist bare et vilkår, som man lærer at håndtere med tiden. Dog har jeg meget lidt fidus til at bruge stænger der holder båden fast, da man ikke har mulighed for at få fiskestangen rundt om, hvis fisken vælger at svømme rundt om stangen, der holder båden. Her foretrækker jeg klart at ligge for anker, eller at båden er bundet fast i siv.
Karpefiskeri fra båd – nye muligheder
Fiskeri fra båd giver nye muligheder. Både på den mindre sø man normalt fisker fra land og for fiskeri på de store søer, som er uoverskuelige fra land. Desværre er reglerne om isætning af egne både i søer i DK temmelig strikse. Så det at fiske fra båd på offentlige vande, er stadig for de få stædige, der kan indrette sig på en foreningsjolle eller de eventyrlystne, der forsøger sig på de store vande med næsten ingen karper. Men det har også sin charme, for der er stadig muligheder for jomfruelige fisk i Danmark.
Bådfiskeri efter karper er kommet for at blive. Blandt andet har jeg det seneste halve år talt med en del forskellige karpefiskere, som enten så småt er i gang, eller som vil starte op med bådfiskeri her i 2023. Så med tiden vil der nok komme endnu flere bådkarpefiskere, og inden længe, er det normalt at se karpebåde på de større søer.
I en velindrettet båd, er der komfortabelt uanset vejret. På billedet ligger båden i skyggen af en stor poppel, under en af de 3 hedebølger jeg var igennem i sommers.
Og så slutter vi ellers, hvor vi startede. Her får du et af mine allerbedste minder fra karpebåden:
Jeg er netop kommet tilbage til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spændt helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer dog, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Fedt.
Tændt og fokuseret strammer jeg yderligere op, og kan heldigvis mærke, at det stille og roligt giver sig derude. De åkander og grøde den sad fast i, har givet sig og roligt får jeg pumpet fisken retur. Efter 20meter tovtrækning, hvor den flere gange får løs line for at komme fri, kommer den helt fri og ud på åbent vand. Her tager pokker ved karpen, der straks søger ud på dybere vand – ud over skrænten til den gamle flodseng. Da jeg ved hvad der ligger på bunden, bliver stangen instinktivt løftet så højt jeg kan, for at den ikke skal skrabe linen hen over de mange sten og grene.
Ude på det dybere vand finder karpen desværre et stort sunkent træ, hvor den sætter sig fast. Jeg slår bøjlen over, og den kommer heldigvis fri igen, men da jeg strammer linen op, sætter den sig desværre fast igen. Det er ikke godt. Jeg slækker på bremsen, og går over i den lille båd, så jeg kan komme til at fighte den direkte fra oven, og her er jeg endnu en gang glad for, at jeg har styr på grejet, da den lille båd allerede er pakket med afkrogningsmåtte og net.
Ude over fisken, får jeg den fri af det store, sunkne træ, og da linen bliver spændt op, kan jeg se, at den har flyttet sig godt 15m. Endelig er jeg ordentligt i kontakt med fisken på kort line. Karpen er nu lige under båden og cirkler rundt 2-3 meter nede. Efter nogle minutters tovtrækkeri, kan jeg nette en af de smukkeste spejlkarper, jeg nogensinde har fanget. Tilbage i den store båd, kan jeg nyde en stor smuk Aneboda spejlkarpe. Det er en af de helt klassiske med store flotte skæl på siden af kroppen. Farverne er dybe. Karpen er mørk over ryggen, gylden på bugen og ind imellem så rød, at den næsten har lilla toner. Så smuk og mindeværdig en fisk.
Når det rigtig blæser…
Seks tips til karpefiskeri fra båd:
- Hvis du fisker på åbent vand, så brug en båd på minimum 16 fod og tag en mindre båd med til udlægning af takler og ankre samt rekognoscering, landgang og fight mv.
- Sørg for at mindske bådens rotation med det 4. anker – også for at minimere bølgernes påvirkning. Indret båden, så den kan gøres tungere.
- Hold dig varm, tør, veludhvilet og mæt. Og medbring rigeligt med strøm til lys og hygge.
- Træn udlægning af ankre i roligt vand til at starte med, så kan du altid senere kan lægge dem ud i blæsevejr og om natten.
- Hvis ikke du kender grænserne for egne evner, så skriv i det mindste en sød seddel til dine kære, inden du tager afsted.
- Tag ud på vandet, afprøv jeres grænser, find fiskene og nyd det der følger!
Læs “Karpefiskeri fra båd – del 1” her.
Læs “Karpefiskeri fra båd – del 2” her.
jun 9, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri
Jørgen Harreby med sin flotte roosterfish fra Drake Bay i Costa Rica.
Vil du have flex på klingen og sol på panden, så er Costa Rica et godt bud på en god fiskeferie med masser af sveddryppende action.
AF JØRGEN HARREBY, TEAM DAIWA
En håndfuld store papegøjer krydser himlen over os til lyden af brøleaber, der råber af hinanden ikke så langt væk. Man kunne tro, at vi stod midt i junglen et sted, men vi sidder faktisk en tidlig morgen foran vores hotel og gør klar til dagens fiskeri. Vi er ved Drake Bay i Costa Rica – et område der byder på noget meget alsidigt og spændende fiskeri. Temperaturen er allerede nær de 30 grader, og det er med at dække sig godt til med tøj og høj solfaktor, før man begiver sig ud på eventyret til havs.
Der skal godt grej til at styre de stærke tropiske hurtigsvømmere som fx rooster fish, cubera snappers og yellowfin tun. Her kan du se Jørgens favoritgrej, som bl.a. består af et Caldia 8000 SW fastspolehjul, en Saltist popperstang – samt Lazy Jerks – alle fra Daiwa.
Undervejs på turen havde vi nogle fantastiske oplevelser ude på vandet – her får de et udpluk at de allerstørste oplevelser:
Hårdtfightende roosterfish giver kamp til stregen
Den primære sportsfisk i dette område er uden tvivl rooster fish´en, og der er masser af dem – også i den helt store størrelse. De kan fanges på både spinne- og popperfiskeri, men den mest effektive metode er helt sikkert fiskeri med agn. Hen over ugen viste der sig også et tydeligt billede af, at de store roosters ville have store agn. Hvor vi i starten af ugen startede med små agn og fangede roosters omkring 10 kg, så sluttede vi af med roosters på 20-30 kg sidst på ugen, hvor vi brugte agn over 1 kg. Den absolut bedste agn var bonitoer på 1-1½ kg, helst levende, men som død agn fungerede de også fint.
