LAKSESPIN: KLAR TIL TIL PREMIEREN?

Efter en lang vinter med ro ved de lakseåerne, kribler det efter at komme ud efter laks. Her giver Bent Nøhr lidt spinne inspiration til forårs­fiskeriet efter laks der i Gudenåen starter 1 marts – og i de vestvendte åer starter 16 april.

AF BENT NØHR

TELEFONEN RINGER midt i et kast – klassisk. Det er min brors forpu­stede hæse stemme – LAKS – den er STOR. Fem minutter efter er jeg fremme og ser min nevø Pe­ter stå med maksimalt pres på sin spinnestang. Hurtigt sætter han mig ind i, hvad der er sket. – Jeg kastede over under “Træerne”, fortæller han. Det er et sted vi al­tid giver et skud, men hvor vi al­drig har fanget noget. Peter havde lagt kastet under de udhængende grene, lige bag et strømskel, hav­de ladet spinneren synke i fem se­kunder og efter tre omdrejninger sagde det bang.

Laksen viste sig i et smukt spring, et par rul og derefter stillede den sig lige neden for ham og ville ikke rykke sig. Peter forsøgte at presse både opstrøms og nedstrøms, men lige lidt hjalp det. Den store laks bevægede sig nærmest ikke til trods for et voldsomt pres. Andre fiskere kom til og efterhånden var der en 8-10 stykker på begge si­der af åen, som fulgte det intense drama. Ingen var i tvivl om, at her havde Peter fået fat i en af Storå­ens helt store – og tanken om en tur til Korsholm, der havde udlo­vet en stor præmie for en laks over 20 kilo, var nærliggende. Endelig gav laksen efter for det massive pres Peter lagde på den. Den bevægede sig roligt ud midt i åen og gik skiftevis et par meter opstrøms, et par meter nedstrøms i adstadigt tempo. Når man har en stor laks på skor­ter det sjældent med gode råd fra tilskuerne, men i denne situation forholdt publikum sig stille. Det var som om alle fornemmede, at her var ved at blive skrevet hi­storie. En andægtig ro sænkede sig over scenariet, da et kvarter blev til to og tre. Jeg var i vand til livet med mit store net, klar til at handle, hvis laksen pludselig skulle komme min vej, og spurg­te med jævne mellemrum Peter, hvad han gerne ville have mig til at gøre.

 

Grejxperten

 

11,88 kilo vejede denne flotte lakspå 103 centimeter fra Storåen. April er topmåned for de store blanke.

                                                                                11,88 kilo vejede denne flotte laks på 103 centimeter fra Storåen. April er topmåned for de store blanke.

 

Peter var forståeligt nok rådvild, da laksen ikke syntes at være det mindste påvirket af hans hårde pres. 20 meter nedstrøms befinder sig et stryg med hurtig vandføring samt store sten – og opstrøms er åbrinken mildest talt porøs med mudder uden fast bund – pest eller kolera? – What to do?  Laksen, der ikke har vist sig si­den den sprang i starten af figh­ten, vælger nu at gå nedstrøms i et ubønhørligt ryk, hvor den uden problemer river line af hjulet – den har kurs mod stryget…

Da den når stryget, stiller den sig bag en stor sten, og jeg tænker i mit stille sind, at nu bliver det rigtig svært. Ganske rigtigt bliver den stående her den næste halve time, uden at bevæge sig mere end en meter fra den ene til den anden side. Peter og jeg bevæger os med laksen og forsøger at vade så langt ud i stryget som muligt, for at kunne lægge pres fra for­skellige sider, men den hurtige vandføring er åbenlyst til laksens fordel. Tilbage på brinken giver Peter den en tand mere – og det uundgåelige sker … En fluorsce­rende orange Mepps 4 spinner kommer flyvende imod en resig­nerende Peter. Et kollektivt suk går gennem os alle, og ordene er sparsomme og ligegyldige.

Jagten på en blank forårslaks

En uge senere er jeg igen ved åen i jagten på det ypperste – en blank forårslaks. Denne gang har jeg min faste makker, Kim Mik­kelsen med, og vi bruger lørdagen på de klassiske hotspots i zone 3. Da vækkeuret ringer søndag mor­gen sidder gårdsdagens 14 timer med fluekæppen tungt i kroppen og det vil være en overdrivelse at sige, at vi fløj ud af sengen. Hel­digvis skræppede min 80 årige gamle mor at “havregrøden bliver kold”, så der var ingen vej tilbage – man lader jo ikke sin foretrukne “Bed and breakfast”-vært stå til­bage med kold havregrød…. Oplevelsen fra sidste weekend kalder på et gensyn med “Træer­ne”, så det bliver vores første stop denne frostklare morgen, hvor april er tæt på at blive til maj. Vi vælger at fiske på modsatte side, og af den grund har jeg skiftet fluestangen ud med spinnestan­gen, da jeg selvfølgelig skal give “Træerne” et skud. På vej gen­nem det tætte krat i den lille skov gør jeg holdt, og Kim fortsætter med et “Jeg håber ikke du får en laks på her, for så får du den al­drig op”

Jeg begynder at fiske og tænker, at Kim nok har ret, da jeg mil­dest talt er helt omringet af træer og udhængende grene. Samtidig tænker jeg, at det heller ikke er det afgørende – det er hugget og fighten, der er det centrale. Midt i disse overvejelser sker det – et svirp mod bredden, hvor Peter stod for en uge siden. Den sor­te kondomspinner lander tæt på modsatte bred – jeg giver den et par sekunders pause, derefter en rolig opstramning, hvorefter det messingfarvede blad får fat i strømmen og fart i bladene, mens den svinger…. lokkende på tværs af åen. …. Laksen tager hårdt og uimodståeligt – aggressivt og voldsomt.

