GEDDEFISKERI: LAV DINE EGNE JERKBAITS

Mange fluefiskere binder deres egne fluer, men jerkbaitfiskere kan også selv fremstille egne agn. Allan Christensen – alias Jerksnedkeren – har lavet jerkbaits på både amatør og professionelt plan i mange år. Vi har besøgt ham i hans værksted samt fået de vigtigste råd til dem, der gerne vil i gang.

 

AF GORDON P. HENRIKSEN

 

ALLAN CHRISTENSEN er passioneret geddefisker – ingen tvivl om det. Da jeg møder ham i hans hjem, er entréen prydet med billeder af store gedder. Døren til han fiskeværelse står på klem, men det er nok til at fornemme, at det bugner af kraftige jerkstænger, jerkbaits og woblere i massevis. Størstedelen af dem er hjemmelavede og så flotte, at man bare ikke kan lade være med at stå og kigge på alle detaljerne på dem. Men fange fisk kan de også. Og det er ikke kun Allan, der har haft stor succes med dem.

 

Geddefeber

 

Her ses Allan og en af hans kreationer. Den kæmpestoreHerkules wobler i ørredfarver er ekstremt populær blandt svenske trollingfiskere på de store søer, hvor gedderne spiser mange ørreder.

Her ses Allan og en af hans kreationer. Den kæmpestore Herkules wobler i ørredfarver er ekstremt populær blandt svenske trollingfiskere på de store søer, hvor gedderne spiser mange
ørreder.

 

Theis Kragh har rigtig godt styr på de store gedder. Her er han med en14,2 kilos gedde taget på en prototype af »Recepten« i aborre farver. Du kan i øvrigt læse artiklen om Theis – »Storgedder på stribe« i februar udgaven af Fisk & Fri eller i vores online artikelarkiv.

Theis Kragh har rigtig godt styr på de store gedder. Her er han med en 14,2 kilos gedde taget på en prototype af »Recepten« i aborre farver. Du kan i øvrigt læse artiklen om Theis – »Find gedderne – Storgedder på stribe« på fiskogfri.dk her. 

 

Flere af Allans fiskekammerater og hardcore geddefiskere såsom Theis Kragh, Stefan Antoni Jensen, Martin »Don« Olsen og Einar Pedersen har længe brugt Allans agn og fanget flere store gedder på dem, toppet af to fisk på 14,2 og 14,3 kilos taget af Theis Kragh på Recepten og Lille Recepten. I udlandet har de også fået øjnene op for Allans hjemmelavede baits, og over årene har han solgt massevis af bait overalt i Europa – og der er taget gedder helt op til 130 cm+ på dem.

Siden han lavede sin første wobler som tolvårig har en stigende efterspørgsel faktisk medført, at hans hobby i en periode blev mere og mere professionel. Alle hans agn af træ er håndlavede, og den eneste der er masseproduceret i plastic er Westins Platypus, som stadig er på markedet i et utal af super velfangende varianter. Når du kigger nærmere på detaljerne i hans baits, ser dem gå i vandet og hører fangstrapporterne, så tror jeg ikke, du vil være i tvivl om, at Allan kan sit kram. Men du kan også lave dine egne agn selv, og hvem er bedre at spørge til råds om, hvordan man kommer i gang end Allan?

 

Når træklodsen er skåret til, fården først med raspen og derefter med sandpapir, til den har den helt rigtige form.

Når træklodsen er skåret til, får den først med raspen og derefter med sandpapir, til den har den helt rigtige form.

Sådan laver du dine egne geddeagn

Det er ikke så vanskeligt at lave sine egne agn, fortæller Allan og beretter om flere fiskere, der har kontaktet ham for at lure et par fifs af til deres egen wobler- og jerkbait produktion. – I Sverige er der mange, der laver deres egne agn, og det er ved at blive mere normalt i Danmark, fortæller han. – Det er lidt op til én selv, hvor meget man vil gøre ud af det. Man kan designe sine helt egne agn, som jeg har gjort, eller man kan kopiere sine favoritter. Fx er det rimelig let at lave agn, der ligner og går som en klassisk Buster Jerk. Har man ikke så meget værktøj, eller vil man bare koncentrere sig om at male agnen, kan man købe halvfærdige agn fra fx Lundgrensfiske.com i Sverige, der bare skal males.

– At male agnene er klart det sjoveste, hvis du spørger mig, og så kan man få dem, lige som man vil have dem. Og det må man sige, Allan har gjort. Hans værksted bugner med ultrarealistiske imitationer af torsk-, aborre, gedde, skalle og ørred. – Men simplere modeller kan selvfølgelig også fange fisk, indrømmer han, mens han begynder at rode i nogle planker og fortæller om, hvordan man griber det an.

 

Her er det Allans»Lille Recepten«, der forvandles fra ubehandlet træform til færdig geddeimitation. Lige netop denne agn i disse farver har mange tilhængere, og det er den agn der oftest sidder for enden af geddefiskeren, Stefan Antoni Jensens line.  kanterne og

1) Her er det Allans »Lille Recepten«, der forvandles fra ubehandlet træform til færdig geddeimitation. Lige netop denne agn i disse farver har mange tilhængere, og det er den agn der oftest sidder for enden af
geddefiskeren, Stefan Antoni Jensens line. 2) Allan Christensen er i fuld gang i sit værksted. Her får han lavet de sidste detaljer med airbrushen på en fjeldørredimitation.

Det bedste træ til dine geddehardbaits

Første skridt er at vælge et godt stykke træ. Jeg bruger primært bøg, som er stærkt og giver en god gang i vandet, fortsætter han. – Ønskes livligere baits, kan man benytte let træ såsom balsatræ, og ceder er en god mellemting. Desværre skal man lige finde en hårdttræs trælast for at finde det rigtige materiale.

Træet høvles til i den ønskede tykkelse, formen tegnes op på pladen, og så skæres med en stiksav, og til sidst får den med rasp og derefter sandpapir for at runde kanterne og give den helt rigtige form. Derefter borer jeg enten et hul i midten eller et i hver ende og limer belastning ind med vandfast lim og spartler til med plastiktræ. Her skal der ofte lidt eksperimentering til, for at wobleren får den rigtige vægtfylde og gang i vandet.

Så skal der øskner i, og hvis agnen er lavet i hårdt nok træ, kan 40 mm øskner holde fint, men disse skal dog også specialbestilles. Desværre er det lidt vanskeligt at få fat i alle materialerne, men det kan altså lade sig gøre – især hvis man bestiller fra udlandet. Og man kan håbe på, at danske butikker vil tilbyde flere materialer i takt med at efterspørgslen stiger.

Hvis man vil lave en wobler med ske, kan man skære skeen i elexan og pålime den i en rille med vandfast lim. Agnen får nu en til to gange lak. Her kan du benytte skibslak eller endnu bedre en UV resistent maling som fx Envirotex eller Aristocrat, som fås hos Lundbergs Fiske. Det pæneste resultat fås ved at sætte dem i et system, der drejer rundt i stil med dem, som bruges til grillkyllinger, griner Allan og peger op i loftet, hvor det ikke er grillkyllinger, men store fjeldørred imitationer, der roterer på pinde. Svenskerne er helt vilde med de der på Vänern, hvor gedderne ofte spiser store fjeldørred, fortæller han.

Efter lakken er tør, skal den lige have en gang hvid grunder, samme type der bruges til fodpaneler, og så er du klar til at være kreativ. Og her er det sådan set kun fantasien, der sætter grænser.

 

Friluftsland

 

1) Allan anbefaler skabeloner somdenne her, når man vil lave øjne, finner eller som her – mønstre på en imitation af geddeyngel. 2) Torben Søllings hjemmelavede jerkbait, er dækket med indpakningpapiret fra en Toms chokoladeskildpadde og derefter lakeret. Som det kan ses her virker den glimrende i brakvand.

1) Allan anbefaler skabeloner som denne her, når man vil lave øjne, finner eller som her – mønstre på en imitation af geddeyngel. 2) Torben Søllings hjemmelavede jerkbait, er dækket med
indpakningpapiret fra en Toms chokoladeskildpadde og derefter lakeret. Som det kan ses her virker den glimrende i brakvand.

Den bedste maling til geddewoblere og jerkbaits

Mange slags maling kan bruges. Jeg benytter primært airbrush og vandbaseret maling, men almindelig spraymaling, sprittuscher, hobbymaling som til modelfly osv. kan også bruges. Et andet godt tip er at pålime folie eller et andet glitrende materiale. Almindelig sølvfolie kan også bruges, som jeg gør på min egen Sølvfisken, og jeg har også haft kontakt til en gut, Torben Sølling, der bruger indpakningspapiret fra Toms skildpadder på sine hjemmelavede agn. Det giver en lille jerkbait, han kalder Snotskildpadden, med et flot mønster med mørkebrøn ryg og guld bug. Perfekte brakvandsfarver, smiler Allan, der tydeligvis er begejstret, når andre deler hans passion for de håndlavede agn. – Det er altid fedt at høre om andre folks kreationer og ideer. Og jeg tror også, det giver dem meget større fornøjelse ved de fisk, de fanger på agnene. Og det er vel i bund og grund det, det hele handler om, fortæller han smilende.

– Et andet godt tip er at bruge skabeloner til mønstre, især hvis der skal laves flere ens, fortæller Allan. Han har en hel mappe med mønstre skåret ud i pap, så han kan holde den hen over wobleren og spraymale finner, striber, gæller øjne og meget mere. Hvert mønter er noteret såsom fx Cosmo Spejlkarpe eller Recepten Torsk. Jo der er styr på sagerne i værkstedet hos Jerksnedkeren.

– Man kan også få en rigtig fed effekt ved at sprøjtemale igennem et net af metal eller plastik. Det er en hel perfekt og meget nem måde at lave skæl på sine agn. Alt efter hvilket type net man bruger, kan man få forskellige mønstre, fortæller han og viser et par forskellige rammer med net i, han holder hen over agnene. Maling der duppes på med en natursvamp, ser også rigtig godt ud.

– Øjne kan enten påmales eller man kan bruge holografiske øjne af den type, der bruges til fluebinding eller fås i hobby forretninger. Julespray i guld og sølv fungerer også fint til at give en glinsende effekt.

 

Her er det en gedde, der ikkekunne stå for Allan Christensens »Sølvfisken« – en variation af »Recepten« lavet med bl.a. alufolie.

Her er det en gedde, der ikke kunne stå for Allan Christensens »Sølvfisken« – en variation af »Recepten« lavet med bl.a. alufolie.

