jun 5, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Bækørreden her lod sig overliste af en brun CDC Mayfly, der kombinerer en klassisk faldskærmsflueopbygning med brug af CDC materialer.
I denne tid, hvor syntetiske materialer i stigende grad definerer dagsordenen, er det bemærkelsesværdigt, at et af de suverænt bedste materialer til tørfluer stadig findes helt naturligt i rumpen på gråanden. CDC hedder materialet, og det er nøglen til tørre tørfluer.
AF RASMUS OVESEN
TØRFLUEFISKERI er basalt set kunsten at placere en flue på vandet og forhindre den i at drukne så tilpas længe, at en fisk kan nå at forgribe sig på den. Men hvor simpelt det end måtte lyde i al sin umiddelbarhed, så er tørfluefiskeri faktisk en ganske kompliceret sag, som kræver både finesse, teknik og taktisk forståelse. Vil man have succes som tørfluefisker, er det allervigtigste dog, at man i sit fluesortiment har nogle fluer, som rent faktisk formår at holde sig oven vande.
Denne døgnflueimitation med vinger af tilklippede CDC fjer og thorax af dubbede CDC dun, holder sig oven vande forbavsende længe – selv i turbulente strømvande.
Vigtigt at tørfluerne har god flydeevne
”De rigtige tørfluefiskere” – fanatikerne, der ikke fisker med andet end tørfluer – er fuldt ud klar over, hvor vigtigt det er at binde fluer med god flydeevne. Det ved almindelige jordnære tørfluefiskere også, men fælles for begge grupperinger er, at der næppe findes noget mere frustrerende end at se sin lille tørflue synke under umiddelbart opstrøms drømmefisken. Det strider imod hele princippet i fiskeriet, og er en pinefuld påmindelse om, at fluen, man har siddet derhjemme og kæmpet med ved stikket, ikke er helt god nok – eller at den i hvert fald kunne være bedre.
Det er en påmindelse om, at første slag i kampen om at fange drømmefisken på tørflue, skal udkæmpes hjemme ved fluestikket, og det er her, at gråanden kommer ind i billedet. Hvor paradoksalt det end måtte lyde, er den nemlig på mange måder en mulig nøgle til succes som tørfluefisker.
Det fantastiske ved gråanden er, at den, som de fleste er bekendt med, flyder ganske fortræffeligt – en kvalitet, som tørfluefiskeren af hele sit hjerte ønsker at overføre til de minutiøse tørfluer, som han drømmende sidder og snører sammen, inden turen går til favoritåen. Fluerne bliver bundet sparsommeligt for at minimere vægten, men heller ikke så sparsommeligt, at de ikke har den nødvendige fylde, der skal til, for at fluen kan hvile længe nok i overfladefilmen og få et tilstrækkeligt langt drev, inden den drukner.
Tørfluer drukner som bekendt før eller senere – selv de mest kompetent udfærdigede af slagsen – og bækørreder og stallinger er sjældent særligt imponerede over en gennemblødt dødssejler af en tørflue.
En spent spinner med et hackle af spundne CDC fjerfibre. Denne type hackler er mere diskrete en konventionelle tørfluehackler og illuderer bedre det flyvefærdige insekts spinkle ben og diskrete vandaftryk.
Tørfluer, der har høj flydeevne med elegance
Tricket er at binde tørfluer med fightersjæl; tørfluer, der står distancen og som holder sig længere oven vande end nogen andre. Men som samtidigt – på fornuftig vis – imiterer insektlivet ved vandløbet. Enhver kan jo binde en regulær prop af en tørflue af rådyrhår eller skumplast, men det er ikke hvad som helst en nobel stalling eller bækørred suger i sig på overfladen. Det er ligesom hele pointen – eller udfordringen- i sporten.
Med ovenstående in mente, så lad os da vende tilbage til gråanden igen. Udover at ænder flyder fortræffeligt godt, ved enhver også, at ænder skyer vand særdeles godt. Ganske vist er det ofte andens fætter – gåsen, som der ufrivilligt bliver henvist til, når fornuft og gode råd bliver ignoreret. Men ligesom fornuft og gode råd ofte preller af på os mennesker – og i særdeleshed de af os, der tilfældigvis er fanatiske og selvbestaltede fluefiskere, så preller vand også i høj grad af på anden.
Gumpen på anden gøres vandafvisende af sekret
Andens hemmelighed er, at den udskiller et sekret, som bliver lagret i dens fjerdragt – et sekret, der bevirker at fjerene ikke suger vand til sig. I dens rumpe sidder nogle meget fine fjer/dun, som også imprægneres med dette sekret, og det er disse dunede fjer, som er interessante. De har en god flydeevne, og kan med lidt fantasi bruges til at lave nogle tørfluer, der er både højtflydende og særdeles resistente over for vandindtag.
Fjerene har fået det franske navn »Cul de Canard« (CDC), som oversat betyder anderumpefjer, og med fluebindingsøjne er de særdeles interessante.
CDC Danica er en let majflueimitation, som kombinerer en vinge og et fronthackle af CDC med en hale og bagkrop lavet af en coc de leon saddelfjer. Den hviler elegant på vandet og laver et yderst hensigtsmæssigt
aftryk på vandet.
Overdressede fluer bør undgås
Problemet hjemme ved fluestikket er, at man tit og ofte er tilbøjelig til at overdresse sine fluer, for at få dem til at flyde bedre. Store, tætte og luftige hackler giver som bekendt god flydeevne, og kraftige haler af spændstige fjerfibre kan ligeledes forbedre fluens evne til at holde sig på den tørre side af vandspejlet. Desværre giver meget kraftigt dressede og fyldige tørfluer ikke samme gode naturtrohed, som sparsomt dressede fluer. Mange klassiske tørfluer med konventionelle bærende fronthackler ender ofte med at ligne et stort livløst fnug mere end et spisbart insekt.
En simpel vårflueimitation bundet med et klassisk fronthackle og vinge og krop af CDC fjer. Med lidt fantasi er det nemt at CDC-forny ældre og mere etablerede mønstre, så de flyder højere og længere end tidligere.
En højtflydende tørflue er ofte en god imitation
Insekterne, vi oftest imiterer, er de klækkende insekter. De er elegante og lette væsener, som er relativt lidt i berøring med vandet. De flyder med andre ord ret højt, og ørreden eller stallingen i dybet ser ikke meget andet eller mere end en relativt lang og slank krop, antydningen af nogle tynde og fine ben og muligvis et glimt af insektets vinger. Alt i alt, er der for fisken tale om blot et lille aftryk i vandet under en relativ slank silhuet mod himlen. Dette skal fluebinderen holde sig for øje, når han sætter sig ned foran fluestikket for at fylde nogle af de tomme rum i flueæsken; »Less is more«, som amerikanerne siger med en vis sandhedsnerve. Og det er her, at CDC fjerene kommer ind i billedet.
Der kan bindes mange forskellige fluer med CDC
CDC fjer muliggør binding af et bredt spektrum af forskelligartede fluer, som på fornuftig vis imiterer det flyvefærdige insekts aftryk på overfladen samt dets umiddelbare lethed og ynde. Og har man fantasi til at kombinere brugen af CDC fjer med mere konventionelle tørfluematerialer, har man i særdeleshed mulighed for at binde nogle yderst spændende og brugbare tørfluer.
Man kan afstamme CDC fjeren og bruge dunene som et lækkert uldent og vandafvisende dubbingmateriale. Man kan klippe de enkelte fjer til i form, og bruge dem som vinger på spent spinners eller faldskærmsfluer. Man kan også lave »falske« hackler ved at tvinde CDC dun i en dubbingløkke, hvilket resulterer i et mindre voldsomt strittende og mere livagtigt hackle end man normalt opnår med traditionelle hanehackler.
Og er man ikke så fantastisk at fisken nødvendigvis skal suge fluen af overfladen, for at den rigtigt tæller, kan man med stort held anvende CDC-fjerene som vingekasser eller overfladeforankring på imitationer af klækkende insekter umiddelbart i overfladefilmen – emergers som amerikanerne kalder dem. CDC fjerene er også glimrende som haler på tørfluer. Særligt hvis man indbinder hele fjer og sørger for at samle både fjerstammen og de enkelte fjerfibre i selve indbindingspunktet.
Imprægnering af CDC tørfluer
CDC tørfluerne drukner selvfølgelig også før eller senere, men de flyder højt forbavsende længe i forhold til andre typer tørfluer – også selvom fluerne ikke imprægneres før brug. Vil man optimere fluernes flydeevne findes der i øvrigt efterhånden en række oliebaserede CDC flydemidler, som kan forlænge fluernes tørfluekvaliteter en anelse. Men de kan reelt set ikke holde tørfluerne tørre meget længere end CDC fjerene med deres naturlige imprægnering i forvejen kan.
CDC fjerene fungerer helt igennem perfekt som vinger på døgnflueimitationer. De er let transparente og elegante, og så er fjerstammen forbavsende stærk og holdbar.
maj 28, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Som vi har skrevet om tidligere her på fiskogfri.dk, har der desværre været en markant tilbagegang af lakseopgangen i de vestjyske laksevandløb her de sidste par år. Her får du et rids over laksesæsonen 2025 i de vestjyske åer, hvor det – indtil videre – har været en sløv start.
AF JENS BURSELL
Det er gået langsomt med fangsterne – dog nogle steder mere end andre. Bedst er det uden tvivl gået i Storåen, hvor der pt er landet 144 laks med to topfisk på 110 centimeter til hhv Ole Christiansen på spin og Lars Hansen på spin. Ud over disse er der i åen, som løber igennem Holstebro, landet ni laks over meteren på 100, 3 x 101, 103, 104, 106 og 2 x 108 centimeter.
Skjern Å havde en sløv start – men der er dog kommet lidt mere gang i den – blandt andet med den helt ufattelig flotte 124 centimeters laks på cirka 20 kilo som Jørgen Topp Jørgensen landede på sin klasse 7-8 fluestang i fredags. Læs hele historien om denne drømmelaks på fiskogfri.dk her. I alt er der i 2025 taget 85 laks med fem fisk over meteren, som alle er genudsat, fordi der udelukkende er catch and release i åen i år på grund af den skrantende bestand. Ud over den helt store er der således taget fisk på 100, 104, 112 og 115 centimeter. Pt er der landet 11 havørreder i 2025.
I Varde Å er der taget 50 laks – dog kun med to over en meter på 101 og 115 centimeter – sidstnævnte på flue. 26 af laksene er hjemtaget. I åen er der endvidere taget otte havørreder, hvoraf to er hjemtaget.