 

Klar til laksepremieren og en masse fede oplevelser ved åen?

                                                                                                           Klar til laksepremieren og en masse fede oplevelser ved åen?

Den vildeste laksefight

KKKIIIIIIIIIIIIIMMM skriger jeg, mens laksen kaster sit hoved fra side til side i overfladen – helt bal­styrisk. Laksen går dybt med de karakteristiske ryk og rusk med hovedet, men noget mere hid­sigt end normalt. Jeg skæver til stryget lidt nedstrøms og holder laksen vanvittig hårdt, da den får samme tanke…

Den vender og laver det vildeste opstrøms udløb jeg har oplevet – som en blanding af et projektil og en ubåd flænser den 50 meter line af hjulet, mens den bevæger sig lige under overfladen og laver de smukkeste trykbølger, man kan forestille sig. Herefter går den mod egen bred med udhængende grene rødder og andet møg, så jeg holder den stadig unormalt hårdt, og da den kommer indenfor ræk­kevidde første gang, netter Kim den uproblematisk. Den smuk­keste forårslaks ligger gispende i nettet, mens jeg mindst ligeså gispende kigger beundrende på den – det smukkeste syn for en laksefisker – 103 cm af det pureste sølv og digitalvægten siger 11,88 kilo. En berusende lykkefølelse spreder sig i kroppen, men bliver blandet med et vist vemod, da jeg tager livet af denne smukke skab­ning.

Laksefiskeri er smukt og ubarm­hjertigt. I løbet af en uge opleve­de jeg frustrationen og lykken på nærmeste hold. Det er disse store følelser og kontraster laksefiskeriet også handler om, og som får os til at valfarte til Storåen igen og igen.

 

En grov letfarvet hanlaks genudsaættes.

En grov letfarvet hanlaks genudsættes.

Grejtips til premierelaksen

Jeg benytter en 10 fods Fenwick Aetos med et ældre Stella 2500 – et let sæt, som jeg kan gå med i timevis uden at få bøvl med ryggen, og som har rige­ligt med power til selv store laks. Den perfekte line til laksefiskeri i Storåen er en smagssag, og der er gode argumenter for såvel fletline som nylon. Hvis man vælger ny­lon bør man gå op i mindst 0,32 mm, mens man bør have minimum 0,22, hvis man vælger fletline.

Personligt går jeg med fletline, da jeg godt kan lide den meget tætte kontakt, man har med spinneren, men jeg erkender argumentet jeg har hørt fra flere nylonfiskere, der mener at laksen har større mulig­hed for at “vende” med spinne­ren, inden man opdager hugget, og derved har større chance for at kroge laksen godt. Endelig er der en del, der bruger hovedline af flet, og et forfang af nylon, for­bundet med en svirvel. Fordelen ved dette rig er i mine øjne pri­mært, at man undgår at fletlinen kinker af de mange rotationer som spinnerbladene forårsager.

De klassiske Mepps spinnere er al­tid et fornuftigt valg, ligesom kon­domspinnerne for længst har vist deres værd. Det mest afgørende er dog, at man får sit endegrej til at fiske der, hvor laksen er – i den rigtige højde/dybde, og med den rigtige fart. Her er vægten samt indspinningshastigheden nok så vigtig, samt selvfølgelig et kend­skab til pladsen man fisker på.

Er der høj vandføring kan et lod foran spinneren være nødvendigt for at komme ned til laksen, lige­som man med held kan lade spin­neren synke 5-10 sekunder, før man starter sin indspinning. En ekstra variabel i ligningen er årstiden. Ligesom fluefiskeren går ned i størrelse i sommeren, kan man med fordel gøre det samme indenfor spinnefiskeriet. Mine erfaringer fra sommeren 2017 vidner om laks fanget ved nedstrømsspin højt i vandsøjlen.

 

Hængebroen i Zone 3 tæt ved Naur er etbesøg værd - fiske- som naturmæssigt.

Hængebroen i Zone 3 tæt ved Naur er et besøg værd – fiske- som naturmæssigt.

Laksespin – varier dit fiskeri

Undgå at forfal­de til “maskinfiskeri”. Forsøg at af­fiske samme plads med forskellige strategier. Forestil dig et 3 D billede af åen under overfladen, og tænk, at du skal fiske hele “rummet” af. Hvis du slet ikke får bundbud, er det en indikator på, at du ikke fisker dybt nok, og det er jo vigtigt, da det ofte er dèr laksen står.

9 ud af 10 gange kaster jeg op­strøms, da muligheden for at “komme ned” er bedst ved dette fiskeri. Jeg veksler mellem lange kast og kortere præcisionskast. Ved de lange kast har jeg mulighed for at holde en høj indspinnings­hastighed, mens jeg med præci­sionskastene kan affiske særlige hotspots. Ved opstrømsfiskeriet hugger laksen ofte, når spinneren “vender” fra at gå med strømmen til at gå imod strømmen – det er netop i dette moment, at spinne­ren med èt skifter hastighed og retning, og det er tilsyneladende mere end, hvad laksen kan stå for.

Ofte står laksen dybt inde under egen brink. Derfor kan det være en god ide at holde en 8-10 fods afstand fra bredden, så stangspid­sen kun lige når udover vandspej­let, samtidig med, at man ikke skræmmer laksen, der måske står lige under èn. Selvom laksen på ingen måde er en sky fisk, kan man indimellem opleve en stor trykbølge, hvis man kommer for tæt på bredden eller tramper for hårdt i jorden.

 

Kim Mikkelsen med Storålaks på 75 cm og 4 kilo fanget klokken 9 ommorgenen på en sort kondomspinner på Zone 3 ved Bur.

Kim Mikkelsen med Storålaks på 75 cm og 4 kilo fanget klokken 9 om morgenen på en sort kondomspinner på Zone 3 ved Bur.

Fisketeknik – vegetation og vandføring

Jeg har en forkærlighed for siv – både de bløde lysegrønne tagrør, der svajer lystigt ved enhver brise og de stive brune sumpstrå, der ikke bukker sig for ret meget. Om det er sumpgræs eller lysesiv, er lige meget – bare der er siv. Ofte har jeg haft held til at plukke en laks netop disse steder, så når jeg mø­der dem ved åen får de altid et par kast eller 50. De mange piletræer langs Storåen er desuden værd at give lidt opmærksomhed – står der ikke en laks, så er der nok en havørred.

Steder, hvor åen bliver snæver, medfører ofte en stærkere strøm og god dybde, hvilket også ofte holder laks. Udgangen og indgan­gen til sving er klassiske, ligesom de sidste 20 meter før et stemme­værk altid er interessante.

Jeg står ofte i et dilemma mellem fluen eller spinneren, for jeg elsker at fiske med begge dele, og jeg har de sidste par år haft stor glæde af at tage begge stænger med til plad­ser, som jeg tror specielt meget på. Typisk efterlader jeg spinnestan­gen ved udgangspunktet, går et godt stykke opstrøms, og fisker fluen tilbage til udgangspunktet.

Herefter fisker jeg det samme stræk af opstrøms med spinneren, som jeg lige har fisket af med flu­en. Laksen får således to chancer med to forskellige agn, fisket på to forskellige måder, og jeg får mit behov dækket for både spin­nefiskeriet og fluefiskeriet. Dertil kommer, at ryg og skuldre sætter pris på de afvekslende bevægel­sesmønstre, der bruges ved de to fiskemetoder.

 

Monter en str. 10 trekrog i 2X wire på et helikopter-rig og øg chancen for at lande din fisk - samtidig med at det er mere skånsomt overfor fiskenved en eventuel genudsætning.

Monter en str. 10 trekrog i 2X wire på et helikopter-rig og øg chancen for at lande din fisk – samtidig med at det er mere skånsomt overfor fisken ved en eventuel genudsætning. Lær at binde rigget i denne artikel. Oplever du at krogen hægter på gummihalen bør rigget afkortes til en længde, hvor krogen sidder lige ovenfor splittet i gummiet, så den ikke kan hæfte på samme måde.

 

Hvilket tidspunkt er bedst til laksene?

Af uransagelige år­sager er laksen særlig hugvillig mellem kl 8 og 11, og igen ved 15 tiden om eftermiddagen, så har du ikke uanede mængder af tid, så læg dit fiskeri omkring disse tids­punkter. Der kan fanges laks i alt slags vejr, så vejrudsigten i sig selv er sjældent så vigtigt at følge med i. Derimod er vandstanden værd at kigge nærmere på. Når vandet sti­ger, kommer der ofte friske laks op i åen, og de er særligt nemme at få i tale, når vandet begynder at falde igen. Er der meget høj vandstand, kan det være en stor udfordring at komme ned til fisken, og her ses det ofte at ormefiskerne trækker det længste strå. Er der meget lidt vand i åen “trykker” laksen sig og er svær at få til at hugge.

Det perfekte laksevejr er i min verden en dag hvor åen de fore­gående dage er steget 20-30 cm og er på vej ned, mens det blæser en frisk lun vind fra sydvest, so­len titter frem bag drivende skyer og barometeret står på lavt – så kan det ikke gå galt! Vi ses til premieren.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018

Du kan lære at binde Jens Bursells helikotor-rig, som giver en højere landingsrate og er mere skånsomt over for laksen i denne artikel

 

Hvidovre Sport

HAVØRRED: PERFEKTE PRIKKER FRA HJORTVAD Å

– Vi vågnede tidligt søndag morgen – kæresten og jeg. Vi blev hurtigt enige om, at vi skulle tage en tur til Sønderjylland for at fiske efter åhavørred. Sådan lyder det fra Jesper Panduro.

