jan 29, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
En smuk og blank fjordørred er er faldet for den pangfarvede gennemløber fisket på et release-rig – et sikkert valg i de kolde måneder.
Kolding Fjord lægger vand til noget fantastisk havørredfiskeri året rundt. Simon Gad har talt med den lokale ekspert – Erling Maigaard, som her giver dig nogle af den midtjyske fjords hotteste havørredpladser.
TEKST: SIMON GAD, FOTO: JENS BURSELL OG SIMON GAD
KOLDING FJORD indbyder til forrygende havørredjagt året rundt. Her er alt fra vinter- og forårspladser i bunden af fjorden, hvor kystfiskeren satser på vintertrinde grønlændere, mens vinden bider i kinderne og den varme kaffe gør ekstra godt – til fantastiske forårspladser, hvor tobis og sildestimer stortrives og forårsdrømmene kommer ind under land for at jage. Drømme på 4, 5 og 6 kilo bliver hvert forår landet i fjorden, mens sanglærkerne flyver højt og anemonerne blomstrer i de bagvedliggende skovområder. Hertil kommer de strømfyldte sommerpladser i yderfjorden ud mod det dybe Lillebælt, hvor kystfiskerne både tiltrækkes af de stærke ørreder i sommernætterne, men også af tykvommede Lillebæltstorsk i de svajende tangskove og de fine fladfisk på sandbankerne.
Forfatteren på en overskyet dag med fin 2 kilos fisk fra Kolding Fjord. Den tog en rød Snurrebasse i det grumsede vand.
De bedste havørredpladser i Kolding Fjord
Pladsvalget i fjorden er som udgangspunkt dikteret af årstiden. Sæsonen starter som udgangspunkt i bunden af fjorden, og når forårssolen begynder at varme vandet op kommer pladserne længere ude i fjorden efterhånden med. Årstiden spiller som sagt en afgørende rolle, men også vinden betyder noget for hvilke pladser, man skal gå efter.
Kolding Fjord er geografisk placeret, så den fra den østvendte lillebæltskyst skærer sig ind i landet mod vest, og pladserne ligger som perler på en snor ud langs fjordens nordlige og sydlige sider. I forhold til vindene, så kan man nogenlunde regne med, at har man en kraftig sydvestlig vind, så kan fiskeriet på nordsiden være vanskeligt, hvis vandet plumrer for meget op – og omvendt på sydsiden, hvis vinden går i nord. Til gengæld kan man finde pladser, hvor der er læ for vestenvinden, og som fisker godt i disse forhold. Det er også sådan, at lune østenvinde kan vække pladserne i bunden af fjorden. Alt dette og meget andet har jeg snakket med den erfarne koldingfisker Erling Maigaard om, da jeg satte ham stævne ved fjorden til en snak om pladserne, årstiderne, vind og vejr.
Havørredpladser i Kolding Fjord.
Kystørred ved Rebæk i Kolding Fjord
Rebæk er den første plads vi kigger på – en rigtig vinterplads i bunden af fjorden. Pladsen ligger som sagt i bunden af fjorden på sydsiden og en af de mest kendte i Kolding Fjord. Her er som regel velbesøgt, og det er ikke uden grund. Strækket er det første efter helårsfredningen ind mod udløbet af Kolding Å og Dalby Mølle Å, og det siger sig selv, at rigtig mange havørreder drøner her forbi både i forbindelse med gydetrækkende mod åen i efterårsmånederne, og når de skal ud i fjorden igen om foråret.
Fiskeriet kan være helt vildt, når der har været is i inderfjorden. Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fort sætte ud mod højre. Bunden er kendetegnet ved en blanding af blød bund, sten og tang. – Rebæk er et super stræk, som kan give rigtig mange fisk allerede fra januar, konstaterer Erling. – Man skal ikke være bange for at vade lidt dybt, det er min erfaring, at grønlænderne gerne skal tages et stykke fra land. Man kan fiske mod højre og et godt stykke ude kommer et område med siv inde ved land, et område der kaldes Strårup. Her er der særligt godt vinterfiskeri, men man skal være opmærksom på den bløde bund i området. Jeg går enten med en synkende bombarda og gerne med Pattegrisen som flue eller med små livlige blink mellem 6-12 gram på denne plads, slutter han.
Fra Kolding kører man ud mod Marina Syd, hvor der lige herefter kommer en vej mod Rebæk på venstre hånd. Nu følger man bare vejen ned til vandet og parkerer på den store offentlige. parkeringsplads.
Agtrupvig mod vest. Bemærk strømskellet. Det er tit i nærheden af disse, at fiskene går.
Havørred ved Løger Odde
Løger Odde finder man lidt længere ude på fjordens sydside, og her er der chance for fisk året rundt. På spidsen af odden kan man stå lige på kanten af sejlren den og grundet det dybde vand kan der også være en del strøm i området ud for selve odden. Du finder herud ved at køre mod Marina Syd og videre ud af Skamlingevejen til man kommer til en rundkørsel. Her følger man vejen ud mod Agtrup og Stenderup. I Agtrup drejer man til venstre af Løgervej. Denne følges til man kommer til Agtrup Midtskovvej, som man drejer til højre af. Lige efter kommer Mads Kehlets Vej på venstre hånd. Man kører ned til vandet af denne og parkerer på P-pladsen.
Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fiske til venstre ind i den lille bugt ud mod selve odden. – Det her er endnu en super plads, som fisker godt hele året, fortsætter Erling. – Sommerens natfiskeri på selve odden kan være helt forrygende med store zonkerfluer og overfladewoblere.
Erling Maigaard med smuk havørred på knap 3 kilo. En af Erlings ynglingsfluer er Pattegrisen, som også denne havørred faldt for.
Den lille bugt ud mod spidsen kan virkelig holde på fisk, og der er god læ ved vestenvind. Det er særligt forårsfiskeriet efter fine grønlændere, der kan være kanon her. Her ved Løger kan jeg rigtig godt lide at fiske med fluegrejet, og igen er det Pattegrisen jeg sværger til. I sommernætterne er bombarda og overfladefluer rigtig effektive, afrunder Erling.
Agtrup, når man fra Løger Odde ved at gå til højre i stedet for at fiske til venstre ud mod Odden. Det er en rigtig lækker plads, som hvert år giver lystfiskerne fleks på klingen. Det er en plads, der fisker rigtig godt i forårs- og efterårsmånederne i forbindelse med trækkende fisk til og fra åerne.
Men den moderate dybde i vigen betyder også, at vandet hurtigt varmes op på solrige dage, hvilket kan gøre forskellen på succes eller fiasko i vintermånederne. Bunden er kendetegnet ved sandede områder med spredte formationer af sten, tang og ålegræs.
Preben Kaas med fantastisk sommerørred på 81 cm og 6,5 kg fra Løger Odde taget på bombarda og fluen Skumfidus ved midnatstid.
Godt havørredfiskeri ved Løver Odde
Løver Odde er endnu en rigtig spændende plads i det yderste af fjorden, som virkelig kan få fiskebarometeret til at stige nogle hak. Man kører mod Marina Syd og ud af Skamlingevejen, hvor man kommer til en rundkørsel, her kører man mod Sdr. Stenderup, indtil der kommer et skilt mod Løver Odde. Man kan parkere ved en stor offentlig parkeringsplads ved vandet. Når man kommer ned til kysten, kan man vælge at gå til begge sider. Til venstre er der rimelig lavvandet, hvor man fisker fra sandbanker ud over ålegræsbælter, der går på tværs af kysten.
– Bugten vest for Løver Odde kaldes Paradisbugten, og denne er virkelig også super, siger Erling. – Ved vestlige vinde kan det inderste af bugten virkelig være god. Særligt forårets grønlænderfiskeri kan være givtigt herinde.
Vælger man i stedet at gå til højre, kan man gå ud til selve odden, hvor der er meget dybt vand inde under land. Det er også ved odden, at sommerens gerninger i de lyse nætter skal føres ud i livet. Fra odden mod højre, kan der fanges rigtig mange fine fisk ud for Stenderup Skovene, hvor bunden ændrer karakter. Blæretangsskove, sten, muslingerev og spredte sandbanker krydret med det strømfyldte bælt og en god dybde ind mod land, betyder at chancen for en af de helt store sildeædere er god her.
Agtrupvig mod øst. I baggrunden ses Paradisbugten som også er et hotspot i fjorden.
Kystpladserne ved Rønshoved og Midtskov
Rønshoved og Midtskov kommer man ned til ved at køre til Sdr. Stenderup og videre herfra mod Løver Odde. Ved et hvidt hus cirka to kilometer uden for Sdr. Stenderup drejes der til højre af en grusvej, hvor der parkeres på en parkeringsplads i skoven, inden man går det sidste stykke ned til kysten. Strækket her neden for parkeringspladsen hedder Stenderup Midtskov og her er der dybt vand inde under land samt en rigtig lækker leopardbund med tang, sten og sandpletter. Der kan fiskes mod venstre op mod Røns spidsen med chancer for fisk på hele strækket.
– Jeg har set fisk på 6-7-8 kilo blive fanget på disse stræk, beretter Erling. – Fra Stenderup Midtskov og til venstre op mod Røns spidsen ligger nogle små muslingerev, som man skal koncentrere fiskeriet omkring. Ved Stenderup Midtskov har jeg gode erfaringer med aften og natfiskeri med store overfladewoblere og mørke overfladefluer.
Går man sydover, kommer man til skovriddergården, hvor der også virkelig er fint. Jeg synes helt klart det er bedst, hvis der er strøm i vandet på disse pladser – og allerhelst, hvis den er sydgående. Endelig kan jeg bedst lide at fiske i en let pålandsvind her ved Stenderup skovene, og særligt om sommeren er det godt.