I Ribe Å er der fanget 32 laks op til 107 centimeter taget på orm af Mikkel Jepsen. Ud over denne er der kun taget en fisk over meteren i systemet. 22 af laksene blev hjemtaget, og kvoten er stadig åben på de fleste stræk. Desuden er der landet 40 havørreder hvoraf 33 er hjemtaget.
I Kogeåen er der taget 20 laks op til 106 cm – en laks taget på orm af Dennis Hynkemejer. 16 af laksene er hjemtaget. Udover disse er der landet 5 havørreder som alle er hjemtaget. I Sneum Å er der taget otte laks op til 92 taget af Kim Nielsen på orm i går – alle hjemtaget. Laksekvoterne er stadig åbne. Der er taget tre havørreder, hvoraf to er hjemtagne.
Et par ord om laksesæsonen 2025 fra Kenny Frost & Laksens Hus
– Som det sig bør var forventningerne til årets premiere skruet godt op, skriver Kenny Frost, fra Laksens Hus, der ligger lige ved Skjern Å. – Trods et par nedslående sæsoner, skal der meget til ikke at finde håb efter en lang vinter, hvor laksefiskeri har været konverteret til drømme gennem bøger og snak med andre laksehungrende ligesindede. Vandstanden i åen var lav i forhold til de foregående år, og om det var med til at sætte forventningerne op er svært at sige. Men der er ingen tvivl om, at den noget lavere vandstand, højest sandsynligt ville få laksene til at blive i den nedre del af åen og hermed være mere koncentreret.
– På premieredagen var pressen mødt talstærkt op, og alle journalister forventede nok bekymring og klagesang, da det ofte er ulykker og bekymringer der desværre vækker danskernes interesse. Men her måtte de skuffende lægge øre til en daglig leder af Laksens Hus som var optimistisk og havde stor tro på, at den foregående sæsons drastiske nedgang, var et overstået kapitel og, at vi nu så ind i en fin sæson ved åen.
Af al glæde er forventningsglæden størst, og uden tro på fiskeriet vil enhver fisketur forringes væsentligt. Så trods en skuffende 2023 og en katastrofal 2024 var der alligevel spor af lys i tunnelen.
– I maj 2022 blev et af de store overløb ind til Hestholm lukket af med store faskinepæle, der blev spulet ned og lukket af til indløbet ved Balletten. Derfor var overløbene ind til Hestholm Sø minimale i 2023, og smoltudtrækket har derfor haft gode forhold til at finde ud til havet. Hvis dette var tilfældet, må vi forvente en god opgang af laks som har været to år i havet. Disse fisk kommer normalt først i maj/juni måned med nogle få frontløbere fra sæsonstarten. Udtrækket i 2022 må derimod forventes at være væsentlig reduceret, da overløbene i foråret 2022 var kraftige. De har formodentligt suget en masse smolt på afveje ind i vådområdet, som dermed er blevet mad for skarv, fiskehejrer, måger, gedder og aborrer. Så med en viden om dette, vil sæsonen 2025 sandsynligvis blive præget af laks, som har opholdt sig to år i havet. Når forventningerne alligevel blev skruet i vejret til den tidlige start, skyldtes det ikke et rationale, men blot et håb og naiv drøm om at vi kunne forsætte af den vej vi sluttede i 2022 hvor laksefiskeriet i Skjern Å var på sit højeste, og vi landende hele 1911 laks.
En skuffende start på laksesæsonen 2025
– Sæsonstarten blev en meget skuffende affære, og ikke mindst var det frustrerende at høre, at der i Storåen, på premieredagen, blev fanget lige så mange finneklippede laks, som vi fangede laks i Skjern Å. Storåen har ikke sat laks ud siden 2017, og derfor må det være laks fra enten Skjern Å eller et af de andre lakseåer fra det sydvestjyske. Udsætningerne kommer åbenbart tilbage, og vi regner med, at der vil være en fejlvandring på mellem 10 – 20 %. Derfor er det også bekymrende, at vi ikke fik de 80-90% tilbage til Skjern Å,. Derfor tolker vi problemet som værende forankret i og omkring Skjern Å. For at få ligningen til at gå op, må der være en hindring i Skjern Å systemet
som bremser opgangen. I 2024 blev der målt en vandgennemstrømning i Hestholm Sø på hele 76,2 %. Det vil sige, at kun 23,8 % af vandet kom gennem Skjern åens nedre del. Når laksen svømmer op i åen, kommer den til en forgrening, hvor udløbet af Hestholm og Skjern Å mødes. Her kommer ¾ af vandet fra kanalen, så mon ikke at opgangslaksene ofte vælger turen i kanalen og ind i Hestholm Sø? Og hvad sker der så? Ja det ved vi endnu ikke, men vi har søgt om lov til at forsøge elfiske i søen.
Vi er i skrivende stund fem uger inde i sæsonen, og fangsterne er forventelige på denne årstid med dagsfangster på 2-4 laks. Teorien om, at udtrækket i 2023 har været godt, passer overens med størrelsen på de laks, som vi fanger. Ind til nu er 70 % af fangsterne laks med 2 havår (43 laks under 90 cm af i alt 61 laks). Sammenligner vi med rekordåret 2022, var der på samme dato 45 % af fangsterne laks med 2 havår(136 laks under 90 cm af i alt 299 laks). Vi har statistikker, som vi kan regne på, men det er og bliver et skøn på situationen. Noget af det vi ikke kan regne på, er den selvforstærkende effekt det har på fiskeriet, når der ikke bliver fanget ret mange laks. Fisketrykket
falder nemlig i takt med de manglende fangster. Et lille fisketryk har også indflydelse på fangsterne, og herved kommer vi ind i en ond cirkel, hvor lystfiskerne bliver hjemme på grund af sparsomme fangster, og det medfører, at der bliver fanget endnu færre laks osv. Nu kigger vi mod juni, som forhåbentlig vil give os et godt fiskeri på sommerlaksene.
FOTO ØTV: RUNE RASK. På billedet ser du sønnen Asger med en flot, nystegen laks fra Skjern Å på 90+. Dagen gav faktisk to laks på 90 og 92 cm.
FOTO ØTH: Jørgen Topp Jørgensen med arkivfoto af flot Skjernå laks taget på flue.
maj 27, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS
Det har været en lidt sløj laksesæson ved de vestjyske åer, men i fredags blev der omsider fanget en kæmpelaks i Vestjylland. Her får du – eksklusivt for fiskogfri.dk – historien om den mest opsigtsvækkende danske laksefangst i år – nemlig Jørgen Topp Jørgensens enorme 124 centimeters laks fra Skjern Å taget på en let # 7-8 fluestang!
AF JENS BURSELL
– LAKS ELLER PIGHVAR? Lige præcis det valg var ikke svært den 23. maj, fortæller han. – Det havde blæst voldsomt og regnet et par dage, så vandet var for uklart til pighvar. Der skulle derfor fiskes laks fredag morgen, efter at have lukket campingvognen ned i Bork Havn, hvor vi bor godt og har pighvar til den ene side samt laks til den anden.
– Men hvor skulle der fiskes? Jeg skulle til pighvar-workshop hos Korsholm kl. 12, og klokken var allerede 9.30. Fiskepladsen måtte derfor blive Det Lille Sving med parkering ved Kodbøl – ikke så langt fra Korsholm. Der var et stykke at gå henover engene, men heldigvis var der ingen andre fiskere ved det lille sving og det store sving så optaget ud.
– Vandstanden var meget lav, så jeg skiftede fra Zpey Hybrid Flyd S56 til Flyd S23 med et 2 meter T14 forfang med svejsede løkker fra Laksens Hus. Og så gjorde jeg noget, som jeg ikke plejer at gøre: Jeg kastede til modsatte bred fra starten ved udgangen af svinget. I premiere dagene havde jeg mødt en venlig fynbo, Jens Rasmussen, som fortalte, at han et par gange have fået fisk ved modsatte bred netop her. Så det skulle jeg også lige prøve. Det var i øvrigt også ham, der viste mig for et par år siden, hvordan man med Zpey hybrid liner kunne affiske egen bred effektivt ved at mende nedad og til sidst ud af for at komme fri af grøden.
– Så jeg fortsatte med et kast langt ind på det lige stykke efter svinget. Jeg har de sidste par ture mistet 3 ud af 4 laks, der huggede nedstrøms imod egen bred. Det var jeg grundigt træt af, og jeg havde derfor besluttet at følge en berømt skotsk ghillie’s anvisning, nemlig at man ikke må give modhug, lige når laksen hugger. Man skal stille og roligt tælle til 6! – sætte hånden på hjulet, og når linet er strammet så rejse stangen.
Det var denne simple flashabou rørflue, som Jørgen Topp Jørgensens enorme 124 cm laks fra Skjern Å huggede på. Øverst ser du den kæmpestore fisk på omtrent 20 kilo i vandkanten, inden den hurtigt røg retur, hvor den kom fra.
Da kæmpelaksen fra Skjern hugger fluen
– Omtrent 50 meter nedstøms Lille Sving skete der noget voldsomt. Ude i midten kom der et kraftigt hug, så der blev revet line af hjulet, og jeg fik et kraftigt rap over fingrene, da jeg prøvede at bremse med hånden. Huskede jeg Ghilliens råd? Nej, for stangen kom op lige med det samme, som jeg plejer med både laks og havørred. Og kroget blev den.
– Laksen fortsatte nedstrøms i høj fart, som kun en nykroget laks kan. Med hånden på hjulet fik jeg den dog stoppet efter cirka 50 meter. Så var det med at få line tilbage på hjulet, så jeg spolede ind, mens jeg gik nedstrøms. Laksen kom så i mod mig og gik dybt ubehagelig tæt på egen bred samt borede sig nærmest ned i bunden og stod så helt stille. Jeg gik så nedad. til jeg stod lige ud for den.
– Storlaksen var ikke til at flytte. Jeg var temmelig bange for, at den skulle få sig viklet ind i grøde, grene eller andet ved bunden og vi kunne jo ikke stå der hele dagen. Så jeg lagde hårdt pres på og prøvede at pumpe den op. Så flyttede den sig og tog og udløb i den ene og den anden retning. Og så ellers ned på bunden igen, hvorefter jeg pumpede til den flyttede sig igen. Det gentog sig en del gange, så det brugte vi en del tid på.