– Med højt humør kørte vi fra Odense til Stavnagerbro, og planen for fiskeriet var lagt, fortsætter han. – Vi gik op til Omega 7, som er et virkelig smukt fiskevand. Desværre var det uden held, så vi fiskede også hele vejen tilbage til bilen – uden hug. Nu var gode råd dyre, og efter en guidesnak med Stig Guldborg tog vi til Hjortvad Å. Lone gik et godt stykke opstrøms for at fiske nedad, og jeg selv startede ved broen og gik opstrøms med en FC spinner i kobber/sort.

– Allerede et lille stykke oppe af åen ved det første sving, sagde det BANG – og så var der fisk på. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en pæn fisk, og der gik længe, inden jeg så den. Desværre havde jeg ikke net med, så jeg fik fat på Lone, som kom løbene efter jeg fik hende piftet op. Efter en god fight blev havørreden landet til UG af Lone med sit helt nye net. Fisken, som var 77cm og 4,6kg var en ny PR-havørred for mig. Hold op, hvor sådan en gang adrenalin i kroppen bare er en vild oplevelse, slutter han. 

Husk, at der på fiskogfri.dk er masser af fede samt dybdegående artikler om åfiskeri. Se dem her.

 

Grejxperten

HAVØRRED: BAGLÆNS MED JIG I ÅEN

Når havørrederne trykker dybt under brinken eller grødebuskene, kan det være svært at lokke dem frem. Men hvis bjerget ikke vil komme til Moses – så må Moses komme til bjerget. Læs her, hvordan du nu med en special agn, kan fiske ind under selve brinken, hvor de store ørred står – på en måde som ikke før har været muligt med de traditionelle åspinneagn.

 

AF KARSTEN BECH

 

JEG SIDDER LIDT OPSTRØMS svinget og spejder ned mod pladsen. Det er en af de helt sikre standpladser her i den lille å. Et let 70 graders sving, hvor en stor grødebusk presser strømmen ind under brinken. Mellem brinken og grødebusken er der 30-40 centimeter blankt vand, og det er dette lille stykke jeg holder øje med. En hurtig bule i overfladen afslører, at der er en havørred på pladsen.

Normalt vil jeg bare gå forbi denne plads, for ud over grødebusken, der presser vandet ind under brinken, gør endnu en mindre grødebusk samt udhængende grene det til en af de pladser, der bare er helt umulig at affiske. Jeg har før forsøgt mig med spinner og blink både ned- og opstrøms, prøvet at få en flydende wobler til at sejle forbi grødebusken, testet med fluestangen og jeg har endda forsøgt med orm på løs line. Jeg er altid endt i grøden eller i de udhængende grene, men i dag skal det være – jeg har nemlig en joker i baghånden. Den ligger sikkert i grejæsken, og nu da jeg har set, at der er fisk på pladsen, finder jeg den frem. Min joker er en jig. Men ikke en af de traditionelle slags.

 

Havørred - Refleksioner på kysten
 

 

Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen erforrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.

Joker jiggen er opbygget modsat i forhold til andre jigs. Halen er forrest, og belastningen, som lige kan skimtes gennem jiggens krop, er monteret ved krogbøjningen, så »den kan svømme baglæns«.

 

Fast fisk på en svær plads

 Jeg monterer jiggen og lister mig frem mod pladsen. Hen over elhegnet, gennem brændenælderne og ned til sivene. Med stangtoppen sigter jeg mod det blanke vand mellem brink og grødebusken. Jiggen rammer vandet 10 centimeter fra brinken, jeg sænker stangspidsen langsomt, så jiggen kan svømme ind i det mørke dyb under brinken. Den når dog ikke langt, før et ryk i stangen indikerer, at en havørred har klappet kæberne sammen om den. Jeg giver modhug, og toppen på min lette spinnestang peger mod vandoverfladen i en fin bue, da fisken starter kampen med at trykke sig inde under brinken. Jeg er allerede, forvent om en hurtig sejr, begyndt at lede efter et egnet landingssted, da fanden tager ved fisken, og den beslutter sig for at stikke af. Den sætter turbo på, og sprinter alt hvad den kan opstrøms.

Linen bliver viklet omkring grødebusken, og mens fisken går fri af vandet 10 meter opstrøms, går jeg i vandet nedstrøms. Jeg vader ud til grødebusken og forsøger at få linen viklet ud af grødebusken, imens fisken udfører en imponerende ballet i overfladen. Da linen endelig kommer fri af grødebusken er jeg våd helt op til skulderen, og fisken har kørt sig selv træt. Den kommer langsomt drivende ned mod mig, og jeg kan lande den helt uden dramatik. En fin efterårsfisk omkring de 50 centimeter.

 

En fin efterårsfisk som tog jiggen under en storgrødebusk midt i åen.

En fin efterårsfisk som tog jiggen under en stor grødebusk midt i åen.

