aug 12, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Som regel er der lidt lys fra månen og havørrederne ser fluerne som en mørk silhuet op mod nattehimlen. Denne silhuet må gerne ligne noget livligt og kan gøres tydeligere ved at bruge
sorte materialer.
Når fiskene konstant bryder en spejlblank over flade, er natfluefiskeriet på kysten noget af det mest spændende. Selvom det er mørkt kan man sagtens fiske visuelt. Her får du to natfluer som du ikke kan undgå at se blive taget, selv i mørke!
TEKST: PETER RØDSGAARD, FOTO: JENS BURSELL
TAKTIKKEN behøver ikke være det helt store med højvandstabeller, temperaturmålinger, vindstyrker/retninger og skydække osv. Men det er faktorer, som let kan have indvirkning på fiskeriet, og man gør sig selv en tjeneste ved at tjekke mindst et par af dem, der har direkte indflydelse på, om det er muligt at fiske.
Her er vinden vigtigst, da det bare ikke er sagen at stå i mørke med en dum vind eller et alt for oprørt og uklart hav. De andre kan tjekkes på stedet eller nettet når man kommer hjem, og lagres i ens voksende erfarings bank. Den vigtigste faktor er tid. Det koster tid at lære de lokale hotspots, med deres forskellige top tidspunkter at kende.
Nogle generelle ting, der kendetegner mange fine natpladser er rev/tanger, tidevandsstrøm eller koldt dybt vand i nærheden. Har man alle tre i samme plads, så bliver det som regel ikke bedre. På en længere strækning kan der være områder, hvor strømmen er stærkere eller svagere, som følge af de fysiske forhold, og det kan betale sig at lægge mærke til det, når pladsen besøges i dagslys. Det er rimeligt let for en fluefisker, som ikke affisker kysten for langsomt, at følge med i hvor stor afdriften er på fluelinen på en given strækning med strøm.
Muddler fluen er en natklassiker der ikke er til at komme uden om. Et godt fif er at sætte et stykke sugerør på inden hjorthårene bindes ind. Så kommer man ikke til at klippe i materialerne når hjortehårene klippes til.
Kystfluer til natfiskeri på kysten
Selve fiskeriet foregår for mit vedkommende altid med fluer, som går højt i vandet. De skal faktisk helst streame. Det skal være sagt med det samme, at det måske ikke altid er det mest effektive, men når der er en fisk, som tager fluen, så er det bare for overlegent. Jeg bytter gerne to for en, bare oplevelsen følger med.
Fluerne jeg benytter i ca. 90% af tiden er en mudler type eller en natigle. Fluerne kan begge streame, og bliver derved temmelig synlige, for både fisken og mig selv. At fisken lettere spotter fluen, når den går højt, og ses som en pulserende silhuet, der laver ravage i overfladen, er ofte godt. Uroen i overfladen afslører for mig, hvor fluen befinder sig. Nogle gange får jeg også med, når en fisk stiger et stykke væk, og styrer direkte mod fluen, for at tage den i et ordentligt plask. Det giver noget af et kick! Affiskningsteknikken rummer ikke de dybe hemmeligheder, den varierer meget fra lange rolige tag til små hurtige indtagninger. Det kan altid betale sig at eksperimentere, selvom man fanger fisk på en bestemt indtagningsrutine. Man ved aldrig, om man gør det optimalt.
Natfiskeri på kysten efter havørred med muddlers
Mudlerfluen jeg benytter er opbygget som en zonker, som har fået nogle flash strå på siderne, og et lidt overdimensioneret mudler hoved for bedre at flyde samt flytte vand. Krogen skal være med et godt krog gab, så jeg anvender en Mustad stinger i str. 2 eller 4. Kroppen laves i Glis’N dub i orange, med en guld rib i medium, der også fastgør zonkerstrippen af sort kanin i 3 mm Scut.
Krop og vinge må fylde lidt over halvdelen af krogskaftet. På hver side af vingen sidder tre strå krystal flash: Ice-pearl, guld og sort, så den kan glimte lidt i mørket. Muddler hovedet laver jeg først ved at binde et hackle på i sorte hjortehår, der går ca. til krogspidsen. Inden jeg binder resten af hårene på, sætter jeg et stykke sugerør ned over hacklet, så jeg kan klippe hovedet i facon uden at skade hacklet. Klipningen af hovedet skal give en buttet facon der spidser til mod krogøjet. En vigtig detalje er at klippe hovedet godt tæt på krogskaftet på undersiden, så opdriften kommer oven på fluen, og den vender rigtigt i vandet.
Natiglen er bundet med skum for at få den til at gå helt oppe i overfladen. Versionen til højre har en lille flap så den laver ekstra meget ballade i vandoverfladen. Har man først en gang set og hørt en grådig havørred smaske til sådan en i måneskæret, så er man solgt.
Sådan laver du Natiglen til kystfluefiskeri om natten
Natiglen er en sort udgave af René Hansens sandigle, som lige har fået rygskjoldet byttet ud med sort skum. En streamer krog i str. 2 eller 4 egner sig fint til denne flue. Fluen er enkel i sin opbygning, med en hale lidt længere end krogskaftet i sort marabou, og en krop i sort 15 mm cactus chenille. Kroppen gøres fladtrykt med et skjold på over- og underside. Undersideskjoldet er af 5 mm klar body stretch, og ryggen er en strimmel 3,5-4 mm bred 2 mm flyfoam i sort. Ryg og bug holdes på plads af en 0,25 mm nylon rib. En finesse er at klippe strimlen i flyfoam så den går et stykke bagud over krogbøjningen, for at løfte fluen lidt i bagenden, hvor den er tungest. Skal fluen lave ekstra ballade i overfladen, så bindes og klippes skummet til, så der stikker en lille flap op foran.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
jul 1, 2025 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri, Sponsoreret
Klar til natfiskeri på kysten efter havørred med en stor kystwobler.
Findes der noget bedre end en lun sommernat på kysten i selskab med et par gode kammerater og en stime hugvillige sølvblanke havørreder? Det skulle da lige være et par grillede pølser på bålet oven på en heftig fight i nattemørket. Her giver Henning Trier dig opskriften på den fiskemæssige side af sagen.
AF JENS BURSELL
SOLEN GÅR NED bag klinten, og inden længe er det sidste spor af dagen et sart pink skær over de tunge regnskyer, der hænger lavt og truende over horisonten. Pludselig giver det et ryk i stangen, og et splitsekund efter står den lette kyststang spændt i en fin bue. – Torsk, gjalder det ud over bølgerne, mens sidemandens stang næsten simultant flekser sammen i en bue med præcis samme krumning.
Og sådan bliver det ved. Hvert andet øjeblik ses ringende fisk blot 40-50 meter ude, og næsten hver eneste gang blinkene lander på overfladen, tages der blot nogle få omdrejninger på hjulet, inden de iltre og velfightende småfyre på 30-40 centimeter lader sig friste over måde. I takt med, at mørket tager til, bliver der længere og længere mellem snapsene, men pludselig brydes stilheden af et massivt plask, der minder en hel del mere om en gedigen havørred end en lille torsk.
Topfokuseret bliver der arbejdet med hver eneste lille bevægelse i blinket for at udløse hug refleksen, og inden længe høres den svage hvislende lyd fra et lynhurtigt modhug, der på et splitsekund forplanter sig til kystblinket, så havørreden i den anden ende ryger fuldstændig fri af vandet. – Ørred, lyder meldingen gennem den friske natteluft med en noget mere opstemt tone end da de første torskehug blev proklameret. Et par minutter efter er der opvisning i luftakrobatik helt inde i havstokken, og i det stadigt tiltagende mørke forstærkes plaskelydene, så fiskekammeraterne blot får endnu mere fiskefeber.
Jens Bursell med fin trekilos blankfisk fra Møn taget på en 28 grams rød/sort Bornholmerpil fisket på et release-takel lige i det mørket sænkede sig.
En sølvblank havørred i sommernatten
Sikkert på land beundres den smukke, sølvblanke fisk i pande – lampens skær, men der hviles ikke for længe på laurbærrene. Selv på en sommernat som denne, gælder det nemlig om at være på dupperne, når først stimen er der. Hugperioden kan være kortvarig, så det er bare med at få sendt blink og kystwoblere retur til deres rette element. Der skal smedes, mens jernet er varmt, og det viser sig at være et godt valg, for efter en times hektisk aktivitet dør fiskeriet fuldstændig ud. Der er hverken plask, hvinende bremser eller lyden fra sølvblanke ørreder, som klasker i stenene.
Til gengæld ligger der et par fine havørreder på den store sten ved rygsækkene. Det eneste, man kan høre i miles omkreds, er dønningernes rytmiske skvulpen mod stenene. Men snart brydes stilheden af lyden fra et knitrende bål samt en diskret blanding af smaske- og klukkelyde akkompagneret med en lind strøm af sprudlende røverhistorier. Nu er det igen tid til igen at nyde sommernatten i fulde drag – bare på en lidt mere tilbagelænet måde. Jo – en god gang natfiskeri efter havørred er på alle måder en både spændende og hyggelig oplevelse. I nattens mulm og mørke spørger jeg ind til Hennings mangeårige erfaring med natfiskeri på kysten, så her får du lige en stak staldfiduser til de lune sommernætter:
– Der skal jo helst også være nogle store, fede, blanke havørreder at dvæle over, når først bålet bliver tændt, griner han. – Mit natfiskeri startede på de Vestsjællandske rev med bobleflåd og flue. – På det tidspunkt var der stort set ingen, som natfiskede. Det ændrede sig dog rimelig hurtigt op igennem halvfemserne, hvor flere og flere spinne- og fluefiskere fik øjnene op for, hvilke muligheder der ligger i dette spændende og til tider nærmest fortryllende fiskeri.
1) Henning Trier er en garvet rotte, når det gælder natfiskeri efter havørred på kysten. Her er han ved at line op med sin favorit Sandgrævling i kobber/sort, der dog først kommer frem, når det er buldermørkt. I tusmørket foretrækker han
normalt gennemløbsblink i grøn/sølv – gerne Hugormen. 2) Jens Bursell med en fin natørred fra kysten.
Sådan får du succes med natfiskeriet efter havørred
– At kender sine pladser er en af de vigtigste ting, hvis du skal have succes med natfiskeriet, pointerer Henning. – Mine erfaringer stammer primært fra Sjælland, og her er det i grove træk to forskellige typer af pladser, der tæller tungt i fangstatistikken. På Vestsjælland er det hovedsaligt de lavvandede rev med strøm – gerne pynter og odder. Disse typer af pladser er også gode om fx efteråret på Østsjælland, men når sommernatten sænker sig, er det i højere grad pladser med lidt dybere vand helt ind under land, der trækker fiskene til. Præcist, hvad det skyldes, er ikke godt at vide, men jeg tror, det har noget at gøre med, at de østsjællandske ørred i højere grad lever af tobiser, som har forkærlighed for disse pladser.
– Umiddelbart kunne tro, at det havde noget med saltholdighed at gøre, men det tyder resultaterne fra Flemming Andersens bog om de Vestsjællandske Rev ikke på. Jeg er selv biolog, og var med til at indsamle data på en række havørredrev. Her viste det sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem saltholdighed og forekomst af ørred om sommeren – selv når saltholdigheden svingede fra 8-26 promille.
