apr 9, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri
Fisk & Fri´s fiskearkæolog har gravet i arkiverne, opsnuset gamle fortællinger – og giver dig her historien om den berømte Pohls Banke på Furesøen-
AF PER EKSTRØM
Hvor mange Furesøfiskere har ikke hørt eller selv sagt ordene – det var på Pohls Banke. Den ligger i den sydlige del af Furesøen, hvorfor den selvfølgelig ligger ”nede”. Vi kunne lige så godt sige ”Jydehullet” eller ”Den sorte Dame”, der ligger på sydsiden af Jydehullet, og ”Pohls” som ligger på østsiden. Hovedparten af Furesøfiskere ved imidlertid godt, hvor Pohls Banke ligger, så det er nemmere, end hvis man skal fortælle, hvor det var på søen.
Hvem var Pohl der gav navn til banken på Furesøen?
Men hvem var Pohl? Navnet dukker første gang op i en artikel i Lystfiskeri-Tidende i 1924, hvor Otto Wolff fortæller om tilblivelsen af Furesø-bankekortene. Her skriver han kort og godt: ”Pohls Banke efter Chr. S. J`s hustru, hvis kælenavn det er”. Et kælenavn og en mands hustru er ikke en omfattende beskrivelse af et menneske, så jeg gik på jagt for at finde ud af, hvem hun var.
Pohl blev født d. 19. april 1881 som Johanne Sophie Christensen, datter af ølhandler og værtshusholder Christen Christensen. Familien boede i Studiestræde 35 i København, som Christen Christensen ejede. Det må derfor antages, at hendes liv i opvæksten sandsynligvis har været nogenlunde problemfrit. Johanne var opkaldt efter en ældre søster, der var død som spæd et års tid hun kom til verden. Desværre døde faderen allerede i 1899, kun 52 år gammel af tuberkulose. En sygdom der på den tid var uhelbredelig, så det var en omvæltning for hele familien.
Pohl måtte derfor ud at tjene. I folketællingen fra 1901 kan man se hun året før er flyttet til Lykkesholmalle 5A, hvor hun er husbestyrerinde for grosserer Chr. S. Jacobsen. De er de eneste beboere i lejligheden. Mænd på den tid beskæftigede sig ikke med husgerning, og mænd, der havde et stort økonomisk råderum, havde selvfølgelig en husbestyrerinde. Chr. S. Jacobsen var tapetgrosserer med forretning i Bredgade 36. Papirtapeter var noget forholdsvis nyt for 125 år siden. Tidligere havde vægge enten været malede eller limstrøgne, så papirtapet var noget forholdsvis nyt inden for boligindretning, og naturligvis kun for de mere velstillede.
Chr. S. Jacobsen var en mand på lidt over 30 år, så han var en mand i sin bedste alder. Det var heller ikke usædvanligt, at en husbestyrerinde, foruden mad og rengøring, leverede lidt sengevarme. Ofte resulterede det i ægteskab eller børn. Mange gange begge dele. Af forskelligere registre kan det ses, Pohl flyttede hjem til moderen efter et par år, uden det havde haft ”konsekvenser”. Efter fraflytningen blev forbindelsen åbenbart bevaret for i 1905 blev de gift. Lidt usædvanligt blev de viet i præsten for Vor Frue Sogns private hjem.
Naturen og myterne på Furesøen
I januar 1910 bliver Chr. S. Jacobsen optaget som medlem af LF, og cirka samtidig indgår han lejemål på Møllehuset i Frederiksdal, hvilket han benyttede som fritidsbolig i sommermånederne. Chr. S. Jacobsen var en fremragende skribent og leverede gennem flere årtier artikler til Lystfiskeri-Tidende.
tNaturen og myter om Furesøen var hans speciale. Han udgav i 1929 den legendariske, ”Kogebog for Ferskvandsfisk”, hvor mange retter er opkaldt efter steder på eller omkring Furesøen. En af hans mest særprægede artikler hed ”Hvad akvariegedden lærte mig”. Artiklen fortalte, hvordan han havde en lille gedde gående i et akvarium i haven ved Frederiksdal. Her havde han observeret, at hvis han smed en regnorm ned til gedden og den kastede sig over den, så bed gedderne også ude på Furesøen. Lod gedden ormen i fred, var der ingen grund til at tage ud, for så bed gedderne heller ikke ude i Furesøen. Af andre pudsige indfald var en fiskedyst på 16 timer mellem ham og grosserer John Hornemann. Taberen skulle betales 2 kr. pr. pund fisk forskel til vinderen. Jacobsen vandt med 2½ pund, så han vandt 5 kr. fra Hornemann. ”Matchen” var åbenbart så speciel, at den fik omtale i Ekstrabladet.
Pejlemærkerne til Pohls Banke – det var jo lang tid før GPS´en blev opfundet. Øverst: 1) ”Skolemesteren”, eller blandt venner blot ”Mester”, lejede Møllehuset efter Chr. S. Jacobsen. Han underviste på Kongevejens Skole i Virum. Var en eminent lystfisker og gjorde livet surt for en hel del af Furesøens fisk. Både gedder og aborrer. Her med en mindre gedde. 2) Furesøens bankekort fra 1924.
Annoncen hvor Chr. S. Jacobsen sætter sin motorbåd til salg. Der står dog ikke, at Pohl er til salg.
Da motorbåden Pohl sejlede på Furesøen
Om det var en romantisk erklæring til hustruen Johanne, der gjorde, at han havde døbt sin motorbåd ”Pohl”, kan altid ses fra flere vinkler. Om Otto Wolff derfor havde navngivet banken ved Jydehullet ”Pohl”, efter motorbåden eller hustruen, må ligeledes bero på et gæt. Kærligheden mellem de to blev desværre ikke livslang. I 1926 blev de skilt. Det var Johanne der forlangte skilsmisse. Var det fordi manden havde sære idéer om, hvornår gedder huggede ude i Furesøen eller gemytternes uoverensstemmelser, kan vi ikke få dokumenteret, men skilsmissen var åbenbart noget som nagede ham resten af livet. Båden Pohl blev sat til salg via en annonce i Lystfiskeri-Tidende. Der stod blot: ”Den af mig til fiskeri på Furesø benyttede motorbåd er til salg”. Der stod ironisk nok ikke, at Pohl var til salg. Det var åbenbart et navn, han nødigt ville tage i sin mund igen. Lejemålet af Møllehuset blev opsagt og overtaget af en anden kendt LF´er, nemlig ”Skolemesteren”, der boede i huset de næste mange år. Til trods for at navnet Pohl måske gjorde ondt, så findes der en ret i hans kogebog, der som nævnt blev udgivet i 1929, som hedder ”Aborrefilet á la Pohl”.
Ved Chr. S. Jacobsens død i 1942, som 69-årig, står der noteret i kirkebogen: ”Fraskilt ”forgæves søgt oplyst”. Med andre ord, navnet Johanne blev ikke nævnt. Pohl fik aldrig en ny livsledsager. Hun døde i 1962, men i kirkebogen står, hun er fraskilt og ægtemanden var Christian Søren Jacobsen. Det skyldes nok, hun som kvinde havde et andet efternavn end det hun havde ifølge dåbsattesten. Hun blev gravsat i Ølhandler Christen Christensens familiegravsted.
Aborrefilet á la Pohl
Aborren skæres i Filet. Nogle koges andre paneres og steges på pande sammen med nogle kartoffelskiver og rå skiver af æbler, champignonskiver og artiskokbunde. Skysauce og engelsk sauce steges med, tilsat noget Vitamon. (Vitomon var et varemærke for tørbouillon)
Anrettes med de kogte fileter i en krans. Her indeni kommes de stegte fileter og de forskellige dele, som er stegt sammen med fisken. På de kogte fileter hældes bearnaisesauce. Over det hele strøs persille.
mar 24, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Portrætter, Predatorfiskeri
Otto Wolff og Rudolf Rasmussens bankekort fra 1922. Nutidens lystfiskere vil næppe kunne genkende pejlingerne mod øst og nordøst.
Umiddelbart lyder navnet tilforladeligt og sødt. Jacob Haugaard har endda skrevet en sang med titlen ”Ingeborg”, som har ”bløde lår”. Men det er en helt anden Ingeborg, vi her skal have fat i, der har lagt navn til en af Furesøens kendte fiskepladser i Virum Bugten.
AF PER EKSTRØM
Vi skal meget længere tilbage i tiden for at møde vores Ingeborg fra Furesøen. Hun har sikkert været en rigtig sød pige, men slutningen på historien, som aldrig er blevet fortalt til ende, er trist.
Faktisk blev ”Ingeborg” fundet ved lidt af en tilfældighed. Da Otto Wolff tegnede sit første pejlekort over Furesøen i 1895 med nogle ganske få banker, tvivlede den daværende formand på, at det overhovedet kunne lade sig gøre at finde bankerne ved hjælp af pejlinger. På en rundtur i 1895 med formandens dampbåd, som Otto Wolff beskriver det, ”Så fandt vi banke efter banke til formandens store forbavselse, ”Ja! Vi fandt endda mere, for da vi stoppede for lidt maskinskade, opdagede vi sten og lavt vand under os, og vi var straks på det rene med, at den plads burde have et navn.
Sådan kom Ingeborg til at lægge navn til banken
Mens vi så diskuterede frem og tilbage herom, blev Hr. Thayssen – Admiralen kaldet, fordi foreningens både sorterede under ham – urolig. Han måtte endelig nå toget for det var hans datters fødselsdag. Galant foreslog formanden da, at vi gav ham en erindring med til Frk. Ingeborg”. ”Ingeborg” blev derfor påført Otto Wolffs pejlekort.
Opslag i diverse registre og kirkebøger bekræfter, at Frk. Ingeborg var født d. 27. oktober 1874. Dagen i 1895 var en søndag, hvilket med stor sandsynlighed bekræfter, at Ingeborg blev fundet d. 27. oktober 1895. På den tid ikke var der stort set ingen der arbejdede om søndagen. Thayssens hustru var mindre end et halvt år forinden gået bort, så det har været ham meget magtpåliggende at nå toget for ikke at skuffe sin yngste datter.
Hellig Olav i Frihavnen. Den bragte Ingeborg til Amerika, og sejlede i mange år over Atlanten. inden den blev ophugget i starten af 1930´erne.
Ingeborgs senere liv er nogenlunde til at følge. Ifølge Politiets Registerblade bliver hun boende hos sin far og en 2 år ældre søster i flere år efter moderens død. Modsat mange andre piger kommer hun ikke ud at ”tjene”. I 1902 ser det ud som om hun er i USA, da hun er registreret som ankommet til New York og Ellis Island, hvor alle der skulle ind i USA blev registreret. En ældre bror, Carl, havde tidligere taget turen over til det forjættede land, hvor ”guldet ligger på gaden”, så hun undersøgte måske mulighederne for også at emigrere til Amerika ved den lejlighed. Det skal indskydes, at faderen indtil 1880 drev virksomhed som udvandringsagent, så der har været et vist kendskab til amerikanske forhold. Ingeborg kom dog hjem igen. Men d. 16. november 1904 gik hun ombord på DFDS´s nye amerikabåd S/S Hellig Olav, som sejlede til New York. 30. november blev hun registreret ankommet til Ellis Island med 40 dollars på lommen. Om hun fandt lykken ”på den anden side af dammen”, vides ikke, men hun kom aldrig til at se sin far eller Danmark igen. For i en avisannonce d. 26. februar 1907 kundgør Ludvig Thayssen:
”Jeg har modtaget den sørgelige meddelelse, at min kære datter, Ingeborg Marie Thyassen d. 2. februar pludselig er død ramt af et hjerteslag i sin broders hjem i Mendenhall, U.S., hvilket jeg med sorg meddeler slægt og venner her. Underskrevet L. Thayssen.”
Dødsfaldet var åbenbart mere, end en far kunne bære. I Social-Demokraten fra 1. marts 1907 kan man på side 2 se følgende overskrift:
Inspektør Thayssen har skudt sig!
”En kone der gør rent i nogle lejligheder på Grundtvigsvej nr. 11, fik i går morgens en uhyggelig overraskelse, da hun gik ind i stuelejligheden. I sovekammeret fandt hun nemlig lejlighedens beboer, inspektør L. Thayssen liggende død på gulvet i en blodpøl. Thayssen havde i løbet af natten skudt sig i tindingen med en svær kalibreret revolver, hvis projektil sandsynligvis har virket øjeblikkelig dræbende. Konen hentede en politibetjent, der tog rapport over stuen og situationen, og noget senere hentede en rustvogn selvmorderens lig. Thayssen var i sin tid en kendt københavner, der blandt andre forretninger har haft en kaffeekspedition. Der er ingen tvivl om at økonomiske vanskeligheder har gjort ham ked af livet.”
Hvorfra journalisten vidste det, kan man kun gætte sig til. I begravelsesprotokollen er anført som bemærkning. ”Formodet bevæggrund: Økonomiske sorger”. Det undres man over, da det intet har at gøre med, hvad han døde af, men måske grunden til han skød sig.
Lystfiskeri-Tidende havde også en omtale af dødsfaldet uden at nævne dødsårsagen. Her blev Thayssen blev omtalt som et godt og elskværdigt menneske, en trofast kammerat og i sine yngre år var han inden for foreningen skattet som en dygtig og brav sportsfisker.
Sådan er livet. Et sammenfald af omstændigheder. Hvis der ikke havde været motorproblemer, var ”Ingeborg” aldrig kommet til at hedde ”Ingeborg” og vi havde aldrig kendt til hendes videre skæbne. Måske var banken blevet navngivet ”Godda min bare hals”, som Chr. S. Jacobsen omtalte den i en artikelserie i Lystfiskeri-Tidende i 1917. Men det er ifølge Otto Wolff et senere navn, som han ikke kendte oprindelsen til.
mar 8, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
jan 15, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en velnæret 10,7 kilos gedde, som faldt for en Kypoto Shad fra Relax. Shad’en blev fisket med to små syleskarpe str. 4 Gamakatsu T13 nickel trekroge på separate stingers. Forfanget var 1,0 mm Climax fluorocarbon forfang.
Store softbaits er ofte den helt rette medicin til de træge vintergedder. Følg med et smut til brakvandsområdet ved tyske Rügen, hvor geddeeksperten Mathias Fuhrmann har specialiseret sig i netop denne form for fiskeri.
AF JENS BURSELL
EFTER TO DAGES FISKERI med både få og små fisk, er optimismen stor, da Mathias over mobilen får at vide, at en indgående strøm aftenen forinden har betydet nye indtrækkende fisk ved Rassower Strom i Wieker Bodden. Dette smalle sund er hovedpassagen til nogen af de største laguneområder ved Rügen. For at komme ind til Kubitzer Bodden og Grosser Jasmunder Bodden, skal de store brakvandsgedder nemlig alle passere en smal passage på få hundrede meter mellem Insel Hiddensee og halvøen syd for Dranske. – De fleste fisk trækker langs skrænten i sejlrenden, fortæller Mathias, idet han stopper motoren og lægger båden til et perfekt drev hen langs nordkanten af renden.
Et af de helt tunge geddehug
– Det er nu tænker jeg, idet min 23 centimeters Relax Kopyto Shad flyver gennem luften og lander i midten af sejlrenden. Fiskene er der, det ved vi. Der er nemlig lige landet en flot fisk over meteren på en af de andre både blot 100 meter væk. Min fiskekammerat Jokeren – alias Christian Møller, der står en halv stanglænge fra mig, har en times tid forinden fået en fin femkilos fisk helt oppe i overfladen på en 25 centimeters 4-Play, men de seneste par kontakter på både vores og de andre både tyder på, at fiskene er ved at rykke lidt længere ned i vandsøjlen.
Dybden i midten af renden er seks meter, og da jeg netop har affisket i tre meters dybde, lader jeg agnen synke en anelse længere, så den kommer ned til cirka fire meter, inden jeg med rolige nøk i stangtoppen spinner min gummifisk gennem det kolde vand. På denne måde kan jeg systematisk affiske vandsøjlen ovenfra, så jeg ikke risikerer at fiske agnen nede ved bunden, hvis fisken står i overfladen eller midtvandet. Det kan nemlig ofte bedre svare sig at fiske lidt for højt end lidt for lavt, da fisken lettere ser et bytte, der kommer lidt ovenover den, end et bytte som bevæger sig under den. Placeringen af geddens øjne på oversiden af hovedet – samt dens markante underbid er et evolutionært vidnesbyrd om, at dens krop er optimeret til jagtformer, hvor byttes især spottes, jages og angribes nedefra eller fra siden.
Jokeren i færd med at montere en Alien Eel på forfanget. Den viste i blå/sølv er super til klart vand.
Jeg har næppe taget mere end tre omdrejninger, da det giver et stenhårdt ryk i stangtoppen. Et splitsekund efter står stangen spændt i en massiv bue, der ikke efterladen nogen tvivl om, at det er en fin fisk. Da jeg fisker min shad med ret små og tynde kroge i str. 4, for at give en bedre krogning, løsner jeg med det samme bremsen lidt, så fisken lige kan rende den værste energi af sig i et par korte, men tunge udløb. Der er dog sjældent den vilde fight i selv store vintergedder – og denne fisk er ingen undtagelse.
Efter kort tid kommer fisken tættere på båden. Helt henne ved bådsiden fortryder jeg dog ikke, at jeg har stillet bremsen lidt løst, for i det samme den nærmer sig overfladen, tager den pludselig et lynhurtigt udløb ind under båden og ud på den anden side. Et par mindre udløb senere bliver fisken dog hurtigt træt, og snart kan Mathias guide netrammen omkring en bredskuldret gedde, der oppe i båden viser sig at være 110 centimeter og 10,7 kilo. Selv om det efter Rügen målestok langt fra er en kæmpefisk, så, luner det alligevel godt med en fin fisk i båden.
Mathias Fuhrmann med en af sine største gedder – en pragtfisk på 17 kilo og 129 centimeter. Hans to næststørste er en majfisk på 130 cm og 14 kilo samt en januar fisk på 123 cm og 17 kilo. Har du selv fået lyst til at prøve fiskeriet, kan du kontakte ham på www.bodden-angeln.de
Et unikt geddefiskeri på Rügen
– Geddefiskeriet ved Rügen er godt – selvom det har været meget bedre, siger Mathias, der om nogen ved, hvad han snakker om. I over tredive år har han nemlig arbejdet som fuldtids geddeguide på de enorme brakvandsområder ved Rügen. De første mange år fiskede vi med blink og wobler, men de sidste mange år har vi stort set udelukkende fisket med belastede gummidyr, fortsætter han. – Årsagen er, at de giver en meget større fleksibilitet under det praktiske fiskeri end fx blink, spinner og wobler.
Softbaits kan fiskes både højt, dybt, hurtigt og langsomt. Og så har gummidyr som fx shads den helt store fordel, at de ikke giver nær så mange ophægtninger af drivende ålegræs, som til tider kan være en pestilens ved Rügen. Når først der er meget ålegræs, hægter blink og wobler ofte op efter 10-20 procent af indspinningslængden.
Med softbaits kan man derimod ofte spinne sit softbait halvvejs ind, før man hægter op. Og det betyder selvsagt noget for, hvor effektivt agnen fisker, og gedder er som bekendt ikke vegetarer…
– Optimalstørrelsen på gummidyret varierer efter årstiden og forholdene, pointerer Mathias. – Den perfekte størrelse er ofte nogenlunde den samme som det mest almindelige eller eftertragtede byttedyr på et givet tidspunkt. Om efteråret og vinteren, hvor der er mange sild, er 23 centimeter et godt udgangspunkt, og går vi helt op i gummidyr over 30 centimeter er det også i de koldeste måneder, at det er mest effektivt. Her har vi især haft rigtig gode erfaringer med de store shads fra Action Plastics, som var de første i verden, der producerede paddletail shads.
– Et af de softbaits vi har haft aller mest held med er den gigantiske gummiorm XXL-Tail, der har den helt rigtige form, blødhed og størrelse. Agnen er designet af Fisk & Fri skribenten Jochen Bøttcher og sælges via hjemmesiden www.pikeworld.de. I løbet af efteråret fik min kammerat og guidekollega Christian Maier 50 metergedder inklusiv 10 gedder over 120 centimeter på denne fantastiske agn.
