sep 22, 2026 | Artikler, Nyheder, Predatorfiskeri
USA byder på et hæsblæsende fiskeri efter store, stærke og skarptandede muskies. Følg med Fredrik Stjärnkvist til Minnesota på en gang hardcore spinnefiskeri, der vil kunne få pulsen op hos selv de mest hærdede jerkbaitfanatikere.
AF FREDERIK STJÄRNKVIST
JASON når akkurat at tage en enkelt omdrejning på hjulet, inden en stor muskie angriber hans gigantiske softbait Super Mag Bull Dawg. Med et kraftfuldt modhug driver han trekrogene ind i den behårde kæft, og et øjeblik efter basker den kraftfulde fisk vildt med hovedet i overfladen, så vi har perfekt udsyn til det imponerende tandsæt. Sekunder efter svømmer den direkte mod bunden, hvor han presser den vildt hårdt. Forundret over dens brutale råstyrke, står jeg lige bag ved og er klar med nettet.
Store softbaits på 250-400 gram er topeffektive agn til både store og små muskies. Agnen pumpes ind ved at trække den en meter eller to med stangen, hvorefter man spoler line ind, mens stangen føres tilbage.
Efter muskie på Mille Lacs
Fisken er umulig at presse op, og et øjeblik er vi i tvivl om, hvorvidt den har sat sig i bunden. Jason øger presset, men det hjælper intet. Først da han spænder stangen til bristepunkt og håber på at line og krog holder, lykkes det ham endelig at få lidt line ind på hjulet. Men pludselig bevæger linen sig mod overfladen, hvor den enorme fisk blot 30 sekunder senere viser sin massive bredside i bølgerne. Med et jævnt og konstant pres lykkes det Jason at presse fisken helt ind til båden – og over kanten på det store net. Men så bryder helvede løs. I kaskader af vand pisker den muskuløse muskie vandet til skum, men til alt held ligger den sikkert i bunden af nettet… Et par minutter senere kan han stolt posere med en fantastisk stormuskie på 132 centimeter.
Det er blot førstedagen på vores muskie tur – og vi har allerede fået en af de eftertragtede 50 tommer fisk. Fantastisk! Dette er vores anden tur til USA efter muskies – »The fish of 10.000 casts«. Sidste år i september lykkedes det på trods af kulde og svært fiskeri at lande 13 fisk med den største på 51 tommer og 17-18 kilo. Fiskevandet var den gigantiske sø Mille Lacs umiddelbart nord for Minneapolis.
Denne gang er vi seks deltagere på årets muskieeventyr – tre fra Sverige og tre fra Finland. Og vandet – det er en ny sø i det vestlige Minnesota, hvor der ved testfiskeri er landet fisk helt op til imponerende 26,5 kilo. Jeg vil vove den påstand, at vi alle er dygtige sportsfiskere med stor erfaring i spinnefiskeri efter grove gedder. Men dette her er noget helt andet. Muskiefiskeri er ekstremt svært, og det er ikke noget, man lige lærer sig på et par dage. Når først muskien viser interesse for agnen og måske følger med ind til båden – så gælder det om at gøre al ting på den helt rigtige måde. Men det er ikke altid helt let, hvis man er oppe at køre, og adrenalinen pumper rundt i kroppen på en.
På tur med erfarne muskieguides
Derfor er det en stor fordel at fiske med erfarne muskie guides, og vi har været så heldige at få fat i tre af de aller dygtigste: Jason Hamernick, Brad Hoppe og Luke Ronnestrand. I 2007 satte Jason verdensrekord med intet mindre end 37 fisk over 50 tommer i sin båd. Og året før var det næsten det samme; 36 fisk over 50 tommer…
Stefan Trumstedt – alias Trumman – og Magnus Wallen fisker sammen med Luke i hans store rangerbåd. Allerede i tredie kasmister Magnus en 50 tommers muskie fem meter fra båden. Men til alt held får han sin første muskie på Figure 8 blot fem kast senere.
1) Muskiefiskeri kræver sin mand – og det rette grej. Både stang, hjul og line udsættes for massive bank – både under kast, indspinning og fight. 2) Det bedste og mest skånsomme er at afkroge fisken i nettet, mens den stadig er i vandet. Denne muskie er fanget på et pullbait – en type af agn, der skærer sig ned under indspinningen og stiger ved spinstop – præcis som en flydende wobler.
Udløs muskiehugget med figure 8
Figure 8 er en legendarisk muskie manøvre, der går ud på at tirre en følger til hug ved at køre agnen rundt i 8-taller helt inde ved bådsiden – indtil den til sidst bliver så arrig, at den kaster sig over agnen. Hugget virker ekstremt voldsomt på den korte line, men udrustning og krogfæste holder til den hårde belastning. Efter en solid gang vandplaskeri ved bådsiden kan han lande sin første muskie – en smuk 43 tommers fisk, der vejer i omegnen af de ti kilo. Det kan man roligt kalde en kanonstart!
Man tror altid, at man er klar til muskiens hårde hug og voldsomme energi, men virkeligheden er en helt anden. Følelsen af stangen, der nærmest bliver flået ud af hånden på én er simpelthen ubeskrivelig. En muskie hugger som en barracuda og kæmper som en bidsk rottweiler. Jeg har altid været kritisk og stillet spørgsmålstegn ved amerikanernes ekstremt kraftige udrustning. Behøver man fx virkelig 80-100 lbs liner, ekstremt stive stænger og kæmpestore trekroge? Svaret er ja. Efter at have oplevet muskiefiskeriet på nært hold, så forstår jeg hvorfor…
I modsætning til vores egne gedder, så er en muskie sjældent bange for båden. Ofte følger den med og bliver ved med at opholde sig i nærheden. Det er lige præcis derfor, at Figure 8 er så effektiv. Når tafsen næsten rører ved topøjet, stikker man stangspidsen ned i vandet og afslutter indspinningen med at køre agnen rundt i et 8-tal, som meget ofte er det, der udløser det brutale hug. Når man hører det første gang, trækker man måske lidt på smilebåndet, men når man ser hvor effektivt det er i praksis – så tvivlerman aldrigmere…
Stor agn til store muskies
Sådan lyder mottoet også i USA, når det gælder grove muskies. Det er midten af oktober, og vinteren nærmer sig med stormskridt. Nætterne er kolde og vejret om dagen veksler mellem sommervarme og bindende kolde efterårsvinde.
Det er nu, at muskien skal spise sig en pukkel til inden vinteren, og chancen for en rigtig grådig storfisk er maksimal. Om sommeren og i starten af efteråret er det især magnumspinnere med dobbeltblad, der fungerer bedst, men nu er det især store softbaits på 250-500 gram, som giver flest fisk i båden. Det er et fiskeri, der kræver slidstærke multihjul, stive 8-9 fods stænger og en veltrænet krop. Efter blot tre timers fiskeri værker alle mine muskler, og det bliver bare værre og værre og værre. Til sidst må jeg ty til smertestillende piller…
De første tre dage fisker jeg med Rami Eloranta och Jason – en international konstellation som fungerer rigtig godt mod alle odds. Ud over Jasons 52’er har vi ikke flere direkte kontakter den første dag – men i stedet omkring 10 følgere, der ikke rigtig kan beslutte sig for at tage agnen.
På andendagen slår Rami til med en 49 tommers muskie taget på figure 8. Da han på blot 30 centimeter line kroger den massive fisk, har jeg meget svært ved at tro på, at det nogensinde skal gå godt med at lande vilddyret, der pisker vandet i stumper og stykker med sin brutale kraft. Til at starte med er Rami lige ved at falde i vandet af bar foreskrækkelse, men efter lidt tid får han styr på situationen, så Jason kan lande den flotte fisk. Fisken vejer 14 kilo, hvilket er ny »finsk rekord« for muskie. Rami er slet ikke til at skyde igennem.
For at minimere skaderne på fisken, måler man kun længden i stedet for at veje fisken. Efter et par hurtige billeder genudsættes fisken forsigtigt.
Kampen for en store muskie
Den tredje båd med vores to finske kammerater, kommer hjem uden fisk også på andendagen, så her er humøret sunket en anelse. Matias mugger lidt. – First and last time muskie fishing, vrisser han, da vi i det tiltagende mørke trailer bådene. Jeg selv bliver ved med at kæmpe. Jeg har misset et hug og kan notere mig for den niende dag i min to år gamle muskie karriere uden fisk… Det her er ikke et fiskeri for utålmodige typer – det kræver hardcore ukuelighed og engagement.
Magnus Wallen får sine tredie muskie på 37 tommer og guiden Luke afslutter dagen med at lande en velproportioneret 50’er i skumringen På trediedagen er jeg toptændt. Nu vil jeg simpelthen fange en muskie – og det lykkes da også med en mindre fisk på 5-6 kilo – sandsynligvis søens mindste muskie. Men det er lige meget – jeg har fået min første muskie, og er overlykkelig. Endelig er forbandelsen brudt. Ud over min fisk fanger Magnus endnu en muskie og Brad får en hårdtkæmpende 49 tommer, som har gennemgnasket hans enorme softbait til ukendelighed.
Vi har nu fisket tre dage og fanget 17 fisk, hvoraf de to har været over de magiske 50 tommer. Nu er det kun tre mand, der venter på at fange deres første muskie.
Muskiefiskeri i hårdt og koldt vejr
Vejret har ændret sig radikalt. I stedet for varme vinde med solskin, så blæser det nu hårdt og koldt. Og det er noget, som kan lokke de store fisk frem. Ved hjælp af plotter og ekkolod manøvrerer Brad rutineret langs seksmeter kurven, hvor fiskene normalt holder til på denne årstid. Kan man oven i købet spotte vandplanter på loddet, så er det bare et spørgsmål om tid, inden man får kontakt. Muskien opholder sig pelagisk over vandplanterne i modsætning til gedderne, der typisk opholder sig i skjul af vegetationen.
I dag fisker jeg sammen med Matias og Brad, og vi fokuserer vores fiskeri i den vestlige del af søen. Om eftermiddagen får Matias et »slæk-hug« af den mest ekstreme slags. Fisken pisker ind imod båden, mens han spinner ind som en vanvittig for at forsøge at få stram line. Men først i det andet modhug får han kontakt og kroger fisken.
Stangen flekser totalt sammen, da fisken lægger vægt i, stiger til overfladen og rusker med sin solide kæft vidt åben i bølgerne. – Spin ind og hold kontakten, råber Brad, der gør klar med nettet. Efter en kort, men hård fight slutter netmaskerne sig om den flotte fisk. At en stiv muskiestang kan bukke så meget – det er simpelthen for vildt! Pragtfisken er 51 tommer og anslås til 16-17 kilo. En fantastisk fisk – og igen en ny »finsk rekord«. Mathias, som forbandede dette fiskeri for blot to dage siden, er nu i den syvende muskiehimmel, og er allerede godt i gang med at booke en tur til efteråret næste år. – Det her er det mest spændende, jeg nogensinde har prøvet, proklamerer han, og slutter dagen af med at bomme et hug fra endnu en storfisk. Grænsen mellem succes og fiasko er hårfin og afgrundsdyb.
1) Store magnumspinnere med dobbelt blad er et af de allerbedste agn til store muskies. Agnen har især sin force, når vandet er varmt og uklart sommer – tidligt efterår. 2) Det er let at se, at muskien er tæt beslægtet med vores
skandinaviske gedde, men bliver noget større. Maksimalvægten ligger helt oppe omkring de 30 kilo. Denne her vejer dog noget mere…
Trumman får en stor muskie
På den sidste dag er det endelig Trummans tur til at føle muskiernes råstyrke på sin egen krop. På en hvid/chatreuse Mag Bull Dawg lykkes det ham at fange to flotte muskies på hhv 42 og 43 tommer, der begge kæmper som vanvittige, indtil de endelig lander i nettet.
Da vi fotograferer og genudsætter Stefans anden fisk, er der blot en time tilbage af årets muskietur. Dette er den trettende fiskedag i løbet af vores to ture – og først nu er det lykkedes ham at lande en muskie. Det siger lidt om fiskeriet, at så dygtig en jerkbaitekspert, kan være så lang tid om at få succes… I alt fangede vi 21 muskies på fem dages fiskeri, hvoraf tre var over 50 tommer. Da vi tager hjem mættet af indtryk, overtager et andet team med en dansk og to svenske geddefiskere. Og de rammer helt rigtigt med timingen. På 14 dages fiskeri lykkes det dem at fange ni muskies over 50 tommer, med den største på 52,5 tommer eller 133 centimeter.
Drømmefisken, der bliver fanget af svenske Tommy Edvardsson, bliver anslået til 22-23 kilo. Ja – du har gættet helt rigtigt – vi skal også afsted her til efteråret. Har man først fået muskiefeber, er der ingen anden kur end at fortsætte fiskeriet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2009
apr 29, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Guide til fiskepladser, Nyheder
Sjællands største vandløb ligger i et naturskønt område og byder på et utroligt varieret fiskeri. Vi har taget en snak med et par af de lokale eksperter, der fortæller om, hvordan de griber fiskeriet an.
AF KIM FABER OG GORDON P. HENRIKSEN, FOTO: LARS LAURSEN, OLIVIER PORTRAT, KIM FABER OG PRIVAT
SUSÅEN – et af Danmarks mest alsidige fiskevande – snor sig gennem Sydsjælland – og skifter løbende karakter undervejs. Udløbet i Karrebæk Fjord – Næstved Kanal, er et flodbredt stræk, der med sin rolige strømning og dybe vand er ideel til fiskeri efter en lang række medefisk – heriblandt tykmavede brasener og karper.
Fjorden sender også massive stimer af store rimter op på gydetogt i kanalen hele foråret. Midt i Næstved Havn samles fjordens og smålandshavets bestand af brakvandsaborrer, hvis ankomst efterhånden har taget form af en ren folkefest, når lystfiskerne flokkes i vinterhalvåret og forårsmånederne for at få fat i den hidsige rovfisk mellem lystbåde og fragtskibe.
Videre opstrøms ad den fritlagte del af åen i Næstved by til Rådmandshaven danner Susåen et pool-agtigt område, hvor artsrigdommen for alvor eksploderer. Snart sagt enhver fredfisk holder til her, og fiskes året rundt. Men også sandart, helt, havørred, gedde, og aborre lurer – og gør stedet til åens nok mest spændende plads. Et omløbsstryg fører fiskene op i niveau og gennem et meget smukt stykke af Herlufsholmskoven, hvor stier løber helt tæt til bredden. Her er det let tilgængeligt og nemt at fiske. Skønheden bliver ikke mindre, hvor skoven ender, og afløses af langstrakte, velfriserede plæner mellem gamle træer for foden af Herlufsholm Kostskole.
Længere oppe ad åen findes de dybeste partier af vandløbet. Det er her ved Gerdrup, Skelby og langs Gunderslevholm Gods’s arealer, at de grove ågedder kan lokkes på krogen. De lange engstykker har adskillige sivholdige sving og småvige, hvor krokodillerne stortrives. Med andre ord har åen fiskeri for enhver smag – både for den garvede og nybegynderen samt ung og gammel. Fiskeriet topper netop nu og foråret ud.
Rasmus Ingemanns gedde på 117 centimeter og 13,72 kilo er sandsynligvis den største gedde taget i Susåen. Rasmus har dog ikke offentliggjort vandet/fangststedet før nu, da han ikke ønskede for meget opmærksomhed omkring
fisken. Derfor er det lidt af et scoop, at vi ikke blot kan afsløre, en til dags dato, uofficiel Suså rekord i gedde, men også Rasmus’ bedste tips til geddefiskeriet.
Efter storgedder på Susåen
Geddefiskeri er den store passion for Rasmus Ingemann, der har fisket i Susåen siden femårsalderen. Det hele startede med, at en susågedde tog hans lille spinner. Siden da er det blevet til rigtig mange pæne gedder – inklusiv Susårekorden. – Mit fiskeri i Susåen starter i november, og eskalerer frem mod fredningen d. 1. april, fortæller Rasmus. – Grøde og åkander er væk i denne periode, og gør fiskeriet mere ligetil.
Denne periode er desuden også fri for kanosejlere, som vi fiskere ikke altid tildeler vore store begejstring. Fiskeriet styres 100 procent af mængden af nedbør, og det er afgørende at kende sin besøgstid. De store fisk, som jeg betegner fisk fra 8 kilo og opefter, har lært at det ikke kan betale sig at kaste sig hovedkulds ud i strømmen for et måltid, som måske forsvinder for næsen af dem. Derfor handler det efter min mening om, at fiske når strømmen er rolig og placere en agn så tæt på gedden som muligt. Ofte opholder gedden sig, hvor strømmen er svagest. Typisk er dette ved bunden, i bagvande eller langs sivkanter.
Min jagt efter store gedder i åen foregår primært med flådfisket agnfisk, så en lang og forholdsvis kraftig stang er at foretrække. Jeg benytter et kraftigt flåd, med en bæreevne på 70 gram, som er belastet med 65 gram synk, for at holde en agnfisk på den ønskede plads i åen. Det forholdsvis tunge lod gør det muligt at bremse agnen op over et bestemt punkt, så agnen forbliver bundnært. Den mindste urolighed fra skallen betyder, at den har fået øjenkontakt med en af de skarptandede. Brems flåddet og spin det eventuelt et par meter tilbage. Gentag indtil hugget udløses. Jeg har gentaget processen op imod 20 gange og fået fisken til sidst. Det er bare et spørgsmål om tålmodighed og en vis portion stædighed.
En lille detalje, som straks har givet udslag i flere situationer er at benytte et forholdsvis kort forfang på under 50 centimeter, hvilket gør agnens råderum mindre. Det bliver da langt lettere for de vintersløve gedder at fange agnen. Susåen er et meget omskifteligt vand, og er ikke altid let at fiske, men der skal dog ikke herske nogen tvivl herfra om, at den som finder melodien, kan forvente samme fantastiske fiskeri efter store gedder, som vi har set i Gudenåen de seneste år.
De bedste fiskepladser på Susåen.
Rasmus Ingemanns topspots til gedder
Gerdrup Enge: NS 48 har et stræk af Gerdrup, som også udveksles gennem Fiskeringen. Strækket er et snorlige bredt eng – stykke, med et par dybe huller op i mod tre meters dybde. Strækket er nok et af de mest kendte og berygtede for store gedder op over 12 kilo. Strækket er ekstremt følsomt overfor nedbør, som tit bevirker at de nærliggende enge bliver oversvømmet. Vær forsigtig med fiskeriet i en sådan periode, da det kan være ekstremt svært at lokalisere åen!
Stridsmølle og Skelby: NS 48 har en båd liggende ved Stridsmølle, som på dage, hvor vinden er for hård til at tage på Tystrup-Bavelse søerne, må benyttes nede i åen. Bemærk, at strømmen kan være så kraftig, at det er umuligt at ro tilbage igen op imod strømmen. Strækket er et spændende stræk i efteråret og det tidlige forår, da enkelte fisk fra Tystrup-Bavelse søerne tager en afstikker ned i åen. Der er også her et par rigtig dybe huller, og et par indbydende sving. De siges, at fluefiskere hvert år fanger gedder over meteren nedstrøms Skelby kirke.
Gangesbro: Et forholdsvis lavvandet stræk af åen med hård grus og stenbund, som ikke umiddelbart ser særlig geddeagtigt ud. Men det kan snyde… Private haver grænser her helt ned til åen, og det er ikke umiddelbart lovligt at fiske med mindre du får lov af en lodsejer. Jeg har dog på kanoture set rigtig store fisk over meteren stå på bare en halv meter vand.
Her er det gedde på 5,9 kilo, som blev taget da Sportsfiskerforeningen Fladså havde et juniorarrangement i efterårsferien 2010 ved Herlufsholm.
Geddesvinget: Ligger i slutningen af Gangesbro, og er som navnet lyder et stort u-sving med en lille tilhørende vig med stillestående vand. Her er der taget et par store gedder gennem tiden op til 12 kilo. Nedstrøms svinget er der et langt, bredt og 3,5 meter dybt stræk, som er rigtigt indbydende. Opfører man sig pænt, plejer det at være muligt at få adgang til fiskeri fra lodsejerens mark.
Herlufsholm til Kanohuset: Der kan købes dagkort til dette stræk, som er meget alsidigt med mange sving, huller og udhængende træer. Fladså foreningen har dette stræk, og jeg ved, at der er landet flere fisk lige under 10 kilo her. Jeg havde en spændende oplevelse her under rimtefiskeri for nogle år siden, hvor jeg fiskede under nogle udhængende træer ved Herlufsholmbroen. Under en fight med en rimte på over 1,5 kg oplevede jeg, at en gedde over meteren satte af, lige under mine fødder og inhalerede rimten. Det var en højst uventet oplevelse for mig, at finde en gedde af sådan en størrelse her, da strækket er super lav vandet og med kraftig strøm.
