LIVE VIEW: GEDDER OG ABORRER PÅ SKÆRMEN

– Endelig kunne vi komme afsted, og vejret var ikke helt umuligt, fortæller Kim Aagaard. – Udfordringen med større åbne søer er altid vinden, men 5-6 m/s og fri fra jobbet afgjorde at vi tog af sted. Jeg havde taget min mobile Garmin Livescope løsning med for første gang på min kammerat Flemmings båd. Det skulle vise sig at være en fed og spændende oplevelse, som jeg forventer vil flytte mit fiskeri endnu mere i den gode retning.

– Vi så rigtig mange fine fisk på både min og Flemmings skærm, og vi fik også hurtig fat i flere gedder, der brutalt rejste sig efter vores gummiagn. Det ser bare så vildt ud, når man kan se gedden snige sig ind på ens agn, uvidende om at den er spottet, og så pludselig angribe! Vi fik også godt gang i en stime aborrer, der ivrigt huggede på vores jigs. Igen en sjov og spændende oplevelse at se fiskenes aktivitet på skærmen. Dog fangede vi ikke nogen kæmper, men til gengæld mange. På et tidspunkt kom vi til et område, hvor vi kunne se mange store stimer agnfisk og flere gode gedder, der tydeligt jagede omkring og i stimerne. Dog ville de ikke have vores gummiagn, men vi havde også naturlige agn med, så da vi søsatte et par flåd, gik det helt amok. Herefter fangede vi hurtigt en håndfuld 90+ gedder, hvoraf min den største var på 98 cm. Det var virkelig en oplevelse at se så mange fisk på samme sted.

 

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

TO STORE GEDDEMADAMMER

Daniel Gram & Andreas Kikkenborg blev forleden enige om en tur ud, da isen på søerne endelig var smeltet. På vejrudsigten stod der at regnen skulle være stoppet for resten af dagen, men efter den første times fiskeri ramte regnen igen. De sad nu i kulden og regnen, hvor de forsøgte at holde modet oppe.

– Vandet var køligt, og derfor valgte vi at fokusere med død agn på bunden, fordi vi mente, at spinnefiskeriet ville være mindre effektivt. Pludselig forsvandt Andreas´s flåd, hvorefter han startede fighten af fisken. Midt i alt spændingen forsvandt Daniels flåd og hjulet begyndte at løbe, mens det hele bimlede og bamlede. Først fik vi Andreas´s gedde i nettet, og mens Daniel trak sin gedde ind fik Andreas afkroget sin gedde i nettet. Andreas løb ud og fik nettet Daniels gedde i samme net, og den blev afkroget i vandet med gællegreb. Derefter kom de hurtig op på land, hvor vi fik målt begge gedder til 117cm 12.09kg og 104cm 7.7kg! Derefter tog vi et par billeder, og så stod den ellers på en rigtig fin genudsættelse af begge maddamer!

Du kan følge Daniel og Andreas på Instagram.

Hvis du vil lære mere om stationært flådfiskeri med agnfisk så tjek denne video, fra Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Tradera

 

To flotte geddemadammer - begge taget på død agn under flåd

To flotte geddemadammer – begge taget på død agn under flåd.

drømmerejse iFish Travel

EN PERFEKT AFTEN MED GEDDERNE

– Vi tog ud lige efter X-Factor forleden for at fiske gedder, og det var et godt valg, fortæller Morten Beck Nielsen fra Team 13. – Undervejs kæmpede vi lidt med vinden, så vi måtte ind under skoven for at finde læ, så vi kunne holde os på fiskene. Der var ikke mange chancer, måske fordi vi er meget kritiske med vores ekkoer Tror vi fandt 6-7 fisk, som vi kunne dyppe på, og der var kun tre af dem, som viste interesse.