Sådan lakerer du dine hardbaits til gedder

Til sidst skal agnen bare have fem til seks gange lak, et par springringe og kroge, og så er du klar til at fiske. De sidste finjusteringer kan faktisk foretages ved vandet ved at ændre tykkelsen og størrelsen på spring-ringene samt krogene, som så påvirker hvor hurtigt agnen synker, og hvordan den går i vandet. Det gælder bare om eksperimentere og lege lidt med materialerne, og så finder man lige pludselig noget, der giver et lokkende udseende eller en særlig gang i vandet, fortæller han. Man mærker tydeligt Allans passion for at videreudvikle sine ideer og agn. Priserne på hans håndlavede agn ligger forståeligt nok i den høje ende, og det er ligefrem muligt, at han kunne leve af sit håndværk, hvis han producerede de mest populære modeller i stor stil. Men det har han ikke lyst til. Nej han vil hellere eksperimentere lidt, og teste sine kreationer på vandet. – Jeg elsker fornemmelsen, når en ny ide giver pote under testfiskeriet, slutter han. Og det kan man vel egentlig sagtens forstå…

Allan laver i dag – anno 2026 – kun agn til eget forbrug, men de kan købes brugt derude…

Nyttige links til hjemmelavede geddeagn:

lureparts.nl En udmærket hollandsk webshop med masser af materialer til håndlavede agn.

lundgrensfiske.com Den svenske butik i Stockholm har et væld af geddegear og sælger bl.a. belastning, lak, forme, øskner og en masse andre materialer til grejfremstillingen.

 lurebuiling.nl En rigtig fed side med masser af inspiration og gode råd. Her kan du også finde konkrete tegninger med anbefalede vægte og detaljerede beskrivelser på, hvordan du producerer konkrete agn.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009

 

drømmerejse iFish Travel

 

Her er det Allansjerkbait Cosmo – malet som en spejlkarpe.

Her er det Allans jerkbait Cosmo – malet som en spejlkarpe.

drømmerejse iFish Travel

GEDDEFLUEFISKERI: DEN FLYDENDE HYPNOSE

Peter Lyngby genudsætter en træg vintergedde. Den kunne ikke stå for en langsomt fisket pop-up flue, der dansede forførende hen over bunden.

Vinterens fiskeri efter gedder er præget af, at fiskene er træge, og at de samtidig står dybt. Vil man have succes som fluefisker, må man derfor sikre sig, at man fisker både dybt og relativt langsomt, og her er fiskeri med hurtigt synkende flueliner og pop-up fluer en yderst anvendelig metode.

 

AF PETER LYNGBY

 

ET PAR GYLDNE MÅNEDER, hvor gedderne har kunnet træffes inde på lavt vand, er nu bag os, og som geddefluefisker må man nu erkende, at i takt med at kulden sætter ind, rykker gedderne mod dybere vand.

I vintermånederne begrænser gedderne aktiviteterne, og det bedste fiskeri opnås ved bunden med fluer fisket i moderat eller decideret langsomt tempo. I de dybe søer bliver det med kulden gradvist sværere at dyrke et effektivt fluefiskeri, og det er mindre slidsomt at søge gedden i lavvandede søer og moser eller i langsomt flydende vandløb. Vi er langt væk fra det underholdende visuelle overfladefiskeri gedderne ofte bidrager til, men hører man til dem, som absolut må ud med snøren, så har vinterens fiskeri også sin charme.

 

Geddefeber

 

Skumplast egner sig fortræffeligt til pop-up geddefluer.Det er holdbart, har en god opdrift, og så kan det klippes til i et utal af forskellige former.

Skumplast egner sig fortræffeligt til pop-up geddefluer. Det er holdbart, har en god opdrift, og så kan det klippes til i et utal af forskellige former.

Når gedden hugger fluen

Geddens hug opleves ganske intenst, når man en vinterdag står og kigger på det mørke kolde vand, mens fluen listes vaklende hen over bunden. Bedst som selv vejrtrækningen er på vej mod slowmotion kommer det livgivende stød i linen. Mens eget blod pludseligt ruller hurtigere, forestiller man sig, hvordan gedden står triumferende nede ved bunden med sit grummeste smil på. Jeg har den uskik at stå og nyde dette øjeblik, hvor geddens berygtede gebis i reglen er tæt sluttet om fluen, inden jeg strammer linen op til modhugget. Oftest kroges gedden nemt på fluens ene krog, og jeg har jævnligt grublet over, hvorfor andre agn udrustes med en stribe trekroge.

De bedste liner til geddefluefiskeri

Geddefluer er relativt store, og skal de ned og fiske i nærheden af bunden, så er det bedre at lade en synkende line trække dem ned end at forsøge at belaste dem voldsomt. Hovedparten af markedets specielle geddeflueliner er ganske vist flydende, men med mindre dit geddefiskeri skal foregå i helt lavvandede områder, så kan du roligt spole din geddeflueline af hjulet om vinteren. Jeg vil opfordre til, at du finder de hurtigsynkende liner frem i stedet. Enten de såkaldte grains liner eller skydehoveder i samme dur.

Hele synkende liner kan anvendes, men det er en fordel med en flydende eller til nød intermediate runningline. Særligt i åerne gør en flydende runningdel det nemmere at styre fluens færd i vandet. I forhold til den vanlige geddeflueline er en grainsline anderledes at kaste med. Linens synkende del har en væsentlig højere densitet, hvorved dens mulige fart i luften øges betragteligt. Disse liner omtales ofte som om de ’slår hurtigt over’. Uden at der skal gå fysiktime i sagen, så kendes geddefluerne generelt for deres store luftmodstand. Ved at tænke det som to modsatrettede kræfter kan der opnås en ligning ved således at tilsætte ekstra luftmodstand til den line, som har en tendens til at vende for hurtigt. For en gangs skyld opleves geddefluen altså som en fordel at kaste med, og nedsættes kasterytmen samtidigt en smule, så vil du forhåbentlig opleve, hvordan hele herligheden forbavsende let går langt ud over vandet.

 

Vinterens gedder står som regelhelt tæt ved bunden, og af den grund egner en hurtigt synkende flueline, korte forfang og fluer med opdrift sig fortrinligt til vinterens fiskeri. Med dette grej kan man nemlig fiske fluerne langsomt og forførende hen over bunden.

Vinterens gedder står som regel helt tæt ved bunden, og af den grund egner en hurtigt synkende flueline, korte forfang og fluer med opdrift sig fortrinligt til vinterens fiskeri. Med dette grej kan man nemlig fiske fluerne langsomt og forførende hen over bunden.

Få geddefluen helt ned til bunden

Fra spinnefiskeriet kender vi strategien med at lade et lod trække en flydende wobler ned, så den kan arbejde langsomt ved bunden uden at fange bunden. Samme strategi kan udnyttes med fluegrejet og især til vintergedderne. Og når vi nu allerede har fat i den hurtigsynkende line, når vi ved, at den går godt i spænd med en flue med stor vindmodstand, og når vi ved, at vi fisker bedst langsomt over bunden – så er der ikke langt til at tænke sig en flydende geddeflue, der holdes nede af en synkende line.

Ideen er dog ikke ny. Ørredfiskere har benyttet tricket siden Richard Walkers tid, og det er efterhånden længe siden jeg stødte på hollandske geddefluefiskere, som ofte anvendte metoden i de mange kanaler. Irske Alan Hanna skrev for mere end ti år siden bogen Fly Fishing for Big Pike, hvori hans gennemgående tema er flydende fluer på synkende liner. Herhjemme er taktikken ikke så udbredt, men det er bare at klø på, for det virker skam. Gedden har svært ved at stå for en pulserende godbid, som dovent kommer vrikkende tæt ved bunden eller måske endda er på vej ned mod bunden og har direkte kurs mod dødens gab.

Det praktiske fiskeri med geddefluen

På søerne kan du fiske effektivt på ganske dybt vand, og egentlig kan fluen jo hænge i vandet lige over bunden og næsten fiske af sig selv. Hvis du er af den utålmodige slags, så kan du fra båd fiske med to stænger. Kast den ene flue, lad den synke ned, og kast så den anden flue. Start indtagningen af første flue mens den anden synker. Kast så igen første flue og så fremdeles. I åerne finder gedden ofte et afslappende læ for strømmen, og her kan den synkende line og den flydende flue næsten selv finde geddens holdeplads.

Ved at tilpasse kastet på tværs af åen, kan du få din flue til svømme langsomt ned mod standpladsen for til sidst at stoppe op foran fisken. Linen stopper så og falder til bunden, der hvor strømmen stopper med at flytte den. Fluen hænger derimod forførende og svajer i strømskellet. Er bundforholdene for stride i forhold til bundbid, kan du både i sø og i å tage fluen ind på normal vis kort efter linen er landet. Volumen på de store fluer og linens lidt skæve træk på dem, gør dem meget synlige for gedder, der er på hugget.

 

Hjortehår er et glimrendemateriale til pop-up geddefluer, da det har en god opdrift og fylde og samtidig kan fås i et væld af spændende farver. Eneste problem med materialet er, at det er relativt sårbart overfor geddens tandbesatte kæft.

Hjortehår er et glimrende materiale til pop-up geddefluer, da det har en god opdrift og fylde og samtidig kan fås i et væld af spændende farver. Eneste problem med materialet er, at det er relativt sårbart overfor
geddens tandbesatte kæft.

Fyldende geddefluer fisket ”pop-up-style” over bunden

Måske har du allerede nogle poppers eller andre overfladefluer i din æske. De kan til nød bruges, men bedre er det at lave nogle flydende fluer, som også pulserer godt i vandet. Enten ved at tilsætte bløde hårmaterialer eller blødt flashmateriale. Sørg for at få en god profil på fluen. Nu skal den jo ses i geddens egen dybde og ikke nedefra som en popper. Du kan også forsøge dig med et flydende hoved på fluen efterfulgt af en lang blød skindstrimmel a la kanin eller polarræv. Ha’ blot i mente, at det er en fordel med vindmodstand og ikke en våd tung flue.

Megamuddlere af hjortehår gør det godt, men de holder desværre ikke længe. Det kan være en fordel at binde fluerne upsidedown eller med grødebeskytter. Vær dog opmærksom på, at grødebeskyttere også af og til er lig med geddebeskyttere, fordi det er sværere at kroge fiskene, når der fiskes med grødebeskytter. Alvorlige bundbid kan ikke undgås og simple fluer anbefales.

Dit forfang bør være kortere end normalt. Fra en halv meter til maksimalt to meter. Blandt de hele flueliner bør du kigge efter eksempelvis Teenys Tliner, der er bløde selv i kulden. Hvis du vil have et bredere arsenal af liner at skifte med, kan du lave dine egne skydehoveder af tohåndsskydehoveder. Densiteten er aktuel fra synke to liner op til grains liner og måske ligefrem leadcore eller tungstenliner til det dybeste fiskeri. Jeg vil anbefale kraftige stænger klasse 8-10 og korte skydehoveder på 7-9 meter.

