mar 8, 2025 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Nyheder, Predatorfiskeri
Theis Kragh med sin fantastiske 17,2 kilos gedde
Theis Kragh har fisket målrettet efter storgedder i mere end 40 år. Her får du historien om en af drømmefiskene – samt nogle af hemmelighederne bag de mange fisk.
AF JENS BURSELL
THEIS KRAGH fra Farum Lystfiskerforening bralrer ikke op om sine fangster. Men tag ikke fejl – gennem snart 45 år har han hvert eneste år fanget flere storgedder end en almindelig dansk geddefisker fanger på et helt liv. Selvom Theis har fået et utal af grove gedder, så er der alligevel en af dem, som ikke engang er den største, der står skarpt i erindringen. Fisken blev taget for 16 år siden – og var dengang hans PR.
– Min fiskedag starter ved en sø, hvor jeg har fulgt med i temperatursvingningerne i en periode, fortæller Theis. – Vandet viser sig at være faldet 0,8 grader på blot én uge, hvilket let kan gå hen og betyde, at de store gedder bliver svære at få i tale. I stedet beslutter jeg mig for at fiske på en større sø med højere vandvolumen. Vandet i dybe søer reagerer nemlig langsommere på temperatursvingninger i luften, hvilket ofte giver mere stabilt fiskeri ved kraftige temperaturfald.
Sejlretning har betydning for geddehug
– Vandtemperaturen i den nye sø er over tre grader, og da jeg har søsat båden, sætter jeg straks kurs imod et område, hvor jeg tidligere har fået store fisk, fortsætter Theis. – Det viser sig hurtigt at være en god taktik; inden for tyve minutter lander jeg nemlig en god håndfuld fisk på 5-8 kilo.
Det er ikke altid ligegyldigt, i hvilken retning man sejler, når agnfiskene skal præsenteres optimalt. Årsagen er, at den måde lyset falder på agnen, kan have stor betydning for, hvorvidt hugget udløses. Derfor afsøger jeg altid potentielle pladser ved at dørge i en sløjfe over pladsen, så agnens præsenteres på flere forskellige måder over fisken.
Theis Kragh i en situation han er vant til. Her er der en bomstærk 10 kilos gedde for enden af linen.
En gigantgedde spottes på ekkoloddet
– Fuld af optimisme for dagens fiskeri, tager jeg igen en sløjfe over et område, hvor jeg finder store koncentrationer af byttefisk på loddet. Pludselig spotter jeg en gigantisk fisk, og lægger med det samme et waypoint. Hugget udebliver da jeg passerer fisken første gang, men da jeg sejler ind over fisken anden gang, sker der noget.
Lige inden jeg kommer til spottet giver jeg båden gas, for at få agnfiskene til at stige i vandet, så den store fisk har en større chance for at spotte agnen. Når de er så aggressive, som de har vist sig at være i dag, er det ofte bedst at fiske, så gedderne skal stige tre – fire meter til agnen for at fange den. Idet samme taklet kommer ind over fisken, tager jeg farten af båden, så agnfisken stille og roligt daler ned mod den glubske storgedde. Da skallen er sunket næsten hele vejen ned, dykker flåddet i et splitsekund under overfladen, idet monstergedden ubesværet inhalerer den store agnfisk. Men som så ofte, når en gedde sluger byttet kommer flåddet lynhurtigt til syne igen. Belært af erfaring ved jeg, at denne karakteristiske bevægelse af flåddet betyder, at fisken har agnfisken i munden. For at undgå kaos med de andre liner sætter jeg min frontmonterede elmotor på autopilot, så jeg ikke risikerer at drive ind i de andre liner, mens jeg fighter storfisken.
Drømmegedden hugger
Modhugget falder straks efter. Klingen flekser fuldstændig sammen, så det knager helt ned i bundproppen, og når det også knitrer i beviklingerne, så ved jeg, at det er en rigtig god fisk. Undervejs til overfladen tager fisken 5-6 udløb, og i det sprit klare vand kan jeg se fisken, allerede da den er 7- 8 meter under båden. Fem minutter senere glider den massive fisk ind over netrammen.
Forsigtigt afkroger jeg den ned i nettet, ruller toppen af nettet et par gange om rammen, binder det til båden og sejler langsomt mod land for at veje og fotografere fisken. Først da jeg får den ud på afkrogningsmåtten, indser jeg, hvor stor den er. Den fylder næsten hele den 130 centimeter lange måtte ud – og har fuldstændig samme dimensioner som en anden fisk jeg har fanget på 14,2 kilo 112 centimeter. Da vægten første gang falder i hak ved 17,2 kilo, tror jeg ikke mine egne øjne. Først nu indser jeg, hvor enorm fisken er. Skæv af lykke over den fantatiske fisk sacker jeg den 120 centimeter lange gedde i et par minutter, inden jeg tager et par hurtige fotos og genudsætter kæmpefisken. Resten af dagen laller jeg rundt i min lykkerus, uden at fange det store. Men mon ikke også man kan overleve det efter sådan en fangst?
Endnu en flot storgedde, der huggede på en flådfisket levende skalle præsenteret på et 40 lbs Climax Hardmono forfang – Theis’s foretrukne forfangsmateriale. Det er stærkt, bidfast, let at arbejde med og mere usynligt end wire.
Sådan finder du de bedste storgeddevande
– Det perfekte storgeddevand kan man lede længe efter, forklarer Theis. – Skal søen have optimale betingelser for at producere gedder i maksimalstørrelse, er det vigtigt, at der er masser af mad i alle størrelser, så gedderne har gode vækstbetingelser gennem hele livet. Desuden er det vigtigt, at der ikke er for mange gedder – dels fordi det giver øget fødekonkurrence, men også fordi en tæt geddebestand gør, at skallerne er mere på vagt, hvorved gedderne skal arbejde lidt mere for føden – og det kan godt gå ud over væksten.
Søer, hvor der også er input af fisk udefra – fx vandrefisk som passerer via vandløb – er også oplagte, fordi der ofte er rigeligt med byttefisk. Og ligger søen tæt på havet, hvor vandrefiskene er velnærede brakvandsbyttefisk i solide størrelser, gør det ikke søen mindre attraktiv. Sidst, men ikke mindst er det selvsagt en fordel med et lavt fisketryk på vandet – eller at folk praktiserer catch & release, så fiskene får en reel chance for at vokse sig store.
Klarere vand giver ikke nødvendigvis større gedder
– Storgeddepotentialet behøver, stik mod hvad mange tror, ikke nødvendigvis at have noget at gøre med, hvor klart vandet er, pointerer Theis. – Mange af de storfisk, som mine kammerater og jeg har fanget – inklusiv min 17,2’er, er taget i særdeles uklare vande, hvor sigtdybden om sommeren til tider ikke er mere end 25-30 centimeter.
