maj 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Selv i spejlblankt vand kan det lade sig gøre at overliste havørrederne med flue. Her ses Michael Jørgensen i færd med at lande en fin
blankfisk.
Kystfluefiskeriet efter havørred skal være let og lige til. Det kræver hverken det nyeste og dyreste grej, eller de smukkeste fluer af de mest eksotiske materialer. Læs videre og få Steen Larsens bud på en god start på kystfluefiskeriet.
AF STEEN LARSEN
HAVØRREDEN er opportunist. Den vælger ikke den flotte leopardbund, og den vælger ikke spidsen af revet, bare fordi vi i vores fantasi synes, at den skal stå der. Når man første gang står på kysten med en fluestang, er det uundgåeligt at føle sig fuldkomment fortabt, i sin søgen efter sølv. Havet er så stort, og man kaster så kort. Men – fortvivl ikke for havørreden vælger med maven og lader sjældent et måltid svømme forbi.
En stille solnedgang nydes, efter en lang dag ved vandet.
Dyrt grej giver ikke flere havørreder
Som nybegynder er der slet ingen grund til at vælge en dyr stang, for det giver ikke øgede chancer for at fange havørreder. Og en nybegynder vil i alle tilfælde have mere glæde af et kystfluekursus end en dyr fluestang. Det er dog en fordel at købe en 4-delt fluestang, da den er lettere at transportere. Da jeg for mange år siden begyndte med kystflue, var standardflueudrustningen på kysten en 9 fods klasse 8. I dag vil mange nok hævde, at en 9 fods klasse 6 er mere rigtigt. Med andre ord så vil man fange havørreder ligegyldigt, hvilken stang, man vælger. Personligt mener jeg, at jeg får flere muligheder med en tungere stang og mine argumenter er længere kast med færre blindkast, lidt mere kraft når det blæser og at det bliver lettere at kaste med større fluer.
Fordelene ved det lettere grej er mere finlir – hvilket jeg oversæt[1]ter til pænere kast, finere præsentationer og mere fornøjelse i udtrætningen af en havørred. Vælg derfor en klasse 8, hvis du også gerne vil kunne fiske gedde og laks i en mindre elv med samme grej eller vælg lettere grej, hvis Put & Take og bækørreder i åen er en del af dine drømme. Det kan godt være, at du begynder din fluefiske-karriere med en WF-line, men med stor sandsynlighed vil du ende med et skydehovedsystem – i hvert fald når det gælder kystfluefiskeri. Alligevel er det ikke forkert at vælge en WF som første line. Mange begyndere får tomme øjne, når snakken går på skydehovedsystemer, skydehovedlængder, runningline og loop til loop samlinger. Er du i tvivl, så køb en WF til at starte med.
En flot havørred på omtrent to kilo sikkert på land. Selvom det ikke er let kan det fint lade sig gøre at fange sådanne fisk på flue.
Fluelinen til kystørred
Det mest almindelige lineklassificeringssystem er AFTM systemet, hvor man læser det nummer, som står på stangen, og så køber en line med samme nummer. Som regel passer tingene rimeligt sammen i praksis, men hvis du er i tvivl, så køb stang og line samme sted og helst i en butik, hvor de kender det grej, de sælger, og kan rådgive dig kvalificeret.
Vælger du et skydehovedsystem, skal du udover skydehovedet have en skydeline – også kaldet runningline. Det er den del, som flyver gennem luften, når kastet er afgivet. Der er meget at vælge imellem lige fra coatede og flydende til ovale. Den billigste løsning er 40-50 meter 0,45 nylonline, men det kan for nogle være lettere at starte med en coatet skydeline.
Forfang og bagline til havørred på kysten
Forbindelsen mellem flueline og flue udgøres af et forfang, som i reglen ikke bør være kortere end 9 fod. Det er tykkere oppe mod fluelinen og tyndere ude ved fluen. For enden af forfanget ud mod fluen, bindes et stykke nylon eller fluorocarbon – også kaldet tippet. Dette forlænger forfangets levetid, da det kan skiftes, når det er slidt, eller man har skiftet fluer tilpas mange gange. Tippet fås i alle tykkelser, men det mest almindelige på kysten er mellem 0,23-0,28 mm. Bind en meter på og skift den, når der er for mange vindknuder eller når den første halve meter er væk.
Baglinen er den del, der sidder inderst på fluehjulet, og dens funktion er at give fisken noget at løbe med, skulle man være så heldig at kroge en fisk, der stikker længere væk end ens flueline er lang. Det er desværre yderst sjældent, man får baglinen at se langs de danske kyster, men de fleste kystfiskere har alligevel 100 meters bagline på hjulet – man ved jo aldrig. Selve fluehjulet behøver ikke at være noget særligt. For 500 kroner får man et fluehjul, som man kan have glæde af i mange år.
De sidste sekunder af fighten er ofte de mest kritiske. Tungen skal holdes lige i munden.
Hvilke fluer er gode til havørred på kysten?
En god kystflue er den, som du placerer foran havørredens mund. Et godt fluemønster er et, som kan tåle et par dårlige kast og komme i kontakt med mere end én havørredmund. Først derefter er der fornuft i at tale om, hvordan fluen skal se ud. I en god kystflueæske bør der være 6-8 forskellige mønstre. De skal have forskellige farve, facon, størrelse og bevægelsesmønster. Ideelt så har man også gerne seks af hver.
Vadeudstyr til kystfluefiskeri
Vaders er de fleste steder et must for at dyrke kystfluefiskeri. Og jeg vil anbefale, at man starter med et par åndbare. Under dem skal man have et til flere isolerende lag. Man er desværre bedst tjent med at have to par åndbare vaders, for huller og lækager opstår ofte, og skal de sendes til reparation, er backup nødvendigt. Vaderstøvlerne skal helst være sådan, at man kan regulere lidt med antallet af sokker, og stadig sidde godt.
En vadejakken ud over vadernes er endnu et must. Husk at den skal sidde ordentligt både sommer og vinter. Test i butikken – check at ærmelængden er i orden, og at hætten er rigeligt stor til, at der både er plads til hue og hat, uden at skuldrene løfter sig. Desuden har kystfluefiskeren en lineklipper, en krogudløser, et målebånd, et fangstnet, ekstra forfang og tippetmateriale, solbriller, en kroghvæsser, fisketegn og en vandtæt pose til mobiltelefonen. Mange har også en linekurv, en vadestav, en vandtæt rygsæk samt en ekstra fluestang, hvis uheldet skulle være ude.
Når havørreden er landet, skal den hurtigt og humant aflives. Hvis da ikke man vælger at genudsætte den.
Giv ikke op med kystfluegrejet
Øvelse gør mester, og har man ikke kastet med flue før, kræver det lidt øvelse. Vælg en plads med vinden ind diagonalt bagfra venstre (hvis du er højrehåndet), og hvor du kan vade så langt ud, at dine bagkast ikke rammer stranden bagved. Kik på kastevideoer på fx youtube, så du får en idé om, hvad et fluekast er. Men endnu bedre er det at tage et kastekursus – enten gennem en forretning eller i den lokale lystfiskerforening. Man kan på en weekend i kyndige hænder komme rimeligt langt. Den lokale sportsfiskerforening er også det perfekte sted at fiskeviden, fiskekammerater, fisketure, fluebinding mm.
Havørred – hvornår?
Der er havørred ved de danske kyster året rundt, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder bliver fanget i marts-april og september-oktober. I de måneder er der almindeligvis tale om dagfiskeri. Natfiskeri er ikke at anbefale til nye kystfluefiskere – selvfølgelig kan man altid fiske ind i mørket, så længe det går – men når man ikke kan se sin line, bliver det meget vanskeligere at kaste.
Med 7314 kilometer dansk kystlinje kan det virke uoverskueligt, men »heldigvis« er langt det meste ikke særligt interessant for hverken havørreden eller lystfiskeren. Derfor skal man som ny kystfluefisker finde en guidebog eller en hjemmesider, hvor kystpladserne er beskrevet. Grejbutikken er også et glimrende sted at søge information om lokale kystpladser. Når man ved, at »XXX« stranden er attraktiv nu, er man nået et godt stykke af vejen. Men den reelle pladsinformation om, hvor pladsen begynder, og hvor den slutter, kan man oftest ikke læse på nettet eller få peget ud i grejbutikken. Men kører man derud i weekenden, er det let at se, præcis hvor de andre fiskere lægger deres indsats.
Som kystfluefisker er man meget afhængig af vinden. For meget vind kan være et problem, men det kan for lidt bestemt også! Derfor er et grundigt tjek af www.dmi.dk eller den norske yr.no, indenman planlægger en fisketur, vigtigt. Erfaring er meget lokal, og derfor er det vigtigt, at man finder en håndfuld pladser, som man lærer at kende under forskellige forhold og forskellige årstider. Det værste, en ny kystfluefisker kan gøre, er at fiske nye pladser på hver fisketur. Men fisk gerne 2-3 af dine udvalgte pladser på en hel fiskedag.