Ellers er det bare med at komme af sted til de lokale geddevande og eksperimentere en hel masse. Gedderne er der, og med den rette geddehypnose kan de vækkes af deres vintersløvsind.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2009

 

Tradera

 

 

Køligt vejr og træge gedder erofte ensbetydende med fluer i krasse farver. Herudover skal pop-up fluerne gerne have så megen fylde i vandet som overhovedet muligt. De præsenteres nemlig ikke som sædvanligt ovenover fiskene, men rettere på niveau med dem.

Køligt vejr og træge gedder er ofte ensbetydende med fluer i krasse farver. Herudover skal pop-up fluerne gerne have så megen fylde i vandet som overhovedet muligt. De præsenteres nemlig ikke som sædvanligt
ovenover fiskene, men rettere på niveau med dem.

drømmerejse iFish Travel

ALIEN EELS: STORGEDDER OG GUMMI FRA DET YDRE RUM

Henrik S. Lund med en flot gedde på 12,6 kilo og 118 cm fra Rügen. Sigten var god, så det var de naturlige farver, der gav fisk. Her er det farven Magic i sølv/blå, der normalt fisker godt i klart vand.

De ligner noget fra en fjern galakse, men det er tankevækkende, hvor mange store fisk, der bliver taget på gummiål, i forhold til hvor få der fisker med dem. Her får du opskriften på en sikker succes til storgedderne, der – på trods af mange år på bagen, stadig sparker røv.

 

TEKST: HENRIK S. LUND, FOTO: HENRIK S. LUND, CHRISTIAN MØLLER & JENS BURSELLL

 

FØRSTE GANG jeg så en gummiål troede jeg simpelthen ikke på, at denne slaskede gummi agn kunne fange gedder. Det forekom mig meget mystisk, at denne agn kunne være så attraktiv for gedderne. Der er ikke nogen lokkende gang fra side til side eller et stort spinnerblad, der skaber vibrationer i vandet – kun en lang slasket gummi hale, der bevæger sig stille og roligt, når agnen blev trukket gennem vandet.

Al min tvivl blev dog gjort til skamme, hvorefter en for mig ny super agn, der af og til udfisker alt andet, blev en fast plads i min grejkasse. Det hele startede med, at min fiskekammerat Christian Møller havde været en tur til Rügen, hvor han havde fanget et par fine vintergedder, ved kastefiskeri med ålene. Så måtte jeg jo krybe til korset og konkludere, at de faktisk kunne fange fisk. Det endelige gennembrud for mig, kom dog først i Norge.

 

Friluftsland

 

Alien Eels fra Savage Gear

Et kig ned i Henrik S. Lunds softbaittaske med et pænt udvalg af Alien Eels i alle regnbuens farver. Mon ikke der skulle være en enkelt der passer…

 

Geddesucces med Alien Eel i Norge

Vi havde haft rigtigt godt fiskeri de første fem dage, men på sjette dagen gik alt dødt. Vi fiskede i en smal kanal med vanddybder fra 4-8 meter, hvor det omkringliggende område kun var 1½ meter dybt. Jeg koncentrerede mig om at båden fiskede optimalt midt i kanalen, mens Christian prøvede forskellige farvekombinationer af woblere. Af ren desperation søsatte han en alien eel lige bag båden, der ikke nåede at være i vandet i mange minutter, inden der sad en gedde på den.

Det var satans! Her lå vi og trollede med fem forskellige wobler ude, og så huggede gedden på den latterlige ål! Ud med ålen igen og fem minutter senere fik vi endnu en gedde! Inden vi så os om, fiskede vi med Alien Eels på alle stænger, og fangede bunker af gedder. På sidste dagen huggede desuden turens største gedde på 12,4 kilo på en alien eel, fisket på en paravane fire meter nedeover 6 meter vand (en metode der her mange år efter ikke er tilladt i Danmark).

Det var noget der gav stof til eftertanke. Den anden tur, hvor ålen igen viste sit værd, var en sommer trolletur i brakvand til Rügen. Fiskeriet foregik over 6-15 meter vand, hvor downriggeren skulle vise sig at gøre en forskel. Vi fiskede med wobler ud til siden og alien eels på downriggerne. Første større fisk blev godt nok fanget på en wobler, men så stod ålene også for resten af de større fisk på denne tur – der i blandt turens største på 12,6 kilo. Fiskene blev trollet ved en fart på hele 3 knob eller 5,4 km/t, og selv ved denne forholdsvise høje fart, fiskede ålene effektivt.

 

Christian Møller vælger en Alien Eel på tyske Rügen

Christian Møller tager ingen steder uden et solidt arsenal af Alien Eels – her skal han til at søsætte en ål på Rügen.

De tyske gedder var vilde med Alien Eels

 Turen, hvor jeg for alvor blev overbevist om gummiålenes effektivitet, var på efterårets geddeekspedition. Vi var kørt til Tyskland for at prøve et helt nyt vand, der dog skulle vise sig, at blive en rigtig hård nød at knække. Fiskeriet var utroligt svært, og syv dages fiskeri gav kun 19 gedder. Vi prøvede alt! Forskellige områder af søen, varierende dybder og agn, diverse farver og forskellige hastigheder, men vi kunne ikke finde noget, der syntes at virke.

Den andensidste dag blev ålene fundet frem, og sikke en start de fik. Efter bare fem minutters fiskeri krøllede Christians stang, der fiskede ålen på et paternoster rig, med et 100 grams lod på 13 meter vand helt sammen. En kort intens fight fulgte, hvorefter en rigtig god gedde viste sig under båden i det klare vand. Ved overfladen kunne jeg hurtigt nette en flot gedde, der viste sig at veje hele 15,6 kilo.

Sidste dag startede vi med at fiske samme metode som den foregående dag med patarnoster rigs og Alien Eels tæt på bunden i et andet område af søen, men hele formiddagen gik uden resultater. I desperation begyndte vi at trolle pelagisk over 40 meter vand, men dette gav ikke noget, før vi igen nærmede os lavere vand: Over 18 meter vand kom der hug på den ene paravane, der fiskede en Alien Eel fire meter nede. Igen var der tale om en større gedde på 12,3 kilo. De næste 2½ times fiskeri, inden mørket sænkede sig, gav yderligere tre hug, alle på alien eels med gedder op til 9,7 kilo. Her var endelig noget fiskeri, hvor vi følte at vi ramte dent helt rigtige teknik.

På årets tre store fisketure i 2009, til tre vidt forskellige vande i henholdsvis maj, juli og november havde vores Alien Eels stået for de største gedder på alle ture med de fire største på 15,6-12,6-12,4 og 12,3 kilo, hvilket understreger samtidig at de der ål altså kan noget som en wobler ikke kan.

 

Christian Møller med storgedde fra Tyskland taget på en Alien Eel fra Savage Gear

Henriks makker Christian Møller, med sin personlige rekordgedde på 15,6 kilo og 120 cm fra Tyskland, taget på Alien Eel.

Sådan fisker du med Alien Eels og gummiål

 Gummiål kan fiskes på rigtig mange måder, men overordnet er det dog vigtigt at sigten i vandet helst ikke er under 1 meter, og vandet må heller ikke være for koldt. Generelt bruges der skrappe farver, hvis sigten er under 1½ meter og mere naturlige farver, hvis sigten er over, men der er ingen regel uden undtagelser. Farten skal være over 2 km/t før halen begynder at gå rigtigt, og vi har i varmt vand om sommeren fisket ålene med hastigheder helt op til 6 km/t, og stadig fanget gedder på dem. 

Savage-Gear har lavet to forskellige Alien Eels: En på 124 gram og 30 cm samt en lille udgave på 56 gram og 20 cm. Der ud over findes der en lettere variant der kaldes Shallow Runner på 100 gram og 30 cm, samt 40 gram og 20 cm. Vær opmærksom på, at Shallow Runners ikke kan tåle så meget fart som den almindelige ål, inden den begynder at tilte. Den er lettere, og øjets placering gør, at denne agn fisker meget højt i vandet, hvor i mod 124 grams modellen går noget dybere ned.

Til vores fiskeri bruger vi udelukkende de store ål. Den mest simple måde at fiske en alien eel er at kaste den direkte ud efter båden, og hvis man firer 25 meter line ud, og sejler 3 km/t vil den tunge model fiske 4-5 meter nede. Hvis man vil have den endnu længere ned, kan den fiskes på et paternoster rig med fx et 200 grams lod. Endelig kan den også fiskes på en down rigger, hvilket vi har haft stor succes med. Her ved man meget præcist i hvilken dybde ålen fisker, selv om farten ændres lidt. En anden god metode til at få noget spredning på sine agn, er at fiske med planer boards til hver side af båden. Her fires der først 20-30 meter line ud, inden planer boardet fæstnes på linen, hvorefter den køres ud til siden. På denne måde kan vand der ikke oversejles med båden dækkes effektivt.

 

Bulldwags

De amerikanske Bull Dawgs, der oprindeligt blev udviklet til muskies og gedder, har dannet forbillede for mange af de europæisk
designede gummiål, der findes på det danske marked.

Alien Eel – upside down

Ålen kan også fiskes på en lidt speciel måde, man kunne kalde upside down, hvor den forreste krog simpelthen afmonteres, og linen i stedet hæftes her. Det bevirker, at ålens krop virker som en stor ske, og trækker ålen dybere ned end ellers. Gummiål er i stand til at klare utrolig mange fiskesituationer, når først man bliver fortrolig med den. Til kastefiskeri kan ålen også være super effektiv, da den i modsætning til en wobler, vil kunne fiskes på vanddybder fra 0-10 meter, og meget aktivt ned i huller eller op over skrænter.

Ålene har gennem det sidste århttps://fiskogfri.dk/gigantgedder-i-tyskland/ gang på gang bevidst, at den kan være uhyggelig effektiv, og at det er en agn som gedderne hugger ekstremt aggressivt på. Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de fiskere, der ligger og troller efter gedder kun med wobler. Hvad kunne de ikke fange, hvis de udskiftede et par af deres wobler med de her ål, der ligner noget fra en anden planet!

 Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010

Læs om geddefiskeri i Norge her.

Læs om geddefiskeri i Tyskland her.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Gedde på Alien Eel fra Savage Gear

Endnu en gedde, der uden betænkelighed inhalerede ålen. Når man fisker med ål, bliver de ofte slugt i én mundfuld – måske fordi gedderne ved, hvor svært det kan være at få slugt en modvillig ål, når man kun har fået fat i halen…

 

drømmerejse iFish Travel

GEDDER PÅ FRANSK

Franskmanden Frédéric Jullian, der har bevist sine evner til store turneringer i både USA og Europa, er en af de mest kendte predatorfiskere i Sydeuropa. Han lever stort set af at fiske og er konstant på vandet for at blive dygtigere og dygtigere. Følg med da Fisk & Fri for år tilbage hoppede med i hans toptrimmede fiskebåd, for at aflure hans bedste geddefiduser.