– Især på Vestsjælland betyder tidevand og vandstand en hel del, for om der er fisk på pladserne. Generelt er det min erfaring, at ekstremer sjældent fisker helt optimalt. Helt lavt og højt vand er sjældent perfekt på mine favoritpladser. Springflod har jeg eksempelvis ret dårlige erfaringer med. På Vestsjælland har jeg især gode erfaringer med faldende vand, men når det er sagt er der også flere pladser, hvor det virker som om, at vandstand og tidevand ikke betyder så meget. Dette gør sig ifølge mine erfaringer gældende på mange af de Østsjællandske pladser.
Selvom sommernatten er kort, kan det blive svært at holde koncentrationen til morgen – fiskeriet, hvis ikke man lige tager sig en morfar midt på natten.
De bedste forhold til natfiskeri efter havørred på kysten
– Relativt klar vand – eventuelt med en anelse svæv er helt klart nogle af de mest ønskværdige forhold, fortsætter han. – Vinden skal ikke være alt for kraftig, men havblik er heller ikke godt. Der må meget gerne være rifler eller små bølger – så går fiskene ofte mere til stålet. Personligt foretrækker jeg sidevind, men det er mest af praktiske årsager, fordi jeg synes det er lettere at kaste med fluestangen. Drømmescenariet er for mit vedkommende stille, men riflet vand, hvor der under overfladen løber en jævn strøm, så der er noget bevægelse i vandet. Så kan man se fiskene trække ind og sightfiske til de enkelte – det er simpelthen bare for fedt.
Månens betydning til natfiskeri efter havørred
– Månefasen betyder meget – især jo længere hen på sommeren man kommer, understreger Henning. – Hvis der eksempelvis er både fuldmåne og havblik, er der bare så meget blæs på lampen, at det kan blive svært at lave et fornuftigt bedrag. Lige efter ny- og frem til halvmåne er efter min mening de mest optimale forhold – nætterne er jo lyse nok i forvejen. Hvis der fiskes lige op til – eller under fuldmåne, skal der helst være lidt bølger og skyer, hvis ikke fiskene skal blive for sky.
De bedste kystørredfluer til natfiskeri
– Til fluefiskeriet har jeg fisket en del med klassiske muddlere, men med tiden er jeg gået mere og mere over til zonkere i rød, sort og skrigende pink, afslører han. – Det er en stensikker metode, der bare virker. Især på Vestsjælland er det røde islæt godt at have med, hvis man skulle støde på en regnbue eller to. Fluerne har jeg især tidligere oftest bundet på en Kamasan str. 6 krog.
– Moderne skumfluer som fx Nightskater med sort hanehackle og en gang skum fungerer aldeles fortræffeligt. Det er en fantastisk fornemmelse at kaste til en fisk, og se fluen streame gennem overfladen, indtil der rejser sig en kølvandsbølge bag ved og – BANG. Så bliver det ikke bedre. Er det kun effektiviteten, der tæller, så er og bliver favoritten dog en tre centimeter lang zonker bundet på rør med en L-rig og en str. 12 Owner ST 36 BC i enden. De kroger bare rigtig godt. Læs om L-rigs i Jens Bursells kapitel ”De sidste 50 %” i bogen ”Refleksioner på Kysten” (REKLAME).
– Jeg tager fluen ret hurtigt hjem – næsten som om dagen, men er der meget strøm, skal man lige huske at korrigere for, at linebuen tilføjer fluen ekstra fart. Hvis jeg ved, at der er fisk, men ikke fanger noget, er jeg ikke bleg for at sætte en orm bag bombardaen. Orm slår alt andet med hestelængder. Det fås simpelthen ikke mere effektivt.
Når mørket falder på, er store kystwoblere som fx disse et godt valg. Øverst Kongetobis og nederst Sandgrævlingen – begge specialmalet fra OGP.
Mørke agn til kystspin om natten efter havørred
– Med spinnestangen fisker jeg traditionen tro med relativt mørke agn. I perioden indtil det er helt mørkt, fisker jeg ofte med gennemløbsblink i grøn/sølv eller sort– fx Hugormen eller Bornholmerpilen, men så snart det er buldermørkt skifter jeg til en stor kystwobler – eksempelvis en Sandgrævling i mørke farver, som giver en god og let synlig silhuet i vandet.
– Når det er sagt er det vigtigt at være åben over for variation. Fanger man for eksempel ikke på en Sandgrævling, så er det bare med at skifte til noget radikalt anderledes. Selvom man ofte går efter en stor silhuet, kan det i nogle til – fælde være mindre og mere diskrete fluer eller blink, der skal til – selv om natten.
På listesko efter kystørred om natten
–Diskretion er en dyd– også om natten. – Folk har en tendens til at tro, at bare fordi det er mørkt, kan man bedre tillade sig at plaske rundt. Men fisken kan også være sky om natten. Tilsvarende har folk en tendens til at fiske i blinde, fordi det er mørkt, men det er der ingen grund til. Når først man har vænnet sig til det, kan man se meget mere end man tror. Lettest er det at kigger mod nord – nordvest, som normalt er den lyseste del af nattehimlen. Kig og lyt hele tiden efter fisk – præcis som du ville gøre det om dagen. Og observerer du fisk, som er lidt længere nede af kysten, så flyt med det samme efter fisken. Det kan altid svare sig at være dynamisk i sit fiskeri. Det er en af de ting, der i sidste ende giver mig flest fisk.
Hugperioder efter kystørred i mørket
– De bedste tidspunkter varierer selvsagt utrolig meget fra plads til plads og fra område til område. Skal man generalisere lidt, så er mønstret på fx Østsjælland ofte det, at den hektiske hugperiode sent om foråret og om sommeren ofte falder i perioden fra skumring og en times tid efter, at det er buldermørkt. I samme periode på Vestsjælland er det dog ofte lidt tidligere, at fiskene går amok. Ofte vil man komme ud for, at der kommer en hugperiode til, når det så småt begynder at dæmre. Perioden midt på natten er derfor et godt tidspunkt, hvis man trænger til et lille powernap, slutter Henning.
Få det fulde overblik over kystfiskeriet efter havørred i bogen “Refleksioner på Kysten”, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2010
Frisk fra nettet og direkte på panden…bedre bliver det ikke.
jun 21, 2025 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning, Kystfiskeri
Natture på kysten kan både være spændende og givende – men det kan bestemt også være koldt og mørkt. Her får du en stribe råd til grej du kan medbringe på natturen for at sikre at du får en behagelig tur, uanset om får fisk eller ej.
AF GORDON HENRIKSEN, FOTOS: MIKKEL JUNGERSEN, LARS LAURSEN & GORDON HENRIKSEN
NATFISKERI kendetegnes ved at det er mørkt og køligt, og måske ikke ligefrem noget der inspirerer til hygge og komfort. Men det kan der rådes bod på ved at medbringe lidt ekstra udstyr. Ofte foregår fiskeriet på et bestemt rev eller pynt, og man kan sagtens slæbe lidt mere udstyr med end man ellers ville og lave en basecamp.
Her får du lidt inspiration til hvad du kan tage med på din næste nattur. Det hjælper dig nok ikke med at fange flere fisk, men gør helt sikkert at natten bliver en fornøjelse.
Lys til natfiskeriet på kysten
Noget lys skal der til. Selvom fiskeriet foregå i mørke er det nødvendigt med lys, når der skal pilles med grejet, fisken skal landes osv. En almindelig lommelygte er ikke specielt handy når man står i mørket med en spændt fiskestang i den ene hånd og et fangstnet i den anden. Her er det essentielt med en pandelygte. Vælg en lille letvægtsmodel som er behagelig at have på selv når den ikke er tændt, så den altid den klar når lyset skal bruges. Er man typen der helst skal have kasket på når man fisker findes der modeller med indbygget lys og batterier. Nogle pandelamper har mulighed for at bruge et rødt lys – fordelen ved dette er at man ikke mister sit nattesyn når lampen tændes og igen. I letvægtsenden kan streamworks’ lineklipper med indbygget lys anbefales og jeg har også haft stor glæde af en større lampe, som bruges når man sidder ved basecampen eller skal gå ad stien tilbage til bilen.
Hold dig varm på natfisketuren
At holde på varmen er selvsagt essentielt, for selv efter en varm sommerdag kan det godt blive køligt på en skyfri nat. Et sæt solidt langt undertøj, samt en ekstra sweater eller fleece som man ikke regner med at bruge, men alligevel ender med at tage på er en rigtig god ting. Det samme er en kasket eller hue da en stor del af pølvarmetabet foregår via hovedet. Et liggeunderlag til at sidde eller ligge på samt en sovepose man kan tage en slapper i inden morgenfiskeriet er også et par fine ting at have med. Og så havde jeg næsten glemt den lille lommelærke – det er jo også en måde at få varmen på…
Se artikler om god beklædning i artikelarkivet på fiskogfri.dk her
Mad og drikke på natfisketuren
Uden mad og drikke duer natkystfiskeren ikke… Og allerhelst skal det være varm mad og drikke. En termokande med varm kaffe er selvsagt sagen på en nattetur. Koffeinen giver et lille pep, og den varme drik luner. Handpresso Wild giver mulighed for at lave frisk espresso på stedet hvis man er kaffe feinschmecker. Der er god tid til et par hyggelige pauser under en nats fiskeri og her en gang varm mad lige sagen.
Så tag røgeovnen eller et lille campingblus med, så man kan lave en gang ferskrøget havørred eller varme en gang gullasch.Til nød kan en kop Knorr i koppen og varmt vand fra termokande gøre det. Er man rigtig vildmarksgourmet skal maden selvfølgelig laves på bålet.
Der er ikke noget bedre end et bål på natfisketuren. Det giver varme og hygge, kan bruges til mad – og så har det en helt speciel afstressende effekt.
Et hyggebål i natten
Bål er lig med nathygge og skaber god stemning, varmer og giver muligheden for at grille et par pølser eller smide en fisk i sølvfolie. Medbring derfor gerne lidt alufolie og lidt citron, urter og smør i en lille mad kasse. Kombinerer det med en gang pulver kartoffelmos du blander med varmt vand fra en termokande og så garanterer jeg du bliver inviteret med på den næste nattetur igen. Husk et par aviser, sprit eller optændings blokke og evt. brænde. – Der er ikke noget værre end at skulle lege spejderhelt og ikke kunne få ild i bålet pga. af et mindre regnskyl for en time siden…
Få tips til at lave bål på kysten i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris YouTube.
God tur!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
jun 1, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Havørredfiskeriet på Møn kan være eminent og hvis der er nogen steder, at du har chancen for en af de helt store, så er kysterne langs den smukke ø et rigtig godt bud. Følg med Ken Sørensen til de forjættede havørred revirer på den østlige del af Møn, og få en stak uvurderlige tips til hvor og hvordan du skal fiske.
