nov 11, 2023 | ABORRE, Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri efter aborrer
Flot fluefanget havørred fra den yderste del af fjorden. Fisken leverede et brag af en kamp, før den måtte overgive sig.
Sakskøbing Fjord på den Lollandske nordkyst byder på et spændende og artsrigt fiskeri efter mange arter og i særdeleshed havørred. Pladserne er imidlertid ikke indlysende eller lette at finde, så her giver Tue Blaxekjær dig en grundig pladsguide.
TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTO: RASMUS DITLEFSEN
I SLUTFIRSERNE blev jeg som juniormedlem af Sakskøbing Fiskeklub introduceret til fiskeriet i Sakskøbing Fjord. Som knægt brugte jeg meget tid på aborrerne i fjorden, da de var meget nemmere, at få i tale end fjordens havørreder.
Men drømmen om at overliste en af fjordens blankfisk var gennem årene som juniorfisker konstant til stede, og den blev ikke mindre af, at de »gamle« i klubben jævnligt hev nogle rigtig fine havørreder på land. Som juniorfisker lykkedes det mig aldrig, at fange en af de for os knægte forjættede fisk. Min første havørred fra fjorden fangede jeg som 18 årig på en særdeles kold og forblæst februardag. Jeg husker tydeligt, hvordan det væltede ned med slud og hvor lykkelig jeg var for varmen i mine forældres bil, som på det tidspunkt ofte lagde dæk til fisketurene. Min fiskemakker og jeg sad i bilen som et par rigtige »molekonger « og holdt øje med hver vores flåd som langsomt drev med strømmen ude i fjorden. Pludselig gik mit flåd under, og jeg fik travlt med at komme ud af bilen. Efter en kort fight på et par minutter, kunne jeg løfte en fin 50 centimeters blankfisk ud af fangstnettet. Denne episode blev for alvor starten på mit havørredfiskeri i Sakskøbing Fjord.
Rasmus med en fin blank overspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket
Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.
Lystfiskeri i Sakskøbing Fjord
Sakskøbing Fjord skærer sig som en smal kile ind i landet, og langs det smalle løb er det småt med åbenlyse kystpladser. Fjorden er fra udløbet af Sakskøbing Å og ud til lystbådehavnen et udpræget havneområde med boldværk, bådebroer, fortøjningspæle og husbåde. Den inderste del af fjorden, hvor den gamle industrihavn ligger, er gennem de sidste mange år blevet renoveret. Det gamle værft er blevet revet ned, tørdokken er blevet fyldt med jord og er nu græsplæne. Hvor værftet lå, er der nu bygget rækkehuse.
Da jeg i sin tid begyndte, at fiske i fjorden, kunne vi kun drømme om at fiske fra værftets område. Dette er nu blevet muligt. Selvom hele havneområdet gennem en årrække har ændret sig markant er fiskeriet stadig i særklasse. Som i mange andre brakvandsområder, er det altid spændende, at se hvad der sidder for enden af linen, når først hugget er faldet. Artsmæssigt kan der i Sakskøbing Fjord fanges aborre, skrubber, hornfisk, torsk, regnbueørred og selvfølgelig havørred. Det meste fiskeri i Sakskøbing Fjord adskiller sig markant fra almindeligt kystfiskeri idet, man fisker fra land og ikke i waders. Grundet fjordens mangfoldighed i fiskearter egner den sig rigtig godt til fiskeri, hvor familiens yngste skal med. Det er ligeledes nemt at komme rundt, der er god plads og fisker man når der er torsk og aborre inde i havnen, er der stort set altid fangstgaranti.
Fisketeknikker i Sakskøbing Fjord
Under fiskeri med blink kan man med stor fordel sætte en flue på som ophænger. I de kolde måneder er det ikke så få af fjordens havørreder, som har måttet overgive sig til en kobberbasse fisket som ophænger. Flådfiskeri med de billige hvide frostrejer fra Netto er ofte en sikker vinder, når der fiskes efter fjordens hav- og regnbueørreder. Dybden rejen skal fiskes i kan variere meget, men som udgangspunkt er det en god ide, at starte med at fiske rejen mellem en halv og hel meter under flåddet. I de kolde måneder er der ofte mange undermålere inde i fjorden. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt giver tilslag under flådfiskeri så de små fisk ikke kroges for dybt.
Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gule kajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme
fri, så grejet nemmere kan passes.
Fiskepladser i Sakskøbing Fjord
Fjorden har mange gode pladser. Her får du nogle af dem:
HULLET er en af de mest fiskede pladser i fjorden, så hvis man vil være sikker på, at få en plads, er det en meget god ide, at være på pladsen, inden det bliver lyst. I sin tid lå Sakskøbing Værft, der hvor man nu står og fisker. På pladsen kan man fiske udover dybt vand eller langs markante skrænter og ujævn bund. Et lille tip til denne plads er, at lære bunden og skrænterne at kende. Når man først har lært skrænterne og bundens kontur, at kende optimerer man virkelig sin chance for rigtig grov havørred. Specielt på dage med udadgående strøm, har havørrederne det med, at samle sig i dette område. Mindre blink og spinnere med kobberblad er en sikker vinder til hullets havørreder.
LANGSIDEN er det område, der strækker sig fra Sakskøbing Å’s udløb og ned til 90 graders knækket inden husbådene. Der er nu kommet en fredningszone her. Tidligere var der her på dette stræk god mulighed for at fange aborre, torsk, regnbueørred og havørred.
VED HUSBÅDENE stod der ofte folk og fiskede på broerne. Husbådene ligger til inde i den inderste del af havnen. Som udgangspunkt havde ejerne af husbådene ikke noget i mod, at folk stod på broerne og fiskede, men der har dog været episoder, hvor lystfiskere ikke har ryddet op efter dem selv eller på anden måde har udvist en ikke acceptabel adfærd i området omkring husbådene. Det er dog ikke tilladt mere. Trist – for fra broerne omkring husbådene var der god mulighed for at fange aborre, torsk og havørred. Det var fra broerne ligeledes muligt, at fiske ud i det største åbne område i Sakskøbing Havn.
Såfremt det er torsk og aborre der fiskes efter, fisker tunge spinnere som ABU Refleks, jigs eller dybtgående blink godt. Fiskes der udelukkende efter fjordens ørreder, vil jeg anbefale fiskeri med en Mepps 4 spinner med kobberblad eller gennemløbere som Snurrebassen no. 2 – 3.
Sakskøbing Fjord set fra udløbet af åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.
SAKSKØBING ROKLUB ligger efter husbådene på vej ud af fjorden. Fjorden er ikke særlig bred ved roklubben, og man har ikke de store problemer med at dække fjorden i dens fulde bredde under spinnefiskeri. Her på denne plads er det en god ide, at kaste på langs med fjorden. På dage med en god udadgående strøm kan en flådfisket orm som driver et par meter fra modsatte bred nemt give et par gode ørreder.
SAKSKØBING LYSTBÅDEHAVN ligger lige inden den snævre inderfjord så småt begynder at brede sig ud. Ligesom de fleste andre pladser i Sakskøbing Fjord foregår fiskeriet her fra land, og waders er derfor ikke nødvendige. Der kan fiskes fra stensætningen eller langs fjordstien og ind mod Sakskøbing by. Hvis man fisker fra stensætningen kan man med fordel lægge ens kast så de fisker parallelt med sejlrenden. Er der udadgående strøm kan flådfiskeri med orm eller levende rejer, som fiskes langs skrænten til sejlrenden, være særdeles givende. Fisker man langs fjordstien, er det en god ide at kaste skråt mod modsatte bred. På den måde får man affisket mere vand, mens man følger stien ind mod byen.
OREBY HAVN tiltrækker hvert forår hornfisken, og i denne periode valfarter lystfiskere hertil i hobetal. Det sker ikke så sjældent, at der under fiskeri efter hornfisk, fanges rigtig grove havørreder fra denne plads. Pladsen ligger lige på grænsen mellem den smalle fjord og smålandshavet. Det er muligt at fiske pladsen fra land og i waders. Vil man vadefiske skal det foregå på højre side af havnen, da bunden til venstre er meget blød. På denne plads er der god chance for havørred, hornfisk og aborre.
En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørreder fra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.
Lokaltips til Sakskøbing Fjord
Kajak og flydering er populært, da store dele af Sakskøbing Fjord har en meget blød bund som umuliggør almindeligt vadefiskeri. Specielt i den inderste del af fjorden og ude ved Oreby Havn kan fluefiskeri fra flydering eller kajak være meget givende. Fra flyderingen og kajakken kan man nå områder, som ikke kan nås fra land. Man har derudover mulighed for at affiske og afsøge skrænterne fra sejlrenden, hvor fiskeriet foregår på langs med skrænterne.
Arkaluk Andersen har fisket i Sakskøbing Fjord det meste af livet, og kender om nogen fjorden som sin egen bukselomme. Da jeg ikke selv er kajakfisker, har jeg haft en god snak med Arkaluk om kajakfiskeri i fjorden. Ud over tips til kajakfiskeri har Arkaluk været så venlig, at vise nogle af de fluer, som han fisker med i fjorden – fx gode kendinge som Kobberbassen, Polarmagnus, og egne kreationer.
Arkaluk har fisket fra kajak i fjorden de sidste otte år. Udover at fiske fra kajakken, bruger han den også til at komme fra plads til plads. Normalt skal man gå meget langt gennem skov eller langs kysten for, at nå pladserne som findes ud for bl.a. Maltrup Skov eller Krårup. Ved at studere Google Maps kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor potentielle kystpladser som ikke er nævnt i artiklen findes. – Normalt dørger jeg med blink efter kajakken, når jeg skifter fiskeplads, fortæller han. – Når jeg er fremme ved pladsen som skal fiskes, smider jeg ofte anker og fisker pladsen vadende. På mange af mine pladser er det muligt at affiske området fra kajakken. Det meste af mit fiskeri foregår med fluestang, og jeg koncentrerer meget af fiskeriet omkring skrænterne langs sejlrenden. Normalt fisker jeg med en synkeline, og de fleste hug falder, når fluen begynder, at stige op langs sejlrendens skrænter, slutter han.
Lokal fisker med en pæn aborre fra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.
okt 21, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred
En fisk tager fluen, da den rammer vandet. Vanddybden er kun 20 cm. Og det lave vand gør, at fisken kæmper som besat. Hvis man kroger en større fisk på lavt vand, kan det godt betale sig
at vade lidt ud i vandet, så kæmper fisken lidt mere roligt.
De fleste har nok oplevet at fange en havørred på lavt vand. Fisk & Fri’s Karsten Bech, er gået skridtet videre, og fisker konsekvent på 20-30 cm vand. Læs mere om et fiskeri, fyldt med korte kast, små agn, grove havørreder og masser adrenalin.
AF KARSTEN BECH
JEG ER KOMMET LIDT FOR SENT af sted, og da jeg ankommer ved fjorden, holder der allerede biler på parkeringspladsen. Waders og grej bliver pakket ud, og jeg forbereder mig på en længere gåtur, før jeg kan finde ledigt fiskevand. Fem fiskere står fordelt ud over bugten, og jeg begynder at gå langs stranden. Jeg er ud for fisker nummer fire, der står 45-50 meter ude i vandet, da en trykbølge viser, at jeg har skræmt en fisk på det lave vand. Dybden hvor fisken stod, er ikke mere en 20-25 cm, så jeg slår det hen som en tilfældighed, og går videre. Længere fremme gentager situationen sig, da endnu en trykbølge skyder ud mod dybere vand.
Et par favoritter til efterårsspin på lavt vand: Fra oven – Mini Goby, Trout Runner, Salty og Pilspidsen.
Jeg beslutter mig for, at det ikke kan være en tilfældighed, skifter mit blink ud med en lille højtgående kystwobler, og begynder at kaste langs land. Jeg er ud for fisker nummer fem, og føler mig lidt fjollet, sådan at fiske bag en person der står 30 meter ude i vandet. Da min wobler rammer vandet, starter en trykbølge et par meter fra den. Bølgen nærmer sig min wobler, og som i en skrækfilm bryder en finne vandoverfladen.
Mit hjerte pumper løs, og det suser nærmest imine ører, mens jeg stirrer på finnen, der kommer tættere og tættere på wobleren. Det hele foregår nærmest som i slowmotion Lige bag min wobler og halvt ude af vandet åbner en havørred munden, og inhalere min wobler, mens den svinger hele kroppen rundt, så jeg kan se de mange store sorte pletter langs ryggen. I samme øjeblik stoppes slowmotionklippet, og jeg bliver flået tilbage til virkeligheden, da min spinnestang krummer sammen. Fisken hugger så hårdt, at den kroger sig selv, og går straks fri af vandet. I to minutter er jeg vidne til en imponerende gang luftakrobatik, inden jeg kan lande en flot efterårsfisk på 60 centimeter.
Fiskeri efter kystørred på ultra lavt vand
Havørreder på lavt vand kan man opleve på de fleste kyst- og fjordpladser, men der er dog nogle pladser, hvor det sker oftere end andre. Jeg fisker primært på tre forskellige typer pladser. Den første type kendetegnes ved, at der er dybt under land. Helst sådan, at der allerede efter 5-6 meter er mere end to meter dybt.
Denne type plads foretrækker jeg, når der er pålandsvind og bølger, og det lave vand bliver »grumset« til, mens det dybere vand stadigt er klart. Her oplever jeg ofte, at fiskene trækker rundt på dybt vand, og så foretager kommando-raids ind på det lave vand, hvor det uklare vand skjuler ørrederne for deres byttedyr, samtidig med at bølgerne gør det svært for smådyrene, at gemme sig i tangen eller bag sten. Ofte er der en periode uden hug, og så pludselig dukker der en stime havørreder op for at jage – hvorefter der kommer en stille periode igen. Denne type plads fisker jeg primært med spinnestangen, da det er muligt at lave lange kast langs land, og derfor hurtigt at finde fiskene, når de kommer ind for at jage. Jeg foretrækker woblere i lidt kraftigere farver, som fiskene lettere kan se i det grumsede vand.
En gudeskøn Mariager fisk, der huggede på det lave vand – på vej tilbage til sit rette element.
Havørred på lavt vand med strøm
Den anden type plads jeg fisker om efteråret er bugter, hvor skrå pålandsvind skaber en strøm inde under land. Når vinden trykker vand ind i bunden af bugten, opstår der simpelthen en udadgående strøm tæt under land. Havørrederne følger strømmen ind, og ligesom i en å, går de mod strømmen. Jeg har ikke oplevet, at fiskene kommer i stimer, men snarere at de kommer enkeltvis. Jeg affisker bugten ved at kaste i strømmens retning, så min agn ligner et lille byttedyr, der kæmper mod strømmen. Jeg foretrækker klart fluestangen til denne form for fiskeri. Små lette fluer, som får ekstra liv af strømmen, og som ligner smådyr fra det lave vand. Flere gange har jeg oplevet havørreder tage insekter på overfladen på denne type pladser, så jeg har altid et par tørfluer med i æsken. På min absolutte favoritplads, er der en sandbanke yderst, hvor vanddybden kun er 15-20 cm. Ved at sidde på en sten 25 meter fra sandbanken, kan jeg se når en fisk svømmer hen over den lyse bund. Så er det bare at rejse sig, og kaste til fisken. På en af de bedre dage kastede jeg 6 gange på en time, og fangede 6 havørreder.
Kystørred på lavt vand med mørk bund
Den sidste pladstype kendetegnes ved, at bunden først er mørk, eller der er et tangbælte under land. Herefter kommer der en stribe lys sand/stenbund, og så igen et bælte med mørk bund eller tang. Og det hele skal helst ikke være mere end to meter bredt i alt.
Denne type plads fisker jeg uafhængigt af vejret. Jeg har fanget havørred i fuld sol og 25 grader, og i styrtende regn og kuling på denne type plads. Fiskene trækker langs de mørke områder, og angriber alt spiseligt, der befinder sig fuldt synligt i det lyse område. Jeg har prøvet mange forskellige metoder på kysten, men ind til videre har jeg dog ikke prøvet noget så vildt og spændende som fiskeriet på det helt lavt vand. Fiskeriet er utroligt intenst og visuelt.
Ofte kan man opleve, hvordan en bølge kommer jagende efter agnen, og det hele kulminerer i en fontæne af vand, når fisken hugger. En sjov lille biting ved fiskeriet er størrelsen på de fisk der fanges. Normalt er gennemsnitsstørrelsen på havørrederne i Mariager Fjord, som er mit hjemmevand, 35-45 cm. Men på de sidste syv ture har jeg fanget 17 fisk, og holdt en gennemsnitsstørrelse på 56 cm. Hvorfor det er sådan kan jeg ikke forklare, men det må da være endnu en god grund til at prøve at fiskeriet på helt lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014
Patrice Barat med en fin efterårsfisk taget på 20 centimeter vand.
okt 9, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Knudshoved Odde i fugleperspektiv. Det er ikke svært at forestille sig hvor havørrederne står.
Sydvestsjælland byder på noget at landets mest varierede kystfiskeri, og sæsonen igennem kan de sølvglinsende flidspræmier fanges på det spændende stræk mellem Klinteby og Knudshoved. Her giver Frederik Hansen dig en rundvisning i sit barndomsvand.
AF FREDERIK HANSEN
MIN FØRSTE »RIGTIGE« HAVØRRED fangede jeg fra Klinteby en tidlig martsdag. Jeg husker det, som var det i går, selvom det efter nærmere eftertanke nok er 16 år siden. Der lå stadig is enkelte steder på stranden, på trods af at solen på dette tidspunkt havde fået mere magt. Denne dag var også én af de dage, hvor foråret langsomt, men sikkert viser dets kommen med en let vind akkompagneret af høj sol og cirka 7-8 grader.
Jeg gik ud på et rev, hvor jeg tidligere havde brugt meget tid efter hornfisk og også fået nogle mindre ørreder i maj året før. Det var min første tur på kysten det år, så optimismen var der. Jeg havde lokket min fader med ud, da jeg af åbenlyse årsager var rimelig prisgivet uden én til at køre mig. Revet var desværre optaget, men da jeg nærmede mig den anden kystfisker fortrak han, så jeg gik direkte derud. Jeg havde sat en orange Gladsax-wobler på, og allerede i andet kast var der fisk!
Fisken var klart bedre end de småfisk, jeg havde fanget året før, så temperaturen steg straks til noget over de 7-8 grader, der var i luften – og det samme gjorde pulsen. Fighten forløb heldigvis rimelig udramatisk og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot overspringer på 2,9 kilo og 64 centimeter – en sand trofæfisk for den aspirerende unge kystfisker jeg var.
Der er store fisk på Sydvestsjælland – også over 5 kilo – men der er som på de fleste andre kyststræk langt mellem snapsene. Men med den rette pladskendskab og en masse tålmodighed kan det lade sig gøre. Fine fisk i moderate størrelser er der til gengæld godt med og dagsfangster på to-tre fisk eller mere er ikke ualmindelige.
Naturen på disse kanter er også virkelig smuk og varieret med lavvandede fjorde, lange odder og indbydende rev, krydret med et rigt fuglelig og frodigt landskab. Desuden har området en masse andre arter end havørred at byde på. Der er bl.a. aborre i Karrebæk Fjord, og regnbuerne er periodisk talrige, når efterårsstormene har raseret Musholm.
Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen med en nydelig april-ørred på knap 2 kilo.
Havørredhotspots på Sydvestsjælland
Kystpladserne på Sydvestsjælland er talrige, og der findes noget for enhver smag. Området byder på lavvandede partier, der huser godt med fisk i foråret, og lange strømfyldte rev der altid holder i sommerhalvåret. Kort sagt – der er noget at komme efter året rundt.
Klinteby er en kendt plads, som er forholdsvis nem at komme til. Der er en stribe gode pladser på begge sider af en lille parkeringsplads, som ligger helt ud til vandet. P-pladsen ligger på vejen »Ved Strandskoven«, som du finder lige syd for Karrebækstorp. Man drejer til venstre af den lille vej ved et gult hus.
Min første ørred – og mange andre blev taget på det første »store« rev lige syd for parkeringspladsen. Her kan man gå et stykke ud og stille sig på et par store sten, der ligger ret ud for revet. Sørg for at dække vandet langs med kysten også, da fiskene, som på mange andre pladser, ofte står inde på lavt vand. Pynten eller revet ligger cirka 700 meter fra parkeringspladsen, men hele strækket ned til det er værd at fiske igennem. Ved lavvande er det muligt at komme ud og gå på 1. revle, men badekarrene på indersiden holder ofte også fisk, så husk at ligge et par kast indad. Dette stræk er desuden også en yndet plads for de forvildede regnbueørreder, som især er talrige ud for et lille skur ned til vandet. En grøn Flipper i 15 grams udgaven har stået for rigtig mange ørreder på denne plads.
Går man nordvestover, er der ligeledes 600-700 meter ud til den første pynt. Strækket her ser ikke videre interessant ud, og der samler sig tit en masse ålegræs under land afhængig af vind- og strømforhold. Men det kan holde fisk – og jeg kender bl.a. til en flot fire kilos herfra. Strækket nordvest for den første pynt er markant mere interessant, og her ligger pladserne stort set som perler på en snor de næste 800-1000 meter. Hele strækket bør affiskes, og der er også taget en del store fisk. Personligt har jeg hørt om en fisk på små seks kilo på dette stræk.
Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen
Enø er den næste plads, man kommer til, hvis man bevæger sig videre sydpå og passerer Karrebæksminde. Den første plads, man rammer efter broen, er en rigtig klassiker, nemlig Scheibels Hjørne. Bunden ud for er ekstremt varieret bestående af store sten, sandpletter, dybe render og flade plateauer. Ikke umiddelbart nemt for den uerfarne, men omvendt kan fisken stå rigtig mange steder, så det er bare om at få maskinfisket hjørnet og området umiddelbart syd for. På denne plads er det ikke usædvanligt at fange aborrer i sensommer og efterår, da disse trækker hen imod Karrebæksminde Fjord. Det er ikke mere end to år siden, jeg hørte om en aborre på lige over 1,5 kilo taget fra kysten her, samt en række fine kilosfisk.
Der er en fin parkeringsplads, når man kører ud for enden af Enø Kystvej. Scheibels Hjørne ligger her cirka en kilometer nordvest for. Går man til venstre for parkeringspladsen, bliver bunden lidt mere kedelig, men den kan dog holde fisk især i april, hvor tobiserne holder til her, da bunden er lidt mere sandet.
Dybsø Fjord og Svinø-renden har noget fint vand at byde på. Svinø Renden, som ligger for enden af Dybsøvejen er en fin plads, der ikke engang kræver waders. Her løber renden meget tæt under land, og der kan til tider være meget strøm, ligesom der desværre også kan være en del drivende ålegræs. Selve renden kan fiskes 500-600 meter ind mod fjorden fra parkeringspladsen, og fiskeriet kan være rigtig godt her. Der er dog primært tale om mindre fisk omkring målet, der bliver fanget her i de tidlige forårsmåneder.
Svinø-renden fungerer desuden fint som udgangspunkt for en bådtur. Der er nemlig en asfalteret rampe på et lille område ned til vandet, og her kan uden problemer søsættes de fleste både – også de større af slagsen, såfremt man har en 4×4, da rampen ofte lidt tilsandet. Jeg har brugt denne rampe flere gange, da Svinø Renden er et fint udgangspunkt for ture til Knudshoved Odde, der starter 7-8 kilometer herfra i direkte fugleflugt.
Fluefiskeri kan ofte være et effektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.
Knudshoved Odde har der altid været et eller andet dragende og fascinerende over. Selve Odden er 15 kilometer lang, og tidligere gik der bisonokser og græssede på spidsen. Disse er nu erstattet af de mere ordinære galloway-kvæg, der således udfører naturpleje af Odden. Ligeledes er Odden kendt for sin sjældne bestand af klokkefrøer. Det er ikke muligt at køre hele vejen derud, men man kan cykle ud til Draget, som er en stenet strandvold, og så gå de sidste tre kilometer ud til spidsen. Alternativt kan man, som jeg ynder at gøre, tage egen båd fra Svinø. En anden mulighed er at søsætte båden ud fra Vordingborg
Sydhavn, der ligger lige ved Masnedsund. Det er langt fra kun selve spidsen af odden, hvor fiskeriet er godt. Der er en masse spændende pladser på vejen derud. Pladser som på nordsiden i overvejende grad består af badekar og lavere vand, der egner sig rigtig fint til fluefiskeren. Fra Oreby Skov ud til selve Knudsskov, som er »enden af vejen«, hvad angår bilkørsel, kan der også fiskes. På denne vej findes der en masse stikveje, der fører ned til sydsiden. Hele området hernede er kendetegnet ved en masse badekar, der lige så tydeligt kan spottes fra Google Earth, så kast fra land først og bevæg dig dernæst ud på 1. revle.
Helt ude på spidsen af Knudshoved Odde er man rimelig sikker på at have det meste af området for sig selv. Det er nemlig ikke ret mange lystfiskere, der gider tage del lange tur, og derfor kan man også være heldig at opleve noget ret jomfrueligt fiskeri. Selve spidsen er et helt klassisk rev med store sten og typiske revler, men også ret dybt vand tæt på odden. Der løber ofte en god strøm, hvorfor pladsen også er en oplagt destination til sommerfiskeri.
Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager turen herud som en lille sommer-udflugt, da man kan tage sovepose, liggeunderlag og en lille gril med under armen og have en seriøs chance for en grov sommerørred. Fiskeriet har historisk været godt i dette område efter sommerørreder i Juli – september – og forholdene er definitivt gode til det. Som tidligere nævnt er nordsiden af Odden præget af lidt lavere vand, hvor sydsiden har dybder på 2-4 meter ret tæt, og dette kombineret med en stærk strøm giver optimale forhold til sommer såvel som vinterfiskeri – en rigtig allround plads.
Kysten ved Sydvestsjælland er tit kendetegnet ved lidt småklinter.
Spinnegrej til havørred på Sydvestsjælland
Valget af grej til Sydvestsjælland bør være en smule lettere end hvad der normalt bruges til eksempelvis Østersøkysten. En 8-9 fods stang med kastevægt op til 25 gram og blink og woblere i størrelsesordenen 10-25 gram er at foretrække.
Ørrederne her lever primært af rejer/lopper, kutlinger, børsteorm og en gang imellem tobis. Ligeledes går ørrederne heller ikke så langt ude på disse kanter, så der er ingen grund til at hive det helt store kasteskyts frem. Mine favoritagn til området består af Boss blink i 12 og 16 gram, Mini Gobi i 8,3 gram, Gladsax 16 gram og Flipper 16 gram. Husk også gerne en ophænger flue a la kobberbassen eller Polar Magnus.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Skal man helt ud på spidsen af Knudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.
Rønnow med to fine fisk på 3,6 og 3,7 kilo.
Rampen ved Svinø en tidlig forårsmorgen. Så skal der fiskes.
aug 28, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Fisk havørred i strømrenderne
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Havørredgrej til Limfjordens strømrender
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
maj 19, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser
Halvanden times sejlads fra Frederikshavn finder du en ø, der har noget af Danmarks smukkeste og mest artsrige fiskevand. Læsø er for alle lystfiskere. Hvad enten du er hardcore fluefisker på jagt efter havørred eller er med børnefamilien på ferie og gerne vil hygge med fiskeriet – så har Læsø rige muligheder.
AF BO TROELSEN
SOLEN SKINNER fra en blå skyfri himmel. Det er en dejlig solfyldt eftermiddag i august, da jeg, sammen med min gamle fiskekammerat Jan, sidder ombord på Læsøfærgen og nyder dagens ret – en gang stegt flæsk med persillesauce.
Vi lægger planer for de næste dage, som skal gå med at gennemfiske denne smukke perle af en ø ude i Kattegat. I takt med, at Læsø toner frem i horisonten i eftermiddagssolens stråler, stiger forventningerne til et par dages fiskeri på den unikke og gæstfrie ø. Så snart færgen har lagt til land, kører vi direkte op til Læsø Camping og Hytteby, hvor vi efter en snak med det hyggelige værtspar, får nøglen til vores lækre luksushytte udleveret. Vi får lynhurtigt pakket ud og rigget stængerne til – og så står den ellers på aftenfiskeri fra Vesterø Havnemole.
Vi er ikke alene, da vi ankommer til molen på Vesterø Havn, men det er kun hyggeligt at få en snak og lidt tips fra de andre lystfiskere på molen. Vi har rigget til med børsteorm under et flåd og dette kaster en del hornfisk, fjæsinger og en enkelt fin havørred af sig. Der bliver også taget en enkelt makrel af en anden fisker, men det bliver desværre en af de få, vi får at se i denne weekend.
Den prægtige spisefisk pighvar, er talrigt repræsenteret i farvandet rundtom Læsø.
Masser af fiskemuligheder på Læsø
Få steder i Danmark findes der så righoldige fiskemuligheder samlet på et sted, som på Læsø. Havet byder på et væld af arter, og øen rundt er der altid mulighed for at finde en plads, som kan fiskes, uanset vindretning. Den smukke natur gør bestemt heller ikke fiskeoplevelsen ringere. Hvad enten man er til flue, spin eller surfcasting, er der fremragende muligheder for dette på Læsø.
Fisker du på den nordlige strækning fra Vesterø til Bløden Hale, vil du opleve, at der er flere rigtig gode steder at fange fladfisk så som rødspætter, tunger, og pighvar. Desuden er der gode muligheder for havørreder, multer og havbars. Fiskeriet efter havørred dyrkes fra det tidlige forår og frem til efteråret.
På selve molerne ved Læsøs havne bliver der hvert år fanget makreller, fjæsing, hornfisk, havørred samt multer, der trækker rundt inden- og uden for havnebassinet. Multerne træffes fra først på sommeren og frem til efteråret. Havbarsen skal findes på steder med store stenformationer som moler og stenrev. Makrellen dukker i slutningen af juli op i store stimer. De kan under gunstige forhold fanges fra molerne, men de største fangster gøres fra turbåden Seadog, som arrangerer regulære makrelture for hele familien.
Om sommeren skal man være opmærksom på, at man deler nogle af fiskepladserne med badegæster, men med de mange fine pladser, burde der være plads til alle. Desuden er de mange lavvandede områder i farvandet omkring Læsø en vigtig raste- og yngleplads for mange vandfuglearter. Netop af denne årsag er dele af Læsø udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Så vær opmærksom på fredningsbestemmelserne for visse af områderne og respekter dem.
Læsø byder på fornemt havørredfiskeri langs hele den nordlige side af øen.
Havørred på nordsiden af Læsø
Det bedste havørredfiskeri finder du på nordsiden af øen, der er mest interessant for lystfiskere, da hele den sydlige del af øen nærmest er en ren lavvandet sandørken. Selvom nordsiden byder på mange gode fiskepladser, så lad det være sagt med det samme. Der skal bestemt arbejdes for sagen, og fisker du på Læsø for første gang, skal du væbne dig med tålmodighed. Det kræver som alt andet fiskevand et vist kendskab til pladserne, før du for alvor får rigtig gang i fangsterne.
Danzigman er odden, der ligger øst for Østerby Havn. Her finder du et rigtig godt stenrev, som især på vestsiden, er en rigtig fin havørredplads. Hvis heldet er med dig, kan du også få en havbars med som sidegevinst. Pladsen er desuden kendt for et fint pighvarfiskeri, men vær opmærksom på, at Danzigman er meget vindfølsom, så den kan på visse dage være noget af en udfordring for især fluefiskere.
Horneks Odde er nok en af de mest kendte havørredpladser på Læsø, og her er det ligeledes vestsiden af revet, jeg foretrækker at fiske på. Pladsen veksler mellem masser af sten i alle størrelser og sandbund med lidt tangpletter. I sommerhalvåret er her rigtig mange fjæsinger, hvilket både kan være irriterende og smertefuldt. Fra Horneks Odde og frem til Banstenen er det hovedsagligt tangbælterne og stenene, der affiskes. Det er nødvendigt med waders på hele strækket og vær opmærksom på, at sælerne også gerne vil fiske her.
Banstenen er endnu en af de mere kendte pladser på Læsø. Det er samtidig en plads, hvor både havørred og havbars ynder at fouragere. De dybe badekar helt inde ved strandkanten er ikke så vindfølsomme som ved Danzigman, så det er en fin plads til fluefiskeri. Det kan være lidt besværligt, at bevæge sig rundt mellem de mange sten, og derfor kan det anbefales, at man bruger en solid vadestav.
Molerne på Vesterby og Østerby Havn. Her kan du være heldig at få kontakt med havørred, der fouragerer langs molerne. Både på ydersiden, men også inde i selve havnebassinet, har vi fanget havørred. Begge havne besøges desuden også ofte af både havbars og multer. Lige øst for Vesterø Havn kan du se et fint stenrev, som ligger i gåafstand fra havnen. Hele dette stykke fra havnen er også et fint sted at prøve lykken efter både havørred og havbars. Øst for Østerby Havn finder du Jegens Odde som også er et andet godt havørredspot. Her skal du holde øje med et lille rev, der kommer til syne ved ebbe.
Bløden Hale kan være rigtig spændende, når vandet falder og stiger. Pladsen er mest kendt for de mange store hornfisk, som i sæsonen fanges her. Men der kan også fanges fine havørred, når vandet vender. Ligeledes kan strækket neden for golfbanen være en rigtig spændende strækning med en god varieret bund.
Fiskeri efter pighvar på Læsø
Pighvar er en af de fisk, som Læsø er mest kendt for. Der er en god bestand af de velsmagende fisk, men her skal der lidt mere end sandorm til, hvis det er de store pighvar, man er ude efter. Agn som tobis, brisling og småsild er langt det bedste. De bedste pighvar pladser er Banstenen, Danzigman og molen ved Østerby.
Er man til havfiskeri og ikke selv råder over en båd, er der finemuligheder for at komme ud og fiske på Kattegat med turbåden Seadog. Båden tilbyder fem timers ture, men det er også muligt at leje båden til længere ture. På disse femtimers ture, hvor hele familien kan deltage, er fangsten hovedsageligt torsk, makrel, sej og fjæsing, men der kommer indimellem også andre spændende arter, så som knurhane og pighaj med op fra dybet.
Levende agn
Hvis du vil fiske med levende agn på din fisketur til Læsø, skal du sørge for at medbringe den selv, da det ikke er muligt at købe sand- eller børsteorm mm. på øen. På kortere ture er dette dog er ikke noget problem, da orm kan holde sig nogle dage på køl, når blot du ser til dem og sørger for at smide de eventuelt døde ud dagligt.
Pas på fjæsingerne
Den giftige fjæsing findes i store mængder omkring hele Læsø, og den er nærmest ikke til at undgå. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med pigge, der indeholder en gift, som tilsvarer hugormens – og det er en meget smertefuld affære. Er uheldet ude og man bliver stukket, skal man komme det stukne sted i så varmt vand, som man kan holde ud. Giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søges læge eller skadestue.
Der er gode overnatningsmuligheder på ferieøen i det nordlige Kattegat. Alt fra flotte hoteller og hytter til campingpladser og vandrehjem. Her Læsø Camping og Hytteby.
Mere information om Læsø
Hvis du vil ud og prøve havfiskeriet omkring Læsø, er turbåden Seadog den helt rigtige at tage på tur med. Du finder alt om Seadog og turene her www.seadog.dk.
Hvis du bare vil slappe af med familien, eller ikke har haft held med fiskeriet på kysten kan Læsø Fiskesø tilbyde fint Put and Take vand i smukke omgivelser. Du finder Læsø Fiskesø på Nordmarksvej 4.
En god og hyggelig overnatningsmulighed for lystfiskere finder du hos Læsø Camping og Hytteby, Du finder oplysninger om Læsø Camping og Hytteby her www.laesoe-camping.dk.
Læsø er med sine 118 kvadrat kilometer den største ø i Kattegat. Med en længde på 21 kilometer og en bredde på 12 kilometer er øen dog ikke større, end at den sagtens kan udforskes på cykel. Husk, at alle lystfiskere mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt, statsligt fisketegn for at kunne fiske i Danmark. Børn under 18 år og pensionister må fiske uden det statslige fisketegn. Det statslige fisketegn kan bl.a. købes på posthuset, internettet samt hos lokale turistkontorer.
Der findes overnatningsmuligheder for enhver pengepung på Læsø, lige fra vandrehjem og campingplads til fine hoteller. Lejer man cykler og bor på vandrehjem eller campingplads, er et ophold på øen opnåeligt for de fleste økonomier. Jeg kan især anbefale Læsø Camping og Hytteby, som en fornuftig løsning for alle lystfiskere. Værten kan givemange gode tips om fiskeriet, og det samme kan mange af de andre gæster.
Læsø Turistbureau: www.visitlaesoe.dk
Læsøfærgen: www.laesoe-line.dk
apr 6, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.
Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.
AF BO JENSEN
DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.
Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.
Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.
Masser af havørredåer ved Limfjorden
Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.
Gode havørredpladser på Mors.
Havørredpladser langs Mors kyster
Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.
Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.
Vandstandens betydning i Limfjorden
Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.
Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler
Fisketips til havørredgrej i Limfjorden
Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger.
Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.
Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen
Hvor findes kystørrederne på Mors?
Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.
Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser
Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.
Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.
Stille forhold ved Limfjorden kan være svære
Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.
De bedste fiskepladser til kystørred på Mors
Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.
Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.
Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.
Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.
Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.
Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.
Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.
feb 28, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Jesper Fohrmann fighter en fin havørred til premieren i sydsvenske Nybroån.
Så er sæsonen ved sydsvenske Nybroån startet og Fisk & Fri´s udsendte – Jim Pedersen samt Jesper Fohrmann, var traditionen tro mødt op til premieren den 25 februar for at inhalere stemningen ved den smukke å.
AF JIM PEDERSEN
PREMIEREN VED NYBROÅEN er fyldt med gode traditioner – og sådan var det også i år da åen blev åbnet for offentligheden forleden. Anders Karlsson fra YFS, Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeförening holdt velkomsttale for de morgenfriske ved præmierefiskeriet, og det er et fantastisk klubhus de har. Det ligger 10 meter fra Nybroåen og 100 meter fra åen munding ud i Østersøen. Man kan vist roligt sige, at dén placering er godkendt, og at det er tilladt at være bare lidt misundelig. Hytten kan i øvrigt lejes via Novasol.
Det var en klar men kold dag med en strid nordenvind, og der var højvande i Østersøen samt masser af vand i åen. Anders Karlsson fortalte, at der havde været en meget fin opgang af gydemodne havørreder, og at der havde været fine fangster af fine skinnende blanke havørreder, af medlemmerne fra YFS, som har lov til at fiske inden den offentlige præmieredag.
Jesper Fohrmann med en fin havørred fra Nybroåen, der blev forsigtigt genudsat med det samme.
Havørred i Akvariet
Jesper og jeg har været ved Nybroåen før og vi har en svaghed for en plads der hedder ”akvariet”, hvor vi straks gik i gang med at fiske. Ret hurtigt fisk Jesper en havørred på 65 cm, som hurtigt blev landet og forsigtig sat ud igen. Lidt senere fangede Jesper endnu én, den var på 55 cm.
Det skulle blive eftermiddag før det blev min tur, med en bette havørred på 45 cm. Og så skete der det, der så tit sker. Dagen bedste fangst hugger på det sidste kast inden hjemturen. Fisken huggede tæt under land efter fluen havde svinget ind mod bredden. I samme sekund havørreden huggede, drønede den til overfladen og kvitterede med et gevaldigt hop ud af vandet. Ingen tvivl – denne fisk måtte være frisk fisk fra havet. Den var helt vild til at starte med, men ret hurtig blev den mere rolig, og det blev mere klart, at det var en havørred på vej ned mod havet. For at den kunne spare på sine kræfter, lagde jeg pres på den og fik den forholdsvis hurtig ind. Et hurtigt billede blev taget, og den blev målt til 75 cm. Den havde gjort sin pligt længere oppe i åen og blev hurtigt sat ud igen, med besked om at komme tilbage til efteråret – stor og flot.
Der er kun sølle 85 km fra Øresundsbroen i Danmark til Nybroåen ved Ystad, så der er bare med at komme afsted!
Læs meget mere om havørredfiskeriet i sydsvenske Nybroån her.
Jim Pedersen med sin grove havørred, der røg retur straks efter dette foto blev taget.
Udsigten er virkelig smuk, hvor Nybroån løber ud i Østersøen.
I sidste kast lykkedes det Jim Pedersen af få en grov havørred på fluen.
feb 24, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Rejsefiskeri
Pladsvariationen på Öland er enorm. Her ses starten af Hornsudden med den giftige bugt i forgrunden.
Få steder er chancen for megahavørred så store som på svenske Öland. Saltbalancen er ideel, kystpladserne ligger som perler på en snor, og der er ikke langt til de åer, hvor havørreder i størrelse XXL gyder. Tag med på en guidet rundtur til overspringernes rige.
AF REDAKTIONEN
MORGENDISEN er så småt ved at lette, og med søvnfyldte øjne indfinder vi os på det indbydende rev lige syd for Tokenäs. Vi har kørt op gennem Sverige aftenen/natten forinden, og det er ikke blevet til mange timer på køjen, inden fiskeiveren driver os ud i bølgen blå.
Mine fiskekammerater på turen, har taget parket på sydsiden af revet, mens jeg satser på bagvandet og en indbydende samling sten, lidt længere mod nord. Jeg når ikke at ligge mange kast før min VHF-radio melder om følgere og fast fisk på den anden side – mine fiskekammerater har tydeligvis valgt rigtigt. Jeg kapitulerer med mit udbryderforsøg og stiller mig i kø på den mere sikre vindside af revet.
Der går ikke længe før den første overspringer vender foran min stangspids. Med lettere oprørt stemme får jeg kommunikeret »følger! pis den var god« over den håndholdte VHF, som vi flittigt bruger til at holde kontakten. En fisk på den rigtige side af tre kilo har fulgt min gennemløber ind til mine fødder, men nægter at hugge. Jeg er tændt og fisker mig langsomt, men koncentreret, ud imod min ene kammerat, som har gang i fiskeriet på spidsen af revet. Jeg har endnu et par følgere, men min kammerat har ellerede landet fisk nummer fire, så jeg tager imod hans invitation til at komme ud på siden af ham. I andet kast kan jeg nikke takkende på hovedet og sætter krogen i en – efter kurven på min 10-40 grams kystkanon at dømme – ret stor fisk.
Fisken rusker tungt og ruller et par gange i overfladen, inden den vender halen til og stjæler 20 meter line fra mit nu skrigende hjul. Min kammerat, som har set sin anden store fisk, konstaterer højlydt, at den er god og kommer ilende for at overvære fighten. Efter nogen tids actionfyldt fight, kan jeg nette den store Ølandsfisk – og hvilken fisk. Lidt over fem kilo med nærmest perfekte proportioner. Det er over et år siden jeg har været på den rigtige side af fem, så jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig.
Fem kilo sølvtøj frisk fra et af Ölands nordvestlige rev. Det er svært at forstille sig en bedre start på fiskeeventyret.
Havørred på Öland
Öland er enhver kystfiskers drøm. Pladserne er meget naturskønne og ligger i en lind strøm øen rundt. Du finder alt fra store rev til indbydende tangbælter i smukke og fiskefyldte vige samt barske klippekyster. Kort sagt, der er noget for enhver smag, og hvad enten du er flue- eller spinnefisker – og så er chancerne for de rigtigt store fisk overordentligt gode her.
Det var nogenlunde den salgstale, jeg havde opdigtet i mit hoved, første gang jeg begav mig af sted til dette sagnomspundne fiskeparadis, men sådan skulle det ikke gå. Den korte historie er, at vi ramte årets første koldfront og gik i tre dages hård frost med én lille havørred til følge. Heldigvis gik det bedre senere og der er kom hul igennem til Ölands sølvtøj.
Solnedgangen nydes oven på en slidsom men fisketom novemberdag, på den Ölandske vestkyst.
Sådan fiskes Öland
Fiskeriet kan dog være lige så svært som alle andre steder. Og selvom Öland tager sig noget anderledes ud end mange af Danmarks Østersøpladser, gælder der nogenlunde samme regler her.
Man skal opsøge de samme forhold og omstændigheder, som hvis man fiskede fx Møn, men med en stor forskel. Mange af kystpladserne på især vestsiden af Öland tåler i forhold til det meste af Danmark meget vind – rigtigt meget vind.
Det meste af Ölands nordvestkyst er klippekyst, hvilket betyder, at der ikke er meget sediment, der kan hvirvle op og give så grumset vand, at fiskeri er umuligt. Det er oftere bølgerne fremfor vandfarven, som sætter en stopper for fiskeriet, hvilket betyder at 8-10 meter/sek. rent på kysten, langt fra er umuligt at fiske – og det bør du udnytte. På den modsatte side af øen er det meste fiskevand, men det nordligste er nok at betegne som geddevige afbrudt af utallige lange rev. Men lad endelig ikke det afskrække dig i din søgen efter havørred. De »bløde« vige og især kanter mellem dem og revene danner basis for et stort fødegrundlag og kan til tider holde mange havørreder, på trods af deres noget »geddevandsagtige« udseende. Det sker jævnligt, at geddefiskerne bliver velsignet med en stor havørred på deres farvestrålende flashfluer eller woblere.
Fiskeriet på Öland
Mit fiskeri på Öland er som mange før mig udelukkende blevet bedrevet nord for broen – altså den nordlige ende af øen. Men lidt søgen på nettet viser, at der også er spændende vand sydover for den opsøgende kystfisker. Mine første togter til Öland blev bedrevet med udgangspunkt i information fra nettet samt vejledninger fra fiskekammerater, men på den seneste tur havde jeg Pelle Klippinges glimrende bog Havsöringsguiden Småland – Öland med – et »must have« og en fyldestgørende pladsguide til Ölands allerhotteste havørredpladser. Det er med denne bog og dens forfatter i baghånden, at jeg her giver dig et udpluk af de pladser, jeg mener er Ölands havørredperler.
Havørredpladser på Öland
Pladserne på Öland er som sagt mange, og det kan være vanskeligt at vælge én til og dermed alle de andre fra. Græsset er som bekendt altid grønnere på den modsatte side, og dette er om nogen steder gældende på Öland. Det er en svær disciplin at vide, hvornår det er tid til at skifte plads. At fiske en plads grundigt nok uden at blive for længe, kræver øvelse når man ikke er på hjemmebane og har så meget godt fiskevand at vælge imellem, som på Öland. Men der er dog pladser på øen, som du efter min mening bør unde dig selv at fiske.
Blandede bolsjer til Ölands havørreder. Med en god blanding af langstrakte agn i forskellige naturlige farver samt lidt pang til det grumsede vand, er du godt dækket ind.
Havørred nordøst for Grankullaviken
Kysten nordøst for Grankullaviken er et langt havørredstræk, med rig mulighed for fight med Østersøens store blanke. Her finder du blandet bund med rev, store sten og klippekanter – lokalt kaldet pallkanter. Strækket mellem Björnsnabben i vest og Ölands Norra Udde mod øst er et af øens mest besøgte havørredstræk, med et væld af spændende rev, vige og ikke mindst strømrender.
Starter vi i vest ved Björnsnabben, befinder vi os på et rev, der strækker sig ud i Østersøen. Men hele den vestlige side ud mod spidsen er fiskbar og meget indbydende. På modsatte side finder du en lille sandet vig, som ud over havørred også holder en del mindre gedder. Har du agnen kær, så lad være med at bevæge dig for langt ind i vigen, da de skarpe tænder gør kort proces af dit spinkle havørredforfang.
På den anden side af vigen mod vest finder vi det stenede kyststræk, som går hele vejen ud forbi fyret Långe Erik på Ölands Norra Udde. Man kan fiske hele vejen ud, men grundet det relativt store område, bør du nok koncentrere dit fiskeri på de steder, hvor bølgerne bryder ekstra frækt, eller hvor et fint strømskæl kommer tæt på. Mellem de små holme Stora Grundet og Borren løber der en stærk strøm mellem Østersøen og den geddefyldte Grankullavik – noget interessant vand, som periodisk holder havørreder.
Pelle Klippinge med en af sine utallige fluefangede storørreder fra Öland. Der er ingen tvivl om, at hans bog er baseret på mange erfaringer.
Kystørred på Tokenäs Udde
Tokenäs Udde, lidt længere sydpå, er et fantastisk spændende rev med rige fiskemuligheder. Selve revet lige syd for odden strækker sig omtrent 200 meter ud og kan fiskes hele vejen rundt.
Der er godt med sand på den sydlige side af revet og spændende bund nordover mod det lille charmerende fyr ved Tokenäs Udden og videre mod havnen ved Byxelkrok. På revet kan man vade ud mellem de store sten og kaste ud i det til tider strømsatte sund, hvor store havørreder patruljerer – en plads som er et besøg værd. På denne plads fangede jeg en efterårsdag en fin fisk på 5,25 kilo og jeg så flere fisk i samme kaliber den dag.
Havørred på Hornsudden
Hornsudden er en gudeskøn kystplads og det er svært at forstille sig et mere indbydende fiskevand. Den store odde kan grundet dens udformning fiske i de fleste vind- og vejrforhold og er en af Ölands hotteste pladser. Bunden er primært præget af store sten, der bryder vandet langt ud i Kalmarsund – hvilket danner ramme for noget giftigt havørredfiskeri.
Vadning kan grundet bunden være ret bøvlet her, og det sker ikke så sjældent at lystfiskere tager en utilsigtet dukkert. I Pelles bog »Havsöringsguiden Småland – Öland«, skriver han. »Måtte jeg kun vælge én plads på Öland, med tanke på fangstgaranti, var det Hornsudden.« Store ord, men ikke desto mindre sandt.
En smuk fluefanget østersøfisk. Det er sådanne fisk, der er værd at rejse efter.
Sølv på Ängjärnsudden
Ängjärnsudden på Ölands nordøstlige side, er en af de pladser, som giver kuldegysninger når man nærstuderer den på googlemaps – og den skuffer skam heller ikke i virkeligheden. Her er gennem tiden fanget utallige storfisk og listen bliver længere år for år. Den naturskønne plads nås via en kort gåtur gennem den smukke nåleskov, der strækker sig helt ned til kystlinjen. Denne sydøstvendte odde fisker ifølge Pelle Klippinge bedst med moderat vind fra nordvest over i nordøst, med rullende bølger op over revet.
Det bedste fiskeri finder man som regel på selve odden, men strækket sydover mod badeparadiset Böda Strand, kan også kaste nogle store bamser af sig.
Einar med en fisk på cirka to kilo, som hamrede på hans gennemløber over bare 30 centimeter vand ved Kesnäsudden på Ölands østkyst.
Fint havørredfiskeri på Kesnäudden
Kesnäudden er virkelig spændende og varieret. Pladsen starter ved det sydlige rev og strækker sig så langt nordover du orker at vade, med vekslende muddervige og fine små rev. Her findes godt med gedder, men hvis man holder sig ude af vigene og bevæger sig langs revene og revlerne, som er parallelt imellem dem, kan man nogenlunde holde sig fri for de grønne. Havørrederne ved Kesnäsudden kommer tit op på meget lavt vand, så det er sjældent nødvendigt at vade dybt. Revene fisker selvfølgelig godt, men lige så ofte er det på og langs af revlerne du finder havørrederne.
Själgrundsudda er en af de utallige lange odder på den Ölandske østkyst, som strækker sig ud i Østersøen. Her er der for alvor tale om talrigt repræsentation af gedder, men så sandelig også ørreder. Bunden er præget af blæretang med store sten og enkelte mudrede vige. Der kan fiskes på begge sider af odden, men den nordøstlige side har klart den mest attraktive bund for havørredfiskeren.
Den blødere og mere sedimenterede bund, som man finder på disse østvendte pladser, tåler langt mindre røre i vandet end de vestvendte og stenede pladser. Derfor er der også en øvre grænse for tålelig pålandsvind, der ligger nærmere vore hjemlige forhold. Som mange andre af de østvendte pladser er Själgrundsudd et udpræget engareal med græssende dyr og enkeltstående enebærbuske. Et enormt charmerende landskab, som desuden byder på gode chancer for at træffe den mægtige havørn, der er talrig på Öland.
Kystørreder ved Sandvik
Sandvik er navnet på den næste plads, du skal besøge. Som navnet antyder, er der en stor sandet vig i pladsens nordlige ende, som gradvist bliver til rev og tangbælter ud mod Varholm. Her støder man ligesom på resten af østkysten på gedder, men den varierede bund skaber også gode forudsætninger for havørredfiskeri.
Pladsen fisker godt i let pålandsvind, og på det lange stræk rundt om Varholm er det ofte muligt at slide sig til en fisk eller tre. Parkerer man langs vejen mod Kårehamn, er der en bid vej at gå, inden fiskevandet for alvor bliver spændende, men når man når så langt, er det til gengæld meget fiskevand.
Gedder på Öland
Öland er langtfra kun kendt for sit eminente havørredfiskeri. Øen byder nemlig på brakvandsgeddefiskeri i verdensklasse. Fra Grankullavik i nord og ned langs øens østkyst er Öland spækket med prima geddevand. Der har dog været en nedgang i fiskeriet siden øens storhedstid i 80’erne og 90erne, og det ser pt ikke godt ud for Østersøens geddebestand.
Den udførlige pladsguide er et
must hvis du skal besøge Öland.
Og til en pris af cirka 160 kr. er
den hurtigt tjent hjem på
benzinregningen.
Guide til Öland
PelleKlippinges bog »Havsöringsguiden Småland – Öland« fra 2013 er svær at komme uden om, hvad end du har besøgt øen før eller ej. En grundig gennemgang af de mest interessante havørredpladser er foruden god aftenlæsning de sene vinteraftner et trumfkort i handskerummet, når dagens næste fiskeplads skal vælges.
Årets fiskesæsoner på Öland
Sæsonen på Öland spænder lige så bredt som herhjemme, men den hotteste periode for os danskere er klart i den kolde tid af året. Fra efteråret og frem til maj er det værd at lægge sin tur til øen med oktober-november og april-maj som de absolut hotteste måneder.
Grej til Ölands kysthavørreder
Grejet til Öland er ikke anderledes end hvad du bruger i resten af Østersøen. En 9-10 fods spinnestang, men en kastevægt op til 30-40 gram er allround. Langt kastende agn i forskellige farver og udformninger bør pryde din grejæske, ligesom du bør have højt- og dybtgående agn. På vores ture har vi haft stor succes med Sømmet, D360, Snurrebassen og andre langstrakte gennemløbere, men de lokale kystwoblere fungerer selvfølgelig også.
Fluestænger med et 7-tal printet på klingen, må betegnes som middel på Öland, men lettere og tungere kan selvfølgelig gøre det. Vil man prøve kræfter med øens gedder er en klasse 8 eller 9 at fortrække. Tobis- og provokationsfluer er gode at have i æsken, men glem hverken rejen, hundestejlen eller tangloppen.
feb 21, 2023 | ABORRE, Artikler, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Fisk som disse går ofte i flokke, mens de helt store aborrer ofte er solitære.
Holland er nok mest kendt for sit fantastiske fiskeri efter storgedder og monstersandart. Men ferskvandsmekkaet blot få timers kørsel fra Danmark, byder også på aborrer i størrelse XXL. Her viser Frank Schoovers og Bram Bokkers dig vejen til dit livs aborrefiskeri.
TEKST: FRANK SCHOOVERS, FOTO: BRAM BOKKERS
EN TIDLIG VINTERDAG sejler to både ud på det store brakvandsområde, hvor flere floder udmunder. Det er et vandområde med huller på op til 40 meters dybde – kombineret med vidtstrakte lave plateauer. Vi er her for at fange kæmpe aborrer og forhåbentligt en bonusfisk eller to over de magiske 50 centimeter. På denne årstid er aborrerne ligesom de andre rovfisk superfede og en 50 centimeters fisk er ikke blot ekstremt stor – den er også med god sikkerhed over 2,5 kilo.
Selvom chancen for en drømmeaborre er rigtig stor her, så er det alligevel ikke altid lige let, for i det kolde vand samles de ofte i store stimer, som der af og til skal arbejdes lidt for at finde. Ganske ofte finder vi fiskene på lavvandede områder med lidt strøm omkring 1,5 meters dybde tæt på dybere vand, og det er også, her vi starter med at gennemfiske vandet med alle mulige former for kunstagn.
Bram Bokkers med en fantastisk 2,7 kilos hollandsk brakvandaborre.
Med flere både er det lettere at lokalisere aborrerne
Vi er to både, hvilket ofte er en fordel, da man herved får afsøgt mere vand og kan dele informationerne om, hvor fiskene befinder sig – samt hvad de hugger på, og hvor hurtigt agnen skal fiskes.
I dag lægger vi ud med små shads med meget lette jighovder, så agnen følger med strømmen dansende let og elegant hen over bunden. Det varer ikke længe, inden vi har de første hug. I et stykke tid har vi et super sjovt fiskeri på det lette grej, men lige så hurtigt, som der kom gang i fiskeriet – lige så hurtigt går det i stå igen.
Med vinden i ryggen driver vi videre for at afsøge en spændende kant – uden noget held. Pludselig får Bram et massivt hug, der får hans lette stang til at flekse fuldstændig igennem. Selvom han har fået mange store aborrer, gør tyngden af fisken mig en anelse nervøs. – Det er nu, du får din 50 cm+, råber vores kammerat Rob, som begynder at gøre klar til at nette fisken, og inden længe lyder der sejershyl i båden. Fisken holder med god margin de 50 centimeter – og med en vægt på 2,7 kilo er dagen reddet.
Med frontmonteret elmotor er det let at afsøge de hotte områder med stor præcision – uden konstant at skulle kompensere for afdrift mm.
Det tegner til at blive en god dag, og vi fisker topmotiverede videre. Halvvejs gennem fiskedagen, kommer vi til en plads, som jeg har et helt specielt had/kærlighedsforhold til. Jeg elsker at fiske på jomfruelige pladser, og denne plads er suverænt den mest kendte plads, hvor der stort set altid er både. Men – på den anden side – der er også en årsag til, at her altid er lystfiskere. Her er sjældent mange aborrer, men til gengæld er de fisk, som fanges her, ofte uhyggeligt store.
Vandet er en anelse uklart, og Bram fisker derfor med en knaldgul 10 cm Super Sandra shad, som han fisker langsomt hjem afbrudt af små stop undervejs. Pludselig mærker han massiv modstand i den anden ende, og på de specielle tunge rusk, kan han straks mærke, at det er en kæmpe aborre, som inden længe basker tungt med sin over 50 centimeter massive og højryggede krop i nettet.
Med to 50 cm + fisk samt en håndfuld flotte 40 cm + fisk i bådene er vi jubellykkelige – hvilken fiskedag! Det forgangne års aborrefiskeri har været fantastisk, og det stærkt vanedannende aborrefiskeri har efterladt mig totalt hooked. Nu sker det oftere og oftere, at det tunge geddegrej bliver byttet ud med det lette og superhurtige aborrestænger.
Drømmer du om rigtig grove aborrer som denne – og samtidig er frisk på at prøve noget nyt, så er drømmefiskeriet i Holland noget, du bør overveje, for det er blot få timers kørsel fra den danske grænse.
Sådan fanges de store aborrer i Holland
Prædatorfiskeriet i Holland er de seneste år ved at blive mere og mere kendt – og folk kommer efterhånden fra hele Europa til Holland i deres søgen efter store gedder og sandart. Men det fantastiske aborrefiskeri er ukendt for de fleste – og her er der derfor stadig masser af muligheder for at opleve et eventyrligt pionerfiskeri blot få timers kørsel fra den sønderjydske grænse.
Taktikken til de store aborrer er egentlig ret simpel. Vi koncentrerer os primært om lavvandede områder, hvor vi systematisk afsøger vandet for at finde de helt store aborrer over 45 centimeter, som – i modsætning til de mindre-mellemstore fisk – ofte er solitære. Forår og sommer fisker vi typisk områder, der er under to meters dybde, og hvor der er godt med vandplanter, hvor de store fisk kan ligge i baghold. Et klassisk hotspot er steder, hvor der ligger større sten eller rev. Efterår og vinter finder vi ofte fiskene på lavt vand i umiddelbar nærhed af større dybder, og afsøgning langs skrænterne er derfor ofte en god taktik. Selv midt på vinteren fanger vi dog stadig en hel del fisk oppe på lavt vand. Netop fordi de store fisk står spredt, er den bedste taktik ofte at være tålmodig – og dække så meget vand som muligt med den optimale agn efter forholdene.
Shads som denne er ofte lige det der skal til for at lure de sortstribede.
Grej til hollandske storaborrer
Grejet er basalt set det samme året rundt. Vi bruger typisk 7 fods spinnestænger med en kastevægt fra 4-12 gram til de lette agn og en 8 fods stang med kastevægt på 10-20 gram til de lidt større kunstagn.
Alle stængerne er lette – og har en hurtig topaktion, der gør, at man registrerer de mindste nap og lynhurtigt kan sætte krogen. Men den hurtige aktion er også vigtigt for at kunne give agnen de helt rigtige bevægelser – både når der fiskes med soft- og hardbaits. Shads skal kunne hoppe livligt hen over bunden – og woblere eller microjerks, skal kunne fiskes, så de skyder uforudsigeligt ud til siderne.
Linen, vi bruger, er typisk en tynd fletline på 0,12-0,14 mm – gerne med en synlige farve, så det er lettere rent visuelt at have styr på kontakten med bunden. Man skal nemlig kunne se, at linen bliver en anelse slap, når den rammer bunden: Hold spinnestangen »kl. 10« – og spin videre, når linen bliver slap. Fisken tager ofte softbaitet, i det samme den rør bunden. Monter gerne et combilink bestående af 0,35 fluorocarbonmonteret med et stykke tynd og visuelt elegant wire yderst, så aborrerne ikke så let aner uråd.
Fluorocarbonen giver en bedre præsentation og nedsætter risici for, at muslinger mm hærger den tynde fletline. Wiren er vigtig på pladser, hvor der er mange gedder – men den giver også færre hug, når aborrerne er sky i fx klart vand.
Offentlige trailerramper er der rigeligt af, så det er let at komme ud at fiske efter de store brakvandsaborrer – også for danskere.
Aborrernes livretter
Den perfekte kunstagn varierer meget efter forholdene. Som et generelt mønster bruger vi typisk mindre agn forår og sommer. Vores forårs-sommer favoritter er følgende shads: Small Komodo, Dagger Minnow og Culprit med 3-7 grams jighoveder. Vores favorit hardbaits er Chubby, Squad Minnow, Cherry 10 CC , Rapala Taildancer og Baby One Minus. Om sommeren fisker vi desuden ofte med spinnerbaits og poppers, hvilket kan give et både sjovt fiskeri, med nogle spektakulære hug.
Efterår-vinter er de foretrukne shads Large Komodo, Fox Pro Shad, Dagger Minnow, Large Culprit og Super Sandra med 7-10 grams jighoveder. På hardbaitfronten er det normalt Cherry 10 CC, Deep Diving Cherry, Berkley Frenzy woblere og Rapala Jointed Deep runner, vi har fat i.
Aborrerne kan til tider være meget drilske og svære at lokke til at hugge. Nogle gange æder de alt levende og andre gange følger de forsigtigt efter agnen uden at hugge overhovedet. Men det er også lige præcis denne adfærd, der gør, at man aldrig bliver træt af at fiske efter dem. Og i Holland har du for alvor chancen for at få dine vildeste sort-stribede drømme opfyldt.
Der kan være langt mellem pladserne på de store brakvandsområder i Holland, så en hækmonteret benzinmotor vil man blive glad for.
Praktiske informationer til aborrefiskeriet i Holland
Fiskepladserne ligger, hvor floderne DeMaas, Dordtsche og Nievwe Merwede løber ud i nogle brakvandsområder, der kan inddeles i: Hollandsch Diep, Haringvliet og Volkerak. Tilsammen dækker de tre områder over 15.000 hektar, så der er plads nok til alle.
Når du fisker efter ferskvandsrovfisk i Holland, skal du have et fiskekort, der kaldes VISPAS. Prisen er €42 og den kan købes hos grejhandlere eller via internettet på www.mijnvispas.nl/?hsvid=239 Du kan finde offentlige bådramper ved Hollandsch Diep i Numansdorp og Willemstad, ved Haringvlieti i Middelharnis og Hellevoetsluis samt ved Volkerak i De Heen og Oude Tonge.
Der er masser af campingplader og overnatningssteder i og tæt ved byerne Numansdorp, Willemstad, Middelharnis, Hellevoetsuis, Steenbergen og Oude Tonge. Blandt de lokale grejbutikker, hvor man kan få tips til området, kan nævnes Avicentra, Goudhoekweg 6-8, 3233 AM Oostvoorne og Fauna Hengelsport, Oeverkruid 20, 4941 VV Raamsdonksveer.
Som begynder i området er det en god ide at starte med en fiskeguide – en af de bedste hedder Rob Kraaijeveld og kan kontaktes på www.robfishingguide.com eller email: rob@robfishingguide.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
