feb 26, 2025 | Nyheder
– Da vi jo har haft en periode med meget koldt vejr, var der kommet is på mit geddevand, fortæller Mads Davidsen, der er prostaffer hos Savage Gear. – Jeg har derfor måtte sadle om og fiske havørred i stedet for, selv om jeg godt ved, at de kan være meget svære i det kolde vand.
– Savage Gear er jo kommet med de nye Loose Scales havørred agn, så dem har jeg selvfølgelig fisket en del med. Jeg har også fået en del mindre fisk samt en enkelt meget slidt nedfaldsfisk, men der har da også være langt mellem fiskene nogle dage. Nu har vejret endeligt skiftet til det varmere, og efter et par dage med lunere forhold kunne jeg se, at vandtemperaturen var sneget sig op på 4,5 grader, så jeg tog chancen.
– Den første plads leverede dog ikke noget, men så tog jeg et hurtigt pladsskift. Da jeg før havde fanget godt på en lille 12 grams Savage Gear Seeker i kobber på denne plads, så jeg satte den på – og allerede i første kast fik jeg en mindre blankfisk lige over målet. Igen kastede jeg og fik endnu en fin lille blankfisk på knap 50 cm, og igen efter to kast fik jeg fisk på, men med denne her kunne jeg godt mærke, der var lidt mere vægt bag.
– Snart kom en super smuk blankfisk på omkring de 60 cm i nettet, så nu var turen da godt i gang, må man sige. Inden for små tre timer havde jeg haft 12 havørreder nettet samt oplevet en del mere aktivitet, så man må sige, at det varmere vejr har sat gang i fiskene. Dertil skal det siges, at alle var blankfisk i varierende størrelser, så det var virkelig en perfekt dag ved vandet, slutter Mads, som du kan følge på Instagram her.
Se de nye Loose Scales fra Savage Gear i videoen her på Fisk & Fris YouTube – og læs om dem i Grejnyt her.
feb 24, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Halkjær Å Lystfiskeriforening er en klub med 94 år på bagen – og rigtig meget fiskevand med Himmerlandske bæk- og havørred i Sønderup- og Halkjær Å. Her kan du høre lidt om foreningen.
AF FORENINGEN
Fra Nibe Bredning strækker en dejlig ådal sig mod syd til Rold Skov. Sådan beskriver den første formand for foreningen, direktør for Nibe og Oplands Bank V. Smidt, i 1931 området. V. Smidt var formand til sin død i 1949. Den nuværende formand her i 2025 er Rolf Ulrich som har siddet på posten i en menneskealder. Han har altid været en meget aktiv del i foreningens arbejde, både med el fiskeri, udsætning, og har altid gode detaljer, samt sjove anekdoter med i sin formandsberetning.
Åfiskesæsonen i Halkjær Å Lyftsfiskeriforening
Når fiskeriet begynder d. 1/3 er der masser af aktivitet i foreningen, indtil åen lukker d.15/11. Der er normalt en opgang af havørred fra omkring juni, juli og fremadrettet, men det sker af og til, at der smutter en majspringer på krogen. Der kan fanges bækørreder hele året.
Generalforsamlingen afholdes en gang om året, hvor alle efterfølgende ser frem til det store torskebord i Skivum Krat Pavillonen med en hyggeligelig snak over bordet.
Foreningen består af ca. 90 trofaste medlemmer fra 21 år og op til omkring 85 år. Hver år bliver der samlet en lille gruppe, som laver et godt stykke arbejde med at holde stier, P pladser og spang mm. i nogenlunde orden, så medlemmerne kan bevæge sig uhindret rundt. Gruppen skal have stor ros for at stille sig til rådighed. Det er nogle rigtig hyggelige timer, som alle sætter stor pris på, og kasseren sørger altid for lækker beværtning. Bestyrelsen skal have stor ros for et godt stykke arbejde gennem rigtig mange sæsoner.
I Halkjær Lystfiskeriforening gør man et stort arbejde for at pleje havørredbestanden i de lokale åer.
Et vores medlemmer har skrevet en fantastisk bog – ”Havørred i mindre vandløb”. Bogen omhandler Sønderup-Halkjær Å, og i værket fortælles om fiskeriet og om den flotte natur i Ådalene. Bogen er flot illustreret. Sønderup Å har sit udspring i det kilderige område vest for Rold Skov. Åen er knap 35 kilometer lang. De sidste 10 kilometer før udløbet af Halkjær Å glider åen gennem Sønderup Ådal, der slynger sig som en ”Grand Canyon” gennem plateauet i det centrale Himmerland.