– Det blev den så træt af og svømmede frem og tilbage opstrøms samt nedstrøms – og over til den anden bred. Jeg fik et par gange et glimt af den samt dens enorme haleror og blev hurtigt klar over, at den var rigtig stor. Jeg havde ikke mit net med, så jeg kunne rigtig godt tænke mig at få hjælp af en fisker med net, når den skulle landes. Der var dog ingen i nærheden, men jeg kunne se to hoveder oppe ved store sving, og den ene havde net med, så jeg råbte højt om hjælp, men der var ingen reaktion. Jeg råbte derfor meget højt og i lang tid.
Ingen hjælp til landing af storlaksen
– Til sidst vinkede en af de to til mig, hvorefter jeg var sikker på, at hjælpen var nær, men det var den ikke, for den fisker forsvandt, og noget senere kunne jeg se, at den anden fisker var på modsatte bred, så jeg måtte klare mig selv, men det har jeg nu også gjort en del gange. Det største problem ved det er dog bare, at det så bliver umuligt at tage bare et nogenlunde godt billede af laksen, da den jo ikke må komme op af vandet. Men det er et problem, der er til at leve med.
– Jeg begynde at se mig om efter et godt landingssted, mens laksen fortsatte sine udløb. Så fandt jeg et sted, hvor der var et plateau under vandet, hvor jeg ville kunne stå nede i åen i vand til lidt over knæene, når laksen skulle afkroges. Snart begyndte laksen at vise træthedstegn, og på et tidspunkt vendte den en solbeskinnet sølv blank bredside til tæt på overfladen. Da gik det op for mig, at den ikke bare var rigtig stor, men helt vildt stor. Laksen gik så lidt nedstrøms tæt ved egen bred og lavede nogle rulninger i overfladen, hvilket jeg følge var stærkt ubehageligt og med høj risiko for at miste den. Den stoppede heldigvis hurtigt. Denne laks sprang faktisk ikke på noget tispunkt ud af vandet, som jeg har oplevet med mindre laks, men det havde nok noget at gøre med størrelsen. Nu troede jeg, at fighten var ved at være forbi og landingen var nær. Men det var den ikke…Vi skulle nemlig helt over til modsatte bred og cirka 50 meter helt ned til svinget. Den svømmede nærmest oppe på bredden. Igen var jeg bange for, at den skulle vikle sig ind i noget, så jeg lagde hårdt pres på den. Jeg kunne dog ikke få den væk fra bredden, før den selv vendte ved svinget.
Den massive 124 cm laks på cirka 20 kilo (øverst) er langt fra den eneste fluelaks, som Jørgen har fanget ved Skjern Å – her ser du ham med en af de blanke fra arkivet…
Kæmpelaksen fra Skjern Å udtrættet efter 20 minutter med den lette fluestang
– Til sidst fik jeg den dog tilbage mod landingsstedet efter omtrent 20 minutters fight, hvor den gik frem og tilbage. Nu var tiden kommet til at lande den. Jeg fik trukket den ind til bredden forholdsvis roligt. Så tog jeg telefonen frem, holdt fat i linen med hånden, fik hovedet op på kanten af bredden – tog et billede, smed telefonen i græsset og hoppede så ned i vandet. Herefter tog jeg krogen ud, som sad i en skræmmende lille flig af munden….
– Jeg målte længden på laksen ved at holde stangbunden ned til halen, hvorefter jeg så, hvor næsetippen var på stangen. Øjeblikket efter vendte jeg laksen ud af, hvorefter den slog et slag med halen – og forsvandt i dybet. Det tog mindre end 1 minut, nok snarere nærmere 30 sekunder. Normalt plejer jeg at holde laksen i halen op mod strømmen indtil den svømmer væk, men denne laks kunne selv uden problemer svømme væk med det samme – nok fordi landingen var gået rigtigt hurtigt, og foto sessionen var meget kort.
– Det var skønt at se den svømme væk i fin form, så den forhåbentlig kan tage endnu en tur til Nordatlanten samt måske komme tilbage og sætte ny danmarksrekord. Det var den største laks, jeg har fanget, men hvor stor var den egentlig. For at få aflkaret det tog jeg op til Laksens hus, hvor jeg tænkte, at der nok skulle være et målebånd, og det var der da: Målingen viste 124 cm plus minus et par centimeter på grund af målemetoden.
Nu skylder jeg så kage til Kenny Frost og de venlige samt hjælpsomme mennesker i Laksens Hus. Og jeg nåede – lidt forsinket pighvar workshoppen hos Korsholm.
Fluegrejet som tyvekiloslaksen fra Skjern Å blev fanget på
Stangen var en Shakespeare Oracle Switch stang 11 fod til ca 700 kr og linen var Zpey Flyd synke 2-3. Forfanget var en synke 7 spids på 180 cm lavet af en af de hjælpsomme i Laksens Hus. Den var svejset i begge ender og det holdt- tak for det! Og fluen – hvor let kan det gøres… Det var en rørflue med en stump rød uldgarn, og kroppen var sparet væk. Hertil kom en 5 mm tungstens kugle, og et bundt Flashabou kobber. Denne flue kan bindes på 1 minut.
Faktisk gider jeg normalt ikke binde fluer, så jeg er gået over til simple flashabou fluer – typisk med tungstenskugle for at få den hurtigt ned. Jeg bruger også propeller få at give ekstra liv i det nogen gange lidt langsommere vand. Fluen tager et minut at binde. Billedet viser nok at udseendet ofte er temmelig ligegyldigt…
Hans Bluitgen Høyrup med sin flotte havørred fanget sammen med bedstefar Jørgen, der greb øjeblikket og arrangerede en hurtig fisketur med perfekt timing!.
Den største fiskeoplevelse i 2025 var ikke den største fisk
– Spørgsmålet er så – var det min største fiskeoplevelse? Nej – for den havde jeg med mit barnebarn i foråret: En onsdag i slutningen af marts skulle jeg lige checke, om der var havørreder i åen, hvor jeg fisker i Vestsjælland. Det var et langskud, for der var næsten ikke fanget fisk indtil da i åen. Der gik dog ikke et kvarter, før jeg havde fanget to på målet og en på 50 cm. Og det viste sig, at der var en del fisk flere steder i åen, hvilket er helt usædvanligt.
– Jeg har et barnebarn, Hans, på knap 8 år, som jeg har fisket med fra han var 3. Han har fanget krabber, hornfisk, skaller og aborrer. På kysten har han fanget et par undermålere i starten af marts i år. Han har været med i Skjern med prop og orm og fik lidt skaller. Han synes også, at det var sjovt at prøve min 11 fods switch stang, som han lærte at rullekaste med.
Mange fisk i åen – også med størrelse – her var en enestående mulighed
– Jeg ringede derfor til hans mor og spurgte, om han kunne få fri for de sidste skoletimer, så jeg kunne hente ham med det samme. Det var ok – så jeg hentede Hans ud af klassen og kørte tilbage til åen. Her fik han waders og bombarda rig på og fangede hurtigt en målsørred og var lykkelig.
– Så ville han gerne låne min fluestang, som han rullekastede med, og det lykkedes ham nogle gange at få fluen til den anden bred. Pludselig eksploderede vandet og Hans skulle nu fighte sin første større ørred. Han fik et par rap over fingrene, da ørreden tog et kraftigt udløb, men efterhånden fik han kontrol over den, og jeg var klar med nettet. Havørreden var 58 cm, og Hans dansede med det samme den vildeste krigsdans, så han er nok kroget for livet…
apr 19, 2025 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, LAKS, Nyheder, Trolling efter laks
Hvert forår vandrer Østersøens sild til brakvandsområderne ved den tyske ø Rügen – og i hælene på dem følger store, sølvblanke laks, der kun har en ting i hovedet: Sildegilde. Selv om fiskeriet ikke er lige så godt, som det har været, får du med denne artikel fra 2009 en inspirerende forsmag på, hvilke oplevelser der – hvis du spiller dine kort rigtigt – måske venter blot halvanden times sejlads fra Klintholm Havn på Møn.
AF JENS BURSELL
VINDEN er så småt ved at løje af en anelse, da vi stævner ud fra Klintholm Havn, klokken er syv, men da indblæsningsfladen strækker sig helt fra Rostock, kan vi forvente, at de krappe bølger først begynder at lægge sig ved ti-tiden. – Det har været en kold vinter, så temperaturen er et par grader lavere end på samme tid sidste år, fortæller vores skipper Jan Svenstrup, mens båden hugger godt i bølgerne og kaskader af vand, står ind over kabinen. – Fiskeriet har derfor været svært det sidste stykke tid, men der skal nok komme gang i fiskeriet, når blot det bliver et par grader varmere.
Områderne nordvest for Rügen er ofte en anelse varme end resten af Østersøen, og det er derfor heller ikke tilfældigt, at det er netop her fiskene begynder at samles, når senvinterens kulde afløses af forårets komme.
Jan Svenstrup får sig en VHF-sladder med de andre småbåde i området. Ved at hjælpe hinanden er det nemlig lettere at pejle sig ind på, hvor fiskene befinder sig.
Laksetrolling ved Rügen
Vandtemperaturen er kun 3,5 grader i modsætning til sidste år, hvor de mest hektiske laksekalaser ud for den tyske kyst foregik ved vandtemperaturer på 5-7 grader. – Alligevel har vi dristet os til en forpremiere på fiskeriet, der som forholdene har været i år, kan forventes at toppe i april. Byttefiskene står relativt spredt, men laksene har allerede indfundet sig. Der er langt til land og det skal derfor helst ikke blæse meget mere end 5-7 sekund meter, før der går en del af fornøjelsen fløjten ved fiskeriet. Vi har derfor ventet i flere uger på at vinden skulle løje af, og nu har vi endelig chancen for at komme ud. Dagen før, hvor der for første gang i over en uge var et ordentlig hul i vinden blev der landet en pæn håndfuld laks over ti kilo med den største på 16,5 kilo taget af danskeren
Ole Dahl.
– Det går lidt sløjt i starten af dagen, fortæller Ole over mobilen, men kl. 15.30 falder hugget på et Grizzly Salmon blink med gul ryg, hvid bug og rød bagende. Fisken, der tager blinket 60 fod nede over 40 meter kurven 8-10 sømil NVfor Kap Arkona, lægger hårdt ud med at tage 100 meter line i første udløb, hvorefter den stiller sig blytungt nede ved bunden. Da vi har hevet de andre liner ind, sejler vi op mod fisken for at ændre presset, hvilket da også resulterer i, at jeg får flyttet den lidt. Efter et stykke tid får vi dog sejlet den træt, og efter små tyve minutter kan vi se den massive blankside blinke 10 meter under båden. Kort tid efter løfter min makker – Kenneth Bang den imponerende fisk indenbords. Kenneth har dog også selv fanget en rigtig stor fisk på Rügen her i år. Det skete allerede i februar, hvor han på nogenlunde samme sted og dybde fangede en utrolig flot fisk på 16,3 kilo og 118 centimeter. Denne fisk lod sig overliste af skeblinket Klovnen, der er hvidt med sorte prikker.