Gammel åen: Som navnet antyder er det et gammelt sideløb på skovstrækket mellem Kanohuset og Herlufsholm. Det er svært at fiske her, da området er en sump, men alt kan lade sig gøre med lidt omtanke. Der er ingen strøm inde i løbet, hvilket gør det særligt attraktivt for gedderne. Denne plads er også oplagt som gydeplads, da det stillestående vand hurtigere opvarmes. Gammel åen har produceret rigtige fine fisk op over 12 kilo.
Susåens knuder
– Knudefiskeri er en ubarmhjertig affære i Susåen, fortæller Rasmus Ingemann om sin lille vinterbesættelse. Fiskeriet topper nemlig i de kolde måneder, mens de fleste holder sig inden døre. – I nedre Suså findes en god bestand af fisk fra 0,5-1,2 kilo, og dog ved jeg med sikkerhed, at der er taget fisk op til 2,4 kilo, og jeg er sikker på, at de findes større, fortæller Rasmus. På Susåen fiskes som regel ved Cementkanten i Næstved, og her findes i perioder en god bestand knuder, som jeg tror er her, for at mæske sig i de andre gydende fisks rogn. Et oplagt og uudforsket sted er ude i selve kanalen, hvor der helt sikkert svømmer en ny Suså rekord – og måske endda en Danmarksrekord.
Fiskeriet forgår typisk med 3-8 centimeter lange strimler af sild, skalle, aborre el.lign. fisket på en enkeltkrog størrelse 4-6 på et almindeligt gliderig. Belastningens størrelse er afhængig af strømmens styrke, det er vigtigt, at taklet bliver liggende på den udvalgte fiskeplads. Mine bedste fangster er gjort på små sandbanker i åen. Fiskeriet starter typisk ved solnedgang, som på denne tid af året er omkring kl. 16. Jeg stopper som regel fiskeriet omkring kl. 22.
Rimtefiskeri i Susåen
Rimterne i Susåen kan fanges alle steder lige fra åens udspring til udmundingen af Karrebæk Fjord, fortæller den lokalkendte medefisker Morten Juul. – De to helt klart bedste og mest givende træk i åen er Cementkanten i Rådmandshaven og så udmundingen af åen ved starten af Næstved kanal.
De rimter, der fanges her, er store brakvands rimter, som det meste af året opholder sig på Karrebæk Fjord, men i marts begynder gydetrækket op i åen. Den største jeg kender til vejede lige under tre kilo. Den helt klart mest underholdende metode er fiskeri med brød på overfladen. Husk at fodre med masser af brød, før du agner op. Bliver fiskene sky, skal brødet ned under overfladen med lidt belastning.
Her er det en blandt mange flotte karper som Morten Juul har fanget i Susåen – en spejlkarpe 7,8 kilo fanget langs Cementkanten.
Karpefiskeri i Susåen
– Karper kan fanges i hele åsystemet, men de sidste par år er karpefiskeriet nærmest gået amok på den nedre del af åen, fortsætter Morten begejstret. – Især ved Cementkanten er der de sidste par år blevet landet rigtig mange og fine fisk – både skæl og spejlkarper. Det var lige præcis ved Cementkanten, at jeg sidste sommer så den største danske karpe jeg til dato har set – en mega spejlkarpe på over en meter. Rigtig bred over ryggen og en bodega vom uden lige. Behøves jeg at nævne, at jeg ikke havde mulighed for at fiske den dag… Denne fisk er ikke nogen permanent beboer i åen, men helt klart en trækkende fisk fra kanalen, der lige var oppe i åen og snuse lidt rundt. Netop Næstved Kanal og Karrebæk fjord byder på et fantastisk spændende pioner fiskeri med uanede muligheder. Der er et væld af pladser at vælge imellem, og fiskeriet er frit med det statslige fisketegn. Dette område har et kæmpe potentiale for karper af rigtig grov kaliber og har et nærmest utømmeligt spisekammer af snegle, muslinger, rejer osv. Der ventes fangster af rigtig store fisk i den nedre del af åen samt kanalen i nær fremtid. Pt er de største fisk i åen, jeg har kend skab til en skælkarpe 11,6 kilo og en spejlkarpe på 12,5 kilo. Men mon ikke disse rekorder snart bliver slået, slutter Morten med et smil.
Artiklen her er fra 2011 – i dag er topkarperne betydeligt større.
Når det gælder Susåens sandart skal man kende sin besøgstid. Det er i skumringstiden det hele foregår.
Sandartfiskeri i Susåen
Det gode sandartfiskeri starter i sommerperioden, fortæller Fisk & Fri’s lokalredaktør for Sydsjælland og Bornholm, Kim Faber. – Rådmandshaven er det suveræne sikreste sandart-spot. Gå efter de dybeste partier af poolen, nærmere bestemt bunden af skrænten der tydeligt ses rundt om den store, sandede forhøjning midt i åen. Tunnelen, hvor åen løber ind under Fønixkrydset, er også et spot der gerne har en stribe sandart stående.
Sikreste metode er en lille bundfisket skalle eller alternativt små woblere og jigs. Men husk: Susåens sandart fanges tidligst ved tusmørketid. Glem alt om hygge i solen. Man skal være ved vandet omkring solnedgang, og du vil typisk have det bedste fiskeri den første time til halvanden efter solen er væk. Sommernatten er bestemt også en mulighed. En realistisk forventning til størrelsen på de sandart, der viser sig, bør nok være moderat. Langt de fleste fisk svinger mellem 0,5 og 1 kilo, og en sandart over 2 kilo er en flot fangst. Men der findes dog større fisk, som denne lille historie viser! I starten af marts, 2007 havde jeg hevet min syvårige søn, Andreas ned til Cementkanten ved Rådmandshaven. Jeg fik et forsigtigt hug på en ultralet Worm-Fly Jig bag en bombarda.
Andreas overtog stangen, og en gevaldig fisk rullede rundt i overfladen. Stangen stod spændt som et flitsbue, og det var lidt af en opgave for Andreas, mens fisken trak hårdt rundt i vandet under os. Meter for meter blev, hvad der viste sig at være en massiv sandart, trukket hen imod en brugbar landingsplads, hvor vi kunne komme ned ad en skrænt og få fingrene i fisken. Da den kom fri af vandet, var synet noget nær uvirkeligt: Fisken var 7,1 kilo tung og 85 centimeter lang. Det var den ubetinget største sandart jeg i mit liv havde set og hørt om i åen. Den fangst illustrerer ganske godt fiskeriet i åen, der oftest er et vand for mindre fisk, men engang imellem også stedet, hvor bemærkelsesværdige trofæer kommer op at vende.
