jan 6, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Der kan ofte være dage, hvor fluer giver mange flere havørredhug på kysten end blink, men hvad nu hvis du ikke er fluefisker – eller fiskene er så langt ude, at du ikke kan nå dem med fluestangen? Svaret er simpelt – brug et bombardaflåd til at få fluen ud på den rette afstand. Her får du en række gode tips til, hvordan du bedst griber fiskeriet an.
AF JENS BURSELL
Når du kaster din bombarda med et cirkelkast er det meget sjældent, at du får kludder. Følg med i den nærmeste fremtid, hvor vi uploader en video af, hvordan man gør her på fiskogfri.dk
Som spinnefisker på kysten vil man ofte komme ud for, at fiskene simpelthen ikke vil have de større kunstagn – typisk fordi de fouragerer på særlig små fødeemner, eller fordi vandet er meget stille, klart eller koldt. Her skal der ofte en flue til for at udløse hugget – og skal det foregå med spinnegrejet, kræver det, at du har en kastevægt, der muliggør kast og præsentation af de ultralette agn – også lidt længere fra land. Det er her bombardafiskeriet kommer ind i billedet, som en af de aller mest effektive metoder til fiskeri efter kystørred.
Skift til bombarda
Der kan naturligvis være dage, hvor fluestangen giver bedre, fordi fiskene er så tæt på eller så sky, at det bliver for upræcist og klodset med bombardagrejet, men i langt de fleste tilfælde, hvor der skal afsøges en masse vand for at finde fiskene, er der ikke meget, der slår bombardaen – uanset forholdene: Her bruges ikke tid på blindkast – og kastene er med det rigtige grej to-fire gange så lange som med fluegrejet, hvilket betyder, at man får præsenteret fluen for mange flere fisk – især når fiskene er jævnt fordelt på alle afstande med en del fisk længere ude. Og jo flere fisk man får præsenteret fluen for, desto større chance er der for, at nogle af dem hugger.
Vælg det rette bombarda grej
Der kan være stor forskel på, hvorvidt det er større kunstagn eller små fluer, som er mest effektive på dagen. Det kan derfor være en stor force at kunne skifte taktik, hvis det er nødvendigt for at få havørrederne til at hugge. Uanset om du egentlig har planlagt at fiske med blink, er det derfor en gode idé altid at have et bombardaflåd og -takel med i fisketasken, så du kan skifte til for eksempel en lille flue, hvis det er det, fiskene vil have. Et klassisk eksempel er, når vandet pludselig lægger sig og bliver krystalklart. Her kan det ofte være svært at overliste fiskene på spin med blink.
Når bombardaen primært er et supplement til blinket, skal stangen altså kunne bruges til både almindeligt spinne- og bombardafiskeri. En stang på ni fod og kastevægt 10-30 gram kan sagtens bruges, hvis man bruger et rimeligt kort forfang på 2,5-3 meter, men det er nemmere at foretage et hurtigt skift til bombarda, hvis man går med en tifodsstang, for det er helt klart lettere at håndtere det praktiske fiskeri med lange forfang, hvis stangen ikke er alt for kort. Især når fiskene er sky, kan det ofte være en fordel med forfang på 3,5-5 meter, og det er meget svært at styre på stænger under ti fod.
Udfordringen med korte stænger er ikke nødvendigvis så meget kastet, men snarere at få fisken inden for nettets rækkevidde, når fisken skal landes. En løsning kan selvfølgelig være at få en kammerat til at lande fisken – eller kane fisken i land – men der vil være mange situationer, hvor det heller ikke er optimalt. Lidt længere stænger på 10-11 fod er dog det bedste valg, hvis man vælger at satse 100 % på bombardafiskeriet. Tilsvarende er det en god ide med et landingsnet, hvor man kan forlænge skaftet.
