I KARPENS TEGN

– Sidste weekend stod i karpens tegn, så fredag efter job tog jeg og min bror Tjalfe til søen, hvor vi mødtes med hans kammerat, fortæller Nick Yndal. – Jeg lægger mig på det spot, jeg altid har fisket på. Her er der er en håndfuld åkander, et piletræ og nogle siv, som jeg fordeler mine tre stænger ud på. De første par timer er der lidt bippen fra småfiskene på pladsen, og pludselig kører den første stang ved sivene. Efter lidt tumult i træet kan jeg lande den første spejlkarpe på 8.5kg.

– Natten byder også på fisk, så ved totiden ryger jeg ud af teltet. Denne gang er det stangen på piletræet, der kører, og efter en hurtig fight ligger der en 6.0kg spejler på måtten. Herefter får jeg lov til at sove natten ud, hvorefter jeg står op og tager på job hele lørdagen.

– Jeg kommer tilbage til søen igen ved aftenstid, og netop som solen er gået ned, får jeg fodret og lagt mine stænger ud. Og så går jeg ellers tidligt i seng. Klokken fire bliver jeg vækket, og denne gang er det en fin 5.1kg skælkarpe, der har nuppet min DT Bait Greenbeast Pop-up. Snart får jeg lagt mit rig tilbage på pladsen ude på piletræet. Jeg når lige at sove et par timer, inden den er gal igen. Denne gang er det stangen, der fisker på åkanderne. Jeg får kontakt til fisken, men efter lidt roderi i åkanderne, mister jeg krogholdet på fisken.

– Søndag morgen har hverken Tjalfe eller jeg lyst til at tage hjem, så vi beslutter at blive til mandag morgen. I løbet af dagen sker der ingenting, men igen omkring ved firetiden om morgenen, må jeg ud af teltet igen. Stangen på sivene kører, og jeg får kontakt til fisken. Efter en fin fight ligger der en 9.0kg spejlkarpe i nettet.

– Turen bød ikke på flere fisk, men jeg er nu også meget godt tilfreds med fire flotte fisk på tre overnatninger, slutter Nick.

 

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

JAGTEN PÅ DRØMMEKARPEN

– Jeg har en del år fisket et større vand, der holder et par gode fisk over de 20kg, og i år skulle jagten så gå inde på den største af dem, som har undviget mit multirig hidtil, forrtæller Christian Pedersen. – Siden isen bristede har jeg brugt en del timer på kørsel for at fodre et par spots op, så når temperaturen ville være optimal, at så var jeg klar.

-Det første sats blev et 6 døgns sats: Picantoen blev pakket til renden med med grej, og så var det ellers afsted mod vandet. Båden blev pakket, og turen fortsatte ud for at finde fiskene. Det blev en meget kort tur, da det viste sig, at de alle var ved første fodring. Et par håndfulde scopex/banan boilies blev spredt lidt rundt, og så gik jeg igang med at slå lejr. Normalt når jeg fisker efter de helt store fisk, plejer det at være CFC Spicy Squid, som giver det bedste resultat, men i år skulle jeg se, om den nye test boilie med scopex/banan kunne klare det ligeså godt, indtil vand temperaturen igen steg.

 

Friluftsland

 

– Forventningsfuld hoppede jeg i posen, og fik en dejlig nats søvn uden et eneste bib til min undren. Morgenmaden blev spist, imens jeg kunne sidde og betragte en masse bobler ude, hvor de to rigs var lagt, dog igen uden et eneste bib. Klokken passerede 12, og på tide lige at sejle ud og se, hvad der foregik. De eneste boilies, der var tilbage, var dem med min krog i…

– Der blev tænkt lidt over tingene, og kom frem til, at det måtte være mine snowmans de ikke ville have. Jeg skiftede derfor til to synkende agn i stedet, og så gik der ikke meget mere end 30 minutter, før den første fisk gik i fælden – en fin skæl karpe på omkring 10 kg.
Det forsatte så stødt indtil aftensmaden, hvor jeg fik landet fem fisk mere omkring de 10 kilo.

– Til aften var alle fisk væk igen, og så måtte jeg pakke det hele sammen, hvorefter jeg fortsatte mod næste fodring, hvor de selvfølgelig var rykket hen. Campen blev sat op endnu engang, og to rigs med synkende agn blev lagt, inden mørket faldt på. Ligesom dagen før skete der intet, før klokken blev 13 dagen efter, hvor der igen kom et par skællere forbi omkring de 10 kilo, og igen – som dagen før, forsvandt fiskene hen imod aften. Igen blev der pakket sammen og båden blev pakket, for nu at tage ud mod den sidste fodring.

– Da jeg ankommer er der dog ingen fisk at se ud over brasen i lange baner, så jeg beslutter at sejle tilbage til første spot, hvor der i det mindste ikke var en eneste brasen at se. Resten af turen gik så med at pakke båd hver aften og ud og finde fisk og slå camp endnu engang.
Resten af dagene gik så uden fisk, og inden afgang blev der så fodret op igen, så der var klart til jeg kom tilbage ugen efter.

 

Der skal flyttes meget grej, når der skal flyttes camp.

                                                       Der skal flyttes meget grej, når der skal flyttes camp.

Storfisk i andet forsøg

– Igen blev det hele pakket i picantoen , og jeg havde nu et helt andet mindset med i bagagen. Ved ankomsten denne gang var det en del varmere, og der var en del mere vind, hvilket i mine øjne ikke passer mig særlig godt. Fiskene blev fundet, og der blev fodret, hvorefter campen blev sat op. Denne gang nåede jeg ikke at lægge stang 2 ud, før den 1 stang fløj afsted i en one toner. Det viste sig så at være yngel for nogle år tilbage, så den blev afkroget i nettet og hurtigt retur. Herefter hoppede jeg i posen , fyldt med forventning om nu skulle det hele spille, men der blev jeg snydt igen.

– Morgenen kom, og vinden stod direkte ind i bivvyen, hvor det meste af dagen gik med attænke over næste træk, hvilket varede helt til morgnen efter. Så besluttede mig for bare at lade mit multirig med de to synkende boilies blive liggende. Klokken blev 11, og der sad jeg så meget frustreret og ikke anede, hvad jeg så skulle finde på, inden turen gik hjem om aftenen. Pandekagerne blev fundet frem, og blusset nåede kun lige at blive tændt, før der lød et bib fra den ene bidmelder ude i vinden.

Kæmpekarpen hugger

– Der gik så 20 sekunder, før det blev til en one-toner, hvorefter jeg løb ud mod stangen. Da jeg fik fat i stangen med den godt spændte bremse, var jeg sikker på, at det i hvert fald var en af de store. Lidt efter vendte fisken i overfladen, og så kørte adrenalinen lige på fuld skrue: Det var den fisk jeg ville have.

– Efter en lang gang tovtrækkeri rundt om træer, buske og en enkelt gren, kunne jeg efter 20 minutter glide drømmefisken ind over netkanten. Jeg satte mig ned, fik vejret tilbage og kiggede så i nettet, hvor min nye PR lå lige så pænt, med en bredde som mine lår. Så tog jeg et par opkald rundt for at høre, om der var en behjælpelig sjæl i nærheden, men de måtte desværre skuffe. Slyngen blev derfor fundet frem og lagt, mens jeg fik sat kamera måtte og vægt klar. Min digitale Samson vægt blev nulstillet, og fisken blev vejet til lige over 25 kilo, hold da fest en fed følelse. Med slyngen trukket fra, landede vægten på 23.4 danske solide kg, hvilket er en forbedring på 800 gram i forhold til den gamle. Billederne blev hurtigt taget, og fisken blev beundret samt kysset farvel,  inden den forsvandt ud på dybere vand – stille og roligt.

– Resten af dagen gik med afslapning i solen uden at fiske, hvor jeg bare nød oplevelsen til fulde efter en morgen, hvor humøret var i den helt anden ende af skalaen. En stor tak til CFC Bait for en fantastisk agn, der bare bliver ved med at producere fisk på den gode side af de 20 kilo.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

MORGENKARPEN & DEN PERFEKTE MÅDE AT VÅGNE PÅ

De fleste, der har prøvet at fiske karper, kender den suboptimale tumultariske følelse det er at blive vækket midt om natten af et fuldblods-run, når man endelig er faldet godt i søvn. Det er bælgravende mørkt, og når bidmelderen hyler vedvarende, er hjertet er ved at hoppe ud af halsen på en, mens man knapt er kommet til bevidsthed. Man kan ikke få soveposen op, støvlerne er pludselig umulige at få på – og når de endelig sidder, som de skal, er man ved at vælte, fordi man stadig småsover. På vej hen til stængerne i sivene får man sok, fordi man glider, og armen sover stadig, idet man tager stangen, så der ikke er det, der minder om fuld kontrol over situationen. Pulsen dunker helt ud i øreflipperne, og når man endelig skal til at lande storkarpen, indser man, at nettet ligger uden for rækkevidde… Sådan kan det gå…

Men der er også bare nogen ture, hvor alt er perfekt. Som fx forleden, hvor jeg overnattede ude ved karpesøen. Der var ikke et hug hele natten, så jeg fik en perfekt uafbrudt nattesøvn – uden brasenhug og uden en nattergal tre meter fra bivyen. Jeg vågnede klokken 7.45 af en bagende sol, der gjorde det lidt for varmt at ligge i en lukket sovepose. Det var dog lige akkurat ikke så varmt, at man skulle være et skarn, hvis man ikke liiiige kunne tage 5-10 minutter ekstra i dunene. Efter lidt rævesøvn, der måske gik han og varede små tyve minutter, vågnede jeg – topfrisk til en smuk, perfekt, stille og solrig morgen. Rørspurvene pludrede i sivene, mens jeg strakte ryggen, kom ud af posen og fik støvlerne på. Jeg nåede lige at tænke, at det ville da være perfekt med et hug lige nu, da min ene baitrunner kom på overarbejde, mens min bidmelder hylede i en konstant ubrudt tone, der signalerede karpe i den anden ende af linen.

Få sekunder efter var jeg over stangen, der stod tættest på ude i sivene, og da jeg gjorde modhug fortsatte fisken i det vildeste udløb på langs af sivkanten. Til alt held fik jeg den stoppet, inden det blev kritisk, og kort efter havde jeg den ude på åbent og noget dybere vand, hvor jeg bare kunne nyde kampen med den stærke fisk, hvis udløb til sidst blev kortere og kortere, indtil den omsider gled over netrammen. Bevares – med sine 10,4 kilo var det ikke en kæmpe, men dog alligevel en helt perfekt måde at starte dagen på.

Spejlkarpen huggede på en dobbelt synkende 18 mm CFC Spicy Squid fisket på et softhinged stiffrig over et par håndfulde boilies af samme slags samt en gang CFC hampepellets.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

KARPE-KÆRESTETUR MED SUCCES

– Min kæreste havde i Store Bededagsferien indvilget i at tage med på fisketur, og de perfekte rammer for en kanon weekend var sat, fortæller Mikkel Mahatma Altmann. – Turen skulle bruges på at introducere min kæreste for det vidunderlige univers, som jeg holder så meget af: Karpefiskeriet. Der blev dog taget lidt forholdsregler, da det jo gerne skulle ende ud med, at hun ville med ud igen. Derfor blev der sadlet lidt om – bivvy og bedchair blev skiftet ud med tunneltelt (med myggenet) og luftmadres + lagen. Derudover blev der pakket RIGELIGT med varmt tøj!

– Turen gik helt efter planen, og det var den perfekte blanding af Glamping (glamour camping) og karpefiskeri. Der blev bl.a. hygget med madlavning på Trangiaen, hvor der blev fundet inspiration i den dertil egnede bog ”Trangia Moment”. Derudover var computeren også med, så der kunne ses film.

– Ud over, at der var fokus på en hyggelig kærestetur, så var det også spændende at se, hvad der evt. kunne komme på land. Jeg er for nyligt begyndt at fiske med Specimen Baits lækre agn, og forventningerne var store! Selvom turen gik til en stor sø, hvor fiskene bestemt ikke kravler op ad linerne, så håbede jeg stadig på at kunne præstere under tilskuerpresset.

– Som jeg havde regnet med, gik der lidt tid, før der begyndte at ske noget, hvilket var forventet – søens størrelse taget i betragtning. Turen bød på flere store brasen og kulminerede med en kanon spejlkarpe på lige over 14kg fra det nye vand. Karpen snuppede en Pinapple Popup fra Specimen Baits, som altså levede op til de høje forventninger og leverede varen!

 

drømmerejse iFish Travel

 

Hygge og komfort var i højsædet da Mikkel tog sin kæreste med på karpetur.

Hygge og komfort var i højsædet da Mikkel tog sin kæreste med på karpetur.

drømmerejse iFish Travel

SPEJLKARPE MED SMAG FOR ANNANAS

– Efter blot en times fiskeri kunne min far og jeg lande denne smukke fisk på 11,3 kg, skriver Charlie Nimgaard til Fisk & Fri. – Det er min største fisk i år, fortsætter han. – Fisken huggede på en snowman af Pinapple Chush og en Nash Citruz Gooet Pop-up med Pinapple Supreme fra Kinacarp Goo. Fisken kæmpede godt, og jeg er meget glad for at have fanget denne smukke fisk.

Har du selv været ude med medegrejet hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Du kan læse en masse artikler om medefiskeri i vores artikelarkiv her.

drømmerejse iFish Travel

 

drømmerejse iFish Travel

PÅ KARPETUR TIL ITALIEN

– Efter en aflyst tur sidste år pga corona havde jeg et gavekort på 2000 kr til Specimen-Tours, fortæller Jesper Nielsen. – Beslutningen blev at tage med til World Carp Lake. Alt skulle gøres klar til turen; ekstra kroge, line og div andre småting til grejkassen købte jeg og selv en ny bivy blev det til. Der blev bestilt 100 kilo MTC boilies ved Baitshop, og så betyder de 20 % rabat sgu noget. Ud over disse fik jeg lavet mig en god stak partikler hjemme fra. Da der er muligheden for at købe pellets ved søen, bestilte jeg 75 kg, og tænkte, at nu måtte der da være nok bait.

– Køreturen var hård, og jeg tog afsted fredag efter arbejde for at ankomme til søen lørdag morgen. Det gør jeg ALDRIG igen! Næste år bliver der booket hotel 800-900 km nede i Tyskland, så man ankommer frisk og klar til søen.

– Vi mødtes lørdag formiddag ved søen, gik et par runder og kiggede på pladserne samt iagttog fisk der konstant brød overfladen. Vi var ikke så mange med på ture,n så vi fandt hurtigt ud af, hvor vi ville sidde. Herefter tog vi en lille guide tur til ind og handle. Gummibåden blev pumpet op i en fart, motor og fishfinder monteret og så var det ellers ud og finde spots i det sprit klare vand. Jeg fandt et par lækre spots, som burde kunne producere nogle fisk.

– Det første døgn var rimelig stille, men så begyndte der at kommer bedre fisk på land, og nu sidder jeg her ved søen på fjerdedagen, og har fået en rigtig fine stribe af fisk bl.a. to nye PR-karper – nemlig min første 20+ skæller og min første koi.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

KARPEDRAMATIK I SIVENE

Forleden nat var jeg ude efter karper på en ny plads, og det skulle vise sig at blive en nat med masser af dramatik. Jeg havde fordret det nye sted op tre dage inden med 18 mm CFC Scopex/Banan boilies i en sø med mange sivskove.

For at kunne fiske på pladsen havde jeg skåret tre smalle spor gennem sivene i en vifte, så jeg kunne sætte én stang i hver. Teknikken er, at når jeg så kaster, går jeg forsigtigt ud igennem sporet til sivkanten, hvor jeg så kaster – og går baglæns tilbage til stangholderne, som står bagerst i sporet.

I løbet af natten fik jeg hug af en brasen på den ene stang, men glemte at lægge nettet tilbage til det sted, hvorfra jeg kan nå nettet fra alle tre spor gennem sivene. Det betød, at da der endelig kom et karpehug, var nettet reelt set uden for rækkevidde… Nu var gode råd dyre. Karpen kæmpede virkelig godt med flere lange udløb på langs af sivskoven, men til sidst fik jeg presset den hen til starten af det smalle spor gennem sivskoven, hvor jeg stod. Og hvad gør man så, når nettet ligger 20 meter væk?

Jo – den eneste løsning var udtrætte fisken grundigt, køre taklet helt op til topøjet – og så ellers gå baglæns med fisken gennem de 3 meter høje siv i den 30 cm brede åbning – alt imens jeg håbede på, at karpen ikke gik amok i sivene. Det gjorde den heldigvis ikke, og efter at have kørt fisken ind på lavt vand i sivene, kunne jeg håndlande den fine spejlkarpe du ser på billedet. Karpen, der vejede 10,5 kilo kom i sacken på lidt dybere vand – og blev genudsat efter et par hurtige fotos om morgenen.

Fisken huggede over en sparsom fodring af CFC Scopex/Banan og CFC hampepellets.

Jens Bursell

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

DANSKE KARPE- & SPECIMENFISKERE OPGRADERER

Den nye formand i Danske Karpe- og Specimenfiskere – Anders Pehrson – med en flot spejlkarpe.

Foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere har siden etableringen i 1990 været gennem flere bølgedale. Ikke mindst under coronaen, der trampede aktivitetsniveauet helt i bund. En insisterende kerne af frivillige har dog holdt foreningen oven vande, og nu tager foreningen revanche. Initiativerne står i kø, og fællesskabet er nøglen i dem alle.

 

 AF RACHID BENSERATI, FOTOS:ANDERS PEHRSON OG RACHID BENSERATI

 

Jeg er faktisk stadig en af de nye medlemmer i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere Det er blot fem år siden, jeg blev en del af foreningen. Inden da var jeg som karpefisker mig selv nok, og det fællesskab jeg rendte ind i, var de tilfældige samtaler i en karpegrejsbiks eller ved en søbred. Snakke, som jeg bestemt aldrig ville undvære, og som jeg stadig nyder godt af. Men – siden jeg blev en del af foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere, har mit karpefiskeri fået en ny dimension med adgang til et stærkt fællesskab, der er med til at sikre og udvikle mulighederne for den sport, vi alle brænder for.

I 2018 blev jeg en del af bestyrelsen, og jeg blev blæst bagover af det engagement, der mødte mig fra den øvrige bestyrelse. Jeg kunne mærke, at dette var forummet, hvis jeg ville være med til at gøre en forskel for karpefiskeriet i Danmark.

 

Friluftsland

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede - en rfække medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerighe arrangementer.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere får du udover godt selskab med en masse ligesindede – en række medlemsfordele og mulighed for at deltage i sjove og lærerige arrangementer.

Danske Karpe- og Specimenfiskere – what’s in it for me?

Mange spørger: Hvad får jeg egentlig, når jeg betaler 150 kroner i kontingent til foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere? Mit umiddelbare svar er:

  1. Et “rygmærke”. Jeg ser mit medlemskab som et officielt “stempel” på, at jeg er en “rigtig” karpefisker.
  2. Forrygende fællesskab. To gange om året holdes der såkaldte fish-in, hvor medlemmer fra hele landet mødes en weekend for at fiske og “nørde” karper. Derudover får man adgang til web-sessions og andre medlemsvendte arrangementer, samt adgang til foreningsbladet Karpen, der udkommer to gange om året. Du får også en lang række medlemsfordele qua gode sponsoraftaler. Dertil kan du altid finde en karpeven på foreningens SoMe platforme, som for eksempel Facebook. I foreningen er der plads til alle, og foreningens bestyrelse insisterer på en ordentlig tone i selv de hedeste debatter.
  3. Mulighed for indflydelse. Som medlem af foreningen får du en stemme, der kan være med til at afgøre, hvor foreningens fokus skal være i det kommende år, for eksempel i forhold til arbejdet med foreningens unge fiskere. Du har altid uhindret adgang til bestyrelsen, der gerne lytter til ideer, der kan være med til at sikre gode vilkår for vores fælles hobby.
  4. Sunde karper i nettet. Et af foreningens udvalg engagerer sig i en række politiske sager vedrørende sø- og vandpleje, så du kan få sunde karper i nettet og gode fisketure. Du kan på foreningens hjemmeside læse mere om, hvilke projekter, foreningen er involveret i.

 

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. Foto: Bensrati

Fællesskab er et vigtigt element i foreningens aktiviteter. 

Øget aktivitet i Danske Karpe- og Specimenfiskere

Nogle vil måske sige: Jamen, der sker jo ikke så meget i foreningen? Hertil vil mit svar være: De seneste to år med corona har bestemt sat grænser for de fælles aktiviteter. Ikke desto mindre fik vi som medlemmer adgang til en eksklusiv aften via Teams med den engelske legende Julian Cundiff, der delte sin filosofi om karpefiskeri og åbent og ærligt svarede på spørgsmål fra de deltagende medlemmer.

Det er ambitionen at få flere af sådanne arrangementer i det kommende år, og en ting er sikkert: Ideerne og initiativerne i foreningen Danske Karpe- & Specimenfiskere springer i dette forår i samme takt som forårskåde karper i de danske søer. I kølvandet på den seneste generalforsamling har bestyrelsen for alvor taget fat, og som medlem skal du også bare tage fat i bestyrelsen, hvis du har en ide eller noget på hjertet.

 

Rachid Bensrati er en af "de nye" i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Rachid Bensrati er en af “de nye” i foreningen Danske Karpe- og Specimenfiskere. Det er kun fem år siden han blev medlem, og han mener, at medlemskabet har givet en ekstra dimension til hans karpefiskeri.

Foreningens historie

Danske Karpe- & Specimenfiskere blev stiftet i 1990 og henvendte sig dengang udelukkende til karpefiskere. Sådan er det ikke længere, da de fleste karpefiskere også dyrker andre former for ferskvandsfiskeri. Den henvender sig derfor i dag til alle ferske specimenfiskere i Danmark. Foreningen har i den tid den har eksisteret haft ni formænd:

1990: Kenth Esbensen,

1993: Thomas Vedel

2000: Thomas Sanotra

2003: Henrik Arvedsen

2004: Thoms Bryld

2007: Peder Lichtenberg

2009: Michael Seide

2019: Mark Hemmingsen

2022: Anders Pehrson

Du kan læse mere foreningens interesser og historier på foreningens hjemmeside: www.karpefiskere.dk

Hvis du endnu ikke er medlem, kan du følge linket herunder og melde dig ind: https://karpefiskere.dk/index.php/medlem/indmeldelsesformular

 

Geddefeber

 

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet "Karpen" med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

Som medlem af Danske Karpe- og Specimenfiskere for du to gange om året bladet “Karpen” med masser af god information og spændende artikler fra in- og udland.

drømmerejse iFish Travel

DAPPEFISKERI EFTER KOIKARPER

– Forårets dappefiskeri efter solbadende karper er en af mine favoritmetoder inden for lystfiskeriet, da det virkelig kan få pulsen op og ikke kræver ret meget tid eller udrustning. Sådan lyder det fra Henrik Carl. – På en tur forleden fik jeg sneget mig ind på nogle smukke koikarper, som jeg har fisket efter i flere år. Jeg missede desværre drømmefisken i modhugget – en rød-hvid-sort koikarpe på mindst 6-7 kg, men som trøstepræmie fik jeg kort efter en rød- og sortspraglet fisk.

– Senere fik jeg øje på en helt hvid silhuet cirka 20 meter ude. Det lykkedes mig at placere et stykke langsomt synkende brød et par meter foran fisken i dens bane, og den virkede straks interesseret. Med stor hast steg den til overfladen og inhalerede mit flåd… Den blev tydeligt forskrækket, så jeg troede egentlig, at løbet var kørt. Et par kast senere tog den dog resolut brødet, og efter en kort fight kunne jeg nette en smuk koikarpe (ovenfor), der efter et par hurtige billeder fik sin frihed igen. 

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel