WESTIN CUP 2026: 40 STORE HAVØRREDER PÅ 10 TIMERS FISKERI I SKÅNE

Henrik Qvirin Reiter har netop oplevet det vildeste havørredfiskeri, han nogensinde har oplevet på sine mange ture langs Skånes kyster. Og det er ikke så lidt…

– Jeg har ikke meget tid til rådighed for tiden med to små børn, så det har været nogle korte ture til Sverige, fortæller han. – På den første tur var jeg først på pletten langs den østlige skånekyst klokken otte om morgenen, men til gengæld var der action med det samme. Allerede i de første fire kast fik jeg tre fisk – og sådan blev det ved indtil klokken 12, hvor jeg havde taget min kvote på baglimit´en, der er tre blanke, der så til gengæld var 58, 64 og 73 centimeter…Eller sagt på en anden måde – et fantastisk fiskeri.

– Det er klart, at efter sådan en omgang havørred får man så tilpas meget sølvfeber, at man konstant tænker på at komme afsted igen… Så – da der et par dage senere var et lille vindue i familiekalenderen, strøg jeg afsted klokken fire om morgenen og var på pletten ved hotspottet klokken seks. Og – på de næste seks timer gentog drømmefiskeriet sig – dog med knapt så mange store blanke. Det blev dog til sølvtøj på 52 og 67 centimeter – alle taget på bombarda og flue. I alt gav de to korte ture med sammenlagt ti timers fiskeri cirka 40 fisk over 50 cm, med en del faldere på 60-70 cm imellem, så det var et virkelig sjovt fiskeri. To fisk var under måldt. Jeg tænker kun på, hvornår jeg kan komme afsted igen….

Tjek Grejxperten Kristian Thorsens tips og tricks til netop fiskeriet på Skånekysten, som vi har publiceret i dag på Fisk & Fris YouTube, som du kan se her.

Se hvordan Henrik fisker bombarda i denne video på Fisk & Fris Youtube.

Fisken deltager både i Westin Cup 2026 samt drømmefiskerejselodtrækningen om en GT-Getaway tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

 

Tradera

 

Friluftsland

NY VIDEO FRA SYDSVERIGE: HAVØRREDFISKERI PÅ SKÅNEKYSTEN

Sydsverige byder på et fantastisk kystfiskeri efter havørreder, der i snit er en del større end de danske. I denne video tager vi med Kristian Thorsen fra Grejxperten til de Skånske kyster for at fiske efter de sølvblanke. Undervejs får du et par fede fiskehistorier fra hans hans vilde fiskeri over årene derovre – samt masser af hygge, tips og action undervejs på turen. Vi slutter af hos Grejxperten i Lynge, hvor Kristian afslører et par af de bedste pladser til kystørred på Skånekysten. Glæd dig til en video med masser af inspiration olg nyttig viden, så du er godt rustet, hvis du selv vil til Sverige og fiske havørred på Skånes kyst.

Se filmen på Fisk & Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere.

 

Friluftsland
Friluftsland

HAVØRREDPREMIERE: SÅ ER SKÅNSKE NYBROÅN ÅBNET

Der har netop været åpremiere ved den lækre skånske havørredå Nybroån, der ligger lige ovre på den anden side af Øresund tæt på Ystad.

Fisk & Fris Jim Pedersen var naturligvis på pletten Inviteret af ”Ystadortens Fiskevårds och Sportsfiskeforening”: – Der var gået mange fine blanke havørreder op i åen i den forløbne uge, hvilket man kunne se på den fisketæller, der er opført fem kilometer fra mundingen, men derfor blev det dog ikke et let premierefiskeri – tværtimod.

– Der var vel omkring 25 mand, som var mødt op på dagen, og vi blev budt velkommen af Anders Karlsson – generalsekretær i den svenske Sportsfiskerforbund. Kort efter var vi alle afsted op i åen. Samtlige lystfiskere var forventningsfulde og stemningen var høj, lidt ligesom når kvierne bliver sluppet løs om foråret. Desværre var der tøbrud i dagene op til premieredagen. Det betød, at vandet var ubeskriveligt grumset med en sigtbarhed som havejord. Grene, siv og meget andet drev afsted mod havet og gjorde det meget svært at få fluen til at arbejde ordentligt. Det var lidt ligesom en flom i en norsk lakseelv, med meget vanskelige fiskeforhold. Vi viste derfor godt, at chancerne var små, men at der overhovedet ikke blev fanget noget på premieredagen, var skuffende.

Det kan kun blive bedre i takt med, at vandet klarer op igen – og med de mange fisk, som man kan se i fisketælleren løbende, skal det nok blive en fin sæson.

Læs mere om klubben og det fine havørredfiskeri i skånske Nybroån her.

Køb af fiskekort til Nybroån her.

Se Nybroåns fisketæller her.

Se fisketæller for mange svenske vandløb her. (Klik på kortet for at se den aktuelle opgang og nedgang i det valgte vandløb. Meget spændende at gå på opdagelse i.)

Fotos: Premierefotos fra i år af Jim Pedersen og arkivfoto af Per Fischer med en premierehavørred fra 2024

 

Hvidovre Sport
Friluftsland

SKÅNE: TIL HAVØRREDPREMIERE VED NYBRO Å

Fisk & Fris Jim Pedersen har traditionen tro været på pletten til havørredpremieren ved skånske Nybroån:

– Efter en lang vinter er det altid en særlig fornøjelse, når premiereinvitationen tikker ind på mailen fra YSF, Ystadortens Fiskevårds- och Sportfiskeförening, fortæller han. – Præcis som ved så mange andre åer med opgang af havørreder er premiereåbningen en tradition, der bør værdsættes. På denne årstid er mindst 5000 havørreder på vej ned af Nybroåen mod havet. Samtidig går et stort antal havørreder op i åen – nemlig de eftertragtede blänkere – eller på godt dansk – blankfisk.

– I år viste vejret sig fra sin bedste/værste side. Det var skyfrit og fuld sol hele dagen. Vandtemperaturen var 6,5 grade, og der var ikke meget vand i Nybroåen. Østersøen var lavvandet og det gjorde, at vandet strømmede ud i havet. Og her var temperaturen kun 3-4 grader. Det var forklaringen på, at der var opgang af friske fisk fra havet. De fleste af de fisk, der blev fanget til premieren, var dog undermålere. Men her er det så værd at bemærke, at mindstemålet i Sverige er 50 cm. Åen var stadig uklar og i det klare vejr valgte jeg af fiske med fluer i gule og lysegrønne farver – alias chartreuse.

– Fra omkring maj og juni går de meget store havørreder op. Vi taler om fisk op til en meter og omkring de ti kilo. Hvis du vil prøve lykken med fisk i denne størrelse, er det værd at bemærke, at fiskeklubben YSF har et fantastisk klubhus, der ligger lige ned til Nybroåen ved mundingen ud i Østersøen. Huset har 8 senge, et fuldt funktionelt køkken og komfur. Der er bruser og toilet samt parkering er ved siden af huset, og det er muligt at leje denne perle. Er du og dine venner interesseret, så kontakt klubben via info@nybroan.se.

Fiskekort købes via Nybroåens hjemmeside – god tur.

FOTO: OLA MUSCAT

 

Geddefeber

 

 

Havørredpremiere ved Nybroåen er altid noget helt særligt.

Havørredpremiere ved Nybroåen er altid noget helt særligt.

Friluftsland

SKÅNE: EN MASSIV, BLANK KYSTREGNBUE PÅ BLINK

– Som jeg plejer at sige – lad mig bare lige fange én til blankfisk, skrive Hashim Al-Husseini til Fisk & Fri. Og her forleden fangede jeg så en til – men denne gang var det alligevel noget helt specielt.

– Efter utallige fisk og adskillige følgere, skete det som vi alle går og drømmer om: En massiv fisk dukkede op ud af ingenting lige bag min kystwobler. Først troede jeg, at det var en havørred, men da fisken først vendte uden at tage agnen, kunne jeg godt se, at det var noget andet.

– Hurtigt lavede jeg et kort kast i den retning, den var svømmet retur. Efter et par spinstop gav det et solidt ryk i stangen, og derefter var jeg spændt for med den vildeste fight. Fisken tog adskillige lange udløb, mens adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig.