En god genvej til flere storgedder, er at sætte sig grundigt ind i byttefiskens biologi og vandringsmønstre. For ved du først, hvor byttefiskene er, så er der ikke langt til storgedderne. Især på uklare vande er det med at finde byttefiskene ofte den vigtigste faktor. Af samme årsag er det derfor altid vigtigt at have et øje på loddet hele siden, så du bider mærke i hvor og i hvilke dybder byttefiskene befinder sig. Om vinteren er oplagte steder ind eller udløb af åer, dybe huller samt især kilder, hvor der siver grundvand ud i søen.
– Kildevand er 7-8 grader varmt, og når vandet kommer under 6 grader, vil mange fisk derfor søge mod disse områder, for at kunne opretholde et basalt stofskifte. En af de mest oversete områder om vinteren er det helt lave vand, som ofte kan samle store stimer og byttefisk – og dermed også rovfisk. Selv i dybe søer står byttefiskene i nogle tilfælde helt inde på 0,5-1 meter vand – selv når isen knager over vandet. Ofte kan der være tale om gigantiske stimer med flere ton byttefisk, og så er der sjældent langt til de skarptandede. Fisker man kun i de dybe huller, kan man altså let gå glip af en hel masse fisk. Ofte står gedderne lidt væk fra småfiskestimerne – fx 50-200 meter. Men de ved, hvor de skal svømme hen, hvis de bliver sultne.
Problemet med store stimer af byttefisk kan så være, at gedder, der bogstaveligt talt svømmer i mad, kan være sværere lokke til hug end fisk, der skal arbejde hårdt for føden. Agnfiskene, skal derfor præsenteres perfekt, hvis man vil udløse geddernes hugrefleks. Desuden skal agnfiskene være super friske. Jo flere livlige impulser de udsender i vandet – desto sværere bliver det for storgedden at modstå fristelsen.
Tre af Theis’s favoritter. Til jerkfiskeriet er Westin Jerk i farven skitmört en allround topfavorit. Til venstre ses den lille Westins Jätte i geddefarven, som han især bruger til afsøgning af store områder. Bemærk versionen med den afsavede ske, der er ekstremt effektivt til kastefiskeri på lavt vand i det tidlige forår.
Find info om de bedste geddevande
– Drømmer du om storgedder er det vigtigt at sætte sig grundigt ind de vande, du har planer om at fiske, understreger Theis. – Start eksempelvis med at søge informationer på nettet. Desværre giver biologiske rapporter sjældent den store indsigt i bestanden af store gedder.
En god indikation på større forekomster af rigtig store gedder er dog, når de biologiske rapporter viser en knæk i byttefisk bestanden, hvor en del årgange mangler fuldstændig i bestanden. Det kan fx være, hvis der er masser af byttefisk i optimale størrelser til mindre gedder på op til 3-5 kilo, mens perfekte byttefisk til gedder i størrelsen 4-10 kilo stort set mangler. Det kunne fx være, hvis skallerne kun fandtes i 50-150 grams størrelsen, hvorefter det næste trin på byttefiskpyramiden var brasener eller skaller fra kiloet og opefter (eller andre gedder).
De gedder, der vokser sig store nok til at svælge i fede fredfisk, har ingen fødekonkurrence overhovedet – og så går det stærkt med at vokse. Et godt eksempel på en sø i denne kategori er Sunds Sø ved Herning, der for nogle år tilbageblev vidt berømt for sit eminente storgeddefiskeri. At der blev udsat ørreder i søen gjorde ikke geddernes vækst mindre. Alene fra min båd blev der fanget tre-fire tretten kilos, fem over fjorten og en enkelt på 15,4 kilos til min kammerat Adam Skov. Hertil kommer temmelig mange fisk i 10-12 kilos klassen.
Til at starte med gav det godt på almindelige geddeskaller, men efterhånden som gedderne begyndte at associere en båd, et flåd og derefter en skalle med fare, blev vi nødt til at tage andre skyts frem. For at tirre storgedderne maksimalt, måtte vi fremprovokere huggene med halvandenkilos giga-agnfisk, som vi trak lige efter båden. Men da det er mere eller mindre umuligt at kroge gedderne på så store agnfisk, begyndte vi at praktisere et decideret »bait & switch« fiskeri: Når storgedderne huggede efter de grove agnfisk, trak vi simpelthen de alt for store agnfisk ud af munden på dem, for i stedet at servere en mindre snack i form af en mindre agnfisk, som de nu frådende aggressive gedder lappede i sig med det samme. Dette fiskeri resulterede i spektakulære hug, hvor kæmpegedderne eksploderede i overfladen lige bag båden. Og taktikken blev belønnet med storfisk til 14,2 kilo. Jo – det var gyldne tider.
Den klassisk »optimale geddesø « med klart vand og masser af rankegrøde kan, hvis den er relativt uforstyrret, sagtens rumme hele spektret af geddestørrelser – inklusiv fisk i maksimalstørrelsen. Men chancen for at fange den er bare ikke så stor, som i søer med en mere skæv størrelsesfordeling af byttefiskene.
Find storgedderne på din sø
Lokalisering af fiskene har stor betydning, for det nytter selvsagt intet at fiske, hvor der ikke er nogle fisk. Det kan derfor altid betale sig at bruge noget tid på at lære vandet at kende og finde fiskene, inden man for alvor går til makronerne.
Har man først fire flåd med agnfisk bag båden går afsøgningen af søen alt, alt for langsomt. Hvis ikke jeg kender vandet godt, er min favoritafsøgningsmetode at sætte nogle woblere bag båden og afsøge de store søflader for gedder med en noget højere hastighed – fx op til 3 kilometer i timen.
Mine favoritwoblere til dette er Westins Jätte i store og små udgaver. Selv på dage med fint fiskeri, kan jeg sagtens finde på at bruge tre-fire timer midt på dagen udelukkende på at sejle rundt for at finde nye fiskepladser med ekkolod og GPS. Når jeg har fundet fiskene skifter jeg stort set altid over til fiskeri med levende agn, der er min favoritmetode efterår og vinter. Kun om foråret, når temperaturen er stigende, og fisken er inde på det helt lave vand, er jerkbait og woblerfiskeriet de levende agn overlegent.
Hvis jeg allerede i forvejen har en ide om, hvor der er fisk, starter jeg altid min afsøgning ved at dørgemed levende agn i en halv til en lille times tid. Hvis du får fisk bør du som hovedregel skynde dig at afsøge pladsen igen. Når der er en fisk, er der normalt altid flere i farvandet. Mange fiskere glemmer dette, fortsætter deres fiskeri i samme retning og fanger meget færre fisk end de kunne have gjort, hvis de havde vendt tilbage til fangstpladsen. Et godt eksempel på, at det kan svare sig at vende tilbage er en dag, hvor jeg fangede tre forskellige 10’ere på 2 x 2 meter – eller en anden dag hvor jeg fightede en 12,8’er, imens jeg styrede båden tilbage over samme spot, hvor min svoger straks efter krogede en 12’er.
For at fisken mærker minimal modstand, når den hugger frikobler Theis hjulet og sætter linen i lineklipsen, der ses inderst på klingen.