Dit hjul og line vælges på samme vis som til spinnefiskeri med tilsvarende kastevægte. Særligt hvad linevalget angår, bør man være opmærksom på, at bombardaflåddet påfører linen et mekanisk slid, der tærer på det yderste stykke af linen. Det kan derfor anbefales at klippe de yderste par meter af en gang imellem – eller endnu bedre – kombinere den tynde hovedline med en lidt kraftigere slagline som nævnt ovenfor – for eksempel 0,10-0,12 mm flettet hovedline og slagline i 0,15-0,18 mm flette line, der sammenføjet med en dobbelt grinnerknude.
Inno Bombardaen er en af de mest kluddersikre bombardaflåd, men det kaster ikke helt lige så godt som de mere slanke typer af flåd.
Flåd til bombardafiskeri
Bombardaflåddet fås i mange forskellige typer. Da man netop ofte vælger bombardafiskeriet i situationer, hvor der er klart vand, er det oplagt at vælge en model, der er så visuelt diskret som muligt – det vil sige et gennemsigtigt flåd.
Flydende bombardaflåd bruges normalt, hvis der fiskes helt oppe i overfladen med flydende eller langsomt synkende agn. Denne densitet egner sig også fint til at fiske fluen 30-100 centimeter nede, da en synkende flue hurtigt synker ned i denne dybde – især hvis man bruger fluorocarbonforfang, som synker hurtigere end nylon.
Intermediate bombardaer anvendes, når man vil fiske lidt længere nede i vandsøjlen, eller man ønsker at fiske ekstremt langsomt helt nede over bunden. De kan også anvendes, hvis man vil fiske agnen hurtigt på overfladen uden at trække for mange kølvandsstriber fra selve flåddet. Vægtneutrale flåd står, som navnet antyder, næsten stille i vandsøjlen, mens intermediate-flåddet synker ganske langsomt. Som allround flåd på kysten er flåd af denne type et rigtig godt valg.
Synkende bombardaer anvendes sjældent på kysten – men når de gør, er det typisk, når der skal fiskes på større dybde med moderat fart eller lidt højere med ekstremt høj fart – for eksempel tobisfluer.
Der findes også flåd med fleksibel synkehastighed, hvilket kan være en stor fordel, så man kan variere synkehastigheden efter situationen. På dem der er nemmest at bruge, kan man lukke vand ind/ud og dermed variere synkehastigheden fra flydende til intermediate – for eksempel Blue Fox Patriot.
Takel og kast
Der findes utallige måder at montere flåd samt forfang på – og der snakkes meget om at bruge diverse anti-tangle set ups for at undgå at taklet filtrer op på hovedlinen i kastet. Jeg har nu i mange år fisket med bombarda – og prøvet samtlige set-ups. Min holdning er helt klar den, at hvis du ofte får kludder, så har det tit noget at gøre med din kasteteknik – og ikke nødvendigvis den helt simple glidende montage.
Hvis du blot fører stangen bagover og lavet et svirpende hurtigt kast vil du få en del kludder af den simple årsag, at taklets bane i luften i starten af kastet – er meget tæt på kastets og dermed hovedlinens bane igennem luften. Løsningen er at lavet et ført cirkel kast. På denne måde for du stort set aldring kludder, selv med en helt simpel glidende montage af flåddet.
Udo Schröter i fuld færd med at lande en flot bornholmsk havørred. Pas på ikke at spinne bombardaen op i topøjet i kampens hede.
Lav et cirkel kast
Når flåddet er lidt under en stanglængde fra stangspidsen, svinger du stangen op i lodret, så bombardaen svinger ind til dig i håndhøjde. Grib løst om flåddet med tommel- og pegefinger. Løft flåddet en anelse, så fingrene glider fra flåddet og ned over forfanget, mens du pendulerer flåddet fremefter, så vægten fra flåddet trækker forfanget gennem dine fingre – til du står med fluen i hånden. Når fluen er tjekket, holdes forfanget med fingrene 15-30 centimeter over fluen. Idet du svinger stangen bagover til et nyt kast, slippes fluen med en ’ført bevægelse’, så fluen og forfanget svinger i en bue foran dig. Idet stangen føres helt bagud, lægges venstre hånd klar på bundhåndtaget, så du er klar til fremkastet, der herefter bør komme med jævnt accelererende kraft for at minimere risikoen for kludder. Følg flåddet gennem luften med øjnene, og brems det med fingeren på spolen, lige inden det lander. Med dette kast får du stort set aldrig kludder – ligegyldigt hvilken montage du bruger – og hvor vinden kommer fra
Forfanget og montage
Nogle bruger ganske almindelig nylon på for eksempel 0,25-0,27 mm, mens andre foretrækker fluorocarbon, som er mindre synligt i vand. Personligt foretrækker jeg fluorocarbon – men det er lige så meget, fordi det synker hurtigere og er mere slidstærkt overfor mekanisk slid end nylon).
Standardmetoden er at montere sin enkeltkrogs kystflue i en rapalaknude for enden af forfanget, hvilket fungerer fint, hvis du er ligeglad med at miste mange fisk. Går du lidt mere op i, hvad du fanger, kan det anbefales at fiske med mindre fluer på rør med en str 14-16 trekrog samt de lidt større reje og tobis fluer med en Releasefly Connector og en str 14 krog. Det giver cirka dobbelt så mange fisk, fordi du kun mister meget få fisk.
For at reducere risikoen for ophængtning er det altid en god ide at bremse flåddets bane i luften en brøkdel af et sekund inden det lander, så forfanget strækkes ordentligt bag flåddet.
Sådan trådes bombardaen
Uden hjælpemidler er det letteste at tråde flåddet i tør tilstand, for når først indersiden af røret er vådt, klæber linen til siderne, så det er svært at få den igennem. Et godt trick er at lægge linen dobbelt og twiste den lidt om sig selv, hvorved den bliver stivere, så den er lettere at føre igennem røret.
jan 6, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Den sydlige del af Roskilde Fjord rummer masser af gode muligheder for at fange sig en flot fjordørred. Vi har taget på tur med Claus Bagge Larsen, der har fisket området i over 20 år.
Af JENS BURSELL
Her kan du se et af Clauses yndlingsblink til Roskilde Fjord.
DET ER FORÅR PÅ FJORDEN. Lærkerne synger inde over markerne, og der er en forløsende snert af varme i luften. Vi har allerede været rundt på et par pladser for at finde fiskene, men indtil videre er det ikke rigtig blevet til noget.
– Roskilde Fjord kan være drilsk, og ofte skal der arbejdes lidt for at finde fisken, men når først man har fundet frem til dem, kan man tit have et rigtig godt fiskeri, siger Claus, idet han rutineret styrer sin toptunede fjordfræser hen i den perfekte kasteposition med fjernbetjeningen til den frontmonterede el-motor.
– Her oppe ved Skovrenden mellem Eskilsø og Horns Herred er der en smal passage, hvor en del fisk vandrende fisk trækker igennem forår og efterår fortæller Claus. – Selvom den nyeste forskning viser, at hovedparten af fiskene i den sydlige del af fjorden faktisk er stationære, vil der alligevel altid være en del fisk er pendler frem og tilbage gennem det smalle stræde. Og – når hornene kommer i april kan dette sted være helt suverænt, hvis det er musikål man er ude efter.
STRØMMEN er udadgående, hvilket plejer at være godt her, så det er med fuld tiltro til projektet at vi lægger os inde på skrænten til lavt vand og kaster ud over det lille stræde. Claus skifter blink og sætter en gammel Roskilde Fjord klassiker på – nemlig Isefjord Dræberen. – Det er John Petersen fra Herslev ved fjorden, der igennem mange år har lavet disse blink, og netop denne farve i blå/rød har gennem tiden givet utallige gode fisk fra fjorden, fortæller Claus.
Det skal hurtigt vise sig, at han ved hvad han snakker om, for få minutter efter, at han har skiftet, får han dagens første hug af en fin blankfisk, som efter en kort kamp går i nettet. Isefjord Dræberen er et relativt tungt blink, som er super godt, når man skal affiske hurtigt på lidt større dybde som fx her i Skovrenden, hvor det er fint at kunne komme et par meter ned i vandet – selv når strømmen løber godt.
Vi tager et har hurtige fotos af fisken, og fiskere videre uden den store action. – Lad os lige prøve på den anden side af molehovedet, siger Claus og trækker ankeret op, så vi kan forsøge på kanten af strømlæet bag molen til den lille mikrofærge, der sejler de 150 meter over til Eskilsø.
Ude foran molen sætter Claus den frontmonterede el-motor på spotlock, så vi kan holde den perfekte kasteposition. Næsten simultant kaster vi ud, og allerede efter få omdrejninger på hjulet får jeg et godt hug fra en fin blankfisk lige på skrænten mellem det lave bagvand og renden, hvor strømmen løber. På trods af sin relativt beskedne størrelse fighter den som besat, og selvom den næppe er over 45 centimeter, luner den rigtig godt.
Kombinationen blå og rød kan være uovertruffen i fjorden.
SOLENS STYRKE tager til i løbet af den næste halve time, og godt tilfredse med at have fået et par fine fisk, ankrer vi op for at få os en god gang frokost i den spirende forårsvarme. Med i båden har vi min kammerat Michael Boysen, der også fisker en del på fjorden – og over den varme kaffe, kan vi få meget tid til at gå med at snakke om de mange forskellige gode områder i den sydlige del af fjorden.
Claus er helt klart den, der har fisket mest i fjorden af os tre – og jeg beder ham om hurtigt at gennemgå de bedste områder i fjorden. – Hvis vi starter ved Roskilde og tager turen med uret rundt i den sydlige del af fjorden, kan vi jo starte med de pladser, der ligger tættest på byen, siger han:
SANKT HANS BUGTEN og Kællingehaven, der ligger lige nordvest for vikingeskibene, kan være et rigtigt godt område til fjordørred – især i perioden lige inden hornene for alvor kommer i slutningen af april til starten af maj. Det er især området ved Parcelgården, der er godt og let tilgængeligt, men pas på, hvis du vadefisker, for der er nogle områder med ret blød bund her omkring. Det er dog ikke kun i foråret, at her er fisk. Det er værd at forsøge sig hele året – også om vinteren. I bugten er der et afløb fra Sankts Hans, hvor der kommer ferskt vand ud, der køler om sommeren – og virker som en magnet på fiskene om vinteren, hvor det ferske vand er en tak varmere end fjordvandet.
Denne fine havørred huggede på en gennemløber i naturlige farver – fisket med en er
KATTINGE VIG er et andet kendt område, hvor der kan være godt med fisk. Bugten omkranses af Boserup Skov på sydsiden og det uberørte Bognæs på nordsiden. Ude på næsset yngler havørnen, så der er meget stor chance for at se den imponerende ørn, når man fisker her. Ude i midten er der et dybt hul på 17 meter, som er mere end oplagt om sommeren, hvor mange af fiskene er stationære fjordørred. Husk fredningsbæltet inden i bunden af vigen ved Kattinge Værk.
BOGNÆS PYNTEN på nordvestsiden af Bognæs er et rigtig godt sted, der både holder standfisk samt opsamler en del passerende fisk. Her går et langt stenrev ud, der let kan affiske fra båd. Man kan også sagtens fiske fra land her, men det er en temmelig lang gåtur fra P-pladsen i bunden af Herslev Bugten. Man må nemlig ikke køre i bil på Bognæs, hvilket betyder, at der er meget helt uberørt fiskeri hele vejen rundt om næsset.
AGERNÆS – er den pynt, der er på østsiden af Bognæs. Her er en flot gammel skov, så det er en lækker gåtur derud – og fiskeriet kan være godt ude på spidsen. Lige nord for ligger flakket ”Uglen”, hvor der kan være godt bådfiskeri hen over revet.