Erling Maigaards smukke efterårshavørreder, taget en smuk dag i Agtrupvig da solen stod lavt.
Fint fiskeri ved Stenderup Hage
Stenderup Hage, som kan diske op med en bred palet af arter lige fra havørreder, torsk, fladfisk, hornfisk og makreller er en fantastisk plads, som har alt, hvad et kysthjerte begærer. Her er smuk natur, dybt vand, masser af strøm og varierende bund med muslingebanker, ålegræs, sand, blæretang og sten.
Der er dybt vand ud for selve hagen, og det er også her, der er mest strøm i vandet. Går man mod nord, fisker man på sandrevler ud over vegetationen op mod Gl. Ålbo. Fisker man mod syd, kan man vade et stykke ud og fiske over stor dybde. Det er også her mod syd, at man har de bedste chancer for kysttorskene i månederne april og maj samt oktober og november.
– Stenderup Hage er en super plads, smiler Erling. – Går man mod venstre fra parkeringspladsen vandrer ud mod hagen, skal man virkelig passe på med at vade dybt, for fiskene går meget tæt under land. På hagen er der et fantastisk fint rev, som egentlig holder fisk året rundt. Går man til højre fra parkeringspladsen, kan man engang imellem gå igennem badekarret og komme ud og kaste over en fantastisk fin bund.
Efter at have kigget på pladser i fjordens sydlige del er turen nu kommet til den nordlige del af fjorden. Den første plads vi besøger ligger også i bunden af fjorden, og det er hverken pga. navnet eller naturoplevelsen at man skal vælge denne plads.
Kysttorsken er desværre blevet en mere og mere sjælden fangst – også ved Kolding Fjord, hvor denne er taget.
Havørred ved Svineryggen
Svineryggen ligger i bunden af fjorden på den nordlige side og er ikke ligefrem en naturoplevelse af de store, men det er altså en rigtig giftig vinter og tidlig forårsplads. Bunden er mudret med enkelte muslingebanker og stenformationer, og dybden er meget forskellig. Det kan være meget svært at vadefiske, så fisk fra stensætningen. I dagene hvor isen bryder, er det med at holde sig til på en plads som denne. Foruden fiskeriet i den kolde tid, kan der også opleves fint fiskeri i forbindelse med gydetrækkende fisk i efteråret. I efteråret skal man være opmærksom på fredningsbæltet i forbindelse med den lille Apotekerbæk ved roklubben fra 16/9-15/1.
Man har også mulighed for at prøve fjordfiskeriet langs Fjordvejen, der løber fra Apotekerbækken ved Kolding Roklub og hele vejen ud forbi Kolding Fjord Hotel. Man kan fint fiske fra Roklubben bare man husker fredningen, og så ellers bevæge sig ud i fjorden. Bunden er generelt præget af at være meget mudret med områder med ålegræs indimellem. Men nogle steder på strækket kommer man tæt på sejlrenden, bl.a. ved strandhusene og ved hotellet – og det er gerne her på skrænterne til sejlrenden, at havørrederne trækker rundt.
Kystpladser ved Drejens Odde og Eltang Vig
Drejens Odde – en lang sandtange, som strækker sig ud i vandet mod øst, er det næste stop. Det er en rigtig chance plads, som hurtigt kan affiskes. Her er temmelig sandet ud langs odden, og det er også først for enden af odden, at fiskeriet for alvor bliver interessant. Her kaster man ud over sejlrenden og grundet den store dybde, er det en plads, som kan give fisk året rundt. Der kan parkeres ved. Idrætsefterskolen, og derfra går man det sidste stykke ned til vandet.
Eltang Vig er det sidste område, vi besøger på nordsiden af fjorden. – Der er ingen fredningsbælter herinde i vigen, og der kan virkelig fanges nogle store fisk. I efteråret tages der mange store farvede fisk, der er herinde for at æde sig fede i stimer af hundestejler og kutlinger. Vinteren igennem kan der virkelig fanges fine grønlændere, og vandet opvarmes, hurtigt hvilket sætter gang i fiskene. Det kan være lidt drilsk at vade rundt herinde, da bunden mange steder er meget mudret.
Nogle steder er man faktisk nød til at stå i sivene rundt i vigen og kaste derfra, men anstrengelserne kan virkelig bære frugt, slutter Erling Maigaard og takker for besøget.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
jan 16, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Portrætter
Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved DueoddeEn fin bormholmer ørred, der faldt for Udos Polar Magnus på vej retur til sit rette element.
Lystfiskeri er den perfekte eskapisme fra hverdagens stress og jag. Følg med til Bornholm, hvor vi har mødt den tysk/danske fiskefilosof- forfatter og seminar arrangør Udo Schroeter, der udover at have skrevet 20 fiskebøger på tysk afholder kurser i kunsten at geare ned og lytte til sig selv. Medicinen er kystfiskeri efter havørred.
AF JENS BURSELL
JEG HAR EN, råber Udo, idet hans stang flekser godt sammen. Vi er på Bornholms sydkyst og en flot, stålblank havørred har netop hugget. – Jeg fisker stort set altid på samme måde, smiler Udo – og det er med en 30-40 grams bombarda monteret med en Polar Magnus for enden. Det virker bare hele året og hver gang. Der er helt klart noget fedt ved ikke at bruge så meget energi på at tænke over teknikken og endegrejet. Når det er på plads, kan jeg nemlig meget bedre koncentrere mig om det fiskeriet drejer sig om – nemlig at nyde livet og komme helt ned i tempo.
Ud at fiske – ned i tempo
Udo Schroeter kommer fra en forstad til Kiel og har fisket kysten fra Kiel til Fehmarn i næsten 40 år. I 2006 blev han og hans kone Steffi dog så glade for øen med de fantastiske havørredkyster, at de flyttede til Snogebæk på Bornholm for at realisere drømmen om at leve i fred og ro tæt på Udo’s foretrukne havørredrevirer.
Bøger har Udo skrevet en hel masse af. Via sit eget forlag Die Rapsbande har han udgivet en serie på over 20 tysksprogede havørredguides til en række tyske og danske topområder som fx Als, Fyn, Langeland, Rügen, Hamburg, Berlin, Fehmarn osv. Serien hedder »Der Angelführer«.
Hans mest solgte bog er dog den filosofiske bog »Bin am Meer«, der i 2012 udkom fra forlaget Adeo, der er en del af den store tyske forlagsgruppe Random House. Årsagen til, at den har haft så bred en appeal er måske, at mesterværket er andet og meget mere end blot en fiskebog. »Bin am Meer« inspirer dig nemlig til – hvis ikke du er det i forvejen – at blive et helt og lykkeligt menneske – via dit fiskeri.
Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.
Ved havet
– Idéen til at udgive mine tanker omkring fiskeriet på bogform kom egentlig fra en af mine kursister, der tilfældigvis var Forlagschef på Adeo, fortsætter han og skænker endnu en kop kaffe op, mens vi nyder det fine sand i klitterne ved Dueodde. – To år efter, at han opfordrede mig til at skrive bogen gik jeg i gang med projektet – og året efter lå den altså klar til tryk. Siden da har bogen, der udspiller sig på den bornholmske kyst med kystfiskeriet som omdrejningspunkt, solgt fem oplag og næsten 20.000 eksemplarer. I 2014 har jeg netop udgivet en opfølger til bogen, som hedder »Endlich wieder am Meer«, der både kan ses som en fortsættelse af »Bin am Meer« – men også kan stå alene. Men hvad er det så egentlig den dygtige tyske forfatter og kystfisker vil fortælle os?
Mange har ikke god kontakt til sig selv
– Dit livs vigtigste rejse er rejsen til dig selv, skriver Udo i bogens indledning: – I en moderne globaliseret verden er der masser af mennesker, der ikke har god kontakt til sig selv, understreger han. – Deres hverdag fungerer måske fint, og de gør alle de ting de nu engang gør. Men de glemmer helt at lytte til sig selv: Hvem er jeg, hvad er det jeg vil – og hvad er mine talenter, drømme samt visioner? I stedet for at leve efter hvad ens hjerte fortæller en, lever mange efter, hvad fornuften nu engang dikterer. Det er det, jeg mener med, at rejsen til en selv er vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil. Netop dette er så uendelig vigtigt, hvis man ikke blot vil leve, men også være lykkelig. Og det er netop på denne rejse, at fiskeriet kan blive fribillet til selverkendelse og et bedre liv set i et større perspektiv.
»Bin am Meer« er en tænksom bog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland.
Når man ikke passer på sig selv, kan man heller ikke være noget for andre – eksempelvis sin familie. Og det at fiske og få stresset af, så man bliver et helt menneske – er for mig ensbetydende med at passe på sig selv. Så længe jeg kommer på kysten én til to gange om ugen, så får jeg mine batterier ladet op både fysisk og mentalt. Og det er vigtigt for mig, for når jeg er på toppen, er jeg også i stand til at give noget videre til min familie og mine venner. Men ikke nok med det; jeg vil også kunne være noget for min familie i mange, mange år fremover, fordi jeg løbende holder mig sund og forebygger en situation, hvor det ender med, at jeg går ned med stress eller andre følgesygdomme. Og sker det – skal min familie til at tage sig af mig, i stedet for at jeg kan tage mig af min familie og mine børn.
En del af naturens kredsløb
Naturen er vores revir – er et andet af bogens omdrejningspunkter. – Som mennesker er vi en del af naturens kredsløb – også som lystfiskere, pointerer han. – Det er derfor vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst, når vi færdes ude på kysterne. Som lystfisker mener jeg derfor, at man har ansvar på selv at gøre noget for naturen og miljøet. Det kan fx være ved at tage gammelt affald med hjem – eller tænke lystfiskeriet ind i et større perspektiv: Lev så du belaster naturen mindst muligt. Et godt eksempel er gennem sine forbrugsvaner at sikre minimal negativ påvirkning af naturen.