Vi trækker stille og roligt rundt med disse agn ud for klipper samt rev langs kysten, og alt kan ske på disse pladser… Det er sidst på turen. Faktisk er der kun en time eller to tilbage, og det er endnu ikke lykkedes mig at lande en rooster. Bonitoen på min løslinefiskede krog er for længst død, så da jeg mærker et hårdt ryk i linen, slipper jeg den med det samme, og lader linen løbe af. Den får lidt ekstra tid, før jeg slår bøjlen over og strammer linen op, da agnen er på den gode side af kiloet. Stangen bukker godt sammen, og fisken kvitterer med heftige ryst med hovedet. Der går lidt, før det går op for fisken, at den er kroget, men så tager fanden ved den, og den spurter ind mod klipperne, mens stangen er bukket helt i bund og linen sprøjter af Caldia´en. Bremsen får et ekstra drej, men fisken nærmer sig alligevel hastigt de skarpe skær. Bom – slap line, et højt skrig af ærgrelse, mens jeg hastigt spoler linen ind… 10 meter, 20 meter kommer ind, men efter 30-40 meter får jeg pludselig kontakt med fisken igen, mens den spurter lige imod båden.
Heldigvis får jeg kontrol over den, og den fighter nu tungt med korte udløb, som bremsen klarer uden problemer. Nogle minutter senere kan dæksdrengen forsigtigt håndlande en rigtig fin rooster, som skipper anslår til omkring 22 kg. Det er en klar drømmefisk for mig, som efter et par hurtige billeder, igen får sin frihed. Endnu et hak på listen over ønskefisk på turen kan sættes. En liste der i øvrigt næsten var helt afkrydset til sidst.
Bjarne med en perfekt cubera snapper på cirka 40 kilo.
En flot cubera snapper
Det bliver Bjarne, der får turens nok største cubera, som vi vurderer til omkring 40 kg. Det er lidt overaskende for os, at der kan dyrkes et fantastisk målrettet fiskeri efter cubera snappers i Drake Bay. Vi var selvfølgelig klar over, at der jævnligt blev taget fine cuberas under roosterfiskeriet, men her var det jo nærmest en sidegevinst.
Et stykke til havs kender vores skippere en grund, hvor der er cirka 40 meter på toppen, og her bor der mange og store cuberas – sammen med mange andre spændende arter. Teknikken er meget som ved fiskeriet efter roosters. En hidsig bonito omkring et kilo får en cirkelkrog i næbbet, og så snart den rammer vandet, spurter den mod bunden, som om at vi var det farligste i verden. Cirka 30 meter nede sætter man så fingeren på spolen, og bonitoen befinder sig nu i et område der er langt farligere end oppe i båden.
Ofte går der så kun ganske kort tid, før en rovfisk har fået interesse for den paniske bonito, og et hårdt ryk i stangen signalerer, at nu er der bid. Så er det bare at give line i 5-10 sekunder og stramme linen op, så cirkelkrogen sætter sig. Eller sådan skulle det være på papiret, men ofte ender man med at kunne hive et hoved eller en totalt flænset bonito op. Jeg er sikker på, at man ville kunne kroge langt flere fisk, hvis man brugte et lidt mere avanceret krogsæt, end en cirkelkrog i snuden. Men da vi genudsætter så meget vi kan, ud over en enkelt fisk til aftensmaden, så er fiskens overlevelseschancer det vigtigste. Således ender man også ofte med at fiske efter agn i rimelig lang tid, mens selve fiskeriet med dem går langt hurtigere.
Fiskeriet på denne grund er vildt spændende, og ud over cuberas op til ca 40 kg, så har vi kontakter med sailfish, mahi mahi, bullshark, amberjack, og faktisk sidder en af fiskerne på vores makkerbåd med en marlin på krogen i tre timer på denne plads. Desværre knækker linen til sidst efter, at marlinen har stået 10 meter under båden i en times tid. De kan simpelthen ikke presse den de sidste meter op. Skipperen vurderer den til omkring 150 kg.
Yellowfin tun kæmper virkelig godt, så hvis Jørgen ser lidt svedig ud – så ved du hvorfor.
Hårde hug fra yellowfin tun
Yellowfin tun kæmper som sindsyge, og glæden er stor, når den er sikkert ombord. Offshorefiskeri er også muligt, i det kanten af kontinentalsoklen ligger forholdsvis tæt på land her. Faktisk er der blot en lille times sejlads, før man er ude over dybet. Vi bruger kun en enkelt dag på dette fiskeri, men bliver til gengæld belønnet med noget virkelig heftigt fiskeri efter yellowfin tun.
Store stimer af tun jager fødefisk sammen med delfinerne, og får man placeret sin båd rigtigt i forhold til de jagende fisk, så er chancerne gode for et hug. Selv får jeg en enkelt yellowfin på cirka 30 kg, og jeg må sige, at jeg er overasket over, hvor hårdt de fighter. Først tager de lange seje udløb og slutter så af med at stille sig under båden, hvorefter det kræver blod, sved og tårer for hver millimeter den skal op. Ud over yellowfins, så skulle der være super fiskeri efter sailfish og mahi mahi dernede, men der er hovedsagelig tidligere på sæsonen. Generelt set er fiskeriet i Drake Bay utrolig alsidigt, og på vores tur er vi i kontakt med et væld af forskellige arter. Og når man får hug, så ved man aldrig, hvad der er i den anden ende. Det gør fiskeriet både spændende og sjovt, men også til tider frustrerende. Som fx hvis en stime barracudaer har indtaget det skær, man gerne vil fiske på, og de når at klippe forfanget og rende med de bonitoer, man har brugt lang tid på at fange.
Generelt set så hersker jungleloven virkelig her: Spis eller bliv spist, og uanset hvor “bad ass” du er, så er der altid nogen der er værre. Således fanger vi cuberas omkring de 20 kg. som har store friske bidsår. Jeg prøver også selv, at en fight med en større bonito, som tager lange udløb, pludselig bliver afbrudt af en serie hårde rusk. Så er fighten slut, og jeg kan hive en fin bonito op, der er bidt halvt over.
Bonitos som denne er en perfekt agn til stort set alle større tropiske saltvandsfisk med tænder.
Fiskegrej til tropernes hurtigsvømmere
Alle fisk bliver betragtet som mad ved de mindste svaghedstegn. Vi havde før turen en forventning om, at der skulle kastefiskes en del med poppers og stickbaits, men på trods af at der næsten altid var en, der kastede, mens to fiskede med agn, så var resultaterne rimelig begrænsede. Vi havde masser af følgere og forsigtige nap, men de var ikke meget for virkelig at gå til stålet. Af denne årsag var de stænger og hjul, vi havde med, nogen der var tilpasset dette fiskeri, og de virkede også rigtig fint til agnfiskeriet. Selv fiskede jeg med Daiwa Caldia 8000 SW på en Saltist popperstang, og det virkede helt perfekt. Dog kunne jeg godt have brugt en kortere stang med mere ryggrad til de der yellowfins, men det må blive næste gang. De agn vi havde lidt succes med under kastefiskeri var noget mindre end det mange kender fra fiskeriet efter GT og lignende. Således blev der fisket med poppere, stickbaits og jerkbaits i størrelses ordenen 50-100 gram. Faktisk havde vi rigtig god aktivitet på jerkbaits, som vi kender dem fra det danske geddefisker. Specielt var custommalede Lazy Jerks med holografisk folie og hidsige farver virkelig giftige.
En ting er sikkert, og det er, at drømmen om at komme tilbage til Drake Bay og fiske lever i bedste velgående. Både for at høste gevinsten af den erfaring man har fået på denne tur, men også fordi der var så meget, som vi ikke nåede at prøve. Eksempelvis fisker de lokale snooks direkte fra den strand, hvor vi blev samlet op hver morgen. Det kunne da være vildt sjov lige, at nappe en aften eller morgentur efter dem. Samtidig er området bare utroligt flot, og selvom der er en del turister, så er der stadig tale om grusveje og lave bebyggelser, hvilket virkelig giver en behagelig og lokal følelse.
jun 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Friluftsliv, Grej og beklædning
Det er langt fra alle steder, at man som her bare kan drikke vandet direkte fra vandløbet. Viden om vandrensning er derfor især på længere ture vigtigt, for at kunne minimere vægten i rygsækken.
Kroppen har konstant brug for væske – også når du er på fisketur. Især på de lidt længere ture er der meget vægt at spare på at kunne bruge lokalt vand. Her får du lidt tips til vandrensning.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
RENT DRIKKEVAND er noget af det allervigtigste at have til rådighed når man er på tur. På en dagstur kan behovet nemt dækkes med en drikkedunk, men er man afsted i flere dage, vil man uundgåeligt løbe tør for medbragt drikkevand før eller siden. Er man på tur i øde områder, kan det være nødvendigt at kunne rense smeltevand eller rindende vand fra floder eller vandløb, så det kan drikkes og bruges til madlavning, uden risiko for at man bliver syg.
Risikoen ved forurenet drikkevand
Vand i naturen kan indeholde bakterier, pesticider, tungmetaller mm., og indtagelse af forurenet drikkevand kan føre til en del ubehageligheder. For det meste i form af diarré, opkast og feber, men i visse tilfælde mere alvorlige infektionssygdomme. De almindelige maveproblemer tager typisk nogle dage at kommer over, så hvis du ikke vil risikere at ligge syg eller måtte afbryde din tur, er vandrensning vejen frem.
Metoder til vandrensning
For at vand kan betragtes som drikkeklart, skal det være fri for større partikler og sedimenter – dvs. rent og klart. Derudover skal det være renset for vira, bakterier og protozoer. Alt efter hvilket område vandet er taget fra, kan graden af forurening samt kombinationen af forurenende elementer variere. Derfor vil område, rute og andre praktiske og naturlige forhold stille en række krav til hvilken rensemetode der egner sig bedst. Sommetider vil det være nødvendigt at kombinere flere metoder.
Kogning: Ved at spilkoge klart vand i over 1 minut, renses det for de fleste mikroorganismer såsom vira og bakterier. Befinder man sig højt oppe i bjergene, skal vandet koge i ca. 3-5 minutter, før det er renset. Kogning kræver brændsel, men skal man lave mad, te eller kaffe, er kogning en nem og oplagt måde at rense vandet på. Skal vandet bruges som drikkevand skal det køle ned først – og det kan tage lidt tid.
UV/elektronisk vandrensning: Klart vand kan renses for 99,99 % bakterier, vira og protozoer ved at bestråle det med UV-lys i tilstrækkelig lang tid. UV-lys til turbrug kan fås i form af ’steripens’ som er batteridrevne mini-lysrør der stikkes ned i vandet og aktiveres i 50-90 sekunder. Man kan typisk rense 0,5-1 liter vand ad gangen.
Katadyn Micropur Forte er en nem og hurtig løsning til klart vand, der ikke behøver filtrering.
Kemisk vandrensning: Kemiske vandtilsætningsstoffer renser vandet vha. klor og sølvioner og kan fås som dråber eller i tabletform. Katadyn Micropur Forte er vandrensningstabletter, der er nemme at have med i tasken. En pakke indeholder 100 tabletter, og der anvendes 1 tablet pr. 1 liter vand. Den stabiliserede klor renser effektivt vandet for vira, bakterier og protozoer, og sølvionerne konserverer vandet i op til 6 måneder. Vær opmærksom på at uklart eller grumset vand skal filtreres inden det behandles med tabletter eller dråber. Katadyn Micropur Forte-tabletterne skal virke i 30 minutter for at fjerne bakterier og virus, og 2 timer for at fjerne f.eks. Giardia (protozo).
Vandfiltre: Overordnet set, er vandfiltre til turbrug enten mekaniske eller manuelle. Som en ekstra luksus, er nogle varianter desuden udstyret med et aktivt kulfilter der også forbedrer smagen af vandet samt fjerner eventuel dårlig lugt. Alle vandfiltre har en vejledende makskapacitet, som angiver, hvor mange liter vand der kan filtreres, inden filteret bør udskiftes. Makskapaciteten for et vandfilter til turbrug ligger typisk mellem 150 liter og 2000 liter. Visse typer af vandfilter kræver mere vedligeholdelse end andre, men stort set alle vandfiltre har godt af at blive skyllet igennem med rent vand fra hanen efter turbrug. På den måde opretholdes effektivitet og rensekvaliteten længst muligt.
Mekaniske vandfiltre: De mekaniske vandfiltre renser vandet ved at presse det gennem et filter vha. en pumpe, der betjenes med et håndtag. De fleste modeller skrues direkte på drikkedunkens åbning, og vandet føres til filteret via en slange, der placeres direkte i vandkilden. Selve filteret er oftest keramisk eller fremstillet af glasfiber. Disse filtre renser vandet for bakterier, protozoer, partikler og sedimenter, men porerne i filtrene er for store til at kunne rense for vira. Der findes også enkelte mekaniske vandfiltre med et hulfiberfilter, der også renser vandet for vira. Mekaniske vandfiltre er generelt dyrere, tungere og fylder mere i oppakningen end andre filterbaserede vandrensningssystemer. Den indbyggede mekanik skaber til gengæld et momentum, der gør det nemmere at filtrere meget vand ad gangen.
Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System
Manuelle vandfiltre: De manuelle vandfiltre renser vandet ved at det presses gennem et hulfiberfilter. Urenhederne kan ikke passere gennem de mikroskopiske huller i filteret og fjernes på den måde fra vandet. Ved brug vil urenhederne med tiden ophobe sig i hulfiberfilteret. Dette vil ikke påvirke rensekvaliteten synderligt, men man vil opleve at filtreringstiden gradvist øges, og her har graden af forurening i vandet selvfølgelig en indflydelse. Når renseprocessen tager mærkbart længere tid, skal filteret udskiftes.
De manuelle vandfiltre renser i udgangspunktet vandet ved hjælp af den samme metode, men bruger forskellige teknikker til at presse vandet igennem filteret. Den letteste udgave er de såkaldte ’microfilters’. Disse består af et hulfiberfilter i en beskyttende cylinder af plastik. Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System og Katadyn BeFree Filter består begge af et mikrofilter og en vandblære, der passer til. Vandet fyldes i vandblæren, og filteret skrues direkte på posen vha. et gevind. Vandet passerer gennem filteret samt renses for bakterier, protozoer og partikler ved at presse på posen. Det rene vand kan overføres til en anden beholder eller drikkes direkte via drikketuden. Vær opmærksom på, at filterets dedikerede vandblære må ikke bruges til rent vand, når den først har været brugt til snavset.
MSR Thru-Link Inline Water Filter
MSR Thru-Link Inline Water Filter er et effektivt mikrofilter, der er kompatibelt med de fleste drikkesystemer. Vandblæren fyldes med vand direkte fra kilden, og filteret monteres mellem vandblærens åbning og drikkeventilen. Undertrykket fra suget i slangen trækker vandet gennem filteret, så når vandblæren er sat i rygsækken, kan man drikke nyrenset vand direkte af drikkesystemet! MSR Thru-Link Inline Water Filter er helt oplagt, hvis man er vant til at bruge drikkesystemer. Det renser vandet effektivt for bakterier, protozoer og partikler, og det aktive kulfilter sørger også for en fin smagsoplevelse.
MSR Trailshot Microfilter renser vandet vha. håndkraft. Systemet består af et filter inkorporeret i en pumpe som betjenes med hånden. Slangen i den ene ende af filteret placeres direkte ned i kilden, hvor et finmasket net sørger for at filtrere større partikler og sedimenter fra. For hvert pump føres vand op igennem slangen til filteret hvor det renses for bakterier og protozoer. Det rene vand kan så fyldes i drikkedunken via en tud på den anden side af filteret. Dette system kræver en smule stamina, men er ellers nemt at gå til og fylder ikke meget i lommen.
MSR Trailshot Microfilter
Andre typer mikrofiltre benytter tyngdekraften som drivkraft, og kræver derfor ikke den store, menneskelige indsats. Ved MSR AutoFlow XL Gravity Filter 10 L kobles filteret til en 10-liters vandblære vha. slanger. Vandblæren fyldes op direkte fra kilden og hænges op, f.eks. i et træ. Kombinationen af tyngdekraften og den store vandmængde presser vandet gennem filteret, hvor det renses for bakterier, protozoer og partikler. Det rene vand kan tappes via ventilen i den anden ende af systemet. Denne type system er smart hvis man er en gruppe på tur, og gerne vil kunne rense større mængder vand ad gangen, uden at skulle arbejde hverken længe eller meget for det.
| |
Bakterier |
Vira |
Protozoer
bl.a. Giardia |
Partikler og sedimenter |
Tungmetaller og salte
bly, arsen og nitrat |
Dårlig smag og lugt |
| Kogning |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| UV |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| Kemi |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| Vandfiltre |
| Mekanisk |
✔︎ |
✘ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
| Manuelt |
✔︎ |
✘ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
| Grayl |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
| Aktivt kul |
✘ |
✘ |
✘ |
✘ |
✘ |
✔︎ |
Grayl GeoPress Purifier Bottle
Endelig findes der systemer, der har filteret direkte integreret i en drikkeflaske. Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle er to varianter af et produkt, der benytter samme system – den ene en lettere udgave af den anden. Flaskerne består af to cylindriske beholdere, hvoraf den ene passer ned i den anden. I bunden af den inderste beholder, sidder en udskiftelig komponent med et indbygget filter. Vandrensningen foregår ved at skille de to beholdere ad og fylde den yderste beholder med urent vand. Beholderen med vandet placeres på et jævnt underlag, og den inderste beholder placeres hen over åbningen med bunden (og filteret) først. Ved håndkraft, presses filteret ned i beholderen med vandet, hvorved vandet presses op igennem filteret. Det filtrerede vand ender så i den inderste beholder, rent og klart til brug! Udover at være en praktisk ”to i en”-løsning er Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle også de mest effektive løsninger på markedet lige nu, eftersom filteret renser vandet for absolut alt – bakterier, vira, protozoer, tungmetaller og salte, samt partikler og sedimenter. Og som prikken over i’et, er de selvfølgelig også udstyret med et aktivt kulfilter, der fjerner både lugt og dårlig smag.
Selvom vandet umiddelbart ser rent ud – eksempelvis i en bæk som denne, kan der let være behov for en rensning – eksempelvis, hvis der er bebyggelse eller husdyrhold længere opstrøms.
jun 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri, Video
I Sydsverige findes hundredevis af skovsøer med gode bestande af karper, som indbyder til at spændende fiskeri i den smukke natur, hvor allemandsretten gælder. I denne video inviterer Jens Bursell dig med til to forskellige vande i Sydsverige, som begge huser flotte karper. I filmen bliver der både fanget store fisk på på dappefiskeri i overfladen og traditionelt bundfiskeri med boilies. Undervejs får du en masse god tips, som du også kan bruge i dit eget karpefiskeri – uanset hvor du fisker. Glæd dig til en lækker karpevideo der med garanti vil give dig lyst til at tage på fisketur hurtigst muligt.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
maj 30, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri
Orm er en sikker vinder til havørred – sådan er det bare, og sådan vil det altid være.
Sommer, sol og sølvtøj på den lokale mole kan være både sjovt og effektivt. Og så er det en aktivitet, som hele familien kan deltage i. Her giver Tue Blaxekjær dig en serie gode tips til, hvordan molehavneørrederne skal fanges med medegrejet.
AF TUE BLAXEKJÆR
BLANDT KYSTFISKERE er det en almindelig opfattelse, at sommerfiskeri efter havørreder er lig med natfiskeri. Det er hændt mere end én gang, at jeg er kommen hjem ved ottetiden med morgenbrød til familien efter en nat på kysten.
Uanset, om nattens sats har været succesrigt eller ej, går man som oftest rundt som en zombie resten af dagen. Men der er dog råd for denne tilstand: Fisk om dagen – og fang store fisk! Selvom sommerens kystnære vand nogle steder runder 20 grader midt på dagen, er havørreden ikke langt væk. Specielt i områderne omkring havneanlæg, broer eller lange moler på den åbne kyst, er der stor chance for, at overliste et par blanke havørreder.
Man skal ikke mange meter ned i vandsøjlen, før vandtemperaturen falder så meget, at havørreden rent faktisk stortrives. Og det er her, at medefiskeriet kommer ind i billedet. En ting er, at det er hamrende effektivt, at fiske efter havørreder med levende agn, en anden ting er, at molefiskeri samtidig er en formfor fiskeri, hvor alle i familien kan deltage.
Der kan medefiskes efter havørred hele året
Medefiskeri efter havørred i havneområder hører ikke kun sommeren til. Man kan i løbet af vinteren og foråret opleve et ganske godt og til tider rent bonanzafiskeri her. I de kolde måneder trækker mange havørreder ind i forskellige havne og havneområder.
Specielt områder med ferskvandsudløb kan virke som en magnet på den vinterkolde havørred. Sluseholmen i København er et godt eksempel på et sted, hvor der hver vinter og forår fanges mange store havørreder under medefiskeri med orm eller rejer. Når jeg fisker efter havørreder fra forskellige havne eller moler, fisker jeg stort set altid med levende agn. Om jeg bruger tobis, små sild, rejer eller almindelige regnorm kommer helt an på, hvor jeg fisker, og hvad jeg har kunnet skaffe før turen eller kan fange det pågældende sted.
Ofte er min agntønde fyldt med rejer, som er fanget aftenen før turen. Hvis der er tobis eller små sild, hvor man fisker, er de meget nemme at fange. Til at fange tobis og småsild bruger jeg et tobisforfang, som er et sildeforfang med kroge i str. 14 eller mindre.
Fjordrejer er en agn få havørred kan modstå. Fisk dem på en bredgabet enkeltkrog monteret i halen.
Med rejer og flåd efter havørred
Levende rejer fisker jeg normalt under et stort penne- eller matchflåd, som skal belastes med cirka 8-12 gram. I modsætning til fiskeri med tobis, kan rejerne ikke svømme rundt med flåddet, og derfor bruger jeg aldrig større flåd end nødvendigt i forhold til kastelængde samt vind og vejr.
Flåddet monterer jeg som glidende på min hovedline med et flådstop øverst. Jeg bruger normalt et forfang af flourcarabon på ca. 60 cm i 0,26 mm. Til fiskeri med rejer bruger jeg enkeltkroge i str. 8. Rejen agner jeg på krogen ved at sætte krogspidsen gennem tredje led fra rejens hale. Når rejen sidder sådan på krogen, kan den stadig bevæge sig.
Levende tobis er en uovertruffen agn til flådfiskeri efter havørred.
Havørredfiskeri med levende tobis
Fiskeriet med levende tobis efter havørreder er lidt anderledes, så her veksler jeg mellem tre forskellige krogsæt. Det første takel består af to trekroge i str. 12. Det andet består kun af en enkeltkrog i str. 6-8 og det sidste består af én trekrog i str. 12. Normalt foretrækker jeg at bruge krogsættet med de to små trekroge. Min erfaring siger, at man med et dobbelt krogsæt kan give tilslag, så snart flåddet begynder at bevæge sig. Ved at give hurtigt tilslag undgår man, at kroge havørreden dybt. Er der mange hornfisk, hvor der fiskes, bruger jeg rigget med enkeltkrogen.
Her skal havørreden dog have tid til at sluge tobisen, før der skal gives tilslag. Agnspand og iltpumpe er nødvendig for at holde tobis og rejer i live, og den skal have en batteridrevet luftpumpe. Ofte fanger jeg både tobis og rejer dagen før, jeg skal bruge dem, og jeg har intet problem med at holde dem i live natten over. Når jeg opbevarer tobiserne hjemme, har jeg dem i en agntønde tilsluttet en almindelig akvarieluftpumpe. Tønden har jeg stående et køligt og mørkt sted.
Artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en flot havørred taget på den hæderkronede metode – bobleflåd og orm.
Havørred på orm & flåd
Orm er også en effektiv agn, og til dem bruger jeg samme rig som til fiskeri med levende rejer – dog med en krog i str. 6. Specielt i brakke områder kan almindelige regnorm være en super agn til havørrederne. Kan man ikke skaffe hverken levende tobis, sild eller rejer, så er regnormen altid et godt alternativ. I saltvand holder regnormen dog ikke meget mere end et par minutter, før den bliver hvid og slatten.
Flådfiskeri er af mange forbundet med dovent og inaktivt fiskeri. Dette kan til dels også være rigtigt, men den »dovne« flådfisker fanger også derefter. Hvis man under flådfiskeri efter havørreder er lige så aktiv og opmærksom, som man er under både flue og spinnefiskeri, opdages det hurtigt, hvor effektivt og underholdende en form for fiskeri det er. Der gælder de samme regler under medefiskeri med levende agn, som når man fisker med blink eller flue. Agnen skal placeres i det område, hvor fisken trækker eller opholder sig.
Det betyder i praksis, at man ofte må rulle ind og kaste ud igen og igen, for at agnen fisker effektivt. På nogle pladser gør vind og strømforhold sit for at modarbejde en, hvilket betyder, at man konstant skal stramme linen op. Hvis man bare lader flåddet drive med strømmen uden hensyn til løslinen, så når man ikke at give tilslag, når fisken hugger. Andre gange sætter løslinen sig fast i sten eller selve boldværket. Dette koster hurtigt både fisk, flåd og line. Specielt under fiskerimed levende rejer er det meget vigtigt at give tilslag, så snart flåddet dykker eller »vandrer «, da havørreden har en tendens til at spytte rejen ud igen kort efter den har taget den.
Et udvalg af det mest nødvendige grej til havørredmede. Du behøver svirvler, splithagl og kroge – samt selvfølgelige flåd. Her ser du både de klassiske
bobleflåd samt et par antenneflåd, der er perfekte til de situationer, hvor fiskene hugger forsigtigt. Antenneflåddene fiskes med linen under vandet og
antennens farvede top stikkende op over vandet.
Fiskeri efter havørred med glideflåd
I havneområder, hvor dybden overstiger tre meter, er det en god idé at rigge flåddet, så det kan justeres i dybden. Mit foretrukne takel er et simpelt glidetakel, som laves på følgende måde: Start med at binde en powergum stopknude på hovedlinen. Hvis man ikke har noget powergum, kan et almindeligt flådstop også bruges. Efter stopknuden køres en lille perle på hovedlinen.
Perlen skal akkurat være så stor, at flåddet ikke kan glide ned over den. Herefter sættes glideflåddet på hovedlinen, hvorefter der sættes en plastikperle efterfulgt af kuglebly og til slut en plastikperle mere. Den sidste plastikperle beskytter knuden, hvori jeg binder en lille svirvel eller rigring. Krogtaklet bindes i svirvlen. Grunden til jeg benytter et glidetakel, når jeg flådfisker er, at det er meget forskelligt, hvor i vandsøjlen havørreden skal findes. Nogle dage jager havørreden lige under overfladen, og andre dage skal den findes langt nede i vandsøjlen. Og med glideflåddet er det superlet at justere fiskedybden blot ved at skubbe flådstop eller powergum stopknude op- eller ned ad linen.
Sidste sommer fiskede jeg efter makrel og havørred i Helsingør ved opmarchsbåsene. Selvom jeg kom meget tidligt, var der allerede mange fiskere på pladsen. Andre fiskere kan faktisk være en stor hjælp til at finde ud af, hvor i vandsøjlen fiskene opholder sig. Efter at have snakket med et par af de andre lystfiskere, dannede jeg mig et billede af, hvor i vandsøjlen fiskene var. De fleste fiskede ikke mere end tremeter nede. De havde hverken fanget makrel eller havørred, men derimod hornfisk. En enkelt fiskede cirka seks meter nede. Han havde fanget et par makrel og mistet en enkelt havørred. Havde jeg ikke spurgt dem, som allerede var i gang med fiskeriet, skulle jeg selv i gangmed at finde ud af, hvor dybt fiskene stod den pågældende dag. I løbet af et par timer fangede jeg fire havørreder og en håndfuld makrel.
Når jeg selv skal finde ud af, hvor dybt fiskene står, justerer jeg dybden med cirka en meter efter hvert femte til tiende kast alt afhængigt af, hvor længe jeg kan fiske i hvert kast.
Når der medes er der god chance for fine bifangster – som fx denne flotte molemakrel.
Grej til flådfiskeri efter havørred
Når man fisker med flåd efter havørreder i havneområder, moler og kajanlæg, kan stort set alle almindelige spinnestænger bruges. Om jeg fisker med en stang på 13 eller 9 fod kommer helt an på vind og vejr, og ikke mindst hvordan pladsen kan fiskes. Til pladser, hvor det er vigtigt, at linen kan holdes fri fra sten langs molekanten, bruger jeg normalt stænger på 11 til 13 fod. Fisker jeg i områder, hvor der ikke skal tages højde for sten og andre forhindringer, bruger jeg stænger fra 8 til 10 fod.
Kastevægten på de stænger jeg bruger varierer fra 10 til 60 gram. Jeg bruger fastspolehjul til det lettere fiskeri og multiplikatorhjul til det tungere samt fletline i 0,12 mm på fastspolehjulene og mono på multihjulet. Alt i alt er molemede ret ukompliceret – så det er bare med at komme ud og opleve den danske havørredsommer i de mange idylliske havne landet rundt.
Fisk opsøgende efter havørrederne
Molefiskeri efter havørred er som almindeligt kystfiskeri: Fiskene skal findes. Det kan derfor godt betale sig at flytte plads, hvis man ikke har haft kontakt til havørred i løbet af en times tid. Nogle gange er det nok at bevæge sig 100 meter. Andre gange bliver man nødt til at finde en helt anden mole eller havn at fiske fra.
En rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor dybt der er i det område, man fiskeri i, er at se på et søkort. Udover, at man kan se dybden, kan man samtidig få et godt overblik over, hvor der er sejlrender, skrænter eller sågar rev og knolde, som hæver sig op fra havbunden indenfor kastelængde fra molen. Havørreden trækker helt op af skrænterne til en sejlrende eller for den sags skyld helt op af boldværket eller stensætningen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2014
maj 21, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, STØR, Størfiskeri, Video
Størfiskeri er super sjovt – og det er en af de letteste former for fiskeri, hvor man med lidt øvelse kan få masser af tunge hug og vilde fights med fisk over 10-30 kilo – helt op til 100 kilo. I denne video forklarer Christian Lang Jensen, hvordan han bedriver fiskeriet – og undervejs får du masser af praktiske tips til, hvad der skal til for at få succes ved størvandet. Filmen er optaget ved Blue Rock på Fyn.
Se videoen her på Fisk & fris Youtube
maj 19, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser
Halvanden times sejlads fra Frederikshavn finder du en ø, der har noget af Danmarks smukkeste og mest artsrige fiskevand. Læsø er for alle lystfiskere. Hvad enten du er hardcore fluefisker på jagt efter havørred eller er med børnefamilien på ferie og gerne vil hygge med fiskeriet – så har Læsø rige muligheder.
AF BO TROELSEN
SOLEN SKINNER fra en blå skyfri himmel. Det er en dejlig solfyldt eftermiddag i august, da jeg, sammen med min gamle fiskekammerat Jan, sidder ombord på Læsøfærgen og nyder dagens ret – en gang stegt flæsk med persillesauce.
Vi lægger planer for de næste dage, som skal gå med at gennemfiske denne smukke perle af en ø ude i Kattegat. I takt med, at Læsø toner frem i horisonten i eftermiddagssolens stråler, stiger forventningerne til et par dages fiskeri på den unikke og gæstfrie ø. Så snart færgen har lagt til land, kører vi direkte op til Læsø Camping og Hytteby, hvor vi efter en snak med det hyggelige værtspar, får nøglen til vores lækre luksushytte udleveret. Vi får lynhurtigt pakket ud og rigget stængerne til – og så står den ellers på aftenfiskeri fra Vesterø Havnemole.
Vi er ikke alene, da vi ankommer til molen på Vesterø Havn, men det er kun hyggeligt at få en snak og lidt tips fra de andre lystfiskere på molen. Vi har rigget til med børsteorm under et flåd og dette kaster en del hornfisk, fjæsinger og en enkelt fin havørred af sig. Der bliver også taget en enkelt makrel af en anden fisker, men det bliver desværre en af de få, vi får at se i denne weekend.
Den prægtige spisefisk pighvar, er talrigt repræsenteret i farvandet rundtom Læsø.
Masser af fiskemuligheder på Læsø
Få steder i Danmark findes der så righoldige fiskemuligheder samlet på et sted, som på Læsø. Havet byder på et væld af arter, og øen rundt er der altid mulighed for at finde en plads, som kan fiskes, uanset vindretning. Den smukke natur gør bestemt heller ikke fiskeoplevelsen ringere. Hvad enten man er til flue, spin eller surfcasting, er der fremragende muligheder for dette på Læsø.
Fisker du på den nordlige strækning fra Vesterø til Bløden Hale, vil du opleve, at der er flere rigtig gode steder at fange fladfisk så som rødspætter, tunger, og pighvar. Desuden er der gode muligheder for havørreder, multer og havbars. Fiskeriet efter havørred dyrkes fra det tidlige forår og frem til efteråret.
På selve molerne ved Læsøs havne bliver der hvert år fanget makreller, fjæsing, hornfisk, havørred samt multer, der trækker rundt inden- og uden for havnebassinet. Multerne træffes fra først på sommeren og frem til efteråret. Havbarsen skal findes på steder med store stenformationer som moler og stenrev. Makrellen dukker i slutningen af juli op i store stimer. De kan under gunstige forhold fanges fra molerne, men de største fangster gøres fra turbåden Seadog, som arrangerer regulære makrelture for hele familien.
Om sommeren skal man være opmærksom på, at man deler nogle af fiskepladserne med badegæster, men med de mange fine pladser, burde der være plads til alle. Desuden er de mange lavvandede områder i farvandet omkring Læsø en vigtig raste- og yngleplads for mange vandfuglearter. Netop af denne årsag er dele af Læsø udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Så vær opmærksom på fredningsbestemmelserne for visse af områderne og respekter dem.
Læsø byder på fornemt havørredfiskeri langs hele den nordlige side af øen.
Havørred på nordsiden af Læsø
Det bedste havørredfiskeri finder du på nordsiden af øen, der er mest interessant for lystfiskere, da hele den sydlige del af øen nærmest er en ren lavvandet sandørken. Selvom nordsiden byder på mange gode fiskepladser, så lad det være sagt med det samme. Der skal bestemt arbejdes for sagen, og fisker du på Læsø for første gang, skal du væbne dig med tålmodighed. Det kræver som alt andet fiskevand et vist kendskab til pladserne, før du for alvor får rigtig gang i fangsterne.
Danzigman er odden, der ligger øst for Østerby Havn. Her finder du et rigtig godt stenrev, som især på vestsiden, er en rigtig fin havørredplads. Hvis heldet er med dig, kan du også få en havbars med som sidegevinst. Pladsen er desuden kendt for et fint pighvarfiskeri, men vær opmærksom på, at Danzigman er meget vindfølsom, så den kan på visse dage være noget af en udfordring for især fluefiskere.
Horneks Odde er nok en af de mest kendte havørredpladser på Læsø, og her er det ligeledes vestsiden af revet, jeg foretrækker at fiske på. Pladsen veksler mellem masser af sten i alle størrelser og sandbund med lidt tangpletter. I sommerhalvåret er her rigtig mange fjæsinger, hvilket både kan være irriterende og smertefuldt. Fra Horneks Odde og frem til Banstenen er det hovedsagligt tangbælterne og stenene, der affiskes. Det er nødvendigt med waders på hele strækket og vær opmærksom på, at sælerne også gerne vil fiske her.
Banstenen er endnu en af de mere kendte pladser på Læsø. Det er samtidig en plads, hvor både havørred og havbars ynder at fouragere. De dybe badekar helt inde ved strandkanten er ikke så vindfølsomme som ved Danzigman, så det er en fin plads til fluefiskeri. Det kan være lidt besværligt, at bevæge sig rundt mellem de mange sten, og derfor kan det anbefales, at man bruger en solid vadestav.
Molerne på Vesterby og Østerby Havn. Her kan du være heldig at få kontakt med havørred, der fouragerer langs molerne. Både på ydersiden, men også inde i selve havnebassinet, har vi fanget havørred. Begge havne besøges desuden også ofte af både havbars og multer. Lige øst for Vesterø Havn kan du se et fint stenrev, som ligger i gåafstand fra havnen. Hele dette stykke fra havnen er også et fint sted at prøve lykken efter både havørred og havbars. Øst for Østerby Havn finder du Jegens Odde som også er et andet godt havørredspot. Her skal du holde øje med et lille rev, der kommer til syne ved ebbe.
Bløden Hale kan være rigtig spændende, når vandet falder og stiger. Pladsen er mest kendt for de mange store hornfisk, som i sæsonen fanges her. Men der kan også fanges fine havørred, når vandet vender. Ligeledes kan strækket neden for golfbanen være en rigtig spændende strækning med en god varieret bund.
Fiskeri efter pighvar på Læsø
Pighvar er en af de fisk, som Læsø er mest kendt for. Der er en god bestand af de velsmagende fisk, men her skal der lidt mere end sandorm til, hvis det er de store pighvar, man er ude efter. Agn som tobis, brisling og småsild er langt det bedste. De bedste pighvar pladser er Banstenen, Danzigman og molen ved Østerby.
Er man til havfiskeri og ikke selv råder over en båd, er der finemuligheder for at komme ud og fiske på Kattegat med turbåden Seadog. Båden tilbyder fem timers ture, men det er også muligt at leje båden til længere ture. På disse femtimers ture, hvor hele familien kan deltage, er fangsten hovedsageligt torsk, makrel, sej og fjæsing, men der kommer indimellem også andre spændende arter, så som knurhane og pighaj med op fra dybet.
Levende agn
Hvis du vil fiske med levende agn på din fisketur til Læsø, skal du sørge for at medbringe den selv, da det ikke er muligt at købe sand- eller børsteorm mm. på øen. På kortere ture er dette dog er ikke noget problem, da orm kan holde sig nogle dage på køl, når blot du ser til dem og sørger for at smide de eventuelt døde ud dagligt.
Pas på fjæsingerne
Den giftige fjæsing findes i store mængder omkring hele Læsø, og den er nærmest ikke til at undgå. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med pigge, der indeholder en gift, som tilsvarer hugormens – og det er en meget smertefuld affære. Er uheldet ude og man bliver stukket, skal man komme det stukne sted i så varmt vand, som man kan holde ud. Giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søges læge eller skadestue.
Der er gode overnatningsmuligheder på ferieøen i det nordlige Kattegat. Alt fra flotte hoteller og hytter til campingpladser og vandrehjem. Her Læsø Camping og Hytteby.
Mere information om Læsø
Hvis du vil ud og prøve havfiskeriet omkring Læsø, er turbåden Seadog den helt rigtige at tage på tur med. Du finder alt om Seadog og turene her www.seadog.dk.
Hvis du bare vil slappe af med familien, eller ikke har haft held med fiskeriet på kysten kan Læsø Fiskesø tilbyde fint Put and Take vand i smukke omgivelser. Du finder Læsø Fiskesø på Nordmarksvej 4.
En god og hyggelig overnatningsmulighed for lystfiskere finder du hos Læsø Camping og Hytteby, Du finder oplysninger om Læsø Camping og Hytteby her www.laesoe-camping.dk.
Læsø er med sine 118 kvadrat kilometer den største ø i Kattegat. Med en længde på 21 kilometer og en bredde på 12 kilometer er øen dog ikke større, end at den sagtens kan udforskes på cykel. Husk, at alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt, statsligt fisketegn for at kunne fiske i Danmark. Børn under 18 år og pensionister må fiske uden det statslige fisketegn. Det statslige fisketegn kan bl.a. købes på posthuset, internettet samt hos lokale turistkontorer.
Der findes overnatningsmuligheder for enhver pengepung på Læsø, lige fra vandrehjem og campingplads til fine hoteller. Lejer man cykler og bor på vandrehjem eller campingplads, er et ophold på øen opnåeligt for de fleste økonomier. Jeg kan især anbefale Læsø Camping og Hytteby, som en fornuftig løsning for alle lystfiskere. Værten kan givemange gode tips om fiskeriet, og det samme kan mange af de andre gæster.
Læsø Turistbureau: www.visitlaesoe.dk
Læsøfærgen: www.laesoe-line.dk
maj 18, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Video
Elmotorer har mange fordele. For det første er de lette at bære – og er derfor det idelle valg til mindre foreningsbåde, gummibåde og flyderinge. De er desuden miljøvenlige – og laver meget lidt støj, der generer dyrelivet eller andre brugere af vandet. I denne video gennemgår Andreas Gawenat fra Rhino Motors den komplette range af el-motorer til enhver fiskesituation – med alt fra små hækmonterede motorer til småjoller, gummibåd og flydering – til større hæk- og frontmonterede elmotorer til større joller og småbåde. Undervejs får du en masse tips til montage og betjening af elmotorer, der er relevante uanset hvilke el-motorer du bruger.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
maj 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Kim Nørgaard Kruse med en af turens mange flotte ørreder fra Öland.
Svenske Öland er årsag til mange fantastiske fiskehistorier og minder for ivrige havørredjægere – og nu også for kystfiskeren Kim Kruse, som netop har været på øen med det unikke kystfiskeri.
AF KIM NØRGAARD KRUSE
VI VAR SYV FRA TEAM 60LURES, der var taget fire dage til Öland, og vi delte os fra starten af op i mindre hold i hver vores biler. Thomas Graversen og jeg var ét hold. Öland ramte vi torsdag omkring kl.12. Her forsøgte vi lynhurtigt at finde en plads tæt på broen og tæt på sommerhuset, som vi først fik nøglen til kl.16, og derfor havde nogle timer vi skulle slå ihjel med lidt fiskeri:
Thomas og jeg finder et lækkert stykke kyst og aftaler at jeg går til Venstre og han til højre og så ringer vi til hinanden hvis man finder fiskene. Jeg finder ret hurtigt lidt hornfisk og nyder ellers, at jeg endelig er kommet afsted på en tur, jeg har set frem til i flere måneder.
Der var masser af flex på klingen, da Kim Nørgaard Kruse og Thomas Graversen var på Öland.
En god start på havørredfiskeriet
Mens jeg er ved at afkroge en hornfisk i vandet ringer min telefon, og det er Thomas. Han har haft en følger samt små nap, og han siger, at jeg skal komme over til ham. Inden jeg er nået derover kan jeg se på hans stang, at han har fisk på, og bum, kun en lille time skulle vi bruge på Öland, før Thomas har turens første havørred i nettet, og så går det ellers stærkt. Vi har ramt en stime af fisk mellem 40 og 50 cm, og på en times tid napper vi fire hver. En god start tænker vi!
Om aftenen, efter vi er kommet på plads i sommerhuset og har fået lidt aftensmad, tager vi ud igen, men uden held. Næste morgen kører vi ud til nogle pynter fra start, men da de første to pynter ikke har givet fisk, bliver vi enige om at ændre strategi og gøre som dagen før. Vi bruger derfor Googlemaps og diverse hjemmesider til at analysere et stort rev, hvor vi kan se strømfyldt vand løbe ind mod land. Det er en vildt smuk plads med perfekte forhold for havørredens ynglingsfødeemner.
Vi har dog lidt svært ved at finde fiskene på pladsen, og bedst som vi står og snakker om, at vi skal vende om, får Thomas et godt hug fra en fisk på omkring de 60 centimeter, som ruller i overfladen og spytter krogen ud. Pis os… den røg, men fedt vi fandt fisk. Inden jeg er nået over til Thomas kroger han endnu en fisk og netter en flot 50’er. Mens Thomas får afkroget fisken, tager jeg et kast i samme retning og helt ude i kastet får jeg et tungt hug – og så begynder bremsen ellers at hvine.
Netop denne farve – white tobis – på Slinky Trout gav gutterne en del fine fisk, men der blev også landet rigtig mange fisk på Stikpillen.
En tung havørredfight
De næste 5-6 minutter fighter jeg en tung fisk, som efter flere gode udløb og tunge hobederyst, viser sig at være en gudesmuk havørred på 63 centimeter og 2,9 kilo med en voldsom flot konditionsfaktor! Efter dette har vi fortsat godt fiskeri og får hver et par ørreder mere mellem 45 og 55 centimeter – alle i super god stand.
Et par timer senere er vi igen ved at forlade pladsen. da vi fisker stille og roligt tilbage mod bilen. Jeg har lige mistet min Stikpillen på 16 gram i Green Tobis, som jeg havde fået de fleste fisk på indtil videre. Jeg skifter derfor til SlinkyTrout i Grøn/hvid, og ikke mange kast senere siger det BANG igen, og efter endnu en god fight netter jeg en god fisk på 61 centimeter og 2 kilo rent. Sikken en start på andendagen.
Ny plads – nye havørreder
Vi tager tilbage til sommerhuset, spiser frokost og får en lille lur, inden vi om aftenen igen kører ud til en ny plads. Her får Thomas en målsfisk, og dagen slutter med tre fisk til hver, hvilket giver en meget fair fordeling, og det står nu 7-7 efter to dages fiskeri. Vi aftaler, at vi næste morgen på tredjedagen skal køre ud til den plads, hvor jeg fik de to over 60. Da vi kommer derud er vandstanden en helt anden, og vi kan knapt nok kende pladsen. Vi kæmper derfor lidt med at finde de 100 meter, hvor vi havde fået fisk dagen før. Alligevel får jeg en lidt slank fisk omkring de 50 lidt længere henne af strækket. Da vi ikke mærker mere, og vandstanden er faldende, kan vi bedre kende kysten igen og straks da vi finder hotspottet, er der bud efter Stikpillen i grøn igen. Thomas får en smælder fed fisk på 52 cm. Stærkt! Jeg misser efterfølgende et par fisk, men heldigvis får vi begge også et par stykker mere, og da pladsen dør ud, står den samlet 10-9 til Thomas.
Thomas Graversen med en af sine mange fine havørreder fra turen til Öland.
Store havørreder på revet
Næste spot er en plads, vi har fundet på kortet med en kombination af et stort rev, der strækker sig langt ud over et lavvandsområde. Thomas fisker revet og jeg prøver det lave. Jeg får ret hurtigt en fisk omkring de 45. Thomas bliver lidt på revet, da hans telefon ringer. Mens han snakker får jeg yderligere en ørred og mister en. Da han langt om længe er færdig med at snakke, kommer han over til mig, men inden han indfinder sig, får jeg en smuk 50’er, og dermed er stillingen 12-10 til mig.
Jeg er ved at være godt mørbanket efter tre dages meget koncentreret fiskeri og med to fisk over 60 samt yderligere 10 fisk med flere over 50 i mellem, er jeg godt tilfreds. Jeg beslutter derfor at blive hjemme den sidste aften. Thomas tager alene ud til pladsen, hvor vi har fået flest fisk, og her får han yderligere én 45 cm-fisk, inden han får et drømmehug og viser klassen. Efter en fin fight lander han en kæmpe på hele 80 cm, som han desværre ikke fik gode billeder af, da han var alene i mørket.
Thomas lukker og slukker altså vores fantastiske tur sammen med en drømmefisk og udligner til 12-12. Vi har altså samlet fået 24 fisk til to mand over tre dages fiskeri på Öland. Det samlede indtryk af mit første møde med den svenske klippeø er fantastisk. Stedet er uden tvivl et perfekt scenarie for kammeratskab, fiskeglæde og utallige highfives samt krammere efter de flotte fisk, der bliver nettet. Fiskene på Öland er bare stærkere og med mere størrelse på end hjemme i DK – hvilket er basis for mange gode fights. Öland er helt sikkert en ø, vi skal tilbage til. Knæk og bræk derude og husk at glædes over hinandens fisk – det skaber bare den fedeste stemning ved vandet.
Ölands kyster byder på masser af fantastiske naturoplevelser.