I 2006 blev der nedlagt tre dambrug, og siden da har havørreden kunnet gyde i hele åsystemet – også de øvre dele af åsystemets gydepladser.
Odder og bæver forekommer almindeligt så Sønderup Ådal er en stor naturoplevelse. Musvåger i flugt giver sig til kende over ådalen ved sit hæse skrig og i egekrattene yngler skovskade, stor flagspætte, grønspætte, ravn, misteldrossel og en række småfugle. Til pile- og ellesumpene knytter sig gøg og nattergal, mens fiskehejre og isfugl lever ved selve åen. I vintermånederne er vandstær, silkehale og dompap hyppige gæster.
Halkjær Å Lystfiskeriforening søger nye medlemmer
Foreningen søger pt. nye medlemmer i alle aldersgrupper, og derfor har de unge fra 18-21 år nu mulighed for at få en meget favorabel pris, som foreningen håber bliver tillokkende.
Vil du vide mere om foreningen kan du tjekke ind på Halkjær Å Lystfiskeriforenings hjemmeside her – eller kontakte formanden for Halkær Å Lystfiskerforening – Rolf på rolf@ulrichs.dk eller kasserer Karen Rovsing på karenrovsing@outlook.dk.
Karen Rovsings far med en havørred fra Fjordsvinget i 1940 – 85 år før fotoet af Karen øverst tv blev taget i 2025.
feb 23, 2025 | Artikler, Mad, Nyheder
Vinteren er langtfra den mest givende sæson på kysten. Men vover man sig alligevel derud, er der ikke noget bedre end at komme hjem til en varm suppe med krudt i. Der kan for alvor genoplive de frosne lemmer og give kulør til kinderne.
AF JESPER HANSEN, FOTOS: ERIK TRAMPE OG LARS LAURSEN
DEN KOLDE VINTERTID er tid til fordybelse for mange. Næste års fiskeri skal planlægges. Takler og fluer skal bindes, og de gamle fiskeblade og bøger bliver tæsket endnu en gang igennem. Der er dog standhaftige lystfiskere, som tænderklaprende dyrker det kolde vinterfiskeri. Nogen af dem på Sundet eller i bælterne og andre i moser og søer efter de vinterkolde geddemadammer.
For mange af de hårde drenge er det kystfiskeriet der trækker. Bidende blæst, rimfrost i skægget, kolde tæer, følelsesløse hænder og flager af is i vandkanten kan være en del af fisketuren. Men chancen for den store overspringer helt ude i kastet, gør det hele smerten værd.
Kystens ørreder er perfekte spisefisk
Havørreder er, som de fleste ved, en super spisefisk. Den er mere fast i kødet og mindre fed end dens fætter, laksen. Den egner sig til at dampe, stege eller blive bagt hel i ovnen fyldt med fx fennikel, porre og en god klat smør. Her får du en lækker vintersuppe med stegt havørred, der er rigtig god at varme sig på efter en kølig fisketur.
Denne supper er nem og hurtig. Den korte kogetid gør også, at de friske smagsstoffer ikke når at koge ud. Først befries ca. 800 gram havørredfilet for skind og ben. Kødet saltes og skal derefter trække i køleskabet i en time. Dette gør, at fisken bliver mere fast og derfor egner sig bedre til pandestegning Her kan man med fordel tilsætte halvdelen af chilien og lidt peber, der trækker med.
De to dåser tomater blendes nu med den anden halvdel af chilien. Resten af grøntsagerne finthakkes. Det er vigtigt at grøntsagerne bliver hakket fint, fordi suppen ikke skal koge længe, og derfor skal grøntsagerne hurtigt kunne tilberedes. Krydderiblandingen stødes helt fin i en morter. En tykbundet gryde varmes op og alle grøntsagerne på nær persillen steges af i en god olivenolie.
Smagen i tomatsuppen skal fremhæves
Grunden til at krydderiblandingen skal steges af, er at det fremhæver smagsstofferne i krydderierne. Derudover giver det en helt fantastisk duft i køkkenet. Når grøntsagerne er let gennemsigtige tilsættes vinen og den reduceres halvt væk. Derefter tilsættes den blendede tomat. Suppen skal herefter max koge i fem minutter!
