apr 9, 2025 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Spinnefiskeri
Størstedelen af Simons fisk er taget på hans flue, Den Fantastiske. På grund af Simons mange fangster på denne flue, får han så mange henvendelser fra fiskere der vil købe eksemplarer, at han slet ikke kan følge med. Derfor må hans mor binde alle fluerne!
Bornholmske Simon Jensen har fået tilnavnet Bombarda Simon. Hans foretrukne flue går under navnet »Den Fantastiske«. Alt dette skyldes selvfølgelig hans fantastiske fangster med netop bombarda og denne flue. Vi har fået en snak med Simon om hemmeligheden bag hans succes.
TEKST POUL STADLER, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN
FLERE OG FLERE bornholmske kystfiskere har taget fiskeriet med bombarda og flue til sig, hvilket ikke mindst skyldes Simon Jensens stabile og flotte fangster med hans fantastiske fluer og bombarda. Vi har spurgt ind til hans metoder, og hans svar er relevante uanset hvor i landet du fisker efter havørreder. Mens kystfiskerne i resten af landet for alvor vågner op til dåd i april måned, så har de bornholmske lystfiskere, Simon inklusiv, været i gang længe. Det skyldes som bekendt det der med osmose. Altså, at de bornholmske havørreder, på grund af Østersøens lave saltholdighed, ikke i samme grad påvirkes af koldt vintervand, men forbliver aktive, fødesøgende og hugvillige.
Fiskeriet langs den bornholmske kyst er godt hele vinteren. April på Bornholm er ikke bedre end andre vinter- eller forårsmåneder, men den er anderledes, og der fanges ofte mange fisk. Det sidste skyldes ikke mindst, at flere har fået grejet støvet af og drager på fisketur, og at de til rådighed værende fisketimer er mange, fordi dagslængden er tiltaget. Det eneste nye fænomen, der for alvor slår igennem i april, er, at andelen af tobis på havørredens menukort er stigende, hvilket måske gør det en anelse lettere for spinnefiskeren. Og til aprilfiskeriet efter tobisjagende havørreder er de gode gamle blink som Snaps og Kølblink suveræne, men allerbedst den nye version af Bornholmerpilen.
Her ses et udvalg af Simons Fluer. Den Fantastiske er favoritten, men om foråret, når vandet bliver varmere, fisker Simon højere oppe i vandet og med mindre fluer i naturlige farver som dem til højre.
Intet slår bombarda og flue til kystens ørreder
Den er et aldeles enestående våben på kysten, hvilket også må gælde ved andre af landets havørredrevirer. Størst udbytte høstes imidlertid med bombarda og flue eller agn – og hvisman skal tro storfangeren Simon Jensen er bombardafiskerimindst dobbelt så effektivt som spinnefiskeri. For mange år siden bragte Fisk & Fri et interview og et portræt af Simon Jensen samt hans fiskemakker Henrik Klausen, hvor de præsenterede deres bombardafiskeri med strømvandsteknik på kysten. Alle fordommene om det langsommelige og kedelige bobleflådsfiskeri, hvor man efter sigende var ved at falde i søvn mellem omdrejningerne på hjulet, ruskede artiklen dengang gevaldigt op i, fordi de to gutter brugte boblen anderledes aktivt og effektivt.
Simon er 55 år og har 35 års erfaring på kysten. Han er stadigvæk uhyre aktiv, men fisker ikke som tidligere 100 dage om året. Nu bliver det til lidt færre ture i optimalt vejr, og de er også af kortere varighed. Men han fanger stadig flere hundrede ørreder årligt – og han fanger store fisk helt op til over syv kilo, der som så mange andre af hans fisk blev taget på fluen: Den Fantastiske.
Vi mødte Simon Jensen igen for at høre om alt er ved det gamle eller om der i løbet af de seks år er sket en udvikling i hans fiskeri.
Den Fantastiske kan nærmest beskrives som et kryds mellem Glimmerrejen og Pattegrisen og benytter bl.a. flourscerende og UV-reflekterende materialer samt de lange bløde spey hackler. Bindematerialer: Krog: Kamasan B170 str. 2, Bindetråd: Ultrathread fl. pink, 7/0, Hale: 25 stk. krystal flash pearl og UV polarchenille shrimp pink, Krop: Cactuschenille 15mm i salmon.Ryg: 2 stk. speyhackle i salmon, Rib: Kobbertråd
Fisketidspunkt og strømvandsteknik til bombarda og flue på kysten
Simon, for femogtyve år siden fortalte du Fisk & Fri’s læsere, at der var to faktorer, der spillede den helt afgørende rolle i dit succesfulde fiskeri: fisketidspunktet og strømvandsteknikken. Gælder det stadig?
– Ja, stort set er de to forhold de samme. Jeg fisker stadigvæk meget tidligt morgen lige når lyset bryder frem, fordi det er det tidspunkt på døgnet, hvor de store havørreder er inde omkring skærene og oftest optræder i flok. Vil mange fange store fisk tæt på land, er det der det sker. Jeg er hele sæsonen fra december til juni ude på den valgte fiskeplads, mens det endnu er mørkt, og mit allerførste kast ryger af sted ved det første spæde lys. Med lysets komme ser man i øvrigt tit havørrederne bryde overfladen – ikke i spring, men i snurreture – og så kaster jeg direkte mod stedet.
Bombardaens nedslag skræmmer ikke fiskene – tværtimod bliver de måske nærmest tiltrukket af plasket. Det her magiske tidspunkt om morgenen varer om vinteren et par timer, men jo længere man kommer hen på foråret, jo kortere er den givtige periode efter at lyset er brudt frem. Sent forår har du måske kun en halv times tid til at præsentere dine fluer for fiskene, inden de er væk igen – men en kort fisketur er jo ingen skade til, hvis den samtidig er dundrende effektiv. En tidlig forårsmorgen med et par gode fights og hvor du kan drage hjem med en stor, blank ørred eller et par mindre er jo guld værd.
Med hensyn til strømvandsteknikken, så skal jeg måske lige forklare, at det drejer sig om, at jeg helst fisker i kraftig sidevind eller strøm, så bombarda’en og fluen kan fiske ud over og langs de undersøiske rev, der ligger parallelt med kysten. Man kan altså ved de rette forhold affiske et sådant rev hamrende effektivt på bagsiden, fordi man hele tiden kan holde fluen derude, hvor fiskene går.
Det kan man jo ikke ved spin – ganske vist kan man sagtens kaste sit blink ud over revet, men allerede efter få omdrejninger på hjulet har man jo trukket blinket i en lige linje ind over revet og væk fra fiskene. Med bombarda kan du lade vind og strøm føre fluen og lokke hver eneste havørred langs revet til hug. Ved kraftig afdrift kan man lade fluen drive frit eller også kan man nøkke lidt med stangen, mens indspinning kun sker for at følge revkanten. Under mere rolige forhold skal fluen naturligvis tilføres liv ved indspinning – gerne i provokerende hop.
Her står Simon på en af sine yndlings pladser på Bornholms nordkyst – vi siger ikke hvor… Gordon P. Henriksen er fulgt med ud på klippen med kamera og fiskestang.
Sådan fisker du med bombarda efter havørred på kysten
Indtagningsteknikken har i øvrigt ændret sig, idet jeg i modsætning til før fisker fluen så hurtigt som muligt. Den høje fart på fluen er nødvendig, fordi jeg generelt belaster mine fluer meget, så jeg kan fiske i meget hårdt vejr.
Desuden giver hurtig indtagning færre farvede fisk og flere blanke. For at få fluen ned til fiskene klemmer jeg ofte splithagl på forfanget, og med så meget vægt i fluen, skal den nødvendigvis tages hurtig ind. Variationen i fluens bevægelse bestemmes af, hvor og hvor meget den er belastet. Placeringen af belastningen giver en markant forskel på fluens gang og bevægelsen i vandet – hvis den belastes nær krogøjet, dykker den fremad, mens tråd ved krogbøjningen får den til at droppe baglæns. For os er det måske ikke den store forskel, men det betyder somme tider noget for havørredens reaktion.
Godt gang i bombarda-fluerne
Artiklen førte jo til et utal af henvendelser fra Fisk & Fri’s læsere, som gerne ville til Bornholm og lære bombarda-teknikken, så jeg kom faktisk i gang som guide. Desuden fik interessen for mine fluer mig til at eksperimentere endnu mere. Desuden var der så stor efterspørgsel på fluerne, at jeg nedsatte mig som fluebindingsfabrikant. Det har jeg slet ikke tid til, da jeg jo både har kone, børn og fuldtidsarbejde.
De fluer jeg bruger er dog blevet ret populære, så i dag er det faktisk sådan, at det er min mor, der binder alle mine fluer! Derudover har jeg fået noget andet grej. Jeg skifter mellem to stænger på hhv. 10 og 11 fod, begge Scierra ATP med tilhørende Shimano Stella 3000 og 4000. Hovedlinen er Matrix Pro 0,13 mm. Forfanget er en stanglængde. Fluen bindes i en løkke og 10 centimeter fra fluen klemmes 1-5 splithagl på, afhængig af forholdene.
Så bliver det ikke meget bedre.Simons 7,3 kilos havørred fra slutningen af januar har fået meget opmærksomhed, men han har også adskillige andre store blanke på samvittigheden.
Bombarda’en er oftest den flydende udgave. Kun i rigtig hårdt vejr skiftes til synkende, og den er monteret på en slidline af kevlar, der er lagt dobbelt. Man kan godt montere bombarda’en på selve hovedlinen, hvis man fx ofte skifter mellem blink og bombarda. Men jeg bruger jo kun bombarda, så for mig er det nødvendigt, at minimere sliddet på linen – og det klarer en dobbelt kevlarline fint. Hovedlinen bindes direkte til slidlinen, så bombarda’en stadig kan glide op og ned ved bølgepåvirkninger uden at fluen rykkes med.