 

AF GORDON P. HENRIKSEN

 

FRÉDÉRIC JULLIAN kommer kørende i en kæmpestor pickup truck med sin enorme båd på slæb. Det er bare så vildt et syn, at jeg må samle kæben op fra bådrampen, inden vi kan komme i gang. Jeg har set lignende både til de store bassturneringer i USA, men det er nok første gang, at jeg´har set en fiskemaskine i denne kaliber i Danmark. Det er en 19 fods Ranger Bass Boat med en´175 hk Mercury Verado motor på hækken og en front monteret Minn-Kota elmotor med fodpedal.

Hele båden er stort set en stor gulvtæppebelagt kasteplatform med et behageligt siddeområde, når der skal sejles stærkt. Og sejle stærkt – det kan den. Båden stikker ikke mere end 35 centimeter, men kan skyde en topfart på 54 knob svarende til 100 kilometer i timen. Båden er plastret til i mærker fra Frédéric s sponsorer: Gambit, Illex, Sensas og Pezon Michel. Disse mærker er stort set ukendte i Danmark, men er blandt de største mærker i Frankrig, hvor Frédéric kommer fra. I dag skal vi fiske, men alligevel er det bare en helt almindelig arbejdsdag for Frédéric. Lige nu er han på fisketour igennem Europa for at promovere disse mærker – samt mødes med de største fiskemedier i de respektive lande. Ugen før har han fisket i Sverige og Norge og i morgen skal han lave en grejdemo i samarbejde med Sportdres. Dagen står på geddefiskeri på Stege Nor med Fisk & Fri, så vi kan få en snak om hans vej til toppen og hans teknikker til geddefiskeriet.

 

Hvidovre Sport

 

Frideric Jullian i sin perfekte prædatorbåd.

1) Frédéric giver den gas, når det kommer til fiskeriet. 100 kilometer i timen i båden og over 140 fiskedage om året. 2) Frédéric sejler en ond ond fiskemaskine. Hans Ranger 188VS er fuldt ustyret med en 175 hk Verado Mercury motor. Tre transducere er linket til to Humminbird lodder – 1197si and 198si, og så er der rigelig plads til at stå op og fiske på det store dæk.

 

Massevis af geddegrej

Vi stopper et sted, der ser lovende ud. Hans båd er proppet med grejæsker. Softbaits og swim baits lader til at være hans foretrukne valg til gedderne. Stængerne er også meget lettere og mere delikate, end det man primært ser blive brugt til gedderne herhjemme. Jeg får en let japansk Gunki spinnestang i hånden monteret med en Super Freddy 145 Real Swim. Frédéric fisker en Freddy 145 Catwalk, og der går heller ikke længe før han fighter sin første gedde, mens den franske fotograf der følger ham på hele touren fyrer løs.

Gedden er ikke stor, men selv – om Frédéric er på vandet omkring 140 dage om året, og fanger masser af fisk, er begejstringen ægte. Også når kameraet ikke er på. – Alt for mange i branchen glemmer hvor de kommer fra, fortæller Frédéric. – Mange går kun op i størrelsen på fiskene, og får de ikke fanget rekordeksemplarer er det en dårlig dag. Jeg elsker bare at fiske og kan stadig komme helt op at køre over at fiske på en stime små aborrer. Udfordringen for mig ligger i at regne den ud – og kunne fange fisk under alle forhold.

Frédéric lever på ingen måde op til fordommen om arrogante franskmænd, og selvom Frédéric har noget at ha det i, er der ingen overlegenhed at spore – tværtimod.  Kærlighed til fiskeriet spiller uden tvivl en stor rolle i Frédéric´s fiskeri. Han har udelukkende fisket med kunstagn, siden han som 13-årig fangede sin første gedde Og siden er han kun blevet dygtigere og dygtigere. Han klarede sig glimrende i de franske fisketurneringer, og begyndte at tage over grænsen til Spanien, hvor de afholder store bassturneringer. Han blev også involveret i grejudvikling og PR for flere brands. Desuden har han som formand for den franske lystfiskerorganisation AFCPL, været med til at starte Streetfishing konceptet.

Fiskekonkurrencer med masser på spil

De største fiskekonkurrencer foregår i USA med millioner på spil, men i Spanien er der også relativt store konkurrencer med pæne pengepræmier. I Spanien fik han også gjort indtryk med sine fangster – og sin karismatiske personlighed. Således blev han inviteret til at deltage i konkurrencen Euro Bass Cup, som for bass – fiskere er, hvad Ryders Cup er for golfspillere. I løbet af en uge dyster de tolv dygtigste nordamerikanske bassfiskere mod de tolv dygtigste europæere.

Der er en fra hvert kontinent i samme båd, og hver dag scorer hver båd et point til det hold, der har klaret sig bedst i båden. Til sidst vinder det ene hold på samlet point. – Dette var en kæmpe oplevelse, og jeg lærte utroligt meget af at fiske i samme båd som Mike Iaconelli, Kelly Jordon og Shaw Grigsby, der er store etablerede navne, fortæller Frédéric. Dette var et vendepunkt i hans karriere. Igen var det hans evner som lystfisker kombineret med hans personlighed, der gjorde, at han blev gode venner med flere af sine amerikanske konkurrenter fra Euro Bass Cup, som herefter inviterede ham til at komme og fiske i de store bass tours i USA.

Normalt deltager europæere sjældent i disse turneringer, men det lykkedes Frédéric at opnå en femteplads i Bass Masters Elite series på Lake Amistad i New York, hvor flere hundrede fiskere deltager. – Fiskeriet er sværere i Europa, og de dygtigste europæere har faktisk gode chancer for at opnå resultater i de største amerikanske konkurrencer, fortæller Frédéric. – Bare vent, om nogle år, når vi har lært deres turneringer at kende, og udnyttes dette, skal der nok være nogle europæere, der opnår topplaceringer.

 

Frideric Jullian med en flot gedde.

1) Her er det en gedde, der huggede på en Flatbone Clicker. En lidt spøjs agn med ske og gummihale. Frédéric fortæller, at gedderne gerne tager den, når der er lidt bølger, og den skvulper rundt i overfladen. 2) Båden er stort set en stor kasteplatform belagt med skridsikkert gulvtæppe. Her er mange små detaljer, som fx denne stang – holder, der forvinder ind i skroget når den ikke er i brug.

 

Flest ”franske” gedder i båden

Topplaceringen i vores båd er der vist ikke meget tvivl om. Vi er fire i båden, og foreløbig har Frédéric fanget dobbelt så meget som os andre tre til sammen. Og det er der ingen skam i. Jeg nyder bare at være i selskab med så dygtig en fisker og prøver at suge så meget viden og teknik til mig som overhovedet muligt. 

Vi fisker med samme agn – en to delt Freddy 145 swimbait, men Frédéric har lige det der skal til for at få den til at gå rigtigt. Med swimbaits som disse skal fiskeren faktisk ikke gøre så meget. – De går suverænt, hvis man bare hiver dem ind, forklarer han, og viser hvordan agnen vugger forførisk af sted. – Alligevel er de ikke helt lette at mestre, da hver agn har sin optimale fart. Er det fx en dag, hvor vandet er koldt og jeg vil sætte farten ned, spinner jeg ikke bare langsommere ind. Næh så skifter jeg til anden swimbait som jeg ved går optimalt ved en lavere fart. Tilsvarende har jeg også nogle baits, som jeg kan lide at fiske hurtigt.

Jeg beder Frédéric uddybe. – Freddy 170 Cat Walk er en klassiker for mig og den starter jeg som regel med under lune forhold. Den har en heftig gang og er god til at gennemfiske store vande. Jeg benytter den i suspending når vandet er lidt koldere. Super Freddy 145 Cat Walk er meget langsom i sine bevægelser og jeg fortrækker den, når vandet er koldt og fiskene ikke er så aktive. Den kan fiskes helt oppe i overfladen ned til to meters dybde, og dens vrikken kan få aggressiviteten frem i fiskene. Flat Bone Clicker er fed i kolde forhold lige henover grøden. Især når der er meget vind. Under disse forhold tager de den ofte når den fiskes med lange spinstop og skvulper rundt i overfladen pga. bølgerne.

En analytisk tilgang til geddefiskeriet

Hans tilgang til fiskeriet er meget analytisk. – Nogle folk er intuitive, men jeg tager udgangspunkt i min biologiuddannelse og mit tidligere arbejde i fiskeopdrætsindustrien, for at forstå hvordan fiskene reagerer. Desuden prøver jeg at lære af alle mine fisketure – også dem, hvor fiskeriet er dårligt. Lystfiskere har tendens til kun at huske de gode dage og glemme de dårlige. Således vælger de ofte agn, fordi de har haft nogle gode oplevelser med den, men glemmer at tælle de timer de ikke fangede noget på denne agn med i deres analyse.

Det er fint nok at have en favorit agn, som man fanger halvdelen af alle sine gedder på. Men hvis man fisker med den mere end halvdelen af tiden, så er den jo faktisk statistisk dårligere end alle de andre agn, påpeger han. Der er ingen tvivl om, at Frédéric er nået så langt på grund af en meget vel – overvejet holdning til, hvorfor han fisker netop som han gør i de forskellige situationer.

 

Frideric Jullian har vundet mange fiskekonkurrencer.

Turneringer er en stor del af Frédérics fiskeri. Her er han med holdmakkeren Olivier Irailles. I AFCPL Boat Tour’s første divisions konkurrence vandt de i gedde kategorien og fik en
samlet andenplads.

 

Efter gedder med swimbaits

– Swimbaits er en suveræn agn til gedder, fortæller han. – Heroppe i Skandinavien er mange vilde med hidsige jerkbaits, der glider fra side til side i voldsomme bevægelser. Disse agn fanger også masser af fisk, men jeg fortrækker som regel enkelte vuggende bevægelser i agnen. Jeg tror, at når en gedde ser et bytte, som den skal bruge meget energi på at jage og måske ikke rammer, er det ikke sikkert den vælger at gøre forsøget. Så er der større chance for, at den angriber en fisk, der kommer luntende forbi i et roligt tempo og er lige til at snuppe.

Hvis vandet er koldt, kan jeg dog godt finde på at give agnen en anelse, walk the dog action, og giver stangen et lille nøk med hyppige små mellemrum, for at få agnen til at svinge lidt længere ud til siden. På den måde er agnen livlig, men svømmer ikke for hurtigt væk fra den jagende gedde. Et godt tip til at mestre denne indspinningsteknik, er i øvrigt først at indøve den med overfladeagn, hvor man kan se resultatet af stangbevægelserne. Senere kan man så overføre det til agn, der går under vandoverfladen. Det hele ligger i at give den rette mængde slækline, efter man har nøkket stangspidsen, pointerer han.

Store eller små agn til gedder?

