aug 19, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
At fighte en laks er en adrenalinpumpende og angstprovokerende oplevelse. En balancegang langs kulsorte faldgruber som kræver en erfaring, der nærmest er umulig at opnå på egen hånd. Her giver lakseeksperten Mikael Frödin dig guiden til, hvordan du får storlaksen sikkert på land.
AF MIKAEL FRÖDIN
DU HAR SIKKERT STÅET DER med et misundeligt blik i øjet og kritiseret en svagt buet stang for enden af en lykkelig, men dirrende angst laksefisker? Ja. det har vi nok alle sammen. Stået der og været lidt for selvophøjede og smågrinet af det usikre, men fantastiske eventyr det er, at fighte en laks. Få af os er dog lige så selvsikre og kække, når vi selv står bag en dybt flekset stang, der signalerer stor og nystegen blanklaks – og i sådanne situationer er manglen på erfaring slående. Et krampagtigt greb i stangen, sveden som løber ned af panden og angsten for at det hele skal gå ad helvede til. Hvorfor nyder vi egentligt sådan et nervepirrende drama, hvor få tiendedele af en millimeter nylon er marginen mellem succes og »den sikre død«? Nok fordi, at netop denne usikkerhed, er præcis den magiske ingrediens, der gør laksefiskeri med flue til noget helt særligt. Huggene er så få, at udfaldet er »livsvigtigt«, og den dag benene stopper med at dirre og nerverne udebliver, er det måske på tide at finde en anden hobby at kaste sig over.
En høj stangføring i den sidste fase af fighten giver mere eftergivenhed på kort line, og kan være en udslagsgivende faktor for at vinde kampen.
Praktiske tips til fighten af laksen
Alle laksefights er unikke, men med erfaringen ser man den røde tråd. Efter nærmest et helt liv under kasketten og med laksestangen i hånden har jeg landet nogle tusinde laks, og der er en hel del, som gennem årene har ændret sig fra usikkerhed til antagelser og endelig til sandheder eller i hvert fald laksesandheder – noget som næsten er sandt, næsten altid.
Hvis jeg skulle opstille disse »sandheder« om laksefight i punktformet retningslinjer, skulle det se således ud:
UDRUSTNING – Du skal vide, hvad dit grej kan, og ikke kan holde til – både forfang, line, stang og bremsen på hjulet. Grejoverraskelser under en laksefight ender sjældent godt.
STANGVINKLEN er afgørende og ændrer hurtigt presset på fisken. Jo lavere du sænker stangen desto større bliver presset på fisken. Forskellen fra 45 til 30 graders vinkel på fisken er tæt på dobbelt så meget pres på fisk og udrustning. Med høj stangføring kan du således ikke presse mere end din udrustning kan holde. Peger du derimod din stangtop direkte mod fisken er forfanget i fare…
STANGLÆNGDEN har stor betydning for presset på fisken. Jo kortere stangen er desto mere pres kan den yde. Med en 45 graders vinkel til fisken, kan jeg presse med 2,6 kilo med min 14,8 fods stang. Min 10 fods i samme klasse kan presse 3 kilo. Ligeledes vil et trin op i lineklasse give dig mulighed for at øge presset.
STANGAKTIONEN har selvfølgelig også indflydelse på presset og en blødere stang med helaktion yder generelt mindre pres, end en hurtig stang der er hård i bunden. Den blødere stang er til gengæld mere tilgivende over for fumlen med bremsen og andre panikfejl.
Mange års erfaring og tusinder af laks har rustet Mikael Frödin med bedre odds end de fleste udi kunsten at fighte laks.
NUTIDENS STUMME LINER er langt mindre tilgivende end de gamle elastiske »gummiliner«. Høj stangføring god fleks på stangen er derfor et must, da skarpe ryk i forfanget er farligt!
BREMSEN – En stenhård bremse har sandsynligvis landet flere laks en slappe bremseskiver. Et hjul med overløb er en definitiv afslutning på fighten. En hård bremse i kombination med lidt for lav stangføring i landingen er næsten lige så farlig. Løsningen er en let jævn bremse med en erfaren hånd på spolen.
TYNDE FORFANG er altid farligt, når der fiskes laks. Laks er ikke forfangssky, og tykkelsen på forfanget bør kun styres af fluestørrelse samt elven, man fisker i. Som udgangspunkt bør man anvende tykkest muligt forfang uden at påvirke fluens gang. Det er dog ikke på grund af den øgede brudstyrke, man skal bruge tykkest muligt forfang, men derimod slidstyrken.
HVIS DU VIL GENUDSÆTTTE, så husk på, at din udrustning skal være i stand til at fighte fisken ind, før den er for udmattet. At lalle rundt med en stor fisk på alt for let udrustning er en uskik!
TAG KONTROL og se til, at det er dig der – så vidt muligt – bestemmer. Når du styrer slagets gang, kan du lede fisken bort fra brusende fosser, store sten og andre som elven byder på.
UNDGÅ FOR LANG LINE mellem dig og fisken. Meget line på vandet eller i luften giver mindre kontrol, stort vandpres og forøget risiko for at hænge i sten og andre forhindringer. Stryger laksen på langfart, så følg med!
Når laksen stikker på langfart er der intet andet at gøre end at holde stangen højt og følge efter hvis det er muligt.
KORT LINE er næsten lige så farligt. De fleste laks mistes lige inden landingen på kort line, lav stangføring og som følge af for lidt fleks på stangen, samt en fisker med en ubændig trang til at gribe om halen på trofæet – en dødelig cocktail der ofte ender i braste drømme.
LAD DEN NU LØBE, det går aldrig godt at forsøge at stoppe en laks, som tager udløb. Altså en stor laks der vender halen til og stikker af. Med jævnt pres, høj stangtop og måske løbende efter fisken, er det bare at nyde det. En laks som slipper sig ned gennem strømmen er en helt anden historie. Den skal styres og stoppes omgående!
KØR ALDRIG LAKSEN FOR TRÆT. En fisk der ikke har kræfter til at holde sig i strømmen er tabt. Du kan ikke holde eller vende en stor fisk som driver med elven. Din eneste chance er at følge efter og håbe på at den driver ind til land.
IKKE FOR LAVT – Kør aldrig en frisk laks ind på for lavt vand. Den panikker og har den for meget energi, resulterer det i at du får alt for meget bagline at se.
SIDSTE UDLØB – Alle laks har kræfter til et sidste udløb, hop eller desperat forsøg på at rive sig fri. Hvis ikke før – kommer det, når den ser personer, der skal lande den, eller når dens bug rammer gruset. Vær klar til det, høj stang giver mere afdæmpning og lav stangføring mere pres – en svær balancegang!
Junioren viser hvordan det skal gøres. Med rolige skridt, høj stang, sidepres og fuld kontrol udtrætter den unge herre laksen helt efter bogen.
Laksefightens tre faser
En masse sandheder, som hvis de bliver kædet rigtigt sammen, kan give et lille forspring udi kunsten at fighte laks. Skal man implementere de mange »sandheder « i et praktisk forløb, giver det mening at inddele fighten i tre faser: Tiden umiddelbart efter hugget, en mellemfase hvor fisken udtrættes samt fasen lige inden og under landing.
LIGE EFTER HUGGET bliver meget afgjort. Er man heldig og har ladet tyngden af fisken komme, så sidder de fleste laks godt. Krogen har fundet fæste i saksen og tåler her en relativ hård behandling uden at miste fæstet. Umiddelbart efter hugget vender de fleste laks tilbage til deres standplads, rusker et par gange og foretager herefter det første udløb, eller forflytning opstrøms. Sker dette, giver dig (måske) mulighed for at komme på land og få styr på stumperne. Fordelene ved at komme på land er mange. At få linen fri af vandet er den vigtigste.
Jeg har selv mistet flere gode laks ved ikke at nå på land – fx fisk, som er svømmet hurtigt opstrøms i hård strøm, inden jeg har nået at få linen fri af vandet. En laks der springer opstrøms, mens din line bliver presset nedstrøms af strømmen, er en dårlig start og giver ofte en hurtig ende på fighten. På land kan man desuden hurtigt flytte sig, hvis laksen stikker på langfart. Store laks søger tit tilbage til deres standpladser, så vær opmærksom på sten, klipper eller andet, der kan skade din line og forfang. I den første fase handler det først og fremmest om at hænge i og ikke tabe position, så man har et godt udgangspunkt til anden fase.
Kort line og livlige laks er katastrofalt, men på nogle pladser er det fysisk umuligt at gå længere op ad bredden. Her gælder det om at holde
tungen lige i munden og afbøde de værste rusk med et kyndigt sæt hænder på stangen.
Laksefightens anden fase
Mellemfasen er perioden, hvor fisken skal udtrættes. Få laks lægger ud med et kæmpe udløb nedstrøms eller meterhøje spring. Ofte er det sådan, at jo større en laks er, desto roligere tager den det til at starte med. Det sker ofte, at rigtigt store laks er svære at sætte i gang. De står på bunden, hvor man må presse dem, så de synger i linen, før der sker noget – Lidt ligesom det famøse bundbid der pludselig bevæger sig.
Når man fighter laks, skal man i hovedparten af fighten tænke på, at det gælder om, at få fisken ud af balance. Altså få den til at anstrenge sig for at holde den perfekte vinkel på strømmen. At holde en fisk på en lang line, hvor den står og hviler nedstrøms, udtrætter den ikke – snarere tvært om. Hård strøm med sidepres er lige sagen til at udtrætte store fisk.
Laksen, som er en mester i at balancere i strømmen, skal bare have lidt pres fra siden, før den skal arbejde hårdt for at holde sig i strømmen. Når laksen tager udløb, er der ingen ide i at stoppe den. Udløb er gode og hjælper med at køre fisken træt. Bare sørg for at vinde den tabte line tilbage hurtigst muligt. Enten ved hårdt pres, pumpen med stangen eller ved at løbe den op. Panik har dog sjælden vundet kampen, så forsøg at arbejde med høj stang og koldt hoved. Når laksen søger mod overfladen, må du ikke presse for hårdt. Vandets densitet forhindrer fisken i alt for hårde rusk, men hvis den går fri af vandet er det en anden snak. En hurtig sænken af stangen slækker presset og er tit nok til at afværge det kortvarige men ekstreme pres.
Der snakkes tit om, at man skal slække på presset og give løsline til en laks, der er på vej til at forlade poolen nedstrøms, for således at lade løslinen presse fisken nedstrøms fra, for at få fisken til at vende. Jeg har prøvet dette enkelte gange, men fortrækker at være mere forudseende. Det er bedre at styre laksen bort fra farlige steder, inden det bliver kritisk.
En laks på tilpas line – 20-40 meter – lader sig ofte styre som en hund i snor. Jeg har gået flere hundrede meter med laks på denne måde. Tager fisk lange udløb, hvor linen vikler sig omkring noget, er det bedst at slække presset. En stor laks rasper hurtigt en flueline, din backing og selv det tykkeste forfang over på en sten. Bedre er det at komme tæt på stenen du hænger i for at komme fri. Ekstrem dyb vadning, en tur i båd eller sågar en svømmetur kan blive nødvendig, hvis du virkelig vil have fisken.
Der er absolut ingen grund til at stå med forfangsknuden faretruende tæt på topøjet i en laksefight. Det eneste rigtige i denne situation er at komme godt op på elvbredden og afslutte fighten sikkert herfra.
Tredje fase – når laksen skal landes
Landingen og fasen lige op til kan igangsættes, så snart laksen viser tegn på træthed. Her gælder det om at lægge max pres på fisken og ikke give den en chance for at samle kræfter. Få den ud af balance hele tiden, og kør den ind på kortere line. Gå gerne lidt op ad bredden. Dels for ikke at skræmme fisken, men også for ikke at have den på for kort line. Forfanget i topøjet er ikke noget at stile efter.