AF JENS BURSELL
SOLEN står lavt på himlen, da vi efter en mindre grillseance på stranden, sender vores Bornholmerpile af sted ud over bølgerne. – Det ser slet ikke så ringe ud, fortæller Ken med et optimistisk smil. – Når det rigtig blæser, kan vandet være lige så uklart som sødmælk på grund af de store mænger kalk i undergrunden. Men nu er det helt perfekt – Det er så klart, at fiskene kan se agnen på stor afstand, samtidigt med, at vandet ikke er så sprit klart, at fiskene bliver sky. En god tommelfingerregel er, at man skal kunne se sine støvler, hvis man står i vand til skridtet.
Vi har næppe fisket mere end ti minutter, før det giver et kontant stød i stangtoppen. En fin havørred har klappet kæberne om min 28 grams Bornholmerpil i rød/sort, og ryger i det samme ud af vandet som en sølvblank raket.
Fisken der vejer cirka halvandet kilo fighter fortrinligt og er fri af vandet flere gange, inden den kommer på land. Få minutter efter er det Ken’s stang, der flekser, og inden længe har også han en mindre fisk på land. 70 meter ude viser endnu en fisk sig i overfladen og blot time minutter senere har jeg fået endnu en havørred.
Ken Sørensen har fisket havørred langs Møns kyster i mange år. Her er han med en smuk fisk fra Pomlerenden fanget i slutningen af april.
Et fantastisk morgenfiskeri med fine havørreder
Horisonten er gradvist ved at skifte over til lyserøde nuancer og de nyudsprungne bøgetræer ligger badet i et blødt, magisk lys, da Ken igen har hug. Desværre mister han fisken, der slår sig af krogen – præcis som Jan til venstre for ham, der bommer en noget større fisk på omkring 2,5 kilo, som får rystet sig fri af krogen efter en gevaldig gang luftakrobatik. Men til alt held er lykkens gudinde med ham lidt senere, hvor han efter en god fight kan lande en fisk på lidt under to kilo.
Det stinker af havørred, tænker jeg, idet jeg sender blinket ud i det svindende lys, som efterhånden er ved at være forvandlet til tusmørke. Efter blot ti omdrejninger, klasker min stang sammen og linen pisker af hjulet. Det rusker kraftigt i stangtoppen, og da udløbene bliver ved med at fortsætte, er jeg ikke i tvivl om at denne havørred er noget større end de fisk, vi har fanget tidligere på dagen. Ken og Claus Lorenzen iler til for at hjælpe, men tvivler på om det er en ørred, da vi selv efter over fem minutters fight ikke har set fisken i overfladen. – Måske er det en torsk, råber Claus ud til mig, mens jeg koncentrerer mig om at få udtrættet fisken. Et par minutter senere viser et par sølvblanke blink i overfladen dog, at der er tale om en smuk og velproportioneret havørred, der kort tid efter omsider lander sikkert i nettet. Vægten balancerer ved 3,05 kilo – en helt suveræn afslutning på en uforglemmelig dag under de høje klinter i godt selskab med Ken og hele havørred slænget fra HSLF.
De bedste kystpladser på Møn.
En fin kystørred giver opvisning i luftakrobatik ved Pomlerenden på Møns nordkyst.
Et liv med havørred langs Møns kyster
Ken Sørensen fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening, er opvokset med kystfiskeri efter havørred langs Møns smukke kyster. Allerede som barn tog hans onkel ham med på stranden, og siden hen er det blevet til 49 gode år langs kysterne – samt en ufattelig mængde flotte havørred i 3-4 kilos klassen, toppet af mere end tyve fisk over fem kilo.
– Mit favoritblink er 19-24 grams gennemløbere, som jeg støber sammen med gutterne fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening – HSLF, beretter Ken. – Blinkene skraber jeg med en kniv, så de bliver blanke, hvorefter jeg farver dem med vandfast tusch. Mine favoritfarver er sort/grøn/blå og især grøn/sølv. Sølv/grøn/oliven er især gode, når der er mange tobis, mens sølv/blå har sin force, når der er mange sild og tobis i maverne på de fisk du fanger. Og så er det ellers bare med at få sendt blinket mod horisonten.
Min indspinningsteknik er yderst simpel. Det er bare fuld fart på; du kan ikke spinne for hurtigt ind. Hvis den vil ha den, skal den nok tage den. Et andet favorit blink er Sømmet i gennemløberversion. Farverne grøn/gul og oliven/sølv er mine foretrukne. Men når det er sagt, så tillægger jeg blinkets fart og bevægelsesmønster langt større betydning end farven.
Langs Møns kyster har du en rigtig god chance for at komme i kontakt med grove sildeædere som disse to krabater.
Fuld fart på indspinningen med få spin-stop
– Spinstop laver jeg kun, hvis jeg ser eller mærker en fisk. Ellers er det bare fuld skrue derudaf – uden stop. Når det er helt havblik, er det let at se, hvornår man skal lave spinstoppet. Når først der kommer en massiv bule eller kølvandsbølge på vandet bag blinket, så er det bare med at give blinket ekstra fart på i et kort øjeblik – og så ellers lave spinstoppet. Og SMASK – så sidder den der som regel.
– Krogen har stor betydning for, at fisken bliver siddende, når den hugger. Min favorit er Owner S-61 i str. 3/0, der har et stort og bredt kroggab, som sikrer, at den kommer godt omkring kæben – samtidig med, at den er relativ tynd i wiren og sindssyg spids. Den er simpelthen helt suveræn. Krogen fæstner jeg til linen med en palomarknude, og til beskyttelse af den foretrækker jeg en plastic perle, der har så stort et hul, at den kan klemmes ned over øjet. Alternativt bruger jeg grønne eller lyserøde gummiperler.
De bedste kystpladser til havørred på Møn
– Hvilke havørredpladser, der fisker bedst på Møn, varierer alt efter vindretning og årstider. – Men uanset årstid og vindretning vil du næsten altid kunne finde et produktivt spot, hvis du tilpasser din teknik til forholdene. Her får du en systematisk gennemgang af Ken’s favoritpladser – startende fra nordvestsiden af øen.
NORDFELT ved Davrehøj er en suveræn forårsplads til både flue- og spinnefiskeri. På højresiden er der flere gode stenrev, mens venstresiden byder på fine sandrevler. Pladsen er bedst med vinde fra SV over S til SØ. I pålandsvind fra nordlige retninger er der alt for meget ålegræs i vandet til, at man kan fiske effektivt.
Mange tror at Møn kun er et sted for spinnefiskere, men intet kan være mere forkert. Fisker du på den rette måde kan du på mange pladser fange mindst lige så meget – eller mere på flue. Denne fisk lod sig overliste af en Polar Magnus.
Brunhoved byder på et rigtig godt havørredfiskeri, og på stenrevet tv bag klinten er der fanget rigtig mange fisk.
ÅLBÆK STRAND OG BRUNHOVED er fiskbar hele året og utrolig populær, fordi man kan køre hele vejen derned. Især det store rev et par hundrede meter til højre for P-pladsen – helt ude på spidsen af Brunhoved, giver fisk under mange forskellige forhold. Det er yderst sjældent, at jeg fisker her uden at få fisk. Sydlige vinde – især SØ er bedst her, og det gør ikke noget, at der er lidt fart på vinden. Forår og efterår er der også et godt torskefiskeri her tidlig morgen og sen aften.
POMLERENDEN ved Lilleskov er bedst til dagfiskeri forår og efterår, men giver også fint i sommernætterne. Vinden kan være VSØ, men en østenvind går også an, hvis den kun er 5-6 sekundmeter og ikke har stået på for længe. Men helt generelt er østenvind suverænt det dårligste, når der fiskes på den nordøstlige og østlige side af Møn. Årsagen er den simple, at der hvirvles så meget kridt op i vandet, at sigtbarheden nærmest er lig nul.
Strækket fra Brunhoved til Pomlerenden er et af mine foretrukne stæk til sommerens natfiskeri efter store blanke havørred. Natfiskeriet kan være suverænt – og så er der en god chance for at krydre fiskeoplevelserne med et par fine kysttorsk helt op til 5 kilo. Ganske vist kan natfiskeriet også være godt på østsiden under de høje klinter, men her er det meget farligere at vade i mørke på grund af de mange store sten og »hestehuller«.
Råbylille Stand byder på en serie gode rev, der fisker godt hele året.
HELLEHAVN NAKKE kan reelt set kun nås til fods enten fra Pomlerende i vest eller Liselund i Sydøst. Det er et virkelig godt stræk med flere gode stenrev, der på grund af den afsides beliggenhed ikke er særligt besøgt. Der er omkring tre kvarters gang, men så kommer du også ud i et område med rigtig mange store sten, hvor du kan være for dig selv. Et af revene kan man komme 50-60 meter ud på, hvis man har en vadestav. Her er mange dybe »hestehuller«, så det gælder virkelig om at passe på. Blot et forkert skridt, kan være rigeligt til en utilsigtet vandgang. Sydlige svage vinde – især SØ er ofte det bedste, men hvis der er under fem sekundmeter går den også an i nordlige vinde. Vestenvinde betyder ofte for meget ålegræs i vandet – og dermed svære fiskeforhold.
LISELUND, der er bedst til dagfiskeri forår og efterår, er der god dybde helt ind under land. Vindforholdene skal være de samme som ved Hellehavn Nakke. Selv om der er rimelig dybde ind under land, er der flere gode sandrevler længere ude. Strækket er kendt for storfisk – og på den vildeste dag i foråret 2009 blev der efter sigende taget fire 5 kilos på samme dag – med en topfisk på 6,4 kilo. Ordsproget »Liselund – den var ond« – hentyder til de mange trappetrin, så her kan du ofte gå i fred.
JYDELEJET er ligeledes et sted, hvor man ofte kan være for sig selv på grund af de mange trapper. Her er så dybt under land, at man uden problemer kan gå i et par gummistøvler direkte fra land og fiske. Hyg dig, gå langs stranden – og kast fremefter, så du afsøger de dybe badekar med store sten, inden du risikerer at skræmme fiskene. SØ-vind er bedst, men vestlige og sydlige vinde kan også være gode. En eventuel nordenvind skal være svag. Selvom man skulle tro, at vestenvind betyder fralandsvind, så kan det snyde, fordi klinterne er så høje her, at vinden hvirvler tilbage og op ad klinten. Fralandsvind kan derfor reelt set virke som pålandsvind, hvis man står og vifter med sin fluestang nede på kysten, dybt under toppen af klinten. De østvendte klinter er derfor ikke særlig gode til fluefiskeri – her er sydsiden og Brunshoved meget lettere at gå til.
Rasmus Jensen med en fin trekilos kystørred fra Råbylille Strand. Fisken er taget næsten lige ud for P-pladsen ved pumpestationen.
GEOCENTERET OG STORE KLINT ved den store trappe er med sine over 500 trin ligeledes en hård tur. Og lettere bliver det ikke, når man skal op med en galgefuld flotte havørred… Bunden er meget stenet, og som ved Jydelejet er der rimelig dybe badekar inden for den første revle, som kan affiskes direkte fra land. Vindforholdene er bedst som ved Jydelejet.
MØNS FYR på sydøstsiden af øen er ligeledes et rigtig godt område. Her kører jeg ofte ned i skoven og holder ved Busene Have, hvorefter jeg affisker strækket op til fyret. Her ligger nogle super store sten i vandet, som man kan gå sikkert ud til via nogle ålegræsbanker – hvis altså man kan se bunden. Godt bænket på en stor sten i vand til anklerne er der perfekt udsyn over de mange gode havørredpladser på strækket. Her er flere rigtig dybe kystnære huller med store fisk, som det er helt klart værd at kigge nærmere på. Nordvest og helt om til vestenvind er gode. Sydvest er også ok, men kun hvis den er under 4-5 sekundmeter.
Ved selve fyret er en af de bedste pladser Skilterevet. Her går du 2-300 meter af stien nordpå langs med kysten, hvorefter revet ligger lige 50 meter til venstre fra det sted, hvor stien løber ned på stranden Her er der taget mange gode fisk.
BUSENE TIL KLINTHOLM er et langt stræk, med flere gode rev, der er gode, når vinden kommer fra nordlige retninger. En vesten eller går an, men den må endelig ikke være for kraftig. Her er også en del sandstræk, hvor havørrederne går helt ind over for at jage tobis. Området er rigtig godt til fluefiskeri, med store badekar og mange revler.
VED BUSEMARK MOSE – vest for havnen er der også en rigtig god og ukendt havørredplads, hvor et cirka 800 meter langt stenrev strækker sig over 100 meter ud i vandet. Stene er små og relativt flade, så revet, der er en virkelig god forårsplads, er let at affiske. Der er et ferskvands udløb fra mosen, hvilket gør stedet til en god vinterplads, men vær opmærksom på helårsfredningszonen ved selve udløbet.
Møns kyster byder på mange gode stenrev, hvor der ikke blot er godt med fisk, men også mulighed for at komme op og stå på en god sten, hvor der er fint udsyn over
revet – og eventuelle følgere.
RÅBYLILLE STRAND er noget mere kendt, og det er ikke uden grund. Her er stabile mængder af fisk hele året rundt, og det er en super god flueplads. Her kører man til Råbylille og østpå langs den lille vej parallelt med stranden. Helt ude for enden ved pumpestationen kan du parkere din bil. Ved P-pladsen er der er lille å udløb, hvilket gør stedet til en af de bedste vinterpladser på Møn.
HJELM BUGT byder på sandrevler vekslende med store sten. Her er flere gode pladser, men området har en tendens til at blive fyldt med drivende ålegræs – bl.a. under påvirkning af den strømfyldte Grønsund. Norvestenvind er det bedste, men en vestenvind kan også gå. Især med vinde fra SV til SØ er der ubehagelige mængder af drivende ålegræs.
Længere op mod Hårbølle Pynt er nordlige vinde bedst, mens vestlige vinde giver alt for meget ålegræs fra Grønsund. En søndenvind kan gå an, men den skal være svag.
VED HÅRBØLLE PYNT er der ekstremt dybt ind under land. Med et godt kast kan man fiske over 10- 15 meter vand, så chancen for en rigtig grov sildeæder er der, hvis man er heldig. Her er godt forår og især efterår. Når strømmen er stærk, er der alt for meget ålegræs til at man kan fiske effektivt. Strømmen er ofte nordgående, og der skal kastes skråt opstrøms, hvis man vil ordentligt ned i vandet. Den nordvestlige del af øen rummer en del fredede områder, og er helt generelt for lavvandet til et godt havørredfiskeri. Her er til gengæld fint med brakvandsgedder – men det er en anden historie, slutter Ken sin gennemgang af kystpladserne på Møn.
Vandstandens betydning for havørrederne på Møns kystpladser
Der er højst 10-15 centimeter forskel på høj- og lavvande ved Møn, og tidevandet har derfor minimal betydning i forhold til andre faktorer som vind og vejr generelt. Seriøst lavt vand 50-75 cm under normale optræder kun i kraftig østenvind. Her kan vandet blive så lavt, at der simpelthen bliver for lavt på mange af de ellers gode rev.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2009
Niels Jørgen Dahl fra HSLF med en flot trekilos kystørred, der huggede en Polar Magnus ved Busene på sydøstmøn.
maj 8, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Her er det Gordon P. Henriksen der er ved at lande en fisk der faldt for tidligere tiders lokalfavorit – Den Fynske Kystwobler.
Fyn byder med sine utallige kilometer af spændende og varieret kystlinje på et væld af fremragende kystpladser. Nogle af de allervildeste ligger på den vestlige side af øen. Her serverer Simon Gad pladserne for dig på et sølvfad.
AF SIMON GAD
VESTFYNS KYSTPLADSER er både mange og betagende smukke. Og så er der rigtig fine chancer for at fange en blank havørred af grov kaliber. Fiskene kan praktisk talt findes overalt, men som oftest koncentrerer de sig på bestemte pladser, hvor forholdene af den ene eller anden grund er mere indbydende. Det er selvfølgeligt muligt med lidt gåpåmod og stædighed at finde fiskene ved at forsøge sig frem på tilfældige pladser, men med lidt forhåndskendskab til de lokales favoritpladser, og hvordan de fisker i løbet af sæsonen, kan man forøge sine fangstmuligheder betragteligt.
Old School…Hvis man skal fiske på Fyn skal man da lige prøve en af de gamle klassikere – Fynsk Kystwobler i rød/gul. Den fanger ligeså godt i dag som den gjorde dengang!
Efter havørred ved Lindehoved Fyr
Lindehoved Fyr rager med sin karakteristiske hvide facade markant op længst mod sydvest på den smukke og havørredrige halvø Helnæs. Nedenfor, og på begge sider af fyret, strækker sig, set med lystfiskerbriller, en meget indbydende og spændende kyst. Fiskeriet lige neden for fyret foregår primært med brændingsgrej med torsk og fladfisk som målsætning. Her står fyret beskyttet af imponerende stenhøfder, som stædigt og solidt tager imod, når havet viser tænder.
På stille dage har de dog en anden funktion, her er de nemlig fremragende at fiske fra, og et paternosterforfang agnet med sprællevende børsteorm er næsten garanti for fiskelykke. På både venstre og højre side af fyret strækker kysten sig indbydende og lokker enhver kystfisker med storfiskedrømme og gåpåmod. Her er meget dybt vand, og pladsen er en gammelkendt klassiker, når man går efter de helt store havørreder. På højre side af fyret og umiddelbart efter høfderne går der en lille bugt ind med meget dybt vand under land. Her består bunden primært af små rullesten, og havørreden går meget tæt under land.
Den virkelige topplads her ved Lindehoved ligger små 500 meter fra fyret, hvor kysten slår et knæk. Ud fra selve pynten er chancen for at finde fisk rigtig stor, måske fordi havørreden tager et hvil her, inden turen går videre op langs kysten. Der er store partier med blære- og savtang ud for pynten, og så løber der som regel en god strøm. Hvis man er til natfiskeri, kan denne pynt også anbefales.
Fortsætter man længere mod højre, udgøres bunden primært af små og mellemstore sten, men der kommer gradvist mere og mere sandbund jo længere væk fra fyret, man kommer. Der ligger også enkelte store sten i vandet, og de lader til at holde på havørreden. Når man har taget turen til Lindehoved Fyr, må man heller ikke snyde sig selv for at smide fiskestangen og blot nyde den skønne og særprægede natur på Helnæs. Der er store åbne vidder på Helnæs, hvor blikket kan få lov til at vandre. Især Maden, som er et stort strandengområde ud mod Lillebælt – det et er et fantastisk og spændende stykke natur.
Her får du en stribe af de bedste kystpladser på Vestfyn.
Fede kystørredpladser ved Sønderby Kling og Å Strand
Sønderby Kling og Å Strand er endnu en klassiker i det fynske havørredeldorado, som altid er god for store og undertiden mange havørreder. Der er to parkeringsmuligheder ved kysten. Vælger man den nordlige parkeringsplads ved Saltofte, er det første, der møder ens blik den imponerende Sønderby Klint til venstre for parkeringspladsen. Den står banket ned lodret mod kysten og tårner sig imponerende op mod himlen.
Det er naturligvis oplagt at forsøge sig her, men strækket hen mod klinten kaster undertiden også fine fisk af sig. Her løber et badekar langs med kysten, så her er det oplagt at fiske fra selve kystbredden. Da den store pynt kan være ganske velbesøgt, giver det god mening at fortsætte fiskeriet langs kysten i stedet for at klumpe sig sammen. På de næste to til tre kilometer langs kysten er baggrunden for fiskeriet stadig høje lerskrænter, der står blottede mod den smukke himmel bagved. Foruden den store pynt neden for Sønderby Klint ligger en anden stor pynt små 500 meter længere nede af kysten umiddelbart efter nogle gamle bunkerrester. Den er bestemt også en oplagt mulighed at fiske ud fra, og ellers er det et godt sted at gøre holdt og nyde den medbragte kaffe og madpakke.
Vælger man i stedet at parkere for enden af Å Strandvej, skal fiskeriet koncentreres mod højre. Mere specifikt er det der, hvor lerskrænterne begynder, at fiskeriet skal påbegyndes. Bunden er her mere sandet med tangskove indimellem, og pladsen er oplagt for fluefiskeren, der her har gode pladsforhold at kaste under. Generelt om fiskestrækket gælder det, at havørreden trækker op og ned af kysten, men at den i perioder koncentrerer sig i nærheden af de store pynter. Bunden er på hele strækket en rigtig leopardbund med sandpartier, sten og tangbælter, og der er en god dybde under land.
I virkeligheden kan det godt være hårdt for fiskepsyken at fiske ved Sønderby Klint, fordi der er tale om så stort et område. Ud over de to store pynter er der ikke tale om egentlige hotspots, som man kan fiske ud fra, og derfor kan fiskeriet undertiden godt virke lidt formålsløst. Der kan være langt mellem huggene ganske enkelt fordi havørrederne i reglen hellere spreder og fordeler sig frem for at klumpe sig sammen. Omvendt skal man ikke kigge længe på bundforholdene og fangstrapporterne fra området, før man atter fyldes af selvtillid. Og efterfølgende vil man helt uundgåeligt mærke den størst mulige tilfredsstillelse ved kast efter kast at præsentere sin flue, wobler eller blink.
Topsæson for pladsen er som hovedregel månederne marts, april og maj, hvor havørrederne spreder sig langs kysten. Til gengæld skal fiskeriet i de kolde måneder sandelig heller ikke underkendes.
Her er det forfatteren der fremviser et stykke sølvtøj fra Lindehoved.
Lækre kystpladser til havørred ved Weddelsborg
Weddelborgs Herregård ligger smukt omkranset af skov i den smukke vestfynske natur. Den er desværre lukket for offentligheden, men rundt om Weddelsborg halvøen, på både nord, vest og sydsiden, kan der praktiseres et fremragende kystfiskeri. Der er tale om et meget stort område, og det kan være særdeles vanskeligt at nå at fiske hele strækket på én dag. Af disse grunde kan man med fordel dele strækket op og eventuelt fiske det over flere dage. Dette giver mulighed for at affiske de enkelte områder lidt mere grundigt af, hvilket kan være ret fornuftigt, da der i dette område, alt afhængig af årstiden, kan være en tendens til at fiskene koncentrerer sig på bestemte småområder.