 Store agn er også meget populære heroppe i Norden, men jeg mener I med fordel kunne begynde at fiske lidt mindre agn, forklarer Frédéric og afkroger endnu en gedde. – Bevares den der med store gedder vil ha’ store agn, den holder da, men jeg har også set mange situationer, hvor bittesmå agn har været det, der skulle til for at få fiskene i tale. Jeg ser på det på denne måde. Lad os sige du lige har spist en rigtig lækker gryderet med kartoffel mos. Kommer der en og tilbyder dig en steak, siger du nej tak, selvom den ser appetitlig ud og du egentlig har lyst. Men er der en, som byder på en peanut eller et stykke chokolade, snupper du altid lige en eller to. Derfor tror jeg også, at gedderne reagerer bedre på en lille agn…

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

PÅ JAGT EFTER NORSKE STORGEDDER

Christian »Jokeren« Møller med en vægtig gedde fra et af Norges mange storgeddevande.

En del danske geddefiskere drager hvert år til Sverige for at fiske gedder, men de færreste af dem der ved, at der også i Norge er et fint geddefiskeri. Det er en skam. For i de større søer i det sydlige Norge er der chancer for at fange virkelig store gedder. Følg med geddeeksperterne Henrik S. Lund og Christian Møller på en rejse til Norges storgeddevande for nogle år tilbage – og bliv inspireret til en geddetur nordpå.

 

AF HENRIK S. LUND

 

NORGE forbinder de fleste lystfiskere endnu med arter som laks, torsk, sej og helleflyndere. Men sandheden er at gedder burde være med på denne liste. Norge byder på et væld af mindre søer, som stort set aldrig har set skyggen af en geddefisker, og de helt store søer har først for små tyve år siden fået lidt opmærksomhed. Nogle steder er gedderne enorme og det samme er potentialet for fiskeriet.

Geddernes store ædegilde

Hvert år omkring midten af maj, lige efter gydningen er færdig, starter gedderne i de store norske søer et sandt ædegilde. I denne periode er de aggressive og sultne, og de befinder sig derfor sjældent langt fra stimer af byttefisk. Som ulveflokke omkring byttedyr, er gedderne samlet i små områder, og ofte består grupperne kun af større gedder over 6-7 kilo. Og hvis du er heldig at finde en sådan ulveflok, vil du have en rigtig god chance for at opleve dit bedste geddefiskeri nogensinde.

 

Hvidovre Sport

 

storgeddefiskeri i Norge

En fantastisk dublé til Henrik S. Lund. Disse to fisk på henholdsvis 10,5 og 11,3 kilo huggede samtidigt i en lille vig, der for en kort periode skulle vise sig at holde på rå mængder af storgedder.

Storgedder på de norske søer

Fiskeri på større søer involverer flere udfordringer og problemer. Største problem er ofte at finde de områder, hvor fiskene befinder sig. En rigtig god metode til at få dækket noget vand og finde de hotte områder af søen er ved at trolle. Lige efter gydningen er det især på de lavere vanddybder fokus skal ligge, og hvis der fiskes højt i vandet, kan dybder fra 1-6 meter dækkes uden hele tiden at skulle skifte agn. Det kan faktisk ikke blive for lavt, hvilket også vil fremgå af historien om vores bedste og mest intensive fiskeri, som jeg vender tilbage til senere.

Udfordringen med at trolle med store woblere og gummidyr på bare en meter vand er, at de fleste vil gå i bunden. Her er en wobler som den 25 centimeter lange 4-play wobler effektiv. Fisket 25-30 meter bag båden, vil wobleren gå 90-120 centimeter ned, men fisket 2-3 meter efter en paravane vil wobleren gå helt oppe i vandsøjlen. Og selvom der i området, man affisker, er vanddybder ned til 6-7 meter, er det ofte muligt at rejse gedder helt fra bunden. Men for at dette skal kunne lade sige gøre, er det afgørende at sigtbarheden i vandet er god.

Visse dage vil gedderne dog ikke forlade bunden for at hugge, og så må man ned til dem for at fremprovokere hugget. Gummidyret Alien Eel er som skabt til dette. Hvis ålen trolles med en fart på cirka tre km/t vil den gå tre til fem meter ned afhængig af afstanden til båden. Det smarte ved en agn som Alien Eel er, at en sænkning af farten vil betyde, at den går dybere, og dette er specielt anvendeligt, når der fiskes over varierende vanddybder, som fx dybere kanaler og huller. Så kan man sætte farten op igen når man kommer hen over det lave.

 

Storgedde fanget på softbait

De norske gedder var helt vilde med denne Alien Eel fra Savage Gear.

Historien om vores vildeste geddefiskeri i Norge

Beretningen om vores bedste geddefiskeri nogensinde starter tidligere i år. De sidste tre år i maj har min kammerat Christian og jeg fisket i et stort norsk vand. I år var forholdende perfekte og vandet meget klart pga. mangel på regn. De første to dages fiskeri havde givet 12 gedder over 6,5 kilo op til ni kilo, men de lidt større fisk over ti kilo manglede. Vi havde observeret  stimer af brasen i en større vig, der dog var meget lavvandet, men hvis byttefiskene var der, hvorfor skulle gedderne så ikke være der?

Dag tre startede vi fiskeriet i denne vig, hvor den maksimale dybde viste sig at være bare to meter, og fiskeriet foregik derfor også med 4-plays på alle fire stænger fisket super højt i vandet. Efter 30 minutters fiskeri faldt det første hug, men desværre bommede vi fisken. 15 minutter efter bankede begge stænger i min side af båden sammen, og begge gedder blev siddende. Farten på båden blev sænket, mens jeg fightede den første gedde samtidig med, at den anden gedde lod sig trække stille med bag båden.

Fighten havde indikeret, at der var tale om en større fisk, og ved bådsiden fik vi bekræftet dette, da Christian hurtig landede turens største gedde. Mens gedden gik i nettet ved bådsiden, startede jeg fight nummer to. Efter en god fight på det lave vand, dukkede der endnu en rigtig god gedde op, som Christian sikkert landede i nettet, der nu indeholdte hele to store gedder. Den sidste gedde var faktisk endnu større end den første gedde. De vejede og målte henholdsvis 10,5 kilo og 115 centimeter og 11,3 kilo og 116 centimeter – hvilket dobbelt hug!

Gedderne blev selvfølgelig genudsat efter fotograferingen, og så blev der tid til en kort fejring. Vi fik hurtigt vendt båden og sejlede igen hen over området, der lige havde produceret dobbelthugget. Denne gang bøjede der igen to stænger sammen, men nu var det Christians tur. Det ene hug viste sig at være en fem kilos fisk, men den anden fisk skulle vise sig at være noget ganske særligt: En utrolig lang men noget slank gedde. Sikkert i båden kunne vi konstatere, at Christian lige havde landet sin længste gedde nogensinde på hele 127 centimeter og 12,2 kilo. Hvilken super gedde – og den tredje gedde over ti kilo i båden på under en time!

 

Henrik genudsætter en stor norsk gedde.

Veltilfreds og begejstret kan forfatteren genudsætte endnu en storgedde fra et af Norges mange storgeddevande. De fleste af disse vande ligger i den sydlige del af Norge, da vækstbetingelserne
længere mod nord er mindre gunstige.

 

Vi fortsatte fiskeriet hen over samme lille område på bare halvanden meter vand og landede i de efterfølgende to timer gedder på 7,2-8,0-9,1-9,6 og 11,3 kilo inden et uvejr tvang os til at søge ly i land. Efter uvejret vendte vi tilbage til området igen, men gedderne var væk. Det lykkedes os dog at lande gedder på henholdsvis 8,0 og 8,2 kilo, inden det blev mørkt. Om aftenen studerede vi GPS’en og kunne her se, at alle større fisk var blevet fanget i et ganske lille område på bare 150 gang 50 meter, hvilket virkeligt gav stof til eftertanke.

I de følgende dage prøvede vi flere gange i vigen men fangede ikke flere gedder i området. Denne episode understreger fint, hvor vigtig det er at være opsøgende og fiske koncentreret lokalt, når fiskene er fundet. Man ved nemlig aldrig, hvornår fiskene forsvinder eller hugperioden ender. Vi fandt dog også gedderne andre steder i søen på noget dybere vand. Blandt andet fangede vi turens største gedde på 12,4 kilo og 122 cm ved at trolle store Alien Eels i dybere huller ned til otte meter med metoden beskrevet tidligere.

Seks dages fiskeri resulterede i ca. 150 gedder med 27 over meteren op til 127 centimeter og fem gedder over 10 kilo op til 12,4 kilo. Vi kunne have fanget langt flere gedder, men det var som om, at de større gedder og de mindre gedder (under fem kilo) opholdte sig forskellige steder i søen, så vi undgik områder med alt for mange små gedder. Turen lærte os, at et godt fiskeri kan være ovre, lige så hurtigt som det starter, og at de større gedder ofte står samlet.

 

4-Play fra Savage Gear

Især store pangfarvede 4 Play woblere fra Savage Gear fisket efter paravaner gav de to danske fiskere rigtig mange fisk på deres geddeekspeditioner til Norge.

De bedste storgeddesøer i Norge

Norge er et stort land, og det er helt normalt, at man under en uges geddefiskeri er den eneste båd på vandet. Dette understreger ikke blot landets størrelse men også potentialet, og selvom det let kan virke uoverskueligt at skulle vælge et sted at starte, så er det bare med at klø på. De fleste steder er en båd en nødvendighed, og har du ikke selv mulighed for at medbringe båd, er der som regel ved de største søer udlejning af både, hytter osv.

Nedenfor har vi givet vores bud, på en række af de bedste destinationer vi har fisket. Inden du bevæger dig ud på de norske søer, er det dog vigtigt lige at nævne, at vejrforholdene deroppe ændrer sig hurtigere, end vi er vant til herhjemme. Så masser af varmt og regntæt tøj samt det nødvendige sikkerhedsudstyr er selvfølgelig et must.

TYRIF OG STEINFJORDEN er tilsammen Norges femtestørste sø, og det er et imponerende syn der møder én, når man kører det sidste stykke langs vejen højt oppe over søen. Middeldybden er hele 97 meter og den maksimale dybde er 295 meter! Og med et overfladeareal på 136 km2 er der nok at gå i gang med. Har man svært ved at finde fiskene i Tyriffjorden, så er Steinsfjorden en oplagt mulighed, her er der gode chancer for mange fisk, og dagsfangster på 20-60 fisk er ikke sjældne.

RANDSFJORDEN er Norges 4. største sø, og den byder på dybder op til 120 meter. Søen er meget klarvandet og indeholder en stor mængde gedder i mellemstørrelser. Der er lidt langt imellem de store fisk, men der ingen tvivl om, at de er der. Mens man venter på madam Grum, kan man have noget sjovt fiskeri på jerkbaits og trolling.

MJØSA er Norges største sø, og detskal være sagt med det samme – den er stor! Hele 117 km lang og 15 km på det bredeste. Den maksimale dybde er 449 m og middeldybden er 155 m. Blandt de lokale Nordmænd er det egentlig, det fantastiske søørredfiskeri søen er mest kendt for, men søens gedder bliver meget store, og alene i den uge vi besøgte søen i maj, blev der fanget gedder på 14 og 16 kilo. Under fiskeri efter søørred vel at mærke!

GLOMMA og Øyern er Nordeuropas største floddelta, og dette enorme område huser en af Norges bedste bestande af storgedder. Finder man dagens medicin, så er der næsten ingen grænser for, hvor vildt et fiskeri man kan opleve. Glomma og Øyern kan dog også være meget lunefulde, og den store flod Glomma, som udløber i Øyern, er meget sårbar over for nedbør, og søen kan til tider blive totalt umulig at fiske i. I Øyern skal man endvidere være forberedt på, at man skal bruge lidt tid på at finde fiskene. De kan stort set være alle steder, og vi har fanget store fisk på både 20 centimeter og 20 meter vand.

RØGDEN er ikke fisket meget, men har bestemt potentiale. Der er allerede landet nogle rigtig flotte fisk derfra, og det er kun et spørgsmål om tid, før der landes en rigtig stor fisk fra dette vand.

STORA LEE ligger ligeledes på grænsen mellem Norge og Sverige, og området byder på masser af muligheder for at kombinere fiskeri med familieferien. Selvom området er velbesøgt, så er der masser af store gedder at komme efter. God geddejagt nordpå!

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2009

Læs mange flere geddeartikler i artikelarkivet her.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

GREJ TIL GEDDEFLUEFISKERI

Store tunge geddefluer er ikke er lige til at kaste på almindeligt fluegrej. Blandt andet derfor har grejvalget til netop geddefluefiskeri stor betydning. Her guider vi dig igennem grejjunglen til det perfekte geddeflue set-up.

 

AF GORDON P. HENRIKSEN

 

GEDDEFLUEFISKERI står i stærk kontrast til fx tørfluefiskeri, hvor grejet er udviklet til at føre bittesmå næsten vægtløse agn ud til fiskene. Det meste geddefluefiskeri foregår med store tunge fluer med masser af vindmodstand. Og nej – disse fluer er egentlig ikke oplagte at sætte for enden af en flueline, men det stopper os jo ikke. Det kan jo sagtens lade sig gøre at kaste de store fluer og fange gedderne – og så er det svært underholdende. Men ved at vælge det rigtige udstyr og tilpasse sit grej, bliver det ikke alene nemmere, men også meget mere fornøjeligt at dyrke geddefluefiskeriet.

I takt med at geddefluefiskeri er steget i popularitet, findes der nu flere produkter på markedet tiltænkt geddefluefiskeren, men der er også meget andet, som er relevant – samt noget, der bør undgås.

 

Daiwa Open 2025

 

Fluer til geddefiskeri

Et stykke isoleringsrør i skumplast er en genial og billig løsning til opbevaring og transport af geddefluer, når man ikke lige har plads til store flueæsker.

Stænger til geddefluefiskeri

De fleste stænger kan bruges til geddefiskeri. Klassificeringen er selvfølgelig vigtig, og her er en 8’er eller 9’er det bedste allround valg, mens en 10’er kun er nødvendig til de allerstørste fluer. Mange bruger en 7’er eller 6’er, men efter min mening er denne vægtklasse for spinkel til andet end letkastende flashfluer og kan være i underkanten til at presse en stor strømgedde, der skal genudsættes.

De bedste allround geddestænger er dem, der kan håndtere store fluer, kraftig vindmodstand og som også har rygrad til at presse de største og stærkeste gedder, den dag en af disse falder for din flue. Netop disse egenskaber findes i saltvandsstænger bygget til tropernes rovfisk, og stænger som Guidelines RPXe, Hardys Zane, Sage Xi3, samt Fenwicks Techna AV salt er alle populære blandt geddefiskere. Disse stænger er ikke alene superlækre, de er ideelle til formålet og deres eneste ulempe er måske prisen, der ikke just ligger i den billige ende. Eksempelvis koster en Hardy Zane cirka 5.000 kroner, men det må også siges at være en af de fedeste stænger til gedder, som jeg har svinget.

G. Loomis har netop introduceret deres nye NRX serie, og jeg har haft lejlighed til at teste den til geddefluefiskeri og den har bestemt også potentiale til at blive en populær stang blandt geddefluefiskere. Enkelte firmaer som fx Loop, Esox Lucius og JSB producerer stænger målrettet til geddefluefiskeriet, og disse er selvfølgelig også rigtig gode valg. JSB’s og Esox Lucius synes jeg dog er for tunge og sløve i aktionen. De er udmærkede til at kaste synkeliner, store fluer og fighte fisk, men de mangler den sprødhed og hurtighed i kastet, som man får i de noget dyrere saltvandsstænger.

Scierras geddefluestang er desværre udgået i sortimentet, men falder du over en brugt model, bør du ikke tøve. Her er nemlig mulighed for en fed geddestang til en god pris. Guidelines ACT4 har ikke ordet pike i titlen, men er ifølge producentens katalog, perfekt til store geddefluer, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Med en pris på under 2.000 kroner er den et fornuftigt valg.

Et par af de detaljer, som bør være i orden, når geddefluestangen skal vælges, er et kraftigt og behageligt håndtag – gerne med fightdub, to stripping øjer samt en saltvandsbestandig finish, hvis stangen også skal bruges i brakvand.

 

Gedde fanget på flue

1) Stangen Scierra Pike har en aktion, der fungerer rigtig godt til kast med de helt store fluer. Den er desværre ikke på markedet længere, men der findes mange andre fede geddefluestænger, som du kan læse om i artiklen. 2) Med et hjul som Hardy Demon kan man have både flydende, intermediate og synkende geddeliner lige ved hånden. Spole-kasetten skiftes blot efter forholdene.

Hjul til geddefluefiskeri

 Fluehjul til geddefiskeri springer vi hurtigt henover. Er der plads til lidt backing og din flueline, så går det nok. Gedder er ikke just kendte for at udfordre hverken din backing kapacitet eller bremseevne, så jeg vil hellere anbefale, at du lægger dine ressourcer til dels i stangen, men frem for alt i linen – eller endnu bedre flere liner. Linerne har nemlig uden tvivl den største betydning for det praktiske fiskeri.

En type hjul vil jeg dog gerne anbefale, og det er multikassete typen som fx Hardy Demon eller Scierra C-Lite. Med disse kan man nemt have en ekstra line eller to med være og klar til at skifte, uden at det vejer så meget ekstra. Det er en stor fordel, hvis man ikke lige ved, om gedderne står højt eller dybt, og om der fx skal skiftes fra flydeline til en synkeline.

 

Liner til geddefluefiskeri

Materialevalg til bideforfanget, er et evigt omdiskuteret emne blandt geddefluefiskere. Her ses bare et lille udvalg af de mange forfangsmaterialer, der er til rådighed på markedet.

Liner til geddefluefiskeri

Valg af line er som sagt det sted, du bør lægge mest omtanke – og måske også penge. Linerne fås i forskellige lineklasser samt i både synkende og flydende varianter – plus kombinationer af disse. Desuden har man valget mellem hele WF liner eller skydehoveder, hvilket er en smagssag. I denne artikel vil vi fokusere på WF liner, men de samme principper vil gøre sig gældende for skydehoveder.

Der er sket en stor udvikling indenfor specialliner de sidste par år. Liner produceret specifikt til skandinavisk kystfiskeri er blevet det oplagte valg på kysten, og flere firmaer tilbyder nu også deciderede geddeliner. De er som regel også gode, men der er også andre liner, som der har de egenskaber, en god geddeflueline bør have. Men hvad er så disse egenskaber?

 

geddeflueliner

Et udvalg af gode geddeflueliner.

Geddefluelinens tapering

Taperingen af linen er det, der har afgørende betydning for, hvordan den kaster og håndterer store fluer. Linen består af en skydedel, der er den lange tynde bagerste ende af linen samt en kasteklump forrest på linen. Den forreste, tykke del af linen, har stor betydning for kasteegenskaberne.

Klumpen kan være kort eller lang og have en hurtig eller langsom front- eller bagtapering. Med hurtig menes, at dens diameter ændres hurtigt over et kort stykke af linen. For geddefluefiskeren er længden på den samlede klump og længden på frontaperingen, de vigtigste faktorer. Hvis man vil generalisere lidt, kan man sige, at meget lange klumper og lange fronttaperinger giver muligheden for at lave pæne og forsigtige kast med lette fluer samt med meget line i luften. Korte klumper derimod kræver mindre line i luften, men skyder til gengæld linen hårdere og længere.

En kort fronttapering vender en stor flue bedre, mens en lang fronttapering giver fluen en blødere landing. Som geddefluefiskere vil man gerne kunne skyde meget line, samt bære og vende de tungeste fluer. Dermed gælder det altså om at finde en line med en kort klump og en stejl fronttapering. Og det er selvfølgelig det, som de fleste geddeliner har. Nogle mere end andre, og her begynder det at blive en smagssag. Umiddelbart vil en klump på ni – elleve meter egne sig til geddefluefiskeri.

 

Fight af gedde på fluegrej

Der er intet federe end at fighte end stor gedde på geddeflue – grejet. Især når man stoler på sit udstyr.

Hvor hurtigt skal geddefluelinen synke?

Synkeegenskaberne i linen er selvsagt vigtige. Skal du kun have en line til geddefluefiskeriet, er en flydeline nok det mest oplagte valg. Med denne kan du fiske poppere, og andre geddefluer på lavt vand, samtidig med at du kan sætte en belastet flue på, hvis du skal lidt ned. Belastede geddefluer er dog ingen større fornøjelse at kaste med, så jeg benytter for det meste en intermediate line. Denne line får fluen lidt ned i vandet og har den fordel, at når du stopper med at strippe, så synker den ubelastet flue ikke. I stedet hænger den forførende foran næsen på gedden. Hvis du vil prøve en line, der får fluen lidt ned, kan både Rio Outbound Short i intermediate udgaven samt Rio’s Pike med synkespids bestemt anbefales.

Førstnævnte har yderlige den tisk kan det være rigtigt effektivt at kombinere en synkespidsline med en flydende popper eller endnu bedre en diver. Denne teknik læste jeg først om i, hvad jeg anser som den bedste geddefluefiskebog, der er skrevet, nemlig Barry Reynolds Flyfishing for Pike. Siden har jeg haft succes med denne metode i flere situationer. Fluen flyder op til overfladen, hvor den larmer og lokker, men dykker ned under overfladen, når man stripper – og dette kan gedden sjældent stå for.