Den vigtigste detalje ved mit takel er det lille rør, der sidder for enden af bombarda’en mod fluen og som sørger for at holde fluen fri af hovedlinen under kast. Efter at jeg er begyndt at bruge røret, kan jeg kaste i direkte, hård modvind uden at fluen hægter sig og giver linekludder.
Man kan købe sådanne rør, såkaldte bombarda sticks, i grejbutikker men de er alt for dyre. For den samme pris kan man få flere hundrede, hvis man køber vatpinde i Matas – dem med den gennemsigtige, klare pind. De fungerer perfekt – hvis man fjerner vattet selvfølgelig.
Bombarda og flue med tunede multihjul på kysten
Jeg har fundet ud af, at multihjul af mange grunde er perfekte til bombarda-fiskeri, så der er ingen tvivl om, at jeg investerer i et af de tunede multihjul og går i gang med det. Simon vil højst sandsynligt blive ved med at udvikle sine teknikker og fange flere flotte fisk, og dette er nok ikke det sidste vi har set til ham og hans fisk.
Simon takler sine bombardaer på en løkke af tyk kevlar eller fletline og benytter hjemmelavede bombarda sticks lavet af vatpinde fra Matas. Dette takel mindsker slitage på linen og
reducerer chancen for at fluen hægter sig på hovedlinen i kastet.
apr 4, 2025 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Video
Savage Gears ungdoms proteam – Savage Future sprudler af liv, energi og fiskelyst. Jens Bursell har været et smut på kysten med to af gutterne – Noah W. Larsen og Theodor Nejsum. Udover at give tips & tricks til fiskeriet fanger de en fin stribe havørreder – toppet af en af de flotteste havørreder, der er taget i Danmark i mange, mange år. Ja – det er sandsynligvis den største havørred i Danmark nogensinde, hvor både fight og genudsætning er filmet.
Glæd dig til den vildste kystfilm, der kun kan give dig lyst til én ting – nemlig at komme på kysten og fiske røven ud af bukserne til drømmehugget endelig kommer ud af det blå. Og det kan kun gå for langsomt.
Se videoen om den gigantiske kysthavørred på Fisk & Fris YouTube her – og husk at abonnere. Det er gratis og giver dig mulighed for at deltage i Ugens Konkurrence, hvor der løbende er fede grejpræmier.
mar 30, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Det sydlige øhav er et oplagt mål for en fiskeudflugt. Mange af øerne er dækket med fantastiske havørredpladser, og her giver vi dig en guide til de allerbedste kystpladser på Ærø, Drejø og Tåsinge.
TEKST: SIMON GAD, FOTOS: TERKEL BROE CHRISTENSEN, SIMON GAD, GORDON P. HENRIKSEN OG LARS LAURSEN
FISKERI PÅ EN Ø er noget ganske særligt. Omkranset af vand ligger de som oaser på landkortet og inviterer indenfor med deres særlige og enestående atmosfære og mentalitet blandt øboerne. Her hersker en særlig tilbagelænet tilgang til tilværelsen og det kan mærkes i det øjeblik man står af færgen. Her går livet sin faste vante gang. Her er ingen stress, intet jag, og som en ekstra bonus masser af havørreder. At de lokale også er meget gæstfrie, og sagtens kan finde på at byde indenfor til en kop dampende varm kaffe, bør ikke gøre trangen til lidt øfiskeri mindre. Så lad os sætte kurs mod tre dejlige øer i det sydfynske, her venter havørredeventyret.
Her kan du se nogle af de bedste kystpladser til havørred på Tåsinge, Drejø og Ærø.
Kystpladser til havørred på Tåsinge
Tåsinge ligger midt mellem Fyn og Langeland og byder velkommen med sus i bøgeskovene og skvulp i havstokken, når man kører over broen fra Svendborg. De fleste lystfiskere der kommer til Tåsinge, ser den som en lang lige landevej på vej mod Langeland, et andet glimrende havørredområde. Tåsinge kan dog, specielt i vinterhalvåret, diske op med meget fint havørredfiskeri. Her får du to pladser henholdsvis længst mod vest og øst på øen.
Vornæs Skov finder du ved at køre ligeud over Svendborgsundbroen til man kommer til Bregninge. Her køres der vestpå til højre ud mod Vornæs, hvor vejen ender i skoven, og der kan parkeres og på gåben spadseres det sidste stykke ned til kysten. Der er tale om et forholdsvis lavvandet kystområde, som er oplagt for den optimistiske vadefisker at give sig i kast med. Bunden er meget sandet med store formationer af ålegræs, og det er i disse bælter, at havørreden skal findes. Kast ud over ålegræsbælterne og bliv gerne et stykke inde på sandbunden, da havørreden sagtens kan finde på at følge med ind på sandbunden, og nemt bliver skræmt hvis man står for tæt på overgangen fra sand til ålegræs. Følg kysten rundt mod vest og brug gerne her i vintermånederne lidt provokationsagn i hidsige farver, hvad enten det er flue eller blink.
Stenodde er Tåsinges østligste punkt. Navnet er temmelig misvisende, da der ligesom på den forrige plads mest er tale om sand og ålegræsbælter. Det er temmelig lavvandet her ved Stenodde, og det indbyder som den forrige plads til vadefiskeri på langs af ålegræsset. Som tilfældet var ved den forrige plads er der her tale om vinterfiskeri, og det er hovedsageligt »grønlændere« mellem 40-50cm. der er lystfiskerens bytte på denne årstid. Ved begge kystpladser er der tale om store sandede områder, med spredte formationer af ålegræs.
Koncentrer fiskeriet ved vegetationen, og fortvivl ikke hvis der ingen aktivitet er. Grønlænderne kommer gerne i stimer ved disse kystområder, og fiskeriet kan blomstrer op i en halv time til en time, for herefter at dø ud.
Kirkestranden på Drejø indeholder store lavvandede stræk, som er oplagte for bombardafiskeren.
Den bedste kystpladser til havørred på Drejø
Drejø kan ikke nås med bil og man kommer dertil ved at tage færgen fra Svendborg. Øen er oplagt til en dagsfisketur, da færgen sejler fra Svendborg om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Drejø. Hvis man har tid og lyst til det, er det også flere gode overnatningsmuligheder, som kan tilgodese de flestes temperament og ønsker. Drejø har sin egen kro, hvor man kan leje sig ind, her er også mulighed for at leje et hus og endelig er der en primitiv lejrplads.
Så til fiskeriet, som kan koncentreres om to områder på øen.
Kirkestranden ligger, som du nok kan gætte, neden for kirken. Den indbyder med den lækreste leopardbund og kaster hvert år rigtig fine ørreder af sig. Med udgangspunkt for enden af den sti der fører fra kirken ned til stranden, kan man enten vælger at fiske mod venstre ind mod færgelejet eller mod højre ud mod det område man på Drejø kalder skoven.
Ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er Næbbesodden på Drejøs vestligste punkt en topplads for store havørreder.
Uanset om man vælger strækket mod højre eller venstre, så er der en rigtig god dybde tæt på land, og der fiskes fint fra selve kysten. Følger man stranden mod højre, så består bunden meget af små rullesten med enkelte sandpletter længere ude. På dette stræk går havørreden tit meget tæt på kysten og man skal forvente hug under hele spinfasen. Det kan være lidt vanskeligt for fluefiskeren at få plads til sit bagkast, så han må stå og kaste lidt skråt mod kystlinien, hvilket også fint kan lade sig gøre.
Spinnefiskeren har ideelle forhold på hele strækket, og kan selv med meget lette agn nå ud på en dybde, hvor der er gode chancer for sølvtøj. Følger man i stedet strækket mod venstre ind mod færgelejet, ser bunden lidt anderledes ud. Her er tale om en mere klassisk leopardbund, med svajende blære – og savtangsbuske på en vekslende bund af små og mellemstore rullesten og sandpletter. På strækket ligger enkelte store sten ude i havstokken, og dem skal man tillægge lidt ekstra opmærksomhed da de undertiden kan fungere som standpladser for fisk. Fluefiskeren har bedre forhold på dette stræk og han kan fint få plads til sit bagkast. Spinnefiskeren skal være mere opmærksom på bundhug, og han skal under de fleste forhold vælge forholdsvis lette agn for at undgå tangen.
Vandet omkring de sydfynske øer er knap så salt som i andre områder og i de kolde måneder kan dette være med til at give gode vilkår til store blanke overspringere.
Bombardafiskeri på dette stræk er uhyre effektivt og man får affisket store områder og potentielle standpladser på kort tid. Pladsen kaster fisk af sig året rundt, men ligesom resten af det sydfynske øhav fisker Drejø rigtig godt i vintermånederne, da saltkoncentrationen er lav her, sammenlignet med de fleste andre steder i landet på denne årstid.
Skoven, som de lokale kalder området, skal også nævnes blandt de gode havørred spots. Følg vejen fra færgen op til Drejø By og kør vestpå til der kommer en vej på højre hånd, hvor der kan køres helt ned til vandet og parkeres. Der er tale om en rigtig lækker ørredbund, mod store sten og blæretangsbuske. Her er en fin dybde tæt på land og ideelle forhold for kystfiskeren. Følg kysten mod venstre og vær varsom med at vade ud. Fisk gerne fra land og gør holdt ved de små pynter undervejs, her står havørreden tæt på kysten og kan overlistes få meter fra stangspidsen. Efter lidt tid når man ud til Drejø’s vestligste punkt, Næbbesodde, som ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er topplads for store øhavsørreder. Her er høje lerskrænter med ynglende digesvaler, som giver gode læforhold når vinden er i Nord, Øst og Syd.
Det kan godt betale sig, at gøre et lidt længere ophold her, inden der fortsættes videre ad kysten mod syd. Den lille vig syd for odden, er også et lille hotspot som undertiden kaster mange ørreder af sig. Det er tit her lige syd for odden at strømmen går tættest på land og det tiltrækker naturligvis havørreden. Fiskeriet kan praktiseres hele vejen sydpå, indtil bunden bliver mere sandet og lavvandet. Fiskeriet ved Skoven er godt hele året, men særligt forårsfiskeriet nedenfor lerskrænterne kan være helt forrygende. Så der er ingen undskyldninger for ikke at aflægge Drejø et besøg med fiskestangen.
Blakstensodde på den nordlige side afÆrø har en sandet bund med ålegræs og blæretang og er et yndet mål blandt fluefiskere.
Efter havørred på Ærøs bedste kystpladser
Ærø er i min optik Danmarks havørred ø nummer et. Uanset hvor på kysten man vælger at kaste sin snøre ud, er chancen der for at få en havørred. Der er fire færger der sejler til Ærø, så uanset hvor man befinder sig i det sydlige Danmark så er Ærø aldrig langt væk. Jeg vil beskrive tre pladser på Ærø, som kan byde på afvekslende og spændende fiskeri efter den sølvblanke jæger.
Urehoved ligger nord for Ærøskøbing og strækker sin landtange et godt stykke ud i øhavet. Rundt langs den nordlige side og for enden af tangen foregår der et fremragende fiskeri efter havørreder året rundt. Der er en stor parkeringsplads for enden af tangen, og fiskeriet kan påbegyndes lige neden for bilen. Der er meget dybt vand ude på spidsen af hovedet og vadefiskeri er derfor ikke nødvendigt. Bunden er dækket af mellemstore rullesten med enkelte tangplanter ind i mellem. Store spredte sten bryder vandspejlet og tit holder disse på havørreder. Jeg har haft god succes ved at affiske området omkring stenene, som ofte giver strømlæ og derfor tiltrækker ørreden. Selve hovedet har en smuk lerskrænt som baggrund hvilket kan besværliggøre bagkastet hos fluefiskeren, som i stedet kan forsøge vadefiskeriet langs tangen. Her ændrer bunden sig lidt og sandrevlerne skærer sig ned gennem tangskoven. Med udgangspunkt på disse sandrevler er der god mulighed for en effektiv og nem affiskning af tangen.
Blakstensodde er en meget speciel plads på den nordlige side af Ærø. Bunden er meget sandet, med spredte formationer af blæretang og ålegræsbælter. Det er et meget lavvandet kystområde, der primært henvender sig til fluefiskeren eller spinfiskeren med bombarda. Her kan vades meget langt ud på hele strækket, men vær opmærksom på at affiske de mørke områder i bundbilledet, det er her havørreden jager.
Voderup Klint påÆrø kan være udsat for vind og vejr, men havørrederne hugger gerne i hård pålandsvind, og det er et forsøg værd, hvis man har mod på barske forhold.
På den sydlige del af strækket ligger der en stor samling af store sten, som bør tillægges lidt ekstra energi og fiskefiduser. Stenene virker som en magnet på havørrederne, og de gør tit holdt her inden de fortsætter videre langs kysten.
Skjoldnæs er Ærøs vestligste punkt og nok mit umiddelbare valg, hvis jeg skulle vælge et favorit kystområde i hele det sydfynske øhav. Stedet er et mekka for kystfiskere med det store 22 meter høje fyrtårn, som et smukt varetegn og en majestætisk tilskuer til kystløjerne. Her kan træffes havørreder året rundt og nogle af dem bliver rigtig store. Kysttorsk er her også, specielt i vinterhalvåret og endelig invaderer hornfisken området i foråret. Faktisk er der tale om to pladser der kan fiskes uafhængigt af hinanden.
Lige neden for fyret ligger en stenet klintekyst, med meget dybt vand tæt på land. Vadefiskeri er absolut ikke nødvendigt, og faktisk hugger havørreden tit helt inde under land her. Prøv en stor tobiswobler eller blink, der med dens dovne vuggende gang måske lokker drømmeørreden til hug. Det andet område er den store pynt der ligger øst for fyret, kaldet Næbbet. På begge sider ud mod spidsen af pynten løber et badekar langs kysten. Affisk disse badekar grundigt inden spidsen nås, tit foretrækker havørreden at stå i disse badekar, hvor strømmen fra spidsen fører byttedyrene lige ned i hovedet på dem.
Selve spidsen er selvfølgelig også et forsøg værd, og den gode strøm og store dybde tæt under land gør også Næbbet til en af Ærøs sikre sommerpladser. Ærø er oplagt til en weekendtur eller længerevarende fiskeferie, og ud over de her beskrevne pladser, findes der mange flere at tage. God tur sydpå!
mar 14, 2025 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take
GULP Nichtcrawlers og lignende ormelignende agn får den vildeste gang, når du sætter den på en Slow Death krog.
Hvad enten du er til havørred på orm og bombarda, flotte put & take ørred eller måske laks og havørred i åen – så får du her opskiften på en yderst simpel teknik, der kan opgradere dit ormefiskeri med flere hestelængder. I denne artikel fortæller Bo Troelsen og Karsten Bech dig hvordan du fisker med Mustads Slow Death kroge – og meget tyder på at de har et stort potentiale.
AF KARSTEN BECH OG BO TROELSEN
– TRE KAST på en af mine absolut favorit pladser i fjorden, og der var gevinst i form af en fin blank halvanden kilos havørred, fortæller Bo Troelsen, der har brugt adskillige kystture på at teste Mustad’s Slow Death kroge. – Se det er jo noget, der kan give blod på tanden og varme i kinderne, på en kold vinterdag. Og da det oven i købet var på en krog, jeg ikke havde skænket den store tiltro, da jeg startede mit fiskeri, gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere. Under de næste dages fiskeri skulle det også vise sig, at det ikke kun var en tilfældighed, for de »skæve« kroge jeg havde lovet at afprøve, gav fuldt ud mine normale agn kroge kamp til stregen – og mere til.
Mustads Slow Death giver en ekstra livagtig bevægelse af agnen, som er ren gift for enhver havørred.
Perfekt rotation af agnen med Mustads Slow Death kroge
Mustads Slow Death kroge er med deres specielle bøjning designet til at rotere om deres egen akse, hvorved agnen kommer til at minde om et såret eller døende byttedyr, fortsætter Bo. – Jeg må blankt erkende at denne Slow Death’s efterligning af denne bevægelse , sker så overbevisende, at de langt overgår de kroge, som jeg plejer at bruge til orme fiskeri efter havørred.
Jeg har testet krogen på ørred i Mariager Fjord, og jeg blev som sagt meget positivt overrasket. For selv om designet på krogen set i et internationalt perspektiv ikke er nyt, så har jeg til dato ikke set en eneste dansk fisker bruge dem. Jeg har set dem på nettet, men har på trods af mange års fiskeri, ikke skænket det en tanke at bruge dem før nu – og det kan jeg godt ærgre mig lidt over efter jeg har testet dem, og set hvor effektivt de virker til havørredfiskeri med orm. Selve krogen er dog ikke kun beregnet til orm, men kan også bruges til alle typer softbait, GULP og andre typer af aflange naturlige agn.
Slow Death er designet til at rotere under indtagningen, og det gør den helt perfekt, når den som her er monteret med en stor GULP Nightcrawler. Krogmønstret er i princippet blot en nedskaleret version af den klassiske mak-krog, der ligeledes roterer om sin egen akse.
Sådan fisker du med Slow Death kroge på kysten
Fisketeknikken med Slowdeath har for mit vedkommende været at montere et bombarda flåd på linen på normal vis med et gummistop til at fungere som buffer for flåddet mod svirvlen. Herefter monteres et par meter langt forfang efter bombardaflåddet. Svirvlen kan med fordel være en kugleleje-svirvl – dels for at forbedre rotationen og dels for at linen ikke skal kinke ret voldsomt.
Et bottom bouncer krogtakel er også en god måde at præsentere sin Slow Death krog på. Og når man fisker taklet på bunden, vil der være endnu flere arter en ørred, der vil lade sig friste til hug. Prøv for eksempel at bruge det efter en drivende jolle. Jeg er overbevist om, at det vil give flere fisk og arter på grund af de lokkende bevægelser krogen laver.
Jeg brugte store regn- og børsteorm som agn, da jeg testede krogene. Men vær meget opmærksom på, at det ikke er lige meget, hvordan du agner krogen. For, skal man opnå den roterende effekt, som gør agnen ekstra attraktiv og får fisken til at bide, skal man kroge ormen gennem hovedenden og lad krog spidsen gå ud gennem mavebæltet. Selve hovedet på ormen skal være skubbet helt op over krogøjet.
En rigtig god ting ved denne type krog er, at den laver den roterende bevægelse, hvad enten man spinner langsomt eller hurtigt ind. Det er en stor fordel, hvis man ikke har den store erfaring i kystmede, da man ikke behøver at have den samme fornemmelse for agnens gang i vandet, for at fiske rigtigt. Med Slow Death kommer den rigtige bevægelse helt af sig selv. Prøv selv at gå ind på www.youtube.com og skriv »Slow Death Hooks – Intense Crawler Action« – så kan du få en rigtig god fornemmelse af, hvordan krogene fungerer, slutter Bo Troelsen.
Powerbait rullet til en tilspidset pølse og så ellers monteret på den roterende Slow Death krog, kan meget let gå hen og blive det helt store P & T hit.
Med Slow Death I put and take´en
– Første gang jeg stod med Mustad Slow Death Hook i hånden, viste jeg ikke helt hvad jeg skulle sige, fortæller Karsten Bech, der også har været ude at teste Slow Death i praksis. En langskaftet krog med et sideværts buk midt på. Krogene er oprindeligt fremstillet til fiskeri efter walleye – amerikanernes svar på sandart, men de måtte da kunne bruges til andet? Der var ikke andet at gøre end at klø på. Jeg tog ud til den lokale P&T med et par poser, og så var det ellers bare med at gå i gang.
Jeg forsøgte mig først med små jighaler, men der var ingen forskel i gangen om jeg brugte almindelige kroge eller Slow Death kroge, hvilket nok skyldes størrelsen på krogene. De mindste jeg havde, var størrelse 4, hvilket er en forholdsvis stor krog til små jighaler. Herefter forsøgte jeg mig med Power Maggots. Jeg har i mange år fisket med 3-4 Power Maggots på en lille krog, hvor man klemmer den første Power Maggot flad, for at få dem til at snurre langsomt rundt i vandet, når man trækker langsomt ind. Heller ikke her var der nogen succes, hvilket jeg igen tilskriver størrelsen på krogene. En lille udgave i størrelse 8 eller 10 ville være perfekt til dette formål, men desværre er den mindste model str. 4.
Med GULP Nightcrawlers og andre worms på Slow Death krogene
GULP Nightcrawlers rykker dog for vildt, fortsætter Karsten. – Det var først, da jeg forsøgte mig med disse, at der skete noget. Men så skete der til gengæld også noget. Et rig med et bombardaflåd, tre meter 0,24 mm forfang, et lille splithagl og en Mustad Slow Death krog agnet med Gulp Nightcrawlers blev sendt ud i søen, og efter bare et par meters indspinning var der fisk.
En stor bækørred havde taget Nightcrawleren, og lod sig lande efter en kort fight. De fem næste kast gav alle hug, og i sjette kast var der fisk igen, hvorefter en fin lille regnbue måtte samme vej som bækørreden. Og når man ser en Nightcrawler agnet op på en Slow Death krog forstår man det også godt. Agnen får en helt speciel gang i vandet, og ligner en igle eller lignende der bugter sig lokkende gennem vandet. En mere effektiv gang kan jeg ikke forestille mig. Det eneste der irriterede mig var at jeg ikke havde almindelige regnorm med, for agnet på en Slow Death krog kan jeg kun tænke mig, at det være super effektivt.
Slow Death virker perfekt til Powerbait i put and take´en
– Powerbait og Slow Death er ligeledes en giftig kombination. Hvis powerbaiten bare puttes på krogen i en klump, sker der ikke noget. Det var først da jeg formede powerbaiten som en lang tynd pølse, der spidser til i bagenden, at krogen viste sit sande jeg.
Selv ikke den vildeste wobler har en gang, der er så god som powerbait på en Slow Death krog var her jeg opdagede endnu en ting. Når jeg normalt fisker powerbait rigget op efter et bombardaflåd, så bruger jeg små trekroge. Når fisken hugger, får den løs line nogle sekunder, indtil den har slugt agnen, inden jeg giver tilslag. Men med Slow Death krogene, kan der gives modhug med det samme, og fiskene kroges fint. Det skyldes, at den lange krog sidder længere tilbage i powerbaiten, så fisken derfor får den ind i munden med det samme. Derved undgår man at miste fisk, som spytter powerbaiten ud igen, fordi de mærker modstand fra linen. Det eneste problem, var at powerbaiten ikke sidder så godt fast på den tynde krog, men det løste jeg ved at vikle lidt metaltråd rundt om krogen.
Alt i alt er Mustads Slow Death kroge suveræne, og har helt klart fået sig en fast plads i min grejæske. Jeg kan næsten ikke vente med at komme på kysten og forsøge mig med børsteorm – enten levende eller Gulps imitationer. Eller hvad med at agne dem med lange tynde ormesoftbaits efter søens aborrer, for slet ikke at snakke om at prøve dem i åen efter laks og havørred med regnorm eller…… Ja muligheder synes uendelige, slutter Karsten.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2009
feb 18, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Rasmus Ovesen – manden bag Cutthroat Kutling – med en smuk december fjordørred fra Isefjorden, der overfaldt Cutthroat Kutlingen kort efter den ramte vandet.
Kutlingen er i perioder havørredens vigtigste fødekilde, og her får du en flue, som på simpel men effektiv vis, imiterer dette lille, vimsende og proteinrige byttedyr. Til tider kan Cutthroat Kutlingen drive havørrederne til vanvid, og resultere i beslutsomme og aggressive hug.
AF RASMUS OVESEN
VINTERENS ISNENDE ÅNDEDRAG har i løbet af natten indhyllet Tempelkrogens mange træklædte bakkedrag, marker og engarealer i et uskyldsrent hvidt skær. Jeg er allerede i det kolde og salte vand. Ånden står ud af mig som den tætteste tobaksrøg og blandes ubesværet med morgendisen. Mine ellers så spillevende fingre er så småt begyndt at lide under kulden, men det ænser jeg knap nok. Dybt koncentreret er jeg i færd med at affiske ydersiden af et nøje afgrænset, grønt og tykt – nærmest dyneagtigt – bælte med trådvækst. Jeg har med stor interesse konstateret, at der langs dette vidtstrakte bælte er en usædvanlig mangfoldighed af små, vimsende byttedyr – tanglopper, tanglus, hundestejler og ikke mindst utallige små, sandfarvede kutlinger, der skyder frem foran mig og febrilske søger ind i den beskyttende mur af grøn trådvækst.
– Der må være fisk her, tænker jeg lettere mekanisk ved mig selv og lægger så med den største forsigtighed endnu et kast ud på den kun let krusede vandoverflade. Solen har nu tæret et stort stædigt hul i morgendisen, og jeg er med ét badet i et indtrængende og blegt lys. I det samme falder dagens første hug, og den lette fluestang bøjer og nejer elegant under fiskens vægt og adrætte flugtforsøg. Kort tid efter – efter en ubarmhjertig og kontant fight – ligger dagens første havørred sikkert i bunden af mit lille, knudeløse fangstnet; en let farvet halvmeters fisk i fin kondition.
Det tynde forfang hænger slapt ud af munden på fisken og Cutthroat Kutlingen sidder dybt i kæften af den. Da jeg forsigtigt henter fluen hjem fra dybet med min krogudløser, ser jeg, at fiskens svælg er fyldt med små sandfarvede kutlinger. Den sultne havørred har ikke mere end lige inhaleret dem.
Havørredsucces med Cutthroat Kutling
Jeg sætter fisken nænsomt ud igen, drager et lettet suk og genoptager med fornyet optimisme og ildhu fiskeriet. Tre hektiske timer senere, kan jeg gøre statistik over fiskeriet langs det frodige bælte af trådvækst. I alt er det blevet til seks velproportionerede havørreder med en smuk, blank og hårdt fightende fisk på ikke mindre end 75 centimeter som den største. På trods af, at jeg har fisket med to fluer og eksperimenteret en del med forskellige fluer, har alle fiskene uden undtagelse taget den nu særdeles pjuskede og gennemtyggede Cutthroat Kutling.
Med mig tilbage til bilen har jeg, i min højre hånd, en smuk, blank havørred på godt og vel 45 centimeter, som jeg har besluttet mig for at beholde. Ligesom de andre fisk, der denne dag faldt for bedraget, tog den fluen med en forbløffende og resolut beslutsomhed. Da jeg renser fisken og undersøger indholdet af dens udspilede mavesæk, er jeg ikke overrasket over at finde et væld af små kutlinger. De fleste af dem er mere eller mindre ufordøjede og ser ud som om, at den grådige havørred kun lige har nået at synke den sidste mundfuld inden turen kom til den bedrageriske Cutthroat Kutling.
Havørreder elsker kutlinger
Kutlingen udgør et særdeles stabilt fødegrundlag for havørreden året rundt, og er derfor et spændende byttedyr at tage op for fluebinderen. Kutlingen holder til tæt ved bunden, tæt under land og favoriserer typisk sandede kystområder, der samtidigt byder på en afveksling af småsten, muslinger og ikke mindst ålegræs eller bladtang – en bundtype, man som regel finder i vige og bugter samt i fjordene. Sandbunden forsyner kutlingen med et bagtæppe, den kan camouflere sig imod, og når den hviler på bunden, kan den være særdeles vanskelig at få øje på. Når den til gengæld bevæger sig i de frie vandmasser – typisk som følge af, at den er blevet skræmt op eller hvirvlet op af bølger eller dønninger – er den relativt let at få øje på; både for fluefiskeren og for havørreden.
Havørreden på den åbne kyst, og måske i særdeleshed de stationære og trækkende ørreder i fjorden, har et godt øje til de små vimsende kutlinger, som er en talrig tilstedeværelse langs bredzonen. Ja, faktisk er kutlingen det allermest almindeligt forekommende byttedyr langs kystzonen, hvor havørreden som bekendt opsøger størstedelen af sit bytteindtag. Og på visse tidspunkter at året, kan man opleve havørreder, der med den største selektivitet jager kutlinger på helt lavt vand. Det er derfor ikke uvæsentligt for fluebinderen at gøre plads i fluesortimentet til en række kutlingeimitationer, og her er Cutthroat Kutling en effektiv, holdbar og ikke mindst let bundet fluetype, som kan imitere de fleste og mest almindelige kutlingearter.
De hyppigste forekommende arter er sandkutling, lerkutling, spættet kutling, toplettet kutling og endelig sortkutling, og fælles for alle arterne er, at de typisk er mellem 5 og 10 centimeter, og at de varierer over et nuancespektrum rangerende fra en lys gråbrun til en dyb mørkebrun farvetone.
Kutlinger en vigtig del af havørredens diæt både på den åbne kyst og i fjordene, og derfor er Cutthroat Kutlingen en god allround flue.
Den perfekte kutlingeimitation til havørred på kysten – Cutthroat Kutling
Cutthroat Kutling er tænkt som en impressionistisk imitation af kutlinger i al almindelighed, og da der ikke er nogen drastiske fysiologiske lighedsforskelle de enkelte arter imellem, er den tilstrækkelig til enhver type kystfiskeri uanset, om dette fiskeri foregår på den åbne kyst eller i fjorden; i saltvand eller i brakvand.
Fluen blev i sin tid – for omkring 21 år siden – udviklet med specifikt henblik på fiskeri i Mariager Fjords mange lavvandede bugter og vige, men den har siden hen bevist sit værd ved en lang række andre kystpladser rundt omkring i landet og har efterhånden et væld af fisk på samvittigheden. Den fisker fint året rundt, og så kan den med lethed varieres i farvetoning og størrelse, så den mere specifikt kan imitere de kutlingearter, som forefindes netop der, hvor du færdes allermest. Det oprevne, røde dubbinghoved, som har været med til at give fluen sit navn, tjener ikke blot til at give fluen en mere naturtro og strømlinet profil ved at lægge fronthacklefibrene en anelse ned; det er samtidig en videreførelse af en gammel forkærlighed for at udstyre mine fluer med et hug- eller fikspunkt. Om hovedet reelt set fungerer som fikspunkt, kan jeg kun gisne om, men lidt røde stænk forringer sjældent en kystflues fangstpotentiale – tværtimod.
Sådan fiskes Cutthroat Kutling
Fluen kan fiskes på flere måder. Over dybere vand fiskes Cutthroat Kutling mest effektivt på en intermediate line, så den ellers meget lette og luftige flue, når en passende fiskedybde. Over de helt lavvandede kystpartier, hvor havørreden ofte er at finde tidlig morgen samt hen under aften er en flydeline og forholdsvis lange og tynde forfang dog at foretrække.
Det er især her at fluen, med sin pulserende og svævende gang, er virkelig effektiv – så effektiv, at havørrederne ind imellem næsten strander sig selv på helt lavt vand i deres iver for at fat i fluen. Korte og kontante indtag, der efterligner kutlingens hektiske og fragmenterede – nærmest jiggende – distanceudbrud, er som regel at foretrække. Og efterligningen af denne gang kan over lidt dybere vand præciseres og tydeliggøres ved at montere fluen med kuglekædeøjne, et guldhoved eller ved at forsyne fluen med et epoxy hoved.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fiske & Fri 1/2009
Rasmus Ovesens kystæske er altid fyldt med et par rækker af Cutthroat Kutlingen, og den er stort set førstevalget når der fiskes efter havørreder.
feb 9, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Nyheder
På de allerkoldeste vinterdage skal fiskene enten provokeres til hug eller lokkes med helt små fluer. Den Lille Provokatør klarer med sine pangfarver og minutiøse fremtoning fint begge dele.
Vinterens kystørreder kan være både drilske og umedgørlige. Nattefrost og kølige dagtemperaturer nedsætter fiskenes aktivitetsniveau samt fødeindtag, og ofte er det helt små eller pangfarvede fluer, der skal til for at udløse hugget. Den Lille Provokatør er både minutiøs og skrigende i farven, hvilket gør den til et rigtig godt bud på en sikker flue til februar måneds træge kystørreder.
AF RASMUS OVESEN
KYSTFISKERI i februar måned kan være en særdeles kold fornøjelse, men indimellem kan man have held til at støde på stimer af smukke blankfisk, der for alvor giver varmen. Som oftest skal der dog arbejdes virkelig intenst for hver eneste fisk, og tit er fiskene både forsigtige og træge. Ofte så vil man kunne finde fisk tæt inde under land, men de for årstiden så karakteristiske kølige vandtemperaturer og fiskenes deraf følgende nedsatte stofskifte gør, at deres fødeindtag er ganske minimalt, samt at fiskene i overvejende grad fokuserer på mindre fødeemner. Dette har selvfølgelig betydning for, hvordan vi fluefiskere mest effektivt griber fiskeriet an.
Små havørredfluer er ofte sagen på vinterkysten
På visse dage er det især små og relativt letfordøjelige fødeemner såsom tanglopper, tanglus og mysis fiskene fouragerer på. Her er det selvfølgelig oplagt at fiske med små imitationsfluer. På andre dage – og da især, når temperaturerne for alvor er i frit fald – vil man opleve, at fiskene stort set ikke tager føde til sig. På disse dage er en provokationsflue som regel, hvad der skal til for at fremtvinge en reaktion. Tit og ofte kan det dog være svært at spore sig ind på, hvilken type fluer der lige på dagen kan gøre en forskel, og på de allerkøligste dage, hvor man i forvejen kæmper en ulige kamp for at holde liv i fingrene, er man sjældent særligt motiveret for at skifte flue i tide og utide.
En løsning er at fiske med en flue, som dækker begge spektrer af fiskenes vinterlige hugadfærd – altså en flue som både er minutiøs og provokerende. Her er Den Lille Provokatør et godt bud. Med sin minimale fylde og indiskrete fremtoning er den en god allround flue, når vinterens stimer af trækkende blankfisk skal lokaliseres.
En fed allroundflue til havørred i al slags vintervejr på kysten
Den Lille Provokatør egner sig til fiskeri i et hvilket som helst vejr lunefulde Kong Vinter end måtte have i sinde at fremmane. Og grundet den vægt, som kuglekædeøjnene og epoxykroppen til sammen udgør, har fluen en væsentlig fordel sammenlignet med andre vinterfluer af sammenlignelig størrelse. Fiskenes nedsatte stofskifte og aktivitetsniveau gør, at en flue ofte skal fiskes yderst langsommeligt hjem, for at havørreden rent faktisk hugger.
En langsom hjemtagning giver desværre fisken mulighed for at inspicere fluen nøje, inden den hugger. Derudover medfører en langsom indtrækning samtidig, at mange fluer ser mere døde end levende ud i vandet. I kraft af sin tunge krop kan Den Lille Provokatør fiskes ganske langsomt hjem i små nøk, så den får en let jiggende og yderst livlig gang i vandet. Og selvom vinterens kuldskære havørreder kan være særdeles vanskelige, er dette som regel for stor en fristelse at modstå.
Sådan binder du Den Lille Provokatør
Selve bindingen af Den Lille Provokatør foregår i to seancer. Først bindes selve fluen. Sidenhen overtrækkes kroppen med epoxylim. Halen – der består af pink Polar Aire og et lille bundt Angel Hair i farven Polar Ice bindes ind som det allerførste. Et pinkfarvet hanehackle tørnes umiddelbart foran halen og herefter bindes et par kuglekædeøje ind nogenlunde midt på krogskaftet – og gerne på krogens underside. Herefter dubbes tråden med pink Polar Aire dubbing, og kroppen taperes fremefter mod krogøjet, hvor fluen whipfinishes. Som afslutning blandes en smule pearl Twinkle Dust op i lidt Epoxylim, og dubbingkroppen overtrækkes nu med en glansfuld og gennemskinnelig hinde af lim – en beskyttende fernis, der gør, at fluen tåler rigeligt af de øretæver, som den indbyder til.
Materialer til Den Lille Provokatør
Krog: Gamakatsu F314 #8-12
Bindetråd: Fluo Pink
Hale: Pink Polar Aire og Angel Hair i farven Polar Ice.
Hackle: Pink hanehackle.
Krop: Pink Polar Aire dubbing overtrukket med Epoxylim iblandet pearl Twinkle Dust.
Øjne: Kuglekædeøjne
Selvom der også kan lure en stor, blank overspringer ved kysterne i vintermånederne er fiskeriet ofte præget af mindre blankfisk. Her er det en ilter fisk lige omkring målet, der har ladet sig provokere til hug.
jan 28, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Nikolaj Martins trodsede kulden og mødte op den dag Fisk & Fri havde sat ham i stævne til en snak om hvilke pladser og hvilke teknikker der giver fisk omkring området ved Knudshoved.
Glem alt om tunge pirke og udstyr i sværvægtsklassen, når det gælder de sydvestsjællandske havørreder. Områdets kyststrækninger er kendetegnet ved lavt vand, så fiskeriet fungerer bedst på let grej og med fokus på detaljen. Med hjælp fra to skrappe lokaleksperter zoomer Fisk og Fri ind på nogle af smålandshavets mest oplagte havørredlokaliteter.
AF KIM FABER
MED STORFANGER KYSTPLADSEN ved Møn og Stevns lige i nærheden skulle man måske tro, at det udelukkende var her, alle sydvestsjællands kystfiskere valfartede til for at få stillet havørredsulten. Men faktisk trækker de lokale kyststræk dagligt fiskere i hobetal til sig – og forklaringen skal ikke kun findes i den nære placering.
Hvor sildeæderne på de mere kendte kystlokaliteter tit og ofte står på dybt vand eller meget langt ude, og derfor fiskes med kraftige stænger og agn, så er sydvestsjællands ørreder at finde på relativt lavt vand. Fiskeri på lavt vand egner sig ideelt til lettere udstyr – og mange kystfiskere nyder den liren med detaljerne, som det lidt mere nipsede grej indbyder til. Og tag ikke fejl – selvom området er hjemsted for forholdsvis mange mindre fisk, så gemmer her sig bestemt også større havørreder.
Kobberbassen er Nikolaj Martins foretrukne flue, da den glimrende efterligner mange små byttedyr i brune nuancer på en gang.
Med Claus Christensen efter havørred på Sydvestsjælland
Claus Christensen lagde ud med vand i de lune waders på en tur til Klinteby for et par år siden. Ikke den bedste start på dagens fiskeri, men kystentusiast som han er, fortsatte Claus dog med fiskeriet og fik på sit lille 15 gram Mørasilda-blink en mindre fisk og to undermålere de næste timer – de typiske størrelser på Klintebys havørreder. På ved mod bilen skulle den sidste strækning lige fiskes igennem, og så faldt et tungt hug fra en stor fisk. Stille og roligt blev ørreden presset mod land, og da omkring et kvarter var gået, kunne Claus nette sin til dato største fisk fra hjemmebanen på fire kilo rent og en længde af 70 centimeter. Jo – de store havørreder er her også!