– Da fisken endelig gled i nettet, og jeg så, hvad jeg havde landet, kunne jeg knapt tro mine øjne – en super smuk kystregnbue. Hvilken følelse og hvilken glæde! Og som flødeskummet på lagkagen, var det også en ny kystregnbuerekord på hele 5,23 kilo og 65 centimeter rene muskler. Det her er en fisk, som jeg sent kommer til at glemme.

Kystregnbuen huggede på en Ölandswobler fra OGP i farven transparent/kobber/sort, slutter @entillblankere

Vil du vide mere om fiskeriet efter kystregnbuer på mikroblink, så tjek denne vilde video med Jerns Bursell på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere – det er gratis.

Se hvordan du fanger kystregnbuer på flue her.

– og i denne video viser Jens Bursell hvordan du bruger rejer som agn til kystregnbuerne.

 

Daiwa Open 2025

Friluftsland

SKÅNE: EN ISKOLD HAVØRRED – TACK

– Forleden var en iskold og blæsende dag på Skånekysten, fortæller Hashim Al-Husseini. – Temperaturen svingende imellem 0 og 2 grader, så det var ikke ligefrem drømmeforhold for et godt fiskeri.

– Men – jeg havde bare lyst til at komme ud, så jeg trodsede kulden og tog afsted med mine kammerat Nemo og Nermin. Vi var i hvert fald ikke klar til at give op lige foreløbig, så vi besluttede os for at give den gas med fiskeriet på et af vores favoritrev.

– Nermin krogede nogle små havørreder, mens jeg kæmpede med noget, der mest af alt mindede om et klassisk bundbid. Men – på lige så klassisk vis begyndte bunden pludselig at bevæge sig, så linen piskede af hjulet. I de hårde kastevinde var det alt andet en let at fighte den, men efter en hård kamp lykkedes det Nermin at nette den flotte blankfisk, som du ser på billedet. Hvilken fantastisk følelse! Fisken huggede på OGP´s Ölands wobler, slutter Hashim, som du kan følge på instagram – @entillblankare.

Læs mere om kystpladserne til havørred i Skåne her.

Tjek også artiklen Skånes Østersøperler her.

 

Daiwa Open 2025

Friluftsland

SVENSK SØLV: EN SUVERÆN HAVØRREDFIGHT

– Her i går fik jeg denne fine overspringer på blink, fortæller Belal Abdul Rahim til Fisk & Fri. – Jag havde fri fredag formiddag, og tog afsted tidligt om morgenen for at fiske.

– Jeg havde bestemt mig for at fokusere på tre pladser i forvejen. Der var stærkt pålandsvind, så det var svært fiskeri. Der skete absolut intet på nogen af pladserne, så jeg tog afsted for at finde et bedre spot. Undervejs fandt jeg en mindre vig, hvor der var lidt mere læ, og bare efter nogle minutters fiskeri her, havde jeg den første følger Det gav mig ny energi.

– Efter en halv times fiskeri, var der tværstop under indtagningen. Der var fuld flex på klingen, idet fighten, som varede i ti minutter, stoppede, med at 72 centimeter svensk sølv gled over netrammen. Det er virkelig en dag, jeg vil mindes, slutter han.

Læs mere om kystpladserne til havørred i Skåne her.

Tjek også artiklen Skånes Østersøperler her.

 

Friluftsland

 

Hvidovre Sport

Friluftsland

KYSTHAVØRRED: EFTER SØLVTØJ I SKÅNE

De skånske kyster lige på den anden side af Sundet byder på et fantastisk havørredfiskeri allerede fra årets start. Foråret er den absolutte topsæson. Her får du en gennemgang af de mange og varierede fiskepladser, som Skåne byder på.

 

AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, LARS LAURSEN OG GORDON P. HENRIKSEN

 

I KYSTØRREDSAMMENHÆNG er der få områder, som slår den svenske sydkyst. Chancerne for en blank tokilos ørred er rigtigt gode. Endnu større havørreder, lad os sige op til fire kilo, er heller ikke decideret sjældne, og igennem årene er der også fanget mange megaørreder her. En af de mere bemærkelsesværdige, lurede Johan Bergqvist uden for Helsingborg i marts 2002, da han på en lille rejeimitation lokkede en 10,6 kilos fisk til hugget. Den er sandsynligvis verdens største fluefangede kystørred.

 

Friluftsland

 

Kystfiskepladser til havørred i Skåne

Fiskepladser findes der mange af, selvom der visse steder godt kan være lidt trangt. Hele kysten fra Blekinge og videre rundt forbi Skåne og op langs den vestlige side er nemlig vældigt populær. De smålegendariske rev og odder er meget velbesøgte – både af tilrejsende og lokale. Et tip er at stå rigtig tidligt op og ikke mindst undvige helligdagene. Hverdage er de bedste, og det er sandelig ikke bare februar, marts og april som byder på interessant fiskeri. Prøv fiskeriet en mild januardag, og nyd et øde men smukt Österlen. Eller hvad med at prøve en sommeraften i august? Der er der betragteligt færre stangsvingere, og vigtigst af alt, der er endnu masser af ørreder. Det gælder bare om at nå de kølige havstrømme langs land, hvilket dog kan kræve kast på op til 70-80 meter.

Metoder til kystfiskeri efter havørred i Skåne

Selvom flue i min optik er sjovest, så er spin og mede de mest effektive våben. Ifølge mange af de lokale er det vigtigste våben dog en lille snaps. Ikke sådan én man drikker til silden, men et blink af samme navn. Det er de flestes favoritblink og tillige en skånsk opfindelse. Det kaster godt, er tilpasset et barskt kystmiljø og har igennem årtier luret massevis af fine havørreder.

De fleste langstrakte blink fungerer fint, og ellers er kystwoblere et godt supplement. Og glem endelig ikke nogle rigtigt lange kystwoblere til aprilørrederne. Til den tid, når tobiserne strømmer ind mod strandene, ænser havørreder stort ser intet andet. Der findes flere forskellige modeller at vælge mellem, men dem i gult og grønt er populære.

De seneste år har små jerkbaits endog vist sig effektive. Med disse kan man let affiske de allermest lavvandede områder, hvor traditionelle blink giver bundhug. Det er et virkeligt sjovt fiskeri med fuld fart over feltet, der kan dyrkes, når vandtemperaturerne stiger lidt. På blæsende dage gælder det vægte op til 30 gram, og følger ørreden blot efter, så prøv øjeblikkeligt med en børsteormsduftagn.

 

Lars Laursen fik denne flotte 4,5kilos blankfisk ved Hörte Udde og få minutter efter fik hans kammerat en på 4,1 kilo. Man skal gå til den mens fiskene

Lars Laursen fik denne flotte 4,5 kilos blankfisk ved Hörte Udde og få minutter efter fik hans kammerat en på 4,1 kilo. Man skal gå til den mens fiskene er der!

Med bombarda og flue på den skånske kyst

Johan Häkkinen – en lokalekspert fra Lund, mener at bombarda og flue er vældigt effektivt og måske endda en smule undervurderet. Specielt sent på sæsonen. Selv med små fluer når man vældigt langt ud, og dette er nøglen til metodens effektivitet. Et pålideligt mønster i denne sammenhæng er Johans egen kreation – Fluff – märlen. Den er finurligt opbygget og så levende, at den næsten burde forbydes. Den simrer næsten nok af egen kraft, bare der er en lille smule strøm i vandet.

Vigtigt er det, at hjemtage bombardaen ganske langsomt – slet ikke som når der spinfiskes. Forsøg om muligt at efterligne byttedyrenes naturlige bevægelsesmønstre – de bevæger sig langsomt. Faktisk snakker vi slow motion, hvilket kræver tålmodighed. Ved mindste umotiverede modstand anbefales modhug, og her skal slås ordentligt til, da bombardaflåddet jo yder modstand foran fluen.

Kystfluefiskeri i Skåne

Fluefiskeri bedrives mest effektivt med en fluestang der uden besvær svirper 20 meter line af sted. Med flydeline – eller endnu bedre en sink tip i WF – klarer man sig galant hele sæsonen. Der findes også specialdesignede liner, som har korte fronttaperinger og klumper. Den korte fronttapering er en fordel, eftersom den letter forfangets og fluens overrulning, så kastet strækker sig selv i modvind. En ulempe kan dog være, at fluens præsentation bliver noget plaskende, hvis man er uforsigtig.

En smart måde, at kompensere og få en smuk præsentation af fluen, er at minimere kastevinkelen og stoppe fluestangen en anelse hurtigere under fremkastet. Dette giver en længere »flyvetid«, og forfang strækker sig let ud samtidig med, at man undgår et voldsomt nedslag. En anden ting, man skal have in mente, er, at skånekysten har meget tang, som let vikler sig ind i skydelinen. En linekurv er derfor nødvendig på visse pladser.

 

Der kan fluefiskes fra de flestepladser, men er man udelukkende til fluefiskeri bør man vælge sine pladser med omhu.

Der kan fluefiskes fra de fleste pladser, men er man udelukkende til fluefiskeri bør man vælge sine pladser med omhu.

Havørrederne står ofte på revene

Revene er som oftest de bedste pladser. Visse af dem strækker sig hundrede meter ud i havet, og jo længere desto bedre. Her kan man bekvemt vade ud, og fiske af i forskellige retninger, hvilket er en fordel i blæsevejr. Johan mener endvidere, at pålandsvind er bedst, og at vestlige og sydvestlige vindretninger er perfekte for sydkysten. Kommer vinden fra andre retninger, kan der opstå særdeles høje dønninger og vandet vil blive grumset med masser af vækstdele, som sætter sig på krogen. Et godt tip er da, at bytte trekrogen ud med en enkeltkrog og sætte et par ophængere på, der fungerer som »skidtsamlere«.

Man skal dog ikke være bange for at fiske i store bølger, så længe der ikke er alt for megen fedtemøg. Havørreden elsker at jage under disse forhold, og fiskeriet kan være rigtigt givende, selvom fiskeriet i de store bølger er hårdt. Man skal blot bruge lidt sund fornuft. Og får man hele tiden møg på krogen, gælder det blot om at finde og teste mere vindbeskyttede pladser. Uanset vejr og forhold, er der altid enkelte af sydkystens pladser, som fungerer.

 

Pelle Klippinges favoritkystpladser til havørred i Skåne.

Pelle Klippinges favoritkystpladser til havørred i Skåne.

De bedste kystørredpladser i Skåne

THORSHAVN UDDE er en odde med masser af store sten, klippeundergrund og spændende dybdekurver under land. Det kræver påpasselighed at vadefiske denne plads, men her kan være særdeles store fisk som stryger forbi i deres vandring til og fra Mørrumsåen og Emåen. Pladsen er som regel fiskbar uanset vindforholdene.

KARAKÅS er et langt kyststræk sydøst for Kivik med vekslende bundforhold, stor føderigdom og i perioder masser af trækkende fisk. Store dele af kyststrækket er ujævnt og kuperet som følge af at grundfjeldet dominerer kystlinjen.

STENSHUVUD er en utroligt smuk plads neden for et frodigt bakkedrag med masser af løvtræer. Selve kysten veksler mellem sand, fjeld, sten, blæretang og muslingerev, og ofte kræves en ihærdig og opsøgende indsats for at lokalisere fiskene. De er her dog, og i perioder kan man finde solide stimer fisk netop her.

PRÆSTENS BADEKAR ved Lilla Vik er endnu en plads domineret af grundfjeld – en plads som egner sig fortrinligt til fluefiskeri. Her er masser af blæretang og store sten samt et relativt stort dybdefald udefter fra klipperne, der findes ret neden for parkeringspladsen. Fisk nogle hundrede meter langs sandstranden ind mod Baskemölle, og prøv stenrevene nord for klipperne ind mod Vik.

BASKEMÖLLA er også et fint flue – stræk, særligt helt tidligt på året. Både strækkene syd for og nord for Baskemölla fiskehavn kan byde på et fint fiskeri, og der fiskes skiftevis over grundfjeld og mere hjemlige kyststræk med spredte store sten og rigelige mængder blæretang.

GISLÖVSHAMMAR er et næs, som byder på relativt jævne plader af grundfjeld, ud for hvilke der er god dybde og en rigtig god mulighed for en af de helt store havørreder. Uanset vindforholdene er det stort set altid muligt at finde lidt læ her. Hele næsset kan kaste fisk af sig, men særligt tangen helt mod øst er et besøg værd.

 

Odden ved Gisslövs Hammar ogstrækket inde bag er et af forfatterens favoritsteder. Her er der vekslende bund - forhold, mulighed for at finde læ for vinden, og så er det et oplagt sted at fluefiske.

Odden ved Gisslövs Hammar og strækket inde bag er et af forfatterens favoritsteder. Her er der vekslende bundforhold, mulighed for at finde læ for vinden, og så er det et oplagt sted at fluefiske.

 

SKILLINGE er et kyststræk nord for selve byen Skillinge, der byder på en masse spændende vige, som kan huse stimer af fisk tidligt på året, når vandtemperaturerne så småt begynder at stige. Her er lækker leopardbund, og selvom de yderste dele af strækket udefter mod Gislövshammar kræver en god gåtur, er det hele besværet værd.

LÖDERUP STRANDBAD er som pladsnavnet indikerer en decideret sandstrand, men her er mere interessant end som så. Her er ganske mange badekar og revler, og desuden er der en række stenhøfder, hvorfra man kan fiske. Pladsen er lettilgængelig via parkeringen ved strandbadet, og i perioder kan her være rigtig mange fisk.

ALES STENAR er sydspidsen af området ved Kåseberga nedenfor vikinge stensætningen af samme navn. Der fiskes neden for de dragende smukke bakkedrag på et kyststræk med god dybde ind under land og med blæretang, småsten og sporadiske muslingebanker. Pladsen kan have en tendens til at plumre op, men når forholdene er rigtige, kan her være mange og store fisk.

KÅSEBERGA byder på et langt kyst stræk med sandstrand forinden og leopardbund udefter. Det er et kyststræk, som er let at vadefiske, og som man kan bruge en hel dag på at afsøge. Fiskene trækker ofte rundt på kanterne mellem sandstranden og blære – tangen, og flere steder kan det betale sig at fiske langs land. Det var her danske Klaus Aaes fangede en ni-kilos blankfisk i 1996.

REVNÄBBET er et flere hundrede meter langt rev, som stikker ret sydover lige uden for Ystads centrum. Det er mange af de lokales favoritplads, som ofte kaster fine blankfisk af sig. Revet fiskes naturligvis af på begge sider, og her er det ikke altid, at fiskene findes langs vindsiden. Her er fine strømforhold, og dette er et rigtigt favoritrev for fluefiskeren.

SKARVIKEN byder på et område med afvekslende bundforhold og en ujævn kystlinje. Selve vigen kan i perioder holde mange og store fisk, men både strækket vest for og øst for er også værd at give et forsøg. Særligt i det allertidligste forår, hvor temperaturerne så småt begynder at stige, søger fiskene herind for at fouragere på de rigelige mængder føde som der findes her.

 

Provokerende blink er effektive iden mest kølige del af sæsonen, men ellers er de lokale favoritter især bombarda-flue og levende agn såsom fjordrejer og børsteorm.

Provokerende blink er effektive i den mest kølige del af sæsonen, men ellers er de lokale favoritter især bombarda-flue og levende agn såsom fjordrejer og
børsteorm.

 

SVARTE er et kyststræk syd for byen af samme navn, og det byder på masser af store sten, blæretang, sandpletter og spredte muslingebanker. Det er let at vadefiske, og hele strækket syd for byen kan huse fisk. Her gælder det om at fiske mobilt og bevægeligt, men det afsøgende arbejde kan med lidt held resultere i lokaliseringen af en stime trækkende storørreder.

HAKEN er et lettilgængelig stræk, som desværre ofte er optaget af lokale fiskere. Bedste plads er ret udenfor Haken, som er selve yderspidsen. Her kan man ofte finde havørrederne helt tæt på land. Det er på alle tænkelige måder en forrygende plads, – særligt i sydvestlig vind. Og fordi fiskene ofte er ganske nær land, egner strækket sig glimrende til fluefiskeri.

HÖRTE UDDE byder på god dybde, rigelige mængder af blæretang og store sten. Bunden kan være lidt ujævn at vade henover, men her kan i perioder være både mange og store fisk. Først på året kan fiskene findes tæt inde under land, og her har især fluefiskeren gode muligheder for at komme i kontakt med en havørred af grov kaliber.

ODDEN VED STAVSTEN byder på et varieret kyststræk, der er let at vadefiske. Bunden falder jævnt ud – efter, og den skifter mellem sand, blæretang og store sten. Strækket kan være ganske vindpåvirkeligt, men når forholdene er rigtige, kan man opleve et fint fiskeri efter fine og blanke havørreder, som er inden for nært kastehold.

VIGHÖG er en stor tange, der kan byde på fint fiskeri det meste af året igennem. Fiskeriet foregår typisk nordvest for Vighög havn, hvor der er god dybde tæt under land. Her er blæretang og enkelte partier nordover, der veksler med lidt sandbund. For at nå pladserne sydvest for Vikhög må man gå nogle hundrede meter fra havnen. Fiskeriet ind mod Löddeåens munding kan være rigtigt godt, men man skal være opmærksom på fredningszonen, som er 500 meter.

STÅNGBACKEN er et kyststræk umiddelbart syd for Barsebäck havn. Det er en plads med leopardbund, stor føderigdom, gode strømforhold og relativt god dybde, og det er derfor ikke underligt, at her kan være både mange og store fisk i perioder. Særligt aftenfiskeri og fiskeri i strømvendingerne kan være giftigt.

SJÖBOBADET er et kyststræk nord for Barsebäck, som er ganske fint særligt for fluefiskeren. Det er egentlig en stor bugt, og den byder på afvekslende bundforhold, masser af revler i nordlig retning og et stræk med stenet bund samt blæretang mod syd. Her er let adgang til vandet fra Sjöbobadet parkeringsplads, og derfor kan der også i perioder være mange fiskere her.

Kystfiskeri i Skåne – sæsoner og bestemmelser

Mindstemålet på havørred er 50 centimeter. Sæsonen løber fra 1. januar til 30. september. Ligesom i Danmark er åmundingerne på den åbne kyst fredede, og på www.m.lst.se/m kan du blive klogere på de enkelte bestemmelser og se kort over de fredede områder.

 

Friluftsland

 

 

flue

Friluftsland

SPIN: EN PERFEKT HAVØRRED FRA BÅDEN

Svenske Robin Treble-Read var forleden ude i sin båd for at spinnefiske efter havørred langs Skånekysten – og det kom han ikke til at fortryde:

– Vandtemperaturen var gået ned til 13 grader, hvilket er helt perfekt til havørrederne, hvis man vil ha´ en stor sommerfisk, fortæller han. – Jeg var taget ud med en kammerat, og aftenfiskeriet var trægt, men det lykkedes ham dog at lande en havørred omkring målet samt en hornfisk. Jeg selv fik intet.

– Dagen efter var jeg tændt på at få revanche, og jeg var helt overbevist om, at det stadig var perfekte forhold for de store sommerørred. Jeg ringede derfor til min far, og aftalte en bådfisketur langs kysten klokken 19.30. Vandet var nu omkring 16 grader, og vinden blæste fra vest. Vi havde ankret båden op ved vores favoritspot, og efter 15 minutters fiskeri kom der et stort plask bag båden.

– Min far stod med fluestangen, og jeg selv med spinnegrejet. Jeg kastede en Westin D360 i farven Brown Headlight 28g ud til fisken, og i tredje kast kom det helt store hug. Og fy for satan – det var en stor fisk! Kort efter hoppede den fri af vandet, og jeg indså, at det nok godt kunne være en ny PR. Efter ti minutters hård kamp var den ved at være klar til nettet, som selvfølgelig var for lille, eftersom det kun var cirka halvt så langt som fisken. Til sidst fik vi dog den store havørred op, som var 73,5 og vejede 5,4 kilo. Den havde ingen rogn i maven, så det var nok en hanfisk.

– Min tidligere PR på havørred var 71 cm og 4,22 kilo, så det var en fin forbedring af min tidligere rekord. Vi fik ikke flere hug resten af aftenen, men det gjorde heller ikke noget…

Læs mere om havørredfiskeriet i Skåne i denne artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.

 

Daiwa Open 2025

 

Friluftsland