Kendskab til vandplanter kan give storgedder
Viden om grødebælter og deres struktur kan også være nyttigt. Eksempelvis er grødbælter af fx vandpest, der har en meget tæt struktur ofte dårligere pladser en grødeælter med en mere åben rankegrøde. Årsagen er, at de store fisk rent fysisk har svært ved at skyde ud og overfalde byttefiskene hurtigt nok, hvis grøden er for tæt. Områder med kildemos er ofte også gode. Fiskene kan ikke gemme sig i det, men de kan godt kan lide at ligge i det – måske på grund af, at det ofte forekommer på relativt iltfattig barbund helt ud til 15-20 meters dybde, hvor alene tilstedeværelsen af planter, som danner ilt, giver et lokalt forhøjet iltindhold, som lokker fisken til.
Der kan være forskel på, hvad man rent lokaliseringsmæssigt går efter på hhv. klare og uklare søer. På klare søer er de oplagte steder ofte fysiske strukturer fx skrænter, banker, knolde, øer eller odder – med deraf følgende strømskel forårsaget af vind og drift, der kan være afgørende for hvor bytte- og rovfisk befinder sig. I de uklare søer derimod, bør du stort set udelukkende gå efter at spotte byttefisk på loddet – og så gennemfiske disse områder.
Forårsfiskeri efter storgedder
Fiskeriet om foråret efter gedder i Danmark adskiller sig en del fra fx det svenske. Da de fleste danske søer er relativt små i international sammenhæng og har lavvande sivpartier stort set alle vegne, er der ofte kun få minutters svømmetur fra vinterpladser til gydepladser. Af samme årsag opholder fisken sig ofte kun på deciderede gydepladser i få dage, mens de resten af tiden er at finde på de mere klassiske vinterpladser, slutter Theis Kragh.
Læs biolog Theis Kraghs store afsnit om geddens biologi samt lokalisering af fisk i nogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2009
Theis er medforfatter på vores bog ”Geddefeber” som du kan købe her (REKLAME)
feb 13, 2025 | Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri, Sponsornyt, Video
I den anden video i serien “Den Perfekte Fiskekajak”, sparker vi igen trailerdæk – og kigger nærmere på, hvordan Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark har indrettet sin Hobie Mirage ProAngler 14 med Skærme, LiveScope transducere, fjernbetjening, elektronisk kompas, batterier, fittings, kabler og sikringer. Du får en fuldstændig gennemgang af alle montager – samt hvorfor de er valgt – plus inspiration til flere nye måder at arbejde med marineelektronik på en kajak – eksempelvis brugen af elektronisk kompas til bedre visualisering af bådens og transducerkeglernes orientering samt fjernbetjening af skærme via Garmins Grid 20. Glæd dig til en virkelig spændende introduktion til mulighederne med moderne marineelektronik på kajakker – samt en solid sandart til Lars, der får kajakken til at gynge, og kasketten til at ryge i vandet….
Du kan se samme kajak som i filmen fuldt rigget på Fisk & Fri og fritidskajakker.dk´s stand på Maritime Dage 2025 – som allerede starter næste weekend. Læs mere om Maritime Dage 2025 her.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her. Husk at abonnere – det er gratis – og giver bl.a. mulighed for at være med i Ugens Konkurrence, hvor du i denne uge kan vinde en masse fede kystagn i Limited Edition farven “Loose Scales”
Har du selv fanget en flot fisk, du vil dele med vores læsere – så sen hvordan du indsender den her.
jan 21, 2025 | Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Video
Der kan være mange fordele ved at vælge en kajak som fartøj på sine fisketure, da det er en fleksibel og let løsning, der let kan søsættes hvor som helst – både i fersk og saltvand. Og- fisker du steder, hvor motor ikke er tilladt er det en suveræn løsning, der giver god fart og høj sikkerhed. I denne video viser Jens Bursell og Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark, hvordan de har indrettet to Hobie Mirage Proangler 14 med 360 graders drev som den perfekte fiskemaskine – især med fokus på livefiskeri med LiveScope. I videoen gennemgår de den valgte indretning af kajakken med alt fra stol, bord, stangholdere og diverse fittings – til 360 graders drev og pagajer.
I Del 2 af serien, som kommer snart, får du en masse inspiration til, hvordan du monterer marineelektronik med alt fra skærm og transducer og batterier – til remote samt batterier.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her
jan 15, 2025 | Artikler, GEDDE, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en velnæret 10,7 kilos gedde, som faldt for en Kypoto Shad fra Relax. Shad’en blev fisket med to små syleskarpe str. 4 Gamakatsu T13 nickel trekroge på separate stingers. Forfanget var 1,0 mm Climax fluorocarbon forfang.
Store softbaits er ofte den helt rette medicin til de træge vintergedder. Følg med et smut til brakvandsområdet ved tyske Rügen, hvor geddeeksperten Mathias Fuhrmann har specialiseret sig i netop denne form for fiskeri.
AF JENS BURSELL
EFTER TO DAGES FISKERI med både få og små fisk, er optimismen stor, da Mathias over mobilen får at vide, at en indgående strøm aftenen forinden har betydet nye indtrækkende fisk ved Rassower Strom i Wieker Bodden. Dette smalle sund er hovedpassagen til nogen af de største laguneområder ved Rügen. For at komme ind til Kubitzer Bodden og Grosser Jasmunder Bodden, skal de store brakvandsgedder nemlig alle passere en smal passage på få hundrede meter mellem Insel Hiddensee og halvøen syd for Dranske. – De fleste fisk trækker langs skrænten i sejlrenden, fortæller Mathias, idet han stopper motoren og lægger båden til et perfekt drev hen langs nordkanten af renden.
Et af de helt tunge geddehug
– Det er nu tænker jeg, idet min 23 centimeters Relax Kopyto Shad flyver gennem luften og lander i midten af sejlrenden. Fiskene er der, det ved vi. Der er nemlig lige landet en flot fisk over meteren på en af de andre både blot 100 meter væk. Min fiskekammerat Jokeren – alias Christian Møller, der står en halv stanglænge fra mig, har en times tid forinden fået en fin femkilos fisk helt oppe i overfladen på en 25 centimeters 4-Play, men de seneste par kontakter på både vores og de andre både tyder på, at fiskene er ved at rykke lidt længere ned i vandsøjlen.
Dybden i midten af renden er seks meter, og da jeg netop har affisket i tre meters dybde, lader jeg agnen synke en anelse længere, så den kommer ned til cirka fire meter, inden jeg med rolige nøk i stangtoppen spinner min gummifisk gennem det kolde vand. På denne måde kan jeg systematisk affiske vandsøjlen ovenfra, så jeg ikke risikerer at fiske agnen nede ved bunden, hvis fisken står i overfladen eller midtvandet. Det kan nemlig ofte bedre svare sig at fiske lidt for højt end lidt for lavt, da fisken lettere ser et bytte, der kommer lidt ovenover den, end et bytte som bevæger sig under den. Placeringen af geddens øjne på oversiden af hovedet – samt dens markante underbid er et evolutionært vidnesbyrd om, at dens krop er optimeret til jagtformer, hvor byttes især spottes, jages og angribes nedefra eller fra siden.
