– Forårets dappefiskeri efter solbadende karper er en af mine favoritmetoder inden for lystfiskeriet, da det virkelig kan få pulsen op og ikke kræver ret meget tid eller udrustning. Sådan lyder det fra Henrik Carl. – På en tur forleden fik jeg sneget mig ind på nogle smukke koikarper, som jeg har fisket efter i flere år. Jeg missede desværre drømmefisken i modhugget – en rød-hvid-sort koikarpe på mindst 6-7 kg, men som trøstepræmie fik jeg kort efter en rød- og sortspraglet fisk.

– Senere fik jeg øje på en helt hvid silhuet cirka 20 meter ude. Det lykkedes mig at placere et stykke langsomt synkende brød et par meter foran fisken i dens bane, og den virkede straks interesseret. Med stor hast steg den til overfladen og inhalerede mit flåd… Den blev tydeligt forskrækket, så jeg troede egentlig, at løbet var kørt. Et par kast senere tog den dog resolut brødet, og efter en kort fight kunne jeg nette en smuk koikarpe (ovenfor), der efter et par hurtige billeder fik sin frihed igen. 

 

Harald Nyborg fiskegrej

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This