 

En joker i æsken med havørredagn

Joker er rent faktisk navnet på jiggen, der er lavet af Quantum/Zebco. Disse jigs er dog til at få i en del grejbutikker rundt omkring i Europa, som har dem stadig. Jigkroppen vender omvendt på krogen. Det vil sige at hovedet vender bagud, mens den flade bevægelige hale vender fremad. Selve jiggens belastning er placeret ved krogbøjningen, og dette bevirker, at jiggen svømmer baglæns, når jiggen får løs line – altså modsat af indspinningsretningen. Jiggen fås i en udgave på 8,5 centimeter som vejer 2 eller 5 gram, samt i en på 12 centimeter der vejer 4, 6 eller 10 gram. Jeg foretrækker den korte udgave i 5 grams varianten, men jeg fisker også primært mindre åer. Ved fiskeri i større åer bruger jeg den store udgave i 10 grams varianten. Jeg bruger jiggen, ligesom navnet antyder, som en joker, på pladser hvor andre agn må give op. Jiggen er helt suveræn på pladser, hvor strømmen går ind under brinken, eller til at fiske under grødebuske.

Sådan fisker du med Jokeren efter havørred i åen

Fisketeknikken er lidt speciel. Når jiggen er kastet ud og rammer vandet, skal man sænke stangtoppen så jiggen kan svømme baglæns. Man må dog ikke sænke stangtoppen for hurtigt, for så kan man ikke mærke når en fisk hugger, omvendt må man heller ikke sænke den for langsomt, for så arbejder jiggen ikke rigtig i vandet. Generelt skal man sænke stangtoppen lidt hurtigere end strømmen bevæger sig. Man får forholdsvis hurtigt føling med, hvornår tempoet er rigtigt.

Hugger fisken ikke første gang jiggen kommer mod den, kan man ofte løfte stangen hurtigt op i en jiggende bevægelse, så jiggen trækkes ud, for derefter at sænke stangtoppen igen og lade den bevæge sig ind mod fisken på ny. Oftest hugger fisken kontant, lige efter jiggen rammer vandet, eller inden for få sekunder, hvor den er inde under brinken. Da jiggen vender omvendt på krogen, får fisken krogspidsen ind i munden, og kroger som regel sig selv, når den vender med agnen i munden. Jeg giver dog altid et modhug for en sikkerheds skyld. Men generelt har jeg en høj krogningsprocent på Joker jiggene end med normale jigs.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014

 

Hvidovre Sport

EFTER REGNBUER I ÅEN

– Det er nærmest blevet fast kutyme, at min bror og jeg besøger lokale åer i april for at bidrage til “oprydningen” efter vinterens udslip af regnbueørreder, fortæller Christian Lang Jensen fra Team Sportex. – Udover, at det målrettede fiskeri efter undslupne regnbuer er en lille hjælp for de hjemmehørende fiskearter i åen, er fiskeriet særdeles underholdende. 

– De hårdtfightende ørreder samt forårets stemninger udgør essensen af fiskeriet, og er man villig til at få nogle kilometer i benene, kan man næsten altid finde en eller flere iltre regnbuer i vandløb med nærliggende dambrug. Typisk søger vi regnbueørrederne omkring stryg og tilløb, hvor iltindholdet i vandet er højt. Det er tilsyneladende noget, den nordamerikanske fiskeart kan lide. Det er heller ikke unormalt, at de står midt i åen, hvor de er lidt nemmere at komme til. 

– Da grøde og høje siv langs brinkerne heller ikke er et problem på denne tid af året, kan man problemfrit benytte lidt kortere eller mere spinkle stænger, end man normalt ville gøre. Jeg går derfor ofte med min Sportex Magnific Finesse på 7,7 fod med kastevægt fra 7 til 23 gram eller min Sportex Graphenon Seatrout ULR på 9 fod med kastevægt fra 1 til 9 gram. På det seneste regnbuesats ved åen var det sidstnævnte stang, som kom med på tur. Den leverede varen i form af en stærk og yderst velfightende regnbueørred. Min bror og jeg hjemtog yderligere en regnbue hver, og vi fik desuden en god håndfuld bækkere, som alle fik friheden igen. Alt i alt var det en skøn dag, og jeg ser frem til den næste tur til åen. 

 

Friluftsland

 

 

 

Når jeg fisker små woblere, jeg gerne vil tilføre lidt ekstra liv via korte vip med stangen, falder valget ofte på min Magnific Finesse. Den har en hurtig og yderst sensitiv klinge.

– Når jeg fisker små woblere, og jeg gerne vil tilføre lidt ekstra liv via korte vip med stangen, falder valget ofte på min Magnific Finesse, siger Christian. – Den har en hurtig og yderst sensitiv klinge.

 

Spinneren er min foretrukne agn i åen, og i den sammenhæng er min Graphenon Seatrout ULR yderst velegnet.

 

 

TYVSTART MED EN FLOT HAVØRRED

– I går havde pirken.dk arrangeret en tur til deres vand efter havørred, fortæller Mads Davidsen. – På denne tur var jeg turleder/guide, og da jeg ikke havde været ved åen i et par uger, tog jeg afsted lidt tidligere end de andre, da jeg ville tjekke, om der var fisk på det stræk, jeg havde udtænkt, vi skulle fiske. Og det må man sige, at der var.

– Jeg fiskede en times tid og så flere fisk samt fangede en super flot hanfisk. Først havde jeg gået og fisket med en Savage Gear Goby Crank, og havde da også en følger, plus den der som bare skubbede til den. Men – da jeg ville til at stoppe mit fiskeri, for at gå tilbage og tage imod de andre lystfiskere, tænkte jeg, at jeg jo også lige kunne prøve en SG Larvae wobler: Efter blot tre kast huggede den flotte fisk, som efter et par hurtige billeder fik sin frihed igen. Herefter gik jeg tilbage til min bil, hvor jeg skulle mødes med de andre. I løbet af dagen kom der to mindre havørred plus en flot bækørred på 36-37 cm i nettet, så det var en super hyggelig dag, hvor der også var masser af fiskesnak og pølser på Tragiaen.  