Udo fisker stort set kun med bombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.
At fange sin egne fisk er fantastisk
Omdrejningspunktet i mit fiskeri er, at jeg elsker friskfanget fisk. Jeg kan godt lide den proces, det er at skaffe sin egen føde. Man ved, at fiskene har levet et sundt, godt og frit liv, og man har selv fanget den, så man ved hvor den kommer fra. Jeg fisker kun for at skaffe mad. Derfor fisker jeg aldrig mere end 1-2 gange om ugen, for mere kan min familie og jeg ikke spise. Har jeg lyst til at tage på kysten, men har fryseren fuld – så tager jeg på kysten alligevel. Men i stedet for fiskestangen, er det måske mit kamera eller bare en kop kaffe og en madpakke jeg har med. Jeg elsker at være på kysten – uanset om jeg fisker eller ej.
Træk stikket en gang imellem: Tag på kysten
I en kompleks verden med masser af mennesker, indtryk, e-mails, sms’er og TV har man brug for at trække stikket ud og være sig selv. – Af samme årsag har jeg gennem mange år droppet at ha’en mobiltelefon, afslører Udo. – Når jeg går ud af døren i mit lille hus, er jeg derfor 100% i off-mode – hvilket betyder, at jeg meget bedre kan koble fra ude i naturen.
Når vi tager på fisketur, skal vi nyde det i fulde drag – og ikke lade os forstyrre og stresse af alt mellem himmel og jord. At bruge fiskeriet som en slags meditation er ikke bare godt for os selv og vores helbred. Det er også godt for dem vi holder af – nemlig vores familier og venner. Når det er sagt, holder jeg også virkelig meget af at fiske sammen med familie og venner, hvor hygge, sammenhold og venskaber er en uadskillelig og vigtig del af helheden i fiskeriet, slutter Udo og vender snuden hjemad mod Snogebæk. – Jeg har fanget de fisk jeg skal i denne uge, siger han og ryster sølvskællene af fingrene. Nu må jeg hjem til familien.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014
jan 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
To flotte havørreder, der måtte stille sig i den lange række af havørreder, som er faldet for »den grimme lyserøde«.
Polarrejen som i daglig tale er kendt som »Peters grimme lyserøde flue«, er en rigtig killer, der siden midt 90’erne har udfisket det meste. Her giver Jan Bach Christensen dig historien bag vidunderet – samt en udførlig bindevejledning.
AF JAN BACH CHRISTENSEN
FLUER, DER FANGER FISKERE hører til nogle af de mest brugte kystfluer. De er nemlig ikke kun gode til at fange fisk, de er også gode til at fange fiskere. Med det mener jeg, at fluerne giver fiskeren troen på, at her er der tale om en rigtig »killer« – altså en flue, som kan udfiske »næsten« alt og alle. Ofte kræver det, at fluen enten er meget realistisk eller har en egenskab, som vi mener er udslagsgivende. Det kan være fx bøjede gummiben eller smarte rygskjold, der får rejefluen til at se super naturtro ud.
Konsekvensen er, at de fluer de fleste af os har siddende i kystæsken, eller for enden af forfanget, ofte kræver en vis investering ved fluestikket – enten i tid eller penge til specielle materialer. Fluen, jeg her vil fortælle om, hører ikke med i ovenstående kategori – nok nærmere det modsatte.
Tre variationer af Polarrejen; øverst er den normale version, til venstre en lille udgave og nederst en variation med dobbelt krogsæt.
Polarrejen – alias Peters Lyserøde Flue
Peters lyserøde flue er den flue, som min gode ven, Peter Skovhus, i over et årti – gang på gang – har formået at udfiske mig selv og de fleste af vores fiskekammerater med. Peter er en rigtig god fluekaster samt en meget årvågen og erfaren kystfisker, så det er der for så vidt ikke noget galt i – eller underligt ved. Sagen er bare, at Peter altid gør det med et stort monstrum og en pink »reje«-flue for enden af sit forfang – også under forhold eller årstider, hvor gældende teori dikterer, at man fisker med fx en meget mindre eller mere naturtro flue.
At fluen kun består af to materialer, ligner en skoleknægts første forsøg på en flue, og på en god dag tager under to minutter at binde, gør ikke frustrationen blandt os, der fisker med »pæne« fluer, mindre. Vi har holdt stand i mange år og har forsøgt at ignorere frustrationen over Peters lyserøde dræber, men har samtidig haft lidt svært ved at tro på, at Peters imponerende fangster udelukkende skyldes hans evner som kystfisker. Selvom nogle nok ikke er stolte ved at have et pink monster siddende ved siden af rækker af sirligt bundne imitationsfluer i kystæsken, så sker det dog oftere og oftere, at vi kommer til at »låne« en af Peters fluer…
Polarrejens første fisketur
Fluens jomfrutur blev fastslået under en nylig fluebindeaften, hvor Peter tjekkede sin gamle fangstjournal i kladdehæftet. Her kunne han se, at første gang Polarrejen ramte vandet var i 1996 i Mariager Fjord og Limfjorden. Han fortæller, at fluen dengang så noget anderledes ud. Den var inspireret af den dengang meget populære Glimmerreje, men havde bl.a. realistiske øjne og rygskjold.
Over årene blev fluen gradvist forenklet, uden at Peter så nogen forskel i dens evner som fiskeflue. For ca. 10 år siden endte han med det nuværende design udelukkende bestående af polarræv og polarchenille – en meget simpel flue, som er let at binde og som har masser af liv i vandet og tydeligvis fungerer hele året rundt.
Da Peter som 11-årig i det nordligste Jylland begyndte at fiske med fluer, fik han naturligt nok brug for et fluestik. Peters far havde dog ikke megen fidus til det billige, nyerhvervede fluestik, der knapt kunne holde en krog fast. Så i stedet gik han i værkstedet. Resultatet med svejseapparatet var et fluestik, som nok aldrig vinder nogen skønhedskonkurrence, men som til gengæld kunne holde en krog fast. Function over form, som de siger på engelsk.
Standardudgaven af Polarrejen
Peters mest brugte udgave af Polarrejen er bundet på en str. 2 krog og er forholdsvis stor, set med danske kystøjne. Det ser dog ikke ud til at holde havørrederne tilbage, og ubelastet er fluen forholdsvis let at kaste. Peter fisker typisk fluen meget hurtigt, men med pauser indimellem. Uden vægtbelastning og med det levende polarchenille har fluen et godt svæv i vandet og ofte falder hugget i indtagnings-stoppene.
Under visse forhold sker det, at fiskene viser sig som en trykbølge bag fluen og enten bare følger efter eller napper i halen. På de dage bruger Peter en mindre version af fluen; andre gange er en version med en stinger-krog, det der skal til for at kroge fisken. Som allerede nævnt, har fluen en imponerende evne til at tiltrække fisk selv under forhold, hvor man normalt ikke ville fiske en stor, busket og meget pink rejeflue – fx i varmt vand en sommerdag eller til svære, letfarvede havørreder om efteråret. Peter har sågar oplevet ørreder, der har suget fluen i sig som en str. XXL tørflue, inden den havde haft tid til at synke. Peter understreger dog, at præsentationen er utrolig vigtig: Nogle dage skal fiskene have den serveret lige foran næsen, før de lader sig friste.
Materialer til Polarrejen
Krog: Peters foretrukne krog er Gamakatsu F314 i str. 2, men polarrejen kan bindes på de fleste kystkroge. Til den mindre version bruger Peter gerne Owner’s 50188 i str. 6. Til variationen med dobbelt krogsæt bruges to af disse kroge i str. 8.
Krop: Fluen bindes med kun to materialer: polarræv i farven pink, samt polarchenille i samme farve.
Bindetråd: Peter bruger tynd monofil, men man kan sagtens anvende almindelig bindetråd.
Sådan bindes Polarrejen:
1: Start med at fæstne bindetråden cirka midt på krogskaftet, med krogen vendt »upsidedown«. Peter foretrækker at binde fluen på denne måde for at undgå, at halen hægter sig under krogbøjningen.
2: En passende mængde polarræv uden for meget underuld bindes ind midt på krogen. Halen bør være omtrent dobbelt længde af krogen – og må gerne være en smule busket.
3: Foran halen bindes polarchenillen ind.
4: Polarchenillen tørnes nu 3-4 omgange mod krogøjet, mens fibrene stryges mod krogbøjningen, så ikke for mange fibre vender fremefter. Fluen bør være busket og have en god volumen, men heller ikke så meget, at fluen ikke vil synke af sig selv.
5: Polarchenillen bindes ned og afsluttes ved krogøjet. Tråden fæstnes med lak eller sekundlim. Fluen bør ikke formes yderligere eller klippes til; den må gerne se lidt pjusket ud, da fibrene er med til at give den liv i vandet.
jan 7, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fuld fleks ved Albæk Hoved. En fin havørred har taget artikelforfatterens flue i det stille vejr.
Det korte kyststræk umiddelbart syd for Juelsminde byder på noget varieret og spændende havørredfiskeri, som bestemt er et besøg værd. Her giver Jesper Sørensen dig en detaljeret guide til kystfiskeriet syd for Juelsminde – eller Sølvkysten som han kalder den.
AF JESPER SØRENSEN, FOTO JESPER SØRENSEN OG DAN KNUDSEN.
FOR 10 ÅR SIDEN flyttede vi, min kone og jeg til Klakring – en lille by tæt på Juelsminde. Rent fiskemæssigt kendte jeg ikke området særlig godt, men det gør jeg nu. Jeg har altid ført fiskejournal hver gang jeg har været ude med stagen, og disse skriblerier har hjulpet mig mange gange i forhold til fiskested, årstid, fluevalg og så videre. Jeg har gransket mine fangstrapporter til denne artikel, for at give dig så mange fifs som muligt til de pladser jeg ofte fisker på og jeg kunne heller ikke lade være med at kigge på hvor mange havørreder det er blevet til på fluestangen. Alt i alt har jeg fået et godt stykke på den gode side af 1000 havørreder over målet, så der er lidt statistisk materiale.
Et par flotte havørreder fra Vejle Fjord syd for Juelsminde.
Havørred på sydsiden af Juelsminde
Fra Barrit Strand til Bjørnsknude på sydsiden af Juelsminde vil jeg give et par gode råd mht. vejr og vind. Området her har meget ler i jorden ned til vandet, som gør, at vandet meget, og jeg mener meget, nemt bliver grumset. Vær derfor opmærksom på vindretning og vandstand. Vinden skal helst være i en nordlig retning, hvis ikke den er det, må det max blæse 4-5 m/sek. Vandstanden er også vigtig i den forbindelse, da dage med meget højt vand kan plumre vandet op. For mit vedkommende er 50 centimeter over normal vande max. Du kan på DMI tjekke både vind og vandstand, så du ikke kører forgæves.
Barrit Strand, Vintervigen og Skovstrækker
Parkeringen til Barrit Strand Vintervigen og Skovstrækket. Vil man fiske de tre følgende pladser kan man parkere ved vandet på Geert Strandvej. Når man kommer fra Vejle siden, drejer man i Vesterby til højre og fortsætter rundt til højre af Barritskovvej. Lige før man kommer til Aarstiderne – dem med alt det økologiske frugt og grønt – drejer man til venstre af Geert Strandvej, den første grusvej på venstre hånd.
Jesper Sørensen er til stille vejr med klart vand og han bruger meget tid på at observere vandet i sin søgen efter havørred.
BARRIT STRAND VED SØNDERSKOV er ikke en af de pladser, jeg har fisket mest på, men det er en fin forårs- og efterårsplads med en del ålegræsbælter – i hvert fald i øjeblikket. Jeg skriver sådan, fordi forholdene ændrer sig fra år til år i dette område. Der kan fiskes til højre og venstre for parkeringspladsen, men mit foretrukne sted er til venstre, hvor der er en »pynt«, som nærmest er en bue på kysten med nogle store sten både på land og i vandet. Vær opmærksom på, at fiskene kan være meget tæt på land, så husk at fiske på langs med stranden.
VINTERVIGEN kalder jeg den næste plads, som ligger umiddelbart efter »pynten« ved Barrit Strand. Her er der en »nøgen« skrænt bagved med marker ned til. Denne plads fandt jeg først for et par år siden, men har som navnet antyder fisket der en del i den kolde tid siden. Her er mere lavvandet end de andre pladser i området, men der kan være mange fisk. Jeg har fået fine 2 kilos fisk i to grader »koldt« vand på denne plads. Bunden her er spættet med sandpletter indimellem. Fiskene er tit er meget tæt på land. Ofte går de bare fem meter ude, hvor der er en række spredte sten på langs af kysten. Jeg har fanget fisk på denne plads både i lav- og højvande og alt derimellem.
SKOVSTRÆKKET kan vi kalde dette stykke kyst. Efter den lille Vintervig kommer der et forholdsvis langt lige stykke med skov helt ned til vandet, som er cirka 500 meter langt. Her er der forholdsvis dybt med sten, tang og sandpletter indimellem. Er man fluefisker, vil jeg mene, at man skal komme her, når der er højvande. Der kan fanges fisk fra forår til sent efterår – og igen kommer fiskene tæt på land ved højvande. Jeg har flere gange set mange fisk længere ude på dette stykke, som nemt vil kunne nås med spinnestangen.
Kystpladserne syd for Juelsminde.
Pynten efter bækken, Klakring Bæk, Albæk Hoved og andre pladser
Parkering til de fem efterfølgende pladser, får du her. I Vesterby drejer man fra Vejle siden til højre og følger vejen rundt til venstre af Øksenhavevej, som er en blind vej, der ender ved en hestefold i udkanten af skoven. Alternativt kan man i Klakring dreje ned af Stationsvej, fortsætte mod vandet og dreje til højre af Sverigesvej. Her kører man ind i skoven og holder til venstre mod vandet. Næsten helt nede ved vandet er der parkering.
PLADSEN »PYNTEN EFTER BÆKKEN« har jeg navngivet således, fordi jeg på min vej hertil krydser Klakring Bæk, der for øvrigt har halvårsfredning. Denne lille pynt ligger i forlængelse af Skovstrækket, men nås lettest fra en anden parkeringsplads. Pladsen har kastet mange ørreder af sig, og fisker lige godt i faldende og stigende vand. Her kan være fisk på alle tidspunkter, men der er dog en tendens til, at fiskene kommer i »puljer« med strøm renderne, som kommer helt ind her. Den lille pynt fisker godt på selve pynten og 10-15 meter til begge sider.
KLAKRING BÆK, som har 500 meters fredningsbælte fra 16/9-15/1, holder tit fisk i området omkring udløbet af bækken, og fiskene kommer her meget tæt på land. Fiskene er nogle gange så tæt på land, at det kan være svært at holde fluen fri af bunden. Derfor observerer jeg altid vandet et stykke tid inden jeg starter fiskeriet her, da ørrederne næsten altid viser sig tæt på land, hvis der er nogle. Stedet er fint i foråret og hen over sommeren til fredningen igen sætter ind i september.’ En dag for et par år siden i august fik jeg en 4 kilos fisk her og tabte en på samme størrelse inden for en time!
En smuk gylden sensommerfisk fra »Pynten efter bækken«. Det er en plads, hvor tålmodighed ofte belønnes fyrsteligt.
ALBÆK HOVED kan man gå til fra parkeringen ved at følge stien til højre langs vandet. Der er cirka 300 meter. Stien slår på et tidspunkt et skarpt højresving, hvor man skal gå til venstre og følge en lille sti til vandet. Holder man ved hestene, går man blot forbi det lille røde hus og fortsætter mod vandet. Når man er kommet over Klakring Bæk, går man cirka 50 meter og drejer til venstre i skovkanten mod vandet.
Pladsen der fiskes på her er en lang blød bue med varierede bundforhold og dybde. Vær igen opmærksom på fredningen ved Klakring Bæk. Denne plads fisker bedst i højvande eller faldende vand. Det er et super stræk, hvor der er muligheder hele strækket rundt – både med flue og spin. Buen ender ved nogle grantræer, der ligger ude i vandet, og her slutter fredningsbæltet fra Klakring Bæk. Lige ved granerne er der en fin plads, hvor den mørke bund går langt ud. En dag i foråret stod jeg og fiskede på denne plads, da en kajakroer kom forbi for at høre om, hvorvidt jeg havde fanget noget. Det måtte jeg så fortælle ham, at det havde jeg ikke. Mens vi snakker, ser jeg en bevægelse i vandet et par meter foran kajakken. Jeg stripper line af hjulet og kaster hen hvor bevægelsen var og trækker et par gange, hvorefter en fisk på 2,5 kilo tager fluen.
Efteråret langs kysterne i »Jespers baghave« byder på et fiskeri, hvor chancerne for grove ørreder er overhængende.
KLAKRING SKOVHAVER eller Baghaven kalder jeg denne plads, da det er tæt på min bopæl. Det er et stræk på 700-800 meter med chance for fisk på hele strækket. Stykket starter efter de væltede grantræer, fortsætter i en bugt og ender ved nogle store kystsikringspæle.
At nævne et godt sted er svært på dette stræk, da fiskene er det ene sted den ene dag og et andet den næste. Jeg kunne dog lige nævne, at der cirka 20 meter til venstre for de store pæle og 60 meter ude er en stor stensamling med én mega sten, som man kan se, hvis det er lavvandet. Jeg har set rigtig mange fisk lige på den anden side af den store sten, som let kan nås med bobleflåd og jeg har selv fået fine fisk der.
PYNTEN TIL VENSTRE er den næste plads døbt, da den ligger til venstre, når jeg kommer til vandet. Pladsen ligger omtrent 500 meter mod venstre fra pæle kystsikringen og ses let, da der er et lille rev med to markante sten til højre for selve pynten. Hvis ikke der er alt for højt vand, er det ikke noget problem at vade ud på revet, men glem ikke at fiske til venstre for de to sten. Her er der tit fisk på relativt lavt vand.
Hele pynten er også fin at fiske, og er et af de steder, hvor der altid er mange hornfisk i sæsonen. Og hvor der er horn, er der næsten også altid ørreder. Husk dog lige at fiske ud for den største og første sten du kommer til: Her er der ofte fisk ganske tæt på land. Strækningen fra pynten og ud til Bjørns Knude kender jeg ikke ret godt, og syntes egentlig ikke det ser særlig interessant ud.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014
Artikelforfatteren lægger et forsigtigt kast ud over det stille vand. Sådanne forhold er ideelle til at fiske på sete fisk.
Sølvtøj fra Juelsminde. Jesper har statistik på mere end tusinde havørreder over målet fra
sit lokale fiskevand. Så lyt til hans råd!
jan 4, 2023 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Når du kaster igennem med bombarda´en med et normalt “spinnekast”, har flådvalget stor betydning for både kastelængden og graden af kludder.
