– Som jeg plejer at sige – lad mig bare lige fange én til blankfisk, skrive Hashim Al-Husseini til Fisk & Fri. Og her forleden fangede jeg så en til – men denne gang var det alligevel noget helt specielt.

– Efter utallige fisk og adskillige følgere, skete det som vi alle går og drømmer om: En massiv fisk dukkede op ud af ingenting lige bag min kystwobler. Først troede jeg, at det var en havørred, men da fisken først vendte uden at tage agnen, kunne jeg godt se, at det var noget andet.

– Hurtigt lavede jeg et kort kast i den retning, den var svømmet retur. Efter et par spinstop gav det et solidt ryk i stangen, og derefter var jeg spændt for med den vildeste fight. Fisken tog adskillige lange udløb, mens adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig.

– Da fisken endelig gled i nettet, og jeg så, hvad jeg havde landet, kunne jeg knapt tro mine øjne – en super smuk kystregnbue. Hvilken følelse og hvilken glæde! Og som flødeskummet på lagkagen, var det også en ny kystregnbuerekord på hele 5,23 kilo og 65 centimeter rene muskler. Det her er en fisk, som jeg sent kommer til at glemme.

Kystregnbuen huggede på en Ölandswobler fra OGP i farven transparent/kobber/sort, slutter @entillblankere

Vil du vide mere om fiskeriet efter kystregnbuer på mikroblink, så tjek denne vilde video med Jerns Bursell på Fisk & Fris Youtube. Husk at abonnere – det er gratis.

Se hvordan du fanger kystregnbuer på flue her.

– og i denne video viser Jens Bursell hvordan du bruger rejer som agn til kystregnbuerne.

 

Daiwa Open 2025

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This