Jokeren i færd med at montere en Alien Eel på forfanget. Den viste i blå/sølv er super til klart vand.
Jeg har næppe taget mere end tre omdrejninger, da det giver et stenhårdt ryk i stangtoppen. Et splitsekund efter står stangen spændt i en massiv bue, der ikke efterladen nogen tvivl om, at det er en fin fisk. Da jeg fisker min shad med ret små og tynde kroge i str. 4, for at give en bedre krogning, løsner jeg med det samme bremsen lidt, så fisken lige kan rende den værste energi af sig i et par korte, men tunge udløb. Der er dog sjældent den vilde fight i selv store vintergedder – og denne fisk er ingen undtagelse.
Efter kort tid kommer fisken tættere på båden. Helt henne ved bådsiden fortryder jeg dog ikke, at jeg har stillet bremsen lidt løst, for i det samme den nærmer sig overfladen, tager den pludselig et lynhurtigt udløb ind under båden og ud på den anden side. Et par mindre udløb senere bliver fisken dog hurtigt træt, og snart kan Mathias guide netrammen omkring en bredskuldret gedde, der oppe i båden viser sig at være 110 centimeter og 10,7 kilo. Selv om det efter Rügen målestok langt fra er en kæmpefisk, så, luner det alligevel godt med en fin fisk i båden.
Mathias Fuhrmann med en af sine største gedder – en pragtfisk på 17 kilo og 129 centimeter. Hans to næststørste er en majfisk på 130 cm og 14 kilo samt en januar fisk på 123 cm og 17 kilo. Har du selv fået lyst til at prøve fiskeriet, kan du kontakte ham på www.bodden-angeln.de
Et unikt geddefiskeri på Rügen
– Geddefiskeriet ved Rügen er godt – selvom det har været meget bedre, siger Mathias, der om nogen ved, hvad han snakker om. I over tredive år har han nemlig arbejdet som fuldtids geddeguide på de enorme brakvandsområder ved Rügen. De første mange år fiskede vi med blink og wobler, men de sidste mange år har vi stort set udelukkende fisket med belastede gummidyr, fortsætter han. – Årsagen er, at de giver en meget større fleksibilitet under det praktiske fiskeri end fx blink, spinner og wobler.
Softbaits kan fiskes både højt, dybt, hurtigt og langsomt. Og så har gummidyr som fx shads den helt store fordel, at de ikke giver nær så mange ophægtninger af drivende ålegræs, som til tider kan være en pestilens ved Rügen. Når først der er meget ålegræs, hægter blink og wobler ofte op efter 10-20 procent af indspinningslængden.
Med softbaits kan man derimod ofte spinne sit softbait halvvejs ind, før man hægter op. Og det betyder selvsagt noget for, hvor effektivt agnen fisker, og gedder er som bekendt ikke vegetarer…
– Optimalstørrelsen på gummidyret varierer efter årstiden og forholdene, pointerer Mathias. – Den perfekte størrelse er ofte nogenlunde den samme som det mest almindelige eller eftertragtede byttedyr på et givet tidspunkt. Om efteråret og vinteren, hvor der er mange sild, er 23 centimeter et godt udgangspunkt, og går vi helt op i gummidyr over 30 centimeter er det også i de koldeste måneder, at det er mest effektivt. Her har vi især haft rigtig gode erfaringer med de store shads fra Action Plastics, som var de første i verden, der producerede paddletail shads.
– Et af de softbaits vi har haft aller mest held med er den gigantiske gummiorm XXL-Tail, der har den helt rigtige form, blødhed og størrelse. Agnen er designet af Fisk & Fri skribenten Jochen Bøttcher og sælges via hjemmesiden www.pikeworld.de. I løbet af efteråret fik min kammerat og guidekollega Christian Maier 50 metergedder inklusiv 10 gedder over 120 centimeter på denne fantastiske agn.
Mange af vores fiskere har også fået rigtig godt med fisk på Savage Gears Alien Eel i den hurtigst synkende version – især i de mere naturlige farver. Jokeren nikker genkendende til Mathias’s kommentar oppe fra stævnen, hvor han netop er ved at sende en af slagsen ud over vandet. Han har i 2009 fået tyske søgedder op til over femten kilo på netop denne agn i en blå/sølv/lilla variant. Om sommeren, hvor føden i højere grad består af mindre fisk, giver 15 cm shads ofte flere fisk end de større agn. I forårsmånederne er geddernes kost tit præget af mindre fisk, hvilket afspejler sig i, at det på dette tidspunkt ofte er endnu mindre agn på tolv – og nogen gange helt ned til otte centimeter, der giver flest hug.
Christian Maier med XXL-tail i hvid/glitter – en favorit til klart vand.
Mathias Fuhrmann og Jokeren fulde af forventninger på vej mod Rassower Strom.
De bedste pladser og dybder til gedder ved Rügen
– Fiskepladser og dybder varierer konstant, understreger Mathias. Lige som det er vigtigt hele tiden at eksperimentere med farverne, er det derfor også essentielt at prøve sig frem med pladser og fiskedybder. Om vinteren kan fisken nemlig stå praktisk talt over alt fra 0,5-6 meters dybde. Om foråret er fisken ofte at finde på lavt vand, men når vandtemperaturen kommer over 14 grader, går de ud mod dybere vand. Det kan enten være de dybeste dele af brakvandslagunerne eller helt ud i det åbne vand i Østersøen. Hvad dybderne angår, skal der også konstant eksperimenteres. Ofte står fiskene i overfladen eller midtvandet om morgenen, men søger dybere ned senere på dagen. Men der er ingen regler, så afsøg altid forskellige vandlag løbende, indtil der måske tegner sig etmønster.
Uanset hvad vil du ikke komme til at fortryde dine anstrengelser, for Rügen er nok det sted i verden, hvor der er aller størst chance for at komme i kontakt med en megagedde over 17-18 kilo, slutter Mathias med et drømmende blik i øjnene.
Grejet til softbaitfiskeri efter gedder
Den bedste kombination af gode kast, indikation, fight og modhug fås med relativt stive stænger på 7-8 fod med en kastevægt på 20-70 gram eller 50-100 gram. Mathias’s favoritstang er en Shimano Anteres på 270 cm med en kastevægt på 50-100 gram. Til de helt store megaorme foretrækker han de lidt kraftigere udelte stænger Lamiglas LGM 86 XH (240 cm) eller LGM 80 XH (260 cm). 20-70 grams stænger er pefekte til mindre shads op til 23 cm.
– Hjulet kan både være fastspole eller multihjul i mellemstørrelsen, beretter Mathias. Vores favorithjul er ABU Cardiff 404. Vælger du fx en fletline på 0,15-0,20 har du et godt kompromis mellem gode kasteegenskaber, og en line der har rigelig med buffer for mekanisk slid under praktisk fiskeri med shads op til 23 centimeter. Til de helt store shads bør du bruge samme typer af liner, der normalt anvendes til tungt jerkbaitfiskeri – dvs fletliner i 0,35-0,40 mm klassen. Ikke af hensyn til geddernes fightpotentiale, men snarere for at forebygge, at den tunge agn knækker linen i kastet, hvis du får kludder på hjulet.
– 0,8-1,0 mm fluorocarbon er det bedste forfangsmateriale, som sammenføjes til hovedlinen med en dobbelt grinner knude. Husk store blinklåse – vores kunder har nemlig mistet mange store gedder på at selv ret kraftige blinklåse har åbnet sig under fighten. Vi bruger derfor altid ekstra kraftige blinklåse som fx Duo Lock Snap Str. 4 eller Stay Lock Snaps 250-300 lbs, slutter Mathias.
En flot storgedde fra Rugen – en flot 14,5 kilos fisk taget af en af Mathias gæster på en isfri dag lige efter nytår.
Rügen – de forskellige brakvandsområder
– Brakvands lagunerne på Rugen er ekstremt store. De mest populære og stabilt fangende er Kubitzer Bottenmod vest og Greifswalder Botten mod øst, fortæller Mathias. Førstnævnte har en snitdybde på 4-5 meter og fisker stabilt hele året rundt. Sidstnævnte er især god i nordenden, som fisker godt om vinteren samt i køligt vejr i sommerhalvåret.
Når der bliver rigtig varmt, skal man dog ud på den dybeste del af området for at få et godt fiskeri. Her står fiskene ofte ved bunden over stenrev på 5-6 meters dybde. Store dele af denne bugt er 8-10 meter dyb.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2010
Så er der dækket op med et udvalg af Mathias yndlingsshads. Skrigende farver er rigtig gode i uklart vand, mens de mere neutrale/lyse farver er gode i klart vand. Action Plastics
shad’en med chatreuse ryg, hvid bug ogh orange hale har givet Mathias sin største gedde.
jan 6, 2025 | ABORRE, Artikler, Betalt samarbejde, Nyheder, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Emil med sin flotte 47 cm aborre fra Holland, der huggede på en SG Craft Crawler.
Over julen og et par dage ind i det nye år har Emil Hjorth Jørgensen og Tobias Frederiksen fra Team SG Future været et smut i Holland for at fiske med deres kammerat fra Forshaga Akademins Sportsfiskerlinje – Niels Van der Velden.
AF EMIL HJORTH JØRGENSEN
Jeg har længe har gået med tanken om en fisketur til Holland, så for nylig spurgte jeg min kammerat og makker fra SG Future holdet Tobias Frederiksen om han ville med. Vi tog afsted den 25. december om morgenen, og vi havde valgt at tage Tobias’ båd med, så vi ville få mulighed for at prøve kræfter med nogle af de større vande dernede. Turen var lang, men efter 12 timer på vejen kom vi frem. Som de to fisketossede gutter vi nu engang er, besluttede vi os for at strække benene ved en af kanalerne på vejen. Her mødtes vi med hollænderen Niels, som vi har mødt på Forshaga Akademins Sportfiskerlinje, hvor jeg også selv går. Han havde lovet at guide os på turen.
Allerede efter den første times fiskeri var jeg spændt op med en hollandsk sandart. Tobias og Niels fulgte kortvarigt trop, og efter nogle timer med fem sandarter fra land, kunne vi tage videre til hytten og få lidt ro.
Tobias med en flot aborre taget på andendagens fiskeri i Holland.
En sen start på andendagens fiskeri i Holland
Andendagen startede lidt sent, men trods det skulle vi på vandet. Forholdene var vanskelige med meget tåge. Vinden var næsten fraværende, så vi valgte at smide i vindsiden og holde os tæt på land. Allerede ved slæbestedet blev vi mødt af hollændere og tyskere i store flotte bass boats, der slukøret skulle til at trække op. Der blev berettet om et træls fiskeri, hvor de små sandarter som de eneste var aktive.
Det oplevede vi dog ikke, for efter kort tid fik vi både gedde, aborre og sandart inden for kort tid. Ingen af fiskene var noget særligt, men vi havde bevist, at vi tre mand kunne konkurrere med de dyre både, der ellers præger Hollands store vande. Resten af dagen fik vi yderligere to aborrer, og efter mørkets frembrud landede vi også en flot sandart omkring 80 cm.
PR-aborre i tågen på den tredje fiskedag
Tredjedagen blev brugt I den anden ende af søen, hvor vi blev mødt af tåge. Faktisk så meget, at de hollandske myndigheder havde givet gul advarsel med farligt tåget vejr. Et skud i tågen er vel at vi havde 20 meter sigt. Det blev derfor endnu en dag, hvor vi skulle holde os tæt på land, men inden skuffelsen tog alt for meget over, fik jeg en flot aborre i første kast, og så var tågen glemt.
Resten af dagen gik med flere aborrer, og en enkelt eller to sandarter. Og det blev så til sidst rundet af med en 47 cm drømmeaborre, som jeg ikke vejede, men den var nok over min PR på to kilo (ovenfor).
Denne fine sandart kunne ikke modstå Savage Gears Fat Minnow T-tail.
En stor fisk der afviser agnen
Dag 4 valgte vi det samme område. Tågen var endeligt begyndt at lette, så efter at have prøvet lidt ved kanten uden held, smuttede vi ud på dybere vand og prøvede. Det gav måske turens mindste sandart, og intet andet.
Sidst på dagen kom forløsningen endelig. Med LiveScopet så vi en lille fordybning i bunden, hvor der stod en fisk midt i. Vi fik hurtigt smidt en agn i hovedet på den, men dog uden den store reaktion. Så gav jeg den et skud med en lille Craft Crawler fra SavageGear, hvilket fik fisken i bevægelse. Som den kom tættere på båden, begyndte jeg at løfte agnen, og pludselig kunne vi se en fisk på skærmen, der gik langt over meteren. Et forsigtigt bud er omkring 130 cm med en profil større end noget, jeg nogensinde har set før. Niels fik sågar sagt, at det nok var en malle. Den ville lidt, men ikke meget, og pludselig så vi en mindre fisk, der kom svømmende efter.
Da den store ikke ville mere, kom jeg til at placere min Craft Crawler i hovedet på den lille, hvilket viste sig at være en skuffende lille gedde. Kort tid efter var der igen bud efter os, og Tobias fik misset en fisk på LiveScopet, hvilket kort efter blev efterfulgt af en flot aborre til mig.
Emil og Niels med en af turens flotte sandarter.
Vejret skifter til hård blæst
På femtedagen skete der et vejrskifte. Tågens forsvinden blev erstattet af meget hård blæst. Nu viste Holland endelig sit “normale vejr”, og vi måtte søge læ i byernes kanaler. Heldigvis var vores kammerat Niels ekspert i streetfishing. Det første spot var en lille havn, hvor han kunne berette om, at der til tider kunne være flotte aborrer. Inden for de første 10 minutter så vi allerede den første store aborre, og kort tid efter var der flere. Vi fik vel en seks stykker i alt. Alle fik fisk over 40 cm, og den største var over de 2 kg.