Det er til gengæld en god ide at løfte fisken af bunden og ikke give den mulighed for at slippe bort fra strømmens energikrævende kræfter. Op med den, så den skal kæmpe for at balancere. Vær bestemt og tag kommandoen. Under selve landingen er 5-7 meter line passende, og pas på ikke at løfte fisken på for stejl en vinkel. Læg i stedet stangen ned og pres fra siden. Løftet sætter – på kort line – ekstremt pres på krogholdet og kan resultere i et stort øv. Jeg prøver altid at se, hvordan krogen sidder inden landingen, så jeg ved, om jeg skal gå et par ekstra skridt tilbage eller om jeg kan sætte hårdt mod hårdt. Mod er en god ting, når laksen skal landes. Overmod slutter derimod grimt – lige som alt andet i livet!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
apr 8, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Den sølvblanke laks er et studie i skønhed.
Den vestjyske laksepremiere den 16 april er og bliver en af de hotteste datoer i den danske lystfiskers kalender. Flere og flere ser med længsel frem til midten af april i håbet om at bukke klinge med en af de helt store. Her giver Jan Delaporte dig en serie guldkorn i form af gode råd og tips til det tidlige danske laksefiskeri.
AF JAN DELAPORTE
SOM LAKSEFISKER er det altid med stor forventning og længsel, at premieren på fiskeriet skydes i gang. Det sene efterår og den lange vinter kan føles som en uendelighed, og drømmene driver mod skotske elve, der åbner laksesæsonen tidligt. Men vi er nu heller ikke så ringe stillet i lille Danmark med et premierefiskeri allerede midt i april, som giver associationer til massive blanklaks. Faktisk er det et udpræget Nordsøfænomen med så tidlig en opgang af blanke fisk i vandløbene, og eksempelvis må vores norske og til dels svenske venner kigge endnu længere frem i kalenderen, før startskuddet til endnu en laksesæson lyder.
Grundig forberedelse er altid en god idé, inden en laksepremiere. Der er som regel relativt få nystegne fisk i åen. De største kommer som bekendt først, og dem er der alt andet lige færrest af. Vandtemperaturen er lav, og vandstanden kan være høj med rimeligt til meget farvet vand. Summa summarum – dine odds er ikke gode, og du skal indstille dig på hårdt arbejde for at få dit sølvblanke trofæ på land. Dermed er der al mulig grund til at optimere dine chancer med en grundig forberedelse og en gennemtænkt tilgang til fiskeriet.
Spinnefiskeren bevæger sig ofte opstrøms i åfiskeriet, så der er vigepligt i begge retninger!
Fisk dybt efter forårslaksen
Du skal ned til forårslaksen! Som sagt er vandet relativt koldt, farvet og fiskene er store. Under de forhold vil laksen stille sig dybt og ikke være villig til at flytte sig særligt langt efter din flue. Du skal nærmest liste fluen lige hen foran næsen på fisken for at få den til at reagere, hvis den da gør det. Den »magiske skillelinje« i laksefiskeri går hyppigt omkring 10-12 grader, hvor temperaturer under dette er lig med forskellige former for synkeliner, sink-tips og polyleaders, hvis du fisker med flue. Temperaturer over dette giver mulighed for fluefiskeri med flydeline/lettere linere, men der er selvfølgelig undtagelser som fx hurtigsynkende liner i høj sol om sommeren. I de danske åer bliver synke 5/6-liner eller tungere hyppigt brugt til det tidlige forårsfiskeri. Kastevinkel og – type kan også have en del at sige i forhold til, hvor langt linen når ned i vandsøjlen, men dette kommer vi tilbage til senere. Personligt synes jeg ikke, det giver mening at bruge polyleaders i forskellige synkedensiteter, når man fisker med relativt tunge og synkende flueliner – fx klasse 6/7. Linen skal nok trække forfang og flue ned, for det er jo ligesom det, den er udformet til. Derimod er der al mulig grund til at bruge et kort forfang eller leader.
I forvejen er laksen ikke speciel forfangssky, og i højt farvet vand er den det endnu mindre. En meter nylonforfang er rigeligt, og vil man rigtigt dybt ned, kan det være fint med blot en ½ meter forfang. Bortset fra fluorocarbonens stivhed, er der ikke nogen særlig grund til at bruge det forholdsvis dyre materiale til aprilfiskeriet i de danske åer. Drennan og Stroft er populære forfangsmaterialer i »klassisk« nylon pga. deres stivhed. Som sagt, så kan laksens reaktionsmønster i det tidlige forår omkring premieren bedst betegnes som sløvt. Den skal nærmest »overbevises«.
Fluer i krasse farver og »str. L« er ofte effektive til forårslaksen.
Grej og fluevalg til forårslaks
Fluerne må gerne være store og have krasse farver. Orange, gul, rød er effektive farver i det ofte kaffegrumsede vand i Skjern, Varde og Storå. Af en eller anden grund har lyserød aldrig rigtigt vundet indpasi lakseverdenen, men jeg tror nu, det kan være en effektiv farve, også i de danske åer. Størrelsesmæssigt er der ikke noget i vejen for at gå op i de store størrelser. Jeg er ikke fan af tungt belastede fluer med div. øjne, cone-heads m.v. Jeg mener, det skal være linen, der får fluen ned, og en let flue vil alt andet lige gå mere levende i vandet.
De danske lakseåer er hverken gigantiske eller meget små. På de nederste stræk af fx Skjern Å er der dog tale om et vandløb af en anseelig størrelse. Med dette i mente og de tunge synkeliner er en tohåndsstang på 14-15 fod i klasse 9/10/11 et udmærket og manges foretrukne valg. Man skal også huske på, at de danske lakseåer ofte appellerer til overhåndskast, og her kan der være rart med en lang »stage«, som løfter linen op over høje bredder, buske, sortbrogede køer og andet hyggeligt i bagkastet. For ikke at snakke om kraft i forhold til en nystegen 20 kilos laks… Fisker man lidt højere oppe i åen i håb om at nogle større laks er trukket hurtigt derop, kan man fint gå ned i en klasse 8/9 på 12-13 fod. De fleste spinfiskere går med 10 fodsstænger med en kastevægt på 10-40. De lange stænger gør det lettere at styre fisken uden om eventuelle hindringer ved egen bred og har rygrad nok til at køre årstidens ofte store fisk flade. Linen bør være noget grovere end fx kystliner. 0.18 mm er hvad det betegnes som gennemsnitligt. Den stærke line, skærer sig let gennem vandet og gør det lettere at holde bund. Beklædning er ikke den store raketvidenskab, men husk dog på, at man de fleste steder langs de danske lakseåer går på bredden og kaster. Her kan der være meget vådt, sumpet og mudret om foråret, og åndbare waders med vadestøvler kan blive noget af et rengøringsmareridt, når du kommer hjem og skal skylle al mudret ud af kringelkroge på støvlerne, snørebånd osv. Derfor bruger mange waders med fast støvle, skridtstøvler eller blot gummistøvler.
På lit de parade med udstyret og fluerne, der forseglede dens skæbne.
Fluekasteteknik i lakseåen
Kasteteknikken er væsentlig, når du skal sørge for at få fluen ned til laksen ved det tidlige premierefiskeri. En måde at gøre det på, er at kaste rimeligt vinkelret, dvs. 90 grader, ud over åen for så derefter at tage 3-4 skridt nedstrøms. På en måde får fluelinen lov til at ligge stille og flyde med strømmen. Der er ikke noget træk på den endnu, og derved synker den ned. Når du så stopper op, vil strømmens pres få fluelinen til at stramme op, og den begynder at fiske i en dybde, hvor der kan være »action«. Simpelt, men effektivt. En anden måde er at mende opstrøms i selve kastet, men det kræver lidt øvelse. Synkelinerne er så tunge og falder så tilpas tungt på vandet, at det kan være svært at mende, når linen først ligger på vandet. Så »Gå tur med linen« er bestemt den nemmeste måde at klare dette på. Du må dog endelig ikke glemme at tage de par skridt, når du kaster vinkelret på strømmen, ellers får du den modsatte effekt: strømpresset agerer hurtigt på din flueline og presser den opad i vandsøjlen, så fluen går højt! Spey-kast, underhåndskast, Skagit-stil m.m. er alt sammen flotte og effektive kast i forskellige situationer. Og så er de sjove at udføre og/eller øve sig på, i en sådan grad, at folk sommetider glemmer, der findes noget, der hedder et overhåndskast. Det bør man nu ikke, hvis man fisker i de danske lakseåer. Her er der ofte god plads til bagkastet i det flade landbrugslandskab, og stående på bredden kan det være vanskeligt at få et ordentligt »anker« til underhåndskastet m.m. Det er altid en god idé at holde armene tæt indtil kroppen, når man kaster med tohåndsstang, og det gælder især ved overhåndskastet. Kommer armene og hænderne for langt ud at flagre i overhåndskastet, får man nogle meget store og åbne linebuer, som den ofte kraftige vinde kan boltre sig med at hive fat i. Prøv at holde hænder og arme så tæt ind til kroppen, at du støder underhånden ind i brystkassen, når du trækker stangen frem og ned i dit fremkast. Det må gerne sige klask! Og vær opmærksom på bagkastet, altså at du holder hænder og arme tæt ind til kroppen også dér. Så får du flotte og smalle linebuer, der suser ud over åens lokkende vand og skærer sig godt gennem vinden.
Foråret fryder, livet vågner og storlaksen hugger… måske.
Med spinnegrejet efter forårslaks
Er spinnestangen dit foretrukne våben langs de danske laksevandløb, gælder de samme regler. Du skal ned i vandet for at fange dem og det gøreslettest ved at anvende spinnere med smallere blade eller tungere krop. Det er selvfølgelig også et must at lade agnen synke et parsekunder inden du begynder at fiske den hjem. Klassiske Kondomspinnere i skrappe farver er gode. Ligeledes er Mepps 4 og 5 spinnere i traditionelle farver som kobber, guld og sølv gode. Sidst men ikke mindst kan en ambulancefarvet og leddelt wobler med lidt bly oppe ad linen være dræbende effektiv. Men husk at der kun må fiskes med en krog, som kan være enkelt, dobbelt eller trebenet, og den skal være modhageløs. Samme regel gælder selvsagt også for fluefiskerne.
Tips til det praktiske fiskeri
Dansk laksefiskeri er specielt, og en af de faktorer, der gør det specielt, er den meget åbne adgang til fiskevandet. Og det skal vi naturligvis være glade for – for det er ikke nødvendigvis nogen naturlov, der bliver ved i fremtiden. Heldigvis har vi stort set ingen lukkede områder af åerne, der er forbeholdt velhavere og dem med de rigtige forbindelser. Men – træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det betyder også, at fiskepresset er stort mange steder. Det bør man have med i sine overvejelser, når man bevæger sig mod åen. Laks kan vel og mærke tåle et relativt stort fiskepres, dvs. uro omkring vandet, men kurven er dog stadig nedadgående i forhold, hvor bidelysten laksen er. At stå op før en vis herre får sko på, virker i de fleste former for fiskeri, og det gælder også hér. Husk også på, at hvis vi skal have det meget lettilgængelige og åbne fiskeri efter laks ved de danske åer til at fungere i fremtiden, så kræver de »gefüll« mht. adfærd, når fiskepresset er højt. Især også når der ingen steder i Danmark er »fly-only« stræk, og fluefiskere og spinnefiskere skal få tingene til at spille sammen. Det kan være en udfordring med fluefiskere der (stort set) altid fisker bevægende sig nedstrøms, mens mange spinnefiskere også fisker bevægende sig opstrøms. Der er et par gyldne regler, der skal følges: Man starter aldrig med at fiske lige nedenfor (nedstrøms) en anden, der er i gang med at fiske. Kan man se en person ovenfor (opstrøms) en selv, tager man 3-4 skridt efter hvert kast nedefter. Det betegnes mange steder som »bevægeligt fiskeri«. Ved et møde mellem nedstrømsfiskende fluefiskere og opstrømsfiskende spinnefisker (du er en af dem), må man pænt vige i forhold til hinanden, helst hilse, og gå i en bue udenom. Hvis man fisker tæt på en eller andre medfiskere, og en af dem er så heldig at kroge en laks, så ruller man straks sin line ind, og lader vedkommende fighte sin laksfærdig. Er man den heldige, der får landet fisken, er det god latin at lade andre i nærheden få chancen, dvs. ikke skynde sig med at kaste ud igen med det samme. Nyd i stedet fangsten. Laksefiskeriet i Danmark er som mange andre steder belagt med regelsæt, som også varierer lokalt. Sæt dig ind i dem, og følg dem – naturligvis. Laksen har det ikke nemt, den presses hårdt fra mange kanter, og vi kan nå langt som lystfiskere, hvis andre interessenter og offentligheden kan se, vi reelt ønsker at bevare laksen. En død storlaks (fra din hånd) frembringer ikke flere smålaks, dens gener er væk for altid, selvom det er de gener, som frembringer det, vi allerhelst vil fange…
Trofæet er landet, lige over 10 kg, og hænger nu til almindelig beundring ved fiskeskuret.
Det tidlige laksefiskeri
Sidst, men ikke mindst, vil jeg komme med et par gode råd, når det gælder tilgang og »psykologi« i det danske laksefiskeri. Noget jeg i øvrigt selv prøver at perfektionere, da mit sædvanlige laksefiskeri har en noget anden karakter end det danske. Der er dog mange ting, som kan genbruges: Tidligt laksefiskeri efter få, men store laks, er og bliver jagten på en flidspræmie. Selvfølgelig spiller held en rolle, qua »den, der opsøger heldet, er som regel heldig… Men det er hårdt slid, vedholdenhed og stædighed, som spiller den afgørende rolle. Man skal blive ved, og blive ved med at tro på det. En af de ting, jeg som laksefisker finder udfordrende ved at fluefiske i de danske åer, er selve beskaffenheden, dvs. den fysiske karakter af vandløbene og omgivelserne. Jeg føler det som en stor forskel at vade i elv med sten og god til kraftig strøm og lægge sine kast ud over tydelige strømkanter, strømskel, sten og meget andet »guf« i forhold til standpladser. Også det at kaste er anderledes, da der hele tiden er mere eller mindre fine forhold til at »trylle« med forskellige ankre til underhåndskastet/Skagit foran eller ved siden af en selv. Det er noget ganske andet at stå oppe på en sumpet dansk åbred i gummistøvler med gumlende køer i bagkastet og et vandløb med mørkt, tungt og dybt vand, der ikke altid afslører de større konturerer eller variationer i strømmen eller bundforholdene.
Det er selvfølgelig et tilvænningsspørgsmål – og her må man låse sit fokus på, at storlaks har svømmet op i de flade danske åer i tusindvis af år, og at de stadig kan finde på at smække deres sølvglinsende kæber om vores fluer.
Langhalede havlus er en klar indikator på havfriske laks, da de falder af efter få timer i ferskvand. www.flyfish-jandelaporte.com
VESTVENDTE LAKSEÅER (PREMIERE 16. APRIL)
Storå www.svstoraa.dk
Skjern Å www.skjernaasam.dk
Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk
Ribe Å www.ribeaasystemet.dk
Brede Å www.brede-aa.dk
Vidå www.vidaa.dk
feb 28, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Jesper Fohrmann fighter en fin havørred til premieren i sydsvenske Nybroån.
Så er sæsonen ved sydsvenske Nybroån startet og Fisk & Fri´s udsendte – Jim Pedersen samt Jesper Fohrmann, var traditionen tro mødt op til premieren den 25 februar for at inhalere stemningen ved den smukke å.
AF JIM PEDERSEN
PREMIEREN VED NYBROÅEN er fyldt med gode traditioner – og sådan var det også i år da åen blev åbnet for offentligheden forleden. Anders Karlsson fra YFS, Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeförening holdt velkomsttale for de morgenfriske ved præmierefiskeriet, og det er et fantastisk klubhus de har. Det ligger 10 meter fra Nybroåen og 100 meter fra åen munding ud i Østersøen. Man kan vist roligt sige, at dén placering er godkendt, og at det er tilladt at være bare lidt misundelig. Hytten kan i øvrigt lejes via Novasol.
Det var en klar men kold dag med en strid nordenvind, og der var højvande i Østersøen samt masser af vand i åen. Anders Karlsson fortalte, at der havde været en meget fin opgang af gydemodne havørreder, og at der havde været fine fangster af fine skinnende blanke havørreder, af medlemmerne fra YFS, som har lov til at fiske inden den offentlige præmieredag.
Jesper Fohrmann med en fin havørred fra Nybroåen, der blev forsigtigt genudsat med det samme.
Havørred i Akvariet
Jesper og jeg har været ved Nybroåen før og vi har en svaghed for en plads der hedder ”akvariet”, hvor vi straks gik i gang med at fiske. Ret hurtigt fisk Jesper en havørred på 65 cm, som hurtigt blev landet og forsigtig sat ud igen. Lidt senere fangede Jesper endnu én, den var på 55 cm.
Det skulle blive eftermiddag før det blev min tur, med en bette havørred på 45 cm. Og så skete der det, der så tit sker. Dagen bedste fangst hugger på det sidste kast inden hjemturen. Fisken huggede tæt under land efter fluen havde svinget ind mod bredden. I samme sekund havørreden huggede, drønede den til overfladen og kvitterede med et gevaldigt hop ud af vandet. Ingen tvivl – denne fisk måtte være frisk fisk fra havet. Den var helt vild til at starte med, men ret hurtig blev den mere rolig, og det blev mere klart, at det var en havørred på vej ned mod havet. For at den kunne spare på sine kræfter, lagde jeg pres på den og fik den forholdsvis hurtig ind. Et hurtigt billede blev taget, og den blev målt til 75 cm. Den havde gjort sin pligt længere oppe i åen og blev hurtigt sat ud igen, med besked om at komme tilbage til efteråret – stor og flot.
Der er kun sølle 85 km fra Øresundsbroen i Danmark til Nybroåen ved Ystad, så der er bare med at komme afsted!
Læs meget mere om havørredfiskeriet i sydsvenske Nybroån her.
Jim Pedersen med sin grove havørred, der røg retur straks efter dette foto blev taget.
Udsigten er virkelig smuk, hvor Nybroån løber ud i Østersøen.
I sidste kast lykkedes det Jim Pedersen af få en grov havørred på fluen.
feb 10, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Amanda Klippinge med sæsonens første laks i nettet i poolen Collie, Spey.
En ny laksesæson er altid lige så uvis, som den er spændende. Vil du være blandt de første til at svinge fluen i strømmen, og se hvad året bringer, så giver Pelle Klippinge dig her en guide til det tidlige laksefiskeri i Europa.
AF PELLE KLIPPINGE
PREMIEREDAGEN er ren elendighed med voldsomt højt vand, der slider på både ben og vaders, men vi klarer dog at dyppe fluerne i nogle timer. Traditionen tro er vi ved Spey, selvom vandet er skyhøjt og de afvaskede brinker har efterladt vandet brunt og ufiskbart.
Så snart linen rammer vandet føles det næsten som om en mindre fisk har taget den – så hårdt er vandpresset. Floden buldrer og brager, og alt fra store træer og halmballer til druknede får kommer drivende med strømmen. Det er den usædvanlige høje temperatur, som har sat fart på snesmeltningen oppe i bjergene, der er skyld i flommen.
Den efterfølgende formiddag, begynder Spey at falde og temperaturen viser milde 15 grader i skyggen. Det er knapt til at tro, og det er nærmest befriende at vade ud i det otte grader »kolde« vand. Det er spændende nu, hvor vandet falder og klarer op. Strandskaderne sværmer langs bredden og fra skoven langs floden, høres alskens sangfugle. Det er Skotland, når det er bedst.
Naturen vågner til dåd, og pludselig nejer Amandas stang dybt i Collie Poolen. Laksen suser hurtigt nedstrøms og præsterer nogle flotte spring på vejen, inden hun får vendt fisken. Det er med et stort publikum hun fighter fisken ind til båden, hvor Rory Patterson på fornem vis netter hendes første laks på sæsonen – en smuk fisk på cirka fem kilo.
Amanda Klippinge satser på forårslaks i Örekilselven i maj.
Fantastiske forårsdage med laksene
Aprildagene går. Temperaturen har sneget sig op over 20 grader i luften og vandet tangerer nu 9 grader. Da min flue har svunget færdig og hænger lige nedstrøms i poolen Broom, lyner laksen, der har taget min flue. Jeg bliver enormt overrasket og når ikke at fundere over, hvad der er sket, før laksen har taget en del line.
Den er bomstærk, men jeg kører ufortrødent på. I det øjeblik Morrison skal nette fisken for mig, slipper krogen sit hold. Ærgerligt da vi ser, at fisken er i omegnen af 10 kilo – en storlaks i Skotland. Jeg tjekker mit forfang og bevæger mig op til Hollen Bush. Efter nogen tids slid ved indløbet af poolen, hugger en ny fisk. Jeg fighter fisken så hårdt, at jeg en stund er i tvivl om, at stangen holder, men det går, og da jeg kaner fisken, møder mit blik laksens iagttagende øje.
Krogen sidder stenhårdt og har penetreret laksens læbe med modhage og det hele, og da jeg afkroger dyret ser jeg laksens øje følge min hånds bevægelse.
11 kilos majlaks fra Mörrum bringer stor fiskelykke.
Oplev flere laksepremierer på ét år
Laksefiskeriet er skønt og en af de ting, der er med til at gøre det fedt, er at man kan opleve flere premierer på et og samme år. Mange prioriterer disse dage. Personligt besøger jeg hvert år i april Skotland. Jeg har svært ved at forstille mig en bedre start på lakseåret, selvom vejret kan skifte fra sommerlignende forhold til snestorm – og omvendt.
Fra synkeline og monster waddingtons til flydeline og microtubes. I modsætning til fx Norge, hvor de fleste elve åbner 1. juni, begynder fiskeriet i Skotland allerede i januar. Elvene som de hardcore og tidlige laksefiskere satser på, er de store; Tay, Dee, Spey og Tweed. Tay, der åbner tidligst af dem alle – allerede 15. januar – havde en forrygende 2013 sæson, med en del store laks blandt fangsterne. Men hvis du begiver dig over Nordsøen i starten af året, så husk godt med lange underbukser.
Laksetrappen ved Jockfall i Kalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.
Glem ikke de danske laks
De danske åer skal man bestemt ikke glemme. Den første, som åbner op for laksefiskeriet er østvendte Gudenåen, som med sin ikke gydende laksestamme, allerede har premiere den 16. januar på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand og 1. marts på Langå Sportsfiskerforenings fiskevandvand (1. april for dagkortsalg). Det er dog som regel først i april, der er stabilt fiskeri efter blanklaks, men der er førhen taget fine blankfisk så tidligt som starten af marts.
Resten af landets åer åbner den 16. april og byder de fleste år på fremragende fiskeri efter store nystegne laks fra premieredagen. De vestvendte åer har været i voldsomt fremgang det sidste årti, med mængder af store »springerlaks«. Fra Storå i nord til Vidåsystemet i syd bliver der hvert år landet fine aprillaks, med flere over 15 kilo og nogle år over 20 kilo, så de er definitivt et besøg værd for laksefiskeren, der går efter de store.
Gennemsnitsstørrelsen på de tidlige danske laks er stor, og laks over 10 kilo er ikke sjældne. Vanen tro stiller lokale som tilrejsende forventningsfuldt op ved de forskellige lakseførende vande, for at have chance for at bukke klinge med en nystegen aprillaks. Efter nogle dage er det værste »køfiskeri« loddet af og man kan mange steder gå nogenlunde uforstyrret. De år hvor kvoterne er slipper hurtigt op, kan der nærmest været mennesketomt langs mange af åernes stræk.
Til Mörrum efter en smut til Skotland
Mörrum åbner kort tid efter premierefesten i Skotland, og er allerede interessant i starten af maj, hvor de store nystegne blanklaks er i poolerne. Det er sandt at mörrumslaksen har været for nedadgående den seneste tid, men de mange nye tiltag er begyndt at vise tegn på bedre fiskeri.