 

Grejxperten

KINETIC FISKECUP 2022: EN MAJSPRINGER FRA ÅEN

– Weekenden tegnede til at blive temmelig blæsende, og allerede fredag var blæsten godt i gang, skriver Kirstine Marchen til Fisk & Fri. – Min kammerat og jeg var ankommet til Thy, for at se om der var kommet nogle tykke majørreder op i den lokale å. Vi tog derud om aftenen, og vinden vendte perfekt, selvom den var stærk. Selv fiskede jeg med et 16 grams blink nedstrøms, og ligeud foran mig hamrende en stor ørred på. Den var meget tung, men fightede faktisk ikke vildt, og det tog ikke mere end to minutter at få den i nettet. Det hjalp min kammerat med. Fisken er min nye PR i både længde og kg. Den var propfuld af hundestejler og var 66 centimeter med en kampvægt på 3.8 kilo – svarende til en konditionsfaktor på 1,3. Jeg vil gerne tilmelde min fisk Kinetic Fiskecup 2022.

Læs meget mere om den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022 – samt se alle de flotte præmier – her.

 

Grejxperten

 

Kinetic Fiskecup 2022

 

 

 

BÆKØRRED: PÅ LISTESKO LANGS ÅEN

Det sug en grov ”bækker” kan lave, når den går til overfladen efter en perfekt placeret majflue imitation kan ofte være så diskret og forsigtig, at man tænker det blot er en fisk i den mindre størrelse. Men når stangen løftes, og fluen placeres solidt i kæften på fisken.. ja så bryder helvede løs, og hele åen gynger. Det er bækørredfiskeri, når det er bedst..

Maj er den ultimative måned til bækørredfiskeri – fiskene er på finnerne, og vegetationen er endnu ikke kommet så langt op, at det besværliggør fiskeriet ved de små åer. Men fiskeriet er også skrøbeligt. Her får du en historie om, hvordan du ved at passe på din lille lokale å, kan forvandle den til en unik perle.

 

AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN

 

JEG HUSKER tydeligt starten på mit bækørredfiskeri i den lille lokale å. Det startede næsten som noget, der var taget ud af en god gammel Morten Korch film. Idyllisk og med en lille flamingo-prop samt en frisk opgravet regnorm fra haven.

Det var den gang, hvor man cyklede afsted med fiskestangen i den ene hånd og altid kom for sent hjem til aftensmad. Mobilen var ikke opfundet dengang, så der var dejlig ro til at fordybe sig i proppen, som stille drev nedstrøms i åens sving, mens man intenst fulgte hver bevægelse i den lille prop. Her var ingen smarte selfies med den sidste nye fiskestang i kæften og grej-fikserede posts på de sociale medier for at få en masse likes. Nej det var dengang der var 100 % tid til fordybelse!

 

Jans Lystfiskershop

Fiskenes størrelse er ikke alt

Fiskenes størrelse betød ikke så meget, bare der var lidt action. Senere som årene gik, blev det et spørgsmål om mængden af fisk. Jo flere man kunne overliste, desto bedre. Man ændrer sig op gennem livet og ens fiskekarriere. Jeg husker som halvstor teenagerdreng, hvor den lille røde Vespa Ciao blev smidt i syrenhegnet, inden turen gik ned over levende hegn og marker for at komme til et lille spot i åen, hvor vi havde fået lov at fiske af en rar og gammel bondemand.

Det var selvsamme mand, som forinden ivrigt havde fyldt os i godt en times tid med gamle røverhistorier om, hvor store fiskene var i åen, dengang han var dreng. Og – at der desuden ikke var blevet fisket i åen siden dengang…

 

Når en stor bækørred kroges, kommer der for alvor spektakel i åen.

Når en stor bækørred kroges, kommer der for alvor spektakel i åen.

 

Vi var mega spændte, og engang i mellem fandt vi dog også en fisk eller to over de 30 centimeter. Men de steder vi besøgte dengang i det tidlige stadie var aldrig pladser, som vi var alene om at besøge. Derfor var fiskeriet også ofte derefter – nemlig for få og for små fisk. Med årene fandt vi dog nogle små, men ikke helt så ubetydelige stræk i de forskellige åer. Stræk som ikke bliver besøgt så meget som de foreningsvandene vi normalt brugte vores tid på at fiske. Her har vi gennem årene fundet fisk, i den helt rigtige kaliber. Men de er ikke kommet af sig selv.

Privat bækørredfiskeri

Det hele startede faktisk med, at vi fik et lille stykke af en å på hånden, som dengang kun blev fisket med ruse efter ål og brugt til jagt. Stykket lå godt skjult i en lille skov, hvilket gjorde det mere svært at fiske. Men – med en lille fem fods spinnestang og en flydende Rapala wobler eller en lille Mepps 2´er i kobber med de klassiske røde prikker – ja så var det ikke helt umuligt.

 

Forfatteren med en utrolig smuk fisk på den rigtige side af de 60 cm. Fisken blev taget på en lille majflue imitation en af de dage, hvor selv de store kommer til overfladen og tager del i festen..

Forfatteren med en utrolig smuk fisk på den rigtige side af de 60 cm. Fisken blev taget på en lille majflue imitation en af de dage, hvor selv de store kommer til overfladen og tager del i festen.

 

Faktisk fik vi så godt gang i fiskeriet på det stræk af åen, at vi hver gang vi besøgte stykket ofte fangede flere fisk over 50 centimeter på samme tur – år efter år. Og det var på trods af, at stykket ikke var mere end 200 meter langt. Vi diskuterede ofte hvorfor dette stykke altid holdt så mange store fisk i forhold til de mange andre stykker, som vi fiskede dengang.

Vi kunne tydeligt se, at her var tale om rigtig mange forskellige fisk. Og da der ikke var bemærkelsesværdigt mange sving eller dybe huller til at holde fiskene netop her, havde vi svært ved at se, hvad som gjorde dette stykke å perfekt. Det skulle dog desværre vise sig, at træerne ikke voksede ind i himlen, da vi det ene forår ankom til åen og fandt nedtrådte siv, linerester og hjemmesnittede stangholdere ved bredden.

Der var nu andre end os, der fiskede dette lille private stykke, og velvidende, at ingen andre havde tilladelse til at fiske her, var fortvivlelsen kun det større, da vi over sommeren måtte erkende, at de andre som fiskede dette stræk ikke som vi, dyrkede catch and release. Det hele sluttede derfor med rekord fart, og vi har således aldrig siden fanget en eneste fisk over 30 centimeter på dette stykke å.

 

 

De helt grove bækørreder kan være svære at få i tale på tørflue, hvis ikke der er en større klækning i gang, så her kan en god wobler være det, der skal til. Her er det Jens, der har fundet rytmen.

De helt grove bækørreder kan være svære at få i tale på tørflue, hvis ikke der er en større klækning i gang, så her kan en god wobler være det, der skal til. Her er det Jens Bursell, der har fundet rytmen.

Bækørred kan ikke klare højt fiskepres

Problematikken med et lille fiskevand, og for meget fiskepres ses hurtigt på både mængden og størrelsen af fiskene. Den desværre kun falder og falder for hver gang, at der fiskes der. I en mindre å, er der et begrænset antal stationære fisk, og der er længere mellem de større fisk, da de her vokser forholdsvis langsomt grundet det relativt begrænsede fødegrundlag af ofte mindre insekter og byttedyr.

Jeg har gennem årene været med i flere foreninger, som alle har super spændende stræk af forskellige mindre åer til rådighed for deres medlemmer. Men jeg har aldrig fundet et stræk, hvor fiskeriet, har været tilfredsstillende hvad angår antal og størrelse på fiskene. Ofte har jeg hurtigt fået fornemmelsen af, at der fiskes alt for meget i åen – og grunden er selvfølgelig de mange medlemmer, som naturligvis skal ud og fiske i foreningens vand, for man melder sig selvfølgelig ikke ind i en forening for ikke at benytte deres fiskevand.

 

Denne smukke ørred kom drønende med flere meters tilløb og hamrede en skatende Streaking Caddis i fuld fart.

Denne smukke ørred kom drønende med flere meters tilløb og hamrede en skatende Streaking Caddis i fuld fart.

 

Og foreningerne er afhængige af deres medlemmer, for ellers har de selvsagt ikke indtægter nok til’ at beholde deres fiskevand. Det er klart! Men kan det gøres anderledes og måske bedre?

Jeg er ikke sikker, men jeg ved at hvis man satte flere begrænsninger på mindstemål og hjemtagning ville man hurtigt få et bedre fiskeri med større fisk. Men desværre også medlemmer, som hurtigt ville forsvinde fra foreningerne. Tidligere satte man fangstklare fisk ud i åerne for netop at klare det større fiskepres, hvilket var en løsning som bestemt har givet noget godt fiskeri i bl.a. Odense Å i de gamle dage.

Det perfekte bækørredvand

Vores løsning på det perfekte fiskevand var at kigge tilbage på dengang da far var dreng. Vi fandt et mindre stykke å på under 1 kilometer og fik lejet dette med fiskeret på begge sider af åen. Åen lå godt væk fra offentlig tilgang og med et fornuftigt potentiale i form af stræk med både lave og dybe partier samt et par spændende sving.

Det første vi gjorde var at kigge lidt på, hvad der havde været udfordringerne for os gennem årene. Og så tænke lidt anderledes, end hvad vi måske ønskede os aller mest, nemlig at fiske så meget som over hovedet muligt. Vi lukkede ned for alt fiskeri, og lod det ligge øde hen i en periode på godt fem år. I denne periode var det eneste vi gjorde at vælte så mange store sten i åen som overhovedet muligt fra landmandens mark – netop for at optimere vores stykke af åen til fremtidigt brug.

 

Endnu en smuk bækørred har taget fluen - og efter en fantastisk, men hektisk fight, mellem siv og udhængende træer og grene er det en skøn følelse, når fisken glider ind i hånden til en kort afkrogning, inden den igen får friheden.

Endnu en smuk bækørred har taget fluen – og efter en fantastisk, menhektisk fight, mellem siv og udhængende træer og grene er det en skøn følelse, når fisken glider ind i hånden til en kort afkrogning, inden den igen får friheden.

 

Vi brugte tiden på at lære åen at kende, og dyrkede kun ganske lidt opgangsfiskeri efter havørred. Vi var enige om, at vi kun skulle dyrke catch and release fiskeri, men tænkte også, at dette højst sandsynligt ikke var nok på den lange bane, så vi fik lidt inspiration fra vildtforvaltning i forbindelse med jagt. Man ser mere og mere inden for de større jagter, hvor vigtig forvaltning af jagten og afskydning af vildtet er – samt at det sjældent giver et større udbytte at besøge et revir mange gange på en sæson.

Ofte trykkes vildtet bare ud fra ens egens revir, og udbyttet står ikke mål med den mængde tid, der bruges på jagten.

Skelen til jagten har givet bedre bækørredfiskeri

Dette er en filosofi, som vi selv har set virke på vores jagt gennem årene, og derfor var det jo oplagt at tage denne forvaltning videre til vores fiskevand – altså fiske mindre, men fange flere og større fisk.

Vores strategi har nu båret frugt, og vi ser flere fisk over 50 centimeter end nogensinde før. Tilsvarende ser vi, hvordan gennemsnittet og ikke mindst størrelsen på de største fisk stiger år efter år. Vi har nu over en længere årrække fået skabt vores lille unikke perle – en perle som holder fisk i den helt rigtige størrelse. Men helt nemt er det dog stadig ikke, da vi desværre stadig kæmper med tyvfiskere og til tider i de kolde vintre, enorme mængder af skarver, som helt sikkert også udgør en stor trussel mod vores lille ørredvand. Den eneste måde at minimere begge dele på er, så ofte som muligt at besøge åen og skabe lidt uro. Men kun over overfladen og uden fiskestangen!

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

 

Ikke to bækørreder er ens. Tjek bare denne enestående fisk og dens smukke farver og aftegninger, som er en velfortjent flidspræmie efter mange års målrettet fiskepleje og mådeholdenhed.

Ikke to bækørreder er ens. Tjek bare denne enestående fisk og dens smukke farver og aftegninger, som er en velfortjent flidspræmie efter mange års målrettet
fiskepleje og mådeholdenhed.

KASPERS FØRSTE HAVØRRED FRA ”BAGHAVEN”

– Kombinationen af rapporter om fisk i åen efter premieren, og at jeg havde fået nyt ”reservehjul” i fødselsdagsgave, gjorde at jeg tog et kort smut ned til åen en mandag eftermiddag efter fyraften. Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til fiskeriet, da jeg har boet 2 minutters gang fra åen i 1.5 års tid og aldrig fanget andet end aborre samt gedder. Men nu havde jeg lige en time mellem fyraften og aftensmaden, så jeg gik et smut derned.

– Efter 15 minutters fiskeri huggede en mindre gedde på spinneren, som hurtigt blev udsat igen. Tre kast senere 5 meter længere nede ad åen huggede min nye PR på spinneren, og min bløde 7-fods stang fleksede helt i bund, så jeg vidste, at det var en god fisk, men jeg havde ikke forventet, at det var en stålblank havørred på 75cm! Med hjælp fra et kærestepar på stien bag mig, fik jeg målt fisken i vandet og taget et par hurtige billeder, inden fisken blev genudsat. Sikke en start på ugen og mandagen var pludselig ikke så gal igen.

 

Grejxperten

 

GEDDER OG HAVØRREDER FRA ÅEN

– Nogle gange er heldet bare med én! Sådan lyder det fra en af Fisk & Fris gode gamle trofaste skribenter – Johnny Jensen, der har været ved åen for at fiske efter havørred, nu hvor fredningen er slut. – Vi forventede ikke de helt store ørred, så grejet var forholdsvis let; str 2 Vibrax spindere i guld med røde pletter og så fluestangen.

– Vi fik hurtigt kontakt med fine havørred i størrelsen ½ – 3 kg, hvor de to største var hhv blank og en flot nedfalds-han, og dem fik vi på knap 3 timer. Så var turen ligesom reddet… Men der var mere i vente.

– Jeg kastede spinneren helt ind mellem sivene og sad så fast – troede jeg… Det viste sig hurtigt at være en pæn gedde, så vidt vi kunne se. Den ”voksede” dog da den kom nærmere, og noget måbende landede vi en cirka 8 kg tung 104 cm stor gedde. På en lille spinner med kun 0.33 fluorocarbon forfang. At gedden ikke bed forfanget over i fighten var bare mega heldigt. Men fiskeriet smed også en endnu mere utrolig fight af sig. Kim fiskede med havørredflue og krogede en om mulig større gedde. Den bed heller ikke forfanget over, og vi landede en 10kg+ tyk gedde på 97 cm. Den dag glemmer vi aldrig…

 

Grejxperten

 

Johnny med en fin ørred fra turen. Øverst Kim med sin store gedde.

                                              Johnny med en fin ørred fra turen. Øverst Kim med sin store gedde.