Dag 6 valgte vi at fiske i nogle af kanalerne efter sandart. Vi startede omkring nogle af de store sluser, hvor der dagligt sejler kæmpe containerskibe igennem. Resultatet var mildt sagt skuffende. Næste spot var meget mere bynært, og bestod af målrettet fiskeri inde under nogle af vejbroerne i Breda området. På det andet spot fik Tobias to mindre sandarter, og Niels smed en gedde. I løbet af dagen endte vi på adskillige sandarter, og en enkelt eller to gedder. Kontrasten fra dansk sandartfiskeri til fiskeriet i de små hollandske kanaler er virkeligt stor, og kan kun anbefales herfra.
Nytår på aborrespottet
Den syvende dag var nytårsaftensdag. Her valgte vi at starte ved aborrespottet endnu engang. Fra om morgenen var fiskeriet meget sløvt, og der gik lang tid, før der skete noget. Pludselig var Tobias spændt op, og dagens første fisk viste sig at være en aborre lidt over de 40 cm. Niels prøvede lidt rundt omkring, og efter noget tid kunne han berette om flere missede hug.
Allerede ved det første kast Tobias fik taget, hvor Niels havde haft kontakter, kom der et solidt hug – for at være mere præcis den flotte aborre på 2,8 kilo, som vi skrev om den 2. januar på fiskogfri.dk.
Efter den store succes med aborrerne valgte vi at søge lidt ud af byerne og gå efter en gedde. Vi startede ude i et vådområde, hvor vi med det samme fik den første lille gedde. Langs med vådområdet løb der små to meter brede drænkanaler, som mest af alt lignede noget uden liv. Selvfølgelig tog vi et par kast der, og næsten med det samme havde Niels et hug. Vi valgte at fiske videre og efter nogle timer havde vi fanget en seks små gedder i drænkanalerne.
Inspireret af den hurtige action valgte vi derfor at prøve flere drænkanaler af den følgende dag, hvorefter vi sluttede vi dagen med at fange 11 sandarter på sandartspottet fra den første dag. Dagen.
Den sidste dags fiskeri i Holland
På den niende dag besluttede vi os for, at det skulle være den sidste dag. Et lavtryk rullede ind over Holland, og lå præcis over vores hoved i nogle timer. Det gav vejr med stort set ingen vind, hvilket vi udnyttede fra båden. Hollands Diep skulle have et sidste forsøg.
Da vi kom ud, startede fiskeriet meget sløvt. Der var masser af fisk, men næsten ingen reaktion. Ud af ingenting fik jeg et så endelig det første hug; en lille sandart, der havde hamret til min lille Craft Crawler, kom op til stor jubel. Præcis to minutter senere var der igen bud efter min Craft Crawler, og denne gang var det en aborre på lidt over 40 cm, der kom til overfladen. Men det blev også turens sidste fisk – desværre.
Læs mere om Forsdhaga Akademins Sportsfiskelinje her.
– og se mere om Forshaga Akademins uddannelse indenfor sportsfiskeri i denne video på Fisk & Fris Youtube.
Du kan følge de tre gutter på instagram her:
Niels Van der Velden
Emil Hjorth Jørgensen
Tobias Frederiksen
dec 22, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri
Hardbaitfiskere har længe udnyttet det faktum, at store gedder elsker at spise mindre gedder, og det er på tide at fluefiskerne gør det samme. Pikelikepike Fly, er en geddeimitation, som de store gedder grådigt kaster sig over, som de kannibaler de nu en gang er. Tjek Gordons geddeflue fra 2010 – samt lær, hvordan du binder den.
AF GORDON P: HENRIKSEN
HVAD SPISER GEDDERNE i dette vand? Det er et spørgsmål, man som geddefluefisker altid bør stille, før man starter sit fiskeri. Fluefiskere har ofte travlt med at imitere skaller, frøer, ål, og aborrer, men glemmer et af geddens populære byttedyr – nemlig gedder.
Alle gedder holder meget af at kannibalisere på deres artsfæller – uanset hvor store de er. De er næsten altid tilgængelige i området, er en næringsrig mundfuld og så ligger der også en evolutionær begrundelse for at spise sine artsfæller. Når der er færre gedder, er der ikke så mange at konkurrere med om føden. Og – er man i tvivl om hvilke byttedyr, der i vandet, men ved at der er store gedder, ja så er der sikkert også små gedder…
Små gedder er en fristende mundfuld for de større gedder, og som fluebinder er det oplagt at tage sine favoritfluer og binde dem i forme og farvenuancer, der ligner små gedder. Foto: Lars Laursen.
Geddeimitationer er super effektive
Wobler- og jerkbaitfiskere har længe kendt til, hvor effektivt en geddeimitation kan være. I de fleste grejæsker hos hardcore geddespinnefiskere finder du derfor som regel både store og små imitationer af gedder – og de er ofte fyldt med bidemærker, der vidner om effektiviteten på netop disse mønstre. Jo gedderne er bestemt glade for at gå til biddet på en mindre artsfælle.
Hvordan ser en god geddeimitation så ud? Kropsfaconen er aflang og cylindrisk. De dominerende farver er selvfølgelig grønlige, men hvide eller gule indslag hjælper med at gøre fluen lettere at spotte, samtidig med at man beholder geddens naturlige farver i stedet for at benytte andre hidsige pangfarver. Lyse prikker, striber eller andre kontrastrige mønstre imiterer fiskens naturlige camouflagemønster.
Sidst, men ikke mindst: Hvis du har set små gedder, vil du bemærke, at deres øjne er forholdsvis store i forhold til kroppen. Det er derfor oplagt at inkludere et par relativt store øjne i dit geddeflue mønster.
Geddefluen skal bevæge sig rigtig
Svømmeegenskaberne i fluen er meget vigtige. Jerkbait fiskere snakker ofte om et godt svæv i vandet og foretrækker ofte agn, som er vægtneutrale – dvs. hverken synker eller flyder. Netop dette kan vi fluefiskere nemt opnå. En geddeimitation skal ikke være tungt belastet og hoppe af sted i et hidsigt jiggende tempo.
Nej den skal bevæge sig fremad i små ryk med pauser, hvor den står og svæver som en lille gedde nu engang gør. En ubelastet flue kan nemt opnå dette magiske svæv, og ved at skifte fra flydeline til intermediate eller synkeline kan vi fiske fluen i den dybde, vi ønsker, samtidig med at vi beholder det vandrette svæv ved pauserne imellem strippene. Desuden er der en fordel i, at fluer kan opbygges af pulserende levende materialer, som kaninstrimmel og marabou, der bevæger sig forførisk, selv når fluen står næsten stille – præcis som de små finner, der står og sitrer på en lille levende gedde.
Sådan binder du Pikelikepike Fly:
Bind fluer, der imiterer smågedder
Først og fremmest skal dette ses som en opfordring til at binde fluer, der imiterer smågedder. De kan let bindes som variationer på gængse mønstre som fx Deceivere, Bunny Fly, Double Bunnyseller andre favoritter. Min flueæske er fyldt med mange mønstre i gedde farver. Jeg har valgt at fremhæve et mønster, som vi meget passende kan kalde Pikelikepike Fly, hvis den skal have et navn. Gedderne hugger glædeligt på dette mønster, som svømmer og sitrer levende i vandet. Dette mønster er rigtigt godt til at beholde sin lange geddeprofil ved pauser. Så skal du bare huske at holde godt fast i linen!