Og så skal du bare lige lokke havørrederne til at hugge
Når kastet fungerer, og fluen lander perfekt, er det på tide at tænke over hvordan man lokker en havørred til at tage fluen. Her er en opmuntring. Du kan næsten ikke gøre noget forkert! Passerer din flue forbi en havørred, kan den næsten ikke fiskes for hurtigt eller for langsomt. Fordelen ved at fiske hurtigt er, som jeg ser det, at man på en fiskedag kan dække mere vand – især hvis man husker at flytte sig mellem hvert kast.
Hvis jeg fisker et hotspot, fisker jeg tæt, og er det en mere åben søgning, går jeg gerne 5-10 meter mellem hvert kast. Ofte vil man fiske hurtigere med en større fiskeimitation, end man gør med en lille reje. Og man vil også bruge længere indtag med pauser med en fiskeimitation. Men havørreder er som sagt meget tolerante.
apr 6, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.
Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.
AF BO JENSEN
DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.
Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.
Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.
Masser af havørredåer ved Limfjorden
Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.
Gode havørredpladser på Mors.
Havørredpladser langs Mors kyster
Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.
Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.
Vandstandens betydning i Limfjorden
Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.
Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler
Fisketips til havørredgrej i Limfjorden
Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger.
Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.
Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen
Hvor findes kystørrederne på Mors?
Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.
Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser
Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.
Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.
Stille forhold ved Limfjorden kan være svære
Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.
De bedste fiskepladser til kystørred på Mors
Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.
Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.
Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.
Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.
Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.
Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.
Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.
mar 27, 2023 | Artikler, FLADFISK, Kyst- og molefiskeri efter fladfisk, Kystfiskeri, Medefiskeri
Mikkel Matzen fra Effektlageret er vild med pighvar. Har er han i færd med at opstøve nogle fisk ved Børsmose Strand.
Fiskeriet efter Vestkystens store pighvar i brændingen ganske tæt på land er en fantastisk spændende oplevelse. Vi har taget en snak med Mikkel Matzen fra Effektlageret, der her giver sit bud på en sjov og effektiv teknik til de velsmagende fladfisk.
AF JENS BURSELL
VESTERHAVETS BRÆNDING buldrer monotont i baggrunden, mens vi står i klitterne og gør vores grej klar. – Der er lige lovlig meget gang i vandet – og den gamle sø fra de foregående dages pålandsvind har endnu ikke helt lagt sig helt lige så meget som forventet, siger Mikkel, der på trods af mellemlunkne odds er sikker på, at vi nok skal få luret et par pæne pighvar ud af deres skjul.
Og han har helt ret – inde længe siger det DUNK, da en flot pighvar hugger tænderne i hans Swimming Eel på blot 30 centimeter vand – og inden længe kan han fremvise en af dem mest eftertragtede spisefisk på Vestkysten – en smuk pighvar. Lidt efter gentager historien sig – blot for enden af min stang, og vi får et par fine fisk, inden vi tager en pause og får historien om hans spændende pighvarfiskeri, der især har været koncentreret i området omkring Esbjerg.
Mikkel Matzen med to blændende smukke trekilos pighvarrer, der begge lod sig friste af en Swimming Eel.
Pighvar på helt lavt vand
De lokale har gennem masser af år med stor succes fisket pighvar helt oppe på lavt vand i Vestkystens brænding, men i 2009, kom der en ny bølge af fiskere, som begyndte at opdyrke metoderne med en anderledes indgangsvinkel til fiskeriet, fortsætter han. – Det var på dette tidspunkt, at jeg selv startede mit fiskeri – og da fiskeriet for første gang blev beskrevet i artikler i de store lystfiskemedier, begyndte det for alvor at blive populært.
I starten fiskede jeg mest med naturlige agn som fx tobis og småsild samt rejer – både levende og døde – og det fungerede super godt. Ulempen er dog, at det kan være yderst besværligt at skaffe disse agn – især hvis de skal være levende og friske. Lidt efter lidt gik jeg derfor over til at fiske mere og mere med kunstagn – især jigs. Til at starte med var det mest de samme jigs, som jeg brugte til sandartfiskeriet – men da Savage Gear kom frem med deres Sandeel softbaits og jigs, der jo er perfekte tobisimitationer, var det især disse jeg brugte og havde rigtig god succes med.
Det fede ved kunstagn er, at der uendelig mange forskellige typer – og man kan let have nogle liggende klar i bilen, så man altid er klar til at tage ud at fiske. Og – selv om naturlige agn kan virke fantastisk, så har jeg faktisk oplevet dage, hvor kunstagn har udfisket de naturlige agn. Lige præcis der, er der altså ikke noget, der taler imod at bruge kunstige agn til pighvar. Ofte bruger man også selve fisketiden mere effektivt med kunstagn, fordi agnen lettere bliver siddende på krogen. Med naturlig agn sker der ofte det, at agnen falder af i kastet, hvilket betyder at der også går en del spildtid med at skifte agn. Når du fisker med kunstagn, bruger du højest et par sekunder af og til på at pille tang eller drivgrøde af krogen – og det sker jo også, når man fisker med naturlige agn.
Endnu en flot pighvar, der ikke kunne modstå en Swimming Eel i brændingen.
Hvis man ikke kigger på den tid, det kan tage at skaffe naturlige agn, er der ingen tvivl om, at det fungerer helt fantastisk – bl.a. fordi de både ser ud som og smager som den ægte vare. Hvis du virkelig gider at bruge den tid, det tager at fange dem – samt det besvær det er at slæbe rundt med spande med iltforsyning, så de rent faktisk også bliver ved med at holde sig i live, så er der ingen tvivl om at denne metode er et es, der er svært at stikke. Både duft og smag er naturligvis en vigtig del af dette. Dette er også årsagen til at jeg, hvis vandet er så uklart, at fisken skal enten mærke vibrationer og/eller dufte fra agnen – så er en agn, der også dufter og smager af den rigtige vare – det bedste valg. Der er altså både fordel og ulemper ved begge metoder.
Da Gulp kom med deres tobisimitationer – Swimming Eeel, var jeg derfor hurtigt ude med at eksperimentere med denne superfede agn, som jeg siden hen har haft rigtig gode resultater med – og det at den dufter helt rigtigt, tror jeg har stor betydning. Jeg har således kunne mærke en enorm forskel i antallet af hug, der jeg gik fra traditionelle softbaits til stærkt duftende GULP-baits som Swimming Eels.
Sådan agner du let og effektivt din Swimming Eel op. Bemærk Plano beholderen til venstre, der med sine væsketætte pakninger, sikrer den perfekte
emballering af dine Gulp Alive agn. Har du først prøvet at få en utæt Gulp Alive beholder i din rygsæk eller bil én gang, så ved du hvad jeg snakker om. Artiklen er fra 2014 og GULP Swimming Eeels er desværre gået ud af sortimentet. Det der kommer tættest på, som man stadig kan få er GULP Tobis.
Med GULP Swimming Eels efter pighvar
– Swimming Eel er 15 centimeter lang og har en lille bitte paddletail, som gør, at tobisimitatioen får en meget realistisk svagt vrikkende og bølgende bevægelse af kroppen, afslører han. – Swimming Eels fiskes bedst på et tokrogstakel med en lille trekrog str. 14 i enden. De små trekroge kroger vanvittigt godt. Dette giver også en langt højre landingsrate end man får med traditionelle jigkroge, hvor en stor enkeltkrog rager op fra ryggen af softbaitet. Samme tendens ser jeg i øvrigt i havørredfiskeriet, hvor jeg fanger mange flere fisk, når jeg bruger små trekroge af denne størrelse.
Den øverste krog er en enkeltkrog – fx Owner S-61 str. 1-2, og den er der primært for at holde ordentligt på agnen. Det er meget få fisk, der sidder på denne krog i praksis, når man lander den. Husk at checke krogene hele tiden, for når de slæbes hen over sandet, kan de let blive sløve. Og – pighvarren har en hård mund, så det er bare med at være opmærksom på, at krogene er syleskarpe – hele tiden. Over min Swimming Eel monterer jeg et lokkeblink på cirka 30 gram – fx Mørasilda eller lignende.
Selve forfanget laver jeg af 0,39-0,45 mm fluorocarbon, da jeg har en fornemmelse af, at pighvarrerne godt kan være sky i klart vand. Mellem lokkeblink og Swimming Eel er der typisk cirka 20 centimeter. Jo hårdere vind og større bølger, desto kortere laver jeg denne tafs, for at være sikker på, at den fisker helt nede over bunden.
Gulp Swinning Eels er super effektive til pighvar – de har nemlig både den rette bevægelse, duft og smag.
Med ophænger på pighvartaklet
Ophænger kan man bruge, hvis der er meget stille, men jo mere gang, der er i vandet, desto mere problematisk kan dette blive, fordi to kroge selvfølgelig øger risikoen for kludder og ophægtning af drivende vandplanter mm, pointerer Mikkel. – Min foretrukne ophænger er et lille softbait – fx en Sandeeel Slug eller en Dying Minnow fra Savage Gear.
Ophængeren monteres på en lille ophængertafs, der har lidt højere diameter end forfanget – fx 0,50 mm, for at sikre den nødvendige stivhed, til at man ikke får for mange ophægtninger. Ophænger tafsen, som typisk stikker 5-7 centimeter ud fra forfanget, monteres med en kirurgknude. Afstanden mellem ophængeren og enden af hovedtaklet har stor betydning for at især ophængeren fisker optimalt i den rette dybde – dvs lige under overfladen på det ultra lave vand. Bliver afstanden for lang, hænger ophængeren over vandet især under afslutningen af indspinningsforløbet – og det fanger man selvsagt ikke så mange fisk på. Omvendt – er afstanden for lille, så vikler den sig let ind i agnen for enden af forfanget. En optimal afstand mellem lokkeblink og ophængerknude er typisk 30-40 centimeter.
Fiskene er helt der oppe, hvor stranden af og til er blotlagt med vand, så de fleste kast foregår på langs af standen. Her kan du se et takel med ophænger, lokkeblink og en endetafs med Gulp Swimming Eel for enden.
Pighvargrej til fiskeriet på Vestkysten
Grejet til fiskeri efter vestkystpighvar er i princippet blot kraftigt kystgrej – fx en 9 fods kyststang med kastevægt op til 35-40 gram. Hertil kommer et fastspolehjul i 4000 størrelsen. – Det er vigtigt, at linen ikke bliver alt for kraftig, da det giver en større linebue, når man fisker på tværs af brændingen – og det gør at man mister følingen med taklet, så man ikke så let mærker et forsigtigt hug, afslører Mikkel. – Og – en god føling med agnen er alfa og omega. 0,12-14 er derfor et passende kompromis mellem god linekontrol og tilstrækkelige med styrke til at klare mosten.
Hvordan foregår pighvarfiskeriet?
Det praktiske fiskeri foregår typisk ganske tæt på land. – For at få den maksimale afsøgningseffektivitet kaster jeg typisk på langs af stranden i en vinkel på 10-20 grader – ofte lige akkurat hen over der, hvor bølgerne brækker for sidste gang, inden de når land, forklarer Mikkel. – For at finkæmme de hotte områder lægger jeg ofte 2-3 kast i vifte – men stadig på langs af stranden. Tag engang imellem et kast lidt mere udefter, men langt de fleste fisk, jeg har fået, hugger på ganske lavt vand. Herefter går jeg 5-10 skridt – og gentager proceduren, indtil der sker noget for den anden ende af linen. De fleste fisk hugger på cirka 40 centimeter vand og mange af de største fisk, jeg har fået, har hugget på endnu lavere vand.
Det er en rigtig god ide at variere indspinningen med masser af spinstop. Ofte hugger fiskene lige efter spinstoppet. Nogle foretrækker at fiske på stigende vand – andre på faldende. Summa summarum – er man ihærdig nok, så kan man fange fisk under langt de fleste forhold, så længe vandet ikke er plumret for meget op. Man skal altså ikke holde sig tilbage fra at tage ud – blot på grund af vandstanden. Det er bare om at komme ud og få dækket noget vand. Selve vandskiftet er dog altid et ekstra godt tidspunkt – og om det er skiftet fra høj- til lavvande eller omvendt er ligegyldigt – du skal bare være på pletten.
Personligt kan jeg bedst lide lavvandet, fordi jeg har en idé om, at fiskene bliver opkoncentreret på den tilbageværende revle, der stadig er under vand. Når først du får fisk kan det tit svare sig at finkæmme området noget bedre, da fiskene ofte kan stå koncentreret på et meget lille område.
Perfekte vindforhold til pighvar på Vestkysten
De bedste forhold til fiskeri efter pighvar på vestkysten er østenvind – og helst ikke alt for meget af den, fortæller Mikkel. – Op til 10 m/s plejer dog at være OK, så længe der er fralandsvind. Tilsvarende skal der heller ikke have været for hårdt vejr i dagene op til, da det kan tage lang tid for en gammel opplumret sø at lægge sig. Pighvarren jager i høj grad ved hjælp af synet, så det at vandet er rimelig klart, er derfor afgjort en fordel. Det skal dog heller ikke være så stille, at der ikke er ordentlig bevægelse i vandet, for så kan fiskene godt blive lidt sky.
En fin fisk, der huggede ophængeren, som fisker lige over lokkeblinket.
Pighvarbonanza – en fiskedag men aldrig glemmer
En af mine bedste dage med Swimming Eels – indtil videre – var i efteråret 2014, smiler han. – Vi havde gået flere timer uden et hug, så min kammerat ville op til bilen for at spise. Jeg var dog overbevist om, at der snart ville ske noget, så jeg gav den gas og blev ved med at fiske. Og det skulle vise sig at være en god idé. Pludselig spottede jeg fisk på faldende vand på den nu næsten blotlagte 2. revle på blot 5-10 centimeter vand. På kun tre kast fik jeg fisk på 49, 50 og 52 centimeter inden for fem kvadratmeter – og inden for en time havde jeg landet fem virkelig gode hvarrer – inklusiv en fantastisk fisk på 3,2 kilo og 56 centimeter. Jeg må dog tilstå, at jeg helt generelt har måtte slide mig til fisken. Hvert år har min PR blot vokset med nogle få hundrede gram, men jeg har kammerater, der relativt let er kommet til topfisk på 4-5 kilo. Jeg har mistet flere store fisk, men de er endnu ikke kommet på land. En af dem – en fisk på 5-6 kilo var mega tæt på: Jeg havde faktisk hånden på den, men havde ikke set, at der samtidig kom en stor bølge – og så… Da jeg stikker hånden ned efter den ser jeg, at agnen falder ud af munden på den, og i det samme ruller den stor bølge, ind over fisken, så den får vand under sig og svømmer udefter. Fisken er nu både fri af krogen og mit greb – og jeg løber plaskende og famlende efter fisken ude over brændingen, mens mine kammerater på land får sig et kosteligt grin over mig. Jeg kan roligt afsløre, at sådan en sekskilos fisk, tager man ikke bare lige op. Den suger sig nærmest til bunden, så man skal have flere hænder til hjælp for at få den fri. Jeg har stadig mareridt over den dag, jeg mistede storhvarren… Men jeg skal nok få min storfisk, griner Mikkel, som du altid kan få en snak med hos Effektlageret.
Du kan se Effektlagerets udvalg af grej til pighvar her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014.
Mikkel med en fin fisk, der huggede på Swimming Eel, da Fisk & Fri var et smut forbi Vestkysten for at møde ham.
Belønningen for en god strandtur med flere kilometers effektiv afsøgning i benene – en ordentlig håndfuld velsmagende pighvarrer.
mar 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Mads Grosell med en fin havørred, der nappende en SG Sandeel fisket på stiff-rig.
Manden bag en række topagn som fx Savage Gears velkendte Line Thru Sandeel – Mads grosell – er vild med at fiske på kysten, og gør det hvert år super godt med masser af flotte fisk. Her får du Mads´s favoritmontage på kysten – en stiff-rig – til gennemløberne.
AF JENS BURSELL
Der findes mange måder at montere en gennemløber på – og alle kystfiskere har deres favoritmetode. Det gælder også Mads, der bruger masser af tid på kysten efter de blanke – typisk i godt selskab med sine forskellige udgaver af kystwobleren Line Thru Sandeel.
Når man fisker efter kystørred, er der en række forskellige forhold, der kan influere på, hvorvidt man kroger fisken ordentligt, når den hugger. En ting er skarphed, wiretykkelse og krogdimensioner – som vi har skrevet en del om på fiskogfri.dk igennem tiden. Noget andet er faktorer som ”bortsynkning” af krogen ved spinstop – samt risikoen for at en ophægtning af krogen på forfanget, der kan føre, at krogen vender forkert – eller i værste fald linebrud og mistet fisk.
På en normal gennemløber vil man ofte risikere, at krogen synker baglæns væk fra bagenden af gennemløberen ved spin-stop, hvilket naturligvis øger risikoen for at fisken ikke kroges, når den hugger – netop ved det forførende spin-stop. Gennem 15 år har nogle kystfiskere modvirket dette med et flådstop uden alt for hård friktion foran gennemløberen, men det kan gøres mere elegant med powergum eller super simpelt med et stykke mono, der er den form for stop, som Mads foretrækker på sit semi-fikserede gennemløbs set-up.
I dette lille videoklip fortæller Mads Grosell om, hvordan han monterer gennemløberen med et stiff-rig:
Stiff-rig til gennemløberen
Mange bruger løst-hængslet krog til deres gennemløber, men Mads foretrækker at vælge en anden vej. – Jeg synes helt klart, at det fungerer bedst med en krog, der ikke kan svinge rundt, understreger han. – Ved i al enkelhed at binde krogen i en ”styrende knude” eksempelvis den super lette 4-tørns blodknude – forebygger man – i kombination med stopknuden lige foran agnen, at krogen svinger ind under gennemløberen og i værste fald ”vender modsat”, når fisken hugger, hvilket selvsagt ikke er optimalt for krogningen. Mellem krogen og gennemløberen sætter jeg typisk 2-3 perler, der dels fungerer som strikepoint og ekstra attraktion – og dels skaber en perfekt rotation for gennemløberen.
I denne lille video fortæller Mads Grosell om sit foretrukne valg af kroge til stiff-rigget:
Savage Gears STY-trekroge – med og uden hotspot. Som det ses er grensamlingen limet på bagsiden begge steder for at undgå, at forfanget/linen kan sætte sig fast her, hvis en stor fisk ruller med agnen under fighten.
Den perfekte trekrog til havørredfiskeri med stiff-rig & gennemløber
– For at undgå, at linen ved hægtning kan få fat på bagsiden af trekrogen i samlingen – med deraf følgende risiko for mistede fisk under fighten, har vores trekroge til gennemløbere, altid ”lukket gab” mellem grenene på bagsiden af trekrogen, fortsætter Mads. – Det gælder for begge vores Y-trekroge, hvor en dråbe epoxy – farvet som strikepoint (”Hotspot”) – eller ”neutralt” på den normale STY krog, modvirker netop dette. Se hvorfor dette er relevant under en fight med større fisk i videoen herunder.
– Næste gang du skal ud at fiske med gennemløber, kan jeg klart anbefale dig at montere agnen med et stiff-rig, slutter Mads.
Mads Grosell med et par fine havørred taget på gennemløber monteret med stiff-rig.
mar 12, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Jensen Flamingo kystwobler kom frem i start 80’erne og viste sig fra første færd at være meget velfangende.
Få grejer i Danmark får så meget opmærksomhed som kystblink. De skinnende små vidunderligheder har alle tider haft en magisk tiltrækningskræft på kystørreder og især kystfiskere. Her giver Per Ekstrøm dig kystblinkets interessante historie – med fokus på de helt tidlige blink og kystwoblere.
TEKST: PER EKSTRØM
DU HAR MED GARANTI oplevet det. Du står på kysten en køligforårsdag på din favoritplads. Solen titter frem. Forholdene er perfekte. Strøm og vind er som den gang, du fangede den store. Du tager æsken med blink frem, og når du åbner den, viser der sig en åbenbaring af kystagn i alle mulige farver, størrelser og udformninger. Valget synes svært, for hvad skal du vælge? Alligevel er du ikke i tvivl. Den der! Den du fangede den store på sidste gang. Den lille undseelige gennemløbspirk, hvor malingen er halvt skallet af, men hvorfor netop den? Du tror på den, du ved, hvordan du skal fiske den gennem vandet, og lige nu er forholdene perfekte.
Sådan har tusindvis af lystfiskere truffet deres agnvalg, siden den første kystfisker dukkede op i vandkanten for over 90 år siden. Dette er derfor ikke en historie om, hvilke pirke og blink, der fanger bedst, for det ved du om nogen, men en historie om, hvordan forskellige kystagn gennem årtier har fundet frem til grejæskerne. De fleste kender vi oprindelsen på, men et fåtal forsvinder i tågen, selvom der sikkert er nogen, som sidder inde med historien om netop den kystagn.
4 ældre kystblink. Fra oven den gammelkendte Torpedo, der også i mange år blev anvendt til torskefiskeri. Dernæst propelpirken, hvor krogen kunne monteres i begge ender, alt efter hvordan man ønskede gangen. Nederst Tur pirken, hvis oprindelse er ukendt samt en ældre gennemløbspirk af
ukendt herkomst.
De første havørreder på kysten
En af de allerførste der fiskede efter havørreder fra kysten var Henrik Bech. Han har beskrevet, hvordan han i 1933 en novemberdag på et Heinz-blink fangede sin allerførste havørred fra kysten. Den vejede cirka 2 kilo. Efter et par få kast var der hug igen. Denne gang havde en meget lille ørred, der knap var dobbelt så stor, som det Heinz-blink han fiskede med, kastet sig over dette.
Ørredens grådighed overraskede ham, men han så samtidig de kæmpe muligheder, der lå i kystfiskeriet. Grejerne var spinkle. 4-5 fods stål- eller splintcanestænger med multihjul uden frikobling. Og agnen? Det var Heinz blink, små spinnere og Hardy skeer. Små pirke og egentlige kystblink fandtes ikke.
Hurtigt fandt man dog ud af, at de pirke som svenskerne anvendte til deres »Pimpelfiske« fra isen om vinteren, var ganske udmærkede som kystagn. Modellerne »Bergmann« og »Sommen«, der fandtes i størrelser fra 10 til 500 gram, blev brugt til alt fra aborrer til torsk på dybt vand, viste sig også effektive ved kystfiskeri. Blandt andet havde de den fordel, at de var kompakte og derved forholdsvis nemme at opnå en lang kastelængde med.
Karen Bjergbakke med den »verdens berømte« flotte havørred fra den nordsjællandske kyst. 11,27 kilo vejede den. Nogle steder er den opført med en vægt på 11,25 kilo. Sølle 20 gram kan dog ikke rokke ved, at der er tale om en imponerende fisk.
Specialfremstillede kystagn til havørred
Først efter 1945, da verden igen skulle til at finde sig selv, kom der gang i en form for fabrikation af specialfremstillede kystagn. Her i Danmark, hvor kystfiskeriet i stor udstrækning er født, er det næsten naturligt, at fabrikationen af kystagn også har haft stor udbredelse.
Ofte skete det hjemme i kælderen på fritidsbasis, hvorefter produktionen blev rykket ud i mindre værksteder, hvor »herlighederne« er blevet fremstillet i større mængder. De allerførste kystfiskere begyndte tidligt selv at eksperimentere med fabrikation af kystblink. Førnævnte Henrik Bech var en af dem. Han skar først en model ud i træ, hvorefter han skabte en afstøbning. Kendetegnet ved en del af hans blink var, at det de i høj grad mindede om det nuværende Koster-blink fra ABU. Blot med den forskel at ABU først lancerende sit i 1959…
Jensens oprindelige legendariske kystwobler »Lax«. Var i en periode ude af markedet, hvor det nærmest opnåede kult status, men de er nu mulige at købe igen.
Mange flere kystagn til havørred
I 1950’erne skete der en meget voldsom stigning i antallet og fabrikationen af kystagn. Kystfiskeriet var i rivende udvikling, og der var lige så mange meninger og idéer om kystagn, som der var kystfiskere. I Jagt & Fiskerimagasinets katalog optræder forretningens eget »pirkeblink« specielt til spinnefiskeri i saltvand fra kysten. »Trutta« var navnet, hvilket var taget direkte fra ørredens latinske navn »Salmo Trutta«. Kreativiteten i navngivningen er gennem årene blevet en stor del af kystagnens historie. »T-pirken« var en anden af 50’ernes populære pirke. Ophavsmanden var Poul Tøttrup, der også stod bag »Sølvpilen « og »T-T Pirken«. Verdensberømt blev pirken i Danmark og til dels også uden for Danmarks grænser, da Karen Bjergbakke på
Smidstrup Strand i starten af 60’erne fangede en havørred på 11,27 kilo netop på den pirk. Ret hurtigt fandt man ud af, at det med at bruge større trekroge på kystpirke i mange tilfælde ikke fungerede optimalt. Man mistede for mange i ude i tangskovene. De blev derfor monteret med en enkeltkrog, og så krogspidsen vendte opad og reducerede antallet af tabte agn.
TV: Kystpioneren Henrik Bech med en fin havørred fanget i kystfiskeriets barndom. TH: Sylvester-Thomsens bog »Sådan støber man pirke og grej«
forklarede enkelt hvordan man støber i gibsform, men »Siliconebogen « af Remi Garder er den ægte »bibel« for de kystfiskere som vil udvikle deres egne
idéer.
Kystagn til havørred, der kunne kaste langt
Det var ikke kun gangen i vandet, der var væsentligt for den tids kystfiskere. Man skulle gerne kunne kaste langt, og det mente Ertner på Vestsjælland, de havde fundet løsningen på i 1957, da »Sildeglimtet« blev markedsført. »Kaster uden at woble eller dreje rundt i luften. Nedslaget er uden de sædvanlige store plask«. Eksemplet viser blot, hvilket krav som kystfiskerne gennemårene har lagt vægt på og ikke mindst er blevet præsenteret for. »Sildeglimtet« har vist sig langtidsholdbart og fremstilles stadig, men det skyldes nok snarere, at den er velfangende. I
Sildeglimtets første fem leveår blev der produceret ikke mindre end 1.000.000 eksemplarer. Der var rigtig gang i støbeformene og standsemaskinerne i 50’erne og 60’erne. Masser af mindre virksomheder producerede, som nicheproduktion fiskegrej i Danmark. N.C. Nielsen i Horsens, der bl.a. fabrikerede bronzevarer og smykker, havde en større produktion af kystpirke under navnet »Niel-blink – Blinket der fanger…«, som de skrev i deres annonce. Det var navne som »Herring«, »Tobis«, »Sardin« eller blot »Niel pirk« for at nævne nogen. Firmaet lukkede i begyndelsen af 60’erne, men man støder ofte på nogle af de gamle blink og pirke, hvis man får fingrene i en kasse med gammelt grej, så produktionen har været stor. Af andre pirke fra den tid kan nævnes »Als-pirken «. Den blev fremstillet af firmaet Brdr. Müller på Als. Oprindelig var de underleverandører til Danfoss, men i slutningen af 40’erne begyndte de at producere de kendte danske fastspolehjul BMW. »Alspirken« minder i høj grad om Bergmannspirken. Den blev vist nok også produceret som gennemløbspirk.
Rotor pirke der i 50’erne og begyndelsen af 60’erne var meget anvendte.
Kystblink fra København
Rotor er navnet på blink og pirke der, blev fabrikeret af et Københavnsk firma. I midten af 50’erne blev en del af værktøjet solgt til Ry Fiskegrejer, men om de selv fortsatte videreudviklingen af modellerne, har jeg ikke umiddelbart kunnet finde ud af. Frem til midten af 60’erne blev der nemlig solgt andre »Rotor-modeller«, end dem som RY-Fiskegrejer havde overtaget.
Det man bemærker ved den tids pirke og blink er vægten. De fleste lå på en vægt mellem 18 og 25 gram. Man forsøgte at fremstille så lette agn som muligt, men stængernes aktion var ikke så fleksible som i dag. Ofte var stængerne fremstillet i massiv glasfiber eller splitcane, hvorfor det krævede lidt ekstra vægt at kaste langt.
»Læg mærke til Jensen«. Det var overskriften på Willy Sylvester-Thomsens anmeldelse af den første »Jensen-pirk« i Sportsfiskeren i november 1961. Bag firmaet stod Jørgen Taksøe-Jensen. En af de største producenter indenfor kystagn var født, og ham kan vi ikke komme udenom. Hans filosofi ved udformning af et kunstagn var kombinationen af imitation og provokation. Det skal ligne, men samtidig skal det afvige. Det kræver noget konstant at producere agn til lystfiskere og samtidig have succes med det over en lang årrække, og det er lykkedes for Jensen.
Reklame for Ertners »Sildeglimt« i »Jaguar Fiskenyt« fra begyndelsen af 60’erne, hvor den allerede havde solgt over 1 million eksemplarer.
Den første model »Jensen« var støbt med plastovertræk og rustfrie øjer, så holdbarheden skulle være i orden. Det var blot starten, men produktudviklingen fortsatte henover årene, og der blev tænkt innovativt og fremadrettet. Kystagn af forskellige typer blev udviklet Tobis, Flamingo samt woblerne Unika og Lax er nogle af navnene på Jensens største succeser. Der har også været typer som Kystspinneren med propellen foran, der måske ikke blev et så stort hit, ligesom »Rubin« nok heller ikke var den helt store sællert, men generelt har Jensen haft succes med sine kystagn.
Hjemmelavede kystagn
I 60’erne havde alle raske drenge på et eller andet tidspunkt støbt en tinsoldat, så hvorfor ikke også et blink? Willy Sylvester-Thomsen udgav i 1964 »Sådan støber man pirke og grej«. I forordet slår han kraftigt til lyd for, at man skal eksperimentere frem for at efterligne andres produkter.
Virkeligheden var dog anderledes, da de fleste først og fremmest kopierede andres idéer, men der var også de, som eksperimenterede og fandt nye modeller. De fleste »hjemmestøbere« anvendte gipsforme, men de var skrøbelige og holdt ikke længe. Det var derfor lidt en revolution, da Remi Garder i slutningen af 70’erne havde en artikelserie i Sportsfiskeren om at støbe i siliconeforme.
Det blev så stort et hit, at han i 1983 udgav »Siliconebogen «. Her beskriver han, hvordan man ved hjælp af silicone kan fremstille støbeforme, der kan holde til rigtig mange støbninger.
Remi Garders gennemløbspirk »Orø«, som det tog ham 20 år at lave prototypen på. Men den viste sit værd en aften ved Isefjorden.
Kølpirke til kystørred
Remi Garder var også startet i 60’erne med gipsforme i sin mors køkken, og efter eget udsagn anvendt han spandevis af gips for at få konstrueret sin egen kølpirk. Det lykkedes for ham, og han havde efter mange prøvefiskninger fået konstrueret en pirk, der, efter hans mening, kastede som en drøm og gik i vandet, som han mente den skulle. Kort sagt, den var, som han ville have den.
Navnet på pirken blev »Orø«. Som han selv fortæller: »Den blev døbt en september aften ved Isefjorden, da dens første blankfisk lå på et leje af ral og tang og skinnede om kap med mine blanke øjne. Orø kom den til at hedde.« Den blev selvfølgelig opkaldt efter øen i Isefjorden, som han kunne se over på. Vrøj-pirken er også en af Remi Garders modeller opkaldt efter kystpladsen Vrøj ved Kalundborg.
Det tog 20 år fra han startede sit projekt med »Vrøj«, indtil den endelige udformning var klar, så det er en gennemprøvet model. Remi Garders pirke er let genkendelige, da navnet »Salmo« ofte er støbt i pirken. Remi Garder havde en filosofi omkring brug af trekroge. De skulle monteres, så 2 af krogspidserne vendte skråt nedad i stedet for en krogspids direkte nedad. Det var måske »småpilleri«, for at bruge hans egne ord, men han havde bemærket, det mindskede bundhuggene.
Når vi taler om hjemmeproduktion, så har mange kystfiskere fundet den nemme løsning på kystblink i kantinen på deres arbejdsplads. Håndtaget på en teske er en udmærket pirk. Den koster kun to springringe, en krog – og så skal der blot bores to huller. En idé af de meget simple blev udtænkt i 1957 i bogen »Kystfiskeri som hobby« af Bent Hansen. Her var nødløsningen, når beholdningen af pirke slap op, at klemme en ølkapsel rundt om et stykke rullebly. Han indrømmede dog, at det ikke var smukt, men det var også i kystfiskeriets barndom.
En anden af Remi Garders pirke »Salmo« med datoen 15.01.83. Formodentligt støbt i forbindelse med udgivelse af »Siliconebogen«
Havørredfiskeri med kystwobler
Kystwoblere blev egentlig først for alvor kendt over det ganske land, da den »Fynske Kystwobler « fra Flemmings Fiskegrej dukkede op, men faktisk har kystwoblere i stor udstrækning været anvendt længe inden. Små rundstokke af træ med blybelastning har været anvendt gennem mange år. Specielt på Fyn synes de at have været meget udbredt. Flemmings Fiskegrej står også bag pirkene »Trumf«, »Smelt« og »Flipper« der i 70’erne og 80’erne var mange kystfiskeres favoritagn.
Gennemløbere til kystfiskeri
Flemming har i lighed med Jagt & Fiskerimagasinet også produceret en pirk ved navn »Trutta«. En gennemløbspirk, som stadig er i handlen. Der er nogen, som siger, at kun fantasien sætter grænser, og vi har næppe set det sidste påhit inden for kystagn. Der er mange lighedspunkter mellem produkterne, men udvalget er blevet stort. Bedre hjul, stænger og liner har gjort det nemmere at være kystfisker.
Selv spinkle og lette agn kan nu kastes meget længere end tidligere. Tyndere liner giver længere kast, var mottoet tidligere. Skulle den ekstra langt ud, kom der lige en tung pirk for enden. De tider er slut nu, og grejæsken er et mylder af varianter i alle mulige udformninger. Kreativiteten har gennem tiderne været mangfoldig med navne lige fra »Skæve Thorvald« til »Mariehønen.
Fordelen ved sådanne navne er, at du ikke behøver at beskrive din agn indgående. Du nævner blot navnet, og straks ved dine ligesindede, hvad du taler om. Udenforstående, der overhører en sådan samtale, må selvfølgelig tænke deres. Men de er heller ikke kystfiskere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
mar 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med de nye In-line Claw Fly shanks kan du fiske dine fluer med en langt højere landingsrate end normale krogfluer. Det er super let og elegant – helt uden brug af svære knuder eller takler.
Med en helt ny in-line konstruktion af clawfly-shanks er det nu super let at opnå en skyhøj landingsrate samt mulighed for afkrogning 100 % under vand på alle fluer – helt uden brug af specielle takler, redskaber eller svære knuder.
AF JENS BURSELL
PÅ REJEFLUER bundet på eksempelvis str. 6-4 enkeltkroge lander selv erfarne flue- og bombardafiskere normalt kun 40-45 % procent af alle kontakter – uanset hvilke og hvor skarpe kroge du bruger. Men – med de nye metoder, jeg har udviklet gennem de sidste 13 år, hæves landingsraten fra de gennemsnitlige 41 % på enkeltkrogfluer til 85-90% på fluer fisket med småkrogsmontager og bittesmå trekroge – typisk str. 14-16. Dette er ekstremt veldokumenteret igennem 13 år på kysten, hvor et team testfiskere har haft næsten 1.400 kontakter på kystfluer til havørred – og noteret hvert et nap. Du kan læse meget mere om dette i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”. Det drejer sig eksempelvis om rørfluer på L-rigs samt modificerede enkeltkrogede fluer med release rigs, Releasefly Connectors – eller fluer bundet på Clawfly-shanks.
In-line Claw Fly Shanks er den perfekte måde at fiske en rejeflue, hvis man vil maksimere sin landingsrate samtidig med, at man ønsker at bruge den mest skånsomme metode til kystflue- og bombardfiskeri.
Overblik over gamle og nye småkrogsmontager til fluer
Rørfluer med L-rig er stadig en suverænt let og effektiv metode, der egner sig perfekt til de lidt mindre og lette fluer. Landingsraten er skyhøj og set-uppet er elegant samt let at kaste uden kludder på både flue- og bombardastang. L-rigget egner perfekt til mindre symmetriske fluer. Det har dog den svaghed, at hvis man vil fiske rejefluer effektivt på denne måde, kræver det nogle – for nogen- svære modifikationer, som virker bedst med bombardagrej. Desuden kan det på selv tynde rør være svært at binde fluerne, så de ikke virker lidt klodsede – og fordi der ikke er meget vægt under fluen, kan det være svært at få større rejefluer til at gå korrekt i vandet uden at ”kæntre” med et L-rig.
De første udgaver af release rigs til modificerede enkeltkrogsfluer giver skyhøj landingsrate og går korrekt i vandet, men det kan være svært at skaffe de rette dele og binde taklet perfekt, så det ikke ”fejludløser”, når den fiskes på fluestangen. Disse udfordringer er 100% løst på fluer fisket med Releasefly Connector eller når fluen bindes bundet på en Claw Fly Shank, der også begge giver en korrekt orientering af fluen i vandet.
Men hvad nu hvis man kunne få de bedste egenskaber fra alle disse nye flueteknikker med småkrogsmontater på én måde, hvor det er endnu lettere under det praktiske flue- og bombardafiskeri – og hvor det samtidig giver mulighed for afkrogning 100 % under vand med en disgorger? Det er faktisk muligt.
Øjet på din In-line Claw Fly Shank kan laves på flere måder – her er vist to af dem. Enten kan frontøjet twistes som vist i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” (th) – eller det kan bukkes som vist til venstre. Selvom fisken næppe kan se forskel, så vil perfektionistiske fluebindere ofte mene, at versionen til venstre giver et mere elegant resultat: Det åbne øje surres sammen med bindetråden, og det er let at binde en vellignende krop, der ikke “kæntrer” på fluen.
In-line Claw Fly
Får at udnytte de suveræne krogningsegenskaber på små trekroge, kræver det, at krogen er asymmetrisk eksponeret under fluen. Skal man opnå dette på fx større rejefluer kræver det, at fluen går korrekt orienteret i vandet. Det indebærer, at der skal være tilstrækkeligt med vægt under fluens længdeakse, til at der skabes en ”køl” – og på de lidt større rejefluer er trekrogens vægt alene lige i underkanten.
På en Claw Fly som beskrevet i del 1 af artiklen opnås dette perfekt med den bøjede shank under fluen – kombineret med vægten af springring og krog. Dette set-up giver også en super høj landingsrate, men udfordringen for nogle kan være, at krogskift med de bittesmå spring-ringe kræver gode øjne samt en speciel micro spring-rings tang. Og – med den gamle type af clawfly-shanks er det ikke muligt at afkroge 100% under vand på dybtkrogede fisk med en pushback-disgorger, eftersom krogen sidder fastmonteret på fluen.
Det var med dette i baghovedet, at jeg udviklede de nye In-line Claw Fly Shanks, som i princippet er en variant over en fluetype, jeg allerede har eksperimenteret med i en del år – uden at publicere det.
Sådan glider din In-line Claw Fly på forfanget:
Afkrogning 100 % under vand
Med normale enkeltkrogede fluer i str 6-4 med en fyldig krop er det normalt ikke muligt at afkoge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback-disgorger. Årsagen er dels, at der ikke er disgorgers med de rette dimensioner på markedet, men også at hvis man endelig lavede en sådan – ville den – pga fluekroppens størrelse kombineret med kroggabets spændvidde – typisk blive så stor, at den let gjorde skade på mindre fisk. Til bittesmå trekroge str. 12-16 findes der derimod allerede disgorgers med de rette dimensioner på markedet – og de er så små, at det er muligt at afkroge selv mindre fisk på denne måde.
Pushback disgorgers er uden tvivl den mest skånsomme afkrogningsmetode til dybtkrogede fisk – og fordi de i praksis kun er mulige at bruge på små trekroge, der sidder for enden af et frit eksponeret forfang, hvor det er muligt at “slide” disgorgeren ned over forfanget til krogen – er flueteknikker som fx Releasefly Connector og In-line Claw Fly Shanks betydeligt mere skånsomme end de traditionelle enkeltkrogede fluer.
Du kan se, hvordan man afkroger 100 % under vand med pushback-disgorger, i denne video:
– eller læse side 262-267 i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som kan købes signere her (REKLAME).
Når du fisker din flue på en In-Line Claw Fly Shank, er det let at afkroge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback disgorger. Det er som regel ikke muligt uden at skade især mindre fisk, hvis man fisker samme størrelse flue på en enkeltkrog. Se hvordan princippet fungerer i videoen ovenfor.
Sådan laves en In-line Claw Fly Shank
En In-line Claw Fly Shank laves næsten som en Claw Fly Shank, blot med en anderledes vinkling af øjerne og en helt anden måde at fiske den på: I stedet for at bruge det bagerste øje til at montere den lille trekrog via en springring – vinkles det parallelt med det forreste øje – og bukkes ind under fluen i en vinkel som vist på billedet, så det kan bidrage til en in-line konstruktion, hvor krogen kommer til at dingle perfekt eksponeret under fluen i den helt rigtige vinkel for en uovertruffen krogning. Det bagerste øje presse så fladt med en fladtang, at Rapala-kunden ikke kan gå igennem den, hvorved krogen hænger løst under det bagerste øje. Løkken på Rapalaknuden bør maksimalt være 2-3 mm lang. Det er vigtigt, at det bagerste øje er bukket indad, så det ligger næsten vandret, for at opnå den helt perfekte eksponering af krogen – og dermed den maksimale landingsrate.
Med denne konstruktion af shank´en er det nu muligt at få både en perfekt eksponering med korrekt tyngdepunkt – og en fri gennemløbskonstruktion der sikrer, at fluen kan glide op af forfanget under fighten. Det, at fluen kan glide på forfanget. betyder ikke så meget for landingsraten, for der er sjældent meget brækstang på en kort, kurvet og fleksibel claw fly shank – men det har stor betydning for, at dybtkrogede fisk i praksis let kan afkroges med en pushback-disgorger. Dette er ellers kun muligt med modificerede krogfluer fisket med Releasefly Connector, som i forhold til en In-Line Claw fly har den ulempe, at den er knapt så elegant – samt at selve release-mekanismen i Release Fly Connectoren ikke lever evigt. Det gør en In-line Claw Shank i rustfrit stål derimod.
Der er mange måder at variere tyngde- og balancepunkt på en In-line Claw Fly Shank perfekt – så det giver lige den specifikke gang og synkehastighed, som du ønsker af din flue på et givent mønster. Øverst er en tungstensperle sat ind på kølen under den vandrette del af shank´en for at stabilisere gangen på eksempelvis fluer, der har mange fibre på undersiden af shank´en. I mindten ses det hvordan man kan forskyde tyngdepunktet fremefter med en tungstensperle bag det forreste øje. Nederst er vist en alternativ metode til bukke shank´en for at forskyde tyngepunktet fremefter – uden at fluen i sig selv bliver særlig meget tungere.
Præcis hvordan den bagerste/underste del af shank´en skal vinkles, kommer lidt an på det eksakte fluemønster – samt hvordan man ønsker tyngepunktet og fluens gang. Her kan man variere på længden af den del af shank´en, der er bukket und inder fluen – samt vinklen den er bukket ind med. Er der brug for en forstærket “køleffekt” – eksempelvis på fluer med mange fibre på undersiden, kan man eksperimentere med at indsætte en lille tungstensperle på “kølen” lige bag det bagerste øje (se foto ovenfor) – eller der kan indbindes belastningstråd eller lignende forskellige steder på shank´en for at variere tyngde – og balancepunkt. Ved at variere valget af wirens tykkelse, kan du justere synkehastigtighen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan variere konstruktionen af fluen, så den får den helt perfekte gang, tyngde- og balancepunkt.
Hvordan wiren bukkes for at skabe øjerne kan du læse i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe signeret her (REKLAME). Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
Du kan købe hånd- og færdigtlavede In-line Claw Fly Shanks her (REKLAME)
Færdigt bundne In-line Claw Flies kan købes her (REKLAME)
mar 1, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.
I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.
AF JENS BURSELL
Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.
The Claw Fly
Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.
Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.
Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).
Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.
I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.
feb 24, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Rejsefiskeri
Pladsvariationen på Öland er enorm. Her ses starten af Hornsudden med den giftige bugt i forgrunden.
Få steder er chancen for megahavørred så store som på svenske Öland. Saltbalancen er ideel, kystpladserne ligger som perler på en snor, og der er ikke langt til de åer, hvor havørreder i størrelse XXL gyder. Tag med på en guidet rundtur til overspringernes rige.
AF REDAKTIONEN
MORGENDISEN er så småt ved at lette, og med søvnfyldte øjne indfinder vi os på det indbydende rev lige syd for Tokenäs. Vi har kørt op gennem Sverige aftenen/natten forinden, og det er ikke blevet til mange timer på køjen, inden fiskeiveren driver os ud i bølgen blå.
Mine fiskekammerater på turen, har taget parket på sydsiden af revet, mens jeg satser på bagvandet og en indbydende samling sten, lidt længere mod nord. Jeg når ikke at ligge mange kast før min VHF-radio melder om følgere og fast fisk på den anden side – mine fiskekammerater har tydeligvis valgt rigtigt. Jeg kapitulerer med mit udbryderforsøg og stiller mig i kø på den mere sikre vindside af revet.
Der går ikke længe før den første overspringer vender foran min stangspids. Med lettere oprørt stemme får jeg kommunikeret »følger! pis den var god« over den håndholdte VHF, som vi flittigt bruger til at holde kontakten. En fisk på den rigtige side af tre kilo har fulgt min gennemløber ind til mine fødder, men nægter at hugge. Jeg er tændt og fisker mig langsomt, men koncentreret, ud imod min ene kammerat, som har gang i fiskeriet på spidsen af revet. Jeg har endnu et par følgere, men min kammerat har ellerede landet fisk nummer fire, så jeg tager imod hans invitation til at komme ud på siden af ham. I andet kast kan jeg nikke takkende på hovedet og sætter krogen i en – efter kurven på min 10-40 grams kystkanon at dømme – ret stor fisk.
Fisken rusker tungt og ruller et par gange i overfladen, inden den vender halen til og stjæler 20 meter line fra mit nu skrigende hjul. Min kammerat, som har set sin anden store fisk, konstaterer højlydt, at den er god og kommer ilende for at overvære fighten. Efter nogen tids actionfyldt fight, kan jeg nette den store Ølandsfisk – og hvilken fisk. Lidt over fem kilo med nærmest perfekte proportioner. Det er over et år siden jeg har været på den rigtige side af fem, så jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig.
Fem kilo sølvtøj frisk fra et af Ölands nordvestlige rev. Det er svært at forstille sig en bedre start på fiskeeventyret.
Havørred på Öland
Öland er enhver kystfiskers drøm. Pladserne er meget naturskønne og ligger i en lind strøm øen rundt. Du finder alt fra store rev til indbydende tangbælter i smukke og fiskefyldte vige samt barske klippekyster. Kort sagt, der er noget for enhver smag, og hvad enten du er flue- eller spinnefisker – og så er chancerne for de rigtigt store fisk overordentligt gode her.
Det var nogenlunde den salgstale, jeg havde opdigtet i mit hoved, første gang jeg begav mig af sted til dette sagnomspundne fiskeparadis, men sådan skulle det ikke gå. Den korte historie er, at vi ramte årets første koldfront og gik i tre dages hård frost med én lille havørred til følge. Heldigvis gik det bedre senere og der er kom hul igennem til Ölands sølvtøj.
Solnedgangen nydes oven på en slidsom men fisketom novemberdag, på den Ölandske vestkyst.
Sådan fiskes Öland
Fiskeriet kan dog være lige så svært som alle andre steder. Og selvom Öland tager sig noget anderledes ud end mange af Danmarks Østersøpladser, gælder der nogenlunde samme regler her.
Man skal opsøge de samme forhold og omstændigheder, som hvis man fiskede fx Møn, men med en stor forskel. Mange af kystpladserne på især vestsiden af Öland tåler i forhold til det meste af Danmark meget vind – rigtigt meget vind.
Det meste af Ölands nordvestkyst er klippekyst, hvilket betyder, at der ikke er meget sediment, der kan hvirvle op og give så grumset vand, at fiskeri er umuligt. Det er oftere bølgerne fremfor vandfarven, som sætter en stopper for fiskeriet, hvilket betyder at 8-10 meter/sek. rent på kysten, langt fra er umuligt at fiske – og det bør du udnytte. På den modsatte side af øen er det meste fiskevand, men det nordligste er nok at betegne som geddevige afbrudt af utallige lange rev. Men lad endelig ikke det afskrække dig i din søgen efter havørred. De »bløde« vige og især kanter mellem dem og revene danner basis for et stort fødegrundlag og kan til tider holde mange havørreder, på trods af deres noget »geddevandsagtige« udseende. Det sker jævnligt, at geddefiskerne bliver velsignet med en stor havørred på deres farvestrålende flashfluer eller woblere.
Fiskeriet på Öland
Mit fiskeri på Öland er som mange før mig udelukkende blevet bedrevet nord for broen – altså den nordlige ende af øen. Men lidt søgen på nettet viser, at der også er spændende vand sydover for den opsøgende kystfisker. Mine første togter til Öland blev bedrevet med udgangspunkt i information fra nettet samt vejledninger fra fiskekammerater, men på den seneste tur havde jeg Pelle Klippinges glimrende bog Havsöringsguiden Småland – Öland med – et »must have« og en fyldestgørende pladsguide til Ölands allerhotteste havørredpladser. Det er med denne bog og dens forfatter i baghånden, at jeg her giver dig et udpluk af de pladser, jeg mener er Ölands havørredperler.
Havørredpladser på Öland
Pladserne på Öland er som sagt mange, og det kan være vanskeligt at vælge én til og dermed alle de andre fra. Græsset er som bekendt altid grønnere på den modsatte side, og dette er om nogen steder gældende på Öland. Det er en svær disciplin at vide, hvornår det er tid til at skifte plads. At fiske en plads grundigt nok uden at blive for længe, kræver øvelse når man ikke er på hjemmebane og har så meget godt fiskevand at vælge imellem, som på Öland. Men der er dog pladser på øen, som du efter min mening bør unde dig selv at fiske.
Blandede bolsjer til Ölands havørreder. Med en god blanding af langstrakte agn i forskellige naturlige farver samt lidt pang til det grumsede vand, er du godt dækket ind.
Havørred nordøst for Grankullaviken
Kysten nordøst for Grankullaviken er et langt havørredstræk, med rig mulighed for fight med Østersøens store blanke. Her finder du blandet bund med rev, store sten og klippekanter – lokalt kaldet pallkanter. Strækket mellem Björnsnabben i vest og Ölands Norra Udde mod øst er et af øens mest besøgte havørredstræk, med et væld af spændende rev, vige og ikke mindst strømrender.
Starter vi i vest ved Björnsnabben, befinder vi os på et rev, der strækker sig ud i Østersøen. Men hele den vestlige side ud mod spidsen er fiskbar og meget indbydende. På modsatte side finder du en lille sandet vig, som ud over havørred også holder en del mindre gedder. Har du agnen kær, så lad være med at bevæge dig for langt ind i vigen, da de skarpe tænder gør kort proces af dit spinkle havørredforfang.
På den anden side af vigen mod vest finder vi det stenede kyststræk, som går hele vejen ud forbi fyret Långe Erik på Ölands Norra Udde. Man kan fiske hele vejen ud, men grundet det relativt store område, bør du nok koncentrere dit fiskeri på de steder, hvor bølgerne bryder ekstra frækt, eller hvor et fint strømskæl kommer tæt på. Mellem de små holme Stora Grundet og Borren løber der en stærk strøm mellem Østersøen og den geddefyldte Grankullavik – noget interessant vand, som periodisk holder havørreder.
Pelle Klippinge med en af sine utallige fluefangede storørreder fra Öland. Der er ingen tvivl om, at hans bog er baseret på mange erfaringer.
Kystørred på Tokenäs Udde
Tokenäs Udde, lidt længere sydpå, er et fantastisk spændende rev med rige fiskemuligheder. Selve revet lige syd for odden strækker sig omtrent 200 meter ud og kan fiskes hele vejen rundt.
Der er godt med sand på den sydlige side af revet og spændende bund nordover mod det lille charmerende fyr ved Tokenäs Udden og videre mod havnen ved Byxelkrok. På revet kan man vade ud mellem de store sten og kaste ud i det til tider strømsatte sund, hvor store havørreder patruljerer – en plads som er et besøg værd. På denne plads fangede jeg en efterårsdag en fin fisk på 5,25 kilo og jeg så flere fisk i samme kaliber den dag.
Havørred på Hornsudden
Hornsudden er en gudeskøn kystplads og det er svært at forstille sig et mere indbydende fiskevand. Den store odde kan grundet dens udformning fiske i de fleste vind- og vejrforhold og er en af Ölands hotteste pladser. Bunden er primært præget af store sten, der bryder vandet langt ud i Kalmarsund – hvilket danner ramme for noget giftigt havørredfiskeri.
Vadning kan grundet bunden være ret bøvlet her, og det sker ikke så sjældent at lystfiskere tager en utilsigtet dukkert. I Pelles bog »Havsöringsguiden Småland – Öland«, skriver han. »Måtte jeg kun vælge én plads på Öland, med tanke på fangstgaranti, var det Hornsudden.« Store ord, men ikke desto mindre sandt.
En smuk fluefanget østersøfisk. Det er sådanne fisk, der er værd at rejse efter.
Sølv på Ängjärnsudden
Ängjärnsudden på Ölands nordøstlige side, er en af de pladser, som giver kuldegysninger når man nærstuderer den på googlemaps – og den skuffer skam heller ikke i virkeligheden. Her er gennem tiden fanget utallige storfisk og listen bliver længere år for år. Den naturskønne plads nås via en kort gåtur gennem den smukke nåleskov, der strækker sig helt ned til kystlinjen. Denne sydøstvendte odde fisker ifølge Pelle Klippinge bedst med moderat vind fra nordvest over i nordøst, med rullende bølger op over revet.
Det bedste fiskeri finder man som regel på selve odden, men strækket sydover mod badeparadiset Böda Strand, kan også kaste nogle store bamser af sig.
Einar med en fisk på cirka to kilo, som hamrede på hans gennemløber over bare 30 centimeter vand ved Kesnäsudden på Ölands østkyst.
Fint havørredfiskeri på Kesnäudden
Kesnäudden er virkelig spændende og varieret. Pladsen starter ved det sydlige rev og strækker sig så langt nordover du orker at vade, med vekslende muddervige og fine små rev. Her findes godt med gedder, men hvis man holder sig ude af vigene og bevæger sig langs revene og revlerne, som er parallelt imellem dem, kan man nogenlunde holde sig fri for de grønne. Havørrederne ved Kesnäsudden kommer tit op på meget lavt vand, så det er sjældent nødvendigt at vade dybt. Revene fisker selvfølgelig godt, men lige så ofte er det på og langs af revlerne du finder havørrederne.
Själgrundsudda er en af de utallige lange odder på den Ölandske østkyst, som strækker sig ud i Østersøen. Her er der for alvor tale om talrigt repræsentation af gedder, men så sandelig også ørreder. Bunden er præget af blæretang med store sten og enkelte mudrede vige. Der kan fiskes på begge sider af odden, men den nordøstlige side har klart den mest attraktive bund for havørredfiskeren.
Den blødere og mere sedimenterede bund, som man finder på disse østvendte pladser, tåler langt mindre røre i vandet end de vestvendte og stenede pladser. Derfor er der også en øvre grænse for tålelig pålandsvind, der ligger nærmere vore hjemlige forhold. Som mange andre af de østvendte pladser er Själgrundsudd et udpræget engareal med græssende dyr og enkeltstående enebærbuske. Et enormt charmerende landskab, som desuden byder på gode chancer for at træffe den mægtige havørn, der er talrig på Öland.
Kystørreder ved Sandvik
Sandvik er navnet på den næste plads, du skal besøge. Som navnet antyder, er der en stor sandet vig i pladsens nordlige ende, som gradvist bliver til rev og tangbælter ud mod Varholm. Her støder man ligesom på resten af østkysten på gedder, men den varierede bund skaber også gode forudsætninger for havørredfiskeri.
Pladsen fisker godt i let pålandsvind, og på det lange stræk rundt om Varholm er det ofte muligt at slide sig til en fisk eller tre. Parkerer man langs vejen mod Kårehamn, er der en bid vej at gå, inden fiskevandet for alvor bliver spændende, men når man når så langt, er det til gengæld meget fiskevand.
Gedder på Öland
Öland er langtfra kun kendt for sit eminente havørredfiskeri. Øen byder nemlig på brakvandsgeddefiskeri i verdensklasse. Fra Grankullavik i nord og ned langs øens østkyst er Öland spækket med prima geddevand. Der har dog været en nedgang i fiskeriet siden øens storhedstid i 80’erne og 90erne, og det ser pt ikke godt ud for Østersøens geddebestand.
Den udførlige pladsguide er et
must hvis du skal besøge Öland.
Og til en pris af cirka 160 kr. er
den hurtigt tjent hjem på
benzinregningen.
Guide til Öland
PelleKlippinges bog »Havsöringsguiden Småland – Öland« fra 2013 er svær at komme uden om, hvad end du har besøgt øen før eller ej. En grundig gennemgang af de mest interessante havørredpladser er foruden god aftenlæsning de sene vinteraftner et trumfkort i handskerummet, når dagens næste fiskeplads skal vælges.
Årets fiskesæsoner på Öland
Sæsonen på Öland spænder lige så bredt som herhjemme, men den hotteste periode for os danskere er klart i den kolde tid af året. Fra efteråret og frem til maj er det værd at lægge sin tur til øen med oktober-november og april-maj som de absolut hotteste måneder.
Grej til Ölands kysthavørreder
Grejet til Öland er ikke anderledes end hvad du bruger i resten af Østersøen. En 9-10 fods spinnestang, men en kastevægt op til 30-40 gram er allround. Langt kastende agn i forskellige farver og udformninger bør pryde din grejæske, ligesom du bør have højt- og dybtgående agn. På vores ture har vi haft stor succes med Sømmet, D360, Snurrebassen og andre langstrakte gennemløbere, men de lokale kystwoblere fungerer selvfølgelig også.
Fluestænger med et 7-tal printet på klingen, må betegnes som middel på Öland, men lettere og tungere kan selvfølgelig gøre det. Vil man prøve kræfter med øens gedder er en klasse 8 eller 9 at fortrække. Tobis- og provokationsfluer er gode at have i æsken, men glem hverken rejen, hundestejlen eller tangloppen.
feb 8, 2023 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Video
Fiskeri med bombarda og flue er en super effektiv teknik til kystens havørreder. Men hvordan skal man fiske for at få mest muligt ud af fisketuren – og gerne nogle havørreder på land? I denne video er Fisk & Fri taget på kysttur bombardaeksperten Henrik Qvirin Reiter, der deler ud af sine mange års erfaring med bombardafiskeriet langs de danske kyster. I videoen gennemgås alt fra grej, flåd, forfang og fluer til en masse tips om praktiske fiskeri derude ved vandet – eksempelvis kaste og indspinningsteknik. Undervejs får du også en masse lavpraktiske tips til fx sammenpakning af stænger og forfang, så du spilder mindst muligt tid, og du bliver selvfølgelige ikke snydt for et par fine sølvblanke fisk undervejs. Glæd dig til en dejlig dag på kysten i selskab med en af landets dygtigste kystfiskere.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube-kanal, hvor du kan abonnere gratis, her.