Fisken, der næsten tømte spolen med flere hundrede meter line i første udløb, leverede en fantastisk fight, hvor den var fri af vandet flere gange. På det tidspunkt var vandtemperaturen kun 2 grader, og det var – udover et par småtorsk – dagens eneste fisk. Men når den er helt oppe i den kaliber, så er det vel også til at leve med slutter Ole.
En flot trollinglaks ryger i nettet ved Rügen.
Jan Svenstrup – dansk laksetrollingpioner ved Rügen
Jan Svenstrup var i 2007 en af de første danske småbådsfiskere, der tog udfordringen op og tog til Rügen for at få del i det fantastiske laksefiskeri. Først efter tre ture blev de belønnet med den første
danskfangede Rügen laks på 7,3 kilo. – Det var dog først i 2008, at vi fik hul på bylden, beretter Jan idet han firer det første blink ned på downriggeren. – Men herefter gik det slag i slag, godt hjulpet af andre danskere, der havde fået nys om det spændende fiskeri. Og jo flere man er om at finde fiskene og dele sin viden – desto lettere går det med at få lokaliseret fiskene, der kan være svære at finde, hvis man ikke samarbejder med de andre både, pointerer Jan.
Inden længe er alle ni stænger ude, men der kommer til at gå et godt stykke tid, inden er sker noget. Pludselig giver det et solidt ryk i nederste downrigger stang på venstre siden af båden, hvorefter min kammerat – Michael kaster sig over stangen med et tigerspring, mens Jan og jeg lynhurtigt går i gang med at tage nogle af de andre liner ind for at undgå for meget kludder. – Den er vist ikke så stor, råber Michael, mens jeg hjuler som en besat. Jeg når dog kun lige akkurat at hive dipsy diver stangen halvvejs ind, før den anden stang smækker fuldstændig stammen. Båden fortsætter fremad, mens vi lynhurtigt får de andre stænger ind, og da jeg får stangen op ad stangholderen, har fisken stadig fuld fart på sit første udløb.
Der er godt fleks på den bløde downrigger stang, og solide dunk i linen signalerer, at der er lidt mere størrelse på denne fisk. Jeg tager det stille og roligt, så Michael kan nå at få landet sin fisk, inden den anden fisk i dobbelthugget når bådsiden. – Michaels fisk har taget Ismo Magnum blinket i 40 fods dybde, og der er ingen tvivl om, at der har stået to fisk, som har hidset hinanden den op, råber Jan, idet han begynder at gøre klar med nettet. – Når der er dobbelthug er det oftest den nederste agn, der bliver taget først. Skulle der stå en forsmået fisk tilbage, der er gået glip at et godt bytte tilbage i vandet, så passerer den øverste downriggerstang, der fisker lidt længere bagude, nemlig næsten lige forbi snuden på den, mens den stadig er godt gnaven over, at dens befinnede makker snuppede det lokkende måltid for snuden af den.
Et par flotte trollinglaks i båden
Snart er Michaels laks, som vejer knapt fem kilo, sikkert inde i båden, hvorefter jeg stille og roligt lægger lidt mere pres på fisken, for at få den op i overfladen og ind til båden. Da den bryder bølgerne godt 20meter væk, leder den rejste rygfinne tankerne hen på en lille haj, men de sølvblanke blink i de grågrumsede bølger efterlader ingen tvivl om, at det er en fin laks… Få minutter efter kører den sikkert ind over netrammen, hvorefter Jan løfter den gudesmukke fisk op på dækket. Vægten balancerer ved 10 kilo rent, mens vi fulde af betagelse beundrer dens smukke hoved, elegante form og det flotte iridiscerende violette farvespil i de, sølvblanke skæl. Findes der noget bedre end et dobbelthug? Det skulle da lige være et trippelhug…
Da stængerne er klar igen afsøger vi området et par gange og inden længe er der igen bud efter Michals stang med en flot sølvblank havørred på omkring 3,5 kilo. Jo – det kan godt være, at den vilde laksefest ved Rügen ikke for alvor er kommet op i svingninger, men vi er mere end lykkelige med dagens fine fisk, som uden diskussion har været det hele værd. Det bliver ikke sidste gang, vi tager på laksetrolling til Rügen, og det kan kun blive bedre i de kommende uger, når du sidder med dette blad i hånden. Og – skulle der blæse en god aprilvind fra øst gennem længere tid, så kan du glæde dig over ikke at skulle sejle helt så langt. Under disse forhold trækker præcis de samme laks, som i februar-april fanges ved Rügen, nu helt op til de dybe områder sydøst for Møn, hvortil der kun er ganske kort sejlads fra Klintholm Havn.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009. Reglerne er siden da ændret til at man kun må tage en finneklippet laks om dagen.
Få mere inspiration til din laksetrolling i denne video på Fisk & Fris YouTube, hvor den svenske trollingguru Pelle Karlsson deler guldkorn ud.
apr 12, 2025 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
På visse dage guffer ørreder og stallinger nymfer lige under overfladen. Fiskene er hugvillige, men under disse forhold kan det både være svært at placere fluen i hugfeltet, samt vanskeligt at se fisken hugge. Her får du en løsning på begge dele.
AF LARS CHR. BENTSEN, STUDIEFOTO: JENS BURSELL. FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG JENS BURSELL
EN AF DE SVÆRE DISCIPLINER inden for nymfefiskeriet, er det overfladenære nymfefiskeri, hvor fiskene tager de nymfer, der stiger fra bunden for at klække lige inden de når overfladen. Den fouragerende ørred eller stalling kan være svær nok at opdage, idet de ofte kun afslører sig ved svage buler på overfladen. Er fisken først spottet, står man over for den svære opgave at afkode hvad fisken æder – ofte er disse fisk ganske selektive.
Et kig i luften eller i græsset kan afsløre hvilke døgnfluer, der klækker. Men finder man ingen døgnfluer, eller vårfluer for den sags skyld, må man forlade sig på sin viden om hvornår de forskellige insekter klækker. En nøjagtig imitation er dog sjældent nødvendig, men størrelsen er vigtig.
Når fluen er bundet på forfanget og placeret, så den driver frit ned mod fisken, kræver det sin fisker at opdage, hvornår fisken tager fluen. Ind i mellem afslører den sig ved en tydelig bule – andre gange må man forlade sig på en unaturlig bevægelse i forfanget. Alternativt kan man forsyne flueæsken med en lille flok suspender nymfer, en fluetype hvor fluen hænger lige under overfladen i en lille indikator.
Suspendernymfer har eksisteret i nogle år, og har været særligt udbredte i England, hvor de også er opfundet af Paul Proctor. Suspendernymfer er ikke et egentligt mønster, men en fluetype, der kan adapteres til snart sagt alle nymfer. Jeg bruger oftest Pheasant Tail eller Hare’s Ear i forskellige størrelser – typisk fra 12-16.
En dygtig nymfefisker forstår, at variere sit fiskeri efter situationen. Nogle gange skal der en indikator eller tungt belastet flue til. På andre dage er det måske en suspender nymfe,
der redder dagen.
Indbygget polygarn opdrift på suspendernymfen
Suspendernymfen har en indbygget opdrift – eller strikeindikator om man vil. En hvilken som helst nymfe kan bindes som suspender nymfe. Det eneste man skal gøre anderledes er at binde en lille tot polygarn i et stykke tyndt monofil (0,13 mm eller 0,15 mm) og derefter binde nymfen som ellers – blot huske at dele vingekassen/rygskjoldet i to omkring det lille monofilstykke. Suspender’eren kan i princippet laves så lang man ønsker den, men i praksis er 3-5 centimeter maksimum.
Fluen bør af åbenlyse årsager ikke belastes. Der er ikke noget revolutionerende ved fluetypen, men de er sjove at fiske med, og har den store fordel at de gør det svære, overfladenære nymfefiskeri visuelt. For at holde nymfen flydende bør polygarnstotten fedtes grundigt ind med fx Magic Dry fra Tiemco eller lignende produkt – en tyk, geleagtig tørfluegel, der holder længe og binder godt i polygarnet. Mangler man desperat den rigtige flue på fiskedagen, kan man, hvis man har forsynet fiskevesten med en lille rulle polygarn, hurtigt konvertere en hvilken som helst nymfe til en suspender.
Bind en lille tot polygarn i et stykke forfang, som med en blodknude bindes fast rundt om krogen lige bag fluens hoved Fordelen ved suspenderen frem or at fiske med strikeindikator er, at man i langt højere grad fikserer hvilken dybde fluen fisker i, hvilket er sværere med en strikeindikator. Ydermere er det langt hurtigere at binde fluen på, når den sidder klar med suspenderen i boksen. Den lille garntot yder ikke meget luftmodstand, og dermed kan fluen kastes med et almindeligt tørflueforfang, hvilket kan være en udfordring, hvis der ud over flue også sidder en stor strikeindikator.
Suspendernymfer af Pheasant Tail og Hare’s Ear
Fisker du i nogle af de fine, danske vandløb med gode insektklækninger, så bør du gøre dig selv den tjeneste at binde nogle stykker – der skal ikke mange til. Pheasant Tail og Hare’s Ear i str. 12-16 er nok til at man kan klare langt de fleste situationer, og det er et virkelig underholdende fiskeri. Ind i mellem kan man vantro stirre på overfladen, hvor den lille garntot pludselig forsvandt uden fisken overhovedet afslørede sig.
Især i klare vande kan fiskene blive meget fokuseret på bestemte fødetyper. Er dette fødeemne nymfer der driver lige under vandoverfladen kan en suspender nymfe være sagen.
apr 10, 2025 | Artikler, LAKS, Madopskrifter, Nyheder
Dampet laks med spinat og sauce hollandaise er ikke en ny og moderne ret. Til gengæld er det en klassisk ret der stadig holder hele vejen – også den dag i dag.
AF JESPER LARSEN
DEN STORE LAKSEFISKER er jeg ikke… – Endnu! Men jeg misunder trollingfiskernes imponerende sølvtrofæer og de dygtige fluefiskere, der med graciøse bevægelser formår at lægge fluen perfekt ud i det krystalklare vand. Jeg misunder dem, for de hæsblæsende fights hvor laksefiskerne med to-håndsstangen flekset fuldt i bund, må løbe fisken op, når den stikker af nedstrøms. Og så misunder jeg dem for laksen. En vildlaks smager fantastisk. Dens farve er bestemt af føden og dens duft og smag fortæller en historie om en lang vandring, hvor dens opportunistiske natur har bidraget til dens forskellighed.