Synkeliner til geddefluefiskeri

Fuldt synkende liner er ikke det sjoveste at kaste med, men hvis gedderne virkelig står dybt, eller der skal fiskes på åbent vand, kan de være nødvendige. Her foretrækker jeg selv Rio Outbound Short i intermediate/sinking, men den fås desværre ikke på nuværende tidspunkt i DK. Hvis du virkelig bare vil ned, så er grains liners såsom Tenny T-300 et udmærket valg.

Tidligere valgte mange at vælge en line en klasse tungere, end stangen de brugte, hvilket også giver mening med traditionelle liner. Men de moderne liner nævnt i denne artikel, har stort set alle taget højde for dette, og er derfor i den tunge ende af spektret. Man bør derfor eksempelvis vælge en 8’er line til en 8’er stang.

 

Geddeflueæske

Der findes enkelte kommercielle flueæsker, som har plads til de store fluer. Fly Companys Nubby æsker (t.v.) og Scientific Anglers Big Fly 116 Angled (øverst) er gode valg, men Cliffs Bugger Beast er den eneste flueæske, der virkelig har plads til en ordentlig mængde gigafluer.

De bedste flueæsker til geddefluer

 Flueæsker til geddefluer er ikke lette at finde. Generelt er æskerne for små og fluerne bliver mast når æsken lukkes. Desuden er krogholdet oftest lavet til mindre fluer. Jeg har hørt om hjemmelavede løsninger med plastiketui fra gamle VHS film der fores med skum, og bornholmeren Martin Nielsen viste mig en genial måde at transportere store fluer på, når man gerne vil være mobil. Han bruger et isoleringsrør af skum som kan slutte rundt om fluerne og breddes ud når de skal benyttes. Med dette kan de snildt ligge beskyttet i flyderingen eller en vadejakkelomme.

Den store gule æske, Cliffs Bugger Beast, er den ultimative løsning til geddefluerne, men den ligger altså ikke lige så godt i en vadejakkelomme med sine 36 x 26 x 9 centimeter. Man kan selvfølgelig og så bruge almindelige blinkæsker, men fluerne ligger løst og præsenterer sig ikke nær så pænt for os forfængelige fluefiskere…

Geddeforfang

Materialevalg til bideforfanget, er et evigt omdiskuteret emne blandt geddefluefiskere. Her ses bare et lille udvalg af de mange forfangsmaterialer, der er til rådighed på markedet.

Hvad er de bedste forfang til geddefluefiskeri?

Forfang er et kapitel for sig. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fundet det perfekte forfang endnu, men jeg eksperimenterer stadig meget. Når jeg spørger garvede geddefluefiskere, hvad de benytter, så er der ligeså mange svar, som der er geddefluefiskere. BFT No kink Titaniums wire i 30 lbs eller Terminator Titanium i 20 lbs fra Jagt og Fiskerimagasinet er gode valg, hvis man vil bruge stiv mono-wire. Desværre er de også ret dyre. Hvis man gerne vil have et mindre synligt forfang til sky fisk eller klart vand, så er hard mono eller fluorocarbon sagen.

Med disse materialer løber man dog også en mindre risiko, når det kommer til geddens tænder. Tjek derfor forfanget efter hver fisk. Strike Wire Knotable Steel Leader har heg også ok erfaringer med. Den kan bindes med almindelige knuder og er forholdsvis diskret i vandet, og der findes flere andre mærker der kan bindes knuder på. Pas på med komplette forfang der kaldes pike/barra cuda/shark, da disse ofte er meget tykke og grove i det.

Uanset hvilket materiale, der bruges, foretrækker jeg at binde selve bideforfanget til forfanget med en rig-ring. For enden af bideforfanget sætter jeg en fluehægte – fx Fas Snap, der forhandles af Jagt og Fiskerimagasinet. Så er det ingen sag at skifte flue, når der ikke skal bindes knuder. Resten af forfanget binder jeg af 1,5-2 meter 0,55 og 1 meter 0,45 mono, forbundet med en uni til uni knude og med en surgeons loop forbundet til en smeltet løkke, også kaldet hot loop, i enden af fluelinen.

Hvilken flue er bedst til fluefiskeri efter gedder?

Fluerne er selvfølgelig et væsentligt element af udstyret, og her er valgmulighederne næsten uendelige. Geddefluer fås i mange størrelser, typer og farver, og med et varieret udvalg er du klar til de fleste forhold. Det bliver dog hurtigt for omfattende at gå mere i dybden med fluerne i denne artikel.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2010

Lær alt, hvad der er værd at vide om geddefluefiskeri i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).

Lær meget mere om geddefluefiskeri i denne video med Morten Valeur og Lars Chr. Bentsen.

Læs om Gordons geddeflue ”Pikelikepike” her.

 

Daiwa Open 2025

 

 

Gordon med en gedde taget på flue

Pontonbåde, standupkajakker eller flyderinge som fx denne er yderst nyttige til geddefluefiskeri. Der er sket store fremskidt inden for små fiskefartøjer i de sidste fem år, og de kan udvide dine fiskemuligheder betragteligt.

drømmerejse iFish Travel

GIGANTGEDDER I TYSKLAND

Store gedder kan man finde i mange søer, men vande der huser gigantfisk over 135-140 centimeter forbliver normalt en dybt bevaret hemmelighed. Her løfter vi sløret for en af dem – den tyske sø Wanging, hvor der oven i købet er perfekt mulighed for en hyggelig familieferie.

 

 AF JOCHEN BÖTTCHER

 

DET ER VORES SIDSTE DRIFT. Mine tænder er allerede ved at løbe i vand ved tanken om en solid peberbøf skyllet ned med en kold øl inde på restauranten, da det pludselig giver et brutalt ryk i stangen.

Jeg besvarer instinktivt rykket med et mindst lige så heftigt modhug. Min kraftige stang står spændt, så det knager helt ned i korken, mens jeg tydeligt kan mærke en stor fisk slå voldsomt til siden med hovedet, så det dunker massivt i stangtoppen. De langsomme, men blytunge slag med hovedet indikerer, at det er en rigtig god fisk. Tungt og langsomt nærmer den sig overfladen, og allerede inden jeg har set den, ved jeg, at det er en fisk over de magiske 120 centimeter.

Fem minutter senere glider den i nettet, og jeg er en lykkelig mand. Gedden, der har taget en XXL Shad – eller gummifisk – bliver efter et par hurtige billeder sat retur til sit rette element. Selv om jeg er svært glad for fisken, vil jeg blive ved med at komme tilbage. For jeg ved, at der er langt større fisk i søen – samt at det er et sted, hvor jeg – hvis jeg fisker længe nok – har en reel chance for for at slå min personlige rekord på 20,1 kilo fra floden Peenestrom.

 

Tradera

 

Kæmpegedde fra den tyske sø Wanging

Jackson med endnu et moster – denne 128 centimeters fisk vejede 14,5 kilo og tog en sort/orange Kopyto.

 

Kæmpegedder i den tyske sø Wanging

Wanging har et unikt potentiale, hvis du er ude efter rigtig store fisk. Mine venner, der bor tæt på søen, har fanget mange gedder over 120 centimeter – op til 135 centimeter og knapt 19 kilo. Andre lokale lystfiskere har fået fisk op til 140 centimeter – og erhvervsfiskeren har fået fisk på over 140 centimeter. Hertil kommer en del troværdige historier om mistede megafisk over 20 kilo. Den største tabte fisk efterlod et 22 centimeter bredt tandmærke i en megashad. Så kan du selv prøve at gætte på, hvor stor den fisk har været…

Tro mig – selv om der kan være langt mellem huggene – så er dette et vand, hvor ethvert kast kan ændre dit lystfiskerliv med et trylleslag. Her er reel chance for en ny verdensrekord. Søen, der ligger i Bayern tæt på Østrig, består af to bassiner – Wanging og Taching. Arealet svarer til Furesøens, og den største dybde er 27 meter. Søen har alt, hvad der skal til for at producere deciderede gigantfisk: Masser af byttefisk, lavt fisketryk og et skånsomt erhvervsfiskeri.

Geddefiskeri på Wanging søen

Fiskeriet er ikke let – så er du advaret. Mit bedste tip i maj-juni er at koncentrere fiskeriet på dybder under ni meter, hvor der er masser af vegetation – fx den nordlige del af Taching. Men når først det bliver varmt i juli, bevæger fiskene sig ud på dybt vand. Så er der kun en ting at gøre: Afsøg de store vandmasser ved at kaste fra drivende båd. Den bedste teknik er helt klart kæmpestore softbaits på eller over 30 centimeter – som fx XXL-Shad, XXL-Tails og Shack Attack Curly Sues. Store synkende Zalt og Zalt Zam Woblere samt solide swimbaits som fx Baitsmith Magnum Trout, The Catch 22 Castaic Trout på 25 centimeter eller the CL8 Bait Swimbait, har vi dog også haft gode erfaringer med. Af agn, der er lette at få på det danske marked, er store Alien Eels og 25 centimeters 4-Plays oplagte agn. Grejet skal være kraftigt – selv bruger jeg ST. Croix Sling Blade, The Jerk eller Lamiglas 86xhf stænger. Mit multihjul er et ABU 5601C4 og min line er Power Pro fletline med en brudstyrke på minimum 18 kilo. Forfanget er af titanium med en brudstyrke på 60 to 100 lbs – kombineret med Stay Lok Snaps med en brudstyrke på 250-300lb. Der er ingen grund til at bruge for klejnt grej, for du ved aldrig, hvad der næste gang klapper sine enorme kæber om agnen. Udover megagedder er der nemlig også kæmpestore sandart og maller i søen.

 

Friluftsland

 

 

kæmpegedde

En af årsagerne til den unikke geddebestand i Wanging er enorme mængder af byttefisk, kombineret med et meget lavt fisketryk.

drømmerejse iFish Travel

WORMFLY – GEDDEFLUEN DER SNOR SIG GENNEM VANDET

Når vandtemperaturerne begynder at falde, kan man opleve dage, hvor gedderne smider alle hæmninger, men mere sandsynligt vil man opleve fiskene i et lunefuldt og umedgørligt humør. Her er det kun den mest livligt lokkende flue, som kan udløse det forløsende hug. Worm Fly er et godt bud.

 

AF RASMUS OVESEN

 

TRADITIONELLE GEDDEFLUER bundet på store rigide geddefluekroge er som regel kun rigtigt levende i vandet, hvis de forsynes med en uforholdsmæssigt lang hale. De lange haler giver fluen både masse, fylde og livlighed, men på et punkt er de problematiske – de medfører som regel en masse mistede hug. Problemet med de lange haler består i, at gedden – når den sætter et af sine famøse bagholdsangreb ind – tit og ofte kun får fat i halen, hvor der af gode grunde ingen krogningspotentiale er. Særligt i efteråret forekommer dage, hvor dette sker fortvivlende ofte, og så er det nødvendigt at tænke i nye baner.

 

Daiwa Open 2025

 

Wormfly er en rigtig god geddeflue i koldt vand.

