Dejagn, i daglig tale kaldet Powerbait, er en populær agn ved P&T-søerne. Den glitrende, farvestrålende dej kan fange fisk under forhold hvor andre agn må give op. Her får du en række tips og tricks, som gør Powerbait til en ren fiskedræber.

AF KARSTEN BECH

DET VAR BERKLEY der i starten af halvfemserne startede dej-dillen, da de introducerede mærket Powerbait. Produktet var en succes fra dag et. Ud over at fange fisk – rigtig mange fisk – så havde produktet en egenskab, som de fleste fiskere sætter pris på. Man kan nemlig købe et par glas, have dem i fisketasken, og lade dem blive der. Slut med først at skulle bruge tid på at grave regnorm, eller skulle ud og købe frisk agn.

I dag er der et stort udvalg af dejagn på markedet, der populært kaldes ørreddej. Der er tale om mange forskellige mærker og produkter, hvor fællesnævneren er at grundsubstansen er en dej. Men – Powerbait – er i en bredeste forstand nærmest gået hen og blevet en defakto standard, og jeg har – som så mange andre – valgt at bruge betegnelsen Powerbait til at dække alle typer og mærker dej. Powerbait findes i alle regnbuens farver og en hel del flere. Og som om, at de mange farver ikke gør valget svært nok, så findes der et hav af forskellige varianter med forskellige smagstyper – med og uden glimmer, flydende og synkende, med smagsboostere og meget andet.

 

Garmin Marinedeal

 

1) En glad fisker med en flot P&Tregnbue taget på Powerbait.. 2) Nogle dage kan farvevalget sagtens have stor betydning, og så er det godt at have lidt at vælge i mellem. En tommelfingerregel er mørke farver på mørke dage, og hvid eller lyse farver på solskinsdage.

1) En glad fisker med en flot P&T regnbue taget på Powerbait.. 2) Nogle dage kan farvevalget sagtens have stor betydning, og så er det godt at have lidt at vælge i mellem. En tommelfingerregel er mørke farver på mørke dage, og hvid eller lyse farver på solskinsdage.

 

Powerbait fra Berkley fås i et utal af vairanter til put and take søenes ørreder.

Powerbait fra Berkley fås i et utal af vairanter til put and take søenes ørreder.

Intet slår Berkleys Powerbait

Så hvad gør man så, når man står i den lokale grejbiks og skal vælge sin kommende dræberagn? Jeg er lidt konservativ, når det kommer til dette valg. Ikke at jeg ikke prøver de mange mærker, der er på markedet, men jeg ender alligevel altid med at finde tilbage til Berkleys Powerbait i flydende udgave. Den fungerer simpelthen for mig, og der er derfor også dette mærke, jeg har størst erfaring med. Mine favoritfarver er hvid, gul, grøn og sort, og disse er altid at finde i tasken. På overskyede dage er det grøn og sort jeg fisker med, mens de dage hvor solen har lidt magt, er det den hvide og gule jeg fisker med. På varme dage med fuld sol, finder jeg en orangefarvet powerbait frem.

Powerbait med glimmer bruger jeg kun til aktivt fiskeri, hvor powerbaitens bevægelse kombineret med glimmeret skaber en illusion af en lille fisk. 

Sådan fisker du med Powerbait i put and take´en

Oprindeligt er Powerbait udviklet til stationært løslinefiskeri lige over bunden. Agnet på en lille trekrog, og med et lille splithagl på linen. Denne metode fungerer glimrende, men den har en stor ulempe. Det er nemlig stort set umuligt at holde linen stram, så man kan se de forsigtige hug. Det kan derfor bedre betale sig at fiske powerbaiten på et glidende rig, hvor de forsigtige hug kan ses på stangtoppen. Brug en trekrog størrelse 10-14 af god kvalitet, fx Owner ST-36BC, et forfang af 0,20-0,23 mm flourocarbon i den længde som agnen skal fiske over bunden og et lod på 10-20 gram.

Lad fisken hugge to til tre gange før der gives modhug. En variation over dette rig, som jeg har haft stor succes med, er at benytte et tungere lod, hvor det er loddet, der kroger fisken.

Inspirationen stammer fra karpefiskeriet, hvor fiskene kroges af loddets vægt – og taklet kaldes et bolt-rig. Loddet på 30-40 gram monteres på et 10-15 centimeter langt monofilstykke med en svirvel i begge ender. Når loddet lander på bunden, strammes linen op. Det er nødvendigt at fisken kan tage line, så enten klemmes linen fast under en elastik monteret på stanghåndtaget, eller også skal der benyttes et baitrunnerhjul. Når fisken tager agnen i munden, mærker den ikke modstand, før den har trukket 10-15 centimeter line, og den øverste svirvel rammer loddet. Når det sker, prikkes fisken på krogen, og den skyder skræmt frem i vandet og kroges af loddets vægt. Skal der fiskes stationært med flåd, er det nødvendigt at bruge en synkende variant af Powerbait eller belaste agnen. Brug en enkeltkrog med stort kroggreb, fx Owner 5111-091 størrelse 2-6. Når krogen bindes på linen, efterlades en lille stump line, hvorpå der klemmes et lille splithagl. Når agnen formes omkring krogen, er det vigtigt at splithaglet placeres modsat kroggabet, så det ikke kommer i vejen for krogningen. Brug små lette penneflåd, så fisken ikke skræmmes, når den tager agnen.

Endnu en ørred er faldet for enlille klump Powerbait.

Endnu en ørred er faldet for en lille klump Powerbait.

Aktivt fiskeri med Powerbait ofte bedre

Jeg startede som alle andre med at fiske min Powerbait stationært, men da jeg først begyndte at fiske den aktivt, gik det stærkt! På en enkelt sæson tredoblede jeg mine fangster. Jeg oplevede flere gange at ankomme til P&T-søer, hvor andre ikke fangede noget med stationært fiskeri, og så snart jeg begyndte at fiske aktivt, fangede jeg fisk i løbet af få minutter. Der er selvfølgelig ikke fangstgaranti, fordi du fisker Powerbaiten aktivt, men det er tæt på. Den mest almindelige metode er at fiske Powerbaiten efter et bombardaflåd.

Flådet monteres på hovedlinen, et forfang på 3-5 meter 0,20-0,25 mm. flourcarbon bindes på hovedlinen med en svirvel, og i enden af forfanget monteres en trekrog størrelse 10-14. Et splithagl på forfanget bestemmer, hvor dybt Powerbaiten fisker. Er ørrederne aktive i overfladen placeres splithaglet langt fra Power baiten, men skal Powerbaiten dybere ned, placeres splithaglet 20-30 centimeter fra agnen. Når fisken hugger, er det vigtigt, at den får lov til at sluge agnen. Slå bøjlen over og lad fisken tage line. En god tommelfingerregel er at vente med modhugget, til fisken standser op et kort øjeblik, og så begynder at svømme igen. Så har fisken som regel slugt agnen.

Powerbait fiskeri på bunden af put and take søen

På helt varme dage, eller hvis det er meget koldt, vil fiskene opholde sig ved bunden. Den letteste måde at fiske efter dem, er at montere et lille splithagl 30-40 centimeter foran en lille trekrog. Powerbaitens egen vægt gør rigget let at kaste, og det lille splithagl gør at det let at tilføre Powerbaiten liv. Hjemtag rigget med små ryk og mange små pauser. Lad fisken hugge et par gange, inden du giver modhug.

Den måde som dejen formespå kan have stor betydning for agnens gang i vandet og dermed også fangstraten.

Den måde som dejen formes på kan have stor betydning for agnens gang i vandet og dermed også fangstraten.

Form din Powerbait rigtigt

Det er vigtigt at forme Powerbaiten så den fisker optimalt. De to første varianter er beregnet til stationært fiskeri. Især den trekantede (nr. 1) fanger rigtigt godt. Det var under en isfisketur, hvor jeg kunne observere fiskene gennem hullet, at jeg gik væk fra at forme min powerbait i en kugle. Jeg så flere fisk som kredsede rundt om powerbaiten uden at hugge, men da jeg formede powerbaiten som en trekant skete der noget. Hver gang en fisk kom tæt på powerbaiten fik fiskens bevægelse agnen til at bevæge sig lidt. Bevægelsen fik fiskene til at vende rundt og hugge til powerbaiten. Den aflange (nr. 2) bevæger sig også, når fiskene cirkler omkring den. Den får en lidt sjov gyngende gang. De to sidste er beregnet til aktivt fiskeri. Den første (nr. 3) har en krave, som giver powerbaitens dens gang, men kraven gør også, at powerbaiten flytter noget vand.

Den laver altså en trykbølge, som fiskene kan registrere. Fiskes den efter bombarda uden belastning, laver den en tydelig bule i overfladen. Den sidste (nr. 4) er trykket flad forrest i en skrå vinkel. Det gør, at powerbaiten går som en wobler. Hvor skrå vinklen skal være, kan man eksperimentere med.

Artriklen blev oprideligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011

 

Tradera

 

Denne stribe ørreder kunneikke modstå fristelsen fra en lille kulørt klump dej.

Denne stribe ørreder kunne ikke modstå fristelsen fra en lille kulørt klump dej.

    De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This