aug 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri
Det er magisk, når makrellen hugger og flåddet pisker ned. Her får du opskriften på hvor – og hvordan du kan fiske efter bolværkstunen i de danske havne.
AF JIM PEDERSEN
HAVNEMAKRELLERNE kan fanges på et utal af måder – og den ene er ikke finere end den anden. Du kan bruge alt fra mindre pirke med makrelforfang, som vist på fotoet ovenfor – over fluegrej – til det mere traditionelle medegrej, som i generationer har stået tidens test på de danske moler.
FLÅDFISKERI ER FOR FEDT. Det allersjoveste er helt klart at fiske fra kajen med let glideflåd og en sildestrimmel som agn. Dit grej skal være let – dvs du bruger 0,25 mm nylon og dertil passende stang samt hjul. Dette er den fedeste måde at fiske makrel på. Det super geniale ved makrelfiskeriet er, at du skal stå tidligt op og være klar til at fiske fra omkring solopgang og et par timer frem. Du skal nyde den ubeskrivelige fred og ro der er, inden byen vågner. Du føler næsten, at tiden er gået i stå, og at du er den eneste i hele verden lige nu. Det er en følelse mange inkarnerede medefiskere kan genkende. Det er præcis dét medefiskeren oplever, når man sidder på sin stol ved en underskøn lille sø en tidlig morgen.
STEMNINGEN er meget vanedannende. For mit eget vedkommende startede det, da jeg gik i folkeskolens fjerde klasse, og jeg har været hooked lige siden. Det er ikke en advarsel, men derimod en anbefaling.
Mange havnebassiner har en dybde på omkring 8-10 meter. Om morgenen kan du starte med at fiske på 3 – 4 meters dybde. Du forsøger dig frem med at fiske dybere en halv meter ad gangen, indtil du fisker på et par meters dybde. Hvis dybden i havnen er 4-5 meter, starter du med at fiske midt i vandet. I arbejdet med at afsøge dybderne her, skal du være meget opmærksom på, at få afprøvet at fiske lige over bunden. Her kan der stryge små-stimer af makrel rundt dagen igennem.
Flåddybden er meget vigtig. Havnemakreller er ikke meget for at ændre på den dybde de svømmer i netop nu. Du er derfor nødt til at prøve forskellige dybder, indtil den rette dybde er fundet. På vanskelige dage, kan mindre end en halv meter gøre stor forskel.
Morgenstund på ydermolen. Det gælder om at være på plads, når havet er roligt.
THE ZEN MOMENT: Pludselig afbrydes freden og roen. Flåddet forsvinder lynhurtigt langt, langt ned. En makrel har taget agnen – og flåddet forsvinder i stilhed med en uvirkelig hastighed. Det er lidt ligesom et stjerneskud.
Pludseligt, voldsomt og uden en lyd. Det er NU du skal være klar og give tilslag. Kroger du makrellen, starter der nu en forrygende fight. Makrellen er én stor muskel, og den pisker rundt fra den ene side til den anden. Det er utroligt, at en makrel på bare 500 gram kan være så stærk. Spolen på dit hjul pisker rundt, når makrellen tager udløb. Det er det her, jeg drømmer om hele vinteren – en vild fight med en havnemakrel.
Der er en stor forskel på at fighte makrel fra havnekaj frem for at fighte makrel under kastefiskeri med blink. Du kan opleve lidt det samme, når du fisker makrel med flåd fra båd. Makrellen fighter altid fantastisk, men der sker noget særligt, når du fighter makrel nogle meter lodret nede i vandet. Det er som om den har uendelige kræfter og ikke vil give op, når den drøner af sted. Først i den ene retning og så den anden retning.
SÆSON: Fra sommer til efterår kan du fange makreller i havnebassinererne. Betingelsen er først og fremmest klart vand, og det vil sige, at der helst skal være fralandsvind. I sin evige jagt på føde, ender makrellen ofte i en slags blindgyde – ofte inderst i et havnebassin. Og – måske er det ikke så tosset en idé endda, fordi makrellens fødeemner har det på samme måde. De kan heller ikke finde ud af, at komme ud af blindgyden.
I hvert fald ikke lige med det samme. I starten af sæsonen er makrellen planktonæder. Her kan du opleve at se stimer af makrel svømme lige under overfladen med åben mund og udspilede gæller. Disse makreller kan være meget svære at fange. Senere æder makrellen andre småfisk, fx sildlinger og tobis – og så går det bedre med at fange den.
TEKNIK: Du skal bruge et flåd med gennemløb i bunden af flåddet. Det skal være slankt og med en bæreevne på omkring 2-10 gram. Brug det lettest mulige på dagen. Nogle kalder den type flåd for et penneflåd eller waggler. Er der lidt gang i vandet med strøm og bølger, kan det være en ide at bruge et flåd af typen avon. Det hedder et flåd og ikke en prop. En prop er noget der er i toppen af en vinflaske. Et flåd er ikke bare et flåd, ligesom en bold ikke bare er en bold. Kan du forestille dig fodboldlandsholdet bruge en badebold eller tennisbold? Sikkert sjovt at se, men det duer ikke rigtig – vel.
En vigtig ting ved fiskeri med glideflåd er stopknuden. Den skal være så lille som muligt, så den ikke generer under kastet. Jeg bruger altid sytråd til at binde stopknuden med. To gange rundt om linen – en almindelig kællingeknude – en omgang rundt om linen og så et par kællingeknuder og måske en gang rundt mere. Er den bundet ordentlig, sidder den fast, men den må ikke sidde mere fast end den kan flyttes op og ned, hvis du vil skifte dybde. Mellem stopknuden og flåddet skal der være en lille perle med et lille hul. Afstanden mellem krog og bly skal være en meter og krogen skal være nederst. Jeg bruger for det meste en lille tre-krog i størrelse 8-10.
MAKRELLER kan fanges rigtig mange steder og på mange måder i Danmark. Her vil jeg gennemgå fiskeri med naturlig agn og glideflåd, som det fiskes fra en havnekaj. Du kan fange makrel i mange af de danske havne. Der er havne, hvor der kommer makrel hvert eneste år, og der er havne, hvor makrellen kommer mere eller mindre tilfældigt i jagten på føde. Det gælder om at have fingeren på pulsen og være klar. Det er aldrig til at vide, hvornår stimen forsvinder igen.
KØBENHAVN: Her fortæller Jan Kristoffersen fra Jan’s Lystfiskershop, at det især er i bunden af havnebassinerne ved Orientkaj og Sundkaj du finer makrellerne. Og hvis du kan komme til på Langelinie, er det også et hot-spot. Jan fortæller, at chancerne for makrel er bedst fra solopgang og et par timer frem. Her er der mange, der bruger den lille agnfisk, der bliver kaldt smelt. Den kan købes i flere grejbutikker, bl. a. Jan’s Lystfiskershop. De kan være lidt løse i kødet, men det går fint at sætte krogen lige bag øjet, foran gællerne. I Københavns Havn er det afgørende, at der er vestlige vinde for at få det klare makrelvand. I løbet af sensommeren, er det er godt tegn, at der er brandmænd i vandet.
Tænk engang, – hver eneste makrel har sit mønster. Præcis som en stregkode.
HELSINGØR: Her kan du fange makrel i Statshavnen meget tidligt om morgenen, og en flåddybde på cirka tre meter er et godt udgangspunkt.
KALUNDBORG HAVN: Lidt overraskende for mange er måske, at der kan være et forrygende godt makrelfiskeri i Kalundborg Havn. Her kan store stimer af makrel forvilde sig ind. Det er igen især i bunden af havnebassinerne, at du finder fiskene.
KNUDSHOVED FÆRGELEJE er det sted jeg vil satse, når det gælder makrel på Fyn. Der kommer ofte stimer forbi molerne, men om de også kan fanges i selve havnebassinet må komme an på en prøve. Igen er det fra solopgangen og et par timer frem.
ÅRHUS HAVN byder på et kanon fiskeri efter makrel. I år ankom makrellen allerede midt i maj, og dér vil den kunne fanges indtil sent efterår. Claus Hingeberg, Fishing Gear (tidl. Stef’s Lystfiskergrej) i Fredensgade, fortæller, at han fangede makrel i havnen i december 2017, så det kan også lade sig gøre sent på sæsonen!
Fiskeriet foregår især i det nordlige bassin, det med Udsigtstårnet. De skrappe drenge står i bunden af basssinet og fanger mange makrel, så det er bare med at stå tidlig op eller blive længe oppe. Fiskeriet er bedst ved solopgangstid. De bedste fangster på glideflåd gør de fleste med smelt, som bl.a. købes hos, Fishing Gear i Fredensgade.
FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Havn’s nordmole er et fiskeparadis året rundt og selvfølgelig også i makrelsæsonen. En visionær havnebestyrelse har valgt, at give adgang til lystfiskere og alle andre der holder af en tur på molen. Modsat alle andre havne, har man valgt, at opsætte ”terrorhegnet” på langs af molen. Alle andre havne har spærret for adgangen, på en meget mere restriktiv måde, således at gode fiskepladser og rekreative områder har et ”adgang forbudt-skilt”, i stedet for et ”velkommen-skilt”.
SKAGEN HAVN I området omkring den store vestmole kan du fiske makrel i hjørnet og langs Krydstogtskajen samt ude på Pier 10. Når vejret er til det, er der et forrygende fiskeri. Dybden er 10-12 meter, og det kan godt betale sig at fiske helt nede på 6-8 meter, når morgenracet er slut.
HIRTSHALS HAVN I denne store havn er det muligt at fiske makrellen med flåd fra Vestmolen og Tværmolen. Der kræver, at vandet er klart og roligt. Makrel len fanger du her på omkring tre meters dybde, men også dybere.
HANSTHOLM HAVN er kendt af mange lystfiskere. Der er mange muligheder, men de er helt afhængige af vejret. Fiskeriet med glideflåd, vil jeg koncentrere i yderbassinet fra den højre mole. Generelt kan man sige om Hanstholm, at det kan være svært at ramme de gode dage med roligt og klart vand. Men når du så rammer dage med klart vand, kan du opleve et forrygende fiskeri.
Både i Hirtshals og Hanstholm er det populært, at bruge tobis som agn. Kvaliteten kan dog være meget svingende, så det er en god ide at være forberedt med alternativ agn.
THORSMINDE HAVN kan til tider have et godt makrelfiskeri. Du kan fiske makrel i kanalen og på ydersiden af molerne. På ydersiden skal du lige være opmærksom på stenene, der kan være meget glatte. På en varm sommerdag med østenvind plejer det ikke at være noget problem – og her behøver flåddybden ikke være mere end et par meter.
HVIDE SANDE HAVN er kendt vidt og bredt for sine gode fiskemuligheder. Der gælder særlige betalingsregler for adgang til fiskeri fra havn og moler i Hvide Sande – tjek denne hjemmeside: http://www.hvidesande-sportsfiskercenter.dk/betalingszoner
ESBJERG HAVN er lidt anderledes end andre havne. Den ligger i Vadehavet, og her hersker det daglige tidevand over fiskemulighederne. Der kan til tider være ganske mange makreller. Mange fisker udelukkende med blink og ophænger. Vandet kan være ret grumset, og det kan være forklaringen på, at der stort set ikke fiskes med flåd og naturlig agn. Men er du på de kanter, så giv det en chance.
Artikelforfatteren nyder en stille aften i Helsingør Havn.
aug 22, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.
AF STEEN ULNITS
SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.
Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurslands status som leverandør af landets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenåen. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Grenåen og Kolindsund Kanaler.
DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havørreder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.
Det er naturligvis de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfiskeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tidligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte tilfælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.
Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.
Alle har givet hørt om det gammelkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må passere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næsten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fiskere holdt et vågent øje med dette udtræk og var klar ved Skovgårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvilken grund.
NORDKYSTEN vrimler med sommerhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passerer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.
Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i stedet forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kendsgerning, der nok burde kunne lokke en og anden forhærdet Fjellerup-fisker til at prøve nye steder…
Fortsætter vi østover, forbi Fjellerup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig store sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stangen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.
Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.
Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ubetydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.
ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nordkysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begynder den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.
Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for såvel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stejle klinter op langs kysten.
Er der mange fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klassiker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er naturen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på afvekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælkehvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig tendens til, at den kalkholdige undergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fiskere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.
Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.
Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blanke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer givetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.
Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kragenæsset (11), over hvis kalkflager mangen en fin ørred og vægtig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersøiske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kikke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefisker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.
Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regelmæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i selve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Visse år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som ligger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.
Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.
SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jorde har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klassikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.
Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen lastvognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pighvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Rothes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glatved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølvblanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.
Næste stop på vor odyssé sydover er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den stenede strand. På vej mod Jernhatten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhatten er dog en langt større attraktion – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfisketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.
Det var også tidligere en af Djurslands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.
Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobberhage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.
Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre steder, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…
Stopsignal ved Gjerrild Strand.
Længst nede mod Ebeltoft ligger Hassenør Hage (21) og lokker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fiskekajak…
HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvarrer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.
Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (måske) havde været med til at myrde Kong Erik Klipping i Finderup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndringstogter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende havbrug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende japanske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, ekskrementer, medicinrester og kemikalier fra behandling af netburene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbekomme, og den lokale kystturisme væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…
DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.
Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.
aug 14, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
I gennem min opvækst stod ganske få mennesker mig nær. Ikke fordi jeg var en skarnsknægt, eller fordi jeg ikke lod mennesker ind i mit liv, men fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Allerede som barn var fiskestangen monteret i hånden og ved enhver lejlighed, var jeg ved vandet i form af mosen, søen, åen eller i sjældne tilfælde kysten. Sjældne fordi kystfiskeriet anno 1982 var meget anderledes, end det er i dag, og fordi jeg som 12 årig fandt det svært at komme dertil.
AF CHRIS HALLING
Jeg boede den gang hos min mor og hendes mand Kai, som tillod mig et enormt spillerum i forhold til sengetider og færden alene i naturen. I dag kaldes dette omsorgssvigt af nogle, men jeg kalder det kærlighed og dyb forståelse for et barns behov. Jeg elskede fiskeriet, min mor og stedfar elskede mig og fandt det derfor naturligt, at drengen udforskede verdenen under vandoverfladen.
Verden har ligesom kystfiskeriet forandret sig siden og en 12 årig dreng alene ved mosens sumpede breder, grænser i dag nærmest til en politianmeldelse. Da jeg var barn, hed det frihed, og sådan er der så meget. Da jeg opnåede knallert og senere den endnu bedre ”bil” alder, forandrede verden sig totalt. Jeg fik pludselig adgang til nye og spændende fiskevande, som jeg tidligere blot kunne drømme om at komme til. Heriblandt kysten som hurtigt skulle blive mit nye favorit sted. Og der var kæmpestore strækninger i øst og vest og nogle gange også en havørred, men nu mest af alt de den gang allesteds nærværende kysttorsk, som jeg den dag i dag godt kan savne.
Jeg var blevet en ung mand og burde nok have gjort noget mere ved det der dating, men tiden var simpelthen ikke rigtig til det, når man næsten hver eneste weekend skulle på ekspedition ved kysten og ved søer, som jeg også virkelig elskede den gang som nu. ”Du er et underligt barn.” Sagde min mor og stedfar ofte, selv om jeg nu havde nået en alder af måske 22 år. I dag er jeg 50, og min stedfar kalder mig stadigvæk for knægt. I 1994 endte en fluestang i hånden på mig og den har været der siden. Jeg læste alt litteratur der fandtes omkring fluefiskeri. Deriblandt de mange tekster fra mit daværende ikon Steen Ulnits, som skrev, at alle fisk kunne fanges på flue…… Så det blev de.
Min stedfar kunne også lide fiskeriet og til tider fiskede vi sammen. Under de mange ture vi havde til Norge, var det en nærmest hellig del af ferierne, men også på almindelige weekender fandt vi til tider ud til noget vand og havde nogle fælles timer. Det lykkedes mig aldrig, at fange en ”god” havørred på disse ture og selv om han nød tiden, så tror jeg aldrig hverken han eller min mor helt forstod, hvordan man kunne dedikere enhver fri time til jagten på fisk.
– Nu er jeg 50, og min stedfar over 80 år gammel. De sidste år er turene til især kysten blevet færre, og der er faktisk gået rigtig lang tid siden sidst. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg modtog et opkald fra ham, hvor eneste spørgsmål var, om vi skulle ud at fiske. 10 minutter efter lå grejet i bilen og klokken 22:00, mødtes vi på en parkeringsplads i den smalle del af Lillebælt tæt ved vandet. Jeg havde checket forholdene på netop denne plads først, og Lillebælt ville denne sene aften vise sig fra sin bedste side. hvad strøm og gunstige forhold angik.
Payback time
Nu havde jeg måske chancen for endelig at vise den ”gamle”, hvorfor jeg var det underlige barn og senere den underlige unge mand, som de kaldte mig den gang. Det var af ren kærlighed, men selvfølgelig også bekymring, at de ofte spurgte ind til mit velbefindende for snart 40 år siden, for hvor skulle et liv ved vandet dog føre en hen socialt og ikke mindst jobmæssigt. Der syntes ikke at være nogen fremtid i fiskeri, og børnebørn kom der i hvert fald nok ikke ud af det. De har dog senere måtte sande, at det jo gik ganske godt i alle henseender.
En +80 årig mand i Lillebælts 1,5 – 2,0 knob stærke strøm, skal der passes på. Heldigvis er netop denne plads udstyret med en ren og ukompliceret sandbund, inden det mørke tangbælte starter små 8 meter fra kysten. Der findes 5 helt specielle meter derude, hvor en gruppe større sten ligger samlet. Et hotspot på en strækning der er et hotspot i sig selv. Her placerede jeg den aldrende herre, som straks gik i gang med at kaste en Sandeel ud i det mørke vand. Det mindede mig om en tur på cyklen, som man ikke har siddet på i flere år. Man glemmer åbenbart heller aldrig, hvordan man kaster med en agn, når først man har lært det. Selv gik jeg på det noget mere komplicerede stenede stykke på strækningen små 50 meter væk fra min stedfar. Efter blot ganske få minutter i vandet, vender en større fisk i overfladen imellem os. Strømmen er ved at have ordentlig fat, og jeg har en enorm tro på, at dette er den helt rigtige nat til en sådan fisketur. Mens jeg langsomt vadefisker ned imod Kai, vender yderligere et par normale havørreder få meter fra mig. Men noget er galt. De hugger ikke. Ikke et eneste slag til hverken min flue eller Kais Sandeel oplever vi. ”Er fiskene syge?” Når jeg at tænke flere gange, inden vi tager en fortjent pause kort før midnat.
Jeg må hen over kaffekruset erkende, at jeg absolut intet har mærket. Det er jo en træls erkendelse, men det skarpe lys fra en fuldt opladet pandelampe lysende direkte ind i hovedet på en. Jeg er lettet, da han alligevel mener, at vi skal give det endnu et forsøg. Han kunne jo også bare have sagt…. ”Kan du se hvad jeg sagde. Dette fiskeri fører ikke noget med sig.” Da vi atter går i vandet, er fokus 100%. Jeg må tage mig sammen og en gang for alle vise, hvorfor denne passion til fedtfinner opstod. Bevise, at der er noget magisk over dette natfiskeri, som jeg har dyrket i 26 år og som har givet mig et livs langs søvnunderskud hver eneste sommer. Kunne jeg blot fange en eneste havørred på måske 45 cm, så ville alt være lykkeligt. Eller tænk sig hvis man lige hev en 3 kilos op af vandet på sådan en sen aften. Det ville sgu være fedt. En ordentlig gestus til manden, der uden de store spørgsmål eller restriktioner lod mig fiske min ungdom væk. Men 3 kilo er jo nærmest urealistisk på enhver tur og endnu mindre, når man virkelig godt kunne bruge sådan en fisk.
30 minutter senere har jeg da også nedgraderet mine drømme. ”Kunne jeg dog bare fange en undermåler.” – var tankerne i mit hoved nu. Klokken var blevet 00:30, da jeg atter nærmede mig Kai, som stod foran de sten, der så ofte havde kastet gode fisk af sig de sidste mange år. Jeg vidste, at når jeg nåede helt hen til ham, så ville turen nok være slut. og jeg måtte erkende mit nederlag. ”Vi fik ret.” kunne jeg høre både min mor og stedfar sige i tankerne. ”Dette fiskeri er spild af tid, der kunne have været brugt på andre og mere fornuftige ting.” Ethvert skridt var tungt og langsomt, indtil jeg stod et fluekast væk fra Kai. Jeg vadede ud i vand til linekurven. Dels for at undgå at fange Kai med fluen i den stærke strøm og nok mest af alt, for at få fluen helt perfekt ind over gruppen af sten der lå foran ham. En sidste chance….. Et nærmest bristet håb….. En desperat lille bøn fra en stemme i hovedet.
Fast fisk
Den sorte sølvræv hedder fluen. Jeg har brugt den om natten i samtlige 26 år, jeg har fisket med flue om natten. Den egner sig perfekt til disse strømfyldte vande, og er den direkte grund til, at mange drømme er blevet opfyldt i mørke timer på kysten. Jeg tager den ind med begge hænder, mens stangen hviler i armhulen. Havørreder i strømvand kan lide hurtige agn, så jeg fisker altid hurtigt om natten. Da jeg føler at fluen er ved stenene, stopper jeg indtagningen i et par sekunder og lader fluen danse i strømmen hen over dem. Det er ganske få meter vi snakker om, inden fluen er forbi dem. Jeg har nu mistet al tro på succes denne ½ nat, da det nærmest helt usandsynlige sker. Imellem stenene stiger en havørred til fluen og hugger den med voldsom kraft. Da den mærker modstand, vender den øjeblikkeligt i et højlydt plask blot 3 – 4 meter foran Kai og stikker af nedstrøms. ”Jeg har en.” Nærmest råber jeg, men fisken i sit udløb tømmer min linekurv for line
Da fisken stopper og stangen er spændt, sniger en tanke sig ind på mig. Fisken flytter sig ikke, men står direkte i den hårde strøm og udnytter både den og sin egen styrke under fighten. De rytmiske stød i håndleddet og presset på stangen fortæller mig, at denne havørred er over middel størrelse og at det at fighte den i direkte modstrøm, måske ikke er den bedste ide. Jeg vil helst have, at den bliver under vandet og ikke plasker rundt i overfladen eller direkte springe gentagne gange, som der er stor mulighed for, hvis der kommer for meget pres på.
Jeg går på land og ned imod fisken, mens jeg vinder vigtige meter på hjulet. Da jeg står ud for den parallelt med kysten, prøver jeg forsigtigt at øge presset på den. En handling, der øjeblikkeligt får fisken til at tage et nyt udløb. Heldigvis direkte udad og ikke nedstrøms igen. Da fisken atter stiller sig små 15 meter ude, mærker jeg atter de rytmiske stød i håndleddet. Fisken virker ret upåvirket af presset fra stangen. ”Er den god?”, hører jeg Kais stemme bag mig. Jeg er i tvivl om størrelsen, for den hårde strøm hjælper altid fisken i fighten herude, men de hårde stød i håndleddet og stangens krumning fortæller mig, at det her er lige nøjagtig den fisk, som jeg kun i drømme havde forestillet mig, at fange på lige netop denne dag. ”Den er god” – svarer jeg tilbage, og er ikke i tvivl om, at jeg har ret i denne antagelse.
Stangens pres og strømmens rasen hen over fiskens krop gør arbejdet for mig. Jeg presser ikke fisken unødigt hårdt på noget tidspunkt. Den er vigtig denne fisk. Vigtigere end langt det fleste andre fisk jeg har fanget igennem livet. Når min stedfar ser denne fisk, så vil han forstå. Forstå hvorfor jeg var den underlige dreng, der halsede afsted på cykel, knallert og senere i deres bil, som de egentlig ofte lånte mig. Pludselig vender fisken snuden ind mod mig og farer ind imod land. På et tidspunkt når jeg dårligt at følge med på hjulet og linen slappes i måske blot 1 sekund. I tankerne har det allerede et katastrofalt udfald, og fisken falder af, men i virkeligheden er jeg heldig og linen strammes atter øjeblikkeligt, da jeg får spændt stangen op til fisken igen.
Fisken stopper atter på det lave vand blot 5 meter fra os. Strømmen er svagere herinde, og nu skal det være alvor. Jeg lægger maksimalt pres på den, og fisken plasker højlydt i overfladen. Det er en utrolig dejlig lyd, og samtidig lyden af en ganske pæn havørred. Da fisken prøver med et tredjde udløb, kan jeg nu stoppe den alene med stangens styrke. Et tegn på, at der er en yderst lykkelig afslutning i vente snart. Efter kort tid lægger fisken sig sidelæns i overfladen, og jeg ved, at jeg ikke får nogen bedre chance for at kane den ind, end netop i dette sekund. Med spændt stang går jeg baglæns op på stranden og fisken følger med uden yderligere forsøg på flugt. Da den pludselig ligger i stenene på stranden ser jeg endelig, hvad jeg på ingen måde kunne forvente af denne tur, men som jeg virkelig drømte om at kunne vise min stedfar: En smældfed havørred på 63 centimeter og tæt på 3 kilo.
– Da vi få minutter senere deler en øl ved bilen med åben bagklap, ser jeg min stedfar Kai lyse på fisken i bagagerummet. ”Den er da virkelig fin den der” siger han. Jeg har kendt manden i så mange år, at jeg ved det er en anerkendelse af de bedre, og min krop fyldes med stolthed og lykke. Her stod manden, der lod mig forfølge drømmen om at finde lykke ved danske kyster. Han undrede sig måske for 35 år siden, men gav mig aldrig nogen restriktioner i jagten på den næste fisk. Her stod han og i bagagerummet lå alle svarene på de spørgsmål, som både han og min mor med sikkerhed har tumlet med den gang.
End ikke i fantasien kunne jeg have udtænkt dette scenarie bedre, og da vi kørte derfra, følte jeg en stolthed, som sjældent rammer mig. En stolthed over fisken selvfølgelig, men især nok en stolthed over at kunne vise et menneske, som har betydet virkelig meget i mit liv, hvad dette her fiskeri har betydet for mig og hvor fantastisk en opdragelse han hjalp min mor med at give mig. En opdragelse, der har formet den underlige dreng til en nu underlig mand javist, men det var gjort med kærlighed og respekt for drengens passion i livet. Se – det er frihed, og sådan noget kan kun opnås hvis man søger det – og ellers får lov til det. I fish, therefore I am.
Den nat på kysten oplevede Kai, hvad det var, der tryllebandt Chris på kysten.
aug 5, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred
Mads Brinkløv Kentov, har holdt ferie ved de danske og især sjællandske kyster – samtidig med, at der har været god tid til at være sammen med både familie og venner. Læs og bliv inspiret til din næste ferie!
AF MADS BRINKLØV KENTOV
Her i ferien har jeg gået skarpt efter vores skønne havørred på kysten, og jeg har nydt min sommerferie, mens jeg har fået fisket rundt omkring i det danske land, nu hvor vi ikke har normale rejsemuligheder. Sommerfiskeriet har været helt suverænt i år. Det kolde danske sommer vejr, har virkelig givet mulighed for gode fisk inde ved land, og juli har været ganske særlig, da det meget omskiftende vejr har givet muligheder, for at finde de store havørred inde ved land. Det er blevet til mange fine fangster, som jeg gerne vil dele nogle af med jer. Sommeren giver mulighed for at dyrke natfiskeriet, som altid giver dejlige oplevelser ved at man sanser naturen på en anderledes måde, derfor holder jeg meget er det, men det har ikke kun været natteture i år. Jeg har gået efter det klassiske sommerfiskeri på pladser med strøm og dybt vand inde ved land.
Mads med et par flotte havørreder fra den første dag i juli.
- juli: Det var en fantastisk aften med bål på stranden, godt selvskab, og så hertil også gode fangster. ”Terapi i den reneste form.” Det skulle vise sig at blive en af de aftner, som man kommer til at huske. Jeg havde selvskab af min trofaste fiskemakker Dan Darell, og vi havde planlagt at fiske til ud på natten. Da natten var allermørkest ved 1-2 tiden, fik jeg en god fisk i mørket, og ikke længe efter var der endnu et tungt hug, som også var klar til at give kaos i mørket. Nu havde jeg to fisk på land, og min makker så noget nedslået ud. Fiskene var fanget på wobler, og de var 57 samt 61cm. Min fiskemakkers humør vendte dog, kort efter hvor han fangede en fisk på 4,5kg.
- juli: Denne nat mistede jeg nok mit livs fisk i mørket lidt over et om natten. Fisken tog et meget vildt udløb, men min bremse var for stram. Vi havde en fight, der varede ca. 15 sekunder, før fisken rev forfanget i laser, hvorefter jeg så fisken springe fri to gange af vandet, som en lille afskedsdans. Jeg fik det hele på Gopro, men da det var mørkt kan man ikke se fisken, men man kan høre hvor voldsomt udløb den tog. Du har mulighed for at se med her https://youtu.be/xu-_GyTsgW0
- juli: De sidste dages kolde vejr, har fået vandtemperaturen ned, det giver bedre forhold, for fiskeriet om dagen tæt på kysten. Jeg havde både besøg af hornfisk i store stimer, samt en aborre på den åbne kyst. Men heldigvis var der også en havørred, som ville lege med og tog min wobler benhårdt. Fisken var tyk, og havde en længde på 65cm. Jeg var meget forsigtig ved denne fisk, da jeg havde mistet flere store lige i træk. Derfor fik den meget løs bremse. Se med her https://youtu.be/qTMu7DY3y-0
Mads med 65 cm sølvtøj. Hvad mere kan man ønske sig i sin sommerferie?
- juli: Dagen sætning:” Find din indre viking frem, trods elementerne, så venter der sølv i den anden ende.” Natten drillede en del, men jeg havde ikke heldet med mig. Alt var ellers på plads – og vind samt vejr lugtede næsten af fisk. Jeg besluttede mig for at blive, da jeg på forhånd havde tjekket, at vejret ville slå over i blæst og høje bølger, hvilket er et vejr jeg kan lide at fiske i. Jeg fandt brænde nok til at lave et bål, der kunne brænde godt i et par timer, da jeg ville sove lidt, inden jeg ville prøve igen. Da jeg vågnede op, var det stadig mørkt. Jeg kom ud i vandet, og fik ret hurtigt et meget tungt hug og en fin fight. Desværre mistede jeg den efter cirka 30 sekunder. 5 minutter senere mistede jeg en tung fisk mere. Jeg var faktisk ret nedslået, da jeg ved, at man ofte kun får et eller to forsøg, eftersom fiskene ikke er inde særligt længe.
– Jeg tjekkede krogen, og skiftede størrelse. Solen var begyndt at stå op, og jeg fik en fisk mere. Det var en tyk og helt blank fisk på 55cm. Jeg mistede endnu to fisk helt inde ved stangen, som ellers var fine fisk mellem 50-60cm, igen helt blanke. Jeg var bare meget uheldig. Vandet var blevet ret grumset, og bølgerne gav lidt problemer med fodfæstet ude i vandet. Jeg fik et tungt hug mere, men denne gang var der med det samme et kraftig udløb. Spændingen steg, og nu startede der et tovtrækkeri, hvor jeg fik den lidt ind, og så tog den udløb igen og igen, men til sidst fik jeg den i nettet. Fisken var 73cm, og vejede 4,980kg fanget på wobler i tobis farve.
Nederst ser du Madses flotte havørred på 4,980 kilo taget på kystwobler.
- juli: Jeg var afsted igen på tur, og fangede gang min fisk tidligt om morgenen. Fiskeriet skulle gribes ganske forsigtigt an, og stille indspilning kombineret med små spinnestop, var morgenens trick. Fisken var 61cm, og den var fanget på et gennemløbsblink i sølv.
- juli: Jeg har nu været godt omkring, og fisket det vand af jeg kender godt. Derfor var det tid til at prøve noget nyt. Da vejret var blevet en del koldere, og der havde været en del blæst, søgte jeg derfor mod den ydre fjord, da der indimellem kommer fine fisk her. Det var det tidlige morgenfiskeri, som gav to undermålere, samt en fin dame, som var godt tyk og fyldt med sild. Længden sagde næsten 70cm. Den blev fanget på et gennemløbsblink i sølv.
Nu er sommerferien er snart slut for mit vedkommende, men jeg har lige en uge endnu. Derfor er mit sommereventyr ikke helt slut. Denne sommer har for mig vist, at det er muligt at give sig selv et storslået fiskeeventyr på de danske kyster, uden at skulle rejse meget langt, eller undvære familien i længere tid. Håber i andre også har en fantastisk ferie, og nyder den som jeg har gjort det. Knæk & Bræk.
aug 3, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Erik med sit livs fisk. En 9,6 kilos sildeæder fra marts. Efter denne fisk fangede han på bare en time yderligere to fisk over 70 centimeter som blev genudsat… så snakker vi vist havørredbonanza.
Blandt danskere er Fehmarn bedst kendt for billige øl, sodavand og Nutella, men det er de færreste der ved, at den lille ø også har rå mængder af sølvblanke overspringere. Så hvorfor ikke kombinere din næste shoppingtur med lidt havørredfiskeri – eller omvendt…
AF STEFAN NÖLTING
FEHMARN har som de fleste andre øer en varieret kystlinje, som strækker sig 78 kilometer rundt om grænseshoppingmekkaet. På nordkysten mellem Markelsdorfer Huk og Puttgarden finder du kyststræk, der er domineret af klitter og sandstrand med rev og badekar. På er der klintekyst, mens sydsiden har mere karakter som badestrand.
Teoretisk set kan det lade sig gøre at fange havørreder hele vejen rundt, men i praksis er det som alle andre steder på hotspotsne at fangsterne bliver gjort. I 2022 er Fehmarn-forbindelsen forhåbentligt en realitet, og så tager turen gennem tunnelen til Tyskland kun 10 minutter. I dag skal du en tur med færgen fra Rødby til Puttgarden, men til gengæld kan du fange havørreder få hundrede meter fra færgelejet.
PUTTGARDEN er byen du sejler til fra Danmark, og her finder du fint fiskevand. Kør gennem den lille by og parker umiddelbart vest for havnen. Her finder du cirka en kilometer fiskevand ind til havnen. Det er ikke den mest charmerende fiskeplads, men der er gode chancer for fisk. Bunden er varieret med sand, dybe huller, små rev og ålegræsbælter. Her er ikke specielt dybt, så vælg en agn, der går ganske højt i vandet. Kun helt inde ved molen er vandet dybt og her kan der være godt, når færgen kommer ind og ud, da den hvirvler en masse fødeemner op. Chancen for den store er altid tilstede, men husk, at du ikke må fiske fra molen. De bedste forhold til dette stræk er vestenvind op til 10 m/sek.
Når du besøger Fehmarn, kan du allerede fra færgen se den første fiskeplads. Det er ikke den mest idylliske fiskeplads, men den holder mange fisk.
PRESEN er af de pladser med dybest vand under land på Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet og her kan fiskes udover 5-6 meter vand uden waders. Under vandet finder du varierede biotoper med »kelpskove«, muslingebanker og ålegræsbælter. Der er fanget utallige store havørreder på denne plads. Jeg kender til et pragteksemplar på hele 90 centimeter fanget på spin fra land.
Grundet det dybe vand er det her muligt at fiske med dybtgående agn. Vær ikke bange for at binde 30 gram for enden af din line. Fiskeriet på begge sider af slusen er godt – især når den står åben. Fluefiskere bør være yderst opmærksomme på denne plads, da det er et yndet mål for spadsereture og risikoen for at kroge en kondiløber i bagkastet er høj.
Højsæsonen for store torsk er november og december og vinden skal helst være i vestlig retning. Grundet gode parkeringsmuligheder er pladsen ofte velbesøgt i weekenden og om aftenen, så prøv at besøge den i hverdagene.
KATHARINENHOF er et enormt varieret stræk. Der parkeres langs vejen på vej til stranden. Pladsen egner sig glimrende til flue- såvel som spinnefiskeri. De bedste hotspots er i den sydlige ende af strækket, hvor du finder mange flade områder med mørk bund, som hurtigt varmes op og myldrer med liv i det tidlige forår. Strækket består primært af rev og sandbanker, men stranden er meget stenet og en vadestav kan anbefales, hvis man er til den slags. Fiskene kan til tider gå meget nær stranden, så det første kast bør altid udføres fra land. Endvidere holder pladsen en del torsk i efteråret, og om sommeren er her også gode chancer for multe. De bedste vindforhold på Katharinenhof er sydlig og vestlig retning, og grundet den høje klint samt de mange store træer, kan pladsen tåle meget hård vind.
STABERHUK er en af de smukkeste pladser på Fehmarn. Fra parkeringen foran militærbasen har du to kilometer fiskevand til hver side. Hvis du er klar på at slide lidt på vadestøvlerne, har du her gode muligheder for at fiske helt alene.
En hjertelig velkommen sommergæst. Multen er ikke en let fisk at fange, men enormt spændende på fluestangen.
Mit favoritspot på pladsen er revet under fyret, som ligger 20 minutters gang syd for parkeringen. Her finder du næsten altid godt med strøm og dybt vand med spredte store sten. Det er ikke tilladt at køre direkte til fyret, men hvis man går oppe på klinten, kan man let spotte en masse andre pladser på vej derud, hvor der findes rigeligt med fødeemner. Sydlig vind op til 5 m/sek eller vest sydvest op til 8 m/sek er intet problem, men vær varsom i perioder efter hårde østenvinde, hvor stor gammel sø kan sende dig på en svømmetur uden advarsel.
Går du nordover fra parkeringen, finder du et helt anderledes stræk. Til at starte med har du et rev, men herefter ændrer kysten sig til et sandede stræk, der indbyder til maskinfiskeri med let vadning. Her jæger havørrederne tobis og sild og spinfiskerne har gode chancer i vestlig såvel som svag østlig vind.
MEESCHENDORF i syd er enden på klintekysten og begyndelsen på klitlandskabet. Her er vandet ikke så dybt, men der er masser af vegetation. I det tidlige forår er vandet her ofte to grader varmere end strækkene langs resten af øen. Her er masser af badekar, som der kan vades imellem, men før du gør det, bør du fiske det lave af først. Det er hovedsagelig stimer med grønlændere, man møder her, men når børsteormen sværmer, kan man også støde på rigtigt store fisk. Du kan parkere langs kystvejen ved ferielejlighederne, og pladsen strækker sig cirka to kilometer mod øst fra parkeringen.
Meeschendorf er et godt es i ærmet, når vinden er hård fra nordvest til nordøst. Blink og woblere i 12-20 gram er passende og på fluestangen er Kobberbassen nummer 1 #.
FLÜGGE er en rigtig, rigtig god forårsplads med spinnestangen. Der parkeres foran campingpladsen. Når du kommer til stranden, er det lidt svært at tro på, at der findes havørred her. Sand, sand og atter sand snyder dig, men da dette er indløbet til Fehmarnsund trækker her store sildestimer igennem for at fouragere i fastlandets bugte – og de kommer meget nær land.
Christian med en fantastisk 74 centimeter og 5,5 kilo sølvbarre. Fisken faldt for en rejeflue over bare 30 centimeter vand.
Desuden kommer tobiserne tideligt på denne plads, og det er den rene havørredmagnet. Ingen andre steder på Fehmarn er chancen for en stor fed overspringer så stor som her. En velkendt fisker fangede her en 10,2 kilos havørred på hele 98 centimeter, og sådanne historier gør pladsen velbesøgte – især i weekenderne. Men hvis du holder til hårdtvejrsfiskeri med store bølger, kan du næsten have pladsen for dig selv, når vindhastigheden overstiger 7-8 m/sek. For fluepuristerne er der kun en håndfuld pladser i den sydlige ende, da man helst skal kaste 50 meter eller mere ud. Gladsax wobleren, Snaps og Snurrebassen i grøn/gule farver og cirka 25 gram er hotte agn på denne plads. Hvis vandet er farvet, virker sort/rød også fantastisk.
Det er klart en fordel, hvis vandstanden ikke er for høj, så kan du nemlig komme ud på første revle. Vind fra sydvest eller vest på 4-9 m/s er at fortrække, men efter en storm kan du også have godt fiskeri i fralandsvind.
WALLNAU er det eneste sted på øen, hvor der er ferskvandsudløb, men det er desværre opdæmmet med en sluse. Men her er alligevel ofte fisk, når slusen er åben, da der skylles mængder med fødeemner ud med det ferske vand. På venstre side af slusen starter et naturreservat, og alt fiskeri er forbudt.
På højre side er de første 500 meter gode til spinnefiskeri. Vandet bliver hurtigt dybt, og der kan fiskes fra stranden uden waders. Stranden længere mod nord er interessant for fluefiskere. Her er vandet lidt lavere af varieret karakter, som trin-for-trin kan fiskes af. Tobis og reje står øverst på menukortet. I kontrast til mange andre pladser på Fehmarn er der også gode chancer for succes i medvind.
I slutningen af april og det tidlige maj er dette øens hotteste hornfiskespot, og pladsen er meget overrendt i dagtimerne, så vendt med at starte dit havørredfiskeri til aftentimerne. På campingpladsen bagved er der en sauna, så du må ikke blive forskrækket, hvis der kommer et par nøgenbadere løbende ud i vandet.
Det er ikke altid et kønt syn…
Det er altid godt med et stort net. Her ses Erik med en smuk 78 centimeters overspringer.
WESTERMAKELSDORF er den nordligste plads på vestkysten af Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet. Lige på den anden side af diget står der en stor søjle ude i vandet, som ofte er et par kast værd.
På din venstre hånd finder du to kilometer kyst, som minder meget om Wallnau. De første 20 meter ud er sandede, hvilket taler mere til spinnefiskerne, som ofte kan lure en fisk eller to på strækket. På højre hånd finder du 1,5 kilometer prima fluevand. Store badekar afbrudt af rev og blandet bund strækker sig ned langs kysten. Husk at affiske de dybe lommer på kanterne af revene, inden du begiver dig ud.
Rejeimitationer er favoritten på fluestangen, og med spinnestangen bør du fiske med agn i 15-20 grams klassen eller et bombarda. Dette er også en plads, hvor man kan støde på undslupne regnbueørreder fra de danske havbrug. Og da man kan fiske direkte fra land, er det et godt sted at tage børnene med. Sidst på strækket når du til Westermakelsdorf Huk, hvor du kan finde dybt og strømfuldt vand. Her kan let fiskes i sydvestlig vind op til 6 m/sek – også med fluestangen. Dette er desuden en af de få pladser på Fehmarn, hvor chancerne for havørred i sommermånederne er gode.
ALTENTEIL finder du i forlængelse af Westermarkelsdofer Huk, men der er langt at gå, så det er bedre at køre direkte derud. Der parkeres på besøgsparkeringen på campingpladsen. Altenteil er et kort afgrænset område på godt 300 meter. Med smukke rev, der har dybt vand på siderne, er denne lille plads en perle, som er værd at besøge.
Spinnefiskeri om vinteren er meget effektivt, og jeg har her set den fedeste overspringer i mit liv blive landet her. En gut fangede i februar en tyksak på 87 centimeter og hele 9,5 kilo! Fluefiskere har også gode chancer her – især på revet og dets kanter. Der er dog ikke mange fisk, der bliver taget her, men til gengæld er de ofte ret store.
Især i november-december er østkysten leveringsdygtig i store torsk. Fisken på billedet er ikke en ualmindelig kysttorsk på Fehmarn.
GREJ TIL FEHMARNS KYSTER: Hvis du fisker Møn, Stevns eller de åbne kyster langs Østjylland, har du allerede grejet til Fehmarn – det må ikke være for klejnt. En spinnestang på 10 fod og 10-40 gram er fin og med et udvalg kystblink og woblere i 18-25 gramer du godt rustet. Som fluefisker er stænger, der står klasse 7 eller 8 på gode. Hertil kommer en WF-line eller et intermediate skydehoved. Fluerne er de samme som langs de danske kyster. Tobis, reje og kutlingeimitationer i alle afskygninger og størrelser bør være i æsken.
SÆSONEN PA FEHMARN: Højsæsonen på Fehmarn er fra september til april og i grønne vintre er december til marts fantastiske. Sommerfiskeriet er ikke særligt interessant på Fehmarn, da øen er et turistmekka med tusinder og atter tusinder af badegæster. Vindhastigheder på 4-6 m/sek er optimalt. Da der ikke er nogle havørredførende åer på Fehmarn, er havørreder i gydedragt relativt sjældne, men store blanke overspringere er her heldigvis nok af.
REGLER OG NYTTIG INFO OM FISKERIET PÅ FEHMARN: Mindstemålet på havørred er 40 centimeter, og alle fisk som ikke har løse skæl skal genudsættes hele året. Torsk skal måle 38 centimeter før de må hjemtages. Der er ingen fredningsbælter udfor åer på Fehmarn, men to naturreservater ved hhv. Wallnau og Flügge, hvor fiskeri er totalt forbudt. Man skal have fiskelicens for at fiske på Fehmarn, som kan købes for 10€ på Bürgerbrüro Room 13, Bahnhofstraße 5, i en af de to grejbutikker. I grejbutikkerne Fehmarn-Tackle på Mühlenstraße 8 og Baltic Koelln på Burgstaaken 50 kan du få up-to-date info om fiskeriet langs kysterne. Der findes desuden en tysksproget kystguide over området, som kan købes på www.der-angelfuehrer.de
Er du interesseret i en guidet tur, kan du kontakte artikelforfatter Stefan Noelting, som er dygtig flue- og spinfisker og har mange års erfaring langs Fehmarns kyster. mail: snoelting@t-online.de
Her kan du se et udvalg af de bedste havørredpladser på Fehmarn, som beskrives i artiklen.
Westmakelsdorfer Huk i perfekte forhold. Den 25 minutter lange gåtur betaler sig tit.
Forfatteren Stefan Nölting besluttede sig for at køre sydpå en dag, hvor alle andre fiskede vestkysten. Et godt valg… 80 centimeter i andet kast.
aug 1, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri
Selvom makreller oftest fanges fra båd over dybere vand, kan man på visse pladser støde på dem direkte fra kysten. Her har en 6-700 grams af slagsen inhaleret en baitfish i den sydlige ende af Isefjorden.
Sommeren igennem er makrellen at finde i de danske farvande. Hvad enten du fluefisker fra kysten, båden eller flyderingen, så får du her en vellignende sildeimitation til makrellerne…
AF ANDREAS AGGERLUND
VIL MAN FANGE MAKRELLER på fluestangen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan sejle på havet i småbåd og fx lokke makrellerne til med rubby-dubby, eller man kan finde en plads med dybt vand tæt under land og fiske fra flyderingen, kajak eller pontonbåd. Og – selvom makreller oftest fanges over dybere vand, findes der faktisk masser af steder i landet, hvor de kan fanges direkte fra land eller molen – og endda med fluestangen.
Langs den jyske vestkyst kommer makrellerne ofte kystnært i intense raids på diverse småfisk, men den hurtigsvømmende grovæder findes også talrigt i de indre danske farvande, hvor det bestemt ikke er usædvanligt at fange dem som bifangst under havørredfiskeriet eller under et målrettet sats for den sags skyld.
Vil man forsøge sig med makreller fra land, skal men lede efter pladser, hvor der er dybt vand tæt under land. Der må gerne være godt med strøm, og så skal der selvfølgelig være rigeligt med byttefisk. Finder man først makrellerne, skal man være oppe på lakridserne, da et kystnært makrelraid sjældent varer længe. Hold et vågent øje med overfladen… makrellerne har det nemlig med at jage byttefiskene helt op, så vandoverfladen koger.
Er du på kastehold af et sådan »kog«, er det næsten altid lig med kontakt. Selvom makrellerne til tider afslører deres tilstedeværelse i overfladen, skal du gerne lidt ned i vandsøjlen for at have et effektivt fiskeri. Fra land kan du som regel klare dig med en hurtig intermediate- line, men fra båd, flydering eller kajak mangedobles dine fangster ofte ved at gå over til en synke 5-8 line.
Blandingen af de forskellige farver Krystal Flash og den lette violette Ghost Hair giver fluen et lækkert changerende farvespil, som minder meget om sildens.
MAKRELLEN ER EN GLUBSK JÆGER som hovedsageligt lever af mindre stimefisk, og det skal dit fluevalg gerne afspejle, når du jæger de hurtige sommergæster. Langstrakte, glinsende fluer er ofte gode, men et svagt islæt af farve gør dem ikke ringere. Du skal ikke være bange for at bruge en stor flue, da makrellen gerne tager en 10-12 centimeters agn, selvom en flue på 5-8 centimeter er rigeligt og lettere at kaste med.
I kontrast til mine havørredfluer bruger jeg gerne rigeligt med flash i mine makrelfluer. Flashen kombineret med den rigtige byttefiskprofil er i min optik nøglen til en velfiskende makrelflue, som ses på afstand af de konstant cruisende fisk. Her er mit bud på en sildeimitation til makrellerne:
SÅDAN BINDER DU MAKRELGUF:
1. Sæt krogen i stikket og tørn bindetråden på, så den hænger over krogspidsen.
2. Bland et bundt Ghost Hair i farven Light Violet med Krystal Flash i farven pearl. Bind bundtet ind på midten, så der er lige meget materiale på begge sider af bindetråden. Tørn bindetråden hele vejen frem til krogøjet.
3. Fold den fremadrettede del af din vinge bagover og fordel den rundt om krogen.
4. Bind en »overvinge« af lilla eller pink Krystal Flash ind.
5. Bind et lille bundt light Violet Ghost Hair og fordel det rundt om hele fluen. Afslut med et par knuder. Det sidste lag Ghost Hair er vigtigt, da det holder den lidt umedgørlige Krystal Flash på
plads »inde i vingen«.
6. Monter et par øjne og dæk hovedet i UV-lim eller epoxy. Forsøg at få en høj og smal profil på fluen – og gå gerne en bid bag krogbøjningen med limen. Det medvirker langt færre ophægtninger af vingen og derved en mere effektiv fisketid. Klip fluen til i den ønskede form og amputer de flashstrå, som ikke vil rette ind med resten af vingen.
MATERIALER TIL MAKRELGUF
Krog: Kortskaftet og bredgabet flue eller medekrog. I dette tilfælde har jeg brugt en Nogales Suwacky str. 2.
Bindetråd: Brug en svagt synlig tråd – fx monofil eller tynd hvid. Her er der brugt Nanofil line i 0,04mm – en super stærk og tynd »bindetråd«.
Vinge: Blanding af Krystal Flash i Lilla og Pearl samt Ghost Hair i farven Light Violet.
Hoved: UV-lim og stick-on øjne.
jul 27, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MULTE
Andreas Rasmussen med en af sine mange multer fra den sjællandske nordkyst.
I sommerhalvåret er multerne overalt i landet til glæde for rigtig mange fluefiskere. Dels fordi den er udfordrende at komme i kontakt med, men også fordi den kæmper stenhårdt. Her giver den dygtige fluefisker, Andreas Rasmussen multens ABC med fluestangen.
AF ANDREAS RASMUSSEN
DET ER SOMMER og vandtemperaturen er steget godt på det seneste. Multerne er her og det samme gælder multefeberen. Da det endelig bliver fyraften efter en lang dag på pinden, sætter jeg mig straks i bilen, for at køre mod nordkysten, hvor multerne nusser omkring i badekarrene.
En halv time senere står jeg på pladsen – og alt spiller som det skal. Solen står noget lavt, men vandstanden er høj, og der er næsten ingen bølger eller skyer på himlen – helt perfekt! Jeg bruger lidt tid på at spejde ud over vandet, for at se om de er hjemme, og der går ikke længe, før jeg ser den første halefinne bryde overfladen som et uventet isbjerg i mørket. Der er flere fisk i stimen – omkring fem-seks stykker.
Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg lægger det første kast nogle meter foran den forreste fisk i stimen. Jeg venter på den kommer nærmere, tager to træk, hvorefter linen bliver strammet op. Som en delfin, springer fisken fri af vandet i en stor saltomortale, og den spejlblanke vandoverflade splintres som et spejl, da den lander. Efter et par minutters fed fight, kan jeg lande fisken sikkert i vandkanten. Nogle badegæster kommer løbene ned, da de har hørt mit sejrsråb, og vi tager et par billeder, hvorefter fisken kan svømme sikkert tilbage til tangbusken.
MULTEN ER IKKE NEM at fange…og slet ikke på fluestangen, hvilket er en af hovedårsagerne til jeg elsker den. En af de største udfordringer med multen er, at den er super svær at finde. Først på sæsonen leder jeg oftest i badekar helt tæt på land på en ellers lavvandet kyststrækning, og det må gerne være nær ferskvand, hvis det er muligt med de forskellige fredningszoner.
Der er grønt i boksen, når Andreas er på multejagt, men der har også sneget sig et par havørredfluer ind… man ved jo aldrig.
Det lysegrønne tang, som multerne spiser, skal bruge varme og lys for at vokse og netop derfor ser du ofte, at planterne vokser helt inde i vandkanten. Pladser med stor forskel på høj og lavvande er oplagte steder at besøge. I lavvande befinder fiskene sig typisk på den dybe side af revlen, hvor de i flere timer patruljerer rundt for at finde en vej ind til maden. Det derfor vigtigt at komme på stigende vand, for her er muligheden for at se fisken trække ind klart størst.
DU FINDER MULTERNE over mange forskellige bundtyper, men nogen steder er de lettere at se end andre. Stenet kyst kan være rigtig godt, da tangen oftest vokser på sten, der ligger på bunden. Problemet her er dog, at fiskene bliver svære at se, da farverne går i et med hinanden. På den stenede kyst spotter jeg ofte ikke hele fisken. Oftest ser jeg bare en lille ring eller en halefinne, der bryder overfladen, som indikation på fisk. En halefinne i overfladen vidner desuden om, at fiskene spiser på bunden, hvilket ikke gør dem lettere at fange, da de står nærmest lodret i vandsøjlen med deres store læber dybt begravet i bundvegetationen.
Et kyststræk domineret af sand er klart det letteste at fiske på, da fiskeriet bliver meget mere visuelt. På sandet ser man tit sorte skikkelser cruise omkring i mindre stimer. Du kan både se hoved og hale på fisken, og vigtigst af alt hvilken retning den svømmer. Det gør det klart lettere at ligge et frugtbart kast. Det skal dog nævnes, at multen ikke er let at komme tæt på over sandet, da den konstant er på vagt. Den mindste bevægelse kan kaste en forkert skygge på fiskene, som derefter forsvinder.
I en multestime er der altid et par spejdere eller »frontløbere«, som holder vagt, mens de andre spiser. Skræmmer du én fisk, bliver de andre lynhurtigt opmærksomme og forsvinder ud over revlen. Og det er ikke sikkert, at de kommer igen.
VEJRET spiller en meget stor rolle, når det gældermultefiskeri på fluestangen. Står solen lavt, er det næsten umuligt at se fiskene i vandet. Her et det tit en lille ring i overfladen, der afslører store stimer af fisk, som ligger og patruljerer langs kysten. De er meget svære at fiske til, da fiskeriet næsten foregår blindt og man let kommer til at skræmme fisk, som man ikke har set. I sådanne situationer kan brød være en stor hjælp. Jeg har haft en del held med at gå langs stranden og kaste brød ud for at lokke fiskene til overfladen.
Der er sjældent brug for waders, når man jager multer. De bedste forhold til fiskeriet er nemlig høj sol og ingen til svag vind.
Det kan godt tage timer, før fiskene får færden af brødet, men begynder én fisk at spise brødet, så følger resten hurtigt trop. Det er voldsomt at se, hvordan en blank overflade kan forvandles til et »fråsende dambrugskar ved fodringstid«. Lykkes din brødfodring, er det selvfølgelig ikke den traditionelle grønne flue, der skal sidde for enden af forfanget, men en såkaldt »Brødflue«.De kan se ud på mange forskellige måder. Mit bedste bud er et stykke skummadras bundet/limet på en str. 8 wide gape krog.
MULTERNES ADFÆRD er altafgørende for dit fiskeri. Multen er en lunefuld fisk, som kan opføre sig på mange besynderlige måder. På få minutter kan de gå fra at være fuldkommen ligeglade med alt der bevæger sig, til pludselig at være ekstremt opsøgende og følge alt hvad man serverer. Efter mange år er min erfaring, at multerne ofte bliver meget lettere at fange i tidsrummet efter, at de har ændret adfærd – så vær opmærksom på det.
TEKNIKKEN i fiskeriet er rigtig vigtig, når du endelig har fundet fiskene. Men med multerne er det noget anderledes end mange andre arter. Der er aldrig to dage, der er ens – og teknikken skal konstant varieres. Det er fiskens adfærd, der dikterer teknikken – og det kræver en del erfaring at afkode den. Forsøg at aflæse hvor i vandet fiskene går, hvor hurtigt de bevæger sig og eventuelle ruter. Tilpas derefter dit fiskeri, så du fisker i rette dybde og hastighed – og ikke mindst fra rette plads. Fisken skal helst komme mod dig.
KAST ALTID FORSIGTIGT til fisken. Et voldsomt plask vil altid skræmme den, så sørg for en delikat præsentation. Jeg timer så vidt muligt mit kast, så min flue lander en god bid foran fiskene, når de kommer imod mig. Ser jeg fiskene, som svømmer i den korrekte retning, er det således muligt at ligge fluen tre-fem meter foran fiskene, hvorefter jeg kan fiske fluen effektivt foran fiskene over et længere stræk. Kommer fisken fra en ugunstig retning, lader jeg være med at kaste til den.
Andreas favoritfluer til de hårdtkæmpende sommergæster – en brødflue og »Den grønne«. Det er to ekstremt simple, men effektive multefluer.
HASTIGHEDEN HAR MEGET at sige under fiskeriet. Jeg prøver for det meste med flere hastigheder, men for det meste skal det gå langsomt i lange jævne træk. Jeg har dog et par gange fanget fisk ved at strippe linen ekstremt hurtigt. I begge tilfælde var det multernes adfærd, der var anderledes. Fiskene trak i store stimer, foran et stenrev og svømmede meget hurtigt. I næsten hvert kast havde jeg flere fisk henne og kigge på fluerne, men det var først da jeg til sidst gav dem godtmed fart, at de tog.
I modsætning til det hurtige fiskeri, har jeg også flere gange oplevet, at fluen slet ikke skulle bevæge sig. Kom der et forkert ryk, vendte de om og kom ikke tilbage. Jeg mener derfor, man skal prøve sig frem, når det gælder hastigheden – men start i den roligere ende af skalaen.
DYBDEN ER VÆSENTLIG, når man skal vælge fiskestrategi. Hvis fiskene spiser på bunden og skraber på stenene, skal fluen selvfølgelig fiskes dybt. Normalt er det ikke de letteste betingelser, men det kan lade sig gøre. Fisk der går øverst i vandsøjlen er klart de »letteste« at få i tale. Her kan du se, hvad fisken laver, du kan se din flue, og du kan se, hvordan fiskene reagerer på de forskellige hastigheder, du forsøger med. Det visuelle fiskeri er både sjovere og mere effektivt.
MODHUGGET er heller ikke uvæsentligt, da multer er vanvittig svære at kroge – også på de små fluer. Tilslaget skal derfor times perfekt. Jeg prøver så vidt muligt at trække stangen til side, når fisken hugger på kysten. Multerne vender ikke som en ørred, så det er umuligt bare at stramme linen op. Står jeg på stensætninger eller skrænter, løfter jeg derimod stangen direkte op i luften for på den måde at kroge den i overmunden, som klart er det sikreste sted at kroge en multe. Jeg må dog indrømme, at jeg bommer flere fisk i modhugget end jeg fanger. Det kan du lige så godt vende dig til i din jagt på multerne med fluestangen…
FLUEGREJ TIL MULTER: Til multerne er jeg glad for en let stang med en del kraft i bunddelen. Jeg bruger en Winston b3-sx 9’ #5 fw, så voldsommere er det heller ikke. Som en af de få fisk i Danmark, præsterer multerne virkelig at kæmpe imod, så en god bremse på hjulet er bestemt ikke dumt. Det er altid en WF-line, der sidder på mit hjul sommeren over. Et skydehoved er for det første svært at præsentere fluen præcist med, og så lander det tit for hårdt. Mit forfang består af 12 fod taperede nylon med 0,28 tip, forlænget med 1 meter fluorocabon i 0,24mm. Nylonforfanget synker ikke, og derfor går det ikke i tangen. Den sidste meter fluorocarbon er for at mindske synligheden.
Multen er en meget sky fisk, så det kan godt betale sig at holde lav profil, når de går kystnært.
Multen tager sandsynligvis førstepladsen i fightegenskaber hos de danske fisk. Fisker du dem med fluer, er der gode chancer for at få den sagnomspundne baglinen at se.
jun 29, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Chris Halling med en flot 2,8 kilos havørred. Fisken er langt fra den største, han har taget – men den blev taget en smuk sommermorgen på hans absolutte yndlings kystplads for et par dage siden, hvilket gør den til noget helt specielt.
Har du som lystfisker en ynglings plads? Prøv at tænke nøje over det spørgsmål. Altså en eneste plads, som du vil fremhæve over alle andre pladser du kender. En plads som du elsker og er helt vild med.
AF CHRIS HALLING
Det er svært, for du kender sikkert flere gode pladser, der fisker godt på forskellige årstider og under forskellige forhold. At fremhæve en over de andre lige nu og her, kan derfor være svært. Men ynglingspladsen behøver jo ikke nødvendigvis at være den, som fisker bedst, eller som har nærmest sikker fangst ved hver en tur. Det kan også være en bestemt plads, hvortil en særlig historie tilknytter sig – fx et øjeblik i livet, som betød noget ekstra, eller som måske ligefrem ændrede ens hobby. Det kan være et sted, hvor naturen er enestående, og hvor hjernen slapper mere af, end den gør andre steder. Eller måske kan det være stedet, hvor man fangede sin første havørred nogensinde og fik den oplevelse, som én gang for alle beseglede salget af ens sjæl til lystfiskeriet. Der kan være mange ting knyttet til en så speciel plads, men prøv at tænke nærmere over spørgsmålet. Jeg er sikker på, at vi alle sammen mere eller mindre vil kunne nævne en sådan plads efter grundig eftertanke.
Min yndlingsplads
Jeg har en sådan plads: En plads på Vestfyn, hvor mit hjerte for evigt bor. Det er ikke der, jeg har fanget hverken de fleste eller de største fisk. Det er ikke en plads, der fisker hele året. Ja, faktisk er den kun optimal at besøge omtrent seks måneder om året.
Det er svært at komme derud, og går man længst væk, så står ens bil fire kilometer fra en, når man skal hjem igen.Her er ingen fangstgarantier, og 0-ture på denne plads kan sagtens forekomme. Det lyder besværligt alt sammen, men alligevel er jeg ikke et eneste sekund i tvivl. Det er den plads, som jeg elsker mest af alle pladser jeg kender, og det er den plads, som i størst grad ejer mit hjerte. For mig handler det om de historier, som jeg tilknytter stedet og den sjælefred, som jeg altid finder derude. Jeg kommer der alt for sjældent, men fredag aften var beslutningen taget. Jeg ville besøge den besværlige ynglings plads – og blive der hele natten.
Der er en del, der skal planlægges, hvis man går fire kilometer væk fra sin bil i 29 graders varme iført fiskeudstyr og nødvendige forsyninger til en hel aftens og nats fiskeri. Man må minimere sig og absolut kun medbringe det nødvendige. De første 1000 meter er det fint, men så kommer klinterne. Baget i solen hele dagen udsender de en varme, der rammer de fleste som en hammer. Det er nærmest som at gå på et løbebånd i en sauna, mens man har waders på. Sådan føles det et langt stykke af vejen. For enden af denne gåtur åbenbares et rev, hvor kysten slår et knæk på 90 grader. – Et rev der er som designet til havørreder med store spredte sten, og en strøm der krydser det på tværs. Alene at kigge på dette rev fra land af, efterlader ikke en med nogen tvivl. Det er her havørreden bor og elsker at være.
Belønningen for en dejlig nat på kysten – en flot havørred taget på fluestangen.
Først på revet
Jeg er taget tidligt derud. Selvfølgelig for at sikre mig pladsen ved revet først og fremmest. Der er andre end mig, der får skøre ideer en tidlig fredag aften, det ved jeg. Men jeg er her også tidligt denne dag, fordi det har været en virkelig travl uge på jobbet, og jeg trænger til at komme ned i gear rent mentalt. Sådan helt ned i gear. Og det kommer man derude. Menneskeskabte lyde forstummer totalt her langt fra alfarvej og bebyggelse. Når man sætter sig herude, er der kun naturens egne lyde, og man føler sig nærmest isoleret fra verden omkring sig. Her er fred på en helt anden måde, end jeg kender noget andet sted.
Da den medbragte sandwich er indtaget, og sveden ikke længere drypper fra ansigtet, oplever jeg en ro, som intet andet sted på kloden giver mig. Langsomt men sikkert forsvinder ugens problemer som dug for den sol, der langsomt daler på himlen. Fokus og tanker flyttes fra hverdagens turbulens, til det som det i virkeligheden handler om… havørredfiskeri.
Et vildsvin for enden af linen
Fluen Vildsvinet sidder for enden af forfanget, da jeg tager de første skridt ud på revet. Jeg er kun nået ganske få meter ud og har vel ikke taget mere end 10 kast, da en havørred tager fluen knaldhårdt i strømmen, der lige er startet. Den er cirka 45 centimeter, og det er en rigtig god start. Få minutter senere vælger en estimeret halvmeter fisk at gøre det samme, men den vrister sig fri sekunder inden landing. Et par hornfisk, der er gået på aftenraid, får også fat i fluen, og aftenen byder ydermere på jagende marsvin samt rå- og dåvildt i baggrunden. Fiskemæssigt sker der ikke yderligere, og jeg vender tilbage til foden af revet, hvor en halv kande kaffe tømmes og indtrykkene fordøjes.
Klokken er 00.15, da jeg atter hører en havørred vende i overfladen på revet. Solen er væk, og det egentlige mørke er på vej. Da jeg træder ud på revet, vender endnu en fisk få meter foran mig, og nattens magi er ved at starte. I løbet af den næste time hører jeg flere fisk i overfladen, men huggene udebliver.
Den Sorte Sølvræv kommer på
Fluen er nu Den Sorte Sølvræv. Det er den eneste natflue, jeg bruger i strømfyldt vand. Omkring klokken 02:00 strammes linen i hånden op, og en fisk på omkring halvmeteren flyver i luften. Den slipper dog også med skrækken, da den som den tidligere fisk får succes med sit flugtforsøg lige inden landing.
Jeg fisker til højre og venstre efter hørte fisk og får efter den sidst mistede yderligere et par hug af 45 – 50 centimeters fisk. Omkring klokken 03.00 lysner det langsomt i horisonten. Fiskenes plaskeri i overfladen forsvinder med det langsomt tiltagende lys. Det er stadigvæk halvmørkt, da sølvræven i den hårde strøm driver forbi en af revets største sten.
Der er ikke rigtig tale om et egentlig hug. Ja…. Faktisk tror jeg i et splitsekund, at fluen har sat sig i stenen. Den stopper bare, og linen bliver stram, som er den taget af strømmen. Jeg giver egentlig heller ikke et tilslag, men fører blot stangen langsomt tilbage, i den vished at fluen har fat i stenens top. Men der er ikke meget sten over det, der efterfølgende sker, da fluelinen bliver stram.
Et hug i den rigtige kaliber
Jeg har fanget nok fisk i livet til, at vide hvornår en fisk er god…. eller i hvert fald bedre end gennemsnittet. Tyngden i stangen og den totale mangel på spring fri af vandet eller nogen form for plask i overfladen, fortæller mig med det samme, at denne fisk er af et fornuftigt kaliber.
Den forbliver under vandet og bruger strømmens kraft som motor i et hæsblæsende udløb væk fra revet. Her stiller den sig i den hårdeste strøm og begynder at ryste med hovedet. De tunge dunk i håndleddet fortæller mig, at nu er det alvor. At presse fisken ind imod mig selv opstrøms er ikke en mulighed, som den giver mig på noget tidspunkt. Til gengæld lader den sig uvilligt føre langs revet ind mod kysten. På det inderste af revet slipper den hårde strøm, og med fisken ude af den, står jeg nu med en noget mere kontrollerbar situation. Fiskens næste strategi er hurtig flugt tilbage i strømmen, men nu kommer fluestangens styrke til sin ret, og en sådan flugt bliver ikke tilladt. De sidste fem meter fra land, skal fisken dirigeres igennem en skov af tangbuske, der står helt op i overfladevandet. Jeg tænder min pandelampe, for at finde den bedste rute igennem dem og ser for første gang fisken i vandet. Det er IKKE en fisk jeg ønsker at miste, men havørredfights med gode fisk, giver ikke rigtig tid til at planlægge store strategier for sikker landing. Jeg er nødt til at sikre mig, at fisken er godt træt, inden den skal igennem tangskoven ind mod kysten. Lidt svømmeri frem og tilbage, og pludselig ligger fisken i overfladen med hovedet over vand.
– Så er det LIGE NU, beordrer en stemme i mit hoved, og som på befaling kaner jeg fisken igennem en skov af vandplanter. Da den ligger sikkert på stranden, kommer et ukontrolleret men selvfølgelig sagte jubelbrøl. Jeg vil jo ikke forstyrre den natur, der giver mig så meget fred og sjælero. Fisken viser sig senere at være 62 centimeter og veje 2,8 kilo. Det er ikke en kæmpe. Det er ikke en man snakker om, når man taler om trofæfisk. Men det er en rigtig god fisk, og så er det en fisk, som betyder utrolig meget for mig. For den bliver fanget på min absolutte ynglings plads, på et tidspunkt, hvor jeg virkelig har brug for det. Derfor betyder den også noget denne fisk og vil blive husket i langt højere grad en mange andre fisk fanget alle mulige andre steder.
Turen hjem føles langt nemmere, selv om der er lige under tre kilo ekstra bagage i hånden. Et kort øjeblik vender jeg mig om og kigger tilbage mod revet. En sentimental stemning i den opgående sol breder sig i kroppen. – Den her plads, tænker jeg nærmest rørt. Den har for evigt mit hjerte. Den vil for evigt være min absolutte ynglings plads. Denne nat blev endnu en historie knyttet til den. Knæk og bræk på jeres ynglingspladser derude.
jun 28, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Man mærker naturens storhed og universets uendelighed når man står for foden af den monstrøse klint under stjernevrimmelen. Lasse og Jeppe spejder opmærksomt efter fisk i den blanke overflade.
Møns Klint er et af få steder, hvor chancen for det drøje drømmehug er størst. Og når mørket falder på er det også stedet, hvor mælkevejen fremstår klarest i Danmark. Samspillet mellem klinten, stjernehimlen, og den intense jagt på trofæfisken, gør natfiskeri på Møn til en helt unik oplevelse. Følg med Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen i jagten på naturoplevelser og det tungeste hug.
AF MIKKEL JUNGERSEN, FOTO: THOMAS IX OG MIKKEL JUNGERSEN
MAGIEN STARTER i ét punkt. Endnu en lysende prik kommer til syne, og snart efter er himmelhvælvingen overstrøet med stjerner. Mørket er stadig så fortættet, at mælkevejen tegnes som en lysende sti henover himmelbuen. Her, for foden af mægtige Møns Klint, er stilheden og storheden overvældende, når mørket tager over. Det er som om, den hektiske dags koloristiske informationsoverflow med tilhørende larmende lydkulisse i stereo, er forvandlet til en sort-hvid film i mono. Men så meget desto mere nærværende og intens. Hvert et indtryk sanses. Et par måger på nattehimlen der trækker langs stranden. Et stjerneskud i zenit. Duften af hav og tang, og det kølige vand på hænderne. En ugles tuden i det fjerne. Et plask fra en havørred indenfor kasterækkevidde!
– Hørte du det Mikkel?, kommer det ovre fra Lasse, der står lidt væk og vifter med fluestangen. Yes, svarer jeg tilbage, mens alle mine spekulationer om stjernerne og verdensrummet vendes til fuld fokus på vandet foran mig, hvor en fisk var oppe at vise sig. Sammen med min bror og min fiskeven Lasse, er jeg taget på nattur under klinten for at opleve mørket, og for at se om det kan lykkes; at sætte krogen i en drøm af en ørred. En drøm, der følger med mig rundt på mine fisketure, og som der måske er allerstørst chance for at få opfyldt, her på Møn.
Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.
FISKEN FÅR VI IKKE på land, men oplevelser og indtryk har vi med tilbage til hytten senere på natten. Vi har indkvarteret os på Møn Klint Resort i en familiehytte, der indeholder alt hvad vi har brug for og mere til. Da vi ankom tidligere på dagen, blev vi mødt i receptionen af Sascha, der entusiastisk fortæller os om alle de spændende ting og initiativer som Møns Klint Resort har gang i. Jeg bider mærke i deres fokus på stjernehimlen, et projekt som de kalder Dark Sky. De er ved at opnå internationalt certifikat på, at Østmøn er et af de områder i Danmark med mindst lysforurening og mørkest himmel, hvilket gør lokaliteten til et Dark Sky område.
Møn er derfor det perfekte sted at observere og nyde stjernehimlen. Og så bider jeg selvsagt mærke i deres initiativer omkring fiskeri på Møn, hvor vægten ligger på klintekysternes klassiske havørredjagt, Østersøens enestående laksetrolling med udgangspunkt fra Klintholm Havn, samt det topmoderne fiskeri i Stege Nor efter brakvandsgedder. Jo, Møn har meget at byde på, ikke mindst når det gælder fiskeri. Sascha, der selv er entusiastisk lystfisker, serverer dagens tophistorie: Fiskeguiden Ken, har samme eftermiddag landet en smuk 5+ havørred under klinten! Fiskefeberen får et solidt tag i vores kroppe, og det er med forventninger der minder om febervildelse, at vi kører mod fiskepladserne.
Vi får en fin stribe blankfisk omkring halvmeteren den weekend, men det tunge hug lader vente på sig…Jeg vender tilbage for fuld musik et par uger senere. Der er musik på kysten; i luften hænger fuglene og fløjter og i vandet spiller et fuldt hornorkester! Allerede i første kast har jeg hug af flere hornfisk, der slår til blinket med deres lange næb. En jagtteknik, hvor de svømmer ind i en stime fødefisk og slå vildt om sig med det lange næb, for derefter at vende om, og hapse de fisk, der er blevet ramt. Det kan mærkes, og selvom jeg benytter enkeltkrog får jeg kroget en del. I længden er det enerverende, når man er ude efter havørred. Ud på eftermiddagen sætter jeg en lille trekrog på, og slår over til madfiskeri, og i løbet af halvanden time har jeg 20 horn i ringen, der snart efter ligger renset på frost.
Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.
Om aftenen slår jeg et smut forbi »Fiskehytten« på Møns camping, hvor fiskeguiden Ken står for fiskeløjerne. Han fortæller levende om fiskeriet, og giver mig tips og tricks, samt et af hans hjemmelavede gennemløbsblink med tilhørende cirkelkrog med gummiperle monteret på krogøjet, hvilket får krogen positioneret perfekt bag gennemløberen i hvert kast. Tyve minutter og ti kast senere, dingler en flot ørred i mit vadebælte, kroget perfekt i underkæben. Jeg sender en tanke og et tak til Ken. I sandhed en gylden time.
CIRKELKROGENS KVALITETER er mange og næste dag får jeg øjnene op for en af de bedste; den spiller ikke med på hornorkestrets noder. Ud over, at den ofte kroger havørrederne solidt i underkæben, er det den ultimative krog til at undgå forstyrrende hornfisk. I sammenligning med både standard enkeltkroge samt små og store trekroge, kroger jeg markant færre hornfisk, og de fem jeg får ind, er alle kroget i undernæbbet og kan let og smertefrit afkroges og genudsættes. Med de andre krogtyper fik jeg mange fejlkrogninger, både i munden og øjnene og rundt omkring på fiskens krop. Samtidig skal der ikke skal gives tilslag, når man fisker med cirkelkrog, men blot strammes op. Det gør, at man uantastet kan fiske blinket gennem stimer af hornfisk, der slår til blinket, uden hele tiden at skulle give modhug. Man fisker således langt mere uforstyrret med cirkelkrogen, som fremover vil være mit valg under havørredfiskeri, når hornfiskene spiller op til dans i maj.
Jeg er mange erfaringer og oplevelser rigere, da jeg kører hjemad om søndagen, og endnu engang tænker jeg allerede frem til næste tur… så er den store der!
DET ER BLEVET HØJSOMMER i Jydelejet, da jeg på ny gæster Møn med stangen i hånden. Det smukke, åbne landskab med græssende kvæg er en sjælden naturtype i Danmark, og intet sted fremstår overdrevet smukkere end her og nu, med bølgende bakker, blomstrende urter og fuglesang fra hver en busk. Trappen for millimeter, år for år. Tidsperspektivet og mængden af mikroskopiske alger i den lodrette klintevæg, der på sit højeste sted hæver sig 128 meter over havet, er svimlende.
Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…
I DET AFTAGENDE LYS fisker jeg mig syd på, forbi pynten der blev dannet, da Store Taler i 2007 styrtede i grus, og dannede en 300 meter lang pynt ud i havet. Brede bøge med tromletykke stammer, knak som tændstikker og blev plantet hulter til bulter på den nye tange. Et par af de sidste vedholdende stammer står stadig plantet på havets bund med grenene stikkende op over overfladen. Jeg lægger kastene omhyggeligt bag stammerne, for her skulle chancen for havørred være god, havde Ken gjort mig opmærksom på. Videre går det, med spænding i hvert kast blandet med fascinerende blikke op ad klinten, der her tager sig ekstra godt ud. Som et lyn fra en klar himmel kommer den strygende langs klinten højt, højt oppe, på stive vinger. Verdens hurtigste dyr. Vandrefalken. Den slår sig ned på en udhængende gren og betragter mig fra højderne.
Jeg kigger tilbage, nyder synet og føler en vis samhørighed. Der er bare falken og mig og klinten. Vi har det hele for os selv. Falken boltrer sig i luftrummet, leger i vinden og jager langs klinten. Jeg går langs stranden, lader tankerne flyve og fisker entusiastisk. Mægtig storhed og inspirerende ensomhed. Tenderende til skræmmende, da mørket omfavner mig.
DA STJERNERNE endnu engang tændes over hovedet på mig, ser jeg også lyset fra den anden siden af havet. Det er Stevns Fyr, der blinker til mig. Derovre har jeg haft de mest fabelagtige natture. Med storfisk der med dybe plask, kaster sig rundt i mørket et sted derude. Lange, lyse nætter med rød nordenhimmel og tunge hug helt ude i kastet. Det må kunne lade sig gøre her på Møn også.
Jeg fisker vedholdende og koncentreret langt ind i natten. Kryber i soveposen, og falder i søvn til lyden af havet. Drømmer om drømmefisken. Vågner og fisker videre, stædigt. Da solen står op ret ud for klinten, pakker jeg sammen, og begiver mig hen ad stranden. De hundredevis af trin er en kende tungere opad. Jeg fik magiske oplevelser endnu en gang, og drømmen lever endnu. Som der stod på ABU’s hedengangne blad »Nap og Nyt« dengang jeg var barn: The big one is still out there…
INFO: Skal du med ud og føle dig lillebitte under den mægtige Møns Klint og den uendelige stjernevrimmel, på jagt efter havbasser og gribende oplevelser, så check følgende links der giver god inspiration:
www.moensklintresort.dk/darksky-moen
www.grib-stjernerne.dk
www.visitmoen.dk/darkskyarrangementer
www.oplevsydsjaelland.dk/#oplev
www.moensklintresort.dk/
kystfiskeri-og-fantastiske-moen
www.facebook.com/pages/Kens-blog-Havørred-Møn/447984098581348
Installer Møns Klint app’en på din smartphone! Så er du godt på vej…
Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.