Starter man fiskeriet på den nordlige kystside af halvøen, også kaldet Husby Strand, bør man primært koncentrere fiskeriet i de kolde måneder. Bunden er kendetegnet ved at være meget sandet med partier af ålegræs og små stenrev. Enkelte store sten ligger der dog også spredt på havbunden, og de holder tit på fiskene. Her løber desuden flere små bække ud i havet, og det lokker naturligvis havørreden i den kolde tid. Man fisker mod venstre, da området mod højre, på grund af åudløbet i bunden af vi gen, er en fredningszone. Der kan vadefiskes eller fiskes fra land,og uanset om man er flue eller spinnefisker, så er forholdene ideelle at fiske under. Spinnefiskeren bør bruge lette agn i området da dybden er temmelig moderat.
Længere mod vest på selve hovedet af halvøen ændrer kystbilledet sig en del, både over og under overfladen. På selve kysten ligger der nu, i modsætning til det mere sandede område ved Husby Strand, store og små sten, som kan besværliggøre turen i waders.
Der er overhængende risiko for en arbejdsskade i form af forvreden ankel, hvis ikke man ser sig for. Under overfladen er der også sket en dramatisk ændring. Sten i forskellige størrelser er strøet ud over hele det kystnære område, og svajende tangskove står kilet fast mellem disse. Der er blevet meget dybere under land og selvom vadefiskeri ganske vist er muligt, er det ikke anbefalingsværdigt.
1. Revet ved Wedelsborg Hoved tiltrækker mange små byttedyr, som fx kan efterlignes med en fiskeimitation. Her er det en lille Zonker fra The Fly Co. 2. Lindehoved Fyr på Helnæs er et klassisk vestfynsk spot, og her går de store havørreder nogle gange meget tæt på land.
Lurende havørred på revet ved Weddelsborg Hoved
Toppladsen i dette område er et stort rev, der strækker sig et godt stykke ud i Lillebælt på den sydlige del af selve Weddelsborg Hoved. Her kan der træffes havørreder på begge side af revet, midt på revet og for enden af revet. Fisk revet grundigt igennem, da det næsten altid holder på fisk, og giv det gerne en lille pause, hvorefter man forsøger igen. Revet har, set med havørredbriller, primært to funktioner. For det første fungerer det som en oplagt rasteplads for
trækkende havørreder, der kan stå i strømlæ på siden af revet. For det andet er revet en magnet for fødeemner. De koncentreres netop her, og lokker dermed helt uundgåeligt havørreden til. Hvis der ikke er fisk i første forsøg, skal man altså ikke fortvivle, for fiskene vil helt sikkert være der anden eller tredje gang, man forsøger. Som et sidste krydderi til snapsen, skal det nævnes, at Weddelsborg Hoved undertiden er god for en rigtig fin kysttorsk, hvis forholdene ellers er til det.
Sydsiden af halvøen kaldes Weddelsborg. Her kan der parkeres direkte på stranden, hvorefter der fiskes mod højre. Strækket er på cirka tre til fire kilometer inden hovedet nås, og det holder fisk hele vejen. Bunden er på dette stræk en rigtig leopardbund med masser af sand, små og mellemstore rullesten samt svajende tangbuske. Der er en god dybde under land, og havørreden følger tit med helt ind under land. Derfor er der en god fidus i at fiske fra vandkanten, mens man langsomt bevæger sig vestpå. Skal man fiske i havstokken, vil jeg anbefale, at man udser sig et afgrænset område med lovende bundforhold og fisker forholdsvis stationært i dette område.
Spændende fisketimer ved Gals Klint
Gals Klint er en af de mest spændende og artsrige pladser på hele Vestfyn. Det første, man erfarer, når man fisker ved Gals Klint, er den meget store dybde, der skærer helt tæt på land. Det siger næsten sig selv, at der her er chancer for at få fat i en af de helt store sildeædere, som i skjul af tangbusken jager sildestimerne og måske et flaksende blink eller wobler.
Der er tre mulige udgangspunkter for at starte fiskeriet ved Gals Klint. Enten vælger man at parkere på den nordlige side af halvøen ved Søbadvej, hvorfra der er en kort spadseretur ned til kysten. Er man ude efter de rødplettede flade, så er der en god mulighed for at rigge brændingsgrejet til her. Forfanget kan uden større besvær svinges ud på 10 meters dybde eller mere selv med mindre kraftigt grej, og det giver alle tiders mulighed for lidt lir i stangtoppen.
En anden mulighed er at parkere ved Gals Klint Camping og gå det sidste stykke ned til kysten. Lige neden for ligger der tit mange både opankret, og fiskeriet er for det meste ikke muligt her. I stedet fortsættes der langs kysten til venstre, hvor det egentlige fiskeri påbegyndes. Neden for klinten er der en meget spændende kyststrækning, hvor der som tidligere nævnt er stor dybde tæt på land. Bunden består af en blanding mellem store og små sten, der er spredt ud i havstokken med nænsom hånd. Her er også små partier med sandbund og store totter af sav- og blæretang, der svajer frem og tilbage i Lillebælts stærke strøm. Fiskeriet omkring de små stenrev på strækket er næsten altid en succes.
Den sidste mulighed er at parkere ved det smukke slot Hindsgavl, hvorfra der er en lille gåtur i skøn vestfynsk natur. Velankommet på kysten bør fiskeriet koncentreres om området mod højre. Der er tale om nogle anderledes bundforhold i forhold til dem ved Gals Klint, da området huser mange små og store muslingebanker. Disse kan der med fordel vadefiskes på, men vær alligevel varsom, da der både kan være meget strøm og ikke mindst huller her. Det skal dog pointeres, at den stærke strøm i Lillebælt krydret med de store dybder netop gør stedet oplagt, hvis du drømmer om en megaørred i sommernatten.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2009
maj 6, 2025 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri
Dragør Sydstrand er en skøn plads til hornfisk her i maj måned, især med det lette grej. Det kræver dog at man ikke er bange for at vade…
Hornfiskens fightegenskaber indbyder til ultralet udstyr, men problemet er, at dens hårde næb gør det svært at sætte krogene. Heldigvis er det super let at bruge silketråd i stedet. Læs mere om hvordan man gør her.
AF GORDON P. HENRIKSEN
HORNFISK anses af nogle som en uinviteret forårsgæst; måske endda en decideret pestilens. Men det er vi mange, der er uenige i. For mig er det ikke rigtigt forår, før den første hornfisk danser i overfladen for enden af min line.
Jeg værdsætter jagten efter store og svære fisk, men alligevel synes jeg, at hornfisken fortjener anerkendelse. Den har nemlig masser af underholdning at byde på, og så er den relativt let at fange i store mængder. Og så kan den fiskes side om side med kammeraterne eller familien – gerne på en solskinsrig forårsdag. Hertil kommer, at den smager forrygende røget eller vendt i rugmel samt stegt på panden. Hvis det ikke alt sammen er noget, der kan sprede lystfiskerglæde, så ved jeg ikke, hvad der kan.
Vil du have maksimal fiskeglæde ud af dine hornfisk er opskriften simpel: UL hjul i størrelse 15/1500, 0,10 mm fletline og 6 fods stænger med kastevægte op til 6 gram kombineret med lette blink og »silkekroge«.
Efter hornfisk på den sjoveste måde
Udfordringen ligger i at finde den måde, hvorpå man får mest mulig underholdning ud af væsenet med det pudsige udseende. Hornfisk er uden tvivl sjovest at fange på så let grej som muligt, men problemet er, at bløde stænger har for svært ved at bore krogen fast i fiskens hårde næb. Netop derfor er det smart at bruge silkekroge.
For dem der ikke kender silkekrogen, kan det fortælles, at de er et alternativ til traditionelle kroge, og de kan købes i de fleste grejbutikker. De består af løkker af små fine silketråde, som sætter sig godt fast i hornfiskens tænder. Man skal blot være opmærksom på, at man ikke skal give modhug i traditionel forstand, men bare lade hornfisken hugge stille og roligt, mens man fortsætter indspinningen.
I stedet for den 9 fods stænger og 18 grams blink jeg ofte bruger, har jeg medbragt min lille UL stang samt små blink på 5-8 gram rigget med silketråde, der kom med på årets faste hornfisketur med gutterne. Min kammerat Søren Lodberg var helt på bølgelængde med ideen. Han havde nemlig også det helt lette udstyr med.
Hornfisken – havstokkens balletdanser – er et studie i skønhed.
Hornfisk kan fanges på mange måder
Den årlige hornfisketur med klubben er faktisk en lidt useriøs konkurrence blandt mig og tolv af mine kammerater. Og jeg må med det samme tilstå, at det ikke lader til, at hverken Søren eller jeg skal vinde. Ham der fisker med den stive kyststang og det grønne Jensen Tobis blink rigget med linestump og trekrog – ja, han river i perioder den ene fisk ind efter den anden. Men selvom vi fanger lidt færre fisk end ham, har vi det helt sikkert sjovere. For hver gang en hornfisk hugger, sætter dens tænder sig perfekt fast i silketråden, og min lille 6 fods å-stang krøller fuldstændig sammen.
Den spinkle stang forbliver bøjet og spændt, mens bremsen på det lille hjul er stillet så tilpas let, at hornfisken får hjulet til at synge min yndlingsmelodi, hver gang den udfører sine udløb og luftakrobatiske undvigemanøvrer.
Havstokkens balletdanser, mener jeg, at den gode gamle Jens Ploug Hansen kaldte dem. Fighten er selvfølgelig langt fra det samme som at fighte en sejlfisk ombord på en mexicansk Big Game båd. Men solstrålerne, den spændte stang, lyden af bremsen og hornfiskens eksotiske udseende samt luftakrobatik, bringer alligevel associationer om sydens mere dramatiske fights – og det gør bestemt ikke noget. Det er faktisk lige det, man trænger til efter en kølig vinter præget af forfrosne fingre, termokander og is i stangøjerne.
I år har vi valgt Dragør Strand som målet for årets hornfiskebegivenhed. Her er både rigeligt med fisk og masser af plads. Efter en god dyst, hvor alle har fået fisk – nogle flere end andre, vader vi tilbage mod bredden, hvor der skal uddeles præmier, drikkes et par kølige og ryges et par hornfisk. Et par af de andre driller Søren og jeg med vores spinkle stænger, men vi er ikke i tvivl. Det er nøjagtig de samme stænger og lette blink rigget med silketråde, der skalmed til næste års hornfiskedyst.
Her er der forfatteren med en hornfisk taget på let UL-grej. En metode der helt klart kan anbefales til at få maksimal fiskeglæde ud af sine næbdyr
Grejet til UL-fiskeri efter hornfisk
Stængerne til dette fiskeri kan næsten ikke blive for lette, så længe man benytter silketråd i stedet for kroge. Lange stænger på ni fod kaster længst, men med en kort UL-stang på seks fod kan man virkelig mærke hornfisken for enden af linen. Hjulet skal være passende lille og let, men det skal dog have en vis linekapacitet, da der gerne må kastes langt, og hornfisken altså sagtens kan tage udløb… En tynd fletline på fx 0,10 mm er et godt valg, da der så kan ligge en del line på spolen. En høj udveksling er også en fordel, da man faktisk ikke kan spinne for hurtigt ind, når det angår hornfisk.
