FIN HAVØRRED FRA KØBENHAVNS HAVN

– For et par dage siden fik jeg denne fine falder med løse skæl i de københavnske havnevande, beretter Mathias Bøgild. Jeg fiskede med bombarda og en Polar Magnus bundet på en normal enkeltkroget kystflue. Jeg havde flere hug, som jeg ikke krogede, og derfor skiftede jeg til samme flue bundet på rør samt fisket med et L-rig. Heldigvis fik jeg hug igen i tredje kast efter flueskiftet, og denne gang sad fisken perfekt kroget, så jeg efter en kort, men god fight kunne lande den sikkert. Vi ses sikkert derude i havnen, slutter han.

Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk, er der kommet nye regler i havnen, som betyder, at man må fiske mange flere steder end tidligere. Her kan du se den nyeste opdatering, der på et kort viser, hvor man må fiske.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

SØLVTØJ: DJURSLAND VAR GAVMILD

– På årets blot anden tur til kysten på Djursland, var jeg heldig at fange en rigtig fin havørred, fortæller Janus Häuptli Johansen. – Jeg havde kun fisket en halv time, da jeg fik et tungt hug på min Sandeel gennemløbswobler. Med det samme kunne jeg mærke, at det var en rigtig god fisk. Den var tung og rimelig rolig. Den store havørred plaskede en del og trak en kæmpe bølge efter sig på vej ind til mig. Efter et par minutter og nogle små udløb, fik jeg den i nettet. Den fine fisk var lidt større end jeg havde regnet med – nemlig 75cm og 4,5kg. En super flot fisk!

Har du selv været ude på kysten for at fiske havørred, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Husk, at hvis du får en blank havørred, der er taget på en Westin agn, så kan du deltage i Westin Kyst Cup 2021 og være med i konkurrencen om en masse fede præmier. Læs mere om konkurrencen her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

GROV HAVØRRED HUGGER NULLERMAND PÅ SYDFYN

Foråret er nu for alvor ved at bryde igennem, og at dømme efter de mange fisk, vi har hørt om ude fra kysterne, så er det bare med at komme afsted. En af dem, der virkelig har trukket det lange sølvstrå derude er Daniel Schmidt Brodersen:

– I går var en af de dage, som der ikke er så mange af, fortæller han. – Udover, at der var helt stille vejr og blankt vand, så det var virkelig behagelige forhold, så fik jeg mit livs hug på fluestangen: Efter fire luftture og et run, jeg kun tidligere har oplevet i troperne, kunne jeg håndlande en af de smukkeste havørreder, jeg til dags dato har fanget. 78 fuldfede blanke centimeter fightet på min nyerhvervede #4. Den store havørred tog en lille nullermand for enden af et 0,22 mm forfang. Tak Sydfyn for min nye PR, slutter han.

Har du selv været på kysten med fluestangen, så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

 

Daniel Schmidt Brodersens havørred på 78 cm, der ikke kunne modstå hans lille nullermandsflue serveret på en klasse 4 fluestang.

Daniel Schmidt Brodersens havørred på 78 cm, der ikke kunne modstå hans lille nullermandsflue serveret på en klasse 4 fluestang.

drømmerejse iFish Travel

EN DEJLIG AFTENTUR I HAVNEN

– Jeg har lige været et par ture i havnen med familien, fortæller Aksel Skibsted. – Om eftermiddagen cyklede mig og drengene mod Nordhavnen i Københavns Havn i håbet om at fange nogle torsk. Vi fiskede et sted, hvor vi har oplevet noget fantastisk fiskeri på det sidste. 

– Et stykke tid før skumringen meldte torskene sig. Vores mindre fiske-erfarne ven Albert landede tre pæne torsk inden for 25 minutter, hvor han alle tre gange troede, at det var bundhug. Det viste sig at være pæne fisk mellem 40 og 50 centimeter. Jeg landede selv et par torsk, da mørket for alvor meldte sig. Frederik, som kun har fanget små-aborrer på en tur til Sverige, fik et hug helt ude i kastet, lige inden vi tog hjemad. Efter en god fight, landede han en flot torsk, som målte 60 centimeter. Til vores store overraskelse viste det sig, at den lige havde spist en ål, som målte 36 centimeter. Det var noget andet end krabber og småfisk, som normalt viser sig under rensningen af havnetorsk… Alle fisk blev taget på små jigs i afdæmpede farver. 

– Dagen efter spurgte min storebror, om vi skulle ud og prøve nogle nye gennemløbere. Jeg plejer meget sjældent at sige nej til en fisketur, så jeg hoppede på cyklen en gang mere. Det skulle vise sig at være en god ide, for fire havørreder kom på land – med den største på 52 centimeter. De tre andre var fisk omkring målet. Jeg valgte at hjemtage én på 43 centimeter, da den uheldigvis blødte fra gællerne, og nok ikke kunne klare en genudsætning, desværre. Skønt at få bekræftet, at man ikke altid behøver at fragte sig selv til Skjern, Karup eller Djursland for at fange fedtfinner! 

