– For et par dage siden fik jeg denne fine falder med løse skæl i de københavnske havnevande, beretter Mathias Bøgild. Jeg fiskede med bombarda og en Polar Magnus bundet på en normal enkeltkroget kystflue. Jeg havde flere hug, som jeg ikke krogede, og derfor skiftede jeg til samme flue bundet på rør samt fisket med et L-rig. Heldigvis fik jeg hug igen i tredje kast efter flueskiftet, og denne gang sad fisken perfekt kroget, så jeg efter en kort, men god fight kunne lande den sikkert. Vi ses sikkert derude i havnen, slutter han.
Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk, er der kommet nye regler i havnen, som betyder, at man må fiske mange flere steder end tidligere. Her kan du se den nyeste opdatering, der på et kort viser, hvor man må fiske.