Mange af vores fiskere har også fået rigtig godt med fisk på Savage Gears Alien Eel i den hurtigst synkende version – især i de mere naturlige farver. Jokeren nikker genkendende til Mathias’s kommentar oppe fra stævnen, hvor han netop er ved at sende en af slagsen ud over vandet. Han har i 2009 fået tyske søgedder op til over femten kilo på netop denne agn i en blå/sølv/lilla variant. Om sommeren, hvor føden i højere grad består af mindre fisk, giver 15 cm shads ofte flere fisk end de større agn. I forårsmånederne er geddernes kost tit præget af mindre fisk, hvilket afspejler sig i, at det på dette tidspunkt ofte er endnu mindre agn på tolv – og nogen gange helt ned til otte centimeter, der giver flest hug.
Christian Maier med XXL-tail i hvid/glitter – en favorit til klart vand.
Mathias Fuhrmann og Jokeren fulde af forventninger på vej mod Rassower Strom.
De bedste pladser og dybder til gedder ved Rügen
– Fiskepladser og dybder varierer konstant, understreger Mathias. Lige som det er vigtigt hele tiden at eksperimentere med farverne, er det derfor også essentielt at prøve sig frem med pladser og fiskedybder. Om vinteren kan fisken nemlig stå praktisk talt over alt fra 0,5-6 meters dybde. Om foråret er fisken ofte at finde på lavt vand, men når vandtemperaturen kommer over 14 grader, går de ud mod dybere vand. Det kan enten være de dybeste dele af brakvandslagunerne eller helt ud i det åbne vand i Østersøen. Hvad dybderne angår, skal der også konstant eksperimenteres. Ofte står fiskene i overfladen eller midtvandet om morgenen, men søger dybere ned senere på dagen. Men der er ingen regler, så afsøg altid forskellige vandlag løbende, indtil der måske tegner sig etmønster.
Uanset hvad vil du ikke komme til at fortryde dine anstrengelser, for Rügen er nok det sted i verden, hvor der er aller størst chance for at komme i kontakt med en megagedde over 17-18 kilo, slutter Mathias med et drømmende blik i øjnene.
Grejet til softbaitfiskeri efter gedder
Den bedste kombination af gode kast, indikation, fight og modhug fås med relativt stive stænger på 7-8 fod med en kastevægt på 20-70 gram eller 50-100 gram. Mathias’s favoritstang er en Shimano Anteres på 270 cm med en kastevægt på 50-100 gram. Til de helt store megaorme foretrækker han de lidt kraftigere udelte stænger Lamiglas LGM 86 XH (240 cm) eller LGM 80 XH (260 cm). 20-70 grams stænger er pefekte til mindre shads op til 23 cm.
– Hjulet kan både være fastspole eller multihjul i mellemstørrelsen, beretter Mathias. Vores favorithjul er ABU Cardiff 404. Vælger du fx en fletline på 0,15-0,20 har du et godt kompromis mellem gode kasteegenskaber, og en line der har rigelig med buffer for mekanisk slid under praktisk fiskeri med shads op til 23 centimeter. Til de helt store shads bør du bruge samme typer af liner, der normalt anvendes til tungt jerkbaitfiskeri – dvs fletliner i 0,35-0,40 mm klassen. Ikke af hensyn til geddernes fightpotentiale, men snarere for at forebygge, at den tunge agn knækker linen i kastet, hvis du får kludder på hjulet.
– 0,8-1,0 mm fluorocarbon er det bedste forfangsmateriale, som sammenføjes til hovedlinen med en dobbelt grinner knude. Husk store blinklåse – vores kunder har nemlig mistet mange store gedder på at selv ret kraftige blinklåse har åbnet sig under fighten. Vi bruger derfor altid ekstra kraftige blinklåse som fx Duo Lock Snap Str. 4 eller Stay Lock Snaps 250-300 lbs, slutter Mathias.
En flot storgedde fra Rugen – en flot 14,5 kilos fisk taget af en af Mathias gæster på en isfri dag lige efter nytår.
Rügen – de forskellige brakvandsområder
– Brakvands lagunerne på Rugen er ekstremt store. De mest populære og stabilt fangende er Kubitzer Bottenmod vest og Greifswalder Botten mod øst, fortæller Mathias. Førstnævnte har en snitdybde på 4-5 meter og fisker stabilt hele året rundt. Sidstnævnte er især god i nordenden, som fisker godt om vinteren samt i køligt vejr i sommerhalvåret.
Når der bliver rigtig varmt, skal man dog ud på den dybeste del af området for at få et godt fiskeri. Her står fiskene ofte ved bunden over stenrev på 5-6 meters dybde. Store dele af denne bugt er 8-10 meter dyb.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2010
Så er der dækket op med et udvalg af Mathias yndlingsshads. Skrigende farver er rigtig gode i uklart vand, mens de mere neutrale/lyse farver er gode i klart vand. Action Plastics
shad’en med chatreuse ryg, hvid bug ogh orange hale har givet Mathias sin største gedde.
jan 13, 2025 | GEDDE, Grejnyt, Nyheder, Spinnefiskeri efter gedder, Sponsornyt, Video
Savage Gear har et omfattende program af agn til geddefiskeri – inklusiv en imponerende range af softbaits. I denne udgave af videogrejnyt på Fisk & Fris YouTube kigger vi nærmere på de nye softbaits 3D Roach RTF og 3D Perch RTF, der er lige til at montere for enden af forfanget – samt den legendariske 3D Real Eel, der er kommet i nye farver.
Se videoen om Savage Gears 3D Roach og Perch RTF på Fisk & Fris Youtube her.
dec 22, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri
Hardbaitfiskere har længe udnyttet det faktum, at store gedder elsker at spise mindre gedder, og det er på tide at fluefiskerne gør det samme. Pikelikepike Fly, er en geddeimitation, som de store gedder grådigt kaster sig over, som de kannibaler de nu en gang er. Tjek Gordons geddeflue fra 2010 – samt lær, hvordan du binder den.
AF GORDON P: HENRIKSEN
HVAD SPISER GEDDERNE i dette vand? Det er et spørgsmål, man som geddefluefisker altid bør stille, før man starter sit fiskeri. Fluefiskere har ofte travlt med at imitere skaller, frøer, ål, og aborrer, men glemmer et af geddens populære byttedyr – nemlig gedder.
Alle gedder holder meget af at kannibalisere på deres artsfæller – uanset hvor store de er. De er næsten altid tilgængelige i området, er en næringsrig mundfuld og så ligger der også en evolutionær begrundelse for at spise sine artsfæller. Når der er færre gedder, er der ikke så mange at konkurrere med om føden. Og – er man i tvivl om hvilke byttedyr, der i vandet, men ved at der er store gedder, ja så er der sikkert også små gedder…
Små gedder er en fristende mundfuld for de større gedder, og som fluebinder er det oplagt at tage sine favoritfluer og binde dem i forme og farvenuancer, der ligner små gedder. Foto: Lars Laursen.
Geddeimitationer er super effektive
Wobler- og jerkbaitfiskere har længe kendt til, hvor effektivt en geddeimitation kan være. I de fleste grejæsker hos hardcore geddespinnefiskere finder du derfor som regel både store og små imitationer af gedder – og de er ofte fyldt med bidemærker, der vidner om effektiviteten på netop disse mønstre. Jo gedderne er bestemt glade for at gå til biddet på en mindre artsfælle.
Hvordan ser en god geddeimitation så ud? Kropsfaconen er aflang og cylindrisk. De dominerende farver er selvfølgelig grønlige, men hvide eller gule indslag hjælper med at gøre fluen lettere at spotte, samtidig med at man beholder geddens naturlige farver i stedet for at benytte andre hidsige pangfarver. Lyse prikker, striber eller andre kontrastrige mønstre imiterer fiskens naturlige camouflagemønster.
Sidst, men ikke mindst: Hvis du har set små gedder, vil du bemærke, at deres øjne er forholdsvis store i forhold til kroppen. Det er derfor oplagt at inkludere et par relativt store øjne i dit geddeflue mønster.
Geddefluen skal bevæge sig rigtig
Svømmeegenskaberne i fluen er meget vigtige. Jerkbait fiskere snakker ofte om et godt svæv i vandet og foretrækker ofte agn, som er vægtneutrale – dvs. hverken synker eller flyder. Netop dette kan vi fluefiskere nemt opnå. En geddeimitation skal ikke være tungt belastet og hoppe af sted i et hidsigt jiggende tempo.
Nej den skal bevæge sig fremad i små ryk med pauser, hvor den står og svæver som en lille gedde nu engang gør. En ubelastet flue kan nemt opnå dette magiske svæv, og ved at skifte fra flydeline til intermediate eller synkeline kan vi fiske fluen i den dybde, vi ønsker, samtidig med at vi beholder det vandrette svæv ved pauserne imellem strippene. Desuden er der en fordel i, at fluer kan opbygges af pulserende levende materialer, som kaninstrimmel og marabou, der bevæger sig forførisk, selv når fluen står næsten stille – præcis som de små finner, der står og sitrer på en lille levende gedde.
Sådan binder du Pikelikepike Fly:
Bind fluer, der imiterer smågedder
Først og fremmest skal dette ses som en opfordring til at binde fluer, der imiterer smågedder. De kan let bindes som variationer på gængse mønstre som fx Deceivere, Bunny Fly, Double Bunnyseller andre favoritter. Min flueæske er fyldt med mange mønstre i gedde farver. Jeg har valgt at fremhæve et mønster, som vi meget passende kan kalde Pikelikepike Fly, hvis den skal have et navn. Gedderne hugger glædeligt på dette mønster, som svømmer og sitrer levende i vandet. Dette mønster er rigtigt godt til at beholde sin lange geddeprofil ved pauser. Så skal du bare huske at holde godt fast i linen!
Bindematerieler til Pikelikepike Fly
Krog: Owner BCWorm Straight 3/0 – 5/0
Tråd: Kevlar thread, olive
Hale: Gul saddle hackle under grizzly schlappen i olive
Flash: Krystalflash i guld
Krop: Oliven marabou
Krop: Barred rabbit zonker, olive
Øjne: Stick on eyes i guld
Hoved: 30 min. Epoxy eller Loon
UV Knot sense
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Der findes masser af woblere og jerkbaits, der imiterer små gedder, men geddefluer der imiterer gedder er en sjældenhed. Men de er bestemt et forsøg værd, for gedderne elsker dem.
aug 4, 2024 | Artikler, GEDDE, Portrætter, Predatorfiskeri
De fleste søfiskere kender til eller har hørt om fiskeri med ”løsline”, men hvordan denne effektive fiskemetode, som efterhånden er gået noget i glemmebogen, er opstået, står noget dunkelt. Dog hersker der ingen tvivl om, at metoden er udviklet af lystfiskere på Furesøen omkring år 1900, men af hvem og hvornår, hører til gætterier – som du får her.
AF PER EKSTRØM
SELVE METODEN til løslinefiskeriet har jeg fundet beskrevet første gang i Salomonsens Konversationsleksikon fra 1923, hvor der under lystfiskeri står et lille afsnit: ”Fiskeri med løs Line synes at være en spc. dansk Form for Søfiskeri efter Gedder og (navnlig) Aborrer. Det egner sig særlig for større Søer med Banker og klart Vand og finder stor Anvendelse i Furesø, hvor det skal have sin Oprindelse. Fiskeriet drives fra en ved Banken forankret Baad. Redskabet bestaar af en olieret Silkeline uden Flaad og af en alm. Aborrekrog med Gut-(Gimp-)forfang. Agnen er levende Fisk, bedst Løje, i Mangel heraf smaa Skaller ell. Aborrer, der medføres i en Spand ell. i en i Baaden indbygget Damtragt. Krogen stikkes gennem Agnfiskens Læber og kastes langt ud fra Baaden. Stang bruges ikke, men fiskes der større Gedder, er Kætsjer nødvendig ved Optagning af Fangsten. Een Mand kan passe 3—4 løse Liner.”
”Stang bruges ikke”, står der. Lidt specielt, da de fleste både, før og nu, forbinder lystfiskeri med en fiskestang. Ved ”løs line” fiskeri fighter man fisken alene med linen i hånden. Gennem linen har man den direkte kontakt med fisken og de bevægelser, som stangen normalt afbøder. Det er en direkte fight mellem fisk og fisker.
I beskrivelsen mangler dog omtale af den lille ”svippestang” man brugte, når agnen blev kastet ud. En lille bambusstang med en længde på en meters penge med en lille V-formet gaffel i enden, så man kunne ”svippe” agnfisken ud fra båden.
Annonce fra Sportsfiskeren april 1945. Selvom man nu kunne få en ”vinde med ”knarre”, så var det stadig muligt at købe en uden. Den kostede kun 2 kroner, men det nævner annoncen ikke noget om. Det fremgår dog af Jagt- og Fiskerimagasinets katalog fra 1946.
Medaljefisk på løsline
Lidt utraditionelt at det er beskrevet i et leksikon og ikke i Lystfiskeri-Tidende. Måske af den simple årsag, at alle LF´ere kendte til metoden, og som det fremgår af leksikonet, er metoden ganske enkel. Derimod er fiskeri med blink eller ”dyppe” fiskeri beskrevet indgående med adskillige artikler, hvor såkaldte ”eksperter” under synonymer, som for eksempel ”Dyppelæren”, udbreder kendskabet til, hvordan man ”dypper”. I LF-regi er det først i 1910, at fiskemetoden ”løs line” fremgår i anmeldelser til medaljefisk. I tidligere artikler i Lystfiskeri-Tidende er ”løs line” nævnt, men ikke nærmere beskrevet. Fangstmetoden ”snøre” eller ”stangsnøre” optræder meget tidligere, men begrebet ”snøre” er formodentlig det samme som ”løs line”. I 1905 nævnes ”løs line” første gang i forbindelse med en beretning om fangst af en gedde på 21 pund. Mellem medaljefiskene er fangstmetoden nævnt som ”aborresnøre”, der absolut ikke er en metode, som siden er blevet omtalt. Gedden vidste sikkert ikke, at agnfisken var henvendt til en aborre. Så ”snøre” er som nævnt nok en tidlig benævnelse for ”løs line”.
Mogens Espersen nævner i sin bog fra 1996 ”Så Stor”, at biologen Arthur Feddersen beskriver fiskeriet med ”løse liner” i sin bog ”Færskvandsfiskeriet” i 1873. Det er rigtigt, at der er en tegning af et vindsel, der har stor lighed med de vindsler, som efterfølgende er blevet kaldt ”Furesø-ruller”, men selve metoden fiskeri med ”løse liner”, der efterfølgende bedrives på Furesøen, er ikke beskrevet. Da lystfiskeriet på Furesøen ikke var voldsomt udbredt i 1873 og fiskeri med ”løs line” for eksempel ikke er beskrevet i Victor Hansens Lystfiskeri fra 1893, må man nok konkludere, at fiskeri med ”løs line” ikke kan dateres helt tilbage til 1873, men højst sandsynligt først er udviklet senere.
Leksikonets beskrivelse er jo ganske kort fortalt, hvad fiskeriet går ud på, og jeg kan rolig sige, at metoden har været udbredt og givet rigtig mange store fisk. Både aborrer og gedder, og da sandarten havde sin storhedstid i 1980érne også store sandarter.
For 1 krone og en 25 øre kunne man erhverve sig denne rulle. Der var ingen yderligere materialebeskrivelse. Lad være med at tænke på kursforskellen mellem danske og svenske kroner. På det tidspunkt havde Danmark, Norge og Sverige fælles valuta. Den såkaldte ”Skandinaviske Møntunion”.
Et bræt med 2 ruller og indbygget knarre. Lidt af en luksusudgave. Nylonlinerne er af nyere dato.
Løslinefiskeri – en nem og fiks metode
Den første egentlige lystfiskerbog på dansk fra 1926 hedder sjovt nok ”Sportsfiskeri”. Den er skrevet af Carl Theodor Wegener, som i høj grad fiskede med flue og betragtede fiskeri som en sport. I hans bog omtales løslinefiskeri som ”nem og fiks”, mens Paul Wellendorf i sin bog fra 1934 ”Alt om Geddefiskeri” blot beskriver metoden uden at kommentere, hvad hans mening og erfaring er. Formodentlig fordi Wellendorf stammede fra det jyske og ikke havde nogen erfaring med løslinefiskeriet. Ludvig Svendsen beskriver metoden i de fleste af sine bøger. I Lystfiskerhåndbogen fra 1943 er det den kendte LFér Søren Kr. Nielsen, bedre kendt som ”Skolemesteren”, der tager metoden under grundig behandling. Helt frem til 1987 er metoden nævnt i Politikens Lystfiskerbog, men man må nok konstatere, at metoden nu kun udøves i praksis af ganske få feinschmeckere, der har fået metoden ind med modermælken via ældre lystfiskere. I takt med, at lystfiskere af den gamle skole falder fra, forsvinder de gamle fiskemetoder ofte. Nogle af de sidste, jeg kendte, som udøvede metoden var Ole Christian Petersen og Christian Engelsen. Sidstnævnte var en eminent med løs line og fangede mange og store fisk på metoden.
Løslinefiskeri på Furesøen med fladt vindsel. Fra tiden hvor en ”rigtig” lystfisker røg pibe som tegn på den stille ro omkring ham. Fra Ludvig Svendsens bog ”Geddefiskeri” fra 1940.
Løslinefiskeri med ”Furesø-rullen”
Det forekommer i dag helt naturligt at benævne det runde linevindsel som en ”Furesørulle”. Men hvordan opstod navnet? Der findes flere artikler i diverse fiskeblade fra 60´erne og 70´erne, hvor ”Furesørullen” omtales som et vindsel. Her skal vi igen have fat i Mogens Espersen. I sin bog ”Fisk og Fiskere” fra 1986 omtaler han drejermester Jørgensen fra Frederiksberggade, der i Furesøkredse var kendt som ”Rokkedrejeren”. Mogens Espersen formodede han var fadder til rullen, i sin egenskab af kunstdrejer. Jørgensen havde det håndværksmæssige snilde til at fremstille rullerne, men da han oprindelig var gammel styrmand og sejlede på de 7 have i 1873, hvor Arthur Feddersen skrev bogen, kan det af gode grunde næppe være ham. Mogens Espersen skriver: ”Selv om de næppe har mere end trekvart århundrede på aksel fortaber ”Furesø-rullernes” historie sig i det dunkle”.
Her nævnes for første gang navnet ”Furesørulle”. Samme år nævner han i LF´s 100 års jubilæumsskrift begrebet ”Furesø-ruller” og umiddelbart er der ingen der stiller spørgsmål ved begrebet. Lige så stille har alle taget ordet til sig, og det er faldet naturligt ind i ordforrådet. Det har dog ikke fundet nåde hos Dansk Sprognævn endnu, men de fleste lystfiskere ved, hvad en ”Furesørulle” er. Personligt synes jeg navnet er genialt. Mogens Espersen nævnte aldrig noget om at han havde kreeret et nyt ord, men måske han har grinet lidt i skægget, da han opfandt ordet. Nu sidder han sikkert i sin ”fiskehimmel” og gnægger: ”Det var I længe om at finde ud af!”
Bortset fra det, så havde den svenske grejproducent Leidesdorff allerede i sit katalog fra 1887 en ”Furesø-rulle” i sit sortiment. Her hed det en ”Slantspö Rulle” og den kostede 1 kroner og 25 øre. Ikke helt billigt set i relation til datidens købekraft. Samme pris kunne man erhverve den til hos Jagt- og Fiskerimagasinet i 1933.
Gennem tiden blev ”Furesørullen” udviklet. Man kunne ganske vist klare sig med et fladt vindsel, men når fisken huggede og tog udløb, var det vigtigt, den ikke mærkede for stor modstand. Et fladt vindsel havde en 180 graders vinkel, mens man ved et rundt vindsel med fire pinde til at holde sammen på vindslet kom ned på 90 grader. Ole Chr. Petersen fik produceret nogle, hvor der var fem pinde, hvilket gav en vinkel på 72 grader. På nogle af vores stationer hænger ruller, der er drejet i et stykke og er helt runde som spolen på et fastspolehjul. Det er det optimale. ”Furesørullen” var ikke et redskab, der var stor produktion af. Antallet af kunder var begrænset, da det primært var sjællandske søfiskere som benyttede metoden og fortrinsvis på de dybe søer. Men så er det godt, opfindsomheden var stor. Der blev sat små tandhjul i rullerne med en fjeder, der fungerede som en knarre. Nogle endda med forskellig lyd, så man kunne høre hvilken rulle der var fisk på.
Knud Birchs gedde på 13,65 kg var årets største gedde og den hidtil største gedde fanget i et LF-vand. Knud Birch blev derfor indehaver af store champion for gedde. Fiskeren til højre med den hvide hue er Otto Cederholm. En anden dygtig LFér og god ven til Knud Birch, som også optræder i filmen.
Var løslinefiskeri effektivt?
Hvis man kigger på de anmeldte fangster gennem rigtig mange år, må svaret være et rungende JA! Holger Ove Gjerløff´s gedde på 14,5 kg fra 1950 blev fanget på løs line og det var ikke den eneste store gedde Gjerløff nappede på den metode. Det blev gennem tiden til yderligere to gedder fra Furesøen på 10 kg eller derover.
Furesøkoryfæer som ”Skolemesteren”, vores mangeårige overinspektør Einar Jensen og selv avislegenden storfiskeren Børge Munk Jensen benyttede metoden og fangede vægtige gedder. En stor gedde der også blev fanget på løs line, men som måske ikke nævnes så ofte, er den gedde på 13,65 kg vores daværende overinspektør Knud Birch fangede d. 24. juni 1945. Fighten blev vist i biografernes ugerevy, da Knud Birch, i sin egenskab af direktør for Columbia Film, i Danmark efterfølgende fik optaget film med speak af selveste Gunnar ”Nu” Hansen. Filmen er dramatisk, da gedden nettes, men man kan godt se, at det var flere timer siden, der var liv i den gedde. Klippet har endda været anvendt i den populære Tv-quiz ”Hvornår var det nu, det var”. Så en masse danskere har set klippet uden at vide, at fiskemetoden var løsline. Men gedden var imponerende og på det tidspunkt den hidtil største gedde fanget af et LF-medlem.
Fra filmen da den store gedde nettes. Manden med fangstnettet er Otto Cederholm, Knud Birch i midten, mens den unge mand til højre formodentlig er Aage Birch. Knud Birchs søn som senere blev en meget kendt sejlsportsmand. Selve indslaget varer 32 sekunder og kan findes på dr.dk/bonanza.
jun 1, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri, Video
Fluefiskeri efter gedder er både sjovt og effektivt, hvis man forstår at vælge samt sammensætte udstyret med de rette stænger, hjul, liner og forfang. I denne video er vi taget på søen med geddeflueeksperterne Morten Valeur og Lars Chr. Bentsen fra Flyfish Europe for at få et indblink i, hvilke faktorer man skal prioritere og lægge vægt på for at fange fisk under forskellige forhold. Undervejs får du også en masse gode tips til velfangende fluer – og det bliver naturligvis også til et par fine fisk undervejs.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube her.
maj 15, 2024 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Når der skal affiskes store lavvandede områder efter gedder, er kombinationen af bombarda og geddeflue en giftig cocktail.
En stor pulserende geddeflue kan være svært fristende for en glubsk gedde – og til tider er metoden andre kunstagn overlegne. Men – hvad gør man, hvis man vil drage nytte af fluernes effektivitet og er spinnefisker eller bare har brug for at fiske på en afstand, der er umulig at kaste til med fluegrejet: Man monterer selvfølgelig sin geddeflue bag et bombardaflåd.
AF JENS BURSELL, FOTOS JENS BURSELL OG GORDON P. HENRIKSEN
SMÅFISKENE springer for livet i vild panik til alle sider, så det tydeligt kan ses på lang afstand. Jeg og nyder den klare morgenluft på en bakke over den lokale mose, og det er langs bredden på den modsatte side af mosen, at scenariet udspiller sig. Gedderne er på jagt! Desværre er der mindst 60 meter over på den anden side, så der er absolut ingen chance for, at det kan lade sig gøre at kaste derover med geddefluestangen. Og – det er fuldstændig umuligt at gå over på den anden side og for – søge at komme på kastehold derovre, fordi bredden er et sammenfiltret vildnis af oversvømmede pilebuske. Men – jeg er fast besluttet på, at det er geddefluerne, der skal luftes i dag, for jeg skal nemlig have tjekket effektiviteten af nogle af mine nye kreationer ved fluestikket. Jeg har været på kysten dagen før – og mens jeg står og grubler over dagens taktik, kommer jeg i tanke om, at der til alt held ligger et par grove bombarda’er i grejkassen. Hvad kan være mere oplagt, hvis fluen skal helt over på den anden side uden at blive fragtet derover af min flydering eller kajak, som begge ligger derhjemme i fiskeskuret…
Blue Fox Patriot bombardaflådet kan justeres til fiskeri i flere dybder, og kombinerer man det med en svævende og pulserende geddeflue fisket på spinnestangen – ja så er der ikke lang vej til succes uanset hvor dybt og hvor langt ude gedderne står.
Med bombarda efter gedder
Fluestangen ryger retur i bilen, og inden længe har jeg rigget en bombardastang til med et 30 grams bombarda flåd, der kombineret med min 0,17 line lige akkurat vil kunne servere fluen det helt rette sted. Højest fem minutter senere puk ler jeg storsvedende ned af bakken for at komme frem, inden geddeballet lukker – og lidt efter står jeg ved kanten af mosen. Jeg skal netop til at tjekke, at alt er klar, da jeg igen ser småfiskene springe til alle sider cirka 50 meter ude.
Straks efter flyver min bombarda ud over det brungrumsede vand, og sekundet inden flåddet lander, bremser jeg linen med fingeren på spolen, så forfanget strækker sig pænt ud bag flåddet. Jeg når næppe at tage tre omdrejninger på hjulet, inden jeg ser en aggressiv hvirvel bag flåddet og mærker et herligt, hårdt ryk i stangen: Fast fisk. På den relativt lette stang er der godt riv i fisken, der når at tage flere mindre udløb og foretage adskillige spring, inden jeg kan kane den smukke fisk ind på det lave vand på engen. Det er ingen kæmpe, men med sine knapt fem kilo er den dog stadig en superb oplevelse på spinnegrejet.
Mens jeg afkroger fisken, ser jeg igen nogle småfisk springe – langt ude, men i en anden retning. Fisken får lynhurtigt sin frihed, og allerede få kast efter får jeg endnu et hug. Sådan bliver det ved i en halv times tid, indtil hugperioden er ovre lige så hurtigt som den startede. En fed lille tur, der gav godt med fisk, som jeg med sikkerhed ikke havde fået, hvis ikke jeg havde opgraderet fluens kastelængde med spinnegrej og bombarda.
Maj er en herlig måned at være geddefisker i, og du bør ikke snyde dig selv for at prøve bombarda og flue. Metoden kan være rasende effektiv.
Et effektivt våben til geddefiskeriet
Bombarda og flue er en giftig kombination. Det ved alle kystfiskere, men på trods af at det ligger lige til højrebenet, er der ikke mange herhjemme, der benytter sig af bombardaflåd til geddefiskeri. Og det er synd, for med denne kombination, får man det bedste af begge verdener.
Fluen har mange fordele, som det kan være svært at efterligne med andre agn. Den mest oplagte er at vægtløse og langsomt synkende versioner kan fiskes næsten stillestående, så de står og sitrer pulserende, levende og provokeende foran fisken, indtil den til sidst ikke længere kan modstå fristelsen. Dette – kombineret med, at den kan fiskes både ekstremt langsomt – og i normalt tempo, gør geddefluen til en fantastisk agn, som i mange situationer vil kunne fiskes ekstra effektivt på fx langdistancen, hvis man benytter sig at et stort bombardaflåd. Med bombarda er det muligt at kaste to-tre gange så langt som med fluestangen, hvilket selvsagt betyder noget, hvis man fx fisker fra land og kun kan nå ud til bestemte attraktive fiskepladser ved at kaste langt. Men kastelængden har ikke kun betydning i de tilfælde, hvor det kan være svært at nå ud til fiskene med fluegrejet.
Det kan også have en vis betydning for fangstraten, af den simple årsag, at der afsøges mere vand på kortere tid. For det første kastes der færre gange, og for det andet spilder man ikke en hel masse tid med blindkast for at for fluen derhen, hvor der skal fiskes.
Mange geddefiskere har aldrig været blege for at medbringe og afprøve mange slags agn for at finde lige det der kan udløse hugget. Med et bombardaflåd og spinnestang er mulighederne for at variere størrelse, farver og materialer på agnen i form af diverse geddefluer stort set uendelige.
Bombardagrej til gedder
Grejet til bombardafluefiskeri efter gedder, behøver ikke at være nogen større videnskab. Selv har jeg primært brugt stænger med kastevægt på 20-70 gram i 9-10 fodslængde. Faktisk bruger jeg fuldstændig samme stang, jeg ville bruge til større blink og spinnere samt mindre – mellemstore hard- og softbaits. Den samlede forfangslængde skal ikke være særlig meget længere end stangen, hvis man vil undgå problemer under landingen. Så – ønsker man lange forfang – i fx klart vand, er det værd at overveje en let karpestang på 12 fod og 2-2,5 lbs testkurve. Til helt normalt fiskeri er det dog meget sjovere og mindre trættende at gå med en 9-10 fods stang. Hjulet kan være et helt almindelige mellemstort fastspolehjul med fx 0,17-0,20 mm fletline.
Sådan kaster du med bombarda til gedder
Kasteteknikken er i princippet det samme, som når man fisker bombarda på kysten. Dog er der en væsentlig forskel. Netop fordi fluen er så stor har den sværere ved at slippe vandet, og af samme årsag får man de bedste kast, ved at tage fluen i venstre hånd inden hvert kast: Sving stangen bagover i det du slipper fluen, sving forfanget rundt/bagover – og afslut med at bruge begge hænder til at lægge fuld power i kastet.
Forfanget på bombardataklet kan variere alt efter smag og behag. Men – netop fordi fluerne ofte er ret store og brede, har de en tendens til flakse og måske endda rotere i kastet. Er forfanget det rette behøver dette ikke at være problematisk, men vælger men et for tykt og stift forfang øges chancen for at forfanget hægter op. Eksempelvis er det min erfaring, at hardmono i 30-40 lbs klassen og tykt fluorocarbon på 0,60 og derover, der har så meget formhukommelse,at det flyver i luften som en svagt buet spiral, hvilket øger risikoen for at den i forvejen flaksende flue får fat om hovedlinen og hægter op. Best resultater har jeg haft ved at bruge klar monofil nylon eller en ikke al for kraftig fluorocarbon – fx 0,47-0,50 mm. Et sådant forfang er naturligvis ikke tykt nok til den yderste del af forfanget, der kommer direkte i kontakt med geddens tænder.
Yderst skal der derfor være et bideforfang, der kan klare mosten. Selv foretrækker jeg 20-30 lbs gennemsigtig hardmono – fx Climax, hvis vandet er relativt klart. Er vandet lidt mere uklart foretrækker jeg dog blød flertrådet titanium wire, der er utrolig tyndt, smidigt og stærkt på samme tid – fx Drennan Titanium Wire eller SPRO’s Pike Fighter Titanium Wire.
For at give fluen den bedst mulige bevægelse – og samtidig kompensere for, at den spænding og formhukommelse der er i forfanget hæmmer en naturlig gang – foretrækker jeg at montere bideforfanget i en 3-4 mm svejset rig-ring, som forbindes til hovedforfanget med en rapala løkke.
Her er det Gordon P. Henriksen med en gedde der huggede på en klassisk flashflue i guld, fisket bag en flydende bombarda.
Bombardatips til gedder
Bombardaflåddet og tilhørende bombastick er det samme, som man normalt bruger på kysten – typisk flåd med en kastevægt på 20-35 gram. Fordi der er tale om lidt tungere og stivere stænger, er det dog meget vigtigt, at knuden ned mod bombardataklet er ordentligt beskyttet mod slitage fra flåddet/sticken under den kraftige acceleration i kastet. Det mest oplagte er at bruge en lille gummiperle. For at få maksimal fleksibilitet med hensyn til fiskedybde og indspinningshastighed, foretrækker jeg flåd, hvor man kan regulere synkehastigheden ved at lukke vand ud eller ind med en lille gummiprop – fx Blue Fox Patriot, der kaster helt eminent samtidig med, at de bevæger sig som et spøgelse gennem vandet.
Er du vant til at lande dine gedder med et gællegreb, vil du finde ud af, at dette bliver lidt sværere, men ikke umuligt med et langt bombardaforfang. Når du fisker med bombarda er det derfor en stor fordel med et net, der har et teleskopisk skaft – især hvis du bruger forfang, der er længere end stangen. Og – når du kommer så langt som til at lande en god håndfuld gedder med bombardagrejet, er jeg sikker på, at du vil give mig helt ret i, at et par bombardaler i geddegrejkassen, så afgjort kan være en rigtig god trumf af have oppe i ærmet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2011