Claus blev selv fanget for evigt af kystfiskeriet, da han var med en garvet veteran på Røsnæs, fik sin første fisk på 2,6 kilo. Siden er de lokale kyststrækninger blevet besøgt til hudløshed, og det med en klar forkærlighed for blinkfiskeriet. – Og det må gerne være lette, tobislignende blink med en livlig gang, fortsætter Claus. – Især Mørasilda i hvide og grønne nuancer på 15 gram ryger altid på linen som førstevalget, fortsætter han. – Føling med agnen er et afgørende element i teknikken. Stangen må meget gerne være lidt blød i det, så der er fuld kontrol over blinkets gang. Jo mere blinket fiskes på præcis den rigtige måde, desto mere fanger man.
– Præsentationen er virkelig vigtig, fortsætter Claus. Højvande er klart det bedste tidspunkt at besøge pladserne, ifølge Claus. – Om vandet er stigende eller faldende betyder ikke så meget. Til gengæld virker det som om, at højvande fisker bedst, fortæller Claus, før vi får ham til at afsløre en stribe af hans favorit pladser.
Claus Christensen
starter oftest sit fiskeri
med et lille 15 grams
Møresilda blink med
grøn ryg.
Fiskeriet omkring Knudshoved er ekstra godt som så mange andre steder lige omkring solnedgang og solopgang. Men derudover har Claus Christensen erfaret, at fiskeri også topper omkring perioder med højvande.
Efter kystørred ved Bisserup
Bisserup er med sit charmerende havnemiljø et virkelig hyggeligt sted at tage til. – Og så er fiskeriet samtidig rigtig fint, fortsætter Claus. – Kørsel til pladsen er simpel, da man blot sætter kursen mod Bisserup Campingplads. Parkering er nemt tilgængelig foran campingpladsen, og så er man allerede tæt ved vandet. I venstre side af P-pladsen går en sti helt ned til stranden. Derfra kan man gå til sejlrenden og påbegynde fiskeriet. Renden kan have ørreder stående både højt og dybt, så det kan godt betale sig at gennemfiske den grundigt.
Mod venstre vades der til stranden, og i dette område er kystfiskeri, som man traditionelt kender det. Der er meget lavvandet, og det bør man være lidt opmærksom på for at undgå bundplanter, sten og lignende. Der er dog både revler og badekar mellem land, og det mørke ålegræs længere ude. Her gælder det selvfølgelig om varsomhed under vadningen. Med lidt forsigtighed kan man faktisk godt få listet sig helt ud til kanten af den mørke bundplantebevoksning, og herfra fisker man direkte ind over de bedste standpladser. Samtidig bliver fiskeriet også lidt lettere, da dybden øges til cirka to meter.
Fede havørredspots ved Klinteby
Klinteby kommer du til ved at køre ad Skælskør Landevej og dreje fra mod Karrebækstorp. Denne lille by kører man igennem, og følger vejen et par kilometer, indtil en lille vej drejer fra mod venstre ved et gult hus – der vil man have vandet i sigte. For enden af vejen er en P-plads beliggende helt ned til stranden. – Jeg fisker først og fremmest mod højre, hvor flere rev går ud fra spidserne af klinten, pointerer Claus. – Strækningen frem til anden spids har jeg haft mest held med, og blandt andet havørreden på fire kilo er fanget på vejen mellem P-pladsen og første spids.
Frem til anden spids er bunden meget varieret med sten og tangplanter. Her er en dybde på to til tre meter, med adskillige gode standpladser for havørrederne, både hvor sten og tang løber helt tæt til land, og hvor et sandbælte ligger foran tangplanterne. Når man passerer anden spids, og fortsætter mod den fjerde ændrer bundforholdene sig til det mere sandede. – Det kunne godt ved første øjekast se mindre spændende ud, men ørrederne er med garanti også her, bekræfter Claus.
Omkring vindforholdene har han en klar favorit. – Vestenvind har givet det bedste fiskeri – det vil jeg anbefale alle at køre efter for at få de bedste chancer på pladsen.
Et af Claus Christensens foretrukne hotspots er omkring skrænterne ved Enø.
På kysten efter havørred ved Enø
Vejen til Enø går via Karrebæksminde By. Her fortsætter man lige ud ad vejen og over broen til øen. Samme vej fører videre til en P-plads grænsende tæt op til vandet. Fra P-pladsen er der et godt fiskeri både mod højre og venstre, fortsætter han. – For det meste fisker jeg til højre langs klinten – her er bunden fuld af sten og tit helt tæt ind mod stranden.
Strækket varierer mellem bugter og revler, store sten og pletter med sand helt frem til Scheibels Hjørne, cirka en kilometers fiskeri nordpå. Hele strækket vrimler med mulige pladser, da havørrederne trækker rundt på fødejagt mellem bundvegetationen og stenene, beretter Claus. – En klassisk plads er den sidste spids, hvor der ligger en lavvandet revle med sten og ålegræs. Her står så godt som altid havørred, og ofte er her regnbueørred som sidegevinst. – Vær opmærksom på hård vestenvind, advarer Claus. – Så kan der være problemer med rigtig meget drivende tang i vandet. Nogle gange så meget, at fiskeriet næsten er umuligt. Går man i stedet mod venstre ved P-pladsen er der også adskillige gode pladser. Bunden er her lidt mere sandet, og der er længere ud til leopardbunden, men kaster man ud til bundvegetationen kan der nemt gemme sig en havørred, slutter Claus.
Her kan du se en række af de bedste havørredpladser langs Sydvestsjællands kyst.
Havørredmagi på kysten ved Knudshoved
Nikolaj Martins fik for alvor magien ved det smukke Knudshoved i blodet kort tid efter kystfluefiskeriet havde fået tag i ham. En aften sad han i den lokale lystfiskerforening, da én af stedets skrappe veteraner, kom forbi. Med sig havde han en stuvende fuld trækasse på slæb, der var læsset med dagens fangst fra Odden. I kassen bugnede det med havørreder og Martins øjne blev store ved synet af stablen på ni fisk og en vældig krabat på 5,6 kilo. Fiskene var fanget ved Knudshovedpladsen Paradiset, og snart var en tur planlagt med Nikolajs far. En tidlig morgen var de fremme ved stedet, og fiskeriet gik i gang med fynd og klem. Nikolaj med sin fluestang og faderen med blinket for enden af linen. Efter en resultatløs stund nåede de en pynt, hvor en gevaldig ørred pludselig inhalerede blinket, og satte i et mægtigt spring fri af vandet.
Nikolaj blev tilkaldt, og kunne ved selvsyn konstatere, at fisken i rasende flugt med faderens blink solidt plantet i mundvigen var den største han til dato havde set – større end det ellers imponerende monster i kassen. Tæt ved land, efter flere udløb og spring, skulle landingen omsider ske, men ak – pokker tog ved fisken der i en kraftanstrengelse af et udløb sprang linen med et smæld, og fisken stak til havs. Fuldstændig målløse stod Nikolaj og hans far tilbage mere end overbevist om Oddens formidable fiskeri…
Fiskeriet ved odden er noget helt særligt. – Ikke kun på grund af havørrederne, der holder til her – men også på grund af den storslåede natur med kilometervis af kyststrækning, som man ofte kan have helt for sig selv, fortæller Nikolaj begejstret. – Nord for Vordingborg har vi dog også kystpladser, som er noget nemmere tilgængelige end trave- eller cykelturene på de store vidder ved Knudshoved, der nok skræmmer enkelte.
For at få det fulde billede af områdets kystfiskeri bør man næsten unde sig at prøve begge dele. Fluefiskeriet er som skræddersyet til pladserne, der generelt er lavvandede og med fisk tæt på land. Da de fleste af smådyrene i vandet har brunlige nuancer er det farvespektret jeg normalt vælger fra flueæsken, fortæller Nikolaj. – Skulle jeg fremhæve en enkelt flue, der gør sig ideelt ved de fleste forhold, må det nok blive Kobberbassen. Med den på forfanget går man aldrig helt galt i byen. – For at give sig de bedst mulige odds for en fisk i nettet, er det en god idé at tage af sted, når vinden er let til frisk. For lidt vind giver sky fisk og for meget gang i blæsten giver et svært fiskeri på grund af det relativt lave vand, slutter Nikolaj, inden han går i gang med at afsløre sine pladser:
Ifølge Claus Christensen efterligner Mørsilda blinket glimrende en lille tobis. Han bruger oftest modellen med grøn ryg, men den røde kan provokere yderligere og måske
gøre forskellen på visse dage.
Fint havørredfiskeri ved Badevej og Fyret
– Badevej og Fyret er en fin plads som du kommer til ved at køre til Ore Camping, hvor der er parkeringsmulighed helt tæt til stranden, forklarer Nikolaj om en af sine foretrukne pladser. – 500 meter fiskeplads findes ved enten at gå mod venstre eller højre på stranden, og begge pladser er karakteriseret ved et stort badekar.
Havørrederne æder sig tykke i kutlinger, rejer og tanglopper, så det er imitationer af disse byttedyr, der er oplagte, Enkelte stimer af tobis kommer også forbi, så slanke blink kan være god medicin på de rigtige dage – igen tilpasset den moderate dybde som ved højvande er omkring halvanden meter. Vader man ud til revlen dropper vandstanden helt ned til mellem en halv og en meter, og så skal der virkelig fiskes højt i vandet.
Havørred ved Klitrosevej og Det Grønne
– Klitrosevej og Det Grønne ligger en smule længere mod nord, fortsætter han. – Man kan køre til sommerhusene og parkere for enden af vejen ved et grønt areal. Her er det igen et mindre badekar, der ligger og venter med en spændende, varieret bund af større sten, ålegræs og pletter med sand – en plads der strækker sig et par hundrede meter til begge sider. Er man mere til spin end flue er stedet her et godt bud på dette. Små, lette blink er kendt for at give de bedste fangster.
