– Jeg har en del år fisket et større vand, der holder et par gode fisk over de 20kg, og i år skulle jagten så gå inde på den største af dem, som har undviget mit multirig hidtil, forrtæller Christian Pedersen. – Siden isen bristede har jeg brugt en del timer på kørsel for at fodre et par spots op, så når temperaturen ville være optimal, at så var jeg klar.
-Det første sats blev et 6 døgns sats: Picantoen blev pakket til renden med med grej, og så var det ellers afsted mod vandet. Båden blev pakket, og turen fortsatte ud for at finde fiskene. Det blev en meget kort tur, da det viste sig, at de alle var ved første fodring. Et par håndfulde scopex/banan boilies blev spredt lidt rundt, og så gik jeg igang med at slå lejr. Normalt når jeg fisker efter de helt store fisk, plejer det at være CFC Spicy Squid, som giver det bedste resultat, men i år skulle jeg se, om den nye test boilie med scopex/banan kunne klare det ligeså godt, indtil vand temperaturen igen steg.
– Forventningsfuld hoppede jeg i posen, og fik en dejlig nats søvn uden et eneste bib til min undren. Morgenmaden blev spist, imens jeg kunne sidde og betragte en masse bobler ude, hvor de to rigs var lagt, dog igen uden et eneste bib. Klokken passerede 12, og på tide lige at sejle ud og se, hvad der foregik. De eneste boilies, der var tilbage, var dem med min krog i…
– Der blev tænkt lidt over tingene, og kom frem til, at det måtte være mine snowmans de ikke ville have. Jeg skiftede derfor til to synkende agn i stedet, og så gik der ikke meget mere end 30 minutter, før den første fisk gik i fælden – en fin skæl karpe på omkring 10 kg.
Det forsatte så stødt indtil aftensmaden, hvor jeg fik landet fem fisk mere omkring de 10 kilo.
– Til aften var alle fisk væk igen, og så måtte jeg pakke det hele sammen, hvorefter jeg fortsatte mod næste fodring, hvor de selvfølgelig var rykket hen. Campen blev sat op endnu engang, og to rigs med synkende agn blev lagt, inden mørket faldt på. Ligesom dagen før skete der intet, før klokken blev 13 dagen efter, hvor der igen kom et par skællere forbi omkring de 10 kilo, og igen – som dagen før, forsvandt fiskene hen imod aften. Igen blev der pakket sammen og båden blev pakket, for nu at tage ud mod den sidste fodring.
– Da jeg ankommer er der dog ingen fisk at se ud over brasen i lange baner, så jeg beslutter at sejle tilbage til første spot, hvor der i det mindste ikke var en eneste brasen at se. Resten af turen gik så med at pakke båd hver aften og ud og finde fisk og slå camp endnu engang.
Resten af dagene gik så uden fisk, og inden afgang blev der så fodret op igen, så der var klart til jeg kom tilbage ugen efter.
Der skal flyttes meget grej, når der skal flyttes camp.
Storfisk i andet forsøg
– Igen blev det hele pakket i picantoen , og jeg havde nu et helt andet mindset med i bagagen. Ved ankomsten denne gang var det en del varmere, og der var en del mere vind, hvilket i mine øjne ikke passer mig særlig godt. Fiskene blev fundet, og der blev fodret, hvorefter campen blev sat op. Denne gang nåede jeg ikke at lægge stang 2 ud, før den 1 stang fløj afsted i en one toner. Det viste sig så at være yngel for nogle år tilbage, så den blev afkroget i nettet og hurtigt retur. Herefter hoppede jeg i posen , fyldt med forventning om nu skulle det hele spille, men der blev jeg snydt igen.
– Morgenen kom, og vinden stod direkte ind i bivvyen, hvor det meste af dagen gik med attænke over næste træk, hvilket varede helt til morgnen efter. Så besluttede mig for bare at lade mit multirig med de to synkende boilies blive liggende. Klokken blev 11, og der sad jeg så meget frustreret og ikke anede, hvad jeg så skulle finde på, inden turen gik hjem om aftenen. Pandekagerne blev fundet frem, og blusset nåede kun lige at blive tændt, før der lød et bib fra den ene bidmelder ude i vinden.
Kæmpekarpen hugger
– Der gik så 20 sekunder, før det blev til en one-toner, hvorefter jeg løb ud mod stangen. Da jeg fik fat i stangen med den godt spændte bremse, var jeg sikker på, at det i hvert fald var en af de store. Lidt efter vendte fisken i overfladen, og så kørte adrenalinen lige på fuld skrue: Det var den fisk jeg ville have.
– Efter en lang gang tovtrækkeri rundt om træer, buske og en enkelt gren, kunne jeg efter 20 minutter glide drømmefisken ind over netkanten. Jeg satte mig ned, fik vejret tilbage og kiggede så i nettet, hvor min nye PR lå lige så pænt, med en bredde som mine lår. Så tog jeg et par opkald rundt for at høre, om der var en behjælpelig sjæl i nærheden, men de måtte desværre skuffe. Slyngen blev derfor fundet frem og lagt, mens jeg fik sat kamera måtte og vægt klar. Min digitale Samson vægt blev nulstillet, og fisken blev vejet til lige over 25 kilo, hold da fest en fed følelse. Med slyngen trukket fra, landede vægten på 23.4 danske solide kg, hvilket er en forbedring på 800 gram i forhold til den gamle. Billederne blev hurtigt taget, og fisken blev beundret samt kysset farvel, inden den forsvandt ud på dybere vand – stille og roligt.
– Resten af dagen gik med afslapning i solen uden at fiske, hvor jeg bare nød oplevelsen til fulde efter en morgen, hvor humøret var i den helt anden ende af skalaen. En stor tak til CFC Bait for en fantastisk agn, der bare bliver ved med at producere fisk på den gode side af de 20 kilo.
