Fisk & Fri´s fiskearkæolog har gravet i arkiverne, opsnuset gamle fortællinger – og giver dig her historien om den berømte Pohls Banke på Furesøen-
AF PER EKSTRØM
Hvor mange Furesøfiskere har ikke hørt eller selv sagt ordene – det var på Pohls Banke. Den ligger i den sydlige del af Furesøen, hvorfor den selvfølgelig ligger ”nede”. Vi kunne lige så godt sige ”Jydehullet” eller ”Den sorte Dame”, der ligger på sydsiden af Jydehullet, og ”Pohls” som ligger på østsiden. Hovedparten af Furesøfiskere ved imidlertid godt, hvor Pohls Banke ligger, så det er nemmere, end hvis man skal fortælle, hvor det var på søen.
Hvem var Pohl der gav navn til banken på Furesøen?
Men hvem var Pohl? Navnet dukker første gang op i en artikel i Lystfiskeri-Tidende i 1924, hvor Otto Wolff fortæller om tilblivelsen af Furesø-bankekortene. Her skriver han kort og godt: ”Pohls Banke efter Chr. S. J`s hustru, hvis kælenavn det er”. Et kælenavn og en mands hustru er ikke en omfattende beskrivelse af et menneske, så jeg gik på jagt for at finde ud af, hvem hun var.
Pohl blev født d. 19. april 1881 som Johanne Sophie Christensen, datter af ølhandler og værtshusholder Christen Christensen. Familien boede i Studiestræde 35 i København, som Christen Christensen ejede. Det må derfor antages, at hendes liv i opvæksten sandsynligvis har været nogenlunde problemfrit. Johanne var opkaldt efter en ældre søster, der var død som spæd et års tid hun kom til verden. Desværre døde faderen allerede i 1899, kun 52 år gammel af tuberkulose. En sygdom der på den tid var uhelbredelig, så det var en omvæltning for hele familien.
Pohl måtte derfor ud at tjene. I folketællingen fra 1901 kan man se hun året før er flyttet til Lykkesholmalle 5A, hvor hun er husbestyrerinde for grosserer Chr. S. Jacobsen. De er de eneste beboere i lejligheden. Mænd på den tid beskæftigede sig ikke med husgerning, og mænd, der havde et stort økonomisk råderum, havde selvfølgelig en husbestyrerinde. Chr. S. Jacobsen var tapetgrosserer med forretning i Bredgade 36. Papirtapeter var noget forholdsvis nyt for 125 år siden. Tidligere havde vægge enten været malede eller limstrøgne, så papirtapet var noget forholdsvis nyt inden for boligindretning, og naturligvis kun for de mere velstillede.
Chr. S. Jacobsen var en mand på lidt over 30 år, så han var en mand i sin bedste alder. Det var heller ikke usædvanligt, at en husbestyrerinde, foruden mad og rengøring, leverede lidt sengevarme. Ofte resulterede det i ægteskab eller børn. Mange gange begge dele. Af forskelligere registre kan det ses, Pohl flyttede hjem til moderen efter et par år, uden det havde haft ”konsekvenser”. Efter fraflytningen blev forbindelsen åbenbart bevaret for i 1905 blev de gift. Lidt usædvanligt blev de viet i præsten for Vor Frue Sogns private hjem.
Naturen og myterne på Furesøen
I januar 1910 bliver Chr. S. Jacobsen optaget som medlem af LF, og cirka samtidig indgår han lejemål på Møllehuset i Frederiksdal, hvilket han benyttede som fritidsbolig i sommermånederne. Chr. S. Jacobsen var en fremragende skribent og leverede gennem flere årtier artikler til Lystfiskeri-Tidende.
tNaturen og myter om Furesøen var hans speciale. Han udgav i 1929 den legendariske, ”Kogebog for Ferskvandsfisk”, hvor mange retter er opkaldt efter steder på eller omkring Furesøen. En af hans mest særprægede artikler hed ”Hvad akvariegedden lærte mig”. Artiklen fortalte, hvordan han havde en lille gedde gående i et akvarium i haven ved Frederiksdal. Her havde han observeret, at hvis han smed en regnorm ned til gedden og den kastede sig over den, så bed gedderne også ude på Furesøen. Lod gedden ormen i fred, var der ingen grund til at tage ud, for så bed gedderne heller ikke ude i Furesøen. Af andre pudsige indfald var en fiskedyst på 16 timer mellem ham og grosserer John Hornemann. Taberen skulle betales 2 kr. pr. pund fisk forskel til vinderen. Jacobsen vandt med 2½ pund, så han vandt 5 kr. fra Hornemann. ”Matchen” var åbenbart så speciel, at den fik omtale i Ekstrabladet.
Pejlemærkerne til Pohls Banke – det var jo lang tid før GPS´en blev opfundet. Øverst: 1) ”Skolemesteren”, eller blandt venner blot ”Mester”, lejede Møllehuset efter Chr. S. Jacobsen. Han underviste på Kongevejens Skole i Virum. Var en eminent lystfisker og gjorde livet surt for en hel del af Furesøens fisk. Både gedder og aborrer. Her med en mindre gedde. 2) Furesøens bankekort fra 1924.
Annoncen hvor Chr. S. Jacobsen sætter sin motorbåd til salg. Der står dog ikke, at Pohl er til salg.
Da motorbåden Pohl sejlede på Furesøen
Om det var en romantisk erklæring til hustruen Johanne, der gjorde, at han havde døbt sin motorbåd ”Pohl”, kan altid ses fra flere vinkler. Om Otto Wolff derfor havde navngivet banken ved Jydehullet ”Pohl”, efter motorbåden eller hustruen, må ligeledes bero på et gæt. Kærligheden mellem de to blev desværre ikke livslang. I 1926 blev de skilt. Det var Johanne der forlangte skilsmisse. Var det fordi manden havde sære idéer om, hvornår gedder huggede ude i Furesøen eller gemytternes uoverensstemmelser, kan vi ikke få dokumenteret, men skilsmissen var åbenbart noget som nagede ham resten af livet. Båden Pohl blev sat til salg via en annonce i Lystfiskeri-Tidende. Der stod blot: ”Den af mig til fiskeri på Furesø benyttede motorbåd er til salg”. Der stod ironisk nok ikke, at Pohl var til salg. Det var åbenbart et navn, han nødigt ville tage i sin mund igen. Lejemålet af Møllehuset blev opsagt og overtaget af en anden kendt LF´er, nemlig ”Skolemesteren”, der boede i huset de næste mange år. Til trods for at navnet Pohl måske gjorde ondt, så findes der en ret i hans kogebog, der som nævnt blev udgivet i 1929, som hedder ”Aborrefilet á la Pohl”.
Ved Chr. S. Jacobsens død i 1942, som 69-årig, står der noteret i kirkebogen: ”Fraskilt ”forgæves søgt oplyst”. Med andre ord, navnet Johanne blev ikke nævnt. Pohl fik aldrig en ny livsledsager. Hun døde i 1962, men i kirkebogen står, hun er fraskilt og ægtemanden var Christian Søren Jacobsen. Det skyldes nok, hun som kvinde havde et andet efternavn end det hun havde ifølge dåbsattesten. Hun blev gravsat i Ølhandler Christen Christensens familiegravsted.
Aborrefilet á la Pohl
Aborren skæres i Filet. Nogle koges andre paneres og steges på pande sammen med nogle kartoffelskiver og rå skiver af æbler, champignonskiver og artiskokbunde. Skysauce og engelsk sauce steges med, tilsat noget Vitamon. (Vitomon var et varemærke for tørbouillon)
Anrettes med de kogte fileter i en krans. Her indeni kommes de stegte fileter og de forskellige dele, som er stegt sammen med fisken. På de kogte fileter hældes bearnaisesauce. Over det hele strøs persille.