– Skydebanen kræver en lille gåtur, men pladsen har et fiskeri der bestemt er værd at komme efter, understreger Nikolaj. – Ved at køre helt til enden af Orevej og parkere her, kan man gå det sidste stykke ad en sti, som ligger ud mod markerne. Når vandet nås, er der stribevis af gode pladser på vejen mod skoven i nord. Jeg vil skyde det til tre kilometers fiskestrækning, hvor havørrederne kan lure overalt. Den bedste metode at gribe fiskeriet an på er ganske enkelt at gå stykket igennem, og fiske så mange pladser man orker. Fiskene er der, og et forår fik en bekendt en velvoksen havørred på 4,1 kilo netop på dette stræk, slutter Nikolaj.
Nikolaj Martins poserer med en fin fluefanget ørred.
Kystpladser ved Det Gamle Fiskerleje
Det Gamle Fiskerleje er den første Knudshovedplads som Nikolaj anbefaler. Fra Næstvedvej kører man ad Purrevej, Stubyvej og Orebyvej indtil vejen til Odden starter ved Knudsskovvej. Her kan man parkere og gå gennem skoven, til den deler sig i et T-kryds. Mod venstre kommer man til et rev, der strækker sig 20-30 meter ud. – Det er en fantastisk flueplads med ganske lavt vand, hvor store sten og ålegræs ligger lige under vandoverfladen, fortæller Nikolaj. Bestemt blandt mine absolutte forårsfavoritter. Mod højre kommer man i stedet til en lavning hvor kysten kommer tæt på skovvejen. Her er der nogle steder ret dybt under land, så fiskene kan stå nærmest lige foran fødderne – lav derfor altid et par kast inden du vader ud, slutter Nikolaj.
Havørredhotspottet ved Den Sorte Fiskerhytte
– Den Sorte Fiskerhytte når man ved at forsætte ad vejen mod Knudshoved Odde, indtil der kommer et åbent stykke, hvor en lille sidevej fører dels til vandet og dels en parkeringsplads, afslører Nikolaj. – Igen er dette er ret langt stræk med fiskeri omtrent en kilometer til hver side.
Kysten har adskillige badekar, så kast fra land først. Men når de er fisket af, så kan det godt lade sig gøre at vade ud på den første revle. Ind mod Vordingborg fisker man langs en ret ensartet og lige strandkant over sandbund med »øer« af sten og ålegræs. I den modsatte retning mod Odden løber et mere varieret kyststræk med pynter og bugter. Helt hen til den sorte fiskerhytte er bunden fyldt med lange, stenfyldte badekar, og igen er det værd at huske fiskene ofte står tættere på land end man skulle tro ved første øjekast, beretter Nikolaj.
Claus Christensen med en fin havørred på fire kilo fra området omkring Klinteby.
Havørredparadiset
Paradiset kommer man først til når bilen er parkeret ved enden af Knudsskovvej og man er nået et godt stykke videre til fods eller cykel. Og der er langt til pladsen – nok tre til fire kilometer indtil man kommer til en gård, hvorefter man bevæger sig videre til den første lille grusvej på højrehånd, som ender ved vandet. Her ser man en bugt og to pynter. Begge er rigtig gode rev og fiskes på begge sider, men hele bugten er en god stille plads, med revler og ålegræs på skift. – Ude ved pynten til højre, er der en dybde kurve som går ind under land, så der bliver dybere end normalt. Dette kan trække rigtig gode fisk til, fortæller Nikolaj der tydeligvis har gode erfaringer på netop denne plads.
På spidsen af Knudshoved Odde efter havørred
– Spidsen er det fjerneste punkt på Knudshoved Oddes fjerneste punkt og muligvis et af de bedste bud i Danmark på at have kilometervis af fremragende havørredfiskeri helt for sig selv, smiler Nikolaj – Ja, ofte kan man kan nyde pladsen fuldstændig ugeneret. – Ud over muligheden for den ultimative frihedsoplevelse kan Spidsen beskrives som et klassisk rev med meget strøm, store sten, blandet bundvegetation og gode vademuligheder. Men pas på strømmen, der kan overraske! Fiskeriet på begge sider er godt, og når man passerer Draget – som er et smalt stykke land, der forbinder det yderste af spidsen på Knudshoved med resten af Odden – så kan der bogstaveligt talt fiskes med chance for havørreder overalt. Således runder Nikolaj sine mange, værdifulde erfaringer med Knudshoved af.
jan 17, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
De skånske kyster lige på den anden side af Sundet byder på et fantastisk havørredfiskeri allerede fra årets start. Foråret er den absolutte topsæson. Her får du en gennemgang af de mange og varierede fiskepladser, som Skåne byder på.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, LARS LAURSEN OG GORDON P. HENRIKSEN
I KYSTØRREDSAMMENHÆNG er der få områder, som slår den svenske sydkyst. Chancerne for en blank tokilos ørred er rigtigt gode. Endnu større havørreder, lad os sige op til fire kilo, er heller ikke decideret sjældne, og igennem årene er der også fanget mange megaørreder her. En af de mere bemærkelsesværdige, lurede Johan Bergqvist uden for Helsingborg i marts 2002, da han på en lille rejeimitation lokkede en 10,6 kilos fisk til hugget. Den er sandsynligvis verdens største fluefangede kystørred.
Kystfiskepladser til havørred i Skåne
Fiskepladser findes der mange af, selvom der visse steder godt kan være lidt trangt. Hele kysten fra Blekinge og videre rundt forbi Skåne og op langs den vestlige side er nemlig vældigt populær. De smålegendariske rev og odder er meget velbesøgte – både af tilrejsende og lokale. Et tip er at stå rigtig tidligt op og ikke mindst undvige helligdagene. Hverdage er de bedste, og det er sandelig ikke bare februar, marts og april som byder på interessant fiskeri. Prøv fiskeriet en mild januardag, og nyd et øde men smukt Österlen. Eller hvad med at prøve en sommeraften i august? Der er der betragteligt færre stangsvingere, og vigtigst af alt, der er endnu masser af ørreder. Det gælder bare om at nå de kølige havstrømme langs land, hvilket dog kan kræve kast på op til 70-80 meter.
Metoder til kystfiskeri efter havørred i Skåne
Selvom flue i min optik er sjovest, så er spin og mede de mest effektive våben. Ifølge mange af de lokale er det vigtigste våben dog en lille snaps. Ikke sådan én man drikker til silden, men et blink af samme navn. Det er de flestes favoritblink og tillige en skånsk opfindelse. Det kaster godt, er tilpasset et barskt kystmiljø og har igennem årtier luret massevis af fine havørreder.
De fleste langstrakte blink fungerer fint, og ellers er kystwoblere et godt supplement. Og glem endelig ikke nogle rigtigt lange kystwoblere til aprilørrederne. Til den tid, når tobiserne strømmer ind mod strandene, ænser havørreder stort ser intet andet. Der findes flere forskellige modeller at vælge mellem, men dem i gult og grønt er populære.
De seneste år har små jerkbaits endog vist sig effektive. Med disse kan man let affiske de allermest lavvandede områder, hvor traditionelle blink giver bundhug. Det er et virkeligt sjovt fiskeri med fuld fart over feltet, der kan dyrkes, når vandtemperaturerne stiger lidt. På blæsende dage gælder det vægte op til 30 gram, og følger ørreden blot efter, så prøv øjeblikkeligt med en børsteormsduftagn.
Lars Laursen fik denne flotte 4,5 kilos blankfisk ved Hörte Udde og få minutter efter fik hans kammerat en på 4,1 kilo. Man skal gå til den mens fiskene er der!
Med bombarda og flue på den skånske kyst
Johan Häkkinen – en lokalekspert fra Lund, mener at bombarda og flue er vældigt effektivt og måske endda en smule undervurderet. Specielt sent på sæsonen. Selv med små fluer når man vældigt langt ud, og dette er nøglen til metodens effektivitet. Et pålideligt mønster i denne sammenhæng er Johans egen kreation – Fluff – märlen. Den er finurligt opbygget og så levende, at den næsten burde forbydes. Den simrer næsten nok af egen kraft, bare der er en lille smule strøm i vandet.
Vigtigt er det, at hjemtage bombardaen ganske langsomt – slet ikke som når der spinfiskes. Forsøg om muligt at efterligne byttedyrenes naturlige bevægelsesmønstre – de bevæger sig langsomt. Faktisk snakker vi slow motion, hvilket kræver tålmodighed. Ved mindste umotiverede modstand anbefales modhug, og her skal slås ordentligt til, da bombardaflåddet jo yder modstand foran fluen.
Kystfluefiskeri i Skåne
Fluefiskeri bedrives mest effektivt med en fluestang der uden besvær svirper 20 meter line af sted. Med flydeline – eller endnu bedre en sink tip i WF – klarer man sig galant hele sæsonen. Der findes også specialdesignede liner, som har korte fronttaperinger og klumper. Den korte fronttapering er en fordel, eftersom den letter forfangets og fluens overrulning, så kastet strækker sig selv i modvind. En ulempe kan dog være, at fluens præsentation bliver noget plaskende, hvis man er uforsigtig.
En smart måde, at kompensere og få en smuk præsentation af fluen, er at minimere kastevinkelen og stoppe fluestangen en anelse hurtigere under fremkastet. Dette giver en længere »flyvetid«, og forfang strækker sig let ud samtidig med, at man undgår et voldsomt nedslag. En anden ting, man skal have in mente, er, at skånekysten har meget tang, som let vikler sig ind i skydelinen. En linekurv er derfor nødvendig på visse pladser.
Der kan fluefiskes fra de fleste pladser, men er man udelukkende til fluefiskeri bør man vælge sine pladser med omhu.
Havørrederne står ofte på revene
Revene er som oftest de bedste pladser. Visse af dem strækker sig hundrede meter ud i havet, og jo længere desto bedre. Her kan man bekvemt vade ud, og fiske af i forskellige retninger, hvilket er en fordel i blæsevejr. Johan mener endvidere, at pålandsvind er bedst, og at vestlige og sydvestlige vindretninger er perfekte for sydkysten. Kommer vinden fra andre retninger, kan der opstå særdeles høje dønninger og vandet vil blive grumset med masser af vækstdele, som sætter sig på krogen. Et godt tip er da, at bytte trekrogen ud med en enkeltkrog og sætte et par ophængere på, der fungerer som »skidtsamlere«.
Man skal dog ikke være bange for at fiske i store bølger, så længe der ikke er alt for megen fedtemøg. Havørreden elsker at jage under disse forhold, og fiskeriet kan være rigtigt givende, selvom fiskeriet i de store bølger er hårdt. Man skal blot bruge lidt sund fornuft. Og får man hele tiden møg på krogen, gælder det blot om at finde og teste mere vindbeskyttede pladser. Uanset vejr og forhold, er der altid enkelte af sydkystens pladser, som fungerer.
Pelle Klippinges favoritkystpladser til havørred i Skåne.
De bedste kystørredpladser i Skåne
THORSHAVN UDDE er en odde med masser af store sten, klippeundergrund og spændende dybdekurver under land. Det kræver påpasselighed at vadefiske denne plads, men her kan være særdeles store fisk som stryger forbi i deres vandring til og fra Mørrumsåen og Emåen. Pladsen er som regel fiskbar uanset vindforholdene.
KARAKÅS er et langt kyststræk sydøst for Kivik med vekslende bundforhold, stor føderigdom og i perioder masser af trækkende fisk. Store dele af kyststrækket er ujævnt og kuperet som følge af at grundfjeldet dominerer kystlinjen.
STENSHUVUD er en utroligt smuk plads neden for et frodigt bakkedrag med masser af løvtræer. Selve kysten veksler mellem sand, fjeld, sten, blæretang og muslingerev, og ofte kræves en ihærdig og opsøgende indsats for at lokalisere fiskene. De er her dog, og i perioder kan man finde solide stimer fisk netop her.
PRÆSTENS BADEKAR ved Lilla Vik er endnu en plads domineret af grundfjeld – en plads som egner sig fortrinligt til fluefiskeri. Her er masser af blæretang og store sten samt et relativt stort dybdefald udefter fra klipperne, der findes ret neden for parkeringspladsen. Fisk nogle hundrede meter langs sandstranden ind mod Baskemölle, og prøv stenrevene nord for klipperne ind mod Vik.
BASKEMÖLLA er også et fint flue – stræk, særligt helt tidligt på året. Både strækkene syd for og nord for Baskemölla fiskehavn kan byde på et fint fiskeri, og der fiskes skiftevis over grundfjeld og mere hjemlige kyststræk med spredte store sten og rigelige mængder blæretang.
GISLÖVSHAMMAR er et næs, som byder på relativt jævne plader af grundfjeld, ud for hvilke der er god dybde og en rigtig god mulighed for en af de helt store havørreder. Uanset vindforholdene er det stort set altid muligt at finde lidt læ her. Hele næsset kan kaste fisk af sig, men særligt tangen helt mod øst er et besøg værd.
Odden ved Gisslövs Hammar og strækket inde bag er et af forfatterens favoritsteder. Her er der vekslende bundforhold, mulighed for at finde læ for vinden, og så er det et oplagt sted at fluefiske.
SKILLINGE er et kyststræk nord for selve byen Skillinge, der byder på en masse spændende vige, som kan huse stimer af fisk tidligt på året, når vandtemperaturerne så småt begynder at stige. Her er lækker leopardbund, og selvom de yderste dele af strækket udefter mod Gislövshammar kræver en god gåtur, er det hele besværet værd.
LÖDERUP STRANDBAD er som pladsnavnet indikerer en decideret sandstrand, men her er mere interessant end som så. Her er ganske mange badekar og revler, og desuden er der en række stenhøfder, hvorfra man kan fiske. Pladsen er lettilgængelig via parkeringen ved strandbadet, og i perioder kan her være rigtig mange fisk.
ALES STENAR er sydspidsen af området ved Kåseberga nedenfor vikinge stensætningen af samme navn. Der fiskes neden for de dragende smukke bakkedrag på et kyststræk med god dybde ind under land og med blæretang, småsten og sporadiske muslingebanker. Pladsen kan have en tendens til at plumre op, men når forholdene er rigtige, kan her være mange og store fisk.
KÅSEBERGA byder på et langt kyst stræk med sandstrand forinden og leopardbund udefter. Det er et kyststræk, som er let at vadefiske, og som man kan bruge en hel dag på at afsøge. Fiskene trækker ofte rundt på kanterne mellem sandstranden og blære – tangen, og flere steder kan det betale sig at fiske langs land. Det var her danske Klaus Aaes fangede en ni-kilos blankfisk i 1996.
REVNÄBBET er et flere hundrede meter langt rev, som stikker ret sydover lige uden for Ystads centrum. Det er mange af de lokales favoritplads, som ofte kaster fine blankfisk af sig. Revet fiskes naturligvis af på begge sider, og her er det ikke altid, at fiskene findes langs vindsiden. Her er fine strømforhold, og dette er et rigtigt favoritrev for fluefiskeren.
SKARVIKEN byder på et område med afvekslende bundforhold og en ujævn kystlinje. Selve vigen kan i perioder holde mange og store fisk, men både strækket vest for og øst for er også værd at give et forsøg. Særligt i det allertidligste forår, hvor temperaturerne så småt begynder at stige, søger fiskene herind for at fouragere på de rigelige mængder føde som der findes her.
Provokerende blink er effektive i den mest kølige del af sæsonen, men ellers er de lokale favoritter især bombarda-flue og levende agn såsom fjordrejer og
børsteorm.
SVARTE er et kyststræk syd for byen af samme navn, og det byder på masser af store sten, blæretang, sandpletter og spredte muslingebanker. Det er let at vadefiske, og hele strækket syd for byen kan huse fisk. Her gælder det om at fiske mobilt og bevægeligt, men det afsøgende arbejde kan med lidt held resultere i lokaliseringen af en stime trækkende storørreder.
HAKEN er et lettilgængelig stræk, som desværre ofte er optaget af lokale fiskere. Bedste plads er ret udenfor Haken, som er selve yderspidsen. Her kan man ofte finde havørrederne helt tæt på land. Det er på alle tænkelige måder en forrygende plads, – særligt i sydvestlig vind. Og fordi fiskene ofte er ganske nær land, egner strækket sig glimrende til fluefiskeri.
HÖRTE UDDE byder på god dybde, rigelige mængder af blæretang og store sten. Bunden kan være lidt ujævn at vade henover, men her kan i perioder være både mange og store fisk. Først på året kan fiskene findes tæt inde under land, og her har især fluefiskeren gode muligheder for at komme i kontakt med en havørred af grov kaliber.
ODDEN VED STAVSTEN byder på et varieret kyststræk, der er let at vadefiske. Bunden falder jævnt ud – efter, og den skifter mellem sand, blæretang og store sten. Strækket kan være ganske vindpåvirkeligt, men når forholdene er rigtige, kan man opleve et fint fiskeri efter fine og blanke havørreder, som er inden for nært kastehold.
VIGHÖG er en stor tange, der kan byde på fint fiskeri det meste af året igennem. Fiskeriet foregår typisk nordvest for Vighög havn, hvor der er god dybde tæt under land. Her er blæretang og enkelte partier nordover, der veksler med lidt sandbund. For at nå pladserne sydvest for Vikhög må man gå nogle hundrede meter fra havnen. Fiskeriet ind mod Löddeåens munding kan være rigtigt godt, men man skal være opmærksom på fredningszonen, som er 500 meter.
STÅNGBACKEN er et kyststræk umiddelbart syd for Barsebäck havn. Det er en plads med leopardbund, stor føderigdom, gode strømforhold og relativt god dybde, og det er derfor ikke underligt, at her kan være både mange og store fisk i perioder. Særligt aftenfiskeri og fiskeri i strømvendingerne kan være giftigt.
SJÖBOBADET er et kyststræk nord for Barsebäck, som er ganske fint særligt for fluefiskeren. Det er egentlig en stor bugt, og den byder på afvekslende bundforhold, masser af revler i nordlig retning og et stræk med stenet bund samt blæretang mod syd. Her er let adgang til vandet fra Sjöbobadet parkeringsplads, og derfor kan der også i perioder være mange fiskere her.
Kystfiskeri i Skåne – sæsoner og bestemmelser
Mindstemålet på havørred er 50 centimeter. Sæsonen løber fra 1. januar til 30. september. Ligesom i Danmark er åmundingerne på den åbne kyst fredede, og på www.m.lst.se/m kan du blive klogere på de enkelte bestemmelser og se kort over de fredede områder.
dec 19, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Spinnefiskeri, Video
At vælge det rette kystblink og den helt rigtige indspinningsteknik, der passer perfekt til en given lejlighed med både vind, strøm, bølger, belysning og temperatur, er ikke altid lige let. I denne video er vi taget på kysten med spinneeksperten Klaus Aaes fra Hvidovre Sport, der har fyrre års erfaring med kystfiskeri efter havørred i både Danmark og Sverige. I filmen præsenterer han sine favoritblink samt forklarer i hvilke situationer, de forskellige typer, størrelser og farver virker bedst.
Undervejs kigger vi nærmere på både plade-, tråd- og gennemløbsblink samt diverse kystwoblere – og får op til flere gode minder samt sveddryppende fangstberetninger fra de mange år på kysten serveret på et sølvfad. Glæd dig til en dejlig vinterdag på stranden i selskab med en af landets mest erfarne kystfiskere, som rundhåndet deler ud af tips og tricks til kystens ørreder, som vi også får et par stykker af i løbet af dagen. Vil du snakke mere med Klaus finder du ham til daglig i Hvidovre Sport, hvor han kan rådgive dig i alt vedrørende kystfiskeri efter havørred på kysten.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis.