Bombardafiskeri er en super effektiv metode til at præsentere små agn med lange kast og høj afsøgningseffektivitet. Men hvilke flåd fungerer bedst under forskellige forhold, når man starter som begynder? Vi har testet et par forskellige typer af bombardaflåd på markedet.
AF TUE BLAXEKJÆR
KLUDDER er bombardafiskerens værste fjende – og også den ting der afholder en del begyndere fra at kaste sig ud i fiskeriet. I Fisk & Fri nr. 8/2012 testede vi graden afkludder og kastelængder op mod hinanden på flåd, der også er almndeligt brugte i 2023 – og det kunne konkludere, at kludder typisk skyldes det tilbageløb, som opstår, når man fisker med en bombarda, der er rigget
med frit gennemløb. Den traditionelle glidende montage med bombasticks er derfor ikke vejen frem, hvis man ønsker både at maksimere kastelængden og minimere kludderet.
Længst kast og mindst kludder med de flåd, der var på markedet – og som stadig er de mest anvendte flåd i 2023 – opnåede man ved sidste test ved at semi-fiksere sit bombardaflåd med et flådstop lige over flåddet. Men – nogenlunde samme effekt kan fås med faste montager – og det er da også netop dette princip, som de to noget nyere flåd – Inno Bombarda og det topmonterede Lawson bombarda bygger på.
Formålet med disse nye tests er dels at finde ud af hvilke bombarda’er, der kludrer mindst og kaster længst – og dels at kaste lys over hvilke bombarda’er, der egner sig bedst til forskellige fiskesituationer for en begynder på kysten uden avanceret kasteteknik.
De fire kombattanter i testen: Fra venstre Patriot, Lawson, ABU og Inno Bombarda.
Test 1 – længdekast på land:
Forfang på 12 fod med en kobberbasse på 0,5 gram. Alle bombardaer er kastet ti gange under identiske og kontrollerede forhold med samme stang, hjul og line.
Test 2 – kast på vand: Forfang på 12 fod med 0,9 grams rejeflue bundet på rør og fisket som L-rig.
Alle bombardaer er kastet under kontrollerede forhold. Der er kastet 50 gange i modvind, 50 gange i medvind, 50 gange med vinden ind fra venstre og 50 gange med vinden ind fra højre. Alle kast er udført med samme stang, hjul og af samme mand.
Test 3 – kast på vand med to fluer: Som »Test 2« men med to store og tunge krogfluer med en samlet vægt på 3,4 gram.
Bombardaeksperten Thomas Matzen fuldt koncentreret på det næste hug.
Hvilke bombardaflåd kastede længst?
Resultatet af længdekastene var at Inno bombardaen kastede 7,8% kortere end de to kastetestvindere – der begge var lavet af massiv plast – Lawson og ABU bombardaerne. Resultaterne blev testet statistisk – og der var ingen signifikant forskel på vinderne. At både Patriot og Inno kastede kortere end de to kastetestvindere var dog signifikant.
Hvilke bombarda´er kludrede mindst?
Kluddertesten gav ligeledes klar besked. Inno’en gav klart mindre kludder, hvilket også var statistisk signifikant. Som det fremgår af testen, er der stor forskel på, hvor meget de forskellige bombardaer kludrer med henholdsvis lette og tunge fluer. Den primære forskel ligger i, hvordan bombardaen er monteret.
En almindelig ABU og Patriot monteret semifikseret samt Lawson bombarda, kludrer markant mere end Innoen, når der fiskes med tunge fluer.
Inno bombarda var suverænt anti-kludder vinder også på store tunge agn. Der var måske en svag tendens til at Lawsons topmonterede bombarda, som ses her, kludrede mindre end ABU og Patriot fisket semi-fikseret, men forskellen var ikke signifikant.
Det praktiske fiskeri med bombarda
Bombardaens facon – samt hvorvidt den kan fyldes med vand eller ej betyder meget for det praktiske fiskeri. Under kastetesten lagde jeg hurtigt mærke til, hvor forskelligt bombardaer’ne opfører sig under praktisk fiskeri.
Patriot fra Blue Fox flyder stadig, når den ikke er fyldt helt op med vand. I testen er den fyldt, så den vejer 25 gram, hvilket i praksis vil sige, at den fungerer som en flydende bombarda. Specielt i modvind med halvstore bølger har det, at den flyder, den betydning, at kontakten til bombarden ikke er specielt god, hvilket i sidste ende betyder, at man mister fisk, da forsigtige hug ikke registreres. En anden ulempe ved at fiskemed en flydende bombarda i hårdt vejr er at drivende ålegræs, som ofte ligger lige under overfladen, nemmere fanges af den højtfiskende flue.
Blandt de testede bombardaer, skiller Inno’en sig ud på flere områder, når der er tale om fiskeri i modvind eller bølger. Udover at være den bombarda, som kludrer mindst under fiskeri i modvind, bliver Innoen et godt stykke under overfladen, selv når den spinnes hurtigt ind. Netop fordi den ikke skøjter hen over vandoverfladen eller tages af bølgerne, har man konstant en sublim kontakt til den, og man mærker selv de mindste hug i fluen.
Tue Blaxekjær er en dreven bombardafiskeri. Her er det Inno
bombardaen, der bliver sent til havs med en lille kobberbasse
for enden.
Muligheden for at spinne Innoen hurtigt ind, uden at den går i overfladen, finder jeg specielt interessant, når man fisker med mindre skeblink,Gulp eller døde tobis. En anden vinderegenskab som Innoen og til en vis grad også den topmonterede Lawson besidder, er som det fremgår af testen, muligheden for at fiske med tunge agn uden, at man tvinges til at forkorte forfanget. Her er det muligt at fiske med blink, Gulp eller tobis med et forfang på en stanglængde, uden at det har den store effekt på mængden af kludder – i modsætning til den traditionelle bombarda monteret med et langt forfang og tunge agn, der normalt er opskriften på kludder og/eller korte kast.
Registrering af små hug under bombardafiskeriet
Når man fisker med en fikseret bombarda, skal fisken flytte bombardaen i vandet, før hugget registreres. Når man spinner jævnt hurtigt ind er dette ikke et problem, fordi man typisk har konstant god kontakt til fluen for enden af forfanget. Men når man fx under vinterfiskeri efter havørred fisker ekstremt langsomt med mange spinstop, kan der opstå problemer med, at registrere forsigtige hug. Denne problematik nedsættes måske marginalt ved, at bruge Lawsons topmonteredebombarda: Eftersom både forfang og hovedline er fastgjort for enden af styrepinden, minimeres den kraftpåvirkning som fisken skal påføre bombardaen, før det mærkes i tangen.
Lawsons topmonterede bombarda kaster længere end Inno’en, men giver mere kludder. Fisken blev taget på rørflue med L-rig.
Den ultimative bombardatest for begyndere
Der er ingen tvivl om, at praktisk fiskeerfaring giver mindre kludder – uanset hvad man bruger. Med ovenstående i tankerne arrangerede jeg en testtur for to personer, som aldrig før havde fisket med bombarda og flue. Begge var nybegyndere på kysten. De fiskede med egne almindelige spinnestænger på 10 fod med kastevægte fra 16-40 gram, og hjulene var Shimano hjul i størrelse 4000 med fletline.
De fik begge et Inno bombarda, et 11 fods forfang af 0,25 mm nylon samt en almindelig krogflue på 0,8 gram. Jeg udstyrede begge fiskere med blok og papir, så de under fiskeriet kunne nedfælde antallet af kast, samt hvor mange gange de fik kludder. Fiskerne fik ikke fortalt, hvordan man under kast kan minimere risikoen for kludder. Det eneste de fik af vide var, at de skulle kaste ud og derefter spinne ind som fiskede de med blink. Fiskeriet foregik i 6 sekundmeter, der kom skråt ind på kastearmen. Efter 65 overvågede kast stoppede jeg fiskeriet og indsamlede deres data. Kluddermæssigt lå de på henholdsvis 0 og 2 gange kludder.
Under mine observationer i forbindelse med testfiskeriet stod det klart, at personen som fik kludder to gange, var markant dårligere til at kaste i forhold til den anden testperson. Kastene var meget varierende, og jeg observerede indtil flere fejlkast, som testmæssigt er talt med. Dette ville aldrig have kunnet lade sig gøre med et normalt bombarda set-up. Konklusionen er klar: Selv en nybegynder, der ikke har fået råd og vejledning i bombardafiskeri, kan uden problemer kaste sig over fiskeriet, når der sidder en Inno for enden af linen.
Inno bombarda som ses her med en fin havørred fra Falster, var en klar testvinder, når det gælder anti-kludder – men flåddet kastede 8% kortere en kastedistancevinderne ABU og Lawson.
KONKLUSION: Selv om Inno’en kaster 8% kortere end længdetest vinderne fra Lawson og ABU vinder den helt klart titlen som det mest kluddersikre flåd – og vil i rigtig mange tilfælde, hvor kastelængden er knapt så vigtig, være det optimale allround valg – især for begyndere. Flåddet giver desuden mindst kludder under kast i modvind, samt mindst kludder under kast med tunge fluer.
Med den rette teknik betyder flåddet ikke så meget
I de to bombardatest er der kastet med normale ”spinnekast” som de fleste kystfiskere gør det. Det er værd at bemærke, at hvis du gider at bruge lidt tid på at lave et ”cirkelkast” betyder bombardaens form og montage ikke nær så meget. Med dette kast, kan du i praksis benytte alle flåd med et bredt spektrum uden montager – stort set uden kludder. Læs meget mere om ”cirkelkast” og bombardafiskeri i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME).
