Når først Henrik Qvirin Reiter giver den gas, så er der intet, der kan stoppe ham. Sådan er det også når han fisker multer – en sport, hvor der efterhånden kan være meget langt mellem snapsene. I dag lykkedes det dog ham at opstøve en flok af de smukke fisk blot 125 meter fra nogle badegæster:

– Flokken gik rundt i et lille område, hvor der var et rev og en del snask i vandet, fortæller han. For ikke at blive set måtte jeg kravle rundt i muslingeskaller, så mine knæ blødte. Jeg havde efterhånden brugt to pakker toastbrød, inden der var en multe, der viste interesse. Det var næsten som om den sagde til sine kammersjukker i flokken – ”Kan I så komme væk drenge. Det der er MIT brød”. Det var derfor oplagt at gå efter denne fisk, der som den eneste rigtig viste interesse.

– Jeg krøb derfor i kasteposition, og fik serveret mit brød på trekrogen helt perfekt på løslinen. Der gik ikke længe, inden fisken huggede. Jeg fik kroget multen helt perfekt, hvorefter den leverede den vildeste fight på ret løs line. Jeg skulle jo nødigt miste den flotte fisk, der viste sig at veje 2,75 kilo, slutter Henrik.

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This