HERSLEV BUGTEN kan være god både forår og efterår – og man kan i princippet affiske hele strækket med gode chancer for fisk mere eller mindre overalt – især i marts.
HULLET VED HERSLEV er fjordens dybeste parti og ligger lige ud for Herslev. Dette er især et oplagt sted til bådfiskeri om sommeren. Lige nordvest for dette ligger Langholm og Dybø, der er et godt sted at fiske havørred om foråret, hvis man har adgang til båd, så man kan komme derud.
LEJRE VIG helt nede i sydvestenden er rigtig god – især forår og efterår. Der løber en del ferskvand ud i området, hvilket også gør det til et ret attraktivt område at fiske om vinteren.
LYNDBY STRAND ved vikingeskibene – MFC Viking Tours – er også et godt stræk at affiske fra land, og du kan bare fiske løs eksempelvis fra Lyndby og hele vejen op til Lyndby Strand, hvor der kan være fisk mere eller mindre overalt.
GERSHØJ REVET – lige syd for Gershøj er et langt stenrev, hvor der kan være godt hele året, og man kan let fiske fra land.
SELSØBUGTEN, hvor der rinder en del ferskvand ud fra Selsø, kan også være en rigtig god plads i det tidlige forår, hvor vandet stadig er så koldt, at det ferske vand er særlig attraktivt.
SKOVRENDEN mellem Hornsherred og Eskilsø er som antydet helt klart et besøg værd især forår og efterår, hvor der kan være en del trækkende fisk både i den dybe rende og oppe på kanterne til lavt vand.
SYD FOR ESKILSØ ligger et område, hvor der er rigtig godt til bådfiskeri forår og efterår. Det er især på dybder fra to til fire meter, at man finder fiskene i dette område – og det er godt at trolle syde for øen og over imod Sønderby på Horns Herred.
HULLET UD FOR JYLLINGE er ret dybt – og her kan være godt hele året. Der kan fiskes fra kysten på lavere dybder – men også selve det 16 meter dybe hul er et oplagt sted at forsøge sig fra båd om sommeren, hvor der som nævnt er en del stationære fisk i fjorden.
Gundsøbugten, Salvadparken og Bolund på vej sydpå langs østsiden er alle så kendte pladser, at de næppe behøver nærmere præsentation. Her kan også være fisk hele året, men husk at være opmærksom på fredningsbælterne ved Hove og Maglemose Å.
BUGTEN VED FREDENSBORGVEJ helt nede i sydøstenden af Roskilde Ford er ret mudret at vadefiske, men området fra Veddelev og ned til Roskilde Camping er et oplagt sted at vadefiske, hvor man kan rende ind i ørred hele året rundt. Det samme gælder strækket, der ligger tættest på vikingeskibene, slutter Claus sin gennemgang af den sydelige del af Roskilde Fjord.
På tur med Claus
Claus, der er 44 år, startede sin fiskekarriere med aborrer i de lokale moser omkring Roskilde, hvorefter han senere begyndt at fiske en del predatorfiskeri. I 2013 vandt han den første Brakvands Cup med største fisk – og de sidste 25 år har han fisket en hel masse på Roskilde Fjord efter havørred året rundt. Foe nogle år siden købte han en stor toptunet alubud – ”Alu-baljen” – hvorefter han begydte at guide lystfiskere til både brakvandsgedder og fjordørreder. Med båden, der har alt fra kasteplatform, pedistalstole, moderne marineelektronik, frontmonteret elmotor, 80 hk på hækken samt Talons til at ankre op på de store fjordflats, er der alle muligheder for perfekte fiskemuligheder på den store fjord. Hvis du vil have en guidet tur på fjorden, kan du kontakte Claus på via www.pikeandseatroutguide.com.
Vinterfiskeri
Som sagt er der ørreder i den sydlige del af Roskilde Fjord hele året – også om vinteren. Men den kan dog være drilsk og især på dage, hvor der har været skrap frost natten før kan det sjældent svare sig at tage ud på fjorden, hvis ikke man er parat til at trække en nul-bon.