Blandt andet er flere faste laksefælder i mundingen borte, hvilket forhåbentligt giver flere laks chancen for at komme op i åen. Der fanges hvert år rigtigt store fisk i Mörrum, hvilket gør det er svært at blive væk – man må bare af sted. Men – med det sagt, er de nordsvenske elve stadig hotte. Et tip til den, som ikke har været der eller måske ikke har planlagt årets laksefiskeri er: Rejs nordpå. Fiskeriet er billigt, og der findes mange rigtigt stærke konkurrenter til de dyre norske elve.
Ulf Leandersson med en smuk majlaks fra Örekilselven.
Elvene Torne, Lainio,Muonio, Kaitum og Kalix byder på fornemt fiskeri med periodisk rekordfiskeri. Flere kæmpelaks over 140 centimeter passerer »fotofælder« i forskellige laksetrapper, og man hører ofte om flere om knækkede liner samt braste drømme. I Kalixsystemet er der landet en kæmpe på 25 kilo, og i den mægtige Torne blev der landet flere over 20 kilo, med den tungeste på hele 26 kilo. Der går endda rygter om en på 30 kilo! Længere sydpå finder man Byskeelven, Vindelelven, Lödge elven, Ljungan og Dalelven, som også har kastet pænt med laks af sig i 15-18 kilos klassen. Den smukke Byske leverede en laks på 20 kilo og Dalelven ved Gävle fisker ofte godt især i juni og juli alene. Og her snakker vi ikke smålaks! Den sikreste periode i disse elve er svær at fastlægge, men allerede fra starten af juni kan det være interessant for den, som går efter de helt store blankfisk.
Stensåns udløb ved Båstad holder laks allerede fra marts.
Laks i Vestsverige
Vestkysten af Sverige byder ligeledes på en del fine og tidlige muligheder, hvis det da ikke bliver som sidste år med dårlig opgang og lav vandføring. Stensån og Rønne Å med tilløbet Bäljane Å er som regel meget interessante. Jeg husker tydeligt et besøg i Stensån en tidlig martsdag, da jeg fiskede det nederste stræk, hvor åen render i havet. Hverken min kammeret eller jeg havde mærket noget, da en medfisker kom med to havfriske laks med lus. De to »springers« vejede fire kilo hver og var taget lidt længere opstrøms ved byen Våxtorp. Lagan i Halland er et af Sveriges mest produktive laksevandløb hvad angår fangster, men den uregelmæssige vandregulering gør der svært at planlægge sit fiskeri. Visken og frem for alt Ätran ved Falkenberg længere nordpå er også gode bud på tideligt sølv med fluestangen.
Meget af fiskevandet i Ätran reguleres af lokale fiskeklubber, men det »åbne« stræk inde i Falkenberg er populært allerede i april. Fiskeriet der har en smule speciel atmosfære, da man fisker i park- og bymiljø. Man skal have god tålmodighed og vente på at få sin tur, da det er populært og velbesøgt fiskevand. Lidt længere mod nord finder man Örekilselven ved Munkedal. Fiskeriet her er enormt spændende og en super naturoplevelse.
Tæt på Örekilselven, men på den anden side af grænsen, løber den norske Enningsdalselven, som i den grad kan overraske. Fiskeriet åbner den 23. maj og det er som bekendt altid spændende at rejse til Norge og bedrive premierefiskeri. Det smukke landskab er i en klasse for sig og fiskeriet i de klare men hurtige vand er en udfordring. Laksen kan være stor her og byde på spektakulære fights.
Det smukke Onkkastræk i Lainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.
Laksefiskeri i midtnorge
Trondheim Fjord og elvene der afvander heri er sandsynligvis det sted, som sammen med elvene i svenske Norrland, byder på flest 20+ laks, hvis man ikke regner Finmarkselvene, som ikke er beskrevet i denne artikel, med. Gaula og Orkla er stadig blandt Skandinaviens hotteste lakseelve, selvom forrige sæson var en skuffelse med nærmest halverede fangster. Men man må, med flere års godt fiskeri, finde sig i en dårlig sæson. Det hører trods alt med til laksens naturlige cyklus – hvilket vi laksefiskere tit glemmer. Elvene er attraktive i starten, specielt de nederste 30-40 kilometer og derfor er det nødvendigt at booke sit fiskeri tidligt. Hold desuden øje med Namsen og bielven Bjøra, der har premiere den 15 maj. Stordalselven ved Fosen er inde for rækkevidde af Namsen og er en sand joker i den sammenhæng, da også den åbner den 15. maj. Andre norske jokere er Stjørdalselven, Eidselven, Laerdalselven og Nausta samt Numedalsågen.
Især på grund er den store usikkerhed om hvad, dersker med den norske vildlaksestamme, er der fortsat stramninger af regler i de norske elve, hvilket i sagens natur kan betyde ændringer i regler forskydning af sæson og premieredatoer. Strikse fangstkvoter har været hverdag i nogle år. Hvis man vil vide mere om premieredatoer, regler og kvoter kan man læse på www.lakseelver.no, hvor man også kan føl0ge de enkelte elves fangstbørser.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
Sören Hoelgaard fighter premierelaks i norske Gaula.
LAKSEELVE I EUROPA – DET HURTIGE OVERBLIK
Skotland fra januar og fremefter
www.fishscotland.co.uk (her finder du Tay, Spey, Tweed og Dee)
Norge fra 15.maj og fremefter
Namsen og Bjøra www.namsenvassdraget.no
Stordalselva www.stordalselva.no
Stjørdalselva www.sjff.no
Gaula www.gaula.no
Orkla www.orklaguide.com
Eidselva www.eidselva.no
Laerdalselva www.laerdalselvi.no
Nausta www.naustedalen.no
Nomedalslågen www.lagenlaks.no
Enningdalselven www.ajffhalden.no
Danske laksevande fra 16. januar i Gudenå og 16. april i vestjyske åer
Gudenå www.gudenaalaksen.dk
Storå www.svstoraa.dk
Skjern Å www.skjernaasam.dk
Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk
Ribe Å www.ribeaasystemet.dk
Brede Å www.brede-aa.dk
Vidå www.vidaa.dk
Svenske Østersøelve fra juni og
fremefter
Mörrumsån www.morrum.com
Älvkarleby www.alvkarlebysportfiske.nu
Ljungan www.fiskeisundsvall.se
Ljusnan www.ljusnesportsfiskeklubb.com
Byske älv www.byskealven.se
Lödgeälven www.nordmaling.se
Vindelälven www.laxsele.com
Kaitumälven www.sportfiskesiden.se
Kalix Älv www.jockfall.com
Torne og Lainio www.vildmarksmekka.com
Svenske vestkystelve fra april og fremefter
Stensån www.stensanslaxfiske.se
Rönne Å www.ksff.se
Lagan www.laholmslaxfiske.nu
Viskan kullagard.homeip.net
Örekilsälven www.orekil.com
Ätran www.visitfalkenberg.se
dec 19, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, LAKS, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Elias Narvelo og Daniel Nilsson afsøger systematisk en af de mange indbydende vige i den nordvestlige ende af Vättern.
Laks er generelt kendt som en art, man enten fanger i strømvand eller fra store trollingbåde på havet. Men i den store svenske sø Vättern kan laksen fanges med traditionelt kystkastegrej fra båd og land. Følg med Andreas Aggerlund på kastefiskeri efter laks.
AF REDAKTIONEN
DET ER HUNDEKOLDT, da vi ligger fra havn i den nordvestlige ende af Vättern. Daniel Nilssons 70 hestes motor gør det ikke varmere, da han ude af havnen lukker helt op for den. Heldigvis er der ikke så langt til den første plads – og efter bare 10 minutters sejlads, kan vi lægge de første kast ind mod et af Vätterns mange skær.
Det er fredag eftermiddag og min fiskemakker på weekendturen, Elias Narvelo og jeg har taget en tidlig fyraften og kørt nogle timer op gennem det sydlige Sverige for at få aftenfiskeriet med lokale
Daniel Nilsson med. Vi er midt i december. Vandtemperaturen har sneget sig ned på magiske fem grader, og søens mange laks jager kæmpemæssige stimer af bitte små hundestejler tæt under land. Daniel, der bor i Karlsborg ned til Vättern, kender området som sin egen bukselomme, har inviteret os med på kastefiskeri efter Vätterns smukke laks.
En smuk og velproportioneret laks fra Vättern. Denne fine fisk faldt for en Purple Haze flue fisket i en line tafs efter en lille wobler.
Laks i overfladen
En times tid inde i fiskeriet spotter vi de første laks i overfladen. Laksene flytter sig hurtigt, så vi får hurtigt bragt båden inden for kastehold. 20-30 sekunder efter lader vi vores agn regne ned over området, hvor laksene kort tid forinden viste sig. Nu bliver det spændende om vi har været hurtige nok. Daniel har hug i første kast, og spændingen stiger et par grader. I andet kast sætter han krogen i en af de fuldfede laks, som efterfølgende leverer en fin fight med flere spring og tunge udløb. Da den omtrent fire kilo tunge laks er ved båden, glider den problemfrit i nettet, og lader sig fotografere – hvorefter den ryger retur. Selvom alle laks i Vättern er udsatte fisk, og der som sådan ikke er noget i vejen for at hjemtage dem, så genudsætter Daniel af princip stort set alle de fisk han fanger.
Mørket begynder at falde på – og opløftet oven på den umiddelbare succes, sejler vi 30 minutter senere mod havnen igen. Lyset er faldet og rejsen tilbage bliver af sikkerhedsmæssige årsager i et mere tåleligt tempo. Daniel udpeger forskellige spots på vej tilbage. – Der er der ofte godt at fiske røding, råber han gennemmotorstøjen og peger mod en stejl klippe som lader til at gå lodret ned i vandet. – Men der kan også være godt med laks, tilføjer han smilende. Daniel peger på loddet som viser, at dybden er lige over 30 meter, og der er ikke meget længere til land. – Der skal være dybt vand nær land, før laksene vil komme ind, siger han. – Du kan godt være heldig at fange en fisk over måske »bare« 10 meter, men så er der nærmest med garanti vand med dybder på mindst30 meter inden for kasteafstand.
Daniel Nilsson fremviser kort en flot laks, inden den kort tid efter bliver returneret til stimen. Det er forkromede skønheder som denne der får lystfiskere til at trodse vejret og bruge en kold dag på vandet.
Lakselandskamp på Vättern
Vi er tidligt på vandet dagen efter. Vi søger rundt efter fisk og kaster systematisk mod skær, klippevægge, strømskæl og andre oplagte spots, som kan holde laks. Trods manglen af fisk og bidende kulde er humøret stadig højt – og snakken går livligt. Daniel foreslår en landskamp. Danmark mod Sverige… mod Skåne, siger han spydigt og kigger på Elias som er fra Helsingborg. Vi indvilger selvsikkert og fisker videre med fornyet koncentration, da en ramme øl og ikke mindst æren nu er på højkant.
Af og til udpeger Daniel fisk på loddet og siger »der går en rødding eller måske er det en laks«. Langs land står der lystfiskere på små klippesatser og kastefisker. Det lader ikke rigtigt til at nogen fanger noget de første timer, men pludselig kommer der aktivitet i overfladen og på loddet. Mine to bådkammerater fisker med spin; Daniel med bombarda og flue mens Elias forsøger sig med en lille kystwobler. Selv fisker jeg med fluestangen i håbet om at kroge en stor laks på kystfluestangen.
Det er Elias, der kroger dagens første fisk udfor et skær med bølger væltende indover. Ud fra stangspidsen at dømme er det en mindre fisk, som inde ved båden viser sig at være en smuk rødding på omtrent et kilo. Røddingen i Vättern er ifølge Daniel i tilbagegang, da store mængder af krebs spiser deres rogn, så fisken får naturligvis lov at svømme videre. Vi har fundet fisk. Nu skal vi bare finde den rette art.
