ÅRETS FØRSTE SANDART

Finn Sloth Skjødt har været på årets første sandarttur fra sin elskede kajak, hvor det lykkedes ham at fange årets første sandart. – Det var ikke let, fortæller han, men til sidst fik jeg dog en enkelt fisk. Men – alt er godt, så længe man får en smuk sandart op til overfladen. Sandarten blev spottet på mit Garmin LiveScope, og jeg så den faktisk kun som en meget lille markering nede over bunden. Jeg sænkede lynhurtigt mit Vertigo softbait ned til den, og så kan det ellers være, at fisken rejste sig, så man tydeligt kunne se den i takt med, at den så større og større ud på skærmen, indtil den huggede hårdt uden at tøve. Jeg elsker bare dette fiskeri, slutter han.

Har du selv været ude efter søernes rovfisk, så husk at sende os din beretning og et par gode fotos til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Jans Lystfiskershop

 

 

TIL SANDARTPREMIERE I BAGHAVEN

Rundt omkring i landet er der netop holdt sandartpremiere efter en måned, hvor man på grund af legen ikke har måttet fiske efter dem. En af dem der har været ude at lufte sandartgrejet på ny er Lars Radant fra Westin Team Hot-shads:

– En af mine gode fiskevenner fra mine unge år – Tommy Stouby Nielsen – var rejst til Danmark fra Grønland for komme på kursus, fortæller han. – Han holdt lidt ferie i den forbindelse, så vi fik aftalt, at stikke hovederne sammen. Snakken faldt hurtigt på vores tidligere fisketure efter sandart, og så fik vi lyst til en hurtig spontan tur efter de listige rovfisk, der holder til i søen, som ligger i ”baghaven”. Da vejr forholdene var noget nær perfekte, skulle der ikke mange overvejelser til for at tage på sandartjagt i sommernatten.

– Jeg var desværre på aftenvagt, og fik først fri klokken 23.00, så jeg vurderede, at der ville gå for meget fisketid med at sætte min store fiskebåd i vandet. Vi valgte derfor at låne hans forældres gamle jolle. Der gik lidt tid med at få monteret stangholdere og ekkolod, men vi var klar ved midnatstid, og så fik vi lagt en slagplan for fisketuren: En af gasterne i Westin Team Hot-Shads (Tom) fik en flot sandart på 93 cm som bifangst på en 24 cm BullTeez under geddefiskeri på en anden sø to uger tidligere, så vi valgte at rigge vores stænger op med 18 og 24 cm BullTeez i forskellige farver. Efter ca. 90 minutters fiskeri og søgning efter fisk med ekkoloddet, kom vi ind i et område med en del stimer af fødefisk, hvor der også var enkelte større fisk i nærheden. Vi dørgede rundt over forskellige dybder, og jeg bemærkede en stor fisk på skærmen lige under båden i 8 meter nede.

– Det er en rigtig fin sandart, udbryder jeg, og 15 sekunder senere bliver stilheden brudt af et vræl fra hjulets knarre. Det var en solid fisk, der havde hugget på en 24 cm BullTeez i farven Baltic Pike fisket cirka 7 meter nede over 14 meters dybde. Efter cirka fem minutters kamp med et par gode udløb i dybet fik min kammerat fornøjelsen af at lande en ny personlig rekord for sandart 93 cm og ca. 7,5 kg. Vi havde kontakt til to andre fisk, men de røg desværre af efter kort tids fight.

 

Tradea brugt fiskegrej

SANDART: DA DRØMMEN OM EN NY PR GIK I OPFYLDELSE

Min drøm om at forbedre min PR i sandart startede faktisk sidste år, hvor det lykkedes for mig at forbedre den tidligere jeg havde, siger Allan Larsen. – Jeg har fanget adskillige over seks kilo, men aldrig fået brudt 7kgs grænsen, så det var målet for i år. Min første tur efter sandart i april gik stille for sig, men det lykkedes dog at overliste en fin sandart på 6,5kg. Så var jeg ligesom kommet godt fra start. Men det viste sig at blive noget af en kamp for at nå drømmen. De næste mange ture gav ingen fisk til mig, men jeg snakkede dog med andre dygtige lystfiskere, der havde haft held med sig på vertikal fiskeri. Men fælles for alle var, at de fisk, der var i søen, var utroligt sky, og dem der fangede fisk, havde som regel Garmin Panopix i båden.

– Efter cirka 35-40 timers fiskeri, hvor jeg ikke havde haft nogen som helst kontakt med sandart, måtte jeg gå i tænkeboks, for de ellers så sikre skaller/små rimter, der plejer at virke, de svigtede totalt. Jeg fik købt masser af gummi til vertikal fiskeri, så var jeg klar, og nu mente jeg, at det måtte ikke kunne ikke gå galt. Men ak – det gik lige som tidligere. De få fisk, som jeg så, forsvandt lige så hurtigt, som jeg fandt dem. Nu havde jeg igen haft mange timer i båden uden noget held. Der var en del vind, og temperaturer tæt på nattefrost hver nat kunne være en del af forklaringen på det svære fiskeri.

– Jeg fik snakket med nogle andre fiskere, der havde fået nogle hanfisk på lavere vand, men vist ingen hunfisk så vidt vides. Nu måtte jeg indrømme, at jeg begyndte at se min drøm om en ny PR begynde at smuldre kraftigt. Men med min stædighed om drømmefisken, så nægtede jeg at give op. Vi ramte nu den sidste uge inden fredningen. Min nye taktik var nu fireball med levende skalle fisket vertikalt over dybt vand. Det måtte være der, at de store hunfisk gik, tænkte jeg.

– Det blev så tirsdag d.27/4. Metereologerne sagde stille vejr og solskin. Jeg var ved søen klokken seks om morgen og fik hurtigt pakket båden samt kom på vandet i en fart. Søen lå fuldstændig blank, og inden længe stod solen og varmede på himlen. Søen var som forandret med et trylleslag. Jeg så ringe i vandet, som fredsfisk lavede, og der skulle ikke gå længe, før jeg spottede større fisk højt i vandet, som var anderledes i dag, for de var mere nysgerrige og langt mindre sky.

– Jeg tænke for mig selv, at skulle drømmen blive til virkelighed, så var det nok i dag. Med højt humør fiskede jeg videre, og klokken blev nu lidt over middag. Der kom lidt skyer på himlen – og bum. Så tikkede der en stor fisk ind på loddet. Den stod perfekt 6 meter nede over 11,8 meter vand. Jeg fik stoppet båden, og fisken var der stadig væk. Jeg sænkede min fireball med skalle forsigtigt ned på 3 meter, hvorefter den kom som et lyn og nakkede min agn. Nu begyndte fighten med dybe dyk under båden, hvilket tydede på, at det var en god Det tog vel omkring fem minutter, før der kom en sandart til overfladen. Og yes -efter en let afkrogning og et ophold i sacken, blev hun vejet og målt 7,25kg og 85cm.  YES – så lykkes det alligevel. Jeg var så heldig, at Klaus Vestergaard lå i en anden båd og fiskede ikke så langt fra mig, så en stor tak til ham for at tage billeder og for at se fisken komme tilbage i søen.

 

Jans Lystfiskershop

SANDARTHEALING OG SKÆRMMAGI

Da Rasmus startede var en 6-7 kilos sandart en kæmpe. I dag har fiskeriet rykket sig lidt, og størrelsen på fiskenes vokset. Her er han med en fantastisk sandart på 92cm og 9,7kg.

Rasmus Christensen har allerede som 20 årig fanget flere store sandart og gedder end mange selv ret dygtige prædatorfiskere kun kan drømme om at fange gennem et helt liv. Mød manden, der uden at blinke fisker røven ud af bukserne selv på den koldeste vinternat – og hør om de drivkræfter, som er motivationen bag de mange timer på søerne.

AF JENS BURSELL, FOTOS: RASMUS CHRISTENSEN OG JENS BURSELL

 

RASMUS har været bidt af en gal rovfisk siden han kunne gå, og i dag har han viet hele sit liv til drømmen om den helt store sandart – samt et liv som professionel lystfisker. Vi har mødt manden, der uden at blinke gerne fisker hver eneste nat i flere uger i træk med det ene mål at fange drømmenes drømmefisk – og allerhelst i form af en sandart af episke proportioner…

– Jeg har fisket, siden jeg blev født – næsten, griner Rasmus, der er blevet oplært i fiskeriets mysterier af sin far Casper ”Dyret” fra før han kunne sige cola og is. – Mine første ture havde jeg naturligvis sammen med min far på hans båd, hvor vi har fisket rigtig mange forskellige søer på især Sjælland. Da jeg var omkring 10 år begyndte jeg også at fiske for mig selv – og her var det især de mange småsøer og moser omkring Ballerup og Smørum, der stod for skud, når jeg pakkede fiskestangen, tog cyklen – og drog ud på nye fiskeeventyr. Mit fiskeri dengang var især spinnefiskeri, for det var let at dyrke, når man skulle cykle rundt imellem vandene. Min største fisk fra den periode var en smuk gedde på 9,2 kilo, som huggede på en Mepps str. 4, der er en fortræffelig geddespinner også den dag i dag. Det blev også til utallige mindre gedder, for jeg fiskede reelt set nærmest fem gange om ugen, når jeg kom hjem fra skole.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer - og når de drejer sig om sandart er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Rasmus Christensen er i sit rette element på de store søer – og når det drejer sig om fangster af storsandart, er det de færreste danske predatorfiskere, der når ham til sokkeholderne.

Søfiskeriets magi

Rasmus var så draget af søfiskeriets magi, at han ikke blot cyklede rundt selv. Han begyndte også at bådfiske på egen hånd allerede fra 14-15 års alderen. – De første par år foregik det primært på den måde, at min far kørte mig ud til en privat sø, hvor vi havde båd. Og så steg jeg ellers ombord og fiskede løs, mens min far tog på arbejde eller havde andre gøremål. Det var dog også tit, at han havde tid til at tage med ud, og på den måde har vi haft mange fantastiske timer sammen.

Allerede som 14 årig fik Rasmus sin første sandart over 6 kilo og som 15 årig begyndte han for alvor at blive mere seriøs omkring at perfektionere sit pelagiske vertikalfiskeri sammen med sin far, der var en af de første i både Danmark og Skandinavien til at opdyrke dette super spændende fiskeri. Herefter gik det slag i slag med masser af fede fisketure – og mindst lige så mange fede sandart på utallige ture sammen med faren Casper på de sjællandske og sydsvenske søer.

Garmin Panoptix og Livescope revolutionerer fiskeriet

– Jeg har altid fanget fint med fisk med den analoge marineelektronik, men det var først for alvor, da vi fik Panoptix scanningsteknologi på vores båd i 2017, at mit sandartfiskeri tog et kvanteskridt fremad. Ikke blot fangede jeg flere fisk, men snitvægten blev også markant større, fordi det rent visuelt bare blev meget lettere at gå målrettet efter de større fisk. Præcis det samme skete, da Garmin introducerede det nye LiveScope i 2019: Både fangster og snitstørrelse fik endnu et hak op ad.

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidng har fiskestangen i hånden!

Skærmtid er kvalitetstid, når man samtidig har fiskestangen i hånden!

Mere skærmtid og højre livskvalitet

Ja – i disse tider plejer det at være det omvendte, man hører om, men noget tyder på at liveekko-teknologiens univers kan udføre mirakler:

– I 2017 var jeg ude for et alvorligt uheld, hvor jeg kørte frontalt ind i et rækværk, fortæller Rasmus. – For mit vedkommende resulterede det i kraniebrud, hjerneblødninger og skader på rygsøjlen, der betød, at jeg måtte ligge hjemme i et helt år, før jeg var på dupperne igen. Og på dupperne er måske så meget sagt, for selvom jeg var i live, og mange af skaderne var helet, så havde jeg pådraget mig permanente kroniske smerter. Dette var både i form af ondt i hovedet og neogene fantomsmerter i arme og overkrop.

 

”TIDEN FORSVANDT SLET OG RET MELLEM FINGRENE PÅ MIG FORAN SKÆRMEN, UDEN AT JEG MÆRKEDENOGET TIL HVERKEN HOVEDPINE ELLER FANTOMSMERTER I KROPPEN”.

 

– Men da jeg langsomt kom i gang igen med at fiske mere og mere, fandt jeg ud af, at jeg slet ikke havde ondt, når jeg var totalt opslugt af det, der udspillede sig under vandet i realtid samt sad og stirrede på skærmen med stangen klar i den anden hånd. Tiden forsvandt slet og ret mellem fingrene på mig foran skærmen, uden at jeg mærkede noget til hverken hovedpine eller fantomsmerter i kroppen.

Når man hører dette, forstår man bedre drivkraften bag de benhårde fiskesatsninger døgnet og året rundt. Kombinationen af skærm og naturoplevelser er simpelthen det perfekte drug – sundt, smertestillende og altopslugende på en gang. Hvis man kan snakke om mentaleskapisme, der er godt for både krop og sjæl, så er der da ingen tvivl om, at lidt ekstra skærmtid ikke nødvendigvis er noget man skal undgå! I hvert fald ikke hvis det foregår med fiskestangen i hånden!

– I min nye båd har jeg 2 Garmin GPSMAP 8410xsv skærme og 1 GPSMAP 8416xsv siddende, forklarer han. – Dem bruger jeg som kortplottere med dybdekurver osv og tilkobler mine transducere. Hertil kommer en Garmin Panoptix PS30 Down samt en Garmin GT56UHD-TM som jeg bruger Sidevü funktionen på. Derudover har jeg selvfølgelig min Garmin livescope, bestående af GLS 10 ekkolodsboks og LVS32 transducer. Dette grej har givet mig muligheden for at tage mit fiskeri til en nyt niveau. 

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Rasmus med sin første sandart over ti kilo på 10,1. I dag har han hele tre fisk over 10 kilo!

Sensationelle sandartfangster

Sandartfiskeriet, som idag fisker for Team Westin, har i 2020 og 2021 taget fart for Rasmus, og de mange timer på vandet har givet pote samt leveret mange store fisk på blot halvandet år. I alt har han i denne periode landet 24 sandart over 7 kg i Danmark hvoraf 17 var over 8 kg, 5 over 9 kg og 1 fisk over 10 kg. Sidstnævnte er blot en af tre 10 kilo+ sandart han har fået det seneste år. At fange en stor sandart i Sverige er en ting, man at gøre det i Danmark med så mange færre fiskevande og færre store fisk er helt specielt. – Selvom min PR er på 11,92 kilo betyder min danske PR-sandart på 10,5 kilo lige så meget, hvis ikke mere – på min konto. På trods af, at fiskeriet foregår målrettet efter store sandart, så er der trods alt også kommet 12 gedder over 10kg i båden í 2020-2021 med fire fisk over 13 og en enkelt på 15,7 kilo, slutter han.

Sabbatår med fiskegrejet

Rasmus er klar i spyttet, da jeg spørger ind til, hvad hans fremtidsplaner er: I det næste lange stykke tid skal jeg sådan set ikke så meget andet end bare at fiske berserk efter den helt store sandart. Først i Danmark og dernæst i Sverige og Finland. I 2022 er det min plan at stikke snuden sydpå med min nye båd og fiske igennem efter de kæmpestore sandart i Tyskland og Holland, slutter han.

Det bliver helt sikkert ikke det sidste, vi kommer til at høre til Rasmus – og her på fiskogfri.dk vil vi løbende følge op med opdateringer fra hans kommende fiskeeventyr ved de europæiske sandartvande.

 

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

Selvom Rasmus´s primære fokus ligger på de store sandart, har han også fanget mange store gedder.

 

 

 

10 KILOS SANDART TIL RASMUS CHRISTENSEN

– April er startet, og jeg er gået all in på de store sandart igen i år, fortæller Rasmus Christensen, der lige nu er på den helt store sandartturne med sin far – Casper ”Dyret” Christensen. – Jeg har brugt meget af marts og hele april på vandet, meget alene men selvfølgelig også med min far, som er min faste makker. Indtil videre har det givet mange store fisk mellem 90 og 97 centimeter. Men denne tyksak, som du ser ovenfor, vejede mest – nemlig 10,6 kg fordelt på 91 centimeter: Ren muskel og rogn. Fisken blev som sædvanlig fanget på et 20 cm TwinTeez softbait.

Vi er pt ved at lave både en større artikel og video om Rasmus  Christensen og hans fiskeri, så du kan glæde dig til meget spændende indhold i den nærmeste fremtid på fiskogfri.dk

Du kan se hvordan man vertikalfisker efter sandart i vores video med Rasmus´s far Casper på Fisk & Fris YouTube kanal her.

Husk at abonnere på vores Youtube kanal – det er gratis.

Hvis du er vild med sandartfiskeri så følg gruppen “Sandartfiskeri i Danmark” på facebook, hvor der udelukkende er opdateringer med sandart.

SANDART I LAKSETEMPO

– På en dag sidst i marts var jeg som så ofte før på søen igen, fortæller Flemming Madsen, der i mange år har skrevet mange fede artikler for Fisk & Fri. – Dagens målsætning at fange en sandart, og størrelsen var ikke altafgørende, men naturligvis er der mere fight og spænding over de større eksemplarer.

– På mine ældre dage fisker jeg hovedsageligt old school, back to basics, eller bare mere fornøjeligt om man vil, fortsætter han. Jeg bruger ingen motor og ingen elektronik, men en siddepude, et par årer, fire stænger og 10 woblere! Dagen forløb helt udramatisk uden et eneste hug, men timen før solnedgang havde jeg stadigvæk til gode, og den er er sædvanligvis bedst. Bedst som jeg havde indstillet mig på en fiskeløs dag, kom hugget.

– En af de hjemmemalede woblere havde faldet i en fisks smag, og den havde en vis tyngde, men fulgte pænt med helt ind til båden. Hvad der derefter skete, har jeg sjældent, faktisk aldrig været med til i sandart sammenhæng: Fisken to et udløb, der var en laks værdig fulgte, og så kunne det nok være, at det hele blev lidt mere spændende. Nå men ind kom dyret, og selv om jeg jo nok er forudindtaget, så var det bare en flot fisk, der kort efter stod der og sundede sig i dammen. Jeg tog tre hurtige billeder med kameraet på selvudløser, hvorefter madammen kunne svømme videre ud – og forhåbentlig inden længe lægge sine æg. Hvis vægten er vigtig for dig kære læser, så gæt selv, jeg aner det ikke, slutter den gode Hr. Madsen, der nok ikke har været ude at lufte sine woblere for sidste gang.

 

Friluftsland

SANDART: EN MAGISK DAG PÅ SØEN

– Jacob, min arbejds kollega, og jeg besluttede os for at prøve en tur ned ad Gudenåen efter krokodiller, fortæller Søren Prøhl.

– Vi skulle fiske et sted, hvor vi aldrig har prøvet før: Jacob fisker fra hans Hobbie kajak og jeg i min flydering High Rider 170. Vi går i vandet ved 9.30 tiden og driver langsomt ned af åen. Undervejs får vi fisket mange gode pladser og huller, men der sker intet. Og der var ellers nok af baitfish at se på ekkoloddet. Men efter et par timer, ender vi i Gudensø. Der er et stort hul ved mundingen af åen, som vi havde tænkt kunne være giftig. Og ekkoloddet fik da også modet op, for der var masser af baitfish, og store buler at se på skærmen. Vi fiskede skrænterne af, og jeg havde et enkelt godt hug, men ellers intet. Nå – tiden gik, og det gjorde Jacob’s tålmodighed også. Så han sejlede op ad åen, og hjemad igen.

– Men det var måske ikke så god en ide. For efter en halv time med at dørge på kryds og tværs af hullet fik jeg et tungt hug, og efter en god og hidsig figth, kunne jeg lande en god 6 kilos gedde. Så var recepten klar. Jeg fortsatte derfor med at dørge lidt rundt, og efter en halv time mere faldt hugget. Shit det var tungt. Og den stod fast.
– Det må være en kæmpe gedde, tænkte jeg. Fedt. Den fulgt langsomt med op i vandmassen. Hugget faldt, hvor dybden sagde 5,5 meter. Da fisken var kommet halvvejs op, stak den i et hidsigt udløb til venstre for mig, og den havde intet problem med at dreje mig rundt. Jeg nåede lige at tænke, at det var sgu da en underlig gedde, inden den forsvandt i dybden igen i et tungt udløb. Sådan gjorde den tre gange. Den gik helt dybt til bunden, halvvejs op og så ned igen. Men så kom den så tilsidst med helt op og viste sig i overfladen. Og da jeg så den, tænkte jeg, at det var da en underlig rygfinne den gedde havde… Men så kunne jeg se, at jeg havde kroget min allerførste sandart, og så endda på flue. Yes, mega fedt. Jeg fik den ind til ringen, og lige da jeg løfter den fri af vandet, hoppede fluen af. Jeg fik anråbt et par i en nærliggende robåd – blandt andet formanden for Silkeborg Fiske forening. Tusind tak for hjælpen til dem. Vi fik hurtigt snuppet nogle billeder, og målt den til 81 cm. Derefter blev den rogntunge hunfisk genudsat. Vi skød vægten til 6 kg.
– Alt i alt en helt igennem fantastisk oplevelse. Sandarten blev snuppet på en stor rød og hvid geddeflue med wiggletail. Tænker jeg har været vanvittig heldig. Jeg fortsatte derefter mit fiskeri en lille times tid, men der var ikke mere at komme efter. Eller var det måske bare tanken om at skulle ro opstrøms i 1 km, der gjorde udslaget… Det tog “kun” en time. Shit det gav lange arme.

SANDART – HVAD ER DSF´s HOLDNING? – DEL 1

Over det sidste halve år har Fisk & Fri sat et knivskarpt fokus på den fagligt kritisable forvaltning af sandarten i Danmark – samt hvad man kan gøre for fremover at skabe bedre forhold for denne fantastiske sportsfisk. Vi har hørt hvad Danmarks Sportsfiskerforbunds nye formand Torben Kaas´s mener om sagen ud fra et overordnet politisk synspunkt – samt følger op med en biologisk perspektivering af DSF´s politik i januar 2021.  

AF JENS BURSELL

 

SANDARTEN – og forvaltningen af den, har været omdrejningspunkt for en række artikler her på fiskogfri.dk i 2020. Eftersom Danmarks Sportsfiskerforbund har stået uden formand en stor del af året der gik, har det rent lavpraktisk – og meget forståeligt – været svært at få en konkret udmelding fra DSF omkring problematikken.

I september blev Torben Kaas valgt som ny formand for DSF, og siden da har han haft et stykke tid til at komme godt ind i det nye og vigtige embede som repræsentant for de danske lystfiskere.

Vi har bedt ham om at taget et kig på de debatartikler, der har været publiceret på fiskogfri.dk – og med udgangspunkt i dette, har vi stillet ham en række indledende spørgsmål:

Skal alle arter forvaltes ud fra de samme grundprincipper?

FISK & FRI: Mener DSF, at alle hjemmehørende danske arter skal forvaltes efter samme grundprincipper? Skal de principper der bruges til at bedømme hvorvidt en art er hjemmehørende eksempelvis være ens og bedømt samme zoogeografiske skala?  

TORBEN KAAS: Jeg er ikke helt sikker på, hvad en zoogeografisk skala er for en, men alle arter skal behandles ud fra de samme principper, som handler om at bevare og fremme naturlige bestande, der hvor de er hjemmehørende.

FISK & FRI: Med samme zoogeografiske skala menes, at hvis man vælger, at en art dokumenterbart skal have været naturligt forekommende i et givent vandsystem for at man kan udsætte/re-introducere den der, så bør det samme princip om geografisk skala for bedømmelseskriteriet også gælde for andre arter, forudsat at de har eller har haft de samme potentielle muligheder for naturlig spredning til vandet.

FISK & FRI: For at man kan snakke om, at en art er hjemmehørende – skal den dokumenterbart have været i et givent vandsystem? – eller er det nok, at det vandsystem hvor man vil udsætte arten i, er inden for et område, hvor arten ville eller selv vil kunne have spredt/sprede sig til selv – dvs at udsætningsstedet er inden for artens naturlige zoogeografiske spredningspotentiale?  

TORBEN KAAS: Jeg synes, det er svært at kaste sig ud i spekulationer om, hvilke områder forskellige fiskearter ville kunne sprede sig til. Hvis en art findes eller har fandtes på en lokalitet uden at være udsat, så er den hjemmehørende, og så har vi et ønske om at passe på den.

FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.

Sandarten er hjemmehørende i hele SØ-Danmark.

Sandarten er en hjemmehørende og naturligt forekommende fiskeart i hele SØ-Danmark.

Er sandarten hjemmehørende i Danmark?

FISK & FRI: Regner DSF sandarten som en hjemmehørende art i Danmark? Hvis ikke – hvorfor? RED SANDARTEN – STOP DTU AQUAS ”MAGTMONOPOL” – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

TORBEN KAAS: Sandarten er hjemmehørende i mange danske vande.