På en varm pande steges havørreden sprød i madlavningsolie. Det tager ca. fem minutter. Det hele serveres rygende varmt i en dyb tallerken og der drysses med den hakkede persille. Skal det være fint, kan man pynte med lidt stegt fennikel og citronskal. En dejlig varm suppe til en kold krop…
Ingredienser til havørred i krydret tomatsuppe
Ca. 800 gram havørredfilet
2 dåsers tomater.
1 fisk chili
2 friske tomater
2 gulerødder
1 stort rødløg
2 fennikel
1 bundt blegselleri
1 fed hvidløg
1 bundt persille
1 dl hvidvin
Krydderblanding:
1 stjerneanis
2 gram safran
1 laurbærblad
3 stk. korianderfrø
feb 21, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Nyheder
Grønlændere er flotte fisk! De er dog ikke kæmpe store, derfor kan det nogle gange være nødvendigt at komme lidt tættere på kameraet…
Grønlænderfiskeriet i åerne kan være et underholdende fiskeri, hvor man på kort tid kan støde på store mængder hugvillige fisk. Men fiskene er ofte under målet og skrøbelige i den kolde tid, så nænsom håndtering er vigtig. Her fortæller lystfiskeren og biologen Mads Christoffersen om begrebet grønlændere – samt om hvordan du kan fiske efter dem.
AF MADS CHRISTOFFERSEN, FOTOS: MADS CHRISTOFFERSEN OG SUNE REFSGAARD
GRØNLÆNDERNE er egentlig ikke formålet med turen til åen på denne kolde, og blæsende vinterdag. Men denne dag, og flere af de kommende, skal det vise sig, at der er trukket rigtigt mange hugvillige grønlændere op i åens nedre stykke, som vi fisker på. De hugger stort set på hvad som helst, der bliver sendt ud i strømmen og de giver varme, underholdning og fiskelykke trods deres beskedne størrelse på den ellers så kolde dag. Vi beholder et par velvoksne eksemplarer af fiskene til middagsbordet, men størstedelen sættes ud igen. Jo – grønlænderne er en velkommen fisk i den kolde tid.
Fiskeri efter grønlændere kan være en kølig omgang
Det indre billede, jeg får på nethinden, når jeg hører om eller tænker på fiskeri efter åens grønlændere, er overskyet og blæsende vejr, selvfølgelig med sne i luften. Jorden helt dækket af sne og stangøjer, der fryser til is. Men de ture, hvor jeg har fanget grønlændere, har det ikke sneet.
Der har ikke ligget sne på bredden, og det har ikke været så koldt at stangøjerne frøs til. Så på den måde har det ikke levet op til det billede af grønlænderfiskeri i åen, som de fleste har på nethinden. Men et er dog sikkert. Selvom omgivelserne er vintergrønne, kan det (og skal det) stadig være bidende koldt at fiske grønlændere i åen. Dette er faktisk hovedforudsætningen for at finde fisken i vandløbet. Noget af forklaringen følger her.
Spinnere, woblere og fluer i hidsige farver kan være meget effektive til grønlændere. Dog sætter størrelsen som regel sine begrænsninger.
Grønlændernes biologi
Biologien bag grønlændere kan være lidt forvirrende for nogle. Det har længe været kendt blandt lystfiskere, at grønlændere trækker op i vandløbene i vinterens koldeste måneder for at undgå kombinationen af høj saltkoncentration og lav vandtemperatur i de kystnære områder. Det er dog stadig mere eller mindre ukendt, hvorfor dette fænomen indtræffer.
Forskere fra DTU Aqua har forsket intensivt i dette, og her er i korte træk, hvad de har opnået af resultater indtil nu: De fleste ved, at havørreden kan bevæge sig mellem fersk- og saltvand uden de store problemer. For at kunne dette, skal havørreden være i stand til at opretholde en konstant salt- og vandbalance i blodet, derfor skal den kunne justere saltbalancen – også kaldet at osmoregulere, i begge disse miljøer.
I ferskvand vil havørreden miste salt via gællerne, mens vand trænger ind samme vej. For at modvirke dette optager fisken salt gennem gællerne og udskiller vand over nyrerne. Modsat i saltvand vil fisken miste vand over gællerne, og salt trænger ind i fisken. For at modvirke dette drikker fisken saltvand, og udskiller det overskydende salt over gællerne.