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014
dec 11, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Berkleys Powerbait Drop Shot Minnow ligner fiskeyngel så meget, at det næsten gør ondt. Fisket med indlejret L-rig som her fås både perfekt præsentation og en suveræn krogning. Her er den belastet med et BB-splithagl for at komme ned ved hurtig indspinning.
Der findes et hav af mikrosoftbaits på 4-6 centimeter, der let lader sig kaste på bombardagrej – og i nogle tilfælde også på fluestangen. Dropshot minnows, mikro paddletails, grubs og curlytails – samt superrealistiske rejer og krabber af TPE eller PVC er alle eksempler på ”gummi”, der kan få ørrederne til at gå amok. Her får du en guide til, hvordan de fiskes mest effektivt.
AF JENS BURSELL
MICROSHAD’EN – vimser forførende gennem vandet, mens den vrikkende ruller fra side til side. Halen vrikker lige så lokkende som kroppen, og i samme sekund jeg skal til at hive den op af vandet, dukker en sølvgrå skygge op som ud af ingenting og hakker den uden tøven. Det lille gummidyr ligner på en prik en af de mange småfisk, der lige for øjeblikket svømmer rundt i tangen – og det er derfor ikke overraskende, at de sidste par timers tid har givet adskillige hug. De sølvblanke fisk kæmper som besat – men inden længe, må den overgive sig og glide sikkert i nettet.
Jeg har gennem længere tid eksperimenteret med de mange muligheder, der ligger i at fiske med bittesmå softbaits efter kystens ørreder – og der er næsten uanede muligheder for at imitere alt fra fx småfisk til rejer og krabber. Her får du lidt inspiration til, hvordan du får mest ud af de forskellige typer af softbaits.
Berkleys Powerbait Rippleshad i 5 cm udgaven med indlejret L-rig. Uden belastning som her, er den ekstremt langsomt synkende med en str. 16 trekrog,
hvilket kan være en fordel i flere fiskesituationer
Softbaits til kysthavørred
Montagen af softbaitet kan selvfølgelig ske på den helt normale måde – dvs på en krog, et jighoved – eller på en belastet offset krog. Det fungerer fint, og det fanger fisk. Men – vil du have en mere elegant montage – eller muligheden for en mere langsomt synkende præsentation, der samtidig kroger betydeligt bedre end de traditionelle metoder – så skal du se dig om efter metoder, der muliggør en effektiv brug af bittesmå trekroge ≤ størrelse 12. En af de letteste måder at gøre dette på, er at benytte sig af et L-rig, der enten kan fiskes indlejret eller på rør.
Med L-rigget indlejret i softbaitet får du en ekstremt elegant præsentation. Læs hvordan du gør i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.
L-rig indlejret i softbaitet
Indlejret L-rig er set med mine øjne totalt set den letteste og mest elegante måde at montere mange microsoaftbaits som fx dropshot minnows, microshads og grubs. Jeg fik ideen til denne montage, da jeg sad og rodede med at stikke rør igennem en lille shad – eller gummifisk – mens synes, at jeg deformerede den for meget. Selv når man stikker et lille rør gennem et minimalistisk softbait, vil materialet nemlig udspiles så meget, at vinklen mellem hale og ryg let ændres, hvorved man nemt kommer til at ødelægge den originale gang. Især på shads og grubs er dette udtalt. For at modvirke dette, kan man blive nødt til at lægge røret så lavt i softbaitet, at det bliver svært at undgå, at det kæntrer på grund af for højt tyngepunkt i montagen. Ved at indlejre L-rigget direkte i softbaitet, undgås alle disse problemer.
Sådan indlejrer du et L-rig i softbaitet:
Fremgangsmåden er super simpel. Fordelen ved at indlejre eller indsy L-rigget i softbaitet er dels, at det er meget nemmere og hurtigere end først at skulle til at montere et rør – og dels, at man slipper for at skulle semi-fiksere L-rig løkken på røret for at sikre korrekt orientering af krogen: Ved at klippe en simpel L-rig muffe med en skarp og spids fluebindingssaks i selve softbaitet lige der, hvor L-rigget støder op til gummifiskens »gat«, vil L-rig knuden – også kaldet ophængerløkken – helt automatisk blive låst i den helt rette vinkel, der giver den optimale eksponering af trekrogen.
Ulempen ved denne metode er, at det tager en lille smule længere tid at skifte agnen – hvis da ikke lige man gør det, at man har en håndfuld forskellige softbaits monteret på takler, der alle afsluttes opefter med fx 1 meter 0,23-0,27 mm fluorocarbon og en 1,5 mm Nash rig-ring. Så kan man blot opbevare sine rigs i en rigmappe – og lynhurtigt binde dem af og på, som man ønsker det.
Men – når det er sagt – at skifte softbaits med indlejret L-rig tager ikke mere end et minut – så selv hvis man ikke har en rig-mappe er det ret nemt.
Klassiske grubs og curlytails som disse, giver en fræk og delvis roterende gang monteret som vist på rør. Monteret med indlejret L-rig (th) har de en mere normal gang. Bemærk det skrå frontsnit på det lyserøde softbait, der giver en mere vrikkende og endnu mere roterende gang. Laves snittet skråt set fra oven fås maksimal rotation af baitet, hvilket til tider kan lokke træge fisk.
Mikrosoftbaits til havørred på rør
Mange softbaits kan fiskes på tynde rør. Det letteste er i langt de fleste tilfælde blot at skære et skråt snit på røret, så det bliver spidst. På langt de fleste små softbaits, kan man herefter forsigtig presse røret igennem softbaitet, til det er helt igennem. Husk at lade rigeligt med rør stå i både bag og forenden, så der er noget at arbejde med, når rørmontagen skal færdiggøres. Klip først røret af, når det er skubbet igennem – det er nemlig meget lettere at presse og styre rørets retning symmetrisk gennem røret, når man har noget at holde på. Har man problemer med at få røret igennem, er det letteste at skubbe en kanyle igennem først.
Kanylen er jo hul, og skærer derfor et hul gennem agnen. Brug så lille en kanyle, at røret stadig sidder stramt af sig selv. For at få den rette gang og balance i agnen, vil mange softbaits skulle belastes i forenden, for at balancere den lille trekrog, der sidder i enden på L-rigget. Dette kan super simpelt ordnes med at skubbe et lille conehead eller en tungstensperle ned på fronten af røret, hvorefter der brændes en krave i røret, så belastningen ikke kan glide af. Er hullet i coneheadet for stort – sættes to rør oven på hinanden, inden kraven brændes.
Softbaits som disse egner sig perfekt til at fiske på rør. a) Thomas Hansens montage med et L-rig for enden af røret på TPE Fly Shrimp. L-rigget kan fiskes i enten hoved- eller hale. b) Jens Bursells rørmontage: Den forskydelige belastning – et metalrør (1), justeres med to gummi hook-beads (2) på hver side. En stump nylon line bindes om rør, som bindes om reje. Knuder sikres med sekundlim (5). c) Powerbait Drop Shot Minnow på rør. Den pinke er færdigt monteret med tungstensperle (3) og smeltet krave forrest. Det højtliggende rør på den blågrønne, giver et knæk på ryggen, der påvirker gangen i en mere roterende retning.
Alternativt kan man blot klemme et splithagl på linen, når man fisker, hvilket også giver stor fleksibilitet med hensyn til at kunne skifte belastningen efter skiftende forhold i løbet af dagen. I bagenden af røret skal man også være sikker på, at røret ikke bevæger sig. Det kan enten gøres med en dråbe sekundlim – eller ved at skubbe et micro hook-bead op på røret. Hookbeads er små gummiperler lavet til at skubbe op på krogen i forbindelse med justering af hair-rig montager – og kan fås i butikker som fx Sport Dres eller lignende, der handler med karpegrej.
Har man dimensioneret rørets tykkelse godt, vil friktionen fra det svagt udspilede softbait i sig selv dog være rigeligt, til at sikre placeringen af røret – især hvis man fisker med den rette kasteteknik: Når man fisker softbaits på bombarda er det en fordel at bruge »førte kast« hvor man tager softbaitet i hånden, kaster det ud foran sig og fører det rundt i luften i en cirkelformet bevægelse, mens kastet accelereres og sendes af sted – uden at softbaitet rammer overfladen.
Dette giver en meget mere jævn belastning af agnen, som gør, at montagen holder bedre – end når man bruger et kast, hvor softbaitet hæfter i vandet i kastets kraftigt accelererende opstartsfase. Med den førte teknik, undgår man i øvrigt også, at der lige sætter sig noget på krogen, sekundet inden kastet er sendt af sted, hvorved man ofte får en mere effektiv afsøgning uden spildte kast, hvor der er snask på krogen.
Sidst, men ikke mindst, skal man lade så meget rør stå, at man har muligheden for at semi-fixere L-rigget – enten ved hjælp af en powergum stopknude eller en L-rig muffe. Alt dette kan du læse mere om i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten«, som du kan købe her (REKLAME).
Jens Bursell med en fin havørred taget på PVC-rejen Manic Shrimp.
Softbait rejer til havørred på kysten
TPE rejerne fra Savage Gear er en smule anderledes end de fleste andre softbaits, der typisk er lavet af PVC. TPE – der står for Thermo Elastomere, er et hyper-elastisk materiale, som i modsætning til de traditionelle softbaitmaterialer, er flydende. Her er belastningen samt dens placering alt afgørende for et godt resultat, hvor agnen synker på den rette måde samt i den rette hastighed.
