– I går havde pirken.dk arrangeret en tur til deres vand efter havørred, fortæller Mads Davidsen. – På denne tur var jeg turleder/guide, og da jeg ikke havde været ved åen i et par uger, tog jeg afsted lidt tidligere end de andre, da jeg ville tjekke, om der var fisk på det stræk, jeg havde udtænkt, vi skulle fiske. Og det må man sige, at der var.

– Jeg fiskede en times tid og så flere fisk samt fangede en super flot hanfisk. Først havde jeg gået og fisket med en Savage Gear Goby Crank, og havde da også en følger, plus den der som bare skubbede til den. Men – da jeg ville til at stoppe mit fiskeri, for at gå tilbage og tage imod de andre lystfiskere, tænkte jeg, at jeg jo også lige kunne prøve en SG Larvae wobler: Efter blot tre kast huggede den flotte fisk, som efter et par hurtige billeder fik sin frihed igen. Herefter gik jeg tilbage til min bil, hvor jeg skulle mødes med de andre. I løbet af dagen kom der to mindre havørred plus en flot bækørred på 36-37 cm i nettet, så det var en super hyggelig dag, hvor der også var masser af fiskesnak og pølser på Tragiaen.  

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This