– På turen fik vi to gedder i båden med den største på cirka 110 centimeter og 8,65 kilo. Den en anden målte 106 centimeter. Linen var Sufix 832 i 0,13, og for enden af forfanget sad et Storm Joker Vert 9 tommers softbait. Fisken stod i 11 meters dybde, og steg langsomt op til agnen, imens jeg langsomt løftede agnen. Da fiskene var helt oppe ved softbaitet, fjernede jeg blikket fra ekkoloddet og kiggede på stangtoppen, for ikke at give modhug for tidligt. Normalt er det nemlig det bedste at vente med at give modhugget, til man rent faktisk mærker vægten i stangen.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

VEGETARGEDDER VILLE HELLERE HA´ METAL

– Jeg er fra Hirtshals og havde aftalt med en fiskekammerat, at vi skulle på jagt efter nogle gedde-damer, og det var han klar på, fortæller Tu Tran. – Sidste gang vi fiskede her havde vi en konkurrence i gang med hvem, der kunne fange den første på en gulerod. På den sidste tur fik jeg ni gedder på gulerod, mens min makker fiskede med gummiagn og fik to.

– Men hverken gummi eller gulerod gav noget den første time, så jeg satte et ganske almindeligt skeblink på, hvorefter en god gedde huggede HÅRDT i første kast, men desværre røg den af igen. Jeg kastede adskillige gange igen uden held. Herefter fortsatte jeg med at kaste i vifteform, og da vi kom tilbage hvor jeg fik hug sad den der. Den var inde og vende fire gange og tog kraftige udløb ud af igen samt indenom bag sivene, men efter godt ti minutters fight overgav den sig. Havde før denne plads været forbi tre andre søer, der var frosne, så vi fik heldigvis fundet vand uden is. Fik fire ialt på 3 timers fiskeri: Tre i cirka samme størrelse og en mindre han på omtrent fem kilo.

 

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

FLUOROCARBON – DEN PERFEKTE PRÆSENTATION

Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.

Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.

 

AF JENS BURSELL

 

VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.

Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.

 

Geddefeber

 

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.

 

Geddefeber

 

Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand

Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.

Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.

Fluorocarbon forfang til gedder

Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem  øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.

Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest  økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.

 

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.

Det ”usynlige” up-trace til gedder

Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.

 

Hvidovre Sport

 

Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.

Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.

 

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.

Fluorocarbon som hovedline

Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet. 

En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende…  Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.

Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.

 

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.

 

Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon

 Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.

Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.

 

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.

Perfekt sammenføjning med FG-knot

FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.

Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.

 

Tradera

 

 

FG-knot er super stærk og så slank at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.

drømmerejse iFish Travel

EFTERÅRET ER GEDDETID

– Efteråret er en vidunderlig årstid, siger Michael Hansen. – Det er for mig den tid på året, hvor det aktive fiskeri med kunstagn afløses af det mere passive deadbait fiskeri, hvor der er tid til fordybelse, overskud til at nyde omgivelserne og ikke mindst tid til at drømme om den helt store vintergedde.

– Forleden oplevede jeg et fantastisk sceneri. Skoven stod i efterårsfarver, vandspejlet lå spejlblankt og en lav morgensol mødte mig ved søbredden. Jeg riggede to stænger til med pop-up bundrig, som hver var agnet med en hovedløs skalle, der blev pumpet godt op med sardin olie.

– Snart var stængerne sat, kaffen skænket og godt tilbagelænet i stolen kunne de fantastiske efterårsfarver nydes i fulde drag. Efter godt en halv time var der run på den ene stang, men som jeg sad der, kom det nærmest som et chok, og det lykkedes mig da heller ikke at kroge fisken. Pludselig var det igen jagten, der var i fokus, og jeg skulle heldigvis ikke vente længe, før samme stang igen gav lyd på bidmelderen. Denne gang var det dog mindre aggressivt, og ved en forsigtig opstramning var der heller intet at mærke. Jeg lod agnen ligge, men de obligatoriske tanker om, hvorvidt agnen var væk, fyldt med grøde eller taklet var hægtet op fik mig til at trække ind for at checke. Pludselig kom der tydeligt liv i den anden ende, og da jeg gav et tilslag, kom der virkelig gang i den. Nu satte gedden for alvor afsted. Den havde sikkert stået på bunden med agnen i gabet hele tiden.

– Fighten var tung og uden den store dramatik, men det var med stor tilfredshed, at jeg endeligt kunne lande en fisk, der nærmede sig meteren. Sæsonen har været præget af mange små fisk for mit vedkommende, så denne på 94cm var ubetinget den største i år. Efter en kort fotosession svømmede den hurtigt og uberørt videre. For mange er det passive deadbait fiskeri ren tortur. For mig er det meditation. Og sæsonen er heldigvis lige præcis startet, slutter han.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

KØBENHAVN: GRATIS STREETFISHING I SANKT JØRGENS SØ

Søndag den 12. september 2021 klokken 10-14 kan du prøve at fiske ganske gratis i Sankt Jørgens Sø, både i det sydlige og nordlige bassin, hvor det normalt ikke er tilladt. Fiskeringen har nemlig venligst fået tilladelse af Københavns Kommune til at fiske i Sankt Jørgens Sø som en del af: ”Naturens dag – Den eventyrlige natur.”

Fiskeringen vil stå med en pavillon på sødæmningen ved det nordlige bassin af Sct. Jørgens Søerne ved opgangen i krydset Vester Søgade/Kampmannsgade. Her vil de gratis udlåne mede- og spinnefiskegrej og fortælle om den natur der findes under overfladen i de Indre søer.

Det er også her, at du tilmelder dig, da Københavns kommune har sat et maksimalt deltagerantal på 100, bl.a. af hensyn til corona-situationen – husk at holde afstand! Det er også muligt at medbringe eget grej og prøve at fange nogle af de indre søers flotte gedder, aborrer, suder og skaller.

Arrangementet er støttet af Sport Dres.

Regler:

Vær opmærksom på, at det kun er tilladt at fiske i de indre søer i København, såfremt man har søgt om tilladelse hos Københavns Kommune. Dette gælder for alle dage hele året rundt!

Man må ikke færdes i/på selve søen. Fangsten skal indrapporteres til Fiskeringen – SMS tekst + fotos til: 4093 9966. Fiskeringen skal afrapportere fangsterne til Københavns Kommunen. Der må maksimalt være 100 aktive fiskere ad gangen. Fiskedødeligheden skal minimeres ved, at kun spinnefiskeri med kunstig agn er tilladt. Brug af levende og døde fisk som agn er forbudt. Medefiskeri med orm, majs ol. er tilladt. Forfodring er forbudt. Fiskene opbevares i fangstnet i vandet indtil vejning, som foregår på fangststedet. Fiskene skal genudsættes.

 

Daiwa Open 2025

 

drømmerejse iFish Travel

GEDDER: BADASS BAITERS SLÅR TIL IGEN

– Vores fisketeam Badass Baiters består af tre familiefædre, så det kan ofte være svært at finde en dag, hvor vi alle tre kan få presset en fisketur ind mellem børn, job og lillemor, lyder det fra Thomas Kjærgaard. – Men – endelig var det lykkedes, og vi mødets lidt før middag ved en af de større jyske søer. Vi riggede vores sit-on-top kajakker til og hoppede i en lille afvandingskanal, som skulle føre os ud til den store lavvandede sø. For enden af kanalen lå den første vig, der var fyldt med åkander samt helt i læ bag den høje rørskov, og den første agn for enden af forfanget blev en topwaterfrø.

– Dette var det helt rigtige valg, for allerede i første kast blev frøen hapset i et kontant hug mellem åkanderne til min fætter Michaels højlydte ærgrelse, da dette plejer at betyde, at jeg rammer dagen, og han risikerer en nultur. Om den profeti skulle gælde i dag skulle så komme an på en prøve. Snart begav vi os ud på det åbne vand, men vinden var strid, og søen var tæt på at vise tænder på bølgetoppene. Så i stedet for at risikere, at bølgerne skulle slå ind over kanten på kajakkerne, valgte vi at sejle rundt fra vig til vig, hvor rørskoven kunne give læ.

Friluftsland

– Det var tydeligvis ikke en dum beslutning, for det viste sig, at langs kanterne var vandet tykt med helt små skaller og andre småfisk. Stimer af aborrer jagtede dem vildt i overfladen, så ankeret blev smidt, hvorved vi kunne fiske i udkanten af dette mylder af liv, hvor min erfaring siger mig, at gedderne står klar til at snuppe dem, der vover sig for langt væk fra stimen. Der kom en Savage Gear Cannibal Shad i beskedne 12,5cm på rigget med et 5 grams jighoved, og få kast senere fik jeg et fantastisk strike to meter ved siden af mig, da jeg lod shad´en køre langsomt frem og tilbage i overfladen.

– Tredjemanden Dimer var sejlet længere ind gennem de smalle kanaler i rørskoven og havde fundet et lille sted med god aktivitet. Han ringede derfor op og sagde, at vi skulle følge trop. Jeg nåede lige at sige til Michael, som lå ved min side, at jeg lige ville have en enkelt mere på det her spot, da bremsen sekundet efter skreg på mit hjul. Min SG MPP2 stang blev bøjet voldsomt, og den kæmpede vildt, selvom fisken ikke var en stor madamme, og snart var endnu en gedde afkroget.

Kajakhygge med Badass Baiters på en af de store jyske søer.

Kajakhygge og geddefiskeri med Badass Baiters på en af de store jyske søer.

 

– Efter at havde strukket ben og ladet vandet, ved næste spot mente Michael og Dimer, at stedet var affisket, men endnu engang var min intuition korrekt, da jeg sagde, at jeg lige ville have en fisk her også, og at den kom i det her kast… Gedden angreb promte hen over en åkande, og missede første gang, men efter en lille spinpause sad den solidt på en lille Shad 10 fra High5Lures, hvorefter en god fight mellem åkander og grøde begyndte.

– Vi begav os ud på åbent vand, og nu hvor vinden havde lagt sig lidt, jeg fik en gedde mere, mens Dimer fik en pæn aborre. Langsomt drev vi med vinden hen over søen, mens vi afsøgte vand. Michael var på besøg i min grejkasse og lånte en Shad 10 i Yellow Tiger, som jeg har haft held med adskillige gange før, hvorefter det lykkedes for ham at slippe for en nultur – selvom fisken var på størrelse med det endegrej vi ofte bruger. Men en fisk er en fisk!

– Selv fik jeg landet fem eller seks gedder, og Dimer fik tre og aborren, mens Michael fik en enkelt. Dog fik Michael også trukket en hel umærket gammel ruse op, som jeg fik smidt op på snuden af kajakken, så vi kunne tage den med ind. Det med spøgelsesgarnet, som umærkede garn kaldes, oplever vi desværre næsten hver gang, vi er på vandet herude i det vestjyske… Forhåbentlig bliver det udbredte garnfiskeri – både det ulovlige og erhvervsdelen – fortid en skønne dag. Vi krydser i hvert fald fingre.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

WEEKEND I GEDDEFISKERIETS TEGN

– Weekenden skulle bruges på gedder, så Jens Nordmark var hjemme ved mig natten til lørdag klokken 03.00, fortæller Mads Davidsen. – Da vi havde fået pakket bilen, kørte vi afsted mod de søer, hvor vi skulle fiske. Denne dag havde vi planlagt, at vi skulle dørgefiske med de lidt større kunstagn, og der skulle da heller ikke gå længe, før de første par gedder huggede på Jens’s Savage Gear Line Thru Trout i farven golden albino. Herfra gik fiskeriet rigtig godt med flere fine fisk i båden.

– Da fiskeriet i denne sø døde ud, valgte vi at tage videre til den næste sø, og her viste gedderne sig fra deres bedste side. Vi havde flere gange dobbelthug, og dagens top favorit agn blev Savage Gear Burbot på 36 cm. Ved cirka 14 tiden kom Jens’s stedsøn Daniel ombord på båden, men desværre skete der ikke det helt vilde. Jens fik et par mindre gedder, så vi besluttede at sejle tilbage til bilen og køre hjem, da vi igen skulle tidligt op og fiske søndag.

– Søndag morgen stod den på fiskeri i en tredje sø, hvor vi skulle fiske fra land. Vi havde planlagt, at vi skulle fiske med døde- og levende agnfisk plus dyrke lidt kastefiskeri, men vi fik kun fire minde gedder. Men så blev der taget en hurtig beslutning, og vi kørte til en anden sø, som jeg havde hørt godt om. Det skulle vise sig at blive den helt rigtige beslutning, for der gik kun en lille halv time, før Daniel fangede en super flot gedde på 92 cm, og ikke længe efter fangede Jens en på 95 cm. Nu vidste vi, at søen havde potentiale for gode gedder. Cirka 1 time senere fangede jeg så dagens største gedde på 108 cm, og sikke da et flot mønster den havde på finnerne. Igen klarede vores Savage Gear MPP Baitfish stænger det rigtig godt, og sikke en god weekend det blev til med 34 gedder forbi net rammen. Knæk og bræk derude.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel