apr 8, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Den sølvblanke laks er et studie i skønhed.
Den vestjyske laksepremiere den 16 april er og bliver en af de hotteste datoer i den danske lystfiskers kalender. Flere og flere ser med længsel frem til midten af april i håbet om at bukke klinge med en af de helt store. Her giver Jan Delaporte dig en serie guldkorn i form af gode råd og tips til det tidlige danske laksefiskeri.
AF JAN DELAPORTE
SOM LAKSEFISKER er det altid med stor forventning og længsel, at premieren på fiskeriet skydes i gang. Det sene efterår og den lange vinter kan føles som en uendelighed, og drømmene driver mod skotske elve, der åbner laksesæsonen tidligt. Men vi er nu heller ikke så ringe stillet i lille Danmark med et premierefiskeri allerede midt i april, som giver associationer til massive blanklaks. Faktisk er det et udpræget Nordsøfænomen med så tidlig en opgang af blanke fisk i vandløbene, og eksempelvis må vores norske og til dels svenske venner kigge endnu længere frem i kalenderen, før startskuddet til endnu en laksesæson lyder.
Grundig forberedelse er altid en god idé, inden en laksepremiere. Der er som regel relativt få nystegne fisk i åen. De største kommer som bekendt først, og dem er der alt andet lige færrest af. Vandtemperaturen er lav, og vandstanden kan være høj med rimeligt til meget farvet vand. Summa summarum – dine odds er ikke gode, og du skal indstille dig på hårdt arbejde for at få dit sølvblanke trofæ på land. Dermed er der al mulig grund til at optimere dine chancer med en grundig forberedelse og en gennemtænkt tilgang til fiskeriet.
Spinnefiskeren bevæger sig ofte opstrøms i åfiskeriet, så der er vigepligt i begge retninger!
Fisk dybt efter forårslaksen
Du skal ned til forårslaksen! Som sagt er vandet relativt koldt, farvet og fiskene er store. Under de forhold vil laksen stille sig dybt og ikke være villig til at flytte sig særligt langt efter din flue. Du skal nærmest liste fluen lige hen foran næsen på fisken for at få den til at reagere, hvis den da gør det. Den »magiske skillelinje« i laksefiskeri går hyppigt omkring 10-12 grader, hvor temperaturer under dette er lig med forskellige former for synkeliner, sink-tips og polyleaders, hvis du fisker med flue. Temperaturer over dette giver mulighed for fluefiskeri med flydeline/lettere linere, men der er selvfølgelig undtagelser som fx hurtigsynkende liner i høj sol om sommeren. I de danske åer bliver synke 5/6-liner eller tungere hyppigt brugt til det tidlige forårsfiskeri. Kastevinkel og – type kan også have en del at sige i forhold til, hvor langt linen når ned i vandsøjlen, men dette kommer vi tilbage til senere. Personligt synes jeg ikke, det giver mening at bruge polyleaders i forskellige synkedensiteter, når man fisker med relativt tunge og synkende flueliner – fx klasse 6/7. Linen skal nok trække forfang og flue ned, for det er jo ligesom det, den er udformet til. Derimod er der al mulig grund til at bruge et kort forfang eller leader.
I forvejen er laksen ikke speciel forfangssky, og i højt farvet vand er den det endnu mindre. En meter nylonforfang er rigeligt, og vil man rigtigt dybt ned, kan det være fint med blot en ½ meter forfang. Bortset fra fluorocarbonens stivhed, er der ikke nogen særlig grund til at bruge det forholdsvis dyre materiale til aprilfiskeriet i de danske åer. Drennan og Stroft er populære forfangsmaterialer i »klassisk« nylon pga. deres stivhed. Som sagt, så kan laksens reaktionsmønster i det tidlige forår omkring premieren bedst betegnes som sløvt. Den skal nærmest »overbevises«.
Fluer i krasse farver og »str. L« er ofte effektive til forårslaksen.
Grej og fluevalg til forårslaks
Fluerne må gerne være store og have krasse farver. Orange, gul, rød er effektive farver i det ofte kaffegrumsede vand i Skjern, Varde og Storå. Af en eller anden grund har lyserød aldrig rigtigt vundet indpasi lakseverdenen, men jeg tror nu, det kan være en effektiv farve, også i de danske åer. Størrelsesmæssigt er der ikke noget i vejen for at gå op i de store størrelser. Jeg er ikke fan af tungt belastede fluer med div. øjne, cone-heads m.v. Jeg mener, det skal være linen, der får fluen ned, og en let flue vil alt andet lige gå mere levende i vandet.
