FINE HAVØRREDER TIL FJORDLANDET OPEN

I weekenden blev der afholdt Fjordlandet Open på Sjælland, og det var nogle flotte vinderfisk, der blev fanget. Her får du vinderfiskene – og deres fangere:

  1. 69 cm – Michael Søby Cobelens
  2. 64 cm – Kim Christoffersen
  3. 63,5 cm – Jesper Marker
  4. 63 cm – Kasper Jensen
  5. 62 cm – Jacob Møller

– Jeg havde som så mange andre lystfiskere tilmeldt mig til Fjordland Open d. 19-21 marts 2021, fortæller vinderen Michael Søby Cobelens. – Vejret var med os, trods en kold vind til tider, og jeg startede ud med af fiske i Isefjorden ved Audebo, hvor jeg mødte andre, der allerede havde fået enkelte småfisk. Jeg ramte også fisk her, men skiftede pladser flere gange både lørdag og søndag, indtil jeg på en opfordring af en fiskekammerat, skulle prøve Roskilde fjord. Det gav pote, og på en ny plads blot efter 20 minutters fiskeri med bombarda og polarmagnus i enden, faldt et tungt hug. Fisken vendte og rullede lidt, hvorefter den tog små seje udløb. Fighten tog cirka 10 minutter, og i jubel kunne jeg nette en blank og lidt slank havørred på 69 cm, slutter han.

Nummer to i konkurrencen blev Kim Christoffersen, der har rigtig mange års erfaring fra de sjællandske fjorde: – Vi startede med at fiske lørdag morgen klokken fire, hvor jeg fangede min første fisk på 63cm omkring klokken fem om morgenen. I løbet af dagen fik jeg én mere på 62cm. Jeg stoppede med at fiske klokken 13.30, og dagen efter startede jeg med at fiske klokken 4.45 samt landene den første fisk på 64 cm klokken 7.30 søndag. Det var denne fisk, som tog 2. pladsen i konkurrencen, slutter han.

 

Hvidovre Sport

 

Kim Christoffersen med den fine havørred, som tog 2. pladsen i Fjordlandet Open 2021.

Kim Christoffersen med den fine havørred, som tog 2. pladsen i Fjordlandet Open 2021.

 

drømmerejse iFish Travel

MØN LEVERER NYE BLANKFISK TIL WESTIN KYSTCUP 2021

Kim Christensen, der udover at fiske havørred også er en ivrig karpefisker, har været et smut på Møn for at jagte sølvblanke havørreder:

– Det var solrigt, vandet var stigende, og der var en ret blæsende pålandsvind, da jeg gik i gang med at fiske, og der gik ikke specielt langt tid inden, at jeg fandt et hotspot, hvor der var en kæmpe stime af havørred blot 10-15 meter fra land. Og de gik bare til stålet. Alt i alt fik jeg ti fine, blanke havørreder med syv mellem 42 og 50 centimeter, yderligere to på 53 centimeter – og så den største på 57 centimeter, der blev taget på en rød/sort Sømmet gennemløber fra Westin i 22 grams versionen. Knæk og bræk til jer alle derude.

Har du selv fanget en blankfisk over 50 cm kan du også deltage i Westins Kyst Cup 2021. Du kan se alle de tilmeldte nedenfor, men hvis du har en, der er mindre, skal du endelig ikke holde dig tilbage med at tilmelde din fisk, for der er også en fed lodtrækningspræmie, som alle deltagende fisk har chancen for at vinde. 

Du kan se alle de lækre præmier til konkurrencen her.

 

Stillingen i Westin Kyst Cup pr 22 marts 2021:

 

  1. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  2. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  3. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm
  4. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 61 cm
  5. plads: Kim Christensen – havørred 57 cm
  6. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
  7. plads: Kim Christensen – havørred 53 cm
drømmerejse iFish Travel

NY FLOT BLANKFISK TIL WESTINS KYST CUP 2021

I Westins Kyst Cup 2021, som løber indtil udgangen af maj, kan du vinde super fede præmier i form at lækre kyststænger og agn. Og – for at alle skal have en chance for at finde har Westin også udloddet en lodtrækningspræmie, hvor du kan vinde en valgfri W3 kyststang samt en stak fede kystagn. Så – har du fanget en blankfisk på over 50 cm så skynd dig at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36 straks efter fangsten, så du kan være med i konkurrencen.

Seneste tilmeldte fisk kommer fra Søren Erhard Hansen

– Det er jo ikke længere en hemmelighed, at fiskene om vinteren samt i det tidligste forår ofte går i stimer på ganske lavt vand, og da jeg havde haft en par fine ture i en lille lavvandet bugt mellem et par flade rev, måtte jeg lige prøve endnu en gang, beretter han.

– For enden af min line sad en Salty Inline, da jeg i morgenmørket trillede hjemmefra og sydpå. Der var fralandsvind og “pålandssol” fra en næste skyfri himmel, da jeg endelig nåede frem efter solopgang, men der var ingen kontakter om morgenen i de første par timer. Først i løbet af formiddagen skete der noget i let grumset vand inde mellem stenene. Her havde jeg nemlig 3-4 følgere og en kilosfisk i hånden, inden jeg fik et regulært hug ude over ålegræstuerne.

– Havørreden virkede ikke så stor i begyndelsen, men efter en tre pæne udløb og et par enkelte hop til glæde for en forbipasserende børnefamilie, fik jeg den i nettet: Det var en kort, tyk blankfisk på 65 cm, som senere vejet til knap 3,5 kilo. Senere fik jeg endnu et par fisk på omkring 50 cm og mistede en lidt større. Jeg tilmelder hermed min 65 cm havørred til Westin Kyst Cup 2021, slutter han.

Stillingen i Westin Kyst Cup 2021 er pt som følger:

  1. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  2. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  3. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm

 

Sørens flotte fisk taget på en Westin Salty Inline, der nu ligger på en delt 2 plads sammen med Søren Hansen med sin flotte havørred, der nu ligger på en delt 2. plads i Westins Kyst Cup, der pt føres af fisk på samme størrelse.

Sørens flotte fisk taget på en Westin Salty Inline, der nu ligger på en delt 2 plads sammen med Niclas Bechs fisk på samme størrelse. Konkurrencen føres pt af Niclas Bech med en flot blankfisk på 68 centimeter.

 

 

drømmerejse iFish Travel

FYNSK SØLV, NÅR DET ER BEDST

Den sidste uge har budt på mange flotte kystørred, og en af de smukkeste stod fynske Emil Riis uden tvivl for:

– Hugget kom en formiddag, hvor det var overskyet med regnbyger, og solen blot kiggede frem i glimt, beretter han. – Jeg havde en aftale med min trofaste fiskemakker, og vi skulle en tur ud på den fynske kyst.

– Vi valgte en plads på Østfyn, som plejer at være god her i de tidlige forårsmåneder, og da vi kom frem, så forholdene rigtig fornuftige ud. Der var bølger, og vandet var ikke helt klart, så vi tænkte, at det var bedst med nogle farvede agn, som fiskene kunne se.

– Jeg valgte derfor en grøn Snurrebasse no1. Da vi havde fisket  strækket af et par timer, overvejede vi at skifte plads. Men vi skulle selvfølgelig lige fiske revet af, og det gav gevinst.

– Først fik min kammerat en lige under målet. Kort tid efter mærkede jeg et forsigtigt hug efter et spinstop, som jeg i et splitsekund troede var bunden, da det var så tungt og forsigtigt. Jeg blev dog hurtigt klogere. Denne fisk måtte være en ny PR. Jeg havde en fantastisk vild fight, med masser af udløb, som varede omkring 10 minutter. Jeg kunne mærke en blanding af nervøsitet og andrenalinen, der pumpede rundt i kroppen. Det var en virkelig fantastisk følelse, som jeg aldrig glemmer.

Da vi fik nettet fisken, stod det klart, at jeg havde fanget min første smukke overspringer, som var 71 cm og 3,7 kg. En virkelig flot fisk.

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KYSTØRRED GÅR TIL STÅLET

– Torsdag efter fyraften besluttede jeg mig for at cykle ud, og spinnefiske, fortæller Jarun Buppha. – Jeg havde fundet et nyt spot, som jeg gerne ville afprøve. Det var ikke ret langt fra det spot, hvor jeg plejer at fiske fra.

– Jeg stod der i ca. en times tid, men desværre uden held. Jeg tænkte, at forholdene var helt perfekte, så der måtte være fisk. Efter et par skift af blink fik jeg endelige et hug, og troede at jeg havde nået bunden. Men endelig kunne mærke og se på vandet, at der var noget som bevægede sig, og det viste sig at være en fisk.
– Fisken og jeg måtte slås i cirka fem minutter, før den opgav kampen og efterfølgende fik jeg et andet problem. Jeg havde nemlig  ikke nettet med, men heldigvis var der en anden lystfisker, som kom mig til undsætning. Gevinsten var en flot havørred på 63 cm, 3 kg, som jeg tog glad med hjem til familien.
Tradera
drømmerejse iFish Travel
Geddefeber
Friluftsland
Daiwa Open 2025
Hvidovre Sport
drømmerejse iFish Travel

KÆRESTEN SPOTTER STORØRRED OG SERVERER DEN PÅ ET SØLVFAD

– Jeg havde kæresten med på havørredfiskeri for første gang i dag, fortæller August Johannsen. – Jeg må indrømme, at jeg var lidt forbeholden, med tanke på alle mine forgangne nulture. Men afsted kom vi, og stemningen i bilen var høj. Solen skinnede, vinden blæste kun svagt fra nord og kaffen smagte som den skulle.

– Vel ankommet til fiskepladsen og efter at have fisket i 1/2 times tid, besluttede jeg mig for at gå et stykke op af kysten for at se om fiskene skulle være der. Jeg var dog kun lige kommet frem til mit udvalgte spot og havde taget et par kast, da en besked tikkede ind om, at hun havde set nogle store fisk svømme rundt der, hvor hun sad. Jeg kom hurtigt afsted, og da jeg kom frem, 5 minutter efter, kunne jeg ikke helt finde ud af om det var marsvin, eller potentielle kæmpefisk hun havde set derude. Så jeg tager et kast og hjuler roligt ind, uden den store forventning.

– De er nok svømmet videre, hvad end de så var tænker jeg. Men pludselig bliver jeg revet ud af tankerækken, da et hårdt hug og voldsomt træk forplanter sig op igennem klingen på min fiskestang. Jeg ser en stor, bred, sølvfarvet side glimte imellem bølgerne. Der var ingen tvivl om, at der sad noget stort på krogen. Efter 10 dramatiske minutter, lykkedes det at kane monstret op på stranden, og sikke en fisk! Det er vidst ikke sidste gang, at kæresten kommer med på havørredfiskeri. 5,2 kg og 78 cm.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

SØLV FOR ENDEN AF DEN FORKERTE VEJ

– Jeg kom i dag til at køre til højre i stedet for venstre og endte der, hvor vandet er salt, lyder det fra Casper Bjerregaard Larsen, hvis bil automatisk homer til de hotteste put and take vande. – Med putgrejet i bilen var der egentligt lagt op til en svær omgang, da de klassiske kystagn lå derhjemme. Jeg tænkte dog, at UL stangen nok sagtens kunne håndtere en havbasse, hvis man skulle være så heldig, og der sad allerede en 7 grams kobber Bulldog for enden, hvilket nok ikke var noget helt dumt bud.

– Det skulle vise sig at være dagens medicin, som sørgede for at den lille 7 fods UL Reaper fik lov at arbejde i dag! Flere havbasser kunne ikke lade min Bulldog være, og hvor er det dog bare skide skægt på det lette grej, slutter han.

Inspireret? Tjek den nyeste video på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du får tips til hvordan du optimerer dine chancer for succes på kysten ved at bruge farvandsudsigten på fcoo.dk.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: SÅDAN TJEKKES VEJR, VIND OG VAND INDEN KYSTTUREN

Hvis man ved hvilke forhold, der giver størst chance for det eftertragtede havørrredhug på kysten – samt kan forudsige hvor og hvornår de bedste forhold kommer til at indtræffe, så har man langt større chance for succes på sine kystture. I denne video gennemgår vi alt, hvad du skal vide for at finde fiskene derude på kysten – og vi lærer dig hvordan du via Farvandsudsigten på fcoo.dk lettere kan forudsige vind, vandstand, bølger, strøm, saltholdighed, vandfarve- og temperatur samt alle de mange andre faktorer, der har afgørende betydning for. at du får succes på din kysttur efter havørred.

Husk at abonnere på Fisk og Fris YouTube-kanal, så du automatisk får en notifikation i det samme vi lægger en ny video pp. Det er gratis.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE ØRRED FRA PRÆSTØ FJORD

Blandt havørredfiskere er Præstø Fjord notorisk kendt for at være plastret ind i net. Men – hvis man spiller sine kort rigtigt, så kan der være gode fisk at fange.

– Vi har netop været på fisketur på Præstø Fjord, hvor vi prøvede at fiske i de små render, som er i midten af fjorden, fortæller Gert Clausen fra Team Jernhans. Vi kastefiskede fra vores båd og fik to havørred i løbet af dagen. Den største var en super fin havørred på 63 cm og 3.5 kg. Vi fik også en gedde på 70-75 cm, der ligeledes var i god foderstand. Alle fisk blev taget på Grizzly Heksen på 14 gram over 40 cm vand, slutter han.

Har du selv været på din lokale fjord efter havørred, så tøv ikke med at sende din beretning og et godt fangstfoto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel