HAVØRRED I STEDET FOR BÆKØRRED

– Min kammerat Benjamin og jeg cyklede forleden ned til åen for at fange lidt bækørreder, skriver Asbjørn Skovmand til Fisk & Fri. – Da vi kom ned til åen, står Benjamin og fiskede i et perfekt bækørred hul. Jeg stillede mig ved siden af ham og tog et kast, og midt ude i åen bed en 45cm havørred pludselig på spinneren. Efter en hurtig genudsætning, gik vi glade videre. Jeg sagde til Benjamin, at vi lige skulle prøve at gå lidt opstrøms, fordi at der vr et godt hul. Her kastede jeg spinneren over mod modsatte brink, og mens den svingede hen over åen, så jeg en stor havørred svømme ud fra grøden, hvorefter den tog spinneren. Jeg skyndte mig at råbe til Benjamin – ”Jeg har en stor fisk”. Brinken var ca 1.5 meter høj, så benjamin måtte hoppe i åen for at få fisken landet. Men det lykkedes, som du kan se på fotoet ovenfor.

 

Friluftsland

 

HAVØRRED: GODT GANG I ÅERNE

Vi får lige nu en hel del meldinger om godt fiskeri i åerne, hvilket ikke er overraskende, da vi efterhånden er ved at været nået til den tid af året, hvor hovedparten af de laksefisk, som vælger at gyde i denne sæson, allerede er trukket op i ferskvand for at føre generationerne videre, når det bliver vinter. Og der er jo ikke længere så lang tid til, som der har været. En af dem, der har været ude med stangen er Mikkel Hjermitslev Mortensen, der har fået flrre fine fisk i år allerede:

– Jeg startede klokken 6 om morgen med en af mine fiskekammerater, fortæller han. – Først fik han en, og så fik jeg et godt hug fra dybet, som var en fin letfarvet havørred. Den blev fanget på en Mepps str. 4 spinner, og fisken var 53 cm lang.

 

KINETIC FISKECUP 2021: EN SMUK HAVØRRED FRA ÅEN

– Jeg kunne lige nå en aftentur til Giber Å, inden jeg skulle i gang med studiet igen efter ferien, siger Anders Brogaard. – Da jeg ingen bil har, måtte jeg tage bussen ud til åen og gå en kilometer, men tanken om en stor fisk lokkede mig!

– Der skulle ikke gå længe, før det sagde smask – og ud fra et dybt hul under en trærod kom en stor hanhavørred og tog min kobber Mepps i str. 3. Jeg var i chok og havde slet ikke det rigtige tøj på, for der stod jeg i kondisko og hættetrøje uden net. Dette var mit livs fisk, og den skulle bare op. Efter en god lang fight fik jeg heldigvis kanet fisken op på bredden!

– Havørreden var en ny PR på 64 cm til mig. En anden lystfisker var behjælpelig med at tage et billede og tilbød endda at køre mig hjem til Århus igen! Det var bare en fantastisk aften ved Giber Å! Fisken vil jeg gerne tilmelde til Kinetic Fiskecup 2021.

Husk at der er masser af fede præmier i fem forskellige kategorier til Kinetic Fiskecup 2021. Så hvad enten du fisker kyst, å, sø, put and take eller havfiskeri, så har du en chance for at være med. Alle fisk kan deltage – uanset hvad de er fanget på. Det er ikke nødvendigvis de største fisk, der tæller, men den historie og det foto, der bedst viderebringer den fantastiske glæde, der er ved at tage ud i det blå med fiskestangen på nakken.

Du kan læse meget mere om konkurrencen og alle præmierne her.

Grejxperten

HAVØRRED: BUD EFTER WOBLEREN I ÅEN

– Jeg havde hørt rygter om meget og grumset vand i åen, og inde i mit hoved lød det som perfekte forhold til de ellers lidt sky åhavørred, fortæller Mads Davidsen. – Jeg var derfor fyr og flamme for at komme afsted, og da jeg kom ned til åen, fik jeg hurtigt rigget min lille Savage Gear Parabellum til med det nye SG8 hjul, der er perfekt til formålet.

– Allerede efter fem minutters fiskeri huggede den første fisk på min wobler, men desværre ville den ikke blive hængende. Skidt – pyt; jeg fiskede videre og efter fem minutter fik jeg endnu en god fisk på. Det var en stålblank havørred, der helt sikkert var over 65 cm, men efter 30 sekunder slap også den krogen. Og sådan blev det ved.,, Jeg mistede en del fisk og havde flere havørreder, der enten bare var efter eller lige puffede til min lille wobler. Det lykkedes dog efter mange frustrationer og bandeord at få fire ørreder i nettet med den største på lige knap 60 cm, afrunder han.

Har du selv været på fisketur og oplevet noget sjovt, så send os din beretning og et godt foto af fisken til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

TIL ÅEN EFTER BÆKØRRED

Bækørredfiskeriet kan være lige så godt sensommer som tidligere på sommeren, men det kan være lidt mere besværligt sent på sæsonen, da der er kommet meget mere vegetation op – både i vandet og over vandet. En af dem, der har trodset den høje vegetation ved de små åer, er Mikkel Mortensen:

– Jeg var om aftenen taget ned i den lokale å efter bækørred, og det betalte sig da, siger han. – Der var overskyet med lidt sol ind imellem, og jeg havde fisker i halvanden time da en flot 40 cm bækørred huggede på min spinner. Den gav en god fight på UL-grejet, og fisken huggede faktisk så hårdt, at jeg var lige ved at tro, at det var en havørred.

Har du selv været ude at fiske, så send gerne din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

SKYBRUD SÆTTER GANG I HAVØRREDERNE

– Efter en kærestetur til London var det på tide igen at vende tilbage til åen, fortæller Axel Bjørn Pedersen. – Den første tur blev tilbragt med flue om natten, dog med kun et tilbud efter fluen, og det lykkedes desværre ikke at lande nogle fisk. I går eftermiddags besluttede vi os for at tage et lille spinnetræk for at se, om der var kommet fisk.

– Da vi ankom til åen, var forholdene langt fra ideelle. Der var ingen vegetation, klart og meget lavt vand, så vi var hurtigt ved at give op. Men pludselig startede et kraftigt skybrud, og så skal jeg love for der kom gang i fiskene. Der var helt klart kommet friske fisk til åen, hvilket vi kunne konkludere, da blandt andet denne spejlblanke havørred med havlus, som du ser ovenfor, smækkede til spinneren og leverede en fantastisk fight! Nu er vi klar til en nat med fluen igen!

 

Grejxperten

ET GOD HAVØRREDHUG I SIDSTE OMGANG

– Jeg ringede til min kammerat Brian mandag aften, og spurgte om vi skulle en tur i åen, nu hvor der var kommet godt med vand, beretter Martin Botten Dam-Christensen. – Kort efter tog vi afsted og fik to mindre ørreder samt et par fine aborrer. Men så var klokken ved at blive mange, og lyset forsvandt stille og roligt.

– Men så kom hugget og min UL stang var spændt godt op under fighten. Kampen med fisken gik fint, og til sidst fik Brian nettet fisken. Et par hurtige billeder blev taget og havørreden fik sin frihed igen. Fed oplevelse i godt selskab, slutter han.

Har du selv været ude at fiske ved åen, så send os din fortælling og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

FLOT HAVØRRED NAPPER MEPPS SPINNER

– Jeg havde inviteret tre venner til at komme hjem til mig, så vi kunne få en lille fiskeuge sammen, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – To af gutterne kom den 1. august og efter en hurtig bid kage, tog vi til åen. Vi ville bare lige nå at fiske et hurtigt stræk, før aftensmad, fordi vi ikke kunne vente.

– Da vi kommer ned til vandet, aftaler vi at fiske i frøhop, så vi hurtigere kan få dækket noget vand. Jeg sætter de to andre af ved noget vand, jeg virkelig tror på og går selv længere nedstrøms. Jeg ved fra tidligere erfaringer, at det er noget svært og sumpet vand, jeg går ned til, men troen er høj. Jeg fisker først med en FC Compact spinner, men jeg skifter efter 5 kast til en Mepps 4, og der skal ikke mange kast til, før en stor havørred hugger 1,5 meter fra fødderne af mig.

– Det går hurtigt op for mig, at det er en stor fisk, og jeg råber derfor til de andre. De er desværre allerede for langt væk til at kunne høre mig, så jeg må klare det selv. Fisken går dybt og gummibenene begynder at sætte ind, hvilket ikke gør det nemmere. Jeg får dog efter en relativ kort fight nettet fisken sikkert, og ådalens fugle letter hurtigt på grund af mit glædesbrøl, slutter han. Havørreden var 73 cm lang.

Har du selv været ude at fiske, så tøv ikke med at sende en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 20 70 02 36. Vi ser frem til at høre fra dig.

Grejxperten

HAVØRRED:  EN UFORGLEMMELIG NAT I GELS Å

– Her den anden nat resulterede et par vilde timer i Gels Å i, at jeg fangede min største juni fisk fra åen nogensinde, fortæller Werner Jensen. – Det startede med, at jeg mistede en 5-6 punds, hvorefter jeg tog en runde mere samt to gange flueskift, uden at det hjalp. Herefter skiftede jeg til en ny taktik med en mere sparsomt dresset flue, hvilket gav en 1.9 kilos fisk.

– Efter denne fisk på land, så røg den næste 5-6 punds havørred af i vild luftakrobatik Så kom jeg til et område, hvor noget var lidt underligt. Her mærkede jeg flere underlige skub til fluen, og i et splitsekund, hvor min tvivl nagede mig om, hvad det mon var, blev jeg flået ud af min tankegang. Pludselig faldt monsterhugget, hvilket blev efterfulgt af et ”fuck den er stor”. Den store havørred kom ikke i overfladen, men gik i stedet opstrøms og dybt. Til sidst lykkedes det mig dog mig at lande denne sølvskønhed på 7.6 kg og 86 cm. Go´ dag derude samt knæk og bræk. Det kan lade sig gøre – moin!