Havørreden benytter nogle såkaldte »saltpumper«, der sidder i gællerne for at optage og udskille salt. Havørreder er vekselvarme, hvilket vil sige, at deres stofskifte følger den omgivende vandtemperatur. Hvis vandtemperaturen bliver for lav, falder stofskiftet til et niveau, hvor der ikke dannes nok energi til, at saltpumperne, og dermed osmoreguleringen, kan fungere optimalt. Der kræves færre saltpumper i ferskvand, da mængden af salt, der skal transporteres over gællerne, er væsentligt mindre. Derfor giver det god mening, at havørrederne trækker op i vandløbene, når temperaturen falder, til det mere ferske vand, hvor den bedre kan overleve.
Nye undersøgelser har vist, at havørreder også i denne sammenhæng er genetisk tilpasset deres fødevand. Ørreder, der stammer fra vandløb, der udmunder i saltvand med høj saltkoncentration, er mere salttolerante end ørreder, der trækker ud i mere brakke vande. Denne opdagelse underbygger vigtigheden af, i forvaltningsøjemed, ikke at udsætte ørreder fra en region i en anden. Derved vil man uforsætligt kunne komme til at ødelægge de genetiske tilpasninger opnået gennem mange generationer, som er så livsvigtige for havørreden.
Hellere sulte end at dø, må være et af grønlændernes lidt triste mottoer. Jeg har analyseret maveindholdet på de grønlændere jeg har hjemtaget, og det viser det sig, at maverne i langt de fleste tilfælde er tomme. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at fødemulighederne i vandløbene er begrænsede. Til gengæld risikerer fiskene altså ikke at dø på grund af havets ekstreme temperatursaltforhold om vinteren. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke kan få dem til at hugge…
Denne grønlænder kunne ikke stå for en flue i skrappe røde farver.
Mange grønlændere er under mindstemålet
Grønlændere er ikke en stor fisk. De største eksemplarer ligger omkring 50 centimeter, men mange er også lige under målet. Derfor kan det godt betale sig at gå lidt ned i grejstørrelse, hvis du vælger at fiske målrettet efter dem. Dog kan din agn i denne periode også risikere at støde ind i en stor nedfaldsfisk, som helst skulle fightes, afkroges og genudsættes så hurtigt som muligt for at overleve, hvilket kan være svært på meget spinkelt grej. Denne balance må du selv afgøre.
Som eksemplet i starten beskriver, kan det nogle dage lade sig gøre at få grønlændere til at hugge på hvad som helst. Det skyldes sikkert en kombination af flere faktorer. Grønlænderne opholder sig i perioder i tætte koncentrationer, og da der ikke findes meget føde i vandløbet på denne årstid, er der ikke meget andet end din agn at vælge imellem for den. Andre dage er de lidt mere vanskelige og her er det ofte mindre agn med kradse farver, der virker bedst. Hvis du ønsker at genudsætte fisken igen, så undgå fiskeri med levende agn, da krogen ofte sidder så dybt, at en genudsætning er umulig. Og husk, en enkelt grønlænder på spisebordet smager godt, men lad vær med at tage flere end du har brug for, selv hvis du en dag selv skulle løbe ind i en stime. Det går ud over de kommende generationer, og i sidste ende vil det betyde færre havørreder at fiske på…
Hvilke havørreder kaldes grønlændere?
Den korte definitionen på en grønlænder kan lyde; endnu ikke kønsmodne havørreder der, for at overleve, trækker op i åerne for at undgå en kombination af høj saltholdighed og lav vandtemperatur.
Undersøgelser har vist, at mere end 80% af grønlænderne er under 40 centimeter. Det betyder at man i gennemsnit skal fange fem grønlændere for at fange én over mindstemålet. Selvom fisken bliver nænsomt genudsat, vil der være en forholdsvis stor dødelighed på disse genudsatte fisk. Så hvis der foregår et intensivt fiskeri efter grønlændere, kan det påføre bestanden stor dødelighed, og dermed vil bestanden af gydefisk også blive reduceret, hvilket er meget uheldigt i vandløb, hvor der er mangel på gydefisk.
Grønlændere trækker ikke nødvendigvis op i det vandløb de stammer fra. Undersøgelser har vist, at når vandtemperaturen når ca. 6°C, så vandrer grønlænderen igen ud i havet. Dette kan være en væsentlig måde at få en indikation af om, hvorvidt der er grønlændere i åen eller ej.
Rygtet siger at selve begrebet »grønlænder« stammer helt tilbage fra 1920’erne. Her skulle en fiskegrossist have begyndt at kalde de ikke-kønsmodne havørreder for »grønlænderlaks«, fordi de havde samme størrelse, og lignede de fjeldørreder fra Grønland, som grossisten netop havde importeret. Disse importerede fjeldørreder blev solgt under navnet »grønlænderlaks «. Navnet er siden reduceret til grønlænder, men har spredt sig og anvendes i dag af lystfiskere over hele landet.
feb 20, 2025 | Grejnyt, HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Sponsornyt, Video
Savage Gear har et omfattende sortiment af velgennemtestede samt super effektive blink og kystwoblere til havørredspin på kysten. I denne udgave af videogrejnyt kigger vi nærmere på den nye Limited Edition farveserie – Loose Scales, der fåes på klassiske kystagn som LT Sandeel, LT Seeker, LT Zerling og ISP Seeker.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her.
Se hvordan du kan vinde 38 kystagn fra Savage gear – LT Sandeel, LT Seeker, ISP Seeker og LT Zerling, med de fleste i Loose Cale Limited Edition – under Ugens Konkurrence på fiskogfri.dk her.
Du kan også læse om den nye Loose Scales kollektion af kystagn fra Savage Gear her.
feb 13, 2025 | Nyheder
– Her forleden havde jeg endelig fridag, så planen var selvfølgelig, at tage på fisketur, fortæller Bettina Pedersen. – Jeg var stået tidligt op, men en tur ud med hundene inden afgang krævede dog en ekstra kop kaffe. F… det var koldt.
– Efter lidt tid samlende jeg mig mod nok til at komme afsted, og så besluttede jeg mig for en tur til Roskilde Fjord. Det har desværre været op af bakke i år her, med den ene nultur, som har afløst den anden – men jeg tog alligevel afsted med troen på projektet.
– Vandet var perfekt med lækker strøm og små bølger. Jeg fik stille og roligt fisket noget vand af uden at mærke noget. Jeg ville så egentlig havde været oppe og skifte til en gennemløber, da det i enden af kastet bare sagde bang. Fisken tog udløb og sprang helt fri af vandet. Sikke en fisk – og så i fjorden.
– Havørreden kæmpede super godt og tog endnu flere spring ud af vandet. Jeg var alene ude og blev faktisk lidt bekymret for, hvordan jeg lige skulle få den vildbasse i nettet, men efter flere forsøg og udløb lykkes det. Jeg vil tro, at mit brøl kunne høres i Roskilde. En venlig medfisker, der var kommet blev noget forbavset, men tog gerne billeder af fisken og mig. Havørreden var 61 cm og 2,9 kg, slutter hun.
Du kan få en komplet guide til pladserne i den sydelige del ar Roskilde Fjord i artiklen her på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.
Læs om hvordan havørredeksperten Kim Christoffersen fisker i Roskilde og Isefjorden her.
Få det fulde overblik over havørredfiskeriet – hvordan du finder dem og fisker efter dem med forskellige metoder i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
feb 12, 2025 | Nyheder
– Forleden var en iskold og blæsende dag på Skånekysten, fortæller Hashim Al-Husseini. – Temperaturen svingende imellem 0 og 2 grader, så det var ikke ligefrem drømmeforhold for et godt fiskeri.
– Men – jeg havde bare lyst til at komme ud, så jeg trodsede kulden og tog afsted med mine kammerat Nemo og Nermin. Vi var i hvert fald ikke klar til at give op lige foreløbig, så vi besluttede os for at give den gas med fiskeriet på et af vores favoritrev.
– Nermin krogede nogle små havørreder, mens jeg kæmpede med noget, der mest af alt mindede om et klassisk bundbid. Men – på lige så klassisk vis begyndte bunden pludselig at bevæge sig, så linen piskede af hjulet. I de hårde kastevinde var det alt andet en let at fighte den, men efter en hård kamp lykkedes det Nermin at nette den flotte blankfisk, som du ser på billedet. Hvilken fantastisk følelse! Fisken huggede på OGP´s Ölands wobler, slutter Hashim, som du kan følge på instagram – @entillblankare.
Læs mere om kystpladserne til havørred i Skåne her.
Tjek også artiklen Skånes Østersøperler her.
feb 10, 2025 | Nyheder
– Forleden var jeg tidligt ude på den sjællandske østkyst, fortæller Thierry Du Brail. – Det var ikke lette forhold med 6 m/s pålandsvind fra øst-sydøst, men jeg tog udfordringen op efter efter den tykke blankfisk på 74 cm, som jeg fangede for nogle dage siden.
– Omfavnet af den bidende kulde, mens bølgerne slog hård mod kysten, stod jeg klar med varmt tøj på med min WS7 merino halsedisse over ørerne. – Det bliver ikke nemt i dag, tænkte jeg med den iskolde havluft i mine lunger. Jeg kunne næsten allerede mærke adrenalinet pumpe. Udstyret var i orden, og blinket var nøje udvalgt til at lokke selv de mest kræsne havørreder – troede jeg da, for det kan være lidt af en udfordring at fiske efter havørred om vinteren. Vandtemperaturen falder, og fiskene bliver mere passive, men bølgerne skulle nok får havørrederne i gang.
– Min jagt på en blank 80 cm+ fisk var ikke bare et mål, men en passion. I hvert kast kan det være den, der hugger næste gang, og hvert et ryk i linen får hjertet til at banke hurtigere. Efter nogle timers fiskeri i grumset vand og bølger, havde jeg kun dog fået en enkelt havørred på 45cm, som smuttede hurtigt tilbage .
– Ved frokosttid holdt jeg en pause, tændte for min varmevest – samt fik en banan, to protein barrer og lidt kold thé. Jeg kiggede i min boks, men mine bedste 5-6 wobler og blink havde ikke fået nogen interesse fra havørrederne. Det skal være måske være en 28 gr D360 Distance fra Westin, hvor maling og lak var skrællet helt af. Ja hvorfor ikke?
– Jeg kastede parallelt med nogle store sten på over to meter dybt vand ikke en gang 20 meter ude. Efter tre omdrejning på hjulet, fik jeg et så voldsomt hug, at hjulet sang helt vildt, og kurven på min trofaste Sportex stang signalerede ikke bare god fisk, men også stor fisk. Jeg holdt den stærke havørred hårdt; den skulle ikke få lov til at skære min 0,11 fletline på en sten. Fisken tog udløb efter udløb og hjulet sang. Den blev bare ved.
– Bølgerne skubbede godt til mig. Jeg pressede lidt mere, mens fisken gik rundt på bunden fem meter fra mig. Jeg blev ved til den kom op i overfladen, og jeg fik nettet under den i det først forsøg – YES!!! Det her var belønningen for en masse kolde timer. Når man står der med den flotte, blanke overspringer, så er alt besværet glemt. Fiskeriet er mere end bare fiskeri; det er at skabe oplevelser, der vil leve videre i minderne. Odds’ var ikke til min side, men det lykkedes alligevel at lande to store overspringere med få dages mellemrum.
– Den flotte blankfisk var 75 cm og 3,9 kg, slutter Thierry. Læs om den sidste havørred han fangede her.
Har du selv fanget en flot fisk, så send gerne 10-15 linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36
feb 9, 2025 | Nyheder
– Her i går fik jeg denne fine overspringer på blink, fortæller Belal Abdul Rahim til Fisk & Fri. – Jag havde fri fredag formiddag, og tog afsted tidligt om morgenen for at fiske.
– Jeg havde bestemt mig for at fokusere på tre pladser i forvejen. Der var stærkt pålandsvind, så det var svært fiskeri. Der skete absolut intet på nogen af pladserne, så jeg tog afsted for at finde et bedre spot. Undervejs fandt jeg en mindre vig, hvor der var lidt mere læ, og bare efter nogle minutters fiskeri her, havde jeg den første følger Det gav mig ny energi.
– Efter en halv times fiskeri, var der tværstop under indtagningen. Der var fuld flex på klingen, idet fighten, som varede i ti minutter, stoppede, med at 72 centimeter svensk sølv gled over netrammen. Det er virkelig en dag, jeg vil mindes, slutter han.
Læs mere om kystpladserne til havørred i Skåne her.
Tjek også artiklen Skånes Østersøperler her.