Bindematerieler til Pikelikepike Fly
Krog: Owner BCWorm Straight 3/0 – 5/0
Tråd: Kevlar thread, olive
Hale: Gul saddle hackle under grizzly schlappen i olive
Flash: Krystalflash i guld
Krop: Oliven marabou
Krop: Barred rabbit zonker, olive
Øjne: Stick on eyes i guld
Hoved: 30 min. Epoxy eller Loon
UV Knot sense
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2010
Der findes masser af woblere og jerkbaits, der imiterer små gedder, men geddefluer der imiterer gedder er en sjældenhed. Men de er bestemt et forsøg værd, for gedderne elsker dem.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
aug 4, 2024 | Artikler, GEDDE, Portrætter, Predatorfiskeri
De fleste søfiskere kender til eller har hørt om fiskeri med ”løsline”, men hvordan denne effektive fiskemetode, som efterhånden er gået noget i glemmebogen, er opstået, står noget dunkelt. Dog hersker der ingen tvivl om, at metoden er udviklet af lystfiskere på Furesøen omkring år 1900, men af hvem og hvornår, hører til gætterier – som du får her.
AF PER EKSTRØM
SELVE METODEN til løslinefiskeriet har jeg fundet beskrevet første gang i Salomonsens Konversationsleksikon fra 1923, hvor der under lystfiskeri står et lille afsnit: ”Fiskeri med løs Line synes at være en spc. dansk Form for Søfiskeri efter Gedder og (navnlig) Aborrer. Det egner sig særlig for større Søer med Banker og klart Vand og finder stor Anvendelse i Furesø, hvor det skal have sin Oprindelse. Fiskeriet drives fra en ved Banken forankret Baad. Redskabet bestaar af en olieret Silkeline uden Flaad og af en alm. Aborrekrog med Gut-(Gimp-)forfang. Agnen er levende Fisk, bedst Løje, i Mangel heraf smaa Skaller ell. Aborrer, der medføres i en Spand ell. i en i Baaden indbygget Damtragt. Krogen stikkes gennem Agnfiskens Læber og kastes langt ud fra Baaden. Stang bruges ikke, men fiskes der større Gedder, er Kætsjer nødvendig ved Optagning af Fangsten. Een Mand kan passe 3—4 løse Liner.”
”Stang bruges ikke”, står der. Lidt specielt, da de fleste både, før og nu, forbinder lystfiskeri med en fiskestang. Ved ”løs line” fiskeri fighter man fisken alene med linen i hånden. Gennem linen har man den direkte kontakt med fisken og de bevægelser, som stangen normalt afbøder. Det er en direkte fight mellem fisk og fisker.
I beskrivelsen mangler dog omtale af den lille ”svippestang” man brugte, når agnen blev kastet ud. En lille bambusstang med en længde på en meters penge med en lille V-formet gaffel i enden, så man kunne ”svippe” agnfisken ud fra båden.
Annonce fra Sportsfiskeren april 1945. Selvom man nu kunne få en ”vinde med ”knarre”, så var det stadig muligt at købe en uden. Den kostede kun 2 kroner, men det nævner annoncen ikke noget om. Det fremgår dog af Jagt- og Fiskerimagasinets katalog fra 1946.
Medaljefisk på løsline
Lidt utraditionelt at det er beskrevet i et leksikon og ikke i Lystfiskeri-Tidende. Måske af den simple årsag, at alle LF´ere kendte til metoden, og som det fremgår af leksikonet, er metoden ganske enkel. Derimod er fiskeri med blink eller ”dyppe” fiskeri beskrevet indgående med adskillige artikler, hvor såkaldte ”eksperter” under synonymer, som for eksempel ”Dyppelæren”, udbreder kendskabet til, hvordan man ”dypper”. I LF-regi er det først i 1910, at fiskemetoden ”løs line” fremgår i anmeldelser til medaljefisk. I tidligere artikler i Lystfiskeri-Tidende er ”løs line” nævnt, men ikke nærmere beskrevet. Fangstmetoden ”snøre” eller ”stangsnøre” optræder meget tidligere, men begrebet ”snøre” er formodentlig det samme som ”løs line”. I 1905 nævnes ”løs line” første gang i forbindelse med en beretning om fangst af en gedde på 21 pund. Mellem medaljefiskene er fangstmetoden nævnt som ”aborresnøre”, der absolut ikke er en metode, som siden er blevet omtalt. Gedden vidste sikkert ikke, at agnfisken var henvendt til en aborre. Så ”snøre” er som nævnt nok en tidlig benævnelse for ”løs line”.
Mogens Espersen nævner i sin bog fra 1996 ”Så Stor”, at biologen Arthur Feddersen beskriver fiskeriet med ”løse liner” i sin bog ”Færskvandsfiskeriet” i 1873. Det er rigtigt, at der er en tegning af et vindsel, der har stor lighed med de vindsler, som efterfølgende er blevet kaldt ”Furesø-ruller”, men selve metoden fiskeri med ”løse liner”, der efterfølgende bedrives på Furesøen, er ikke beskrevet. Da lystfiskeriet på Furesøen ikke var voldsomt udbredt i 1873 og fiskeri med ”løs line” for eksempel ikke er beskrevet i Victor Hansens Lystfiskeri fra 1893, må man nok konkludere, at fiskeri med ”løs line” ikke kan dateres helt tilbage til 1873, men højst sandsynligt først er udviklet senere.
Leksikonets beskrivelse er jo ganske kort fortalt, hvad fiskeriet går ud på, og jeg kan rolig sige, at metoden har været udbredt og givet rigtig mange store fisk. Både aborrer og gedder, og da sandarten havde sin storhedstid i 1980érne også store sandarter.
For 1 krone og en 25 øre kunne man erhverve sig denne rulle. Der var ingen yderligere materialebeskrivelse. Lad være med at tænke på kursforskellen mellem danske og svenske kroner. På det tidspunkt havde Danmark, Norge og Sverige fælles valuta. Den såkaldte ”Skandinaviske Møntunion”.
Et bræt med 2 ruller og indbygget knarre. Lidt af en luksusudgave. Nylonlinerne er af nyere dato.
Løslinefiskeri – en nem og fiks metode
Den første egentlige lystfiskerbog på dansk fra 1926 hedder sjovt nok ”Sportsfiskeri”. Den er skrevet af Carl Theodor Wegener, som i høj grad fiskede med flue og betragtede fiskeri som en sport. I hans bog omtales løslinefiskeri som ”nem og fiks”, mens Paul Wellendorf i sin bog fra 1934 ”Alt om Geddefiskeri” blot beskriver metoden uden at kommentere, hvad hans mening og erfaring er. Formodentlig fordi Wellendorf stammede fra det jyske og ikke havde nogen erfaring med løslinefiskeriet. Ludvig Svendsen beskriver metoden i de fleste af sine bøger. I Lystfiskerhåndbogen fra 1943 er det den kendte LFér Søren Kr. Nielsen, bedre kendt som ”Skolemesteren”, der tager metoden under grundig behandling. Helt frem til 1987 er metoden nævnt i Politikens Lystfiskerbog, men man må nok konstatere, at metoden nu kun udøves i praksis af ganske få feinschmeckere, der har fået metoden ind med modermælken via ældre lystfiskere. I takt med, at lystfiskere af den gamle skole falder fra, forsvinder de gamle fiskemetoder ofte. Nogle af de sidste, jeg kendte, som udøvede metoden var Ole Christian Petersen og Christian Engelsen. Sidstnævnte var en eminent med løs line og fangede mange og store fisk på metoden.
Løslinefiskeri på Furesøen med fladt vindsel. Fra tiden hvor en ”rigtig” lystfisker røg pibe som tegn på den stille ro omkring ham. Fra Ludvig Svendsens bog ”Geddefiskeri” fra 1940.
Løslinefiskeri med ”Furesø-rullen”
Det forekommer i dag helt naturligt at benævne det runde linevindsel som en ”Furesørulle”. Men hvordan opstod navnet? Der findes flere artikler i diverse fiskeblade fra 60´erne og 70´erne, hvor ”Furesørullen” omtales som et vindsel. Her skal vi igen have fat i Mogens Espersen. I sin bog ”Fisk og Fiskere” fra 1986 omtaler han drejermester Jørgensen fra Frederiksberggade, der i Furesøkredse var kendt som ”Rokkedrejeren”. Mogens Espersen formodede han var fadder til rullen, i sin egenskab af kunstdrejer. Jørgensen havde det håndværksmæssige snilde til at fremstille rullerne, men da han oprindelig var gammel styrmand og sejlede på de 7 have i 1873, hvor Arthur Feddersen skrev bogen, kan det af gode grunde næppe være ham. Mogens Espersen skriver: ”Selv om de næppe har mere end trekvart århundrede på aksel fortaber ”Furesø-rullernes” historie sig i det dunkle”.
Her nævnes for første gang navnet ”Furesørulle”. Samme år nævner han i LF´s 100 års jubilæumsskrift begrebet ”Furesø-ruller” og umiddelbart er der ingen der stiller spørgsmål ved begrebet. Lige så stille har alle taget ordet til sig, og det er faldet naturligt ind i ordforrådet. Det har dog ikke fundet nåde hos Dansk Sprognævn endnu, men de fleste lystfiskere ved, hvad en ”Furesørulle” er. Personligt synes jeg navnet er genialt. Mogens Espersen nævnte aldrig noget om at han havde kreeret et nyt ord, men måske han har grinet lidt i skægget, da han opfandt ordet. Nu sidder han sikkert i sin ”fiskehimmel” og gnægger: ”Det var I længe om at finde ud af!”
Bortset fra det, så havde den svenske grejproducent Leidesdorff allerede i sit katalog fra 1887 en ”Furesø-rulle” i sit sortiment. Her hed det en ”Slantspö Rulle” og den kostede 1 kroner og 25 øre. Ikke helt billigt set i relation til datidens købekraft. Samme pris kunne man erhverve den til hos Jagt- og Fiskerimagasinet i 1933.
Gennem tiden blev ”Furesørullen” udviklet. Man kunne ganske vist klare sig med et fladt vindsel, men når fisken huggede og tog udløb, var det vigtigt, den ikke mærkede for stor modstand. Et fladt vindsel havde en 180 graders vinkel, mens man ved et rundt vindsel med fire pinde til at holde sammen på vindslet kom ned på 90 grader. Ole Chr. Petersen fik produceret nogle, hvor der var fem pinde, hvilket gav en vinkel på 72 grader. På nogle af vores stationer hænger ruller, der er drejet i et stykke og er helt runde som spolen på et fastspolehjul. Det er det optimale. ”Furesørullen” var ikke et redskab, der var stor produktion af. Antallet af kunder var begrænset, da det primært var sjællandske søfiskere som benyttede metoden og fortrinsvis på de dybe søer. Men så er det godt, opfindsomheden var stor. Der blev sat små tandhjul i rullerne med en fjeder, der fungerede som en knarre. Nogle endda med forskellig lyd, så man kunne høre hvilken rulle der var fisk på.
Knud Birchs gedde på 13,65 kg var årets største gedde og den hidtil største gedde fanget i et LF-vand. Knud Birch blev derfor indehaver af store champion for gedde. Fiskeren til højre med den hvide hue er Otto Cederholm. En anden dygtig LFér og god ven til Knud Birch, som også optræder i filmen.
Var løslinefiskeri effektivt?
Hvis man kigger på de anmeldte fangster gennem rigtig mange år, må svaret være et rungende JA! Holger Ove Gjerløff´s gedde på 14,5 kg fra 1950 blev fanget på løs line og det var ikke den eneste store gedde Gjerløff nappede på den metode. Det blev gennem tiden til yderligere to gedder fra Furesøen på 10 kg eller derover.
Furesøkoryfæer som ”Skolemesteren”, vores mangeårige overinspektør Einar Jensen og selv avislegenden storfiskeren Børge Munk Jensen benyttede metoden og fangede vægtige gedder. En stor gedde der også blev fanget på løs line, men som måske ikke nævnes så ofte, er den gedde på 13,65 kg vores daværende overinspektør Knud Birch fangede d. 24. juni 1945. Fighten blev vist i biografernes ugerevy, da Knud Birch, i sin egenskab af direktør for Columbia Film, i Danmark efterfølgende fik optaget film med speak af selveste Gunnar ”Nu” Hansen. Filmen er dramatisk, da gedden nettes, men man kan godt se, at det var flere timer siden, der var liv i den gedde. Klippet har endda været anvendt i den populære Tv-quiz ”Hvornår var det nu, det var”. Så en masse danskere har set klippet uden at vide, at fiskemetoden var løsline. Men gedden var imponerende og på det tidspunkt den hidtil største gedde fanget af et LF-medlem.
Fra filmen da den store gedde nettes. Manden med fangstnettet er Otto Cederholm, Knud Birch i midten, mens den unge mand til højre formodentlig er Aage Birch. Knud Birchs søn som senere blev en meget kendt sejlsportsmand. Selve indslaget varer 32 sekunder og kan findes på dr.dk/bonanza.
jun 1, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Predatorfiskeri, Video
Fluefiskeri efter gedder er både sjovt og effektivt, hvis man forstår at vælge samt sammensætte udstyret med de rette stænger, hjul, liner og forfang. I denne video er vi taget på søen med geddeflueeksperterne Morten Valeur og Lars Chr. Bentsen fra Flyfish Europe for at få et indblink i, hvilke faktorer man skal prioritere og lægge vægt på for at fange fisk under forskellige forhold. Undervejs får du også en masse gode tips til velfangende fluer – og det bliver naturligvis også til et par fine fisk undervejs.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube her.