 

Geddefeber

 

Liv og glade torskedage i Nordhanven, som er en del af Københavns Havn.

Liv og glade torskedage i Nordhavnen, som er en del af Københavns Havn.

drømmerejse iFish Travel

Forårsørreder på fluegrejet

Claus Eriksens flue “Pattegrisen” er nok en af de mest kendte rejefluer, der er almindeligt kendt til kystfluefiskieri efter havørred.

Vandet langs de danske kyster er stadig præget af nattefrosten, men med forårets komme begynder livet i vandet langsomt at røre på sig, og det sammen gør fiskene. I programmet Fisk! på Radio4 giver havørredlegenden Claus Eriksen tips og tricks til at overliste de sultne forårsørreder med fluestangen.

AF THEODOR LANGSTON, FTOT: JENS BURSELL OG THEODOR LANGSTON

 

Havørrederne står gerne helt inde på lavt vand, og det gør de særligt i det tidlige forår. Når solen kommer frem, varmes det lave vand hurtigt op, og dét sætter gang i fødeemnerne samt trækker havørrederne helt kystnært.

Vandet behøver ikke være dybere end til knæene, før det kan holde fisk. En god regel er ifølge Claus Eriksen, at kan en svane nå bunden efter føde, så er det den perfekte dybde til forårsfiskeriet.  Vær heller ikke bange for at fiske på områder med lav vegetation. Der skal ikke meget bundvegetation til, før havørrederne lusker rundt på tangloppejagt.

”Fremad march!”

– Selvom havørrederne langsomt begynder at sprede sig langs kysten, som vandtemperaturen stiger, holder de stadig til i flokke, siger Claus. – Vær derfor opsøgende i dit fiskeri. Fluefiskere har en særlig tendens til at stå stille, men der skal kilometer i benene, hvis fiskene skal findes. At du som nybegynder kun kaster 15 meter med din flue, skal ikke holde dig tilbage fra en tur i vandet. Det er alt rigeligt, til at nå forårets havørreder, der kan stå få meter fra dig. Bevæg dig derfor også forsigtigt frem.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen ved kysten.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen efter havørred ved kysten.


Fluevalg til kystens havørred

Rejer- og tangloppefluer er gode valg til forårsfiskeriet. Men hvorfor ikke sætte en rejeflue med lidt farve på, for at fange fiskens opmærksomhed? Claus Eriksen fisker ofte med rejefluer til det opsøgende fiskeri. Er der fisk, skal de nok tage den, uanset om rejerne er dukket op langs kysterne endnu. Rådet lyder; ”er du i tvivl, så sæt en reje på!”

Udstyr til kystfluefiskeri efter havørred

– Skal du ud at investere i fluegrej, så brug pengene på stangen og linene og spar på hjulet, lyder det fra Claus. – Med en hurtig og lidt stiv klasse 6 stang er du godt dækket ind til de fleste forhold på kysten. Til forårsfiskeriet på det lave vand er flydelinen det eneste rigtige valg. Flere steder står tangbuskene op af vandet og så er det med at holde linene i toppen af vandet. Det samme gælder fluen. Vær ikke bange for at vælge en flue med lidt skum på, der går lige under overfladen. Havørreden skal nok falde for fristelsen.

I afsnittet Havørred – Fluefiskerens drengedrøm i Radio4-programmet Fisk! kan du høre havørredlegenden Claus Eriksen give flere tips til forårets fluefiskeri efter havørreder. Hør også hvorfor Claus har svært ved at få nye fiskekammerater.

Programmet kan findes på Radio4’s podcastside eller dér hvor du normalt finder podcast.

 

Friluftsland

 

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Theodor Langston (th ) og Claus Eriksen (tv)

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Claus Eriksen (tv) og Theodor Langston (th ). 

drømmerejse iFish Travel

EN VILD HAVØRREDDAG PÅ MØN

– Turen gik til Møn i håbet om den store overspringer, fortæller Michael Mannerup Nielsen, der skulle ud for at teste sin nye stang – en Sportex Carat GT-S Finesse. – Den første plads gav ikke rigtig noget, så vi valgte at skifte plads, og det skulle vise sig at være et godt valg. På det nye sted var der let grumset vand og god vind . Vi begyndte at fiske strækket af, og der var hurtigt kontakt med en fisk, men jeg mistede den.

– Vi fiskede videre og fandt også nogle små fisk. Jeg valgte så at gå tilbage til der, hvor jeg havde kontakt første gang, og der mærkede jeg et par puf til blinket helt ude i kastet.  Men først ca 15 meter foran mig mærkede jeg noget, og lavede et langt spin-stop – og bang, så sad den der. Efter 10 -15 minutter landede jeg min længe ventede overspringer, som var en ny PR på 75 cm og 4kg lige ud. Den kunne simpelthen ikke stå for mit 16 grams S-blink i farven Als Special.

– Jeg råbte til min makker, som stod længere nede på strækket “DEN ER GOOOO”, så han skyndte sig op af vandet og løb ned til mig. Efter en lille pause fiskede vi videre, men jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig mere, så jeg valgte at sige til min makker, at jeg ville takke af for I dag, for min hjerne lå oppe på stenen i strandkanten sammen med fisken.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

KRONBORG LEVERER SØLV TIL WESTIN KYST CUP 2021

– Hej Fisk & Fri. Jeg har netop fået fin lille havørred på 53cm og lidt over 1,6kg, som jeg gerne vil tilmelde til Westin Kyst Cup 2021, lyder det fra Jørn Poulsen.

– Jeg stod på Kronborgpynten og småsnakkede med en medfisker og diskuterede forskellen mellem frontbremse kontra bagbremse, mens jeg demonstrerede fordelen ved bagbremsen på mit Strafic GRMC, da linen pludselig blev strammet gevaldigt op. Heldigvis havde jeg lige løsnet bremsen efter den havde været strammet helt, så fisken kunne tage et gevaldigt udløb. Jeg kunne så demonstrere, hvor let jeg kunne justere bremsen under fighten, hvorved fisken kunne trættes og kanes uden problemer. Som det ses, blev fisken taget på en Westin D360 i farven chartreuse, som er min vinter-favorit agn, slutter han.

Har du selv fået nogle blanke havørreder over 50 cm, kan du også deltage i Westins Kyst Cup, hvor der ud over flotte præmier for de tre største blankfisk også er en lodtrækningspræmie i form af en lækker W3 stang + nogle kystagn. Første pladsen er en superfed W6 kyststang + en stak kystagn. Tjek alle de fede præmier samt hvordan du tilmelder dine fisk her.

Stillingen i Westin Kyst Cup pr 22 marts 2021:

  1. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  2. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  3. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm
  4. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm
  5. plads: Kim Christensen – havørred 57 cm
  6. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  7. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  8. Jørn Poulsen – havørred 53 cm
drømmerejse iFish Travel

Coronavenligt klubmesterskab i kystfiskeri

Nakskov Sportsfiskerforening afholdt i weekenden 20-21. marts det årlige klubmesterskab i kystfiskeri. – Klubmesterskabet blev sidste år blev aflyst grundet Corona, men blev i år afviklet i en Coronavenlig udgave med tilmelding og betaling online – samt indvejning og samlingssted i klubbens baggård under åben himmel, så forsamlings forbuddet kunne overholdes, fortæller de. – Desuden var det store samlingspunkt efter konkurrencen gennem flere år – nemlig grillen med de mange grillpølser til turens sultende deltagere, også blevet aflyst. Så det var helt igennem et Coronavenligt klubmesterskab.

– Trods Corona restriktioner var der alligevel 20 mand, der havde tilmeldt sig til weekendens konkurrence, og der blev da også gået til den med fiskeri på det meste af Lolland og Falster. Desværre viste vejret sig ikke helt fra sin gode side, eftersom det blæste en del, og det var på tidspunkter rimeligt koldt. Alligevel blev der dog fanget 10 – 15 havørreder hen over weekenden. Der var desværre mange småfisk iblandt, og kun to fisk nåede til indvejningen. Konkurrencen blev afsluttet med præmieoverrækkelse i klubbens baggård uden den store festivitas, men vi kommer igen til næste år, slutter de.

Førstepræmien gik til Claus Rysse Christiansen med en Havørred på 2,9 kg og andenpræmien til  Klaus Balch med en Havørred på 0,948 kg.

 

Daiwa Open 2025

 

Claus Rysse Christiansen var vinder af Nakskov Sportsfisikerforenings klubmesterskab i kystfiskeri.

Claus Rysse Christiansen blev vinder af Nakskov Sportsfisikerforenings klubmesterskab i kystfiskeri.

 

drømmerejse iFish Travel

FYNSK HAVØRREDBOMBE PÅ KORT LINE

– Tre kammerater og jeg fra Fædrenes Fiskeklub aftalte en lille eftermiddagstur, her den anden dag, og det fortryder vi så sandelig ikke. Sådan lyder det fra Hans Grønning. – Vi ankom til fiskestedet, hvor det startede med at være lidt lavvandet, men vi kom lige som det begyndte at stige. Da vi havde fisket i 30-45 minutter, lavede jeg et lille spin-stop omtrent 5-8 meter foran mig, og da jeg begyndte at trække ind igen, sagde det BUM.

– Til at starte med troede jeg, at det var bunden, men jeg kunne hurtigt se, at det var en stor fisk. Min kammerat kom hurtigt over til mig, og kunne synkront konstatere, at det vitterlig var en stor fisk. Vi fik den landet, og jeg var helt oppe og køre, da jeg kun lige er startet på kystfiskeriet. Den flotte havørred var min første fisk over målet. Havørreden var 71 cm og cirka tre kilo, slutter han.

Har du selv fået en flot havørred på kysten, så husk at sende os en fangstrapport til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Er den tilmed fanget på en Westin agn kan den også deltate i Westin Kyst Cup 2021, hvor du kan vinde flotte grejpræmier.

Hvis du er tll kystfiskeri, så tjek vores seneste video om hvordan man tjekker vejr og vandudsigten her.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Fædrenes Fiskeklub

 

drømmerejse iFish Travel