De danske lakseåer er hverken gigantiske eller meget små. På de nederste stræk af fx Skjern Å er der dog tale om et vandløb af en anseelig størrelse. Med dette i mente og de tunge synkeliner er en tohåndsstang på 14-15 fod i klasse 9/10/11 et udmærket og manges foretrukne valg. Man skal også huske på, at de danske lakseåer ofte appellerer til overhåndskast, og her kan der være rart med en lang »stage«, som løfter linen op over høje bredder, buske, sortbrogede køer og andet hyggeligt i bagkastet. For ikke at snakke om kraft i forhold til en nystegen 20 kilos laks… Fisker man lidt højere oppe i åen i håb om at nogle større laks er trukket hurtigt derop, kan man fint gå ned i en klasse 8/9 på 12-13 fod. De fleste spinfiskere går med 10 fodsstænger med en kastevægt på 10-40. De lange stænger gør det lettere at styre fisken uden om eventuelle hindringer ved egen bred og har rygrad nok til at køre årstidens ofte store fisk flade. Linen bør være noget grovere end fx kystliner. 0.18 mm er hvad det betegnes som gennemsnitligt. Den stærke line, skærer sig let gennem vandet og gør det lettere at holde bund. Beklædning er ikke den store raketvidenskab, men husk dog på, at man de fleste steder langs de danske lakseåer går på bredden og kaster. Her kan der være meget vådt, sumpet og mudret om foråret, og åndbare waders med vadestøvler kan blive noget af et rengøringsmareridt, når du kommer hjem og skal skylle al mudret ud af kringelkroge på støvlerne, snørebånd osv. Derfor bruger mange waders med fast støvle, skridtstøvler eller blot gummistøvler.
På lit de parade med udstyret og fluerne, der forseglede dens skæbne.
Fluekasteteknik i lakseåen
Kasteteknikken er væsentlig, når du skal sørge for at få fluen ned til laksen ved det tidlige premierefiskeri. En måde at gøre det på, er at kaste rimeligt vinkelret, dvs. 90 grader, ud over åen for så derefter at tage 3-4 skridt nedstrøms. På en måde får fluelinen lov til at ligge stille og flyde med strømmen. Der er ikke noget træk på den endnu, og derved synker den ned. Når du så stopper op, vil strømmens pres få fluelinen til at stramme op, og den begynder at fiske i en dybde, hvor der kan være »action«. Simpelt, men effektivt. En anden måde er at mende opstrøms i selve kastet, men det kræver lidt øvelse. Synkelinerne er så tunge og falder så tilpas tungt på vandet, at det kan være svært at mende, når linen først ligger på vandet. Så »Gå tur med linen« er bestemt den nemmeste måde at klare dette på. Du må dog endelig ikke glemme at tage de par skridt, når du kaster vinkelret på strømmen, ellers får du den modsatte effekt: strømpresset agerer hurtigt på din flueline og presser den opad i vandsøjlen, så fluen går højt! Spey-kast, underhåndskast, Skagit-stil m.m. er alt sammen flotte og effektive kast i forskellige situationer. Og så er de sjove at udføre og/eller øve sig på, i en sådan grad, at folk sommetider glemmer, der findes noget, der hedder et overhåndskast. Det bør man nu ikke, hvis man fisker i de danske lakseåer. Her er der ofte god plads til bagkastet i det flade landbrugslandskab, og stående på bredden kan det være vanskeligt at få et ordentligt »anker« til underhåndskastet m.m. Det er altid en god idé at holde armene tæt indtil kroppen, når man kaster med tohåndsstang, og det gælder især ved overhåndskastet. Kommer armene og hænderne for langt ud at flagre i overhåndskastet, får man nogle meget store og åbne linebuer, som den ofte kraftige vinde kan boltre sig med at hive fat i. Prøv at holde hænder og arme så tæt ind til kroppen, at du støder underhånden ind i brystkassen, når du trækker stangen frem og ned i dit fremkast. Det må gerne sige klask! Og vær opmærksom på bagkastet, altså at du holder hænder og arme tæt ind til kroppen også dér. Så får du flotte og smalle linebuer, der suser ud over åens lokkende vand og skærer sig godt gennem vinden.
Foråret fryder, livet vågner og storlaksen hugger… måske.
Med spinnegrejet efter forårslaks
Er spinnestangen dit foretrukne våben langs de danske laksevandløb, gælder de samme regler. Du skal ned i vandet for at fange dem og det gøreslettest ved at anvende spinnere med smallere blade eller tungere krop. Det er selvfølgelig også et must at lade agnen synke et parsekunder inden du begynder at fiske den hjem. Klassiske Kondomspinnere i skrappe farver er gode. Ligeledes er Mepps 4 og 5 spinnere i traditionelle farver som kobber, guld og sølv gode. Sidst men ikke mindst kan en ambulancefarvet og leddelt wobler med lidt bly oppe ad linen være dræbende effektiv. Men husk at der kun må fiskes med en krog, som kan være enkelt, dobbelt eller trebenet, og den skal være modhageløs. Samme regel gælder selvsagt også for fluefiskerne.
Tips til det praktiske fiskeri
Dansk laksefiskeri er specielt, og en af de faktorer, der gør det specielt, er den meget åbne adgang til fiskevandet. Og det skal vi naturligvis være glade for – for det er ikke nødvendigvis nogen naturlov, der bliver ved i fremtiden. Heldigvis har vi stort set ingen lukkede områder af åerne, der er forbeholdt velhavere og dem med de rigtige forbindelser. Men – træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det betyder også, at fiskepresset er stort mange steder. Det bør man have med i sine overvejelser, når man bevæger sig mod åen. Laks kan vel og mærke tåle et relativt stort fiskepres, dvs. uro omkring vandet, men kurven er dog stadig nedadgående i forhold, hvor bidelysten laksen er. At stå op før en vis herre får sko på, virker i de fleste former for fiskeri, og det gælder også hér. Husk også på, at hvis vi skal have det meget lettilgængelige og åbne fiskeri efter laks ved de danske åer til at fungere i fremtiden, så kræver de »gefüll« mht. adfærd, når fiskepresset er højt. Især også når der ingen steder i Danmark er »fly-only« stræk, og fluefiskere og spinnefiskere skal få tingene til at spille sammen. Det kan være en udfordring med fluefiskere der (stort set) altid fisker bevægende sig nedstrøms, mens mange spinnefiskere også fisker bevægende sig opstrøms. Der er et par gyldne regler, der skal følges: Man starter aldrig med at fiske lige nedenfor (nedstrøms) en anden, der er i gang med at fiske. Kan man se en person ovenfor (opstrøms) en selv, tager man 3-4 skridt efter hvert kast nedefter. Det betegnes mange steder som »bevægeligt fiskeri«. Ved et møde mellem nedstrømsfiskende fluefiskere og opstrømsfiskende spinnefisker (du er en af dem), må man pænt vige i forhold til hinanden, helst hilse, og gå i en bue udenom. Hvis man fisker tæt på en eller andre medfiskere, og en af dem er så heldig at kroge en laks, så ruller man straks sin line ind, og lader vedkommende fighte sin laksfærdig. Er man den heldige, der får landet fisken, er det god latin at lade andre i nærheden få chancen, dvs. ikke skynde sig med at kaste ud igen med det samme. Nyd i stedet fangsten. Laksefiskeriet i Danmark er som mange andre steder belagt med regelsæt, som også varierer lokalt. Sæt dig ind i dem, og følg dem – naturligvis. Laksen har det ikke nemt, den presses hårdt fra mange kanter, og vi kan nå langt som lystfiskere, hvis andre interessenter og offentligheden kan se, vi reelt ønsker at bevare laksen. En død storlaks (fra din hånd) frembringer ikke flere smålaks, dens gener er væk for altid, selvom det er de gener, som frembringer det, vi allerhelst vil fange…
Trofæet er landet, lige over 10 kg, og hænger nu til almindelig beundring ved fiskeskuret.
Det tidlige laksefiskeri
Sidst, men ikke mindst, vil jeg komme med et par gode råd, når det gælder tilgang og »psykologi« i det danske laksefiskeri. Noget jeg i øvrigt selv prøver at perfektionere, da mit sædvanlige laksefiskeri har en noget anden karakter end det danske. Der er dog mange ting, som kan genbruges: Tidligt laksefiskeri efter få, men store laks, er og bliver jagten på en flidspræmie. Selvfølgelig spiller held en rolle, qua »den, der opsøger heldet, er som regel heldig… Men det er hårdt slid, vedholdenhed og stædighed, som spiller den afgørende rolle. Man skal blive ved, og blive ved med at tro på det. En af de ting, jeg som laksefisker finder udfordrende ved at fluefiske i de danske åer, er selve beskaffenheden, dvs. den fysiske karakter af vandløbene og omgivelserne. Jeg føler det som en stor forskel at vade i elv med sten og god til kraftig strøm og lægge sine kast ud over tydelige strømkanter, strømskel, sten og meget andet »guf« i forhold til standpladser. Også det at kaste er anderledes, da der hele tiden er mere eller mindre fine forhold til at »trylle« med forskellige ankre til underhåndskastet/Skagit foran eller ved siden af en selv. Det er noget ganske andet at stå oppe på en sumpet dansk åbred i gummistøvler med gumlende køer i bagkastet og et vandløb med mørkt, tungt og dybt vand, der ikke altid afslører de større konturerer eller variationer i strømmen eller bundforholdene.
Det er selvfølgelig et tilvænningsspørgsmål – og her må man låse sit fokus på, at storlaks har svømmet op i de flade danske åer i tusindvis af år, og at de stadig kan finde på at smække deres sølvglinsende kæber om vores fluer.
Langhalede havlus er en klar indikator på havfriske laks, da de falder af efter få timer i ferskvand. www.flyfish-jandelaporte.com
VESTVENDTE LAKSEÅER (PREMIERE 16. APRIL)
Storå www.svstoraa.dk
Skjern Å www.skjernaasam.dk
Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk
Ribe Å www.ribeaasystemet.dk
Brede Å www.brede-aa.dk
Vidå www.vidaa.dk
feb 10, 2023 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Amanda Klippinge med sæsonens første laks i nettet i poolen Collie, Spey.
En ny laksesæson er altid lige så uvis, som den er spændende. Vil du være blandt de første til at svinge fluen i strømmen, og se hvad året bringer, så giver Pelle Klippinge dig her en guide til det tidlige laksefiskeri i Europa.
AF PELLE KLIPPINGE
PREMIEREDAGEN er ren elendighed med voldsomt højt vand, der slider på både ben og vaders, men vi klarer dog at dyppe fluerne i nogle timer. Traditionen tro er vi ved Spey, selvom vandet er skyhøjt og de afvaskede brinker har efterladt vandet brunt og ufiskbart.
Så snart linen rammer vandet føles det næsten som om en mindre fisk har taget den – så hårdt er vandpresset. Floden buldrer og brager, og alt fra store træer og halmballer til druknede får kommer drivende med strømmen. Det er den usædvanlige høje temperatur, som har sat fart på snesmeltningen oppe i bjergene, der er skyld i flommen.
Den efterfølgende formiddag, begynder Spey at falde og temperaturen viser milde 15 grader i skyggen. Det er knapt til at tro, og det er nærmest befriende at vade ud i det otte grader »kolde« vand. Det er spændende nu, hvor vandet falder og klarer op. Strandskaderne sværmer langs bredden og fra skoven langs floden, høres alskens sangfugle. Det er Skotland, når det er bedst.
Naturen vågner til dåd, og pludselig nejer Amandas stang dybt i Collie Poolen. Laksen suser hurtigt nedstrøms og præsterer nogle flotte spring på vejen, inden hun får vendt fisken. Det er med et stort publikum hun fighter fisken ind til båden, hvor Rory Patterson på fornem vis netter hendes første laks på sæsonen – en smuk fisk på cirka fem kilo.
Amanda Klippinge satser på forårslaks i Örekilselven i maj.
Fantastiske forårsdage med laksene
Aprildagene går. Temperaturen har sneget sig op over 20 grader i luften og vandet tangerer nu 9 grader. Da min flue har svunget færdig og hænger lige nedstrøms i poolen Broom, lyner laksen, der har taget min flue. Jeg bliver enormt overrasket og når ikke at fundere over, hvad der er sket, før laksen har taget en del line.
Den er bomstærk, men jeg kører ufortrødent på. I det øjeblik Morrison skal nette fisken for mig, slipper krogen sit hold. Ærgerligt da vi ser, at fisken er i omegnen af 10 kilo – en storlaks i Skotland. Jeg tjekker mit forfang og bevæger mig op til Hollen Bush. Efter nogen tids slid ved indløbet af poolen, hugger en ny fisk. Jeg fighter fisken så hårdt, at jeg en stund er i tvivl om, at stangen holder, men det går, og da jeg kaner fisken, møder mit blik laksens iagttagende øje.
Krogen sidder stenhårdt og har penetreret laksens læbe med modhage og det hele, og da jeg afkroger dyret ser jeg laksens øje følge min hånds bevægelse.
11 kilos majlaks fra Mörrum bringer stor fiskelykke.
Oplev flere laksepremierer på ét år
Laksefiskeriet er skønt og en af de ting, der er med til at gøre det fedt, er at man kan opleve flere premierer på et og samme år. Mange prioriterer disse dage. Personligt besøger jeg hvert år i april Skotland. Jeg har svært ved at forstille mig en bedre start på lakseåret, selvom vejret kan skifte fra sommerlignende forhold til snestorm – og omvendt.
