HAVØRRED: EN FLOT BLANKFISK FRA SKÅNEKYSTEN

– Forleden havde jeg lige et par timer om formiddagen, som blev brugt til en lokal tur til Skånekysten med spinnegrejet, fortæller svenske Belal Abdul Rahim. – Vandstanden var meget lav, men vejret var godt. Fiskeriet startede med, at jeg mistede en fin havørred efter en masse hop fri af vandet. Selvom mit hjerte galopperede derudaf, fortsatte jeg fiskeriet og efter 20 minutter var der igen et godt hug, og efter endnu en gang luftakrobatik kunne jeg lande den flotte 67 cm blankfisk, som du kan se ovenfor, slutter han.

Læs mere om kystfiskeriet efter havørred på skånekysten i denne artikel.

 

Friluftsland

Geddefeber

KYSTØRRED I SYDSVERIGE: TVÆRSTOP PÅ D360

Svenske Amir Rastkerdar har forleden været på den Skånes sydkyst for at fiske, og det gik godt: – Jeg havde længe siddet og funderet på, hvor jeg skulle begynde at fiske, indtil min ven, som var helt vild med at komme ud at fiske – ringede. Vi bestemte os for at teste et sted på sydkysten, men inden jeg havde pakket ud, havde min kammerat tyvstartet og fanget to havørreder. Mens han fiskede videre ringede jeg lige til en anden ven, for at sige, at han også skulle komme forbi.

– Herefter gik jeg ned på kysten og begyndte strategisk at affiske området for at finde ud af, hvor de fisk, som jeg helst lige skulle fange, befandt sig. Da min ven, som allerede havde fået fisk, tog en pause og hvilede sammen med min tredje ven, som lige var ankommet, fortsatte jeg med at gennemfiske revene på pladsen. Der var dog ingen fisk, som tilsyneladende var interesseret i at hugge.

– En halv time senere kom jeg frem til et område med lidt dybere vand, og besluttede mig for at gennemfiske det grundigt. Det andet eller tredje kast var så langt, at de havnede helt perfekt, hvor jeg ville det på kanten af et rev, og efter et par omdrejninger samt et spinstop med mit Westin D360V2, var der tværstop for enden af linen. Først troede jeg, at jeg havde fået fat i en sten, men det viste sig hurtigt at være en flot blankfisk i super kondition, som næsten fik mit hjerte til at stå stille. Fisken, der viste sig at være 66 centimeter, vise sig at være meget lidt let at fighte, da den var bomstærk og foretog en hel masse akrobatiske spring. Efter mange hop og udløb i solskinsvejret, lykkedes det mig dog at lande den store blankfisk, slutter han.

Læs mere om kystpladserne i Skåne i artiklen her fra Fisk & Fris artikelarkiv.

 

drømmerejse iFish Travel

 

 

Amirs flotte kystørred fra svenskekysten huggede på gennemløberen D360 fra Westin.

Amirs flotte kystørred fra svenskekysten huggede på gennemløberen D360 fra Westin.

Geddefeber

SKÅNEKYSTEN: LIIIIGE EN TIL BLANK HAVØRRED

Havørredsæsonen på den skånske kyst synger på sit sidste vers – og der er lige nu en del ude for at fiske efter, hvad der måske kan blive årets sidse sølvblanke. En af dem er Hashim Al-Husseini, som tog en hurtig fiskedag, inden han i næste uge ikke får tid, fordi der er fuld fart på arbejdet:

– På det første spot fandt jeg ingen fisk overhovedet, men da jeg tog videre, var der masser af tobis i vandet – og havørrederne var lige i kølvandet på dem, fortæller han. Vi fiskede dog en del uden at fangede noget, men til sidst huggede den skønhed, som du ser på billeder. Fisken tog en Silling fra OGP – og så var jeg ellers den, der var på vej hjem, slutter Hashim.

Husk, at du kan finde flere fine artikler om kystfiskeriet i Sydsverige i fiskogfri.dk´s store artikelarkiv – eksempelvis denne kystguide til fiskeriet på Skånekysten.

Instagram : entillblankare

Geddefeber

SKÅNSK HAVØRRED NAKKER SØMMET

– Efter en lille pause fra havet, blev det tid til at komme ud lidt ud på kysten igen, fortæller Afif Kurjeih. – Og det blev både til nogle fisk, og til en masse frisk luft. Det er få spots, man kan fiske for tiden grundet grumset vand og ålegræs, som ikke gør det let. For ikke tale om varmen, som bare ikke rigtig vil slippe den skånske kyst.

Men – fiskene er der, der skal dog bare kæmpes lidt mere. Turens største fisk blev den smukke blankfisk, som du ser ovenfor. Jeg fik dog ikke mål på havørreden, som blev fanget på Westin Sømmet i brun/hvid. – Der er godt nok kommet folk ud på kysten igen. Det har ellers været stille fra folk i noget tid. Tænker de lige skal have det sidste luft, inden havørred-sæsonen i Skåne slutter den 15 september, slutter Afif. 

Du kan læse en hel masse artikler om havørredfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her – og ønsker du det fulde overblik over alt, hvad der er værd at vide kan du købe den ultimative havørredbog – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).

 

Geddefeber
Geddefeber

EN SMUK HAVØRRED FRA SKÅNEKYSTEN

Sensommeren langs den skånske kyst byder ofte på et ret godt havørredfiskeri med nogle utrolig smukke fisk ind i mellem. En af dem, der har været ude for nylig på Skånekysten er Hashim Alhusseini, der lige skulle ud for at prøve det nye blink OGP Needlepin. – Allerede i det første kast fik jeg en mindre blankfisk – og et par kast senere fik jeg den her skønhed, som du kan se på billedet, skriver han til Fisk & Fri.

Husk, at du kan finde flere fine artikler om kystfiskeriet i Sydsverige i fiskogfri.dk´s store artikelarkiv – eksempelvis denne kystguide til fiskeriet på Skånekysten.

 

Friluftsland
Geddefeber

HAVØRRED: VILDE FIGHTS PÅ KYSTEN

– Man skal udnytte ethvert hul i vejret pt, hvis man skal ud, når det ikke blæser for meget, men igen lykkedes det dog mig at finde noget dejligt koldt vand og en vind, som jeg kunne leve med på Skånekysten. Sådan lyder det fra Afif Kurjeih. – Det fede ved denne tid er, at de fisk man fanger kæmper sindsygt! Denne fisk på 3,5 kg tog meget line flere gange og ville bare ikke med ind.

– Der var godt gang i fiskene, og på kort tid havde jeg flere kontakter samt fisk inde. Jeg mistede desværre også en stor fisk, som huggede cirka 30 meter ude. Den ville ikke rykke sig en meter, og stod bare på samme plads, hvor den ruskede med hovedet, til den røg af. Favorit gennemløberen blev i dag Westin Sømmet på 28 gram, slutter han.

Du kan læse en hel masse artikler om havørredfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her – og ønsker du det fulde overblik over alt, hvad der er værd at vide kan du købe den ultimative havørredbog – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).

 

Geddefeber

Geddefeber

EN FLOT HAVØRRED FRA SKÅNEKYSTEN

– Denne sommer har været hård for mig, fordi jeg bor på en strækning, hvor det har været pålandsvind og varmt vand uafbrudt i næsten 2 måneder nu. Sådan lyder det fra Afif Kurjeih. Det betyder, at den nærmeste kyst, hvor det er fralandsvind og lidt koldere vand er 100 km væk. Det har så gjort at jeg bare fisker mindre og lidt mere i søer. Men i går var der noget ved vinden og havtemperaturen, som jeg har ventet på længe – og selvfølgelig skulle jeg ud og prøve. Jeg fiskede i en del timer. Havde en masse kontakter, og mistede en masse fine fisk. Frustrerende er det, når de er så forsigtige og svære at få på, men det lykkedes at få landet fire, hvor den her du ser på billedet var hele dagen værd. Havørreden var 2,8 kilo og huggede på en Sandy Inline, slutter han.

Læs mere om havørredfiskeriet på Skånekysten her.

 

Tradera

Geddefeber

TID TIL STORBRASEN

Det er lige nu, at brasenerne snart går på leg i vores søer – og er man ude efter en af de helt store, så er der nu, at der skal satses, for når først legen starter, kan de være næsten umulige at få til at hugge. En af dem, der har været ude er den garvede svenske specimenhunter Niklas Graberg, der traditionen tro har lagt sit årlige storbrasensats i en sydsvensk sø, hvor han tidligere har fået nogle virkelig store fisk.

– Det har været en svær uge, hvor jeg har fisket, med meget få hug, men alligevel lykkedes det mig at fange fire brasen – toppet af hunfisk på 7750 og 7280 gram og hanfisk på 6320 og 6250 gram. Ud over det lykkedes det mig at fange de tre eneste kendte større suder i søen på henholdsvis 3910, 3760 og 3460 gram. Lidt som at vinde i Lotto… Alt i alt en super hyggelig uge, hvor mange af mine fiskevenner har været forbi til både mad og en god fiskesnak, slutter han.

Den svenske rekord for brasen er i øvrigt 8,7 kilo – og den danske er 8,2 kilo.

 

Friluftsland

 

 

Niklas Graberg med sine fantastiske hanbrasen på over seks kilo.

Niklas Graberg med sine fantastiske hanbrasen på over seks kilo.

Geddefeber

HAVØRREDBONANZA PÅ DEN SVENSKE SYDKYST

Der bliver lige nu taget en del flotte kystørred langs den svenske sydkyst – og en af dem, der har været ude er svenske Elias Zachariassen.

– Jeg vågnende tidligt om morgenen og kunne tydeligt se på flagene udenfor, at der var fine vindforhold til at tage ned på sydkysten for at fiske efter havørred. Jeg skrev derfor til en af mine fiskevenner, og han var frisk, så der gik ikke længe inden vi fik pakket bilen og kørte til vandet.

– Fiskene fandt vi næsten med det samme, og i de næste par timer oplevede vi et fantastisk fiskeri med tredive fine havørreder til tre mand på et par timer. Topfisken var den fine tresser, som du kan se på billedet. Den agn, der fangede flest fisk var helt klart en Savage Gear Sandeel Nail på 26 gram, slutter han.

Du kan læse flere gode artikler om kystørredfiskeriet i Sydsverige i artikelarkivet på fiskogfri.dk – eksempelvis denne, hvor du får en række fede havørredpladser i Skåne serveret på et sølvfad.

 

Hvidovre Sport

Geddefeber