Henrik Qvirin Reiter har netop oplevet det vildeste havørredfiskeri, han nogensinde har oplevet på sine mange ture langs Skånes kyster. Og det er ikke så lidt…

– Jeg har ikke meget tid til rådighed for tiden med to små børn, så det har været nogle korte ture til Sverige, fortæller han. – På den første tur var jeg først på pletten langs den østlige skånekyst klokken otte om morgenen, men til gengæld var der action med det samme. Allerede i de første fire kast fik jeg tre fisk – og sådan blev det ved indtil klokken 12, hvor jeg havde taget min kvote på baglimit´en, der er tre blanke, der så til gengæld var 58, 64 og 73 centimeter…Eller sagt på en anden måde – et fantastisk fiskeri.

– Det er klart, at efter sådan en omgang havørred får man så tilpas meget sølvfeber, at man konstant tænker på at komme afsted igen… Så – da der et par dage senere var et lille vindue i familiekalenderen, strøg jeg afsted klokken fire om morgenen og var på pletten ved hotspottet klokken seks. Og – på de næste seks timer gentog drømmefiskeriet sig – dog med knapt så mange store blanke. Det blev dog til sølvtøj på 52 og 67 centimeter – alle taget på bombarda og flue. I alt gav de to korte ture med sammenlagt ti timers fiskeri cirka 40 fisk over 50 cm, med en del faldere på 60-70 cm imellem, så det var et virkelig sjovt fiskeri. To fisk var under måldt. Jeg tænker kun på, hvornår jeg kan komme afsted igen….

Tjek Grejxperten Kristian Thorsens tips og tricks til netop fiskeriet på Skånekysten, som vi har publiceret i dag på Fisk & Fris YouTube, som du kan se her.

Se hvordan Henrik fisker bombarda i denne video på Fisk & Fris Youtube.

Fisken deltager både i Westin Cup 2026 samt drømmefiskerejselodtrækningen om en GT-Getaway tur til Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

 

Garmin Marinedeal

 

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This