Når der fiskes med små trekroge, fås den bedste krogning, hvis agnen synker nogenlunde vandret. Men det kan også have betydning for agnens lokkeevne. Thomas Hansen – fra »Havørredens Hemmeligheder«, der har fisket meget med TPE rejerne monteret med rør og L-rig kommenterer følgende: – Noget af det, der virkelig er med til at trigge havørrederne er TPE-rejernes dirrende ben og antenner. Den effekt fås helt klart bedst, når rejen synker vandret, afslører han. – De originale off-set kroge som rejerne sælges med er belastet helt perfekt med en lille klump metal, der ligner rejerogn. Selv gør jeg det, at jeg klipper dette af – og limer det fast på midten under rejen, hvilket giver et perfekt vandret synk.
Thomas Hansen med en fin fynsk fisk taget på TPE Fly Shrimp fisket på rør og L-rig.
De er forsynet med en kanal, der går gennem softbaitets længdeakse. Her stikkes røret igennem, men det er stramt, så der kræves lidt teknik: Stik en lang og lidt tyk nål igennem rejen. Pres spidsen af nålen ind i røret, så den sidder stramt. Giv den evt. en klat sekundlim eller fæstn den ved en kort opvarmning. Træk herefter røret gennem rejen. Hold evt. nålen i en lille tang, så du har et bedre greb om den.
I hver ende sætter jeg en perle og brænder en lille krave, så softbaitet sidder perfekt fast. 90% af mine hug får jeg, idet rejen synker, så det er bare med at lave masser af lange spinstop, slutter han. Personligt foretrækker jeg, at montere røret gennem den lille TPE-bro under hovedet (4), og derefter lade det køre på under- og ydersiden af rejen – skjult i den konkave bug. Det giver nemlig mulighed for at slutte røret en anelse før halens afslutning, hvilket efter min mening giver en mere optimal placering af krogen. Desuden giver det mulighed for en forskydelig vægtbelastning, som du kan se på fotoet. Samtidig bliver det lettere at semifiksere krogen, så den altid er orienteret korrekt – uden at krogen kommer for langt bagud.
Til højre Manic Crab af PVC og til venstre TPE Fly Shrimp. Opbevar aldrig disse to plastmaterialer i samme æske, da de vil reagere og ødelægge
hinanden. Begge to er monteret på rør. Se også side 14.
Den snurrende hypnose
Traditionelt vil folk ofte have at softbaits og fluer skal gå »vrikkende «. Men – nogle gange kan en roterende gang være betydeligt mere effektiv. Se blot hvor effektiv Et rotationsblink er; samme effekt kan fås med softbaits. Ved at variere med montage formen, kan man få softbaitet til at gå på mange forskellige måder. Overvej, at nogle gange kan det måske være den mest »syge« gang, der får fisken til at hugge. Ved at skære i softbaitets i front – eller lege med rørets vinkel gennem agnen, kan man ændre gangen: Et symmetrisk snit set fra oven men med et skævt rør set fra siden, giver en vrikkende gang med svag rotation ved høj hastighed, mens et fuldstændig skævt snit set fra oven eventuelt kombineret med et skævt rør set fra oven – vil skabe en mere heftig rotation, der kombineret med eksempelvis en curly tail’s spirallerende halebevægelser, kan give den sindsygeste snurrepsykotiske gang… Husk en kuglelejesvirvel, hvis du monterer dit softbait på denne måde.
Lær mere om L-rigs og takler til mikrosoftbaits
Hvis du vil vide mere om L-rigs og specialtakler til mikrosoftbaits på kysten, samt hvorfor de er så effektive, kan du læse mere i kystbogen »Havørred – Refleksioner på kysten« – der kan købes hos velassorterede grejhandlere samt signeret hos releaserigshop.com (REKLAME).
dec 9, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Jack kan bare det der med de store havørreder.
Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.
AF JENS BURSELL
– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.
– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.
Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.
Den perfekte kyststagn til havørred
– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.
– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.
Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.
Det er ikke stangen, der skal sætte krogen
– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.
– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.
Forskellige kyststænger til forskellige formål
– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.
– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…
– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.
Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.
Hjulvalget midt imellem
– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.
Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke
– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.
– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.
Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.
Fluorocarbon forfang til kystørred
– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.
– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.
Ophængertrick til ”frosne fisk”
– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på. Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.
– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.
Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.
nov 27, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Fluebinding er en hobby i hobbyen, som giver dig hyggelige stunder og nye dimensioner i dit fiskeri. Det kræver hverken ekstraordinær fingerfærdighed eller voldsomt dyre materialer for at komme i gang. Simple kystfluer er nemlig både lette og billige at binde.
AF ANDREAS AGGERLUND
FÅ BEGIVENHEDER ER MERE TILFREDSSTILLENDE end at fange en solid havørred på en hjemmebundet flue. Første gang man oplever at have kreeret et bedrag, som virker i praksis, er fantastisk og efterfølgende er det er et element i fiskeriet, som få vil være foruden.
Selv har jeg, især ved kystfiskeri, meget svært ved at binde noget for enden af forfanget, som jeg ikke selv har bundet… Tænk nu hvis jeg skulle fange mit livs fisk på en anden mands flue! Det kræver selvfølgelig noget øvelse at nå op på standard med de fluer, man kan købe i butikkerne, men helt sikkert ikke så meget som du tror. Og fluebindere får det præcist som de vil have det, fordi der med bindererfaring åbner sig muligheder for at binde fluer, der passer til specifikke situationer, men man skal som bekendt kravle før man kan gå.
Fire fremragende eksempler på »dubbing på en krog fluer«, som dækker de fleste behov; Øverst tv. En tobisimitation bundet af chartreuse STF-dubbing – en rasende effektiv flue især i små størrelser. Øverst th. en provokationsflue bundet at Ice Dub i farven UV-pink – en klassisk provokationsflue, der fisker fuldt på højde
med glimmerrejen og lignende. Nederst tv. STF-fisken i en sparsom version uden øjne og limhoved – en flue, der i denne udgave kan gå for at være både kutling, reje og alt der imellem. Endelig en tangloppeimitation bundet på en karpekrog med en blanding af karrygul og brun hareøredubbing.
Fluebinding behøver ikke at være så svært
Mange tildeler fejlagtigt fluen – og meget andet grej for den sags skyld – alt for stor betydning. For den uerfarne kystfluefisker er det sjældent den rigtige farve på rejens gummiben eller den korrekte længde på dit spey hackle der gør udslaget. Nej, fluen skal i vandet det rigtige sted på det rette tidspunkt – så skal havørreden nok komme.
Når det er sagt kan »finjusteringer« så som realistiske imitationer, alternative og forførende materialer eller andre bindeelementer, sagtens være udslagsgivende ved fiskevandet. Og det vil helt sikkert give flere fisk, når du ved, hvad der virker og hvor. Men man skal starte et sted – og simple fluer er lettere at binde og fanger i mange situationer lige godt som nøjsomme kreationer bundet efter alle kunstens regler.
Er du allerede en habil kystfluefisker med styr på pladser, forhold og fluevalg dertil, men ny udi fluebinding, må du starte med at binde til nogle fiskesituationer. Alternativt kan du gå i træningslejr over de lange vinteraftner. Med lidt vedholdenhed vil du have en fuldendt og velassorteret kystflueæske, inden bøgen springer ud.
Succes med din første kystflue til havørred
Din første flue skal være en succes, og noget du gider knytte for enden af forfanget. Derfor er det vigtigt ikke at sætte overliggeren for højt. Vælger du fluer med få og let medgørlige materialer, har du et glimrende udgangspunkt, til at binde noget du kan fange fisk på. Kobberbassen eller lignende, som egentligt bare er dubbing på en krog, bør nok være den første flue, du kaster dig over.
Juletræet eller Flammen kunne måske være det næste projekt. Start desuden med en krog i størrelse 2-6, så der er rigeligt plads til at »fumle« lidt og benyt en bindetråd, som ikke er for klejn. Uni 6/0 er en god begyndertråd, somer stærk, har et godt greb i materialerne og så er den nem at påføre dubbing. Når du efter 10-20 fluer har fået nogenlunde kontrol med din bindetråd og påføring af dubbing, kan du begynde at udforske fluer, hvor der skal indbindes fjer og andrematerialer, men det er en helt anden artikel.
Brug lette fluer der bare fanger
Fiskefluer er den betegnelse mange anvender om simple fluer, som ligner alt og ingenting, men fisker godt – og der er mange velfangende mønstre, som kan snige sig ind under denne kategori. Personligt fisker jeg oftest med fluer, der har højere detaljegrad, men i min spæde fluebindingskarriere fangede jeg masser af fisk med »dubbing på en krog fluer«. Og jeg kender til flere kystfluefiskere, som nærmest udelukkende fisker og fanger godt med Fx kobberbassen.
»Dubbing-på-en-krog-fluen« er nok en af de nemmeste fluer at starte med. Det er en flue, som fisker udemærket i de fleste farver og størrelser. Hvis man laver farve, størrelse, vægt og materialevariationer kan man faktisk få en meget alsidig flueæske ud af det. Fluer som Kobberbassen, simple Hare’s ear Nymph og STFfisken uden limhoved og øjne er alle fine »dubbing på en krog fluer« og de har hver især tusinder og atter tusinder af havørreder på samvittigheden.
1: Sæt krogen i stikket og lås bindetråden fast bagerst på krogen.
2: Påfør dubbing på bindetråden.
3: Tørn din bindetråd med dubbing frem til 2-3 mm. før krogøjet og afslut fluen med et par halvstik eller en whipfinnish. Klip tråden og afslut med en dråbe lim eller
lak. Din flue er klar til at fiske, men du kan eventuelt give den en tur med en gammel tandbørste for at gøre den ekstra ulden og forførende.
Materialer til fluen:
Krog: valgfri men start med str. 4-6 streamerkrog. Her er der brugt en Mustad 34007 str. 6. Bindetråd: Start med en stærk spunden tråd. UNI 6/0 eller UTC 140 Denier er begge gode og stærke begyndertråde.