Med hensyn til blink er klassikere såsom Filur, Fight, Flash. Tobis og Toby alle gode valg. Hornfisk har altid været glade for slanke blink, men den lange silketråd giver også blinket en længere profil. Silketråden kan desværre virke lidt som halen på en drage og give blinket en mindre livagtig gang, end hvis man havde en krog på. Til gengæld har lettere blink, en meget mere livlig gang i vandet end deres tungere fætre. Kastene bliver desværre ikke så lange med UL-grejet, men så længe der er fisk i området, er det ikke rigtigt et problem. Silketrådene fås i et stort udvalg af farver, så også her er der mulighed for at eksperimentere lidt. Jeg foretrækker den røde og gule.
Hornfiskepladser på Amager
Sydenden af Amager har mange fine hornfiskepladser, der alle ligger inden for rimelig afstand fra storbyen. Der er store arealer med lavt vand og skiftende bælter af sand og tang, hvor hornfisken samler sig for at gyde. Der kan også være en del strøm, hvilket jo altid er en fordel, når man er ude efter næbdyr.
Kongelunden er en god plads, og den kan med lethed nås, ved at stille bilen på parkeringspladsen for enden af Kalvebodvej. En anden god plads – og det var dér sidste års klubtur gik til – er
Dragør Sydstrand. Parkér i siden af vejen på Søndrestrandvej, der hvor der findes en parkeringsplads med en iskiosk, eller plant alternativt bilen i siden af vejen ved den store række træer. Fælles for disse pladser er, at der er forholdsvis lavt, og at der skal vades rigtig langt ud. Og enkelte steder kan vandet komme lidt tæt på vaderskanten, hvis man skal helt ud på de yderste revler. Der er god plads til mange mennesker, og fiskene kommer ganske tæt på, så man kan stort set kaste i alle retninger, når først, man er vadet ud. Vi var en lidt større gruppe af sted sidste år og havde slæbt en flydering med ud, som fungerede som opbevaring til et par ekstra stænger, lidt snacks og en køleboks med kølige drikkevarer. Den teknik kan til hver en tid anbefales, når der står hornfiskehygge på menuen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2009
Der skal vades langt ud – og langt ind igen når man fisker hornfisk på Dragør Sydstrand. Her er det et par af gutterne, der bruger mere almindeligt hornfiskegrej i form af ni fods stænger og 18 grams blink.
apr 26, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Moesgaard Strand er en klassisk plads i kort afstand fra Århus. Her Jacob Juul med en flot havørred.
Danmarks næststørste by huser et stort antal kystfiskere, og heldigvis for dem er der masser af super kyststrækninger på nært hold af byen. Her serverer Lars Christian Bentsens otte af Århusbugtens bedste pladser på et sølvfad.
AF LARS CHR: BENTSEN
ÅRHUSBUGTEN er mulighedernes land, og spændende havørredpladser ligger som perler på en snor – mange af dem en kort biltur fra hinanden. Århusbugten kan ligeledes byde på gode forhold ved langt de fleste vindretninger. Mange af pladserne kan ydermere nås med bus, hvilket jo ubetinget er en fordel for de, som ikke ejer bil.
Kystpladser til havørred i Århusbugten og langs det sydlige Djursland
Efter havørred ved Moesgård Strand
Moesgård Strand er en af de helt klassiske pladser omkring Århus. En kort bustur fra Århus centrum med rute 19 bringer dig til Moesgård Strand. Små 500 meter syd for parkeringspladsen, hvor bussen har endestation, løber Giber Å ud i havet.
Giber Å er en fin lille skov-å, som ikke byder på det mest spændende fiskeri, men en gåtur en tidlig morgen i december kan afsløre gydende havørred. Ved udløbet skal fredningszonen naturligvis respekteres – der er tale om en helårsfredning. Det vil altså sige, du skal yderligere 500 meter mod syd, før du lovligt kan fiske. Det passer fint med, at det er her det mest spændende område begynder. Stranden slår et markant knæk ud mod øst, og herfra kan du begynde fiskeriet. Der bliver fanget fisk på Moesgård Strand året rundt, men det mest interessante fiskeri foregår, i mine øjne, i det tidlige efterår, hvor mange fisk samles på stranden, mens de venter på at trække op i Giber Å.
Fiskeriet kan være, og er oftest, svært, og der er dage, hvor man ser flere, store havørreder rulle i overfladen uden at opleve kontakter. Pladsen kan selvfølgelig også nås med en bil, hvor man kører gennem skoven, drejer fra mod Skovmøllen, og derefter umiddelbart drejer af til højre ad grusvejen. Her kører man et stykke gennemskoven til parkeringspladsen, og herfra er der en kort gåtur til stranden. I området er der i øvrigt en række andre, fine lokaliteter, som er knapt så besøgte som Moesgård Strand – prøv fx Abelshoved eller Ørnereden.
Tommy Silberg poserer her med en skøn efterårs ørred på 60 centimeter fra Lushage ved Ebeltoft.
– En af Århus Bugtens mange fine pladser
Et fint havørredfiskeri tæt på Århus by
Den Permanente ligger endnu tættere på byen, og kan uden problemer nås på cykel. Stranden er ikke så charmerende, og der er ikke tale om vild natur, idet man mod syd har udsigt til badeanstalten samt havnen, og i bagkastet løber jernbanen. Skal man nå opvasken inden svigerfamilien kommer til eftermiddagskaffe, så er der alligevel mulighed for en hurtig smuttur på kysten, så den værste fiskefeber kan kureres.
Ved Marienlund køres ned gennem skoven, og ved vandrerhjemmet parkeres bilen. Derfra er man hurtigt i vandet. Er man på cykel er der en fin cykelsti langs stranden. Og man skal ikke lade sig snyde at nærheden til byen – der fanges en del fisk på Den Permanente. Primært om vinteren og i sommernatten, men der er ingen tvivl om, at man kan have et fint forårsfiskeri også.
Kystørred ved Vosnæs Pynt
Vosnæs Pynt ligger nord for Århus, og er endnu en af Århusbugtens klassiske fiskepladser. Fra hovedvejen mod Rønde drejer man mod syd (til højre) mod Vosnæsgård, og ved T-krydset drejer man mod venstre. Ca. en kilometer ned ad vejen går en grusvej mod syd – her parkeres i vejkanten. Tag hensyn til trafikken og parker så langt inde i rabatten som muligt. Nu venter en hurtig gåtur på omkring 1,5 kilometer, før man er ved stranden. Til gengæld er Vosnæs Pynt et spændende og varieret fiskeområde med mange muligheder, masser af små pynter og rev hele vejen rundt om den store knold, der udgør pynten. Følger man stranden mod nord (nordøst) ender man ved Hundshøj, hvor man også kan vælge at parkere bilen. Så fortsætter man bare ned ad Vosnæsvej til vejen drejer skarpt mod nord, og her er en lille parkeringsplads. Herfra er der en kort gåtur til selve Hundshøj, og hele stykket mellem Vosnæs og Hundshøj er spændende fiskevand, der holder fisk året rundt.
Mod vest ligger en stor, lavvandet vig, der ind i mellem kan huse en fisk eller to over det lave vand – særligt når børsteormene sværmer. Klatrer man op på skrænten får man et fremragende overblik over pladsen, og en smuk udsigt over Århusbugten.
Havørred ved Følle Strand
Følle Strand rammer man, hvis man fortsætter langs stranden, og på vejen passerer man flere små pynter, som nok kan være et kort besøg værd ind i mellem, men hvor man næppe kan få mere end en time eller to til at gå. Selve Følle Strand ser ikke vanvittigt spændende ud, men tag ikke fejl – der kan være rigtig godt langs hele stranden fra Mågeøen i vest til Følle Vig i øst. I Følle Vig løber Følle Bæk ud, hvilket resulterer i en fredning fra 16. september til 15. marts.
Hele strækket kan holde fisk, særligt i foråret, hvor stimer af havørred trækker rundt langs stranden. Flere timers resultatløst fiskeri kan pludselig afløses af en times intens action. Børsteormssværmningen kan være ret intens ved Følle Strand, og det betaler sig at lytte til jungletrommerne!
Denne velkonditionerede havørred på knap tre kilo fangede Jacob Juul i Knebel Vig en sommerdag. Fluen var en Pattegris.
Havørred & historiens vingesus
Kalø Slotsruin er et utroligt smukt og varieret fiskeområde. Fiskeriet er godt året rundt, men som alle andre steder i landet er det nok bedst i foråret. Den mest spændende del af pladsen er helt ude på sydspidsen af halvøen, men man kan blive positivt overrasket over de store, lavvandede områder, der begynder helt inde ved parkeringspladsen. En flue fisket langsomt over bunden kan være rigtig effektiv på de stimer af havørreder, der trækker rundt i Kalø Vig.
Det fine ved Kalø Slotsruin er, at man kan finde en behagelig vindretning, næsten uanset hvor det blæser fra. Slotsvigen umiddelbart vest for dæmningen er et stort, lavvandet område, med et dybt, stort hul i midten, som nok er ti kast værd ind i mellem. Skulle fiskeriet være sløvt, så kan man altid fornøje sig med en gåtur op på knolden og beundre de fantastiske ruiner efter Erik Menveds borg fra 1300-tallet. Selv de store sten, der ligger som belægning på dæmningen stammer fra middelalderen. Ikke langt herfra, mod øst, ligger Nappedam Bådelaug, og parkerer man her, er der blot et stenkast ned til stranden, hvor man igen har fin adgang til store, lavvandede områder, der bestemt ikke er uinteressante at fiske på. Umiddelbart vest for Nappedam skal man være opmærksom på et helårligt fredningsbælte ved Kolås udløb, der faktisk omfatter hele den nordøstlige del af Egens Vig. Særligt på den sydlige del af halvøen har man fra toppen af de stejle skrænter et fantastisk overblik over kysten, og en fantastisk udsigt til alle sider. Rute 123 Kalø.
Efter trækkende havørredflokke ved Egens Vig
Egens Vig er den næste plads man kommer til på vejen rundt i Århusbugten. Østligt i vigen ligger en markant pynt, som hedder Hundshoved. Vær opmærksom på, at ovennævnte fredningsbælter omfatter den nordlige halvdel af Hundshoved. Fra Hundshoved og ind i den sydøstlige del af Egens Vig er der dels et stort, lavvandet område, som bliver helt blotlagt ved lavvande. Presser vinden yderligere vand ud af bugten, kan man uden problemer vade helt ud til kanten af det dybe vand.
Fiskeriet minder meget om Følle Strand, idet man helt tydeligt fisker på trækkende stimer af havørred. Ved selve Hundshoved kan man også, med lidt påpasselighed, finde ud til dybere vand.
Tommy Silberg lægger hårdt pres på en havørred ved Lushage.
Fint havørredfiskeri i Knebel Vig
Knebel Vig er måske en af de allermest kendte pladser i Århusbugten. Dens fantastiske ry er nok mest grundlagt i midten af halvfemserne, hvor fiskeriet virkelig var fantastisk i vigen. Fiskeriet er bestemt stadig godt, men ikke det eventyr, som vi havde i halvfemserne.
Knebel Vig er Århusbugtens klassiske vinterlokalitet, og kan i perioder holde på stimer af grønlændere. Fiskeriet er faktisk godt stort set hele vejen rundt i vigen, og der er adgang til fiskepladserne flere steder. Kører man i Vrinners mod Rolsøgård, som er den store herregård, der ligger ved nordsiden af vigen, kan man parkere langs grusvejen kort efter man drejer til venstre ved selve herregården. Respekter gårdejerens behov for at komme forbi med landbrugsmaskiner, og ikke mindst den private ejendomsret. Da det tidligere har været et problem, vil jeg understrege, at det ikke er tilladt at gå ind over den nordlige arm, der lukker vigen. Parkerer man her i kanten af vejen har man et meget spændende område at boltre sig på. De lavvandede områder i den nordøstlige del af vigen kan ind i mellem holde på havørreder under børsteormssværmningen, men ellers er det mest interessante fiskeri mod vest. Inde i selve vigen kan der fanges fisk hele vejen ud mod spidsen.
Spidsen i sig selv er en spændende plads, og langs ydersiden af den nordlige arm kan der fanges fisk, faktisk lige så langt man orker at gå. De mange muligheder for parkering i kort gåafstand fra vandet indbyder til at besøge en række forskellige steder i vigen, og det er ofte en sådan rundtur, der resulterer i fisk.
Mange fine havørredspots ved Helgenæs
Helgenæs lukker Århusbugten af mod øst, og byder på end sand mangfoldighed af spændende fiskepladser. Fra Knebel Vig og syd på mod Helgenæs passerer man en perlerække af fine fiskepladser – ikke mindst endnu en klassisk vinter- og forårsplads: Begtrup Vig. På vejen mod Helgenæs kører man over den smalle landtange Dragsmur, der forbinder Helgenæs med Mols – et fantastisk lille stykke natur, der nok er en times fiskeri værd.
På Helgenæs er der gode fiskepladser hele vejen rundt, men her skal fremhæves to – nemlig Sletterhage og Lushage. Sletterhage er en stenet kyststrækning, hvor ganske dybt vand skærer tæt på land. Ud over havørred, kan man også her nyde et godt fiskeri efter fladfisk, hvad de mange tyske og hollandske fisketurister også har fundet ud af. Maj måned byder Helgenæs på et fint fiskeri efter hornfisk.
Sommerens natfiskeri kan være rigtigt godt her, og i maj måned trækker store stimer af tobis rundt, og i halen af dem jagter havørreden! Det skal understreges, at hele vestsiden af Helgenæs er fint fiskevand, som er præget af stenet strand med mange små pynter og rev. Det mest spændende fiskeri har man i det sene forår/tidlige sommer samt natfiskeriet i højsommeren. Fortsætter man rundt om Sletterhage, længere mod øst, er den næste markante pynt man rammer Lushage. Også ved Lushage skærer dybvandskurven tæt inder under land, og både nord og vest for Lushagen er der gode chancer for spændende fiskeri. Hele strækket mellem Lushage og Sletterhage er spændende fiskevand.
Som mange andre steder i landet er fiskeriet i Århusbugten bedst i foråret, og som pladserne ligger, har man som fisker stor fordel af at kunne besøge mange fiskepladser på en dag. Særligt i det tidlige forår, hvor fiskeriet i højere grad end senere er præget af små stimer af havørred, er det vigtigt at opsøge fisken. Dels selvfølgelig ved bevægeligt fiskeri på de enkelte pladser, men også ved at besøge flere pladser på en dag. Flere af pladserne i Århusbugten mister pusten henover sommeren, en årstid hvor fiskeriet typisk er bedre langs Djurslands yderkyster. Dog er Helgenæs en fin sommerplads, ligesom også Moesgård Strand periodevis tiltrækker virkeligt store havørred i højsommeren. De mange vige og generelt afskær-mede kyster gør det meste af Århusbugten oplagt til flyderingsfiskeri.
God tur efter havørred til Århusbugten
Artiklen blev oprindeligt publicerer i Fisk & Fri 3/2009
apr 23, 2025 | Artikler, Fiskeri efter hornfisk, HORNFISK, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Med silketråd på både blink og på ophænger er der chance for dobbelt op på hornfisk.
Kan du huske den gang jeg fik to horn i et kast? Den sætning har min ven skulle lægge øre til i efterhånden nogle år. Følg med her så vil jeg guide dig til et simpelt, men effektivt takel, der vil sikre dig flere hornfisk i fiske galejen end sidemakkeren.
AF BUSTER NØHR
Det er forår og turen går til Nyborg. Min ven og jeg er på vej til årets første hornfisketur. Hornfisk har en helt særlig plads i mit lystfiskerhjerte for selvom kalenderen har sagt forår længe, så er det først rigtig forår, når forårssolen får mig til at knibe øjnene sammen bag polaroidbrillerne, og min stang er blevet pyntet med ”hornpalietter”. Billedet nedenfor venstre er et dårligt billede, men et godt bevis på at taklet virker. To horn i et træk!
Vi får rigget stængerne til og placerer os som vanligt med et par stanglængder imellem os. Jeg skal lige til at tage det første kan, men en hånlig latter fra min vens side får mig til at afbryde kastet lige inden min finger slipper linen, så min gennemløber ender med at lave en maveplasker på vandoverfladen. Har du selv hæklet det julepynt der? – lyder det, da han ser taklet hænge ned fra stangtoppen. Jeg argumenterer så godt jeg kan for dets fangstpotentiale, imens han griner videre, men pludselig forstummer latteren og hans blik skifter fra smilene skepsis til bekymring, da det går op for ham at min oprustning potentielt kan fange to hornfisk ad gangen.
Vi fisker begge med et gennemløbsblink, da erfaringen siger os, at hornfisk har en sød tand, hvad angår blink, der roterer i et spinstop. Ligeledes fortrækker vi silketråd, da fejlkrogede fisk ikke tæller i vores indbyrdes konkurrence.
Dobbelt op på hornfisk med to gange silketråd på taklet.
Dobbelt op på hornfisk – sådan gør du
Valget af blink er faldet på en OGP snurrebassen no. 7. Den vejer ca. 25 gram og kaster fint, men vigtigst af alt, så roterer den lystigt under spinstoppet. En halv centimeter foran gennemløberen sidder et flådstop. Flådstoppet sikre at silketråden forbliver i nærheden af blinket selv når det daler mod bunden. Hvis ikke flådstoppet var der, ville den lette silketråd potentielt forskyde sig væk fra blinket i et spinstop. Jeg ville kunne mærke hornfiskene ”slå” til blinket, men aldrig ”kroge” dem, da silketråden hurtigt ville ende med at hænge 60 cm centimeter bag blinket.
Cirka 35 cm foran blinket sidder endnu et flådstop. Foran det sidder en række perler. Efter dem er der en ophænger kunde – også kaldet en dropper loop. Foran den sættes endnu en række perler med et flådstop foran. Ophænger knuden danner en løkke der skal være 5 cm lang. På den løkke påføres en knudebeskytter. Det gøres lettest med en lille boilienål. Herefter monteres en enkelt silketråd i ophængerknudens løkke, ved at lasso den om sig selv – også kaldet et slyngstik. Herefter føres knudebeskytteren hen over de første 5 mm af silketråden.
Hele herligheden afsluttes med en svirvel – gerne så lille som mulig. Taklet laves af monofil line i 0.40 fx nylon eller flourocarbon. 0.40 mm er unødvendigt stærkt, men det giver en stiv ophængerløkke, der forhindrer kludder langt bedre end tyndere line ville gøre. Perlerne på hver sin side af ophængerknuden skaber en yderligere markant vinkel på knuden, der i sidste ende forhindrer kludder. Derudover fungerer perlerne som ekstra attraktion. Det er langt mindre kompliceret end det lyder. Det færdige taklel ses på billedet herover.
Sådan laver du hornfisketaklet:
- Klip et stykke 0.40 monoline på ca. 65 cm.
- Bind en svirvel på monolinen
- Påfør et flådstop og før det helt op til svirvlen
- Påfør fem perler, og før dem op til flådstoppet
- Bind en ophængerknude, der skaber en 5 cm lang løkke
- Påfør yderligere fem perler
- Påfør endnu et flådstop, og før det op så perlerne fikseres nær knuden
- Før endnu et flådstop på linen, og før op nær det i punkt 7
- Påfør dit fortrukne gennemløbsblink
- Påfør endnu en perle
- Afslut tacklet med en solid-ring fx, hvori silketråden monteres.
- Herefter trækkes flådstoppet, fra punkt 8, ned så det sidder 5 mm foran blinket
- Flådstoppet med de fem perler (punkt 3 og 4) trækkes ned så perlerne fikseres ovenover ophængerknuden.
Sådan sættes flådstoppet på ophænger løkken. Selve silketråden monteres “loop to loop”, hvorefter flådstoppet køres tilbage og låser/semi-fikserer silketråden:
Materialet til hornfisketaklet:
Monoline ca. 0.40 mm, en svivel – fx Owner W crane svivel str. 18/20, flådstop – fx SFG flådstop str. M, knudebeskytter – fx Stonfo knudebeskytter str. M, perler – fx Stonfo Soft Glow Beads Ø6, solid ring – fx Owner Solid Ring Micro str. 5,5mm, Silketråd , Gennemløbsblink og en agnnål/boilienål fra eksempelvis Zebco, Prologic eller Korda
apr 11, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
Mickey Finn, Wolly Bugger og Muddler Minnow er gamle klassikere, som de fleste kender til. Men der er sket meget siden disse fluer så dagens lys, og i dag er det nogle andre fluer, der fylder æskerne hos mange kystfiskere. Her giver Rasmus Ovesen dig en oversigt over nogle af de mest populære nymoderne klassikere og fortæller historien bag dem.
AF RASMUS OVESEN
KYSTFLUEFISKERE har en tendens til at gå op i fluetyper og mønstre med en særlig iver, og få emner indenfor kystfluefiskeriet diskuteres så intenst og med de samme – nærmest religiøse – undertoner som selve fluevalget. At der ikke er noget mærkeligt ved dette er imidlertid indlysende, for det er utrolige mængder inderlige forhåbninger, som knyttes til den lille flue for enden af forfanget. Og uanset de bagvedliggende fornuftsbetragtninger, afhænger meget af den afgørende og højt værdsatte intensitet og tilstedeværelse i fiskeriet af netop tiltroen til fluen.
Fluevalget er dermed et individuelt tillids- eller trosspørgsmål, men samtidig – og mindst ligeså tankevækkende, er det en universel brugerdrevet udvikling, hvor især den almene interaktion fluefiskere imellem dikterer tendensen. Helt grundlæggende er fluefiskere nemlig påvirkelige sjæle, der til stadighed søger at reducere intensiteten og omfanget af fluefiskeriets mange usikkerhedsmomenter – heriblandt det til tider svære fluevalg. Af selvsamme grund er det, som fluefisker praktisk talt umuligt ikke at lade sig påvirke af, hvad andre – især de succesrige – kystfluefiskere opmagasinerer i deres flueæsker.
En tilsyneladende sikker vej til succes er jo at fiske med præcis de samme fluer, som dem, der øjensynligt fanger fisk. I den kollektive, vekselvirkende og til tider ret tilfældige, erfaringsproces, som opstår kystfluefiskere imellem, finder en strømlining af fluevalget sted. Hvorvidt det bærende udviklingsprincip så er hype, trends, modeluner eller reelle fangstegenskaber, er en diskussion, som jeg nok bør undlade at komme nærmere ind på her. Faktum er dog, at enkelte fluer over tid vinder bredt indpas, og at nye kystklassikere opstår som en direkte følge heraf.
Her har Rasmus Ovesen bundet sine personlige versioner af de ti fluer, som ifølge ham, har opnået status som nykystklassikere. Fra venstre ses Brenda, Kobberbassen, Glimmerrejen, STF Baitfish, Honey Shrimp, Flammen, Fyggi, Pattegrisen, CTL Nandu og Grå Frede med Blodtud.
Vi kender alle de klassiske kystfluer såsom Mickey Finn, Red Tag Palmer, Muddler Minnow, Big Hole Demon, Wolly Bugger med flere – fluer, som alle har deres udgangspunkt i den amerikanske streamerkultur, men som for mere end 40 år siden blev transplanteret til en dansk kontekst. De har alle bevist deres værd ved de danske kyster, og de er stadigvæk i høj grad i brug den dag i dag. Sidenhen har fluer såsom Magnus, Juletræet, Grå Frede, Sort Cigar og flere andre kystfluer med dansk oprindelse vundet indpas, præget de danske kystfluefiskeres fluevalg og opnået status som klassikere.
I det følgende skal vi se lidt nærmere på en række af de fluer, som en ny generation af kystfluefiskere inden for de sidste 10-15 år har taget til sig og populariseret. De kan med rette kaldes for neo-klassikere, og det er en række fluer, du bare må have i æsken – hvis du altså vil være med påmoden…
Masser af liv i fluen på CTL Nandu
CTL Nandu er skabt af Henrik Leth – en fluefisker der blandt de lokale på Randers egnen går for at fange flere fisk end en garnfisker! Henrik fisker store dele af året med denne flue – blandt andet på Djursland og i mundingen af Randers Fjord, og med hans omdømme og ry, er det ikke overraskende, at rigtigt mange fluefiskere – især i det jyske – har taget netop denne flue til sig. Takket være nandu palmerhacklet er denne flue fantastisk livlig i vandet, og grundet de syntetiske kropsmaterialer har den en helt særlig aura og tilstedeværelse i vandet. Den kan imitere alt fra rejer, til kutlinger og børsteorm, og den fisker rigtig fint hele året rundt.
Imiter småfisk med STF Baitfish
STF Baitfish er endnu en imponerende og tillidsvækkende flue fra kronjyske Morten Valeurs fluestik. Den kræver en del finesse og koncentration ved fluebindingsstikket, men det endelige resultat er alle anstrengelserne værd. Fluen, der alt efter farvevalg, imiterer alt fra kutlinger, til ålekvabbeyngel og små sildefisk, har en meget naturtro profil i vandet, og kombinationen af det relativt tunge epoxyhoved og det pulserende kropsmateriale gør, at fluen er særdeles livlig i vandet. STF Baitfish fisker godt året rundt, men særligt i foråret, sensommeren og det tidlige forår kan denne flue være helt uovertruffen.
Grå Frede med Blodtud kan efterligne alt og intet på en gang. Dens effektivitet består i den levende og gennemskinnelige krop kombineret med et fikspunkt i hidsige farver. Samme koncept ses i mange andre effektive kystfluer såsom Cutthroat Kutling og Polar Magnus.
Kystflueklassikeren til havørred – Grå Frede med Blodtud
Grå Frede med Blodtud er en videreudvikling af Peter Løvendahl og Lars Meinckes efterhånden legendariske kystflue Grå Frede – en flue som ikke uden grund har slået massivt an blandt danske kystfluefiskere. Fluen har en klassisk Wolly Bugger-profil og emmer i al sin umiddelbarhed af effektivitet og fiskbarhed.
Ligesom mange af de tidlige klassikere, er Grå Frede med blodtud en allround flue som ikke imiterer et bestemt byttedyr, men som med lidt god vilje kan gå for at være alt fra en reje til en kutling. Den fiskes mest effektivt i små kontante ryk med korte pauser, hvor kuglekædeøjnene får lov at tynge fluen en anelse nedefter i vandsøjlen. Fluen fisker fint året rundt, men er i særdeleshed farlig i sommerhalvåret.
BRENDA er Ove Monradsens videreudvikling af en anden særdeles velfangende kystflue nemlig Omøbørsten. Ligesom Omøbørsten imiterer Brenda de børsteorm, som sværmer i det tidlige forår, og som havørrederne har så stor smag for. Fluen har dog et så universelt udtryk over sig, at den også sagtens kan gå for at være både en kutling, en ulk eller yngel af ålekvabbe. Af denne grund fisker mange – især fynske og kronjyske – kystfluefiskere året rundt med netop denne flue.
Kropshacklerne giver fluen fylde, profil og stabilitet, og så er der et utroligt farvespil i fluens pjuskede dubbingkrop. Det tunge guldhoved giver fluen dens levende og let-jiggende gang i vandet, som er medvirkende til at gøre den til den effektive allround kystflue, den er. Som bonusinformation kan nævnes, at fluen vist for øvrigt har fået sit navn, fordi titelmelodien fra Beverly Hills 90210 kørte i baggrunden, da fluen skulle navngives…
Henrik Agerskov der bl.a. står bag A.Jensen fluegrej, er også manden bag den ultrarealistiske flue: Honey Shrimp. Her ses han med et fint eksempel på hvad fluen kan bruges til
Den perfekte rejeimitation – Honey Shrimp
Honey Shrimp er uden tvivl en nyklassiker på de danske kyster. Og det er ikke mindst fordi netop rejefluer i al almindelighed er enormt populære blandt dagens kystfluefiskere (og kystørreder). Henrik Agerskov står bag denne eminente, livlige og meget naturtro rejeflue, som har vundet stort indpas blandt danske kystfluefiskere de seneste år – måske netop på grund af fluens åbenlyse realisme. Bundet rigtigt og med den rette belastning, er denne flue blandt de mest livagtige, forførende og realistiske rejeimitationer overhovedet. Og da fluen fisker med krogbøjningen opad, kan den fiskes meget langsomt, tæt henover ålegræs, sten og blæretang og sidst, men ikke mindst helt inde på lavt vand, hvor havørreden ikke så sjældent søger sin føde.
Eneste minusser ved denne flue er, at den er tidskrævende at binde, da belastningen skal være helt rigtig førend fluen går hensigtsmæssigt i vandet, og at de ellers så livlige og realistiske gummiben kan have en tendens til at vikle sig rundt om krogbøjningen eller filtre.
Et forføreende spayhackle på en fantastisk rejeflue
Pattegrisen er en af de mest hypede og omtalte nyklassiske kystfluer overhovedet, og den er derfor svær at komme udenom. Ophavsmanden til fluen er den højtagtede fynske kystfluefisker Claus Eriksen, og han har med udgangspunkt i Øland Spey Shrimp kreeret denne yderst livlige og tillidsvækkende rejeimitation. Fluen er ikke blot særdeles livagtig og pulserende, den er også utroligt synlig i vandet og udgør en god solid mundfuld for enhver sulten havørred. Pattegrisen fanger rigtigt mange fisk landet rundt, men der er efterhånden også virkeligt mange kystfluefiskere, som fisker med netop denne flue. Det giver alt andet lige en mere imponerende fangstrate. Eneste minusser ved fluen er, at de lange speyhacklefibre kan have en tendens til at filtre, og at selvsamme speyhacklefibre, på grund af deres længde, kan påvirke fluens krogningsegenskaber negativt – særligt på kolde eller stille dage, hvor fiskene ofte hugger ganske forsigtigt.
En fisker svinger fluestangen på Sjællands Nordkyst. Hans fluevalg er sandsynligvis dikteret af en blanding af personlige erfaringer, kammeraternes overvejelser, samt input fra fiskemedierne, heriblandt dette…
En provokerende flue, som havørrederne er vilde med
Glimmerrejen er en funklende rejeimitation kreeret af Torben Gosch, og den har efterhånden en hel del dedikerede tilhængere rundt omkring i landet. Særligt en skrigende pink version, som anvendes af mange kystfluefiskere under vinterfiskeriet, er blevet populær. Og det er ikke uden grund. Den relativt lille og særdeles iøjnefaldende flue har nemlig en fin profil og en lysreflekterende effektfuldhed i vandet, og den skrigende pink farve, kan få selv den mest træge vinterkolde ørred til at hugge. Glimmerrejen er endvidere populær fordi den er let at binde, særdeles holdbar og sidst men ikke mindst, fordi den med lethed kan varieres i farve, så den kan fiskes året rundt.
En flue der bare altid virker – Kobberbassen
Kobberbassen har vundet stort indpas den seneste årrække, og det er bestemt ikke uden grund at flere af de allerskrappeste fluefiskere i nord- og vestsjælland fisker næsten udelukkende med Kobberbassen året rundt. Denne simple og minutiøse flue brillerer nemlig ikke blot ved, at man mens kaffen brygger inden fisketuren kan nå at binde en hel stak eksemplarer, den fanger også rigtig mange fisk.
Fluen, som er kreeret af københavnske Frank Jensen tilbage i sluthalvfemserne, imiterer på simpel men effektiv vis en tangloppe, og den har en helt særlig aura og tilstedeværelse i vandet. Særligt i vintermånederne, hvor havørredens stofskifte falder og fødeindtaget minimeres og koncentreres omkring mindre fødeemner, kan Kobberbassen være uovertruffen, men grundlæggende fisker den særdeles fint hele året rundt.
Havørrederne er vilde med Fyggi
Fyggi er på mange måder en lidt spøjs flue. Ophavsmanden er Claus Eriksen, som også står bag Pattegrisen, og han har med Fyggi skabt en af de mere atypiske nyklassiske kystfluer. Med sine karakteristiske gummiben strittende ud både foran og bagtil, kan det måske umiddelbart være svært at forestille sig, hvad Fyggi skal imitere, men man kan ikke komme udenom, at denne flue – takket være gummibenene – er særdeles livlig i vandet. Så livlig endda, at havørreden har yderst svært ved at modstå den.
Ved nærmere eftertanke og granskning, kan Fyggi da også sagtens gå for at være både en slikkrebs, en tangloppe eller en tanglus – byttedyr, som hele året rundt er en vigtig fødekilde for havørreden. Gummibenene har desværre en tendens til at blive revet i stykker med tiden, men da fluen er så simpel og let at binde, som tilfældet er, kan dette med lethed tilgives.
En provokerende havørredflue
Flammen er en provokationsflue, som igennem de seneste 10 år har vundet mange tilhængere rundt omkring i hele landet. Den kradse flue, der er udtænkt af kronjyske Martin Hedegaard, og som minder meget om Juletræet, er særligt effektiv i køligt vand og på vinterlige dage, hvor havørreden skal provokeres til at hugge. Herudover er den, på grund af dens meget markante aura og synlighed i vandet, en glimrende flue til fiskeri i farvet og grumset vand.
Udover at være særdeles velfangende i køligt vand, er Flammen blevet en populær flue fordi den er særdeles let at binde, og sidst men ikke mindst fordi den er særdeles holdbar.
—-
Læs mere om de mest populære kystfluer samt hvordan man fisker dem i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, hvor Rasmus blandt andet har skrevet hele fluedelen – her (REKLAME)