For de fleste er laksen blevet en ordinær konsumfisk. Men går vi bare 50 år tilbage var laksen det ypperste, helt deroppe med søtungen og pighvarren. Det var dengang hvor alle laks var vildlaks, og dengang hvor fiskepresset og landbruget næsten fik udryddet den danske laks. Sådan er det heldigvis ikke mere og nu er chancen der igen for den dygtige.
Dampet laks på den klassiske måde
Denne ret kunne godt have været å menukortet på den fineste restaurant i byen tilbage i 1959 Det er den ikke mere, men den smager stadig ligeså godt! Laks og havørred adskiller sig smagsmæssigt ikke synderligt fra hinanden, men de vilde fisk smager individuelt forskelligt, derfor kan både laks og havørred adskiller sig smagsmæssigt ikke synderligt fra hinanden, men de vilde fisk smager individuelt forskelligt, derfor kan både laks og ørred bruges til denne opskrift.
Opskrift på dampet laks til 4 personer:
Laksen:
4 bøffer af ca. 180 gram laksefilet (Havørred kan også benyttes)
Salt, peber og dild
Dampelage:
1 dl fiskefond
1 dl vin
1 gulerod
Lidt lauerbærblade
Dildkviste
Til denne øvelse skal der helst bruges en fiskekedel. Ellers kan man bruge et fad og et tætsluttende låg af folie. Tag risten op af kedlen og smør risten med lidt smør. Laksen krydres med salt og peber og lægges på risten. Hæld dampelagen i gryden og kog den op. Sæt risten med fisken ned og læg låget på. Laksen skal dampe 10-15 minutter. Imens laves saucen.
Hjemmelavet sauce hollandaise er en del mere besværligt en Knorrs version, men smagen er også en helt helt anden! Jesper Hansen serverer dampet laks med spinat, hjemmelavet hollandaise og pommes frites. Velbekomme!
Sauce Hollandaise:
6 pasteuriserede æggeblommer
300 g klaret, smeltet smør
1 dl lage
Salt
Start med at lave lagen:
2 dl hvidvin
1 dl hvidvinseddike
2 skalotteløg
Forskellige kviste af krydderurter
Alle ingredienserne koges sammen og lagen reduceres til ca. halvdelen. Lagen kan laves i god tid før den skal bruges. Jeg plejer at koge en ordentlig omgang, en dag hvor jeg alligevel har nogle krydderurter. Så hælder jeg den på et sylteglas eller i en bøtte, den kan næsten holde sig for evigt, og smager bare bedre med tiden. Hæld de pasteuriserede æggeblommer op i en tykbundet gryde med god varmefordeling og tilsæt lidt salt. Pisk æggeblommerne seje med et piskeris, på den måde stabiliseres æggeblommerne, så de kan optage mere smør uden at skille. Sørg for at det klarede smør er smeltet, men ikke har en temperatur over 82 grader.
I en kasserolle koges lagen op og tilsættes æggeblommerne under kraftig piskning. Sæt den tykbundede gryde over varmen på svagt blus, og varm den op under stadig intensiv piskning. Det her skal gøre ondt ellers bliver det ikke godt! I takt med at massen bliver varmere, tyknes den. Vær forsigtig, da massen ikke på noget tidspunkt må blive over 82 grader, da den så vil skille. Når massen har opnået en fin tyk konsistens, tages gryden af varmen og under stadig omrøring
tilsættes smørret nu lidt efter lidt. Bliver saucen for tyk kan man tilsætte lidt af dampelagen fra laksen. Smag til sidst saucen til med peber, lidt paprika og måske lidt citron hvis den er blevet for fed.
Dampet spinat:
½ kilo vasket spinat
Lidt smør
Salt
Peber
Muskatnød
En tykbundet gryde varmes godt op og spinat og smør tilsættes. Spinaten er hurtigt færdig og krydres med salt, peber og lidt muskatnød. Velbekomme!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2009.
apr 8, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Nyheder
Beis fluen er Poul Lauridsens favorit til det tidlige forårsfiskeri efter springerlaks i Skjern og Varde Å.
Når lærkerne synger højt på himlen og spirende grønne knopper titter frem overalt på træerne er en tur til åen den fuldendte fiskeoplevelse – især hvis en bomstærk, sølvblank storlaks napper fluen og tonser af sted i et ustoppeligt udløb. Her får du Poul Lauridsens bedste tips til, hvordan du selv realiserer drømmen om en springerlaks i foråret.
AF JENS BURSELL
POUL LAURIDSEN fra Tarm har i perioder fanget flere laks en de fleste kan drømme om. Men hans familie har også fisket laks i Skjern- og Varde Å i generationer, så det der med at narre de sølvblanke kommer ikke fra fremmede. Lige siden han kunne gå, har han været med sin far ved åen, hvilket selvsagt giver et lokalkendskab og fornemmelse for fiskeriet, der er second to none.
Poul Lauridsen har fanget masser af danske laks på flue, men en af hans største er uden tvivl denne flotte 12,9 kilos fisk fra Skjern Å. Fisken blev fanget d. 15. april 2008.
Sådan fanger du de tidlige springer forårslaks
Springerlaks kan der være lidt længere imellem, end de fisk der trækker op senere på sæsonen, men chancen for en af de rigtig store er større her i april og maj, fortæller Poul Lauridsen, der over de sidste 10 år har landet et utal af laks i Skjern og Varde Å.
– Jeg fisker tungere liner end de fleste, fortsætter han, men efterhånden er der flere og flere, der er begyndt at sadle om fra flydende og intermediate – til de tunge skyts. Min favoritstang til det tidlige forårsfiskeri i Skjern er en 13,7 fods Guideline La Cie, med et Rio Kit set med fire hoveder. Til de lidt lettere liner bruger jeg en 13 fods Guideline LPX’er. og i Varde- og Vorgod Å er det især min 11,6 fods Loop Opti Coast, der lander fiskene.
Normalt starter jeg sæsonen med en synke 8 line, og er det ikke nok, bruger jeg et 8 fods polyforfang. For mit vedkommende er det slut med at fiske med flydeline i det tidlige forår. Det er sjovt, fordi man oplever fisken stige til fluen, men det er ikke nær så effektivt som de tunge synkeliner. Jeg vil helt ned og skrabe bunden, for at få fluen præsenteret for flest mulige fisk.
Fisker du hen over 10 laks, vil der kun være en af dem, der reagerer på en højt fisket flue. Affisker du derimod helt nede over bunden – hele tiden, så er der markant større chance for, at en af dem hugger fluen. Om foråret fisker jeg aldrig lettere end synke 3 – og det er lige meget, om det er i Skjern-, Vorgod- eller Varde Å.
Fisk dybt og hurtigt efter springerlaksen
– Der skal altså fiskes dybt, og ofte er det en hurtig indtagning, der skal til for at udløse hugget, pointerer Poul. – Pladserne affisker jeg hurtigt, og hvis ikke der er hug første eller anden gang, fluen passerer laksens hvileplads, så skynder jeg mig hurtigt videre til den næste standplads. Måske kan det være, at laksen er til noget om et par timer, men så kommer jeg bare igen og gør et nyt forsøg.
Denne teknik virker bare. Jeg forsøger altid at fiske så varieret som muligt, og kaster gerne fra flere forskellige vinkler over den samme standplads. Først lægger jeg et normalt kast, hvor fluen svinger nedstrøms med moderat hastighed. Men hvis ikke fisken hugger, så går jeg ofte 10 skridt nedstrøms efter kastet er lagt, så fluen kommer helt ned over bunden, hvorefter jeg tager fluen ind i med ekspresfart.
Mogens Thomassen er en af dem for hvem drømmen om en springer laks gik i opfyldelse 16. maj 2008.
Fluevalget til forårslaks
– Fluevalget er ikke så svært, for jeg bruger ikke så mange fluer, griner Poul. – Min favorit er helt klart Beis fluen, der med sine brune og gullige nuancer er rigtig god til det tidlige laksefiskeri i åen. Polarræv er en af de vigtigste materialer på fluen, som jeg normalt fisker med conehead eller Mørrumstube.
Det bedste laksevejr om foråret
– Vejret er alfa og omega, understreger Poul. – Min far sagde altid, at han ville smide alt, hvad han havde i hænderne, når vinden skifter fra fire dage med østenvind til en god sydvestlig vind. Så vil laksen – og så er det bare om at komme til åen. Et godt eksempel var en augustdag sidste år. Jeg gad egentlig ikke at fiske og gik i haven, da jeg mærkede, at vinden slog om fra øst til sydvest. Og så kan det nok være jeg tænkte – nej fanme nej. Jeg tager sgu stangen og suser af sted til åen: På blot syv kvarter napper jeg tre nystegne laks med lus på 82, 75 og 68 centimeter. – Polle, sagde jeg til mig selv. – Det var sgu helt rigtigt det her. Og det kan man godt give ham ret i… De øvrige fiskere var gået hjem lige inden vinden slog om, og havde blanket totalt. Det var de eneste fisk, der blev landet den søndag.
Hvor er der bedst til laks om foråret?
– De bedste stræk til springer laks er ofte de samme år efter år, forklarer Poul. – På Skjern Å er det ofte Borris strækket, der giver flest fisk om foråret, mens det på Varde Å ofte er stykket fra Golfbanen over Hvide Banke til Vesterbæk Y’et, der giver flest fisk. Ofte er der gode hvilepladser 8-10 meter opstrøms broerne, hvor fiskene som regel står helt inde under land i en times tid eller to, inden de svømmer videre.
Varde Å kan forventes at være velbesøgt på premiere dagen, hvilket ikke kan undre, eftersom der blev landet over 20 laks på premieren sidste år. Jeg gør derfor ofte det, at jeg tager til Skjern Å de første dage i sæsonen, hvorefter jeg fisker de næste par dage i Varde Å, når det er til at komme til for mennesker, slutter Poul Lauridsen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr. 3/2009
mar 7, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS
Før du går i gang med at binde riffling hitch tube-fluer, kan det være en god idé at lave et specialværktøj til at lave et hul i undersiden af tuben – nemlig en nål monteret på en lighter.
AF JESPER FOHRMANN, FISHMADMAN
Når du skal lave fluer til riffling hitch, skate & wake-fluer, kan man ultra simpelt lave et super smart værktøj – en idé jeg fandt på en mørk vinteraften, hvor jeg var træt af at brænde mine fingre under fluebindingsprocessen.
