Foråret er nu for alvor ved at bryde igennem, og at dømme efter de mange fisk, vi har hørt om ude fra kysterne, så er det bare med at komme afsted. En af dem, der virkelig har trukket det lange sølvstrå derude er Daniel Schmidt Brodersen:

– I går var en af de dage, som der ikke er så mange af, fortæller han. – Udover, at der var helt stille vejr og blankt vand, så det var virkelig behagelige forhold, så fik jeg mit livs hug på fluestangen: Efter fire luftture og et run, jeg kun tidligere har oplevet i troperne, kunne jeg håndlande en af de smukkeste havørreder, jeg til dags dato har fanget. 78 fuldfede blanke centimeter fightet på min nyerhvervede #4. Den store havørred tog en lille nullermand for enden af et 0,22 mm forfang. Tak Sydfyn for min nye PR, slutter han.

Har du selv været på kysten med fluestangen, så send os din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Daniel Schmidt Brodersens havørred på 78 cm, der ikke kunne modstå hans lille nullermandsflue serveret på en klasse 4 fluestang.

Daniel Schmidt Brodersens havørred på 78 cm, der ikke kunne modstå hans lille nullermandsflue serveret på en klasse 4 fluestang.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This