FISK & FRI: Anderkender DSF, at sandarten ikke er invasiv. Hvis DSF mener den er invasiv – begrund venligst.

TORBEN KAAS: For at en art er invasiv skal den dels ikke være hjemmehørende og dels sprede sig ukontrollabelt på bekostning af andre arter. Ingen af delene er tilfældet for sandart.

FISK & FRI: Mener DSF, at sandarten skal have samme forvaltningsstatus som fx ørred – hvis ikke, begrund venligst.

TORBEN KAAS: Sandarten skal forvaltes efter de samme principper som alle andre arter. For hjemmehørende arter betyder det, at vi har en opgave med at fremme dens population på lokaliteter, hvor den er truet eller udryddet. I den forstand er der ikke nogen forskel på forvaltningsprincipperne for fedtfinnefisk og for sandart men i praksis skal fedtfinnefisk og sandart håndteres helt forskelligt for at nå det samme mål om bestandsfremgang.

FISK & FRI: Mener DSF, at man skal fremme sandartbestandene inden for dens naturlige udbredelseområde – dvs alle vandsystemer der tidligere har udmundet i Ancylussøen, Danaelven eller brakvandsområdet ud for Danaelvens udløb i Kattegat?

TORBEN KAAS: Vi mener, at enhver art, som er naturligt hjemhørende i et område, har krav på at være i det pågældende område. Er en art uddød af naturlige årsager i nogle vande, så mener jeg, naturen har talt, og at den ikke længere er hjemmehørende i de vande.

FISK & FRI: Vi vender retur med en diskussion af netop dette emne i del 2 af artiklen.

Skal bestandene af sandart fremmes?

FISK & FRI: Vil DSF arbejde for bedre sandartbestande i alle de søer hvor de pt findes – inklusive de søer der ikke er omfattet af pkt. 6 – eksempelvis en del jyske vande, som dog stadig inden for artens naturlige spredningspotentiale – eksempelvis via fuglespredning.

TORBEN KAAS: Hvis en bestand af sandart eller andre fisk er negativt påvirket af menneskelig aktivitet, så har vi en opgave med at hjælpe den på fode igen. Det er en kerneopgave for DSF. Sandarten findes allerede i en del jyske vande, og trues den der, så interesserer vi os for det. Spreder den sig til nye vande, så skal vi også passe på den der, men det er ikke vores opgave at flytte rundt på arterne.

 

Fiskeri efter sandart med levende agn er super effektivt.

Fiskeri efter sandart med levende agn er super effektivt.

 

FISK & FRI: Der har så vidt vides ikke været brugt fisketegnsmidler på sandarten nogensinde – er det ikke på tide med et projekt som gavner sandarten, der jo er en af vores vigtigste rovfisk? Det kunne eksempelvis være ved at restaurere gydebanker eller udsætning af fisk for at kickstarte bestande?

TORBEN KAAS: Der er generelt ikke brugt ret mange penge fra fisketegnsmidlerne på at fremme fiskeriet i søer. Dog er der brugt penge på kortlægning af vandringer af fredfisk, skarv og søhåndbog. To vigtige grunde til, at der ikke er brugt penge på sandarter er, at restaureringsprojekter generelt ikke giver så meget mening i søerne, og at søernes fiskearter reproducerer sig langt hurtigere end ørreder og laks og derfor ikke på samme måde har brug for støtteudsætninger, når først de fysiske vilkår er i orden. Er en sø i god balance, så genetablerer bestandene sig meget hurtigt. Men de steder, hvor vi kan gøre noget med fisketegnsmidlerne, der skal vi gøre det. Du nævner gydepladser og støtteudsætninger, og begge dele er forslag, vi meget gerne vil kigge nærmere på. Jeg har været i dialog med parterne i §7-udvalget, som rådgiver ministeren om anvendelsen af fisketegnsmidlerne, om det, og flere af medlemmerne var positive overfor tankerne. DSF har desuden i §7-udvalget netop fået opbakning til et projekt, hvor vi skal se på den økonomi, der er forbundet med fiskeriet i søerne for at starte debatten om, hvordan vi får lystfiskerne mere på lystavlen i forhold til erhvervsfiskerne. Den slags er efterspurgt af en del søforeninger, som hellere vil gå den vej end via støtteudsætninger.

FISK & FRI: Hvorfor skulle restaureringsprojekter ikke give mening i søer. Her er fiskene jo på samme måde afhængige af fx egnede gydeområder – præcis som ørred eller laks?

TORBEN KAAS: Enig. Der kan sagtens være projekter med restaurering af søbunden, som kan være interessante. Mit budskab er, at for søerne er vandkvaliteten det vigtigste parameter, mens de oplagte fysiske restaureringsmuligheder er færre.

FISK & FRI: Den store lakseundersøgelse lavet af DTU og DCV viser jo, at habitatforbedring er den helt store nøglefaktor for at få laksebestandene op. Og det samme har vist sig for ørred – er der fri passage og egnede gydehabitater i de rigtige mængder, så kommer ørrederne hurtigt igen. Kan du forstå, hvis ovenstående set med søfiskerøjne virker som en god undskyldning, for ikke at have gjort noget for søernes tilstand i årtier?

TORBEN KAAS: Nej.

FISK & FRI: Hvorvidt der overhovedet er lovhjemmel til at foretage projekter som ”vandring af fredfisk” og ”Søhåndbogen” efter Fiskerilovens §61 for Fisketegnsmidlerne kan i høj grad diskuteres – og det er næppe projekter, der har hjulpet bestandene af rovfisk i søerne. Eksempelvis rådgiver DTU Aqua i søhåndbogen til hård befiskning af sandart, hvilket næppe har gavnet populationerne. I praksis er der således brugt forsvindende og uforholdsmæssigt lidt på søerne, set i forhold til for mange der dyrker dette spændende fiskeri. Vi vender retur med en diskussion af dette emne i del 2 af artiklen.

 

En flot sandart taget på en flådfisket levende skalle.

En flot sandart taget på en flådfisket levende skalle.

Erhvervsfiskeri efter sandart

FISK & FRI: Mener DSF, at det gavner en sandartbestand eller søens økologi generelt at befiske den hårdt, når der er en stor årgang? Hvis ja – dokumenter venligst med afsæt i videnskabelig litteratur (originalkilder), hvordan det skulle gavne bestanden og dens baseline niveau.

TORBEN KAAS: Jeg tror ikke, det gavner nogen bestand af nogen art, at man udrydder en stor del af den, uanset om det sker med garn eller fiskestang.

FISK & FRI: Hvis dette er DSF holdning, vil vi så komme til at se DSF så konfrontere DTU Aqua med det problematiske i at de anbefaler hård befiskning af gode sandartårgange? – så vi kan få denne problematiske rådgivningspraksis ændret?

TORBEN KAAS: Det gør vi allerede.

FISK & FRI: Det lyder godt, vi glæder os til at høre, hvad de kommer frem til.

Sandart på Arresø og Tissø

FISK & FRI: Anderkender i, at hård erhvervsbefiskning af sandarterne på hhv Arresø og Tissø i hhv starten af 00´erne og tiden omkring 2014-16 har bevirket mere uklart vand i disse søer? RED SANDARTEN – OG FÅ MERE KLART VAND – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

TORBEN KAAS: Jeg kender ikke til tidsserier over sigtedybden i de to søer, men anerkender at ubalance mellem søernes rovfisk og fredfisk kan forringe klarheden af vandet. For mig lyder det sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem hård befiskning af sandarterne og så sigtedybden i det pågældende vand.

FISK & FRI: En tidsserie findes i netop den artikel vi linker til i starten af dette spørgsmål – og den er lavet på baggrund af MSTs officielle data, der er offentligt tilgængelig for alle via www.odaforalle.dk

TORBEN KAAS: Fangsterne fra de to søer i den periode, du refererer til, er ikke angivet i artiklen. Det er derfor svært at afgøre, om fiskeriet efter sandart er den afgørende faktor på ændringen i sigtedybden. Jeg anerkender som ovenfor anført dog princippet.

FISK & FRI: Tidspunktet for de rekordhøje fangster fra erhvervsfiskeren i Arresø kan du læse om i Fiskeatlassets sandartafsnit samt i Fiskeristyrelsens data for erhvervsfangster, som DTU Aqua linker til i Søhåndbogen i afsnittet om sandart. De rekordhøje fangster af sandart kommer i kølvandet på bestandspeaken – og efterfølges af markant mere uklart vand efter nedfiskningen.

Flere rovfisk giver mere klart vand

FISK & FRI: Mener DSF det er vigtigt at nå målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiver inden 2027?

TORBEN KAAS: Ja

FISK & FRI: Er DSF enige i at fjernelse af store mængder rovfisk betyder risiko for mere uklart vand – og dermed en situation, der gør det sværere at nå målsætningerne i EU’s Vandramme direktiver?

TORBEN KAAS: Ja

FISK & FRI: I Arresø har erhvervsfiskeren fået forlænget sin koncession, hvilket betyder, at han har gode muligheder for at fiske sandartbestanden helt i bund inden udgangen af 2021. Vil DSF helt konkret arbejde på at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021?

TORBEN KAAS: DSF arbejder for det mål, at der ikke skal fanges fisk af erhvervsfiskere i de danske søer i fremtiden. Erhvervsfiskeri i søer er en anakronisme, og det giver ikke mening i 2020. Jeg er ikke sikker på, at et forbud mod erhvervsfiskeri er den korteste vej til det mål, fordi rettighederne til at fiske med redskaber er knyttet til lodsejernes ejendomsret, som er noget nær ukrænkelig. Vi afsøger derfor andre muligheder i form af omsætningsforbud, daglige fangstbegrænsninger, forbud mod bestemte redskaber o.l. for at nå det samme mål.

FISK & FRI: Nu spørger vi i dette spørgsmål specifikt til Natura 2000 området Arresø, hvor fiskeretten ejes af staten og ikke private – og hvor NST jfr kontrakten faktisk kan lægge begrænsninger på fiskeriet, hvis der kan argumenteres derfor af biologiske årsager. Ovenfor anderkender DSF, at der er gode biologiske grunde til at stoppe erhvervsfiskeriet (?): Vil DSF helt konkret arbejde på, at der skal sættes begrænsninger på erhvervsfiskerens fangster i Arresø 2021 – samt at erhvervsfiskeriet efter alle arter stopper med udgangen af 2021 i Arresø?

TORBEN KAAS: Vi kigger lige nu på, hvordan vi går til den opgave, og det er for tidligt at sige, hvad vi vil gøre og hvornår.

FISK & FRI: Vil vi se DSF gå aktivt ind i kampen for sandarterne i Tissø?

TORBEN KAAS: DSF er aktivt inde i et meget stort antal sager om truede bestande af diverse fiskearter. Vi går også ind i sager om sandarten de steder, hvor bestanden er truet, eller vi vurderer at fiskeriet ikke er bæredygtigt. Det er ikke det samme som, at vi med et trylleslag kan ændre på tingene, men vi går ind og gør de ting, vi kan, og som vi tror kan hjælpe de lokale lystfiskere.

FISK & FRI: Det lyder godt.

Hvordan får vi et bedre sandartfiskeri i fremtiden?

FISK & FRI: Hvad vil DSF helt generelt gøre for at sikre et bedre sandartfiskeri i Danmark fremover?

TORBEN KAAS: Udfordringerne for sandarterne og først og fremmest højt fisketryk og dernæst dårlige fysiske forhold med for høje næringsstofindhold i vandet og for meget slam på bunden og dermed på gydepladserne. Desuden kan der nogle steder være prædation fra skarv. Vi vil arbejde for at reducere alle de begrænsende faktorer. Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det. Men de naturlige bestande kommer først, når vandene har det godt og ikke bliver fisket ned af især erhvervsfiskere.

FISK & FRI: Du siger ” Viser det sig, at vi kan hjælpe bestandene på vej ved at etablere gyde- eller opvækstområder eller ved støtteudsætninger, så vil vi arbejde for det.” Men det viser sig jo ikke af sig selv. Det viser sig jo kun, hvis man proaktivt dedikerer en forskningsindsats til at finde ud af det. Nu hvor man reelt set ikke har brugt en eneste krone på at fremme sandartbestandene de sidste årtier, burde man så ikke bruge nogle af Fisketegnsmidlerne til at finde ud af hvilke muligheder han har for at forbedre en naturlige reproduktion af sandart? Vil vi helt konkret komme til at se DSF fremlægge forslag til et sådant projekt – eksempelvis ved næste §7 møde, hvor den næste tre-årsplan lægges?

TORBEN KAAS: Når den kommende treårsplan skal lægges til næste år, har DSF en del ønsker til vægtningen i brugen af midlerne. Søer og kyster står højt på vores ønskeliste sammen med habitatforbedringer også i åerne og en del andre ting.

Forvaltningen set i et biologisk perspektiv

Her i del 1 af artiklen har vi fokuseret på DSFs overordnede politiske holdninger til sandarten. Men – uden en klar stillingtagen til de biologiske aspekter, der er med til at definere sandartens forvaltningsstatus, vil det blive svært at nå i mål med de gode visioner, som Torben Kaas har for de danske sandartbestande. Alt dette vil vi gå meget mere i dybden med i del 2, som – hvis alt går vel – publiceres i januar 2021.

 

Grejxperten

 

Sandarten – en længe ventet fisk

– Siden vi fik vores medlemskab i Silkeborg Fiskeriforening, har vi ofte snakket om vores store drøm at fange en sandart, fortæller Morten M. Meilstrup. – Undertegnede har nemlig aldrig prøvet det før, mens min fiskemakker Jakob Thorup Sørensen for mange år siden fik en på 10 cm, så længslen var stor.

– Her i går var vi på geddetur i en af Silkeborg-søerne, som vi ikke havde prøvet før. Vi håbede på at få meter-gedden, som vi begge også stadig har til gode. Det var dog ikke en gedde, der blev landet i båden på denne blæsende efterårsdag.

– Vi lagde os i en vig for at være i ly for blæsten. Spottet var perfekt. Der var masser af skrænter, og vi lå i det dybeste hul på seks meter. Da det var en hel ny sø, forsøgte vi os med mange forskellige slags agn. Jakob havde netop skaffet sig en Storm Doom Bell Vibe, og den skulle selvfølgelig prøves. Fem kast tog han, inden jeg hørte ham råbe ”Yes! Den er der”.

– Fisken tog agnen meget forsigtigt, så Jakob regnede med en mindre gedde. Den kæmpede dog mere og mere, jo tættere den kom på båden. Fisken kom op til overfladen, og her fik vi et syn, som længe vil være printet i hovederne på os; rygfinnen rejste sig. Med en rysten i stemmen hørte jeg Jakob sige ”Det er en sandart”.

– Det viste sig at være drømmefisken, som vi så længe har snakket om – nemlig en utrolig flot sandart på 78 cm til min gode fiskemakker. Efter et hurtigt billede fik den sin frihed igen, så den forhåbentlig er klar til at blive fanget en anden gang.

 

Tradea brugt fiskegrej