Det er med tungen lige i munden man begiver sig ned til Vätterns skær. Is i rå mængder og ofte voldsom sø slående ind over klipperne gør fiskeriet til en ikke ufarlig affære. En tørdragt med tilhørende redningsvest eller som minimum en flydedragt skal der til hvis man vil dyrke dette spændende fiskeri.
Laks langs med klipperne
Inde på land begynder der at ske lidt. Vi ser flere laks blive landet langs klipperne, og lidt længere ude kan vi også se, at trollingbådene har gang i den. Opløftet over fangsterne omkring os fisker vi koncentreret videre. Kast på kast bliver placeret så tæt på skrænter og skær som muligt. Det er spændende – og følelsen af at hugget falder når som helst, er i den grad over os.
Der går da heller ikke længe, før Elias kroger endnu en fisk over samme skær, som han fravristede røddingen. Denne gang er det en betydeligt bedre fisk, der har hugget på. Laksen giver en brav kamp til stor frustration for de to andre nationer i båden. En smuk nærmest blå/grøn skinnende og fuldfed laks bliver nettet og bliver foreviget med kameraet, inden den sendes retur til stimen, med et »To til Team Skåne, En til TeamSvea og nul til TeamDanskjävel!«, rungende ud over den enorme sø. Jeg mærker tydeligt presset og overvejer at lægge fluestangen fra mig, for at komme på tavlen med en laks, men beslutter mig for at give den en sidste chance.
Her ser du et udvalg af fine laksefluer til Vättern.
Da laksefluedrømmen brast
Laksene trækker længere og længere ind mod en vig, og mens vi fisker os rundt om en pynt og ind i vigen, spotter vi fisk i overfladen cirka 200 meter borte. Vi rykker hurtigt over til fiskene, som stadig viser deres tilstedeværelse ved små hvirvler i overfladen. Det er en større stime laks, som jager hundestejler nær overfladen.
Daniel kroger relativt hurtigt en af fiskene, som i kampens hede gylper en portion halvfordøjede hundestejler op. De små livløse fisk daler langsomt ned i vandsøjlen, men når højst en halv meter ned i vandet, før de bliver taget af andre laks fra stimen. Elias og jeg glemmer alt om at hjælpe med nettet – det var jo trods alt Daniel, der forslog landskampen. Jeg vipper så hurtigt jeg kan min flue 5-6 meter ud, og hugget falder omgående. Så omgående at jeg fumler med løslinen og misser tilslaget. Resultatet bliver, at fisken forsvinder, og min laksedrøm brister lige så hurtigt, som den var ved at gå i opfyldelse. Jeg kaster videre i håb om at narre en mere, men både de opgylpede hundestejler og laksene, som spiste dem, er væk. Lettere slukøret fotograferer jeg netningen af Daniels fisk, som er endnu en fin laks, der sender Team Danskjävel helt bag om dansen.
Vätternlaksens madpyramide består nærmest udelukkende af hundestejler i de koldeste måneder af året – og der er nok af dem begge.
Laksehåbet lever videre på Vättern
Der sker ikke mere den dag, men håbet lever, og jeg har en sidste chance om søndagen, hvor vi er vi på vandet igen. Vejret viser sig fra et mildere hjørne, hvilket er rart, men ifølge Daniel, katastrofalt for fiskeriet. Diskussionen går på, om vi skal krydse søen for at finde noget mere oprørt fiskevand med pålandsvind.
Det er en lang sejltur i åben båd – især hvis vinden tager til – så vi beslutter os for at blive i håbet om, at fiskene ikke har rykket sig endnu. Der sker intet, før vi runder middagstid. Vi har skiftet plads utallige gange og fisket det ene indbydende skær efter det andet. Der har ikke været meget aktivitet på loddet og slet ingen i overfladen, så overraskelsen er stor, da Elias kroger en fisk over relativt lavt vand. Det er en pæn Vätternlaks på 3-4 kilo, der er faldet for fluen, som Elias har bundet i en 20 centimeters linetavs efter wobleren.
Vi nærmer os enden af weekenden, og har mindre end tre timers fiskeri tilbage, før turen går hjemover, så Elias beslutter sig for at hjemtage fisken. Da vi lukker den op og studerer maveindholdet, står det klart, hvorfor laksene kommer kystnært. I sækken har laksen et sted mellem 50 og 100 små hundestejler, som alle ser ganske friske ud. Laksen er som Vätternlaksen er flest, kuglerund og flot i kødet – en perfekt spisefisk.
En af søens mange hårdtkæmpende laks gør et sidste desperat forsøg på at smide Elias efterhængte flue.
Kastefiskeri efter laks i Vättern
Områderne i Vättern, hvorfra man kan kastefiske fra land, er relativt begrænset. På vest siden af søen ligger der et lille område ved Granvik 10-20 kilometer nord for Karlsborg, hvor 40 meterkurven kommer inden for fluestangens kastehold. På østsiden er der lidt flere pladser. Det er især strækket lige syd for den lille by Borghamn og sydover til det naturskønne område Omberg, som er giftigt.
De næste 10 kilometer sydover byder også på dybt vand helt inde under land, men det kan være svært at komme til vandet. Fælles for alle pladserne er, at man skal tidligt op for at få en af dem, da der ofte er rift om dem. Sikkerheden, når man fisker fra land, skal være i orden. Tørdragt og redningsvest eller som minimum en flydedragt er et must. Vandet er koldt, bølgerne slår ofte ind over kanten og klipperne er glatte samt til tider dækket af is. Af samme grund er det selvsagt ikke et fiskeri man skal dyrke alene.
Har man en båd, flydering eller pontonbåd er det hele straks lettere. Selvom man fisker helt op ad land er det bare lettere at komme rundt. Den store ulempe ved bådfiskeriet er, at fiskeriet er bedst ved hård pålandsvind, hvilket kan gøre bådturen ubehagelig eller umulig. Flydering og pontonbåd er selvfølgelig kun gangbare i godt vejr, men bølgerne sætter en naturlig stopper for det: Du kommer simpelt hen ikke i vandet, hvis det er for vildt.
Frugten af en kold dag langs Vätterns østkyst. Selvom der ikke er fangstgaranti er oddsene ganske gode for kontakt med laks på et Vätternsats.
Agn til Vätterns laks
Omkring slutningen af november, når vandtemperaturen falder ned til femgrader, begynder store mængder af søens plankton at søge mod overfladen. Efter planktonet kommer hundestejler i rå mængder – og i hælene på dem følger laksen. Med andre ord, laksene spiser nærmest udelukkende hundestejler, hvilket dikterer, at agnene ikke skal være for store.
Mange lokale anvender bombardaflåd med små fiskelignende rørfluer efter. Mindre sølvfarvede skeblink som Flax og Fax viste sig også givtige på vores tur. Fluerne til Vätterns laks skal frem for alt imitere hundestejler. De fleste lokale bruger rørfluer som minder om Sunray Shaddow eller HKA Sunray i mindre størrelser. På vores tur havde vi dog også stor succes med en lille UV-baitfish, der fungerede godt, som efterhængt flue på Elias kystwobler.
Grej til Vätterns laks
Fisker man som vi gjorde fra båd, stiller det ikke særligt store krav til ens grej. Fiskene er sjældent voldsomt store og man kan rimeligvis følge dem. Almindelig kystudrustning er tilstrækkeligt både for flue og spinfiskeren. Dog ville jeg vælge lidt tykkere line. 0,16-0,18 fletline på spinnehjulet og en forfangstykkelse på 0,30-0,35 på fluestangen. Selvom det ikke er hverdagskost med fisk over otte kilo på det kystnære fiskeri, så sker det.
Landfiskeriet stiller derimod helt andre krav til udrustningen. Mange lokale fisker med kraftige 11-12 fods laksestænger med 40 grams bombardaer og flue som agn. Grejet skal være i den kraftige ende for at presse laksene ind til Klipperne, hvor de skal nettes med langskaftede net eller kanes hvis forholdene tillader det.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014.
jun 10, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Det iltmættede, boblende, hvide vand danner et trygt tag over hovedet på laksene. Kan du få fluen ned og fiske under det hvide tag, så er du tæt på det store laksehug.
Endelig var Dronningen af alle lakseelve ved at være sig selv, og kvittererde med storlaks, efter at have været så grueligt meget igennem. Der var for få år tilbage igen rent kongefiskeri i Lærdalselven, men nu er laksen desværre så meget i tilbagegang igen, at man fra 2021 har måttet lukke for målrettet fiskeri og hjemtagning af laks samt indføre en del restriktioner på fiskeriet. Her får du et lille tilbageblik på fiskeret med en artikel fra 2018.
TEKST OG FOTO: OLE WISLER
MAN FØLER SIG lidt som en konge, når man fisker her i Dronningen af alle lakseelve: Lærdalselven. Norges Kong Harald har fisket her siden han var 14 år. Svenske Kong Gustav har fisket her. Eric Clapton har besøgt elven mange gange, svigtet sin Fender Stratocaster og i stedet kærligt kastet sin lakseflue ud i elvens blågrønne, klare strømme. Også Ernest søn; Jack Hemingway forelskede sig i Lærdalselven. Vores egen Svend Saabye havde ligeledes et intenst kærlighedsforhold til elven, som han besøgte hvert år igennem hele 30 år.
Man forstår dem og alle de andre forelskede laksefiskere. Lærdalselven er en af verdens mest eftertragtede og eksklusive elve. Thomas T. Phelps skrev i i 1949 i bogen ”Fishing Dreams”: ”Lærdalselven er helt unik. Her er der chance for storlaks på over 50 lbs og havørreder på over 20 lbs …”
Hemmeligt forelsket i Lærdalselven
Jeg har også altid været hemmeligt forelsket i den smukke elv, der løber igennem den lille frodige Lærdal – tæt omgivet af mere end 1.000 meter høje fjelde. Jeg tabte mit hjerte og drømte mig ofte til Norge, allerede da jeg som lille lystfiskerdreng, tilbage i 70’erne, så drabelige laksefights fra Lærdalselven. Dér sad vi; små, jydske ørredfiskere, med vores sparsomme fedtfinneerfaringer fra Grindsted, Ansager og Holme Å, med store øjne, på vinterens mørke klubaftener, og så på lydløse, tikkende, sort-hvide 8 mm smalfilm, der viste min gode ven Franks far og venner, som fiskede og fightede voldsomme storlaks. Så mange og så store laks fangede de, at vi, ellers så rapkæftede knæjter, var helt stille og målløse. Den sekvens, hvor de læsser den gamle Volvo 245 herregårdvogn med den ene storlaks efter den anden, så den til sidst er fuldstændigt mast i knæ i støddæmperne, står stadig malet på min nethinde …
Siden skulle den smukke dronninge-elv gå så grueligt meget igennem; fra overfiskning med garn i 70’erne og 80’erne til dødsstødet i midten af 90’erne, hvor elven blev inficereret med dræberparasitten Gyrodactylus salaris. Hele tre gange skulle elven igennem voldsomme behandlinger med rotenon og aluminium, inden man endelig kunne friskmelde den i efteråret 2018. Men som i ægte kærlighed og et godt ægteskab, er det yndigt at følges ad og vigtigt at holde sammen i tykt og tyndt. Vi har trofast holdt fast, og nu var laksen endelig tilbage – stor og stærk. Så længe det holdt, for nu er fiskeriet igen siden 2021 nede i en bølgedal, hvor der er hjemtagninges forbud på laks samt en del begrænsninger på fiskeriet..
Sen aftenlaks til forfatteren Ole Wisler oppe og vende til et snapshot i mørket. C&R fiskeri har bredt sig hastigt i Lærdalselven efter den genåbnede i 2012. Næsten 70 % af laksene er blevet genudsat i perioden 2012-18.
Laks i Lærdalselven
Dér! Vi peger begge ivrigt på den store laksehale, der pludselig bliver synlig i det hårde, hvide vand, der er fyldt med iltrige bobler. Laksene står her ikke længe. Måske et par timer, måske en dag. Pludselig er de der, tre, fire, fem eller nogle gange mange flere laks.
Jeg fisker med Frank Lorenz, min gode, gamle ven. Han er vokset op med laksefiskeriet i Lærdalselven, og har, siden han var seks år, lært elven at kende; vandets flow, bundforholdene og specielt laksenes hvile- og standpladser. Tusindvis af orm og knaldrøde rejer er svunget igennem elvens mange pools og små kulper. Den tid er ovre nu for det er ikke tilladt at fiske med rejer eller orm mere.
Men vi har lært hinanden noget. Frank har lært mig laksepladserne at kende, og lært mig at spotte laksene. Jeg har lært ham at kaste med flue. Det vil sige, det brugte han nu ikke lang tid på at lære. Han gik blot i gang, og han gør næsten, som han altid har gjort med rejer eller orm; sørger for at få agnen ind foran laksene. Og det er altså ikke langs de klassiske, lange, lækre speycast-indbydende laksepools, han bruger sin tid. Han fisker på steder, hvor inkarnerede fluefiskere sjældent vil sætte hverken fod eller flue.
Igennem årene har vi så fået udviklet et whitewater-fluefiskeri med både korte og lange kast, mendninger samt liner og fluer, der kan fiske, hvor laksene står under det hvide vand.
Lange stænger til store laks
Det skal indrømmes, at det ser en smule latterligt ud med en fem meter lang laksefluestang til et kast på tre meter. Men tro mig; du ser godt ud, når den er spændt op med en plus 20 punds laks i det hårde, hvide vand.
Vi er kun fem meter fra laksene, men de ser os ikke. Både på grund af den store sten, vi skjuler os bag – og så ”låget” med det hvide, boblende vand, henover hvilepladsen. Nu gælder det om ikke at kaste langt eller få for meget line ud. Der er faktisk blot tale om et simpelt rullekast, men tro ikke det er helt ligetil at regne ud, hvordan kastet skal vinkles, for at fluen suges ned, og hvordan stangspidsen skal føres, for at fluen svinger perfekt ind foran de fem til seks laks, der nu står i den korte pool. Det kræver noget fornemmelse for hvidt vand – samt en del forsøg.
Pludselig råber Frank højt, og overdøver elvens brusende larm: LAKS! Den lange 15 fods Hardy Angel står i en spændt bue. Der er voldsomt pres på. Laksen stikker af mod den anden side. Der er kun et at gøre; sætte hårdt mod hårdt. Frank Lorenz har prøvet at fighte laks i det hvide, hårde vand mange gange før. Der er ikke plads til lange udløb, og man skal passe på alle de store sten og klippestykker i elven. Den kraftige, lange stang gør det lettere at få løftet linen fri af vandpresset og få den holdt fri af stenene, hvis laksen går rundt om dem.
Hård fight giver hurtig landing. Og imellem to klipper er der lidt roligt vand, hvor det efter godt fem minutter lykkedes at presse laksen ind, og få fat om haleroden. Det er en god hunlaks på lige over meteren. Farvet. Vi tager et hurtigt billede, tagger laksen, skriver nummer, længde og den estimerede vægt på 10,4 kg ind og sender sms’en med fangsten. Alle hunfisk er fredede i Lærdalselven og skal genudsættes. Det var dengang tilladt at tage en hanlaks, men i det hele taget er der opstået et stort C&R fiskeri efter elven genåbnede i 2012. Igennem de seks sæsoner har der i snit været taget godt 6 tons laks årligt, og i snit er næsten 70 % af laksene blevet genudsat.
Når den blanke storlaks stiger i juni måned er slanke, langvingede, simple
fluer som Monkey Fly (billedet), Sunray Shadow eller Collie Dogr et medicin.
Storlaksen tilbage i Lærdalselven
Lærdals-elven er blevet verdenskendt for sine mange og store laks. Mange troede dog aldrig, at fiskeriet og laksestammen ville blive det samme, efter at man slog alt liv i elven ihjel med rotenon. Mere end 12 tons døde laks og ørreder kunne fiskes op. Mange, selv stolte laksefiskere og lokale måtte knibe en tåre den dag.
De lokale elvejere havde dog sammen med biologer sikret DNA’en fra den flere tusind år gamle lærdal-laksestamme i en genbank inden laksestammen brød sammen. Det intensive yngelprojekt, sammen med en fire års fredning og efterfølgende stram fiskeforvaltning, gjorde, at elven allerede ved genåbningen i 2012 og i årene efter, kvitterede med et laksefiskeri, der næsten kom på højde med gamle tiders årlige fangster. Om end der sikkert ikke var helt så mange både aktive og effektive laksefiskere, der fiskede ved elven for 50 år og 100 år siden.
Storlaks på 10 kg genudsættes. Elven er kendt for sine mange, store laks. Snitvægten er over 7 kg, og der landes igen laks over 20 kg…
Der er igennem de sidste par år foretaget genetiske undersøgelser af laksestammen, og når forskerne sammenligner DNA’en med den fra før udbruddet af gyrodactylus salaris, så viser det, at Lærdals-laksen i dag, er helt og aldeles uændret i sin genetiske sammensætning.
Det vækker stor glæde hos alle i dalen, og historien om Lærdalselvens unikke storlaks blev endeligt genoplivet i 2014. Da ville skæbnen, at Mark Brooks – søn til den legedariske Raymond Brooks – krogede en gigantisk laks i skumringen, under havørredfiskeri med sin enhåndsfluestang. Der gik to en halv time med at fighte storlaksen på enhåndstangen, og først klokken halv tolv lykkedes det at håndlande monsterfisken. Laksen var hele 131 cm lang, 82 cm i omkreds, og den blev estimeret til at veje mellem 26,4 og 27,5 kg. Selvom det var en hanlaks og den måtte hjemtages, valgte Brooks at genudsætte den.
Der var ikke blot tale om en tangering af den tidligere rekordlaks fra elven på 26,5 kg taget af Nils Grøtte. Der var også tale om en verdensrekord for atlantisk laks fanget på enhåndstang. Storlaksen er atter tilbage i Lærdalselven.
Mr Whitewater: Frank Lorenz med laksen på estimeret 10,4 kg. Han har mere end 40 års erfaring med laksefiskeriet i elvens hårde, hvide vand.
Kampen om Lærdalslaksen
Den norske stat har siden 1982 brugt 906 millioner norske kroner på at genopbygge laksestammer i Norge. Så staten vil have noget igen. Der er fra politisk side ytret ønske om, at elven skal være mere tilgængelig for almenheden. Det har stortinget fået skrevet ind i loven om laksefisk.
De lokale elvejere er dog ikke interesserede i, at staten skal diktere pris og fordeling af fiskeriet i den historiske lakseelv. De påpeger, at de har rimelige priser i forhold til kvaliteten af fiskeriet, men at efterspørgslen naturligvis er stor, når fiskeriet er godt. Elv-ejerne har i øvrigt, sammen med Lærdal Kommune og Borgund Kraftværk, investeret mange millioner kroner i forbindelse med reetableringen af laksestammen. Elvejerne fortæller også, at de gennem årene har lidt store tab som følge af den voldsomme nedgang i laksestammen på grund af både lakseparasitten, regulering og kraftværker i elven samt lakseopdræt i fjorden.
Laksefiskerne hjælper i øvrigt forskerne ved at tage skælprøver og mærke laksene inden genudsætning.
Endelig fri for dræberparasitten
Mere end 20 års kamp mod dræberparasitten er nu slut. I efteråret 2017 fik de lokale i Lærdalen deres gamle elv igen. De og hele laksenorge er lykkelige: Det er lykkedes at vinde over den dødelige trussel mod den unikke vilde laks i Lærdalselven. Langt over 100 millioner norske kroner er brugt på behandlingerne med først plantegiften rotenon, der slår alt liv ihjel i elven, og så til sidst den succesfulde behandling med aluminiumsulfat, der kun dræber lakseparasitten. Behandlingen er teknisk krævende, da pH-værdien hele tiden skal kontrolleres, og der skal doseres kontinuerligt og præcist i forhold til vandføringen, som går op og ned. Successen med aluminiumsulfat lover godt for behandlingen af Drammenselven og Driva, som er de sidste store, gyro-inficerede elve i Norge.
Desværre blev målrettet fiskeri efter laks lukket igen i 2021, og alle laks man fanger under havørredfiskeri skal genudsættes.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
jun 3, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Rejsefiskeri
Forfatteren med en stor og stærk kongelaks taget på flue i den smukke Kitimat River.
Er du til strømvand og smukke laks – eller holder du bare af at se masser af bagline? Hvis det er tilfældet, så skylder du dig selv en date med en frisk nystegen blank kongelaks, som er den vildeste fighter, du kan forestille dig. Tag med til B.C.
Af Jesper Lindquist Andersen
SKEENA RIVER: Jeg husker tydeligt den første fisk, der tager min chartreuse grønne intruder-flue. Stangen bliver klasket ned i vandoverfladen. Min korte løkke med løsline bliver strammet op i et kæmpe smæld på stangens klinge, og i samme brøkdel af et sekund brister mit 30 lbs. forfang, som var det sytråd.
Få minutter efter er jeg rigget op på ny og klar igen. Vi ser et parfisk rulle i overfladen i svinget nedstrøms den nakke, min flue svinger hen over. Godt hundrede meter længere nedstrøms nakken, står min makker, og fisker en fin strømkant af, hvor det er helt tydeligt, at fiskene vil trække på indersiden.
Jeg ser, at han strammer stangen op med fast fisk, som han efter et voldsomt udløb mister. Jeg når overhovedet ikke at fordøje, hvad der er sket, før min flue igen stopper. Jeg sætter den modhageløse enkeltkrog solidt i kæben på fisken, som med det samme svarer igen med et voldsomt og aggressivt udløb langt ind i baglinen.
Da der er cirka halvdelen af mine godt 250 meter backing tilbage på hjulet, får jeg endelig styr på fisken og kan først nu begynde en reel fight med den. Efter en lang fight, hvor jeg også har en lille smule at skulle have sagt, lander jeg turens første fisk – en utrolig smuk og knaldblank kongelaks med havlus på halen samt en nærmest frisk duft af saltvand. Der var ingen tvivl om, at disse fisk er helt friske og kommer direkte fra havet.
Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!
Skeena – det skal nok blive vildt
Jeg har booket to ugers fiskeri på Skeena River og de nærtliggende floder. Vi er en mindre gruppe afsted – og fisker to og to sammen med kyndig guidning fra Jerome og hans team. Jerome er oprindelig fra Holland, men flyttede til Canada for netop at kunne fiske så meget som muligt i de smukke floder, som landet byder på. Siden har han gjort fiskeriet til sin levevej, og har nu den mest charmerende lille lodge beliggende tæt på områdets bedste fiskevande.
Vi skal fiske på tre forskellige floder – den lille idylliske Kitimat River, den lidt større Copper River, som minder en hel del om Gaula i Norge, og så selvfølgelig den store Skeena River, som har nogle af de aller største kongelaks i verden. På de små floder afffisker vi de forskellige pools ved at drifte ned med en gummibnåd, og på Skeena foregår transporten i lynhurtige jetboats. At have flere elve at fiske på, er noget, der optimerer fiskeriet væsentligt, og det er helt sikkert en nødvendighed for at opnå succes. Da vandstanden falder på grund af godt vejr, kan vi nemlig dagen efter flytte ud til et af de større vande, og opleve gode forhold der. Og – da der igen kommer lidt nedbør, kan vi med fordel flytte tilbage igen til de mindre vande, der så igen har god vandstand.
Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.
Mange af de stærke kongelaks mistes
Den første uge jeg fisker, har jeg en del flere hook ups, og mister flere fisk end jeg lander. Fiskene er helt vilde og i en liga for sig. De første par dage bliver vi fuldstændig revet rundt af de stærke fisk.
Når fisken hugger fluen i et sving, tager den så kontant og hårdt, at forfanget ofte brister – og det på trods af, at vi fisker med tippets i 0.55 – 0.65 mm med en brudstyrke på omkring de 20 kilo. Vi finder derfor hurtigt ud af, hvor meget en god bremse på hjulet betyder – samt ikke mindst vigtigheden af ikke at prøve at hjælpe til med at bremse hjulet med hænderne. Dette resulterede nemlig ofte i et ordentligt smæk over nallerne eller en mistet fisk. Det går så stærkt fra fiskene tager fluen, til de er langt ude i backingen, at man bliver nød til selv at opleve det for rigtig at forstå det.
Som dagene går, får vi dog mere og mere styr på fiskene, og således bliver landingsraten også forbedret markant. Jeg må bare indrømme, at disse fisk er så meget stærkere, end jeg har turde drømme om. Og det samme med den fight og oplevelse de giver en under kampen, der på ingen måde kan sammenlignes med nogen anden fisk i strømvand. Der er ingen tvivl om, at den fight en helt frisk kongelaks giver, når den kun har været i elven et par timer – den er helt unik, og jeg bytter gerne én nystegen med fem farvede kongelaks.
Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækre pladser og pools – fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.
Tidligt op efter kongelaksene
Fiskeriet foregår typisk fra tidlig morgen og frem, og der er et helt tydeligt et mønster i fiskeriet fra dag et af. Vi kan altid kæmpe os til et par tilbud dagen igennem i de forskellige pools vi fisker, når vi floater ned over elven. Og alle fisk vi fanger er helt friske fra havet. Men alt efter hvor langt oppe i systemet vi fisker, kan vi næsten sætte klokken efter højvandet ude i fjorden. Et vist antal timer efter højvande sker der nemlig det, at vi kan se fisk vise sig i overfladen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det store træk af fisk kommer forbi os, så vi efterfølgende er spændt op med helt friske fisk.
De nye fisk, som kommer trækkende direkte fra havet, har kun opholdt sig ganske få timer i elven, og det er tydeligt, at når de tager fluen – ja, så tænker de kun på en ting… havet! Om det er en fisk på 7 eller 17 kilo, så er der ikke én eneste fisk, der ikke tager mellem 50 og 150 meter backing i første udløb!
Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk.
Klar til kæmpe chinook
Når det store træk af fisk kommer forbi, så er det med at holde sig til. Vi oplever, hvad der føles som ganske få fisk, der kommer trækkende forbi den ene dag i en pool. Det resulterer i et par tilbud, samt et par landede fisk til to mand på en times tid, hvorefter alt føltes som stille igen, så der igen skal fiskes systematisk ned over et stræk for at finde en fisk eller to, som har stoppet op for en kortere tid på en plads.
Dagen efter kan vi opleve et enkelt træk af fisk, der til gengæld føles, som om det ikke får nogen ende. Særligt én periode giver mulighed for at danse med en god portion fisk. Den vildeste dag jeg oplever, er på Skeena River, hvor min makker og jeg har fat i hele 16 laks i en periode på kun fire timer. Den ene af disse fisk, husker både jeg og min makker Herluf tydeligt. Den var selvfølgelig som alle de andre fisk, konstant langt ude i baglinen. Herluf havde netop mistet to store fisk, men denne fisk ville bare nedstrøms, og vi måtte nu følge efter den. Det var en enestående oplevelse og en fight for livet, idet Herluf først lander fisken mange hundrede meter nede af elven. Og det på trods af, at fisken ”kun” var på cirka 10 kilo.
Unik natur i British Columbia
Naturen i British Columbia er enestående med store skove og snedækkede bjergtoppe. Dyrelivet byder dagligt på ørne, og med lidt held vil der også være chance for at se en grizzlybjørn eller to. Når vi med vores rafts driver ned over floderne og affisker de forskellige pools, møder vi sjældent andre fiskere på elven. De fleste andre, som dyrker det tidlige fiskeri efter de blanke kongelaks, det er lokale, der gør det på pladser, hvor der kan parkeres tæt ved elven. Der kommer først rigtig mange lokale lystfiskere ud på elven lidt senere hen på sommeren, hvor de store træk af de mindre laksetyper som sølvlaks, rødlaks og hundelaks for alvor indtager floderne i Nordamerika.
Vi fisker med andre ord i den skønneste vilde natur, hvor der er god plads til at udforske en masse pændende pladser. Det er et rigtig vildmarkseventyr på trods af, at vi hver aften returnerer til den hyggelige lodge, hvor kokken venter med god mad og et velfortjent glas vin, inden en god nats søvn, som gør os top klar til de næste dage oplevelser.
Fluegrejet til de store kongelaks
Jeg benytter fluestænger på 14-15 fod i # 9 og #10 – samt et godt rummeligt fluehjul med en stærk bremse og plads til 200-400 meter 50 lbs. bagline. Er man heldig at blive spændt op med en af de helt store kæmper på over 20 kilo på Skeena River – ja så er det vigtigt, at man kan nå hen og op i båden – og sætte efter fisken, inden der ikke er mere line på hjulet. Og ja – så sker det, som skete for mig, da jeg løb nedstrøms med en grov fisk, og under fighten pludselig ikke kunne komme længere på grund af et par væltede træer under egen bred. Fisken fortsatte ufortrødent i samme tempo uden at se sig tilbage, og da der kun var ganske få meter bagline tilbage på hjulet, var der kun et at gøre: Holde hårdt mod hårdt, og håbe på det bedste. Fisken vandt selvfølgelig denne fight, da forfanget bristede, men heldigvis fik jeg med nød og næppe reddet mit skydehoved i sidste sekund.
Kongelaks stiger sjældent til fluen, og derfor er det yderst vigtigt, at der fiskes tæt over bunden. Jeg bruger skagit hoved med 15 fods sinktip i T14 g T17 samt fluorocarbon tippet i minimum 30 lbs., hvilket svarer til cirka 0.50 mm. Fluerne er gerne belastede intruder og rørfluer i farverne, gul, grøn, chartreuse og blå. Er vandet grumset, kan en sort flue gøre en stor forskel.
Du kan helt sikkert også lave en tur til B.C. på egen hånd, men vil du være sikker på succes, og ikke gider at, stå side om side med 20 andre fiskere i hver pool – ja, så vil vi helt klart anbefale, at du undersøger mulighederne godt hjemmefra. En erfaren lokal guide med kendskab til området og de enkelte elve giver en kæmpe fordel og sparer dig for både tid samt uheldige situationer.
De guider jeg har fisket med via Jeromes Lodge, har alle været passionerede lystfiskere, som er på elven 6 ud af 7 dage sæsonen igennem, og med sådan en guide, så får du ikke større chance for succes.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
maj 3, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fiskeri - generel viden, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Ved Skjern Å Lystfiskerfestival kan du blandt andet lære at kaste med flue.
Der er lagt op til et brag af outdoorarrangement, når Skjern Å Lystfiskerfestival d. 28 – 29. maj løber af stablen i Skarrild og byder på et stort, spændende samt alsidigt weekendprogram.
– I et par dage præsenterer grejbranchens store og små navne grejnyheder og grej der kan få tænderne til at løbe i vand hos enhver lystfisker, lyder det fra arrangørerne. – Gæsterne kan desuden opleve kendte fluekastere og dygtige fluebindere – krydret med oplevelser, events, workshops, foredrag, socialt samvær og hygge for lystfiskere og andre naturinteresserede.
Danmarksmesterskab i fluekast på festivallen
– En dugfrisk nyhed er, at Skjern Å Lystfiskerfestival og byen Skarrild i år bliver vært for intet mindre end Fanmarksmesterskabet i Fluekast. Der dystes i både distance og præcisionskast i mesterskaberne, der finder sted lørdag. En perlerække af landets dygtigste og mest kendte fluekastere giver opvisning, tips og tricks samt gratis kastekurser under festivalen. Du kan blandt andet møde Danmarks ubesejrede, kvindelige danmarksmester i fluekast, Silja Longhurst. Lasse Karlsson, femdobbelt danmarksmester i enhånds fluekast. Den kendte fluekaster og grejinnovator Henrik Mortensen. René Gerken, der arbejder som professionel fiskeguide. Bue Poulsen, der er indehaver af danmarksrekorden i kast med fiskestang – samt Ronny Lagoni, der har været aktiv kasteinstruktør siden 2005 samt er kendt fra artikler og film. Og – er du træt af fluefiskeri, så fortæller Torben Brodersen, hvordan du kan fange laks på spinnere lavet af gamle snørebånd eller økologiske gulerødder.
Fokus på natur, miljø og fiskeri
– I en række foredrag og dialogmøder sætter festivalen fokus på natur, miljø og fiskeri. Festivalen får besøg af biolog Kaare Ebert Manniche, der fortæller om problemerne med skarven, der truer bestandene af laks. Biolog Lars Brinch Thygesen vil fortælle, hvordan det går med det danske vandmiljø og vandplanerne. Formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, vil sætte fokus på forbundets virke. Frederik Lorentzen vil fortælle, hvordan man tager bedre fiskefotos, Christian Skov vil fortælle om Fangstjournalen. Henrik Leth vil føre tilhørerne ind i en forunderlig verden af oplevelser, som fiskeguide i Norge og fiskemester Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks vil fortælle om fremtiden for den danske vildlaks.
Der bliver masser af spændende aktiviteter for alle aldfre af lystfiskere – eller kommende lystfiskere – til Skjern Å Lystfiskerfestival 2022.
Masser af fluebinding
–Silkeborg Fluebinderlaug stiller med en række af laugets dygtige fluebindere. Derudover vil der være kendte fluebindere fra nær og fjern i fluebinderteltet og på de forskellige stande.
– Pilefletteren, Anne Schroll, der har været med til alle Skjern Å Lystfiskerfestivaler, stiller traditionen tro op igen med et stort udvalg af sine flotte, unikke flettede fiskekurve. Erik Munch Christensen og Art Merk udstiller og sælger fantastiske læderarbejder. Den velkendte lystfiskerkunstner Lars Østergaard Jensen, der har lavet årets Skjern Å Lystfiskerfestivalplakat, vil også være at finde på festivalen, med en samling af sine tegninger og akvareller af natur og fisk.
–Dansk Grejsamlerklub besøger festivalen med en udstilling af gammelt fiskegrej. Noget er til salg, og er du heldig, kan du måske gøre et godt køb samt få startet din egen samling. Har du grej liggende fra bedstefars tid, så har du chancen for, at få det vurderet af grejeksperterne.
Fiskeri for børn og gratis laksefiskeri
– Under festivalen hygger Fiskeskolen Fyn ved Højkilde Fiskesø, hvor fiskeriet i dagens anledning er gratis for børn der deltager i festivalen. Fiskeskolen Fyn lærer børnene at fiske, binde fluer og kaste med en fluestang. Der dissekeres fisk og holdes kastekonkurrence. Ved søen holder også Naturskolen til. Naturguide Erik Jønsson fortæller her om natur, fisk og åbner med vandkikkerter og mikroskoper op for en spændende verden. For de voksne festivaldeltagere, byder festivalen på gratis fiskeri i Skjern Å på Skarrildhusstykket. Fisketegn og Skjern Å Kontingent er dog påkrævet.
–Skal ganen krydres og tørsten slukkes er der ikke langt til baguette, pølser, fadøl, sodavand og is fra det lokale Bondegaardsis. Det er Skarrild og Stakroge Borgerforening der bakker om festivalen og i samarbejde står for forplejningen. Er man til finere kulinariske smagsoplevelser er det lokale Knaplund Destilleri og LH Kaffe, der repræsenterer Hedekaffe, Lowlands og Hvide Sande Bryghus også med på festivalen
– Festivalen er en ren non profit festival sat i søen af Lystfiskerforeningen af 1926. Festivalen bygger på et samarbejde med Herning Ikast Lystfiskerforening, Silkeborg Fluebinderlaug, lokale borgerforeninger, aktører og frivillige. Tanken er at give deltagerne en god oplevelse, sætte fokus på lystfiskeri og vildlaks gennem oplevelser, sammenhold og socialt samvær. Et eventuel overskud fra festivalen i 2022 vil gå til Danmarks Center for Vildlaks og arbejdet med vildlaksene i Skjern Å, slutter arrangørerne.
Billetter til festivalen sælges ved indgangen, men vil du sikre dig en billet på forhånd, sælges der allerede nu billetter hos Laksen Hus og Minflue.dk Du kan læse mere om festivalen på: www.lystfiskerfestival.dk
mar 21, 2022 | Åfiskeri, Artikler, LAKS, Lakseåer, Medefiskeri
Drømmefisken på 16.6 kg og 119 cm fra “Sandskredet” den 3 Maj 2017. 25 minutters intens fight kan kun give et bredt smil.
Skal du have en af de helt tidlige laks, så er det Gudenåen, du skal satse på, for her går sæsonstarten allerede den 2 marts. Her fortæller den erfarne laksefisker Henrik Györkös om, hvordan han griber fiskeriet med rejer an. Men først skruer vi lige tiden lidt tilbage til 2017.
AF HENRIK GYÖRKÖS
DA RÅDHUSKLOKKERNE ringede ind til det nye år, var det med store forventninger til den kommende laksesæson, som for alvor starter den 2. marts i Gudenåen. Jeg kom ikke afsted til premieren, og uge 10 gik med skiferie sammen med familien. Vi sad og fik en kop varm kakao i skirestauranten, da der pludselig tikker en MMS ind på telefonen: Svigerfar sidder med et bredt smil og en super flot laks på 11 kg og 100 cm. Smuk, sølv blank og helt igennem perfekt.
Med det samme starter laksefeberen op i en, og jeg siger i sjov til familien, at nu pakker vi stumperne og kører hjem, for far skal hjem og fiske laks. Tre gode, men lange dage er overstået uden brækkede arme eller ben, så nu skal der bare fiskes.
Den første forårslaks
Den 11. marts tidligt om morgen indtager jeg dagens første kop kaffe, mens grejet til årets første laksetur bliver rigget til. Jeg har besluttet dagen før, at jeg vil tage i grøn zone ved Åbro. Her har jeg tidligere fået flere flotte forårslaks, og da jeg triller ned på parkeringspladsen, er der ikke ankommet andre.
Rejerne kommer i spanden, og jeg tager hue og handsker på, mens det stille og roligt begynder at lysne mod øst. Jeg går ned til broen og starter fiskeriet. Det er utroligt, at man år efter år kan have den samme følelse af spænding, når man tager det første kast ud over åen ved sæsonstart. Solen kommer frem og efter kun 15 minutters fiskeri, mærker jeg det vel velkendte stærke træk i linen, som man har ventet på en hel vinter.
En femkilos blanklaks får friheden igen efter en god fight ved Østergård grøn zone.
Jeg er ikke i tvivl. Det er årets første laks, der hugger. Jeg træder et skridt frem, sænker stangen og venter til jeg mærker det helt rigtige træk i linen. Et kontant og hårdt tilslag bliver sat ind, og sekunder efter går laksen amok. Lange seje udløb og et enkelt spring bliver det til. Jeg kan se, at der netop er ankommet en medfisker, og jeg beder ham om hjælp til landingen. Efter flere mislykkede forsøg på at nette laksen med et for lille net, springer jeg resolut i vandet og får et fast greb om halen på laksen. Vandet fosser ind i mine waders, og min telefon lader livet, men jeg er helt ligeglad. For i græsset ligger årets første blanke laks på 83 cm og 6,5 kilo. Den er smuk, perfekt og fuld af lus. Jeg kan ikke helt fatte, at jeg har landet min første laks i 2017 efter bare et kvarters fiskeri.
Sådan fisker Henrik Gudenålaksen
Jeg har fisket i Gudenåen i over 20 år, og i 2008 valgte vi at flytte fra Århus og ud til Laurbjerg. Det betød, at jeg fik markant flere ture til åen, eftersom der kun er fem kilometer til Gudenåen og 500 meter til Lilleåen. Når jeg dyrker det tidlige forårsfiskeri efter laksen, har jeg oftest lagt en plan dagen før om hvilke zoner og pladser, jeg vil besøge.
Da jeg er medlem af både Langå og Bjerringbro Sportsfiskerforeninger giver det mig friheden til, at jeg kan fiske på næsten alle zoner i Gudenåen. Jeg kigger selvfølgelig på de fangster andre fiskere har gjort dagene forinden, men også meget på vandstanden og om det er fuld eller halv måne.
Som i de fleste åer i Danmark kan laksene vandre hurtigt igennem systemet, og det samme sker i Gudenåen. Ved høj vandstand er det min erfaring, at laksene smutter hurtigt igennem de nedre stykker og stiller sig på stykkerne, som Bjerringbro Sportsfiskerforening har. Ved lav vandstand stopper de derimod ofte op på Langås fiskevand.
Jeg kigger meget på fuld og halv måne. Mine erfaringer siger mig, at to dage før og to dage efter stiger der en del laks, og jeg har fået en del forårslaks i disse perioder. Jeg ved ikke præcis hvad der gør, at laksen vandrer i disse perioder, men det gør den.
Denne smukke april laks på 8 kilo og 94 centimeter blev taget på stykket ved Ulstrup.
Laks i det tidlige forår
I det tidlige forår er grøden ikke kommet op i åen endnu, hvilket gør, at laksen har masser af pladser at stille sig på. Lokalkendskab til åen og bundforhold gør selvfølgelig, at man har en fordel som lokal.
Men lige som det tidlige fiskeri på kysten, hvor det gælder om at dække så meget vand som muligt for at finde havørrederne, så gælder det også i jagten på laksen, om at komme over så mange af de pladser, som man i tidligere sæsoner har fanget laks på. For mig betyder det, at jeg gerne når over 5-6 pladser på 2-3 timers fiskeri. Det vil sige, at tempoet er alt afgørende. Hvis jeg har en strækning på 200 meter kaster jeg en enkelt gang, bevæger mig to til tre skridt frem – og kaster igen.
Min erfaring med forårs laksen er, at hvis den er der, skal den nok hugge – og den bevæger sig gerne for at hugge på rejen. Vandet i Gudenåen er igennem de sidste år blevet utrolig klart på grund af vandremuslinger, der er sat ud i åen. Det gør, at laksen kan se agnen på lang afstand og ud fra den tese fisker jeg mine rejer hurtigt. Man skal hele tiden være klar til at skifte sin blybelastning, så man kun lige holder bunden, men opretholder det helt rigtige tempo i rejen.
Når laksen hugger, gælder det om at have lidt is i maven. Man skal ikke give tilslag med det samme. Jeg tager altid et skridt frem mod laksen, sænker stangen og giver først tilslag, når jeg kan mærke det rigtige træk i linen. Man skal huske, at rejen er en forholdsvis stor agn, og laksen skal have en mulighed for at få rejen ordentligt ind i munden.
Mange tror fejlagtigt, at rejerne bare bliver slugt, men jeg har kun oplevet en håndfuld af mine laks, som har slugt rejen – ellers plejer de at være perfekt kroget i saksen.
Krogningen af rejen er en religion for sig – her ser du Henriks foretrukne metode. Rejen fiskes på et paternostertakel med en blinklås for enden af lodtafsen, så loddets vægt hurtigt kan justeres.
Grejet til forårsfiskeri efter laks
Jeg fisker kun forårslaks med rejer. Det er uhyre effektivt og let fiskeri. Jeg bruger en 10 fods Berkley SSGS Titanium, som har en kastevægt på 15-55 gram. Hjulet er et Shimano TP C3000 med 0,25 mm sort Fireline. Som spids på mit takel bruger jeg 0,405 ACE fluorocarbon med en brudstyrke på 10 kilo. Krogen er en Gamakatsu krog str. 3/0 – og så bruger jeg en almindelig tregangssvirvel og en blinklås til blyloddet.
Afhængig af farven på vandet, vandstanden og vejret, svinger min forfangsspids fra 1.5 – 2.5 meter. Når man kommer lidt længere hen på sæsonen, kan laksen godt blive lidt linesky – derfor de lange forfang. Rejerne er almindelige skalrejer, som man kan købe i de fleste madvarebutikker.
Sådan sættes rejen på krogen
Hvordan rejen sættes på krogen er en hel religion for sig selv, og jeg har set rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Måden hvorpå jeg sætter mine rejer, er ganske simpel: Man sætter krogen ind ved de bagerste bagben på rejen, og fører krogspidsen ud ved hovedet. Netop derfor er krogbøjningen så god på denne krog. Når krogen er helt igennem, laver jeg et halvstik om halen på rejen, så den stritter lige bag ud.
Der går en del rejer til under fiskeriet, og jeg skifter ved cirka hvert femte kast 2017 var et lakseår ud over det normale, hvor rigtig mange af mine dygtige medfiskere har fanget flere rigtig store og flotte blanke laks. Marts og april var helt fantastiske, og der blev ikke fanget mange laks under seks kilo.
Jeg havde selv den bedste sæson nogensinde med 15 forårs laks på land i perioden 11 Marts til 4 Juni. Det helt store øjeblik kom den 3. maj. Jeg var taget til åen med min 80 årige gamle far, som netop havde meldt sig ind i Bjerringbro Sportsfiskerforening. Vi var kommet lidt sent afsted, og jeg sagde til ham, at den plads jeg ville vise ham – nemlig ”Sandskredet” – nok allerede var godt besat af folk. Og som forudsagt holdt der to biler på pladsen, men vi blev enige om at prøve alligevel.
Vi satte os ned, og jeg viste ham, hvor han skulle fiske – og hvor laksene plejede at hugge, hvisde var der. Vi gik i gang; han gik først og jeg kom bag efter. Jeg kaster helt modsat over mod en busk. Loddet hopper 2-3 gange og står så pludselig stille. Jeg mærker ingen hug og syntes, at det er underligt at taklet stopper der, for det plejer det ikke at gøre. Jeg strammer derfor op, og vil rykke det fri af bunden.
Henriks tidligste laks fra Gudenåen fangede han den 8 marts 2013 i “Jernbane Svinget”, men mistede også en det samme år allerede den 6 Marts, så de kommer tidligt.
En tung laks på krogen
Pludselig bliver bunden levende, og jeg kan mærke, at det er en tung fisk. Efter 25 nervepirrende minutter kommer en store flot blank laks på land, der vejer 16.6 kilo og er 119 cm lang. Det er min til dato største laks, og jeg var ellevild af begejstring. Jeg kørte hurtigt ned for at få indvejet fisken på Langå Camping og fik taget de obligatoriske billeder. Inden jeg var kørt fra min far, havde jeg sagt til ham, at han lige skulle give vandet ro i 20 minutter, og så ellers gå ned og fiske hullet af igen.
Da jeg kom tilbage, havde han dog ikke gjort det, så jeg gik ned kastede fem gange og krogede endnu en fin laks. Min far fik min stang og fightede laksen. Da den kom på land, viste vægten 8,4 kilo og med sine kun 88 cm var den lidt af en tyksak. Det var en super dag ved åen – og en fed oplevelse at have sammen med sin far.
Jeg ved godt, at der er stort fokus på Skjernå og Storeåen, og det er der en god grund til. Men min opfordring til folk er alligevel: Kom forbi Gudenåen og nyd den smukke natur i det midtjyske. Der er taget en del laks i år på fluen, så for dem, der har hang til det, er det helt sikkert værd at stikke forbi Gudenåen.
Min far tog mig til åerne ved Århus i en alder af fem år, og det samme har jeg gjort med mine sønner Jeppe og Magnus. Jeppe er bidt af en gal lystfisker og har i år kroget samt fightet sin første laks på 3,2 kilo, som gav ham en flot tredjeplads til Gudenå Konkurrencen – samt 17 havørreder på prop og orm i Lilleåen. Har du fået lyst til at se lidt lakse- og havørredfights fra i år, så har jeg en youtube kanal der hedder Henrik Györkös. Der kan man se pladserne og grejet, jeg går med. Knæk og bræk med det tidlige laksefiskeri.