Fra synkeline og monster waddingtons til flydeline og microtubes. I modsætning til fx Norge, hvor de fleste elve åbner 1. juni, begynder fiskeriet i Skotland allerede i januar. Elvene som de hardcore og tidlige laksefiskere satser på, er de store; Tay, Dee, Spey og Tweed. Tay, der åbner tidligst af dem alle – allerede 15. januar – havde en forrygende 2013 sæson, med en del store laks blandt fangsterne. Men hvis du begiver dig over Nordsøen i starten af året, så husk godt med lange underbukser.
Laksetrappen ved Jockfall i Kalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.
Glem ikke de danske laks
De danske åer skal man bestemt ikke glemme. Den første, som åbner op for laksefiskeriet er østvendte Gudenåen, som med sin ikke gydende laksestamme, allerede har premiere den 16. januar på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand og 1. marts på Langå Sportsfiskerforenings fiskevandvand (1. april for dagkortsalg). Det er dog som regel først i april, der er stabilt fiskeri efter blanklaks, men der er førhen taget fine blankfisk så tidligt som starten af marts.
Resten af landets åer åbner den 16. april og byder de fleste år på fremragende fiskeri efter store nystegne laks fra premieredagen. De vestvendte åer har været i voldsomt fremgang det sidste årti, med mængder af store »springerlaks«. Fra Storå i nord til Vidåsystemet i syd bliver der hvert år landet fine aprillaks, med flere over 15 kilo og nogle år over 20 kilo, så de er definitivt et besøg værd for laksefiskeren, der går efter de store.
Gennemsnitsstørrelsen på de tidlige danske laks er stor, og laks over 10 kilo er ikke sjældne. Vanen tro stiller lokale som tilrejsende forventningsfuldt op ved de forskellige lakseførende vande, for at have chance for at bukke klinge med en nystegen aprillaks. Efter nogle dage er det værste »køfiskeri« loddet af og man kan mange steder gå nogenlunde uforstyrret. De år hvor kvoterne er slipper hurtigt op, kan der nærmest været mennesketomt langs mange af åernes stræk.
Til Mörrum efter en smut til Skotland
Mörrum åbner kort tid efter premierefesten i Skotland, og er allerede interessant i starten af maj, hvor de store nystegne blanklaks er i poolerne. Det er sandt at mörrumslaksen har været for nedadgående den seneste tid, men de mange nye tiltag er begyndt at vise tegn på bedre fiskeri.
Blandt andet er flere faste laksefælder i mundingen borte, hvilket forhåbentligt giver flere laks chancen for at komme op i åen. Der fanges hvert år rigtigt store fisk i Mörrum, hvilket gør det er svært at blive væk – man må bare af sted. Men – med det sagt, er de nordsvenske elve stadig hotte. Et tip til den, som ikke har været der eller måske ikke har planlagt årets laksefiskeri er: Rejs nordpå. Fiskeriet er billigt, og der findes mange rigtigt stærke konkurrenter til de dyre norske elve.
Ulf Leandersson med en smuk majlaks fra Örekilselven.
Elvene Torne, Lainio,Muonio, Kaitum og Kalix byder på fornemt fiskeri med periodisk rekordfiskeri. Flere kæmpelaks over 140 centimeter passerer »fotofælder« i forskellige laksetrapper, og man hører ofte om flere om knækkede liner samt braste drømme. I Kalixsystemet er der landet en kæmpe på 25 kilo, og i den mægtige Torne blev der landet flere over 20 kilo, med den tungeste på hele 26 kilo. Der går endda rygter om en på 30 kilo! Længere sydpå finder man Byskeelven, Vindelelven, Lödge elven, Ljungan og Dalelven, som også har kastet pænt med laks af sig i 15-18 kilos klassen. Den smukke Byske leverede en laks på 20 kilo og Dalelven ved Gävle fisker ofte godt især i juni og juli alene. Og her snakker vi ikke smålaks! Den sikreste periode i disse elve er svær at fastlægge, men allerede fra starten af juni kan det være interessant for den, som går efter de helt store blankfisk.
Stensåns udløb ved Båstad holder laks allerede fra marts.
Laks i Vestsverige
Vestkysten af Sverige byder ligeledes på en del fine og tidlige muligheder, hvis det da ikke bliver som sidste år med dårlig opgang og lav vandføring. Stensån og Rønne Å med tilløbet Bäljane Å er som regel meget interessante. Jeg husker tydeligt et besøg i Stensån en tidlig martsdag, da jeg fiskede det nederste stræk, hvor åen render i havet. Hverken min kammeret eller jeg havde mærket noget, da en medfisker kom med to havfriske laks med lus. De to »springers« vejede fire kilo hver og var taget lidt længere opstrøms ved byen Våxtorp. Lagan i Halland er et af Sveriges mest produktive laksevandløb hvad angår fangster, men den uregelmæssige vandregulering gør der svært at planlægge sit fiskeri. Visken og frem for alt Ätran ved Falkenberg længere nordpå er også gode bud på tideligt sølv med fluestangen.
Meget af fiskevandet i Ätran reguleres af lokale fiskeklubber, men det »åbne« stræk inde i Falkenberg er populært allerede i april. Fiskeriet der har en smule speciel atmosfære, da man fisker i park- og bymiljø. Man skal have god tålmodighed og vente på at få sin tur, da det er populært og velbesøgt fiskevand. Lidt længere mod nord finder man Örekilselven ved Munkedal. Fiskeriet her er enormt spændende og en super naturoplevelse.
Tæt på Örekilselven, men på den anden side af grænsen, løber den norske Enningsdalselven, som i den grad kan overraske. Fiskeriet åbner den 23. maj og det er som bekendt altid spændende at rejse til Norge og bedrive premierefiskeri. Det smukke landskab er i en klasse for sig og fiskeriet i de klare men hurtige vand er en udfordring. Laksen kan være stor her og byde på spektakulære fights.
Det smukke Onkkastræk i Lainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.
Laksefiskeri i midtnorge
Trondheim Fjord og elvene der afvander heri er sandsynligvis det sted, som sammen med elvene i svenske Norrland, byder på flest 20+ laks, hvis man ikke regner Finmarkselvene, som ikke er beskrevet i denne artikel, med. Gaula og Orkla er stadig blandt Skandinaviens hotteste lakseelve, selvom forrige sæson var en skuffelse med nærmest halverede fangster. Men man må, med flere års godt fiskeri, finde sig i en dårlig sæson. Det hører trods alt med til laksens naturlige cyklus – hvilket vi laksefiskere tit glemmer. Elvene er attraktive i starten, specielt de nederste 30-40 kilometer og derfor er det nødvendigt at booke sit fiskeri tidligt. Hold desuden øje med Namsen og bielven Bjøra, der har premiere den 15 maj. Stordalselven ved Fosen er inde for rækkevidde af Namsen og er en sand joker i den sammenhæng, da også den åbner den 15. maj. Andre norske jokere er Stjørdalselven, Eidselven, Laerdalselven og Nausta samt Numedalsågen.
Især på grund er den store usikkerhed om hvad, dersker med den norske vildlaksestamme, er der fortsat stramninger af regler i de norske elve, hvilket i sagens natur kan betyde ændringer i regler forskydning af sæson og premieredatoer. Strikse fangstkvoter har været hverdag i nogle år. Hvis man vil vide mere om premieredatoer, regler og kvoter kan man læse på www.lakseelver.no, hvor man også kan føl0ge de enkelte elves fangstbørser.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
Sören Hoelgaard fighter premierelaks i norske Gaula.
LAKSEELVE I EUROPA – DET HURTIGE OVERBLIK
Skotland fra januar og fremefter
www.fishscotland.co.uk (her finder du Tay, Spey, Tweed og Dee)
Norge fra 15.maj og fremefter
Namsen og Bjøra www.namsenvassdraget.no
Stordalselva www.stordalselva.no
Stjørdalselva www.sjff.no
Gaula www.gaula.no
Orkla www.orklaguide.com
Eidselva www.eidselva.no
Laerdalselva www.laerdalselvi.no
Nausta www.naustedalen.no
Nomedalslågen www.lagenlaks.no
Enningdalselven www.ajffhalden.no
Danske laksevande fra 16. januar i Gudenå og 16. april i vestjyske åer
Gudenå www.gudenaalaksen.dk
Storå www.svstoraa.dk
Skjern Å www.skjernaasam.dk
Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk
Ribe Å www.ribeaasystemet.dk
Brede Å www.brede-aa.dk
Vidå www.vidaa.dk
Svenske Østersøelve fra juni og
fremefter
Mörrumsån www.morrum.com
Älvkarleby www.alvkarlebysportfiske.nu
Ljungan www.fiskeisundsvall.se
Ljusnan www.ljusnesportsfiskeklubb.com
Byske älv www.byskealven.se
Lödgeälven www.nordmaling.se
Vindelälven www.laxsele.com
Kaitumälven www.sportfiskesiden.se
Kalix Älv www.jockfall.com
Torne og Lainio www.vildmarksmekka.com
Svenske vestkystelve fra april og fremefter
Stensån www.stensanslaxfiske.se
Rönne Å www.ksff.se
Lagan www.laholmslaxfiske.nu
Viskan kullagard.homeip.net
Örekilsälven www.orekil.com
Ätran www.visitfalkenberg.se
jun 2, 2022 | Nyheder
Sørlandet, hvor blandt andet Mandalselven ligger, er en attraktiv fiskedestination, hvor mange danskere gennem tiden har taget op. I den nye bog Laks og laksefiske på Sørlandet. Historien om laksens storhetstid, fravær og tilbakekomst præsenterer forfatterne 10 elve med stor lokalkundskab, og gennem tekst, foto samt kort inspirerer sportsfiskerne til at sætte kursen mod Sørlandet og laksefiskeriet i sørlandske lakseelver.
Samtidig formidler bogen den gode historie om laksens storhetstid, fravær og tilbagekomst. Laks og laksefiske på Sørlandet er historien om, hvordan det har været muligt at genskabe Sørlandet som laksedestinasion. I begyndelsen af 1900-tallet var sørlandselvene blandt Norges bedste lakseelve. Samtidig rasede den industrielle revolution på kontinentet, resulterende i sur nedbør over Sørlandet. Konsekvensen blev, at de berømte laksestammer i sørlandselvene blev udryddet, og elvene var livløse i mere end 50 år. Siden da har omfattende kalking ført til, at laksen nu er tilbage i elvene, som i sin tid var berømt for sin lakserigdom. Historien viser, hvordan det er muligt at vende en negagive udvikling og reparere de skader, som vi mennesker har påført naturen og økosystemene.
Bogen, der er skrevet af Øivind Berg, Tormod Haraldstad og Ørnulf Haraldstad, giver en populærvidenskabelig fremstilling af vildlaksenes biologi og kulturhistorie på Sørlandet – men guider også til gode oplevelser i elvene på Sørlandet – fra øst til vest i Agder.
Prisen er 429 NOK – men på tilbud på ovenstående link.
maj 29, 2022 | Nyheder
Indtil videre er der fanget 298 laks i Storåen siden premieren, hvoraf 120 er blevet genudsat. En af dem svømmede retur til åen i går:
– Forleden var jeg igen ved Storåen sammen med min søn, hvor vi havde en dejlig morgenstund ved åen. De første timer mærkede vi ikke noget, selvom vejret var godt med pletvist overskyet samt sol og vind, men så pludselig fik jeg hug tre meter fra kanten, og hurtig måtte jeg ringe til søn for hjælp til landingen. Efter 5-6 minutters tid frem og tilbage, landede min søn den sikkert, hvorefter den 90 cm lange og flotte blank laks fik sin frihed igen. Laksen huggede på en KarlK gennemløbsspinner, slutter han.
Husk at du i vores artikelarkiv kan finde en masse spændende artikler om åfiskeri efter blandt andet laks.
maj 28, 2022 | Nyheder
– Efter at jeg for lidt over en uge siden fangede min rekordlaks på 106 cm og godt 11 kg, tog jeg i går afsted til Brede Å for at se, om jeg kunne overliste en af de store havørreder, fortæller Johannes Christensen. – Det blev i stedet til to landede laks på 80 cm og 95 cm, der naturligvis blev genudsat. Mit fiskeheld er lige nu i top og selvtilliden ligeså efter få timers fiskeri med spinner.
– I dag fik jeg sendt en kæk kommentar til mine fiskekammerater fra bestyrelsen i Brede Å: Jeg kører til Gels Å og napper en laks. Kvoten er åben deroppe endnu og der er den skønneste natur samt super godt fiskeri. Brede Å er medlem af Gelsåsammenslutningen af 1976, så når man er årsmedlem hos os, kan man også benytte sig at fiskeriet deroppe.
– En lille time efter jeg ankom, kunne jeg efter en intens kamp mellem pilebuske og træer lande en solid laks på 97 cm og 7,6 kg. Laksen overgav sig ikke uden kamp, og jeg måtte holde den meget hårdt for ikke at blive efterladt bag et træ. Derefter kunne jeg vende tilbage med beskeden, ”fire timers fiskeri med spinner og fire laks”. Forinden da har jeg vel brugt 150 timer med flue uden nævneværdige tilbud, slutter han.
Husk at læse vores mange spændende og dybdegående artikler om åfiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
sep 22, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.
Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.
AF ERIK TVESKOV
FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfiskerforening, Kai Verner Lauridsen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle muligheder, som er ganske ekstraordinære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nemlig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskinsvejr. Kai Verner havde på det tidspunkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.
Store forbedringer for laksene på Varde Å
Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er flere store projekter på vej, fortæller Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og potentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drømmer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreproducerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.
Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.
Sådan fisker du Varde Å
– Hvis du aldrig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske ormefiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.
Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.
Ormefiskeriet foregår meget med det samme rig man bruger til spinflue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.
Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en krogløser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en enkeltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordentlig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk
På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.
Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å
Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyrker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.
Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fiskerne. Det er godt for både fiskere og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snakker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.
Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.
Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å
– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, understreger Kai Verner. – Sidste sæson var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!
– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er meget brugt her ved åen, fordi vandet næsten altid har farve.
– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bruger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefangster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.
Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.
Strategi med fluestangen i Varde Å
Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vigtigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fiske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømstederne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.
Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kendte plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er faldet i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og arbejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.
I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, understreger Kai Verner. – Senere forlænger jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.
De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.
En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.
Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.
Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.
Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.
sep 13, 2021 | Nyheder
I den forløbe uge er der fanget en del fine laks – blandt andet fra Storåen: – I sidste uge skulle jeg atter en tur til Storåen, og det var min anden tur i år, beretter Kirstine Petersen. – Irena Mathiasen og jeg, startede ud det første sted, og der gik ikke lang tid, før jeg fik en flot laks på spinneren. Det var en utrolig stærk fisk, der gav flere udløb.
– Irena fik heldigvis guidet mig i mål, så jeg kunne lande denne flotte dame på 75 cm. Efter et hurtigt billede, blev den genudsat, og jeg måtte derefter lige sunde mig oven på adrenalin kicket. Alt i alt en rigtig god dag.
Har du også været en tur ved åen – så send os gerne dine historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
sep 3, 2021 | Nyheder
For øjeblikket bliver der taget jævnt med primært mindre laks ved Skjern Å – og det er typisk 4-6 stykker, der kommer på land dagligt. Langt de fleste fisk har været 60-80 centimeter, men der har den sidste måneds tid også været tre store laks over meteren med den største fanget den 18 august. Denne laks, taget på flue var 106 centimeter og blev nappet af Henrik Sandager. Den 28 august blev der også taget hele to 100 centimeters fisk af hhv Bjarne Laursen og Kim Kristian Larsen. En af de mange, der har nydt godt af de mange mindre laks er Jan Pilgaard:
– Jeg skulle på tur med Niels Lodberg, hvor det var planen, at vi skulle ud at fiske med spinner, beretter han. – Jeg valgte en 20 grams flourogul FC-spinner, hvilket er stik modsat de fleste andre, som normalt vælger andre farver på deres spinnere, når det er efterår. Men – det har før virket sent for mig i både Danmark og Norge. Efter omtrent 30 minutters fiskeri fik jeg en ufattelig tyk laks på 70 cm, som du kan se ovenfor. Den gav en rigtig god fight, slutter han.
Kvoten på smålaks under 75 centimeter er stadig åben i Skjern Å – læs mere her.
aug 2, 2021 | Nyheder
– I år blev min første sæson som medlem af en forening siden barnsben og den første som laksefisker, fortæller Jesper Prior Rasmussen. – Det var blevet til en del ture henover foråret i Sneum Å uden andet end en meget kort kontakt for en måneds tid siden. Men den sidste tids regn var lige hvad der manglede for at sætte skub i fiskene, og rapporterne så lovende ud! Kvoten for laks over 75 cm var heldigvis ikke lukket endnu, så forventningerne var farligt høje, da bilen blev smidt ind på P-pladsen.
– Der kom to fiskere, som havde haft kontakt til en laks på 90 cm, som desværre var sluppet fra dem. Min makker (samt fiskeguide) ankom, og vi gik i gang med fiskeriet nedstrøms, mens vi ventede på de sidste to kammerater. Det gav en fin havørred på 53 cm, og dagen var nærmest reddet, inden den var startet. De sidste to makkere ankom, og vi gik opstrøms fra P-pladsen. Efter 1½ times tid – og som sidste mand i rækken – huggede laksen helt inden foran fødderne på mig. Den gik ud midt i åen og stillede sig dybt, mens den rystede med hovedet. Efter en god gang tovtrækkeri i 5-7 minutter – med både gummiben og sved på panden – gled den i nettet! 80 blanke cm laks lå nu i græsset, og smilet stod fra øre til øre! Min første kvotelaks var en realitet. Fisken huggede på en Vestjyden kondomspinner på 22 gram i sort/gul fisket med helikopter-rig.