Efter havørred i Susåen
– Havørredfiskeri er ikke just det som Susåen er kendt for, men de fanges da, fortsætter Kim. – Generelt er havørrederne i den beskedne ende at skalaen – alt fra undermålere til fisk i tokilosklassen er normalt. Men de store fisk er som sagt også til stede. Og dette kan Kim bekræfte. Han har nemlig selv fået havørred op til 5,7 kilo i åen. Området omkring Herlufsholm Kostskole er et af Danmarks smukkeste stykker vand, hvor man nemt drømmer sig væk til klassiske, engelske floder. Dette lavvandede parti å er min favorit, og det kan nydes af både spinnefiskeren og fluefiskeren.
Information om fiskeriet på Susåen
NS48 har rådighed over mange spændende stræk af Susåen samt en jolle på Tystrup Bavelse søerne, der kan bruges på den øverste del af åen. Sportsfiskerforeningen Fladså har fiskeret på et fire kilometer langt stykke ved Herlufsholm. NS48 er en forening med et meget stort attraktivt stykke af Susåen samt meget mere at tilbyde deres medlemmer. Næstved Egnens Turistbureau sælger fiskekort til NS48’s stræk ved Susåen v/Gerdrup, Stridsmølle og Vrangstrupstykket. Turistkontoret sælger dagskort til Herlufsholmstykket Cementkanten og Rådmanshaven er frit tilgængelige for alle. Se mere på www.bundhugget.dk og www.NS48.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Tidligere var der et godt forårsfiskeri efter helt i Susåen, men det er der desværre kke mere.
apr 25, 2026 | Artikler, Nyheder, Powerbaitfiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Dejagn, i daglig tale kaldet Powerbait, er en populær agn ved P&T-søerne. Den glitrende, farvestrålende dej kan fange fisk under forhold hvor andre agn må give op. Her får du en række tips og tricks, som gør Powerbait til en ren fiskedræber.
AF KARSTEN BECH
DET VAR BERKLEY der i starten af halvfemserne startede dej-dillen, da de introducerede mærket Powerbait. Produktet var en succes fra dag et. Ud over at fange fisk – rigtig mange fisk – så havde produktet en egenskab, som de fleste fiskere sætter pris på. Man kan nemlig købe et par glas, have dem i fisketasken, og lade dem blive der. Slut med først at skulle bruge tid på at grave regnorm, eller skulle ud og købe frisk agn.
I dag er der et stort udvalg af dejagn på markedet, der populært kaldes ørreddej. Der er tale om mange forskellige mærker og produkter, hvor fællesnævneren er at grundsubstansen er en dej. Men – Powerbait – er i en bredeste forstand nærmest gået hen og blevet en defakto standard, og jeg har – som så mange andre – valgt at bruge betegnelsen Powerbait til at dække alle typer og mærker dej. Powerbait findes i alle regnbuens farver og en hel del flere. Og som om, at de mange farver ikke gør valget svært nok, så findes der et hav af forskellige varianter med forskellige smagstyper – med og uden glimmer, flydende og synkende, med smagsboostere og meget andet.
1) En glad fisker med en flot P&T regnbue taget på Powerbait.. 2) Nogle dage kan farvevalget sagtens have stor betydning, og så er det godt at have lidt at vælge i mellem. En tommelfingerregel er mørke farver på mørke dage, og hvid eller lyse farver på solskinsdage.
Powerbait fra Berkley fås i et utal af vairanter til put and take søenes ørreder.
Intet slår Berkleys Powerbait
Så hvad gør man så, når man står i den lokale grejbiks og skal vælge sin kommende dræberagn? Jeg er lidt konservativ, når det kommer til dette valg. Ikke at jeg ikke prøver de mange mærker, der er på markedet, men jeg ender alligevel altid med at finde tilbage til Berkleys Powerbait i flydende udgave. Den fungerer simpelthen for mig, og der er derfor også dette mærke, jeg har størst erfaring med. Mine favoritfarver er hvid, gul, grøn og sort, og disse er altid at finde i tasken. På overskyede dage er det grøn og sort jeg fisker med, mens de dage hvor solen har lidt magt, er det den hvide og gule jeg fisker med. På varme dage med fuld sol, finder jeg en orangefarvet powerbait frem.
Powerbait med glimmer bruger jeg kun til aktivt fiskeri, hvor powerbaitens bevægelse kombineret med glimmeret skaber en illusion af en lille fisk.
Sådan fisker du med Powerbait i put and take´en
Oprindeligt er Powerbait udviklet til stationært løslinefiskeri lige over bunden. Agnet på en lille trekrog, og med et lille splithagl på linen. Denne metode fungerer glimrende, men den har en stor ulempe. Det er nemlig stort set umuligt at holde linen stram, så man kan se de forsigtige hug. Det kan derfor bedre betale sig at fiske powerbaiten på et glidende rig, hvor de forsigtige hug kan ses på stangtoppen. Brug en trekrog størrelse 10-14 af god kvalitet, fx Owner ST-36BC, et forfang af 0,20-0,23 mm flourocarbon i den længde som agnen skal fiske over bunden og et lod på 10-20 gram.
Lad fisken hugge to til tre gange før der gives modhug. En variation over dette rig, som jeg har haft stor succes med, er at benytte et tungere lod, hvor det er loddet, der kroger fisken.
Inspirationen stammer fra karpefiskeriet, hvor fiskene kroges af loddets vægt – og taklet kaldes et bolt-rig. Loddet på 30-40 gram monteres på et 10-15 centimeter langt monofilstykke med en svirvel i begge ender. Når loddet lander på bunden, strammes linen op. Det er nødvendigt at fisken kan tage line, så enten klemmes linen fast under en elastik monteret på stanghåndtaget, eller også skal der benyttes et baitrunnerhjul. Når fisken tager agnen i munden, mærker den ikke modstand, før den har trukket 10-15 centimeter line, og den øverste svirvel rammer loddet. Når det sker, prikkes fisken på krogen, og den skyder skræmt frem i vandet og kroges af loddets vægt. Skal der fiskes stationært med flåd, er det nødvendigt at bruge en synkende variant af Powerbait eller belaste agnen. Brug en enkeltkrog med stort kroggreb, fx Owner 5111-091 størrelse 2-6. Når krogen bindes på linen, efterlades en lille stump line, hvorpå der klemmes et lille splithagl. Når agnen formes omkring krogen, er det vigtigt at splithaglet placeres modsat kroggabet, så det ikke kommer i vejen for krogningen. Brug små lette penneflåd, så fisken ikke skræmmes, når den tager agnen.
Endnu en ørred er faldet for en lille klump Powerbait.
Aktivt fiskeri med Powerbait ofte bedre
Jeg startede som alle andre med at fiske min Powerbait stationært, men da jeg først begyndte at fiske den aktivt, gik det stærkt! På en enkelt sæson tredoblede jeg mine fangster. Jeg oplevede flere gange at ankomme til P&T-søer, hvor andre ikke fangede noget med stationært fiskeri, og så snart jeg begyndte at fiske aktivt, fangede jeg fisk i løbet af få minutter. Der er selvfølgelig ikke fangstgaranti, fordi du fisker Powerbaiten aktivt, men det er tæt på. Den mest almindelige metode er at fiske Powerbaiten efter et bombardaflåd.
Flådet monteres på hovedlinen, et forfang på 3-5 meter 0,20-0,25 mm. flourcarbon bindes på hovedlinen med en svirvel, og i enden af forfanget monteres en trekrog størrelse 10-14. Et splithagl på forfanget bestemmer, hvor dybt Powerbaiten fisker. Er ørrederne aktive i overfladen placeres splithaglet langt fra Power baiten, men skal Powerbaiten dybere ned, placeres splithaglet 20-30 centimeter fra agnen. Når fisken hugger, er det vigtigt, at den får lov til at sluge agnen. Slå bøjlen over og lad fisken tage line. En god tommelfingerregel er at vente med modhugget, til fisken standser op et kort øjeblik, og så begynder at svømme igen. Så har fisken som regel slugt agnen.
Powerbait fiskeri på bunden af put and take søen
På helt varme dage, eller hvis det er meget koldt, vil fiskene opholde sig ved bunden. Den letteste måde at fiske efter dem, er at montere et lille splithagl 30-40 centimeter foran en lille trekrog. Powerbaitens egen vægt gør rigget let at kaste, og det lille splithagl gør at det let at tilføre Powerbaiten liv. Hjemtag rigget med små ryk og mange små pauser. Lad fisken hugge et par gange, inden du giver modhug.
Den måde som dejen formes på kan have stor betydning for agnens gang i vandet og dermed også fangstraten.
Form din Powerbait rigtigt
Det er vigtigt at forme Powerbaiten så den fisker optimalt. De to første varianter er beregnet til stationært fiskeri. Især den trekantede (nr. 1) fanger rigtigt godt. Det var under en isfisketur, hvor jeg kunne observere fiskene gennem hullet, at jeg gik væk fra at forme min powerbait i en kugle. Jeg så flere fisk som kredsede rundt om powerbaiten uden at hugge, men da jeg formede powerbaiten som en trekant skete der noget. Hver gang en fisk kom tæt på powerbaiten fik fiskens bevægelse agnen til at bevæge sig lidt. Bevægelsen fik fiskene til at vende rundt og hugge til powerbaiten. Den aflange (nr. 2) bevæger sig også, når fiskene cirkler omkring den. Den får en lidt sjov gyngende gang. De to sidste er beregnet til aktivt fiskeri. Den første (nr. 3) har en krave, som giver powerbaitens dens gang, men kraven gør også, at powerbaiten flytter noget vand.
Den laver altså en trykbølge, som fiskene kan registrere. Fiskes den efter bombarda uden belastning, laver den en tydelig bule i overfladen. Den sidste (nr. 4) er trykket flad forrest i en skrå vinkel. Det gør, at powerbaiten går som en wobler. Hvor skrå vinklen skal være, kan man eksperimentere med.
Artriklen blev oprideligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011
Denne stribe ørreder kunne ikke modstå fristelsen fra en lille kulørt klump dej.
mar 18, 2026 | Artikler, Fiskeri generelt, Grej og beklædning, Nyheder
Når du vadefisker – eller fisker fra små fartøjer som fx flydering og kajak, er der ting som bare altid skal være handy og klar – fx landingsnet, vadestav, anker og pagaj. Her får du lidt inspiration til, hvordan du kan fastgøre det mest vitale gear, så du undgår uforudsete situationer, der kan koste dig fisk.
AF JENS BURSELL
KAOS MED GEARET på grund af dårlige knuder og reb der går i kludder, er noget de fleste har stiftet bekendtskab med. Tag fx den klassiske situation med nettet, der ikke er til at få fri fra jakken, rygsækken eller bæltet, lige når fisken skal landes – eller nettet der driver væk, fordi du af ren befippelse lader det ligge i vandet, mens fisken tager endnu et udløb.
En anden klassiker er linen til vadestaven, der bliver bundet til bæltet med en hurtig knude eller fæstnet med en elendig karabin, hvorefter du efter rum tids fiskeri skal tilbage over stenrevet. Vandet er steget, det er svært at få fodfæste – og vadestaven er drevet væk fordi knuden er gået op eller karabinen har svigtet…Eller hvad med ankertovet, der går i kludder, så du ender med at fumle rundt og skræmme fisken eller bomme det perfekte drev hen over en plads fyldt med fisk, der viste sig kun at være aktivt fødesøgende, mens du filtrede tov op. Listen, der kan suppleres med drømmefisken, som aldrig blev fotograferet, fordi keepsacken blev bundet med en ubehjælpelig dårlig knude, er lang.
Jo – der er mange gode grunde til at tænke over, hvordan man sikkert monterer diverse løsdele, så man hurtigt kan få fat i dem – og frigøre dem uden det mindste besvær.
En let måde at finjustere længden af ankerlinen til fx flyderingen uden at skulle binde knuder, er at placere en karabin i en strippet løkke midt på linen. Når tovet er stramt låses løkken, men bliver der behov for at ændre
ankerdybden, er det let at løsne løkken og skyde karabinen op eller ned ad tovet.
En af de letteste og mest elegante måde at fastgøre karabinen – her DMM Phantom – til rebet, er at låse den i en løkke med to-tre strips. Dette er rigeligt stærkt til de monteringer, man har brug for til lystfiskeri, men er selvsagt ikke
en montering man anvender til fx klatring.
Vil man gå med både livrem og seler er en skruekarabin som fx denne fra Black Diamond et godt valg til fx ankerlinen. Karabiner som disse købes hos friluftsbutikker som fx Friluftsland (REKLAME).
Forskellige typer af reb til fiskeudstyret
Reb fås i et utal af kvaliteter, og her kan det helt klart svare sig at tænke sig om. Uanset om man blot skal bruge en meter snor til at fæstne nettet – eller lidt flere meter til et ankertov i forbindelse med fx flydering eller kajak, er det ikke ligegyldigt hvilken type reb, man bruger.
Jo stivere og mere formhukommelse rebet har, desto lettere går det i kludder, som man fx ofte ser det med nylon reb. Jo flere kordeller tovet er flettet af, desto blødere og lettere bliver det at håndtere. Klassisk flettet polyester reb af den type, der typisk bruges til flag- og tørresnor fungerer fint, men har den ulempe, at det hurtigt bliver grimt, hvis du fisker på steder med meget mudder og ler. Noget af det mest slidstærke – og også flotte reb du kan få, er de mange forskellige typer af farvet Klatrereb man kan købe eksempelvis i Friluftsland. Når vi er nede i de mindre diametre er det især statisk klatrereb, der er aktuelt. Det er slidstærkt og har en smidighed der er som skabt til at undgå utilsigtet kludder.
Elastisk reb kan dog også være en fordel i mange situationer. Afhængig af, hvordan man monterer snoren til landingsnettet, kan det eksempelvis være en fordel med lidt ekstra elastik, når man liiiige har brug at strækket nettet lidt længere ud for at nå fisken. Det at man har et elastisk reb gør, at man kan gøre det lidt kortere, så det er mindre i vejen under det praktiske fiskeri – samtidig med at det kan strækkes godt, så man lige kan holde nettet ud i helt strakt arm, når fisken skal landes – hvis det er nødvendigt. Tilsvarende, hvis man ligger for anker i en lille flydering eller kajak, kan et elastisk reb være perfekt til at afbøde rykkene, når bølgerne hugger godt til. Denne type ankertov er helt klart mest velegnet til opankring på få meter vand med relativt lette ankre. Et godt eksempel på gummireb eller shockchords af denne type er FSE Robline, der fås i diametre fra 3-10 mm fra fx www.shipshop.dk
Til rygmontering af nettet er en magnet som fx denne ideel. Her er den kombineret med en karabinmonteret line til vadebæltet, så nettet ikke driver væk ved evt. nøl under landingen.
Fastgørelse af fiskeudstyret med karabiner
Karabiner er helt klart den letteste og bedste metode til at fastgøre diverse gear og tov, så du åfiskeri. Her risikerer man nemlig at nettet får fat i en gren og frigør sig uden, at man hører det, hvorefter man fisker videre – og måske først opdager fadæsen, når man skal til at lande fisken. Og så er det surt at sande, at nettet hænger i en pilebusk flere kilometer nedstrøms…
Elastiksnor kan være en fordel i nogle situationer – og kan afhængig af monteringsformen være rart at have til fx nettet.
Brænd enden af rebet, så det ikke trevler op.
mar 9, 2026 | Nyheder
Når man nu er strandet i Thailand som følge af krigen i Iran, så kan man jo passende få tiden til at gå med en fisketur. Det var lige præcis, hvad Mikkel og Malthe Carl har gjort.
– Efter fem ugers rundrejse i Thailand var det egentlig tid til at skulle hjem, men da en mellemlanding i Doha blev aflyst, blev ferien forlænget, hvilket gav tid til en fisketur i en af Thailands mange fiskesøer, fortæller de. – Vi havde egentlig over telefonen lovet vores mor ikke at fange noget farligt, men man bestemmer jo altid selv, hvad der hugger. Første fisk var en fin øjeplettet flodpigrokke. Fishbase beskriver arten som ”extremely dangerous”, og det vidste rokken tilsyneladende godt, for den slog vild omkring sig med giftpiggen på halen. Den blev derfor håndteret så varsomt, som det nu kan lade sig gøre, når man står med den i vandet. Herefter fulgte en rødhalet malle og kort efter en siamesisk karpe på cirka 40 kg. I middagsheden gik fiskeriet desværre i stå, men senere kom endnu en flodpigrokke på land. Denne var mindre end den første, men havde flottere orange pletter, slutter de.
Fisken deltager både i Westin Cup 2026, hvor man kan vinde en valgfri W6 stang – samt lodtrækningen om vores vilde fiskedrømmerejse for to til Egypten sponsoreret af iFish Travel.
Det lykkedes Mikkel (tv) og Malthe (th) at fange denne flotte siamesiske karpe. Øverst Malthe med den øjeplettede flodpigrokke, som var det eneste, de ikke måtte fange for deres mor.
Den rødhalede malle, som Malthe står med her, stammer oprindeligt fra Amazonas, men findes udsat i mange asiatiske fiskesøer.
feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
jan 14, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Som noget helt nyt i 2026, er vores samarbejdspartner iFish Travel kommet med en for danske lystfiskere helt en ny destination, hvor man kan fange mange fisk fra sin ”bucket list” til en helt uhørt lav pris!
– Så er du klar til dit livs næste fiskeeventyr, så er der ikke længe til at du kan realisere det for næsten ingen penge og med masser af god komfort, lyder der fra iFish Travel. – Er du klar til at prøve kræfter med arter som GT (giant trevally), dogtooth, yellowfin, black marlin, mahi mahi, groupers, king mackerel, baracuda og mange andre sjove fisk i Rødehavets krystal klare vand, så kan du nemlig komme af sted på vores GT Getaway fra kun 9.995kr – ALT inklusivt med fly, privat transfer, hotel med all inclusive og en god fiskeguide på de rette steder.
– GT Getaway er en forlænget weekend, hvor man rejser fra Kastrup torsdag og kommer hjem igen mandag, fortsætter iFish. – Fiskeriet er fra kysten, hvor man står i knædybt vand, og blot én meter foran dig er drop-off der går lodret ned til 80 meters dybe. Vi fisker primært med poppere og jigs, og de tunge hug samt voldsomme udløb, er noget der virkelig sender adrenalinen igennem kroppen, og tester både dig som fisker, men også dit udstyr til det maksimale.
– Vi laver typisk også en dag med arts-safari. Med over 1200 arter i Rødehavet, er det et super afbræk at skifte det tunge grej ud med det lidt lettere, og gå efter hundredvis af farvestrålende fisk, man ikke troede var muligt at fange. Vi er ofte stødt på folk der rigtig gerne vil ud at rejse, men ikke kan tage en uges fri fra arbejde, ægtefælle og børn. Nu har vi gjort det lidt lettere, og lavet en forlænget fiskeweekend i paradis.’
– Vores fiskeguide, Kareem, er født og opvokset i området, og har de sidste 21 år arbejdet som guide – både inden for fiskeri, snorkling og dykning. Hans helt store passion er fiskeriet, og med sine mange års lokale erfaring, kender han fiskepladserne både over og under vandet. Hotellet vi bor på, er et stort lækkert hotel, ja faktisk er det et Spa Resort, der også er rigtig børnevenligt med pools og vandrutsjebaner. – Så det er tilmed muligt at lave en kombineret familie- og fisketur, hvor vi kan finde en skarp pris på de ikke fiskende gæster. Vil man af sted en uge fra torsdag til torsdag, så starter prisen på 13.500kr. pr fiskende person.
Læs mere om vores fiskerejser til Ægypten på iFish Travels hjemmeside her, slutter de.
nov 27, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Carsten Faber fra Hvidovre Sport har netop været på en superfed seksdages tur til Florida med Tommy Neumann, John Eriksen og Martin Køhlert arrangeret af Waterman Travel.
– Vi sejlede fra Venice Beach i Florida og fiskede alle metoder lige fra agn til popper og speedjigging, fortæller Carsten. – Fiskeriet foregik op til 100 mil ude typisk på 15-50 meters dybde – og det var især fokuseret på fjerntliggende vrag og rev, hvor der var masser af fisk. I alt fik vi 33 arter. På turen fik vi blandt andet goliath grouper op til over 300 pund, bullsharks, nursesharks og som noget lidt specielt også blackfin tuna på 8-10 kilo, hvoraf nogle af dem desværre blev spist af hajer på vejen op…
– En af dagene så vi mange jagende fugle, og da vi nærmede os saå vi blandt andet en stor hammerhaj, hvilket var en helt suveræn oplevelse, der blev krydret med fangsten af masser af fine amberjacks og småtun på 10-15 kilo, slutter Carsten, som du til daglig kan møde bag disken i butikken på Hvidovrevej 158.
John Eriksen med blackfin tuna fra Florida. Carsten Faber fra Hvidovresport med en stor golitath grouper fra Florida.
okt 18, 2025 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Sanibel island i Florida byder på et fantastisk flatsfiskeri efter hajer, redfish og snook – og det bliver ikke mindre sjovt, når de fanges på det lette jerkgrej.
AF GORDON P. HENRIKSEN
– TROR DU DISSE SKANDINAVISKE AGN virker til redfish, spørger jeg guiden Ozzie Lessinger, og viser ham min æske med de små jerkbaits, jeg har taget med hjemmefra. Og han burde vide det. Han har guidet i dette område i sytten år samt deltaget og vundet flere de største amerikanske turneringer for denne type fiskeri – eksempelvis ESPN Redfish Cup. Og her taler vi ikke om en lokal konkurrence, men om kæmpestore medieshows, med professionelle fiskere fra hele USA, og live tv dækning fra helikoptere på USA største sportskanaler – samt præmiesummer på flere hundrede tusind dollars.
– Dine skandinaviske baits ser lovende ud, siger han og foreslår, at vi giver dem en chance på en grassflat – et lavvandet område med siv, hvor han har set flere store stimer redfish inden for de sidste par dage. Han binder en lille ti centimeters Belly Up Deviator fra Savage Gear på, mens jeg sætter en Baby Buster fra CWC på i nogle farver, som minder om bytte dyrene her. Ozzie giver agnen et kort kast for at se, hvordan den går i vandet, og han virker tilfreds.
– Siger du, de er designet til gedder, spørger han overrasket? Så fortæller jeg historien om jerkbølgen, der ramte Skandinavien – samt hvordan trenden de sidste par år er gået tilbage mod fx mindre jerkbaits, som dem vi fisker med i dag.
Her er det en lille blacktip shark der har taget en Baby Buster. Den lignede sikkert en af de små sardiner, den var i fuld færd med at kaste sig over.
Tropisk spin med små jerkbaits
– Der er de, afbryder han mig, og vi ser begge et stort område med en anelse orange farve og uroligt bonevand. Et par store finner bryder overfladen. Nu sidder nerverne for alvor uden på tropeskjorten. Den orange farve er en stime på 50-60 redfish og ingen af dem er små. Ozzie stager os langsomt nærmere, og jeg gør klar til at lægge et kast foran flokken.
Den lille Buster flyver af sted og lander med et plask foran fiskene. De virker ikke skræmte, men fortsætter deres færd lige mod det sted, hvor mit jerkbait ramte. Her er ikke mere end en halv meter dybt og der er lange siv på bunden, så jeg arbejder hurtigt agnen ind med små ryk, så den bevæger sig højt og lokkende lidt foran stimen. Agnen skærer overfladen en gang imellem, og dette fanger fiskene opmærksomhed.
Pludselig ser jeg flere trykbølger gå mod den lille Buster, og jeg kvitterer ved at sætte farten op, som en skræmt byttefisk. Pludselig krøller min stang sammen, og et modhug er næsten omsonst. En redfish har hugget hårdt og er nu i fuld færd med at varme bremsen på spinnehjulet, i det den hamrer derud af. Ozzie er straks klar, og gør klar til at følge efter fisken med elmotoren, hvis den tager faretruende meget line.
Mens linen pisker af hjulet, mindes jeg om hvor fantastisk en fisk redfish er, og hvor sørgeligt det er, at den er så ukendt i Danmark sammenlignet med fx bonefish og tarpon. Der er ingen tvivl – jeg elsker at fange redfish, og med de små jerkbaits på lavt vand har jeg fundet en ny og superunderholdende måde at jagte dem på. Vi får presset fisken træt, og løfter den forsigtigt ombord i båden. Efter et par fotos får den sin frihed igen.
Redfish er en suveræn spisefisk, men er beskyttet af et såkaldt vinenduesmål, hvor alle fisk der er mindre end 46 centimeter eller større end 69 centimeter skal genudsættes straks. Denne her er omkring 80 centimeter, men netop det at genudsætte de store fisk er genialt, fordi man beskytter de store eksemplarer, som både har attraktive gener, samt potentiale til at lægge mange æg og bidrage væsentligt til fremtidige bestande.
Fiskeguiden Ozzie Lessinger blev hurtigt glad for de skandinaviske agn. Her er han med en bluefish, der var med på legen.
Masser af hug på de små jerkbaits
Strømmen er begyndt at tiltage, og vi finder et område på kanten af en grassflat, hvor dybden går fra en halv til en hel meter. Masser af små byttefisk er ved at blive skyllet ud af græsset, og lige i området hvor dybdeskiftet er, står rovfiskene klar til at udnytte dette. Ozzie ankrer op, og vi har ikke taget mere end et par kast, før vinen fisk hamrer Ozzies lille jerkbait.
– De er sgu ikke så tossede til at lave agn de vikinger, smiler Ozzie og hygger sig godt og grundigt med at hive en lille, men hidsig bluefish ind. Vi giver agnene fuld fart og lader dem skære oppe i overfladen med små mellemrum, som gør fiskene endnu vildere Jeg kroger en fin lille snook på en Belly Up Deviator, og den springer fri af vandet flere gange. Sådan fortsætter det en lille times tid, indtil tidevandsstrømmen aftager, og hugperioden dør ud. Vi får ingen fisk i samme størrelse som redfishen, men arterne tæller nu ud over redfish, snook og bluefish også jacks, spotted seatrouts og hajer. Selvom fiskene ikke er så store, så er huggene eksplosive og fiskene fighter aggresivt på det lette grej. Efter denne dag er jeg ikke i tvivl om, at det lette jerkgrej skal med på mine kommende tropeture.
– Jeg tror ikke, at du får disse agn med hjem til Danmark, griner Ozzie, og tiltusker sig et par af mine favoritter. De vikinger er vist ikke så tossede endda…
Grej til det lette jerkbaitfiskeri i troperne
De to agn, vi havde mest succes med, var Baby Buster fra CWC og Belly Up Deviator fra Savage gear. Westin har også en fræk lille jerkbait på 10 centimeter, Mini Jerk, der sikkert også vil fungere fint i troperne, så det er bare med at prøve sig lidt frem. Det er vigtigt at vælge agn, som går fint ved høj fart og at krogene er stærke nok til at kunne klare et solidt pres, når de store hugger. Vi benyttede et florurcarbon forfang på ca. 0,40 mm og 0,25 mm fletline som hovedline.
De små jerkbaits går glimrende på lidt stift, men let spinnegrej, så man skal kun vælge multihjul, hvis man foretrækker jerkfornemmelsen. Til dette formål er Revo Toro Inshore et oplagt hjul valg. Vi brugte lette jerkstænger fra Savage Gear’s Butch Light serie.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
1) Husk en kasse med små jerkbaits hvis fisketuren går til Florida. Det vil du ikke fortryde!. 2 ) Redfish er ikke særlig kendt i Danmark, men er en smuk stærk fisk, og hvis du har chancen for at fiske efter dem, kan det bestemt anbefales.