Med en rygrad som en orm er Worm Fly fleksibel og bevægelig som få andre geddefluer. De fine og bløde kaninskindshår gør fluen ekstremt pulserende i vandet. Her er to varianter i skrigende farver, der er tænkt som provokationsfluer.

Worm Fly – en fantastisk flue af kaninskind

 Kaninskindsfluen Worm Fly er et bud på en flue – eller en fluetype, som både har den nødvendige fylde og livlighed til at lokke det sene efterårstræge gedder til hugget, og som samtidig bibringer fluefiskeren muligheden for at kroge selv den mest forsigtige gedde.

Den skiller sig ud i forhold til traditionelle geddefluer idet, den er den bundet på flettet nylon, og fordi den kan forlænges efter behov, uden at det nødvendigvis medfører forringede krogningsegenskaber. Selve krogen monteres helt i enden af den flettede nylon, og dette gør, at man på de efterårsdage og tidlige vinterdage, hvor gedden hugger forsigtigt bagfra, har gode krogningsmuligheder uanset fluens længde. Muligheden for at forlænge fluen efter behag og lune er i sig selv en oplagt fordel, men fluens mest åbenlyse fortrin er, at den ikke har den samme rigide krogwire rygrad som mere traditionelle geddefluer.

Dette betyder, at fluen er relativt let, og at den kan vride, sno og orme sig forførende hjem under hele indtrækningen.

Ål er et eftertragtet bytte for gedde

 Gedder med forkærlighed for mindre ål er særligt oplagte at forfølge med en Worm Fly. Men selvom fluen kan gå for at være en imitation af en ål, er den mest at alt tænkt som en trigger-flue – altså en flue, der med sine inciterende bevægelser lokker og pirrer efterårstræge gedder til hugget. En action disc foran kan gøre fluens gang endnu mere slangende og forførende, men i sig selv erWorm Fly utroligt levende – selv ved meget langsom indtrækning. Og det er en betragtelig force, når der skal fiskes gedder i det sene efterår, hvor drastisk faldende vandtemperaturer for alvor begynder at influere på fiskenes fødeindtag og adfærd. Lette og svævende fluer, der ser spillevende ud, selv når de hjemtages allermest langsommeligt er vitale, for gedderne økonomiserer med energien i større og større omfang.

De slår ofte kun ud efter bytte dyr, der enten er inden for umiddelbar rækkevidde, eller som virker lette at klappe kæberne sammen om – fx de sårede byttefisk. Til disse fisk er Worm Fly fremragende. Den kan nemlig fiskes hjem i små, kontante ryk kombineret med lange kunstpauser – alt sammen uden at den bevæger sig for hastigt ud af geddens hugzone eller på noget tidspunkt virker livløs.

Sådan binder du Worm Fly

Worm Fly kan naturligvis bindes af et væld af forskellige materialer, men fluens manglende rygrad bevirker, at især zonkerstrips er brugbare. De kan nemlig uden videre tørnes omkring fluens inderfundament af flettet nylon, og derudover har de den uomtvistelige fordel, at de er utroligt levende og pulserende i vandet.

Især cross-cut kaninstrips er brugbare, og så er det en rigtig god idé at tørne zonkerstrips’ne, så hårene peger fremefter og ikke bagud, sådan som man normalt vil have en tendens til at gøre. Det giver fluen størst mulig fylde og liv i vandet, og modvirker en ellers kedelig tendens til, at fluen blot falder sammen i vandet.

Materialer til Dusty White Worm Fly

Bindetråd: Rød Uni-Thread 6/0
Krog:Mustad Big Game Light #2-4
Hale: Rød marabou og guldfarvet Angel Hair
Krop: Crosscut kaninstrip
Rib: Kevlar tråd
Fronthackle: Coc de Leon hanesaddel

 

Krogsættet til Worm Fly

1: Krogsættet, som Worm Fly bindes på, laves af Golden Marlin flettet monofil, som også bruges som bagline og forfangsloops. Med en tråder laves et øje i front, som herefter sikres med bindetråd. Hernæst føres et gummirør op af den flettede line og en enkelt krog monteres i et nyt loop helt bagerst. Afslutningsvis trækkes gummirøret ned over krogskaftet for at beskytte samlingen, og selve loopet forstærkes med lidt bindetråd.

 

Worm Fly er super god til gedder - sådan binder du den.

2: Som det allerførste bindes fluens relativt korte hale af marabou og Angel Hair ind. Herefter fæstnes kaninstrip’en og den kraftige kevlartråd, der senere skal bruges som forstærkende rib. Den er vital med henblik på at sikre, at kaninstrip’en ikke glider op og ned af selve krogsættet under praktisk fiskeri. Uden den vil kaninstrip’en alt for hurtigt blive revet itu af gedderne. Og så falder fluen helt og aldeles fra hinanden. Med en rygrad som en orm er Worm Fly fleksibel og bevægelig som få andre geddefluer. De fine og bløde kaninskindshår gør fluen ekstremt pulserende i vandet. Her er to varianter i skrigende farver, der er tænkt som provokationsfluer.

 

Sådan bindes geddefluen wormfly

3: Nu tørnes kaninstrip’en stramt og tæt fremefter så de enkelte hårfibre peger fremefter mod fluens front. Som afslutning tørnes kevlartråden igennem kaninhårene fremefter til fluens øje, hvor man eventuelt kan afslutte med et lille fronthackle af rød marabou.

 

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

SANDART og GEDDEFISKERI FRA BÅD OM SOMMEREN

Sommerfiskeri efter sandart og gedder kan være både sjovt og givende – og en ofte en helt del mere komfortabelt end vinterens til tider barske fiskeri. Følg med på søen en dag, hvor det virkelig spillede og bliv inspireret til din egen næste tur.

 

AF MIKKEL BJØRN-NIELSEN

 

– DER ER ET ORDENTLIG V PÅ LODDET, siger jeg og med det samme flekser Thomas bundstang helt sammen. – Er det en god fisk spørger jeg. JA svarer han med et stort smil på læben. Fisken står klistret til bunden, og indikerer med nogle gode rusk, at det er en fin sandart, der har snuppet guldkarussen.

Efter 5 minutters intens fight kommer der en super flot lys sandart til overfladen. Benene ryster lidt under os, for det er en stor fisk, men Thomas håndlander den hurtigt. Straks efter kommer der en høj hvislen fra min flådstang, idet jeg giver et kontant modhug.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Gedder og en flot stak fine sandarter

Kort efter letter en fin gedde på 5-6 kilo fra overfladen. – Der er hug på din paravanestang, råber Thomas. Han får flådstangen med gedden, mens jeg flår den anden stang ud af stangholderen. Fisken er tung, og hver gang jeg presser fisken lidt op, tager den turen til bunden igen. Thomas griner højlydt: – Det er da for vildt med triplehug. Endnu en stor sandart kommer op til overfladen og bliver hurtigt nettet, da trekrogen

sidder helt yderligt. Et sejrshyl runger ud over søen, og vi er begge klar over, at der ligger to nye PR sandart i båden. Vi vejer hurtigt Thomas’s til 7 kilo rent og min. til 7,8 kilo, hvorefter de efter en kort foto session bliver sat ud i deres rette element igen.

Så er der pause, og vi starter grillen. Men vi har knapt fået pølserne placeret på risten, inden der endnu en gang er bud efter Thomas på hans flådstang. Det er endnu en flot sandart, som vi vejer til 6,3 kilo. Mens vi spiser, tæller vi op, hvad vi har fanget i løbet af dagen. Status er 11 sandarter. Syv af dem er over 5 kilo med de største på henholdsvis 6,3 godt 7 og 7,8 kilo. Desuden har vi fanget ca. 15 gedder, med de største mellem 5 og 6 kilo. Der er ikke flere agn i tønden, men vi har vist også fanget rigeligt, så vi sejler hjemover, mens vi planlægger et nyt vand, der skal afprøves.

 

Mikkel Bjørn-Nielsen har oplevetet forrygende søfiskeri denne sommer. Bl.a. med sandart op til 7,8 kilo og gedder op til 14,5 kilo taget med få dages mellemrum.

Mikkel Bjørn-Nielsen har oplevet et forrygende søfiskeri bl.a. med gedder op til 14,5 kilo og sandart op til
7,8 kilo (ovenfor) taget med få dages mellemrum.

En massiv gedde hugger guldkarussen

Et par dage senere sidder vi så der, og der er bud efter mig på paravanestangen (artiklen er fra før, det blev forbudt at anvende paravaner i ferskvand). Den er helt krøllet sammen og linen flyver af hjulet. Jeg drejer en omgang på hjulet, så baitrunneren er slået fra, men linen forsætter med at flyve fra hjulet, selvom fightbremsen står rimeligt stramt. Det er en kæmpe fisk, der har taget guldkarrussen.

Jeg løsner hurtigt bremsen, da jeg fisker med 0.39 flourcarbon, hvorefter jeg forsøger at pumpe fisken hen til båden. Men i stedet for at gå til overfladen svømmer den direkte hen i Thomas’s bundstang. Den er tæt på at lave kludder med den anden stang, men den bliver heldigvis håndlandet sikkert. Det er en ordentlig krokodille. Jeg afkroger den hurtigt, og lægger den i vejeslyngen. Da vi i mellemtiden alligevel er drevet næsten i land, beslutter vi at gå i land og veje den ordentligt.

Vi lægger til ved en lille bro, og jeg hopper ivrigt over på den. Thomas rækker vejeslyngen med fisken til mig, da jeg ser at den ene side står åben, så fisken – nærmest i slowmotion – glider ud i vandet. Uden betænkning hopper jeg direkte efter den i vandet, desværre med mobil, pung og nøgler i lommen… Jeg får heldigvis fat i halen, hvorefter vi kan måle og veje den til 122 centimeter og 14,5 kilo. Det bliver en kort fotosession, hvorefter vi søsætter mit livs sommergedde og til dato største bifangst.

Vi sunder os lidt. Jeg får lejlighed til at tømme mine gummistøvler, og derefter sejler vi igen ud på søen. Humøret er højt, der er kolde Tuborg på dørken og begejstringen for at fange store fisk har aldrig været større. Efter endnu et par timers fiskeri kører Thomas’s stang. Den tager slet ikke line af ligesom gedden, men rusker og pumper mod bunden, hvilket jo ofte er en indikation på, at der hænger en sandart for enden.

Thomas fighter i mindst 10 minutter, og endelig dukker en velvoksen kriger af en sandart op fra dybet. Jeg netter fisken, og lamslået kigger vi på hinanden. Vægten siger seks kilo, og efter endnu en uforglemmelig dag på vandet med masser af underholdning og drama, bliver det dagens sidste fisk, inden vi drager trætte hjem. Jo – der kan godt være noget at komme efter selv på en varm sommerdag.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010

Få det fulde overblik over geddefiskeriet i bogen “Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel