I Westins Kyst Cup 2021, som løber indtil udgangen af maj, kan du vinde super fede præmier i form at lækre kyststænger og agn. Og – for at alle skal have en chance for at finde har Westin også udloddet en lodtrækningspræmie, hvor du kan vinde en valgfri W3 kyststang samt en stak fede kystagn. Så – har du fanget en blankfisk på over 50 cm så skynd dig at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36 straks efter fangsten, så du kan være med i konkurrencen.

Seneste tilmeldte fisk kommer fra Søren Erhard Hansen

– Det er jo ikke længere en hemmelighed, at fiskene om vinteren samt i det tidligste forår ofte går i stimer på ganske lavt vand, og da jeg havde haft en par fine ture i en lille lavvandet bugt mellem et par flade rev, måtte jeg lige prøve endnu en gang, beretter han.

– For enden af min line sad en Salty Inline, da jeg i morgenmørket trillede hjemmefra og sydpå. Der var fralandsvind og “pålandssol” fra en næste skyfri himmel, da jeg endelig nåede frem efter solopgang, men der var ingen kontakter om morgenen i de første par timer. Først i løbet af formiddagen skete der noget i let grumset vand inde mellem stenene. Her havde jeg nemlig 3-4 følgere og en kilosfisk i hånden, inden jeg fik et regulært hug ude over ålegræstuerne.

– Havørreden virkede ikke så stor i begyndelsen, men efter en tre pæne udløb og et par enkelte hop til glæde for en forbipasserende børnefamilie, fik jeg den i nettet: Det var en kort, tyk blankfisk på 65 cm, som senere vejet til knap 3,5 kilo. Senere fik jeg endnu et par fisk på omkring 50 cm og mistede en lidt større. Jeg tilmelder hermed min 65 cm havørred til Westin Kyst Cup 2021, slutter han.

Stillingen i Westin Kyst Cup 2021 er pt som følger:

  1. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 66 cm
  2. plads: Søren Erhard Hansen – havørred på 65 cm
  3. plads: Niclas Johan Bech – havørred på 65 cm

 

Sørens flotte fisk taget på en Westin Salty Inline, der nu ligger på en delt 2 plads sammen med Søren Hansen med sin flotte havørred, der nu ligger på en delt 2. plads i Westins Kyst Cup, der pt føres af fisk på samme størrelse.

Sørens flotte fisk taget på en Westin Salty Inline, der nu ligger på en delt 2 plads sammen med Niclas Bechs fisk på samme størrelse. Konkurrencen føres pt af Niclas Bech med en flot blankfisk på 68 centimeter.

 

 

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This