Dubbing: Igen valgfri men start med en ulden naturdubbing, som er let at påføre tråden. Når du har styr på dette, kan du udforske de glattere syntetiske materialer og dubbingløkker. Her er der brugt Salmo Supreme i farven rainbow.
Bindeinspiration på nettet
På internettet er der et væld af danske og internationale hjemmesider som har masser af instruktive fluebindingsvideoer. Til nybegyndere vi jeg anbefale at fokusere på bindeteknikker i stedet for specifikke mønstre.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fislk & Fri 9/2014
nov 19, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, KYSTREGNBUE
Krible Krable fluen med de lokkende gummiben er suveræn til kystens burhøns – regnbuerne.
Antibiotikafisk! Faunaforurening! Burhøns! Pellehaleløs! Abnorme foderbomber! Kært barn mange navne, eller i dette tilfælde – foragtet fisk mange navne. Men det ændrer ikke ved, at kystfluefiskeri efter undslupne regnbueørreder kan give nogle fantastiske gode oplevelser med flex på klingen og fisk på land.
AF HENRIK DONS CHRISTENSEN OG PER FISCHER
EN SØVNING SOMMERHUSEJER kommer lidt bekymret ned på stranden for at finde ud af, hvad der foregår. Hun har observeret et par personer med kasket og mørkt tøj løbe op og ned af stranden. – Hvad laver i, spørger hun lidt forsigtigt, da vi smålunter forbi hende med flexi-stripperen godt fyldt op med skydeline og med blikket rettet mod vandet. – Vi jager regnbueørreder, der søger føde helt inden på det lave vand, svarer vi. Hun ser godt træt ud og forstår vist ikke helt, hvad det betyder, men hun har nok regnet ud, at vi ikke er nogen der er ude på noget skummelt.
Selv de mellemstore og mindre regnbuer leverer kamp til stregen på fluegrejet.
Løbetræning med fiskestangen
Vi er på Vestsjælland og er i gang med at løbe regnbuer op. Der er flere fine stimer med ørreder, der cruiser op og ned af kysten – ofte i en afstand af to til tre meter fra strandbredden! Der er vel omkring 10-20 fisk i hver stime. Når de cruiser op imod os, forsøger vi at lægge fluen tæt på dem, hvorefter vi stripper ind foran snuderne på dem. Og tager de den ikke i første omgang, så er det bare at spurte efter dem. Hurra for Gore-Tex waders!
Når fiskene er passeret forbi os, løber vi uden for deres synsvinkel op ad kysten et stykke inde på stranden i marehalmen i den retning, som de svømmer. Er man heldig kan man løbe dem op, komme forbi dem og ligge fluen ud foran dem igen. Det er et sjovt og underholdende fiskeri, men det er nu lidt anstrengende at løbe i sand og marehalm: Hvad gør man ikke for en fin fight med en svømmende burhøne.
Efter en time kommer sommerhusejeren trækkende med sin mand og frisk kaffe. De sætter sig på deres fine lille bænk for at få lidt morgenunderholdning, mens den rygende kaffe indtages. Snart efter råber manden – De kommer herovre nu! Benene på nakken, og af sted efter dem igen. Endnu en fin regnbue tager Krible-krable fluen, og en ny dejlig fight kan begynde. Man kan ikke sige andet end, at det er et underholdende fiskeri. En fisk på godt fire kilo landes – igen – herligt! Som tak for observationen, giver vi parret en fisk til aftensmaden, og det falder vist i god jord.
Fiskene kan være bomstærke og levere en forrygende fight med deres bredskuldrede kroppe og hidsige temperamenter.
Superfiskeri med burhøns på stribe
På godt tre timers fiskeri lander vi 10 burhøns i størrelsesorden 1½-5 kilo og har vel løbet godt 4-5 kilometer tilsammen – i sand vel at mærke… Der var desuden også en enkelt 45 centimeters havørred, som blandede sig i gildet, hvilket bestemt ikke gør dagen til en dårligere oplevelse.
Der er stadig fisk, som cruiser rundt, men nu er de trukket længere ud. Hvis vi ville, kunne vi sikkert vente en lille times tid, og så var fiskene nok returneret helt ind under land igen. Men… det hele er jo gået fint og egentlig er vi fiskemætte, så vi kan roligt sætte os og nyde en kold. Vi kunne sikkert have landet adskillige flere fisk, hvis vi var blevet, men hvorfor egentligt? Vi har fightet bomstærke fisk, haft gode oplevelser og har nu fine fisk med hjem.
Masser af fiskeaction på kysten for helt almindelige mennesker
Lad det være sagt med det samme; det handler ikke om et smukt strømvand i den barske bjergklædte canadiske natur – eller steelheads med perfekte fedtfinner, der er mere ude af vandet end i. Det handler heller ikke om bjørnespor, vilde bær, bålkaffe, myg og knot i tusindvis – for slet ikke at snakke om det stof, som drømme er gjort af på de lange vinteraftener bag fluestikket. Men alligevel… gennem den seneste årrække har de vestsjællandske regnbuer været et kærkomment indslag i dagligdagen for os ganske almindelige travle familiefædre, som bare vil have lidt action.
Når de første efterårsstorme har raset, resulterer det ofte i udslip af regnbueørreder fra havbrugene, og er de rigtige forhold til stede, så kan man opleve et fortrinligt fiskeri efter disse steelheads. Og man kan ikke sige andet end, at stangen krøller godt sammen, når en fem kilos regnbue stikker til havs med en gummibensflue i munden. Selv i årets koldeste måneder kan man på de vestsjællandske kyster finde regnbueørreder, der jager på lavt vand – selv i en halv grad koldt vand. Det kræver ofte bare lidt sol, og gerne en sydøstlig vind. Fiskene kan til tider samles helt inde i strandkanten, hvor vadning kan være ganske uheldigt med vildt flygtende fisk til følge.
Henrik D. Christensen er en skrap havørredfisker, men forstår sandelig også at hygge sig med regnbuerne når chancen byder sig.
Når regnbuerne lige er sluppet ud
Nyundslupne regnbuer er som sådan ikke vanskelige at fange. Alligevel er der lidt forskellige tricks, der øger muligheden for fisk på land. Det første stykke tid efter et udslip er fiskene, for at sige det på godt dansk – snotdumme! De svømmer langs stranden i store stimer med tydelige kølvandsbølge, der afslører en stime på lang afstand. Her er det ikke den store kunst at få dem til at hugge, men man skal alligevel passe på, hvordan man lægger linen ud. Der er vist ingen fisk, der kan lide at få langt en flueline lige oven i skallen – selv ikke en nyudsluppen regnbue. Hvis man undgår at blive set, og ikke skræmmer fiskene med linen, kan man have glæde af stimerne i flere timer.
Vores strategi overfor nyudslupne fisk er kort og godt, at præsentere en let belastet Krible Krable flue (se foto) lige foran en trækkende stime, hvorefter den i lange langsomme tag tages hjem med korte pauser, hvor fluen hænger i vandet foran fiskene, så gummibenene får lov at arbejde. Med foran fiskene mener vi et sted mellem to til tre meter for at undgå at skræmme dem. Fluen må ikke være så tung, at den synker for hurtigt. Den skal bryde overfladen og hænge i de øverste 30-40 centimeter. Regnbuerne cruiser gerne lige under overfladen, og så er det jo indlysende, at fluen ikke skal være på bunden.
Regnbuerne får med tiden mere naturlig adfærd langs kysten
Et stykke tid efter udslippet ændres adfærden, og den bliver mere naturlig – eller så naturlig, som den nu engang kan blive. Nu skal der arbejdes meget mere for at få fisk på land. Det er vores erfaring, at fiskene nu ofte går i mindre stimer på mellem tre og fem fisk, og ofte er noget vanskeligere at spotte. I reglen opdages de på ganske lavt vand, næsten helt inde i vandkanten i blæretangen.
Regnbuerne på den danske kyst er som sådan faunaforening, og man kan med god samvittighed tage fisk hjem til sig selv såvel som naboen.
Fluen der benyttes til disse fisk er den samme, men fiskene er nu noget mere letskræmte. Skræmmes og flygter en stime, varer det en del tid, før de igen er til at få i tale. Derfor lægger vi endnu mere vægt på præsentationskast til den enkelte fisk, hvor det ofte betaler sig at lade fluen synke langsomt, og med små bevægelser så fluen sitrer. I reglen er det ved højvande og især på faldende vand, at disse fisk kan mødes meget kystnært.
Der er masser af plads, og ofte masser af fisk. Den negative side af gildet er, at regnbuerne i store mængder ofte trækker op i åerne mod vintermånederne, hvor man kan være bekymret for, at de fylder på de trængte gydebanker – og i værste fald æder rogn fra gydende havørreder. Og ret beset er der tale om faunaforurening. Vi kan derfor kun anbefale, at man begynder at spidse ører fra midten af september og frem til november, følger godt med på nettet, eller ganske enkelt satser og tager til Vestsjælland nogle dage efter at der har været stormende kuling fra vest… Femkilos fisk på kysten hænger ikke på træerne, og hvor ofte er det lige at backing på fluehjulet ellers er i brug under normalt kystfiskeri??
Udstyr og fluer til kystregnbuer
En fluestang klasse 5 eller 6 med dertil hørende flydeline/klump er passende. Vi bruger gerne Kriblekrable fluer eller andre mindre rejeimitationer – gerne med gummiben. Polaridbriller og linekurv er et must. Forfangsmaterialet er 0,18 på de sky dage og op til 0,25 mm. Man skal jo ikke glemme, at det er ret så stærke fisk, vi går efter.