Sådan smelter du hul i rør på riffling hitch flue:
Tape en nål fast til din lighter: En almindelig synål tapes fast til lighteren, hvilket gør det muligt at opvarme nålen med én hånd, mens røret holdes stabilt med den anden. Dette gør processen mere effektiv og kontrolleret.
Pas på med at overophede nålen: Undgå at overophede nålen, så den bliver rødglødende, da dette kan få plasttuben til at smelte ukontrolleret. I stedet bør du opvarme nålen moderat og forsigtigt lave hullet – uden at brænde fingrene. Hvis nødvendigt, kan du altid gå tilbage og forstørre hullet senere.
Rens hullet til forfanget: Når du er færdig, skal du hurtigt fjerne nålen. Dette hjælper med at fjerne overskydende materiale, der kan tilstoppe hullet. Du kan muligvis være nødt til at gentage processen et par gange for at opnå et rent og jævnt hul.
Se video med hvordan man gør hos Fishmadman her.
feb 8, 2025 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Artiklens forfatter Peter fisker med en 15 kilos laks taget på spinflue til venstre – og i vandet ses Curt Johanson.
Gennem 85 år har man afholdt premiere ved den sydsvenske Mørrumså, og her i 2025 sker det den 1. marts. Det skal fejres med en historisk tur langs med de traditionsrige pools – med masser af gode minder.
AF PETER FISKER
Tænk, hvad der har været af smil og tårer fra voksne mænd, som enten jublede over fangsten eller faldt stortudende på knæ, når laksen – som det ofte sker her – vandt kampen. Har du endnu ikke oplevet områdets fiskeri, bør du prøve. Her vil jeg forsøge at inspirere dig lidt og beskrive stemningen. Fangster samt antal fisk er sekundært i denne fortællin
30 år med laksefiskeri ved Mørrum
I over 30 år er jeg kommet til Mørrum, jeg har mødt en masse dejlige mennesker. Nogle er blevet til venner, andre bekendte og så er der da også lystfiskere, som jeg aldrig skænker en tanke.
På min tur down memory lane ved den ikoniske å, skal jeg mindes storfangere – legender og ganske almindelige fiskere. Alle nogen jeg har lært at kende ved Mørrumsåens magiske vand. Jeg stopper op ved de kendte pools, genopfrisker mine minder samt fortæller om mennesker, jeg mødte og som alle har bidraget med viden, dedikation og vindunderlige lystfiskerhistorier.
At fiske i Mørrum er så meget andet end at fange. Min bedste fiskeven Boye K. Petersen siger altid – en god fisketur måles ikke i kg og cm. Det er en totaloplevelse. Han er om nogen ramt af Mørrum’s bacillen og har kommet ved Mørrum siden starten af 90´erne. Sammen skal vi til Mørrum mindst to gange i år. Vi skal fiske til premieren og en uge i maj. Og lur mig, om vi ikke lige tager nogle dage i september.
Endnu en nervepirrende fight er i gang ved den ikoniske Mørrumså.
Besat af laksefiskeriet i Mørrum
Det er umuligt at forklare, hvad det er, der trækker ved Mørrum – udover, at jeg med et – absolut ikke fyldestgørende ord – kan forsøge, nemlig besættelse. At være ved åen i det sydsvenske er blevet et must for os. Vi fisker, vi snakker, vi nørder og vi slapper af. Vi er begge mættet af held og gode fangster gennem et langt lystfiskerliv, så jeg gentager lige – vi måler ikke kvaliteten af vores fisketure i kg og cm, vi måler det i kvalitetstid.
Som sagt – denne historie er min fortolkning af åens personligheder. Det er alle nogen, jeg har mødt, talt med og lært af – nogle blev venner, andre bekendte, men fælles er det dog, at vi elsker alle de 32 pools, som udgør det traditionelle Mørrum Kronolax fiskeri.
Laksens Hus til premieren.
Kronolax ved Mørrum
Min pilgrimstur langs med Mørrumsåen starter ved mødestedet og Kronolax’s kontor, butik, kortsalgssted, samlingspunkt og museum – nemlig Laksens hus.
Fiskemesteren Curt Johansson var chef for hele området i perioden 1983 – 1995, ja, der er ”n” i enden af titlen – Fiskemesteren, Curt – og før ham hans far, som var en af folkene bag det nuværende koncept. Det blev oprindeligt struktureret i 1941. Derfra er der kun ændret og tilslebet ganske få gange indtil nu. Det nuværende Laksens blev indviet den 10. maj i 1992, som ”dåbsdagen” for det eventyr som Kronolax fiske har været og til dels stadig er.
Laksens Hus har siden været samlingspunktet for tusindvis og atter tusindvis af håbefulde lystfiskere samt nysgerrige tilskuere og turister. Det er i min optik uden tvivl det sted i verden, hvor lystfiskeriet har haft den bedste branding. Sikkert også fordi, at grejfirmaet ABU har hovedsæde i Svängsta og deres blad ”Nap og Nyt”, har omtalt fiskeriet i Mørrumsåen utallige gange gennem bladets 80-årige udgivelse.
Curt Johansson, som i dag lever en stille pensionisttilværelse, bor stadig i Mørrum. Han har siden barnsben været lystfisker, og mange gange har jeg mødt denne venlige, men også bestemte mand, der i sin tid som pladschef gjorde meget ud af at indføre regler – og altså regler, som nidkært blev kontrolleret. Dengang blev man kontrolleret, og det grej man benyttede blev tjekket. Og ve den, som forsøgte sig med ulovlige metoder, for straffen var inddragelse af kort og karantæne. For nogle ville det være en næsten ubærlig straf. Tænk at skulle stoppe sit fiskeri efter måneders forberedelse, fordi man enten havde overset en regel – eller fordi man i frustrationen over, at de ”fordømte laks” ikke ville bide på, lige havde forsøgt sig med et diskret – ryk – lige da laksen viste sig i overfladen.
Den originale Pool 1 ved Mørrum
Når man står på pladsen foran Laksens Hus, befinder man sig ved åens Pool 1, som er midtpunktet af hele det originale Mørrumfiskeri. Går man til venstre og følger broen ud over åen, kan man opstrøms se Kongsfossen, som er åens længste og største foss. Vender man blikket nedstrøms ses så pool 1. For at visualisere opdelingen er de første 16 pool`s nedstrøms Kongsfossen og de resterende pools 17-32 opstrøms.
Pool 1 er et naturligt mødested for mange af åens fiskere. Fra østsiden kan man via en gangbro gå ud til de to øer – Whisky Island og Cognac Island. Her sidder fiskerne i venteposition og afventer, at de, som allerede fisker i pool 1, kommer gennem fiskevandet, så næste fisker kan indtage fiskepladsen.
Særligt når maj-laksen stiger ind i åen er fisketrykket stigende, og det er ikke unormalt, at der befinder sig omkring 8-10 fiskere i venteposition på øerne, mens tre fiskere gennemfisker poolen. Fiskeriet foregår glidende, typisk ved at man tager et kast, går et par skridt, og fremdeles. Så når en fisker har fisket ned til Cognac Island og går op, gør næste mand sig klar.
Karl-Heinz Kleine med dagens fangst fra Mørrum.
Karl Heinz Kleine – prototypen på en fluefisker
På Vest siden af Pool 1 er der kun få, der vader ud og fisker. Stenen uden for den store pilebusk kaldes ”Kleine-stenen”, for på denne sten stod Karl-Heinz Kleine, der var ulasteligt klædt med læderkasketten, den rød/sorte halsklud, vesten, den røde skjorte og så sine waders. Blandt Mørrumsfiskerne var Kleine en ener. Han har boet i Mørrum i mange år, var oprindelig tysker og derfor tilflytter, som i øvrigt flere af mine venner – udelukkende for at bo ved åen.
Mine første møder med Karl-Heinz Kleine er tilbage til midt 90erne. Særligt husker jeg, når han førte sine ”kunder” rundt til diverse hotspots. Kleine havde nemlig en mindre bibeskæftigelse med at arrangere og guide lystfiskere – primært fra Tyskland. Især var han glad for at placere de, som han var guide for, nær ved betonvæggen i pool 4, og så selv stå på jernbanebroen oven over med polaroidbriller for at spotte, hvor laksen stod, hvorefter han så dirigerede lystfiskeren til de rette kast. Jeg siger ikke – slet ikke – at det var snyd, men tilstår, at jeg synes det var spøjst. Set-uppet var ofte et samtaleemne ved åen.
Karl-Heinz Kleine døde for år siden og har, som det er skik i Mørrum, når en ”af de store går bort” fået en mindebænk ved åens bred.
Bornholmske Torben Hansen med en flot spinfluelaks fra Mørrum.
Efter laks med spinflue i Mørrums Pool 2
Nogle af mine bedste venner i Mørrum er bornholmerne. De er altid glade og optimistiske samt noget så sjældent som spin-fluefiskere. Dem finder man altid i Pool 2 om aftenen i maj.
For få år siden var fiskeriet i Pool 2 forbeholdt spin og spinflue. Kort fortalt er spin-fluefiskeriet bare, at man benytter traditionelt spinnegrej, og for enden af linen, har man så et rig, der består af synk, og en line på et par meter, hvorpå fluen bindes i enden.
Det lyder let og enkelt, men som alle andre former for lyst/sportsfiskeri, er denne metode, som i øvrigt netop er opfundet i Mørrum, gennem tiderne naturligvis blevet forfinet. De fluer, der benyttes, er bundet lidt anderledes, end de som bruges på fluestængerne. Ikke mindst hastigheden på fluens bevægelser, er en vigtig parameter for, at dette meget effektive fiskeri, kan blive optimalt.
Bornholmerne består af grundstammen Torben Hansen, Simon Rømer og Jacob Blom. Hertil kommer nogle af deres venner, så det forstås, at når Bornholmerne er i Mørrum, så er der liv i Pool 2.
Torben, Simon og Jacob har sammen mange laks på samvittigheden. De er dygtige og har virkelig nørdet med spinflue metoden. Sammen har de udviklet deres helt eget system til at belaste fluerne på, og at intet overlades til tilfældighederne, er man ikke i tvivl om, når man står mellem disse gutter. Fluevalget er også blevet en videnskab for de tre; nuancer i farverne, hvornår på dagen de forskellige fluer benyttes og lignende. Alt det gør, at fangsterne sjældent udebliver. Dog skal det tilføjes, at de også passer deres fiskevand, for tæller man timerne, de er ved åen, så skal der stadig foretages tusindvis af kast, før én af de smukke laks tager fluen.
Når de ikke er ved åen går meget tid med at forfine, rense grej og hygge på campingpladsen ved Åkrogen – og ingen kan som Simon Rømer skille og rense et multiplikatorhjul.
En tysker i fight med en af Mørrums flotte laks – og til højre Henrik Madsen med en flot laks.
Grünwalds hood – Pool 7
Jan Grünwald er forfatteren til bl.a. bogen ”Laks” – og han er danskernes grand old mand ved Mørrum. Men hvem er egentlig Jan Grünwald? Forfatteren, fotografen, laksefiskeren?
Nakken, kælenavnet for det vanvittigt smukke stemlignede fald lige i midten af Pool 7, samt ned i det hidsige strøm i Pool 8 på den øster side af åen, var Jan Grünwalds legeplads. Det var en velvalgt plads, når man ser på de maleriske scener, området er så begunstiget af, men dæleme ikke det letteste sted at fighte fisk på. Mange har gennem tiderne lige skullet prøve et kast ud i det smukke vand, hvor efter laksen hugger og en næsten umulig fight, for de som ikke kender pladsen, begynder. Laksen fører på point allerede fra starten, og får man landet en fisk her, så må det betragtes som et stort trofæ.
Jan havde desuden en anden evne. Han forstod at fiske direkte under de ellers meget generende træer opstrøms pool 7 på østsiden, der med store og lavt hængende grene ud over vandet, gjorde fiskeriet yderst vanskeligt. Så her – under træerne – kunne man finde Grünwalderen fiske, især i middagsstunden, hvor andre fiskere typisk var til frokost eller gået fra åen for at holde en velfortjent pause.
Jan er det hele, men nok mest – laksefisker. Ingen kan vel rigtig huske hvornår Grünwalderen startede med at laksefiske i Mørrumsåen, men i mange mange år var han en af eliten, ikke kun af navn, slet ikke, men primær af gavn. Grünwald, Erik Erlandsson, Michael Frödin, Lars Terkildsen, Ulf Siil og ikke mindst Kent Håkansson, var dem ”man” gerne ville møde. De var – og er – hver især gode ambassadører for området,
Jan Grünwald, som jo gjorde lystfiskeriet til sin levevej, skrev bøger hvoraf flere er blevet til bestsellers – bl.a. LAKS et digert værk på 380 velskrevne sider, krydret med gode aktive billeder og tydelige forklaringer på hvad og hvorfor en metode, der bare er at foretrække frem for en anden.
Jan Grünwald havde gennem mange år en fast lørdagsside i Politikken. Her formåede han uge efter uge, at fortælle levende og nyt om alt fra fladfiskeri på Sundet til Laksefiskeri i Mørrum. Artiklerne havde mange læsere, for husk at tiden var uden internettet så informationerne, fik man fra månedsbladene og artiklerne i dagpressen eller magasiner.
Uagtet, at Jan Grünwald nærmest havde fri adgang til alt af Skandinaviens og de Britiske øers bedste laksefiskevand, så står netop Mørrum’s te-brune fiskevand klart for ham, som en første prioritet. Han kan om nogen fortælle om de vanskelige laks, der vandrer ind i åen i maj. Og om fighter og mistede fisk, tænk…
Vi er stadig nogen, som bare aldrig bliver kureret for den ”satans” sygdom – Mørrumsbacillen.
Børge Munk Jensen
Pool 13 – Munkens favorit
Børge Munk Jensen – globetrotteren, den snu journalist, Berlingskes mand på stedet. Børge Munk Jensen – CIM eller bare Munken var en både fræk, snu og interessant personlighed. Jeg har mange nætter siddet og ikke bare lyttet, nej blevet underholdt, når Munken sad på Kongestolen i ABU hytten på Ekebergsvägen ned mod Mørrumsåen, lidt nord Mørrum by. For når Munken fortalte, var det med store armbevægelser.
Mit første møde med Munken, var netop på en af fiskebroerne i Pool 13. Jeg kom gående fra Pumpestationen op langs åen. På en af broerne ser jeg en ældre mand, som med nogen besvær forsøger at dreje sig, for at komme ind. ”Hej, Du hjælp mig lige”, råbte Munken. ”Jeg kan fandeme ikke få de gamle ben til at makke ret”… Den sætning blev startskuddet til et årelangt venskab. Munken fyldte godt i et rum, hans fortællinger var drabelige og som Jyde mente jeg, man skulle trække lidt fra, når det blev FOR vildt.
Eksempelvis da fortællingen var, at han nær havde fået armen bidt af en haj. Metaforene om hvordan blodet farvede båd og vand rødt, mens hajen bare frådende kastede sig rundt var…utrolig. Eller hvad med den om fighten med sværdfisken, som tog 24 timer. Anekdoterne om de mange laks i Namsen og alle de mange Verdensrekorder, linetykkelses rekorder osv. Men lige så store armbevægelser var, ligeså nærværende kunne han være – faktisk næsten, som en slag bedstefar.
Munken var altid på farten, og som den første dansker overhovedet arrangerede han fiskerejser bogstaveligt talt Jorden rundt. Eksempelvis ture til Grønland, Afrika, Sydafrika, De Kanariske øer og naturligvis til hans elskede norske Namsen, hvor han i over 50 år arrangerede fisketure, som alle kunne – mod betaling naturligvis – tilmelde sig. Men – han arrangerede også til Mørrum, både med fiskeri i Kronolax`s fiskevand og på ABU strækket. Det var de såkaldte ”Drømmerejser”
Mange af disse historier var, som sagt både drabelige og utrolige – men jeg fik syn for sagen, da jeg senere overtog en del af hans artikler i kufferter og kasser, som dermed blev mit vidne om et fantastisk lystfiskerliv, dette gør bare, at min respekt for Børge Munk Jensen er kæmpe stor.
Munken er stadig repræsenteret i Guinness rekordbog, som den journalist der har været aktiv i flest år. Omkring 35 gange var Munken til premiere ved Mørrumsåen, altid boede han der, og følget på Hotel Valhalla og fiskeriet foregik for det meste med spin. Særligt havde Munken kærlighed til det tidlige forårsfiskeri, og så fik han jo også oprettet de ikoniske Drømmerejser til ABU hytten. Det var en konkurrence, hvor særligt heldige eller dygtige lystfiskere, fik et ophold med alt betalt i ABU hytten. Og for de mange, der har været på sådan en tur, blev det en oplevelse for livet.
Janne Nielsson ved Pool 15/16
Janne og hans Kone Eleonore havde værelses udlejning til lystfiskere i deres hjem på Glasvägan. Her boede dedikerede lystfiskere hele sæsonen igennem. Eleonore styrede udlejningen og rengøringen, og Janne skaffede nye ”kunder” langs åen. Det var også sådan, at jeg kom ind i varmen, hos disse flinke og gæstfrie mennesker.
Det sted jeg havde lejet var desværre overbooket, så jeg stod pludselig uden noget sted at overnatte, men så kom Janne. Han havde hørt, at jeg manglede husly og tilbød mig et værelse. Siden boede jeg primært på Glasvägan, når jeg var i Mørrum.
Janne Nielsson, var en guttermand. Han var optimist, når vi andre klagede over, at laksen endnu ikke var kommet, så var svaret altid… ”jo jo, men de går rakt igennom”. Det var umuligt at overbevise Janne om, at der i perioder, bare ikke var fisk i åen.
Janne var her og der – og alle vegne, men mine bedste minder om hans erfaringer var, når han var på udkig. På udkig efter når årets første laks, skulle komme op i åen. Så var Janne i sit es. Ved de nederste pools – 15 og 16 – stod han med blikket rettet, mod unormale krusninger eller fisk der viste sig i overfladen. Klar med fluestangen, så de første kast og den første præsentation af en flue – den var ofte Jannes.
Hans storhedstid varede i mange år. De første år boede familien i Malmø, og de havde så deres Campingvogn, stående sæsonen igennem på campingpladsen ved Forshaga. Senere flyttede de også til Mørrum og ind i huset på Glasvägan.
Jeg ved ikke, hvor mange laks Janne har fanget i Mørrumsåen, men vi taler om rigtig mange, store stærke fisk, og et par gange endda ”Årets fisk ”– altså sæsonens største laks fanget enten flue eller spin.
På værelserne og i fællesrummet hos Janne, var der billeder af mange af fangster og naturligvis også af Janne og hans søns fangster. Særligt husker jeg et billede med Janne og hans søn, hvor de stolt viser dagens fangst; på cyklen mellem dem hænger tre laks. Denne ene dag i maj fangede Janne og hans søn hele fem blanklaks.
Janne var indbegrebet af hjælpsomhed, tit når jeg skulle skrive en artikel til fx Fisk og Fri, havde jeg venner med til Mørrum. Venner som ikke havde prøvet fiskeriet Mørrumsåen før.
Janne overtog guidningen af disse debutanter og hans største ønske var hver gang – bare de nu kan fange en af åens kæmper.
Når jeg taler med vennerne om tiden, som var 10 – 15 år tilbage, så er det Janne de fremhæver. Janne og den viden samt hjælpsomhed, han altid med stor dedikation, delte ud af. Og så det at langt de fleste spørgsmål, der blev stillet til Janne, blev besvaret med – ”javist” …
Så, når jeg ankommer til Mørrum, er et af ritualerne, at skal jeg forbi mindebænken ved Pool 16 og derefter Jannes gravsted, hvor denne kæmpe og gode ven, nu hviler med udsigt over Pool 1 og 2. Æret være Jannes minde.
Pool 18 – mindet om Jens Ploug Hansen
Jens Ploug Hansen var her, der og alle vegne, han var dog ikke, hvad jeg vil forbinde med en Mørrum’s entusiast. Men Jens havde næse for, hvor der skete noget, og hvor der var penge at tjene på en artikel.
Så derfor var han jævnligt ved åen – og gerne Pool 18. Hans ligefremme måde, at tale med lystfiskerne på gjorde, at han mange gange var først med historier om, hvordan fiskeriet i Mørrum gik. Det var jo som nævnt en anden tid. I dag er nyhederne om fangster på nettet få minutter efter fisken er nettet, hvilket ses på fiskertrykket i dag. Det stiger eksplosivt i dagene efter første blanklaks er fanget.
Uden at virke alt for konservativ, var der en charme i at komme til Mørrum – typisk for mit vedkomne omkring 11. maj. At være ved åen og fornemme spændingen om, hvornår kommer de… blank laksene….
Hele området summede af liv, intensitet og forventning. Det oplever man desværre ikke så meget længere.
Jens var formidleren. Jeg har ikke indtryk af, at han selv var den guds benådede lystfisker, men skrive – det kunne han. Og det siges at han havde Europas største arkiv med fiskebilleder, og altså igen – husk det var ikke på telefoner og digitale enheder, det var dias og papirbilleder. Så når landroveren var i området var ingen i tvivl; lystfiskervagabonden var på jagt efter en drabelig historie.
At Jens Ploug var produktiv, behøver man bare at kigge på udbuddet af lekture om lystfiskeri i 80erne og 90erne for at indse. Jens Ploug skrev og fotograferede med arme og ben og stilen i hans fortællinger greb læseren, så han var en kæmpe ambassadør for lystfiskeriet i en periode på vel 25 år.
Lars Terkildsen
Pool 32 – Lars Terkildsen – forretningsmanden
Jeg springer ud i det. Første gang jeg mødte Lars Terkildsen var i Rosendala engang i starten af 90´erne. Min gode ven og fiskekammerat Michael Sørensen og jeg var på vores årlige tur til Mørrum. Vi havde til denne tur brugt vinteren til at aptere vores nyerhvervede Kunnan klinge, således, at ”kæppen” på 16 fod, kunne bruges i Mørrum. Den var tung som et ondt år og stiv som et kosteskaft, men vi var glade og tilfredse.
Vi sad så på skrænten ned mod åen i Pool 32. En ”tosse” stod på ”vores plads”. Der var en lystfisker med betydeligt mere teknik og meget bedre grej end os. Han stod cirka fem meter ude i åen, og med lange samt smukt udførte kast susede fluen ud igen og igen – præcist placeret på laksens standplads. Bare lyden af kastet var fantastisk, for her dybt nede i ådalen blev selv de mindste lyde forstærket. Og den energi Lars fik overført fra linen, ind i stangen for så igen at blive overført til udkastet – ja, den lyd elsker jeg. Ikke én eneste bevægelse var ukontrolleret, men vi to unge bonderøve fra det vestjyske sad højlydt og kommenterede fiskeren. Ord som blærerøv, svensker og ”om han var groet fast” ytrede vi nok lidt for højt. Efter et par kast trak fiskeren hårdt i stangen – fluen blev flået ud af vandet og sekundet efter grebet i luften. Smask – lige i hånden. Så vendte han sig om og på klingende dansk sagde han smilende ”så er det jeres tur – drenge”. Om vi var flove…
Det var Lars Terkildsen, endnu en tilflytter, men Lars var som overskriften også forretningsmanden og ejer af butikken All Fly, som senere blev til Fiskeshopen, der var et sted alle kom – ALLE. For udover, at der var diverse grej, så var det også stedet, hvor alle informationer om fiskeriet, prognoserne og sladderen florerede. Butikken har levet en omtumlet tilværelse. Den første placering var ved Røgeriet i Pool 17, og derefter inde i byen på samme sted, hvor et af pizzeriaerne nu ligger. Nu er den endelig placering i hjertet – nemlig i Laksenshus.
Vores første besøg var inde i byen, hvor alle kvadratcentimeter var fyldt med grej – en hule, hvor alle ens drømme om grej var. Vi var meget imponeret. At Lars Terkildsen så også var en af åens kendte, gjorde jo ikke oplevelsen mindre. Særligt husker jeg skuffe nr. 2 i disken, for når Lars stod bag disken kunne han lige ”finde på” at trække den famøse skuffe ud, hvorefter en kæmpe samling af medajler for fangst af trofæfisk i Mørrumsåen blev fremvist…
Lars og hans hund – en stor godmodig berner sennen, ses dagligt når runden om åen, ved hjælp af broerne ved jernbanen og ved Kongsfossen, skal gennemføres. Ligeledes er det næsten sikkert, som ammen i kirken, at skulle man fighte laks i Pool 2, som bogstaveligtalt ligger i Lars Terkildsens baghave, kan man være sikker på, at han kommer ned, bare lige for at se, om fiskens landes og hjemtages eller genudsættes, jeg har forsøgt at spotte, om der er opsat kameraer, uden held.
Ulf Sill – manden bag Beiss fluen, der også anvendes meget i danske lakseåer.
Pool 32 – Ulf Siil – Mr. Mørrum
Ull Siil er i min optik en af verdens bedste fluebindere og desuden opfinderen af bl.a. Beis fluen. Han er også en tilflytter til Mørrum. Han var endnu en af dem, man bare ville se fiske, Ulf er, uden noget forkert i det, ikke speciel høj, men det forhindrede ham ikke i, at vade ud til pladser, som andre ikke turde vade til. Tit så man Ulf stå med løftede arme, mens vandet sneg sig til kanten på hans waders – og på trods af denne meget ubekvemme armstilling, blev fluen lagt ud på fiskens standplads med en præcision som få.
Ulf kunne komme til en fisk, som havde vist sig i længere tid, hvorf flere andre fiskere havde forsøgt sig måske i timer uden held – og såp …vupti – fik ”Silden” hug. Den umulige fisk kunne ikke står for fluen. Vi var mange, der gerne ville vide, hvad hemmeligheden var. For noget var der.
I en lang periode, måske over flere år var Ulf Siil med rette, nok en af de mest eksponerede lystfiskere ved Mørrumsåen. Altid diskret smilende og med en stolt blik blev han fotograferet med store smukke blanke majlaks.
Ulf Siil var også i en lang årrække guide for åens lystfiskere, så nogle af jer læsere har nok oplevet det at følge Ulf og modtage gode råd som efterfølgende forhåbentlig har givet jer mange laks.
Som nævnt var Ulf opfinderen af flere storfangende fluer og ikke mindst hele konceptet med Beis fluen. Ikke et hår og da slet ikke et fjer, sidder forkert, og det gode ved hans fluer er, at de er skabt til brug.
Har man oplevet Ulf binde en flue, er det som at se en kunstner skabe et værk. Hastigheden på fluebindingen er utroligt, og alt bruges til at holde tråde, fjer og hår på plads, når fingrene bruges til at placere fx vingen, holdes tråden stram med munden. Når Ulf binder en flue, så er det en kunstner, der arbejder.
Ulf bor stadig i Mørrum, men umiddelbart har han lagt fiskeriet på hylden. Det er i hvert fald længe siden, vi har set ham ved åen. Men Ulf Siil – er stadig Mr. Mørrum.
Laksefiskehygge ved Mørrum.
Historien bag Kronolaxfisket ved Mørrum
Laksefiskeriet i Mørrum er meget gammelt og siden oldtiden kongeligt. I dag forvaltes laksefiskeriet af Sveaskog gennem Mörrums Kronolaxfisket.
Den tidligste kendte bekræftelse af kongeligt ejerskab af laksefiskeriet i Mørrumsåen findes i den danske konge Valdemar II.’s Jordebog dateret 1231. I denne står der: “Mørum caputra salmonum”, oversat til “Mørrum med laksefangst er en del af det danske kongelige hof.
I 1333 pantsatte den danske konge fiskeriet i Mørrum til biskoppen i Lund. Mere end tre hundrede år efter i 1658 erobrede Sverige blandt andet Blekinge fra Danmark, hvilket drastisk ændrede vilkårene for kronens laksefiskeri i Mørrum. Denne overtagelse begrænsede den danske konges rettigheder ved åen. Bl.a. betød det, at kongens rettigheder blev begrænset til strækningen fra Grinderna i nord (Pool 19) ned til Vecklebäcks i syd (Pool 15).
Dagene for kongens rettigheder var talte den 21. november 1645, hvor Mats Andersson Kock fik ret til at bruge laksefiskeriet i Mørrumsåen på livstid for en årlig afgift på 200 rigsdaler. Han blev dermed ikke blot den første dokumenterede forpagter af Mörrums Kronolaxfiske, men også den sidste i dansk tid.
Mørrum’s ældste bevarede røgeri, og Laxagården kan man bo i dag, da det er en af Mørrum Kronolaxfisket overnatningsmuligheder. Senere indløste staten de individuelle laksefiskerettigheder på Kronolaxfisket strækning af Mørrumsåen i slutningen af 1920’erne og 1930’erne.
Der var et intensivt kommercielt fiskeri efter laks i åen frem til 1960’erne. I dag er alt kommercielt laksefiskeri ophørt, men de gamle permanente fiskepladser ved Kongsfossen og Hönebygget kan stadig ses. Alt lakse- og ørredfiskeri udøves i dag som sportsfiskeri.
I løbet af den første del af det 20. århundrede blev der gjort nogle tapre forsøg af englændere på at udøve sportsfiskeri i åen. Blandt andet forsøgte to lystfiskere fra England i 1908 at fiske laks i åen, men desværre var det midt i sommervarmen og efter 14 dages intensivt fiskeri gav de op, hvorefter de sås aldrig mere ved åen.
I 1910 blev der foretaget en ny test af to andre englændere. De fik laks på flue! Ejerne blev dog direkte vrede, da de fandt ud af, at englænderne var ved at afkroge og genudsætte fiskene i stedet for at hjemtage. Det resulterede i at disse englændere hurtigt fik inddraget deres licens og sendt hjem til England.
I 1937 blev Gunnar Johansson udnævnt til fiskemester på det dengang nyetablerede lakse- og ørredklækkeri i Mørrum, og i årene 1939-1940, midt under den rasende verdenskrig, blev der udført prøvefiskeri for egnethed til sportsfiskeri af blandt andre lystfiskeren Sven O. Hallman, der var anerkendt på det tidspunkt. Og så – altså lige siden foråret 1941 – har Mörrums Kronolaxfiske været det, som vi kender i dag. Nemlig et sted, hvor lyst- og sportsfiskere har valfartet til og som nu altså kan indlede sin sæson nr. 85.
Vil du fiske i Mørrum?
Pas på – har man én gang været i Mørrum og mærker man suset, så er man solgt. Herefter vil Mørrumsåen spøge i dit baghoved, og du vil få bacillen. Som noget helt nyt starter sæsonen allerede 1. marts – næsten en måned før normalt. Fanger stemningen din opmærksomhed, bør du give det et skud, gå ind på hjemmesiden www.morrum.com og se hvad der tilbydes af dagkort og langtidskort.
God fornøjelse
Litteratur: Nap og Nyt, Laksen – Jan Grünewald, Pool Guide til Mørrumsåen – Michael Bech-Hansen, Mørrumsåen – Michael Bech-Hansen og Havørred i åen – Jens Ploug Hansen
