aug 18, 2022 | Nyheder
– Det er ikke altid lige let at fange en multe, men i lørdags lykkedes det mig at fange to multer på samme dag. Det er flere år siden jeg har gjort det. Sådan lyder det fra kysteksperten Henning Trier, der i snart en del år nu har jagftet multer med stor succes, selv om der er blevet noget længere mellem snapsene de sidste par år.
– Jeg så en stime multer med det samme, da jeg kom til pladsen, hvorefter jeg på bedste indianermaner listede mig over til området. Men – det var nærmest som om, at multerne havde en 6. sans,og det lykkedes mig at skræmme dem, hvorefter de straks sprintede væk, som om jeg havde kastet dynamit efter dem. Heldigvis var der en stime mere 200 meter længere nede af kysten. Her lykkedes det, at præsentere et lille stykke brød, som en af multerne heldigvis resolut forgreb sig på. Efter en fornem fight kom den sikkert på land. Resten af stimen var selvfølgelig svømmet til multeland, og der var ingen fisk at spotte.
– En times tid senere kogte vandet som ud af det blå af multer. Jeg skiftede spinnestangen ud med min klasse 6 fluestang og lagde en str. 10 grøn hævner midt i stimen. I tredje kast sagde det BOM, og endnu et eksprestog gav den gas. Efter nogle lange udløb, der ville have kunnet gøre en bonefish misundelig, kom den sikkert på land – og blev genudsat. Jeg vejede kun den ene fisk som var 2,8 kg – den anden var i samme størrelse.
Dagens ande multe faldt for Den Grønne Hævner fisket på en str. 10 enkeltkrog.
aug 12, 2022 | Nyheder
Når først Henrik Qvirin Reiter giver den gas, så er der intet, der kan stoppe ham. Sådan er det også når han fisker multer – en sport, hvor der efterhånden kan være meget langt mellem snapsene. I dag lykkedes det dog ham at opstøve en flok af de smukke fisk blot 125 meter fra nogle badegæster:
– Flokken gik rundt i et lille område, hvor der var et rev og en del snask i vandet, fortæller han. For ikke at blive set måtte jeg kravle rundt i muslingeskaller, så mine knæ blødte. Jeg havde efterhånden brugt to pakker toastbrød, inden der var en multe, der viste interesse. Det var næsten som om den sagde til sine kammersjukker i flokken – ”Kan I så komme væk drenge. Det der er MIT brød”. Det var derfor oplagt at gå efter denne fisk, der som den eneste rigtig viste interesse.
– Jeg krøb derfor i kasteposition, og fik serveret mit brød på trekrogen helt perfekt på løslinen. Der gik ikke længe, inden fisken huggede. Jeg fik kroget multen helt perfekt, hvorefter den leverede den vildeste fight på ret løs line. Jeg skulle jo nødigt miste den flotte fisk, der viste sig at veje 2,75 kilo, slutter Henrik.
aug 16, 2021 | Nyheder
– For en gangs skyld havde jeg hele dagen til at fiske, og havde besluttet, at jeg ville prøve efter multerne igen, fortæller Henning Trier. – Jeg har set markant færre multer de seneste år i forhold til tidligere, så det er ikke blevet nemmere at være multefisker i Danmark.
– Allerede fra starten så jeg et par fisk i overfladen, men det lykkedes mig at skræmme dem. Efter en times tid kom en lidt større stime forbi, og jeg fik lagt fluen perfekt, men multerne synes åbenbart, at der var noget galt, så de svømmede skræmt væk, som om jeg havde kastet sten efter dem.
– Da jeg flere timer senere næsten havde opgivet, kom en stime cirka to meter fra kysten svømmende i mod mig. Jeg fik lagt fluen perfekt foran dem, på omtrent ti meters afstand, og ventede til fluen var lige foran stimen. Herefter tog jeg tre indtag også – BANG, så sad den der. Efter 10 minutter med ekspresudløb, hvor fisken bestemte, så kunne jeg kane fisken på land. Fantastisk.
aug 7, 2020 | Nyheder
– I morges da min kone Line spurgte mig, hvad jeg skulle fange, svarede jeg ingenting, fortæller Henrik Qvirin Reiter. – Fakta er, at jeg ville se, om ikke jeg kunne finde en multe, men dem fanger man jo ikke bare lige… Og dog! Der gik et par timer før jeg fandt nogle multer, og faktisk så jeg dem ikke, men pludselig var der store hvirvler lige ved siden af mig under noget af det brød, jeg havde kastet ud.
– De er skræmt tænkte jeg, men bakkede forsigtigt baglæns og kastede lidt mere brød ud over området, hvor jeg havde skræmt multerne. Heldigvis var de ikke alene, og kort tid efter var der multer, som spiste brød blot få meter fra mig. Jeg måtte lige tage en dyb indånding og få styr på nerverne. For mit ene ben rystede så meget, at jeg nærmest har lignet en, som stampede sandorm. Med rolige bevægelser fik jeg klemt lidt brød fast på krogen og placeret flåddet, så det ville drive over imod de spisende multer. Det nåede dog ikke at drive særlig langt, før en trykbølge startede fem meter fra brødet, hvorefter en multe strøg målrettet hen og indhalerede! WOW!!! Den gav en fight, som kun multer kan, og jeg nød hvert eneste øjeblik, mens fisken pumpede afsted på det lave vand! Det flueben havde jeg ikke regnet med at få sat i fiskebogen i år med så begrænset fisketid. Fisken målte 60 cm og vejede 3,7 kg.
Har du selv været ude for at fiske multer og haft held med dig, så drop os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jul 27, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MULTE
Andreas Rasmussen med en af sine mange multer fra den sjællandske nordkyst.
I sommerhalvåret er multerne overalt i landet til glæde for rigtig mange fluefiskere. Dels fordi den er udfordrende at komme i kontakt med, men også fordi den kæmper stenhårdt. Her giver den dygtige fluefisker, Andreas Rasmussen multens ABC med fluestangen.
AF ANDREAS RASMUSSEN
DET ER SOMMER og vandtemperaturen er steget godt på det seneste. Multerne er her og det samme gælder multefeberen. Da det endelig bliver fyraften efter en lang dag på pinden, sætter jeg mig straks i bilen, for at køre mod nordkysten, hvor multerne nusser omkring i badekarrene.
En halv time senere står jeg på pladsen – og alt spiller som det skal. Solen står noget lavt, men vandstanden er høj, og der er næsten ingen bølger eller skyer på himlen – helt perfekt! Jeg bruger lidt tid på at spejde ud over vandet, for at se om de er hjemme, og der går ikke længe, før jeg ser den første halefinne bryde overfladen som et uventet isbjerg i mørket. Der er flere fisk i stimen – omkring fem-seks stykker.
Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg lægger det første kast nogle meter foran den forreste fisk i stimen. Jeg venter på den kommer nærmere, tager to træk, hvorefter linen bliver strammet op. Som en delfin, springer fisken fri af vandet i en stor saltomortale, og den spejlblanke vandoverflade splintres som et spejl, da den lander. Efter et par minutters fed fight, kan jeg lande fisken sikkert i vandkanten. Nogle badegæster kommer løbene ned, da de har hørt mit sejrsråb, og vi tager et par billeder, hvorefter fisken kan svømme sikkert tilbage til tangbusken.
MULTEN ER IKKE NEM at fange…og slet ikke på fluestangen, hvilket er en af hovedårsagerne til jeg elsker den. En af de største udfordringer med multen er, at den er super svær at finde. Først på sæsonen leder jeg oftest i badekar helt tæt på land på en ellers lavvandet kyststrækning, og det må gerne være nær ferskvand, hvis det er muligt med de forskellige fredningszoner.
Der er grønt i boksen, når Andreas er på multejagt, men der har også sneget sig et par havørredfluer ind… man ved jo aldrig.
Det lysegrønne tang, som multerne spiser, skal bruge varme og lys for at vokse og netop derfor ser du ofte, at planterne vokser helt inde i vandkanten. Pladser med stor forskel på høj og lavvande er oplagte steder at besøge. I lavvande befinder fiskene sig typisk på den dybe side af revlen, hvor de i flere timer patruljerer rundt for at finde en vej ind til maden. Det derfor vigtigt at komme på stigende vand, for her er muligheden for at se fisken trække ind klart størst.
DU FINDER MULTERNE over mange forskellige bundtyper, men nogen steder er de lettere at se end andre. Stenet kyst kan være rigtig godt, da tangen oftest vokser på sten, der ligger på bunden. Problemet her er dog, at fiskene bliver svære at se, da farverne går i et med hinanden. På den stenede kyst spotter jeg ofte ikke hele fisken. Oftest ser jeg bare en lille ring eller en halefinne, der bryder overfladen, som indikation på fisk. En halefinne i overfladen vidner desuden om, at fiskene spiser på bunden, hvilket ikke gør dem lettere at fange, da de står nærmest lodret i vandsøjlen med deres store læber dybt begravet i bundvegetationen.
Et kyststræk domineret af sand er klart det letteste at fiske på, da fiskeriet bliver meget mere visuelt. På sandet ser man tit sorte skikkelser cruise omkring i mindre stimer. Du kan både se hoved og hale på fisken, og vigtigst af alt hvilken retning den svømmer. Det gør det klart lettere at ligge et frugtbart kast. Det skal dog nævnes, at multen ikke er let at komme tæt på over sandet, da den konstant er på vagt. Den mindste bevægelse kan kaste en forkert skygge på fiskene, som derefter forsvinder.
I en multestime er der altid et par spejdere eller »frontløbere«, som holder vagt, mens de andre spiser. Skræmmer du én fisk, bliver de andre lynhurtigt opmærksomme og forsvinder ud over revlen. Og det er ikke sikkert, at de kommer igen.
VEJRET spiller en meget stor rolle, når det gældermultefiskeri på fluestangen. Står solen lavt, er det næsten umuligt at se fiskene i vandet. Her et det tit en lille ring i overfladen, der afslører store stimer af fisk, som ligger og patruljerer langs kysten. De er meget svære at fiske til, da fiskeriet næsten foregår blindt og man let kommer til at skræmme fisk, som man ikke har set. I sådanne situationer kan brød være en stor hjælp. Jeg har haft en del held med at gå langs stranden og kaste brød ud for at lokke fiskene til overfladen.
Der er sjældent brug for waders, når man jager multer. De bedste forhold til fiskeriet er nemlig høj sol og ingen til svag vind.
Det kan godt tage timer, før fiskene får færden af brødet, men begynder én fisk at spise brødet, så følger resten hurtigt trop. Det er voldsomt at se, hvordan en blank overflade kan forvandles til et »fråsende dambrugskar ved fodringstid«. Lykkes din brødfodring, er det selvfølgelig ikke den traditionelle grønne flue, der skal sidde for enden af forfanget, men en såkaldt »Brødflue«.De kan se ud på mange forskellige måder. Mit bedste bud er et stykke skummadras bundet/limet på en str. 8 wide gape krog.
MULTERNES ADFÆRD er altafgørende for dit fiskeri. Multen er en lunefuld fisk, som kan opføre sig på mange besynderlige måder. På få minutter kan de gå fra at være fuldkommen ligeglade med alt der bevæger sig, til pludselig at være ekstremt opsøgende og følge alt hvad man serverer. Efter mange år er min erfaring, at multerne ofte bliver meget lettere at fange i tidsrummet efter, at de har ændret adfærd – så vær opmærksom på det.
TEKNIKKEN i fiskeriet er rigtig vigtig, når du endelig har fundet fiskene. Men med multerne er det noget anderledes end mange andre arter. Der er aldrig to dage, der er ens – og teknikken skal konstant varieres. Det er fiskens adfærd, der dikterer teknikken – og det kræver en del erfaring at afkode den. Forsøg at aflæse hvor i vandet fiskene går, hvor hurtigt de bevæger sig og eventuelle ruter. Tilpas derefter dit fiskeri, så du fisker i rette dybde og hastighed – og ikke mindst fra rette plads. Fisken skal helst komme mod dig.
KAST ALTID FORSIGTIGT til fisken. Et voldsomt plask vil altid skræmme den, så sørg for en delikat præsentation. Jeg timer så vidt muligt mit kast, så min flue lander en god bid foran fiskene, når de kommer imod mig. Ser jeg fiskene, som svømmer i den korrekte retning, er det således muligt at ligge fluen tre-fem meter foran fiskene, hvorefter jeg kan fiske fluen effektivt foran fiskene over et længere stræk. Kommer fisken fra en ugunstig retning, lader jeg være med at kaste til den.
Andreas favoritfluer til de hårdtkæmpende sommergæster – en brødflue og »Den grønne«. Det er to ekstremt simple, men effektive multefluer.
HASTIGHEDEN HAR MEGET at sige under fiskeriet. Jeg prøver for det meste med flere hastigheder, men for det meste skal det gå langsomt i lange jævne træk. Jeg har dog et par gange fanget fisk ved at strippe linen ekstremt hurtigt. I begge tilfælde var det multernes adfærd, der var anderledes. Fiskene trak i store stimer, foran et stenrev og svømmede meget hurtigt. I næsten hvert kast havde jeg flere fisk henne og kigge på fluerne, men det var først da jeg til sidst gav dem godtmed fart, at de tog.
I modsætning til det hurtige fiskeri, har jeg også flere gange oplevet, at fluen slet ikke skulle bevæge sig. Kom der et forkert ryk, vendte de om og kom ikke tilbage. Jeg mener derfor, man skal prøve sig frem, når det gælder hastigheden – men start i den roligere ende af skalaen.
DYBDEN ER VÆSENTLIG, når man skal vælge fiskestrategi. Hvis fiskene spiser på bunden og skraber på stenene, skal fluen selvfølgelig fiskes dybt. Normalt er det ikke de letteste betingelser, men det kan lade sig gøre. Fisk der går øverst i vandsøjlen er klart de »letteste« at få i tale. Her kan du se, hvad fisken laver, du kan se din flue, og du kan se, hvordan fiskene reagerer på de forskellige hastigheder, du forsøger med. Det visuelle fiskeri er både sjovere og mere effektivt.
MODHUGGET er heller ikke uvæsentligt, da multer er vanvittig svære at kroge – også på de små fluer. Tilslaget skal derfor times perfekt. Jeg prøver så vidt muligt at trække stangen til side, når fisken hugger på kysten. Multerne vender ikke som en ørred, så det er umuligt bare at stramme linen op. Står jeg på stensætninger eller skrænter, løfter jeg derimod stangen direkte op i luften for på den måde at kroge den i overmunden, som klart er det sikreste sted at kroge en multe. Jeg må dog indrømme, at jeg bommer flere fisk i modhugget end jeg fanger. Det kan du lige så godt vende dig til i din jagt på multerne med fluestangen…
FLUEGREJ TIL MULTER: Til multerne er jeg glad for en let stang med en del kraft i bunddelen. Jeg bruger en Winston b3-sx 9’ #5 fw, så voldsommere er det heller ikke. Som en af de få fisk i Danmark, præsterer multerne virkelig at kæmpe imod, så en god bremse på hjulet er bestemt ikke dumt. Det er altid en WF-line, der sidder på mit hjul sommeren over. Et skydehoved er for det første svært at præsentere fluen præcist med, og så lander det tit for hårdt. Mit forfang består af 12 fod taperede nylon med 0,28 tip, forlænget med 1 meter fluorocabon i 0,24mm. Nylonforfanget synker ikke, og derfor går det ikke i tangen. Den sidste meter fluorocarbon er for at mindske synligheden.
Multen er en meget sky fisk, så det kan godt betale sig at holde lav profil, når de går kystnært.
Multen tager sandsynligvis førstepladsen i fightegenskaber hos de danske fisk. Fisker du dem med fluer, er der gode chancer for at få den sagnomspundne baglinen at se.
jun 30, 2020 | Nyheder
Meget tyder på, at de danske multebestande ikke er nær så store som tidligere, men de er der stadig. Sådan lyder det fra den erfarne kystfisker Henning Trier, der netop er kommet tilbage fra en kort, men succesfuld tur efter den smukke fisk.
– Normalt tager det mig en del ture at fange en multe, men i år skulle det være anderledes, fortæller han. Jeg havde taget familien, telt og grill med til vandet på årets første multetur, så en rigtig “die hard” fisketur var der absolut ikke tale om. Efter at have sat telt op og sørget for kolde drikke, gik jeg i gang og fandt en lille flok fisk efter cirka 30 minutter. Flokken gik i midten af en stor tang plamage, så det ville ikke blive nemt. Men jeg var heldig og fik placeret brødet det eneste lille sted uden tang i første kast.
– Multerne blev ikke skræmt, og der var fast fisk efter 30 sekunder. Jeg blev helt overrasket, for normalt er det ikke så nemt. Multen gik amok og blev viklet ind i en masse tang i nogen lange stædige udløb, men kunne kanes fint på land efter 10 minutter. Dagen bød på et par timers fiskeri, men jeg spottede kun få fisk. Fantastisk – så er multesæsonen startet.
