– Efter en aflyst tur sidste år pga corona havde jeg et gavekort på 2000 kr til Specimen-Tours, fortæller Jesper Nielsen. – Beslutningen blev at tage med til World Carp Lake. Alt skulle gøres klar til turen; ekstra kroge, line og div andre småting til grejkassen købte jeg og selv en ny bivy blev det til. Der blev bestilt 100 kilo MTC boilies ved Baitshop, og så betyder de 20 % rabat sgu noget. Ud over disse fik jeg lavet mig en god stak partikler hjemme fra. Da der er muligheden for at købe pellets ved søen, bestilte jeg 75 kg, og tænkte, at nu måtte der da være nok bait.

– Køreturen var hård, og jeg tog afsted fredag efter arbejde for at ankomme til søen lørdag morgen. Det gør jeg ALDRIG igen! Næste år bliver der booket hotel 800-900 km nede i Tyskland, så man ankommer frisk og klar til søen.

– Vi mødtes lørdag formiddag ved søen, gik et par runder og kiggede på pladserne samt iagttog fisk der konstant brød overfladen. Vi var ikke så mange med på ture,n så vi fandt hurtigt ud af, hvor vi ville sidde. Herefter tog vi en lille guide tur til ind og handle. Gummibåden blev pumpet op i en fart, motor og fishfinder monteret og så var det ellers ud og finde spots i det sprit klare vand. Jeg fandt et par lækre spots, som burde kunne producere nogle fisk.

– Det første døgn var rimelig stille, men så begyndte der at kommer bedre fisk på land, og nu sidder jeg her ved søen på fjerdedagen, og har fået en rigtig fine stribe af fisk bl.a. to nye PR-karper – nemlig min første 20+ skæller og min første koi.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This