sep 29, 2023 | Nyheder
– Traditionelle danske fisk som skrubber og ålekvabber er gået stærkt tilbage. Det dokumenterer den nyeste nøglefiskerrapport, hvor DTU Aqua i samarbejde med frivillige fiskere gennem 20 år har overvåget, hvordan det står til med fiskene i vores fjorde og kystnære farvande. Sådan lyder DTU Aquas seneste udmelding på fiskepleje.dk.
Ifølge rapporten, står det særlig slemt til for skrubben i Østjylland og i Limfjorden. Det ser også sort ud for ålekvabben, hvis tilstedeværelse eller mangel på samme siger en hel del om den økologiske tilstand i kystområdet.
Nøglefiskerrapportens konklusion er, at det helt generelt står ret skidt til for flere tidligere helt almindelige fiskearter i de danske kystfarvande, hvilket bekræfter det billede, som fritidsfiskere har haft i mange år.
Du kan læse mere her.
Læs artikler om fiskeri efter fladfisk i vores artikelarkiv her.
maj 28, 2023 | Nyheder
– Min far og jeg skulle på jagt i Jylland, så jeg tog jeg fiskestangen med, da jeg havde fået en god bækørred der året før, fortæller Gustav Jensen. – Så da vi kom hjem fra jagt den ene dag, prøvede jeg lykken og gik ned til åen. Da jeg kom derned, så det megagodt ud.
– Jeg så et par fisk oppe at ringe i overfladen, så jeg prøvede og kaste til dem. Lidt efter så jeg en større fisk længere nede af åen, som jeg prøvede at komme I nærheden af. Da jeg så kom derned, kastede jeg efter den – men uden held. Tog så et par kast opstrøms, og så var den oppe og ringe igen. Herefter kastede jeg lige i midten af åen og bum – så var den der. Da fisken var kroget sprang den fri af vandet tre gange – og gik helt amok. Efter en 3-5 minutters tid kom den på land, hver jeg fik den målt til 57cm. Vægten fik jeg ikke, da jeg ikke havde en med, men jeg vil nok skyde på, at den har vejet 2.5kg eller noget i den stil, slutter han.
jan 29, 2023 | Nyheder
Torben Kaas fra DSF (th) – her sammen med Poul Riboe fra Hvidovre Sport.
Gennem det seneste stykke tid er mere og mere jord med foreningsvand blevet opkøbt for store summer af private. Hvis udviklingen forsætter, risikerer vi, at det på sigt vil blive sværere og sværere for helt almindelige mennesker at få lov til at fiske på det vand, som titusindvis af frivillige lystfiskerarbejdstimer – samt Fisketegnsmidler og millioner af offentlige skattekroner har betalt for at genskabe som laksevand.
Vi stillet 4 skarpe om problematikken til formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund – Torben Kaas:
Hvad er DSFs generelle holdning til de opkøb vi har set på det sidste ved lakseåerne?
– Den gode tilstand i vores laksevande kan vi først og fremmest takke de mange frivillige for, siger Torben Kaas. – De har lagt tusindvis af timer i at genskabe vandløb af høj kvalitet med en god bestand af laks – ofte hjulpet på vej af offentligt støttede restaureringsprojekter. Det er i mine øjne helt forkert, at man uden videre kan komme udefra og købe de frivillige og offentligheden ud af fiskeriet og adgangen til områderne. Vi skal tværtimod værne om foreningernes og dagkortbetalernes adgang til laksevandet og den mulighed, det giver stort set enhver for at prøve kræfter med godt laksefiskeri.
Har DSF taget kontakt til opkøberne – og diskuteret mulighederne for at fiskeriet vil kunne åbnes op og på den måde komme alle til gode?
– Jeg tror på, at de her ting skal løses lokalt – hvis vi kommer ind fra sidelinjen, er det ikke altid, tingene bliver bedre af det, fortsætter Torben. – Men vi er gerne med, hvis der er behov for det, og vi har været med til at lukke op for, at dialogen om fiskevand er blevet genoptaget mellem lodsejere og foreninger. For mig er dialog altid det rigtige første skridt, men dialogen skal være direkte mellem foreningerne og lodsejerne. Jeg oplever generelt lodsejere som folk med stærk lokal forankring, og nogle af dem må være påvirkelige over for argumenter om lokal aktivitet og lokalbefolkningens mulighed for at nyde åerne.
Hvad er DSFs bud på hvad man fremadrettet kan gøre for at hindre at denne udvikling fortsætter?
– Vi har ikke en trylleformel her, understreger Torben. – Hvis vi havde, så havde vi for længst sat den i værk. Jeg kunne godt tænke mig, at offentlige støttekroner altid gives på en forudsætning om offentlig adgang til de støttede områder – ikke nødvendigvis gratis adgang men i hvert fald adgang på betingelser, som de fleste kan være med på. Og så mener jeg som sagt, at man er nødt til at tage dialogen og eventuelt samle alliancer i lokalområderne, så lodsejerne bliver opmærksomme på, at deres salg af jord og fiskeret har betydning for mange andre – Brugsen, campingpladsen, kroen, lokale lystfiskere og foreningslivet, grejbutikker osv.
Har DSF kontaktet politikerne og gjort opmærksom på det absurde i private opkøbere kan få eneret på fiskeri der er frugten af tusindvis af frivillige arbejdstimer og offentlige midler gennem årtier?
– Vi har et nyt Folketing og en ny regering. Vi er i sving med at hilse på dem alle og finde ud af, hvad vi kan komme igennem med for dagsordener. På vores liste står en lang række temaer, som alle presser sig på, og det gør det her spørgsmål også. Det er min oplevelse, at vores politikere generelt bekymrer sig om, hvad der sker i vores yderområder, hvor laksefiskeriet jo i al væsentlighed findes, så der er en vis lydhørhed. Det vi mangler, er gode løsningsforslag, som ikke gør op med den private ejendomsret, slutter Torben.
nov 18, 2022 | Nyheder
I efteråret 2021 moniterede DTU Aqua fiskebestandene ved elektrofiskeri 618 steder i ørredvandløb fra 22 kommuner i Nord-, Midt- og Sønderjylland. Deres resultater er nu blevet beskrevet i syv rapporter – ”Planer for fiskepleje”. Disse rapporter viser både de naturlige bestande af ørred fra gydning samt forekomsten af andre fiskearter.
Resultaterne viser flere ørred fra gydning, men også færre ældre ørred: – Overordnet set var der færre ældre ørreder i 2021 end tidligere, siger forskerne. – I de fleste vandløb var der under én ældre ørred pr. 100 m2 og medianværdien var generelt 0 og højst 2 ældre ørreder pr. 100 m2. Det samme er set i andre danske vandløb i de senere år.
– Tilbagegangen for ældre ørreder kræver en nærmere forklaring, idet vandløbenes miljøtilstand ikke er vurderet at være blevet dårligere, forklarer forskerne på fiskepleje.dk. – Tværtimod er der i de senere år bl.a. fjernet en del spærringer, som tidligere har forhindret ørrederne i at gyde i mange vandløb.
– Der er en dokumentation på, at fiskeædende rovdyr æder mange fisk, og i de senere år er der kommet mange flere fiskeædere ved vandløbene, uddybes det. – Det er f.eks. skarv, fiskehejre og odder. Den mest sandsynlige årsag til det reducerede antal ældre ørreder er derfor, at mange bliver ædt – særligt hvis fiskene er nemme at fange når de mangler basale naturlige skjul i form af nedfaldne grene, træer, trærødder, grøde, sten og anden variation.
Du kan læse meget mere om undersøgelsen her.
okt 10, 2022 | Nyheder
I weekenden løb efterårets Seatrout Open, som afholdes af Go-Fishing, af stablen på Fyn og i Jylland. – Fredagen startede voldsomt ud med gigantiske fisk, fortæller arrangørerne. – Her blev der inden eftermiddagen var gået indvejet en fisk på hele 80 cm samt en flot andenplads på 74 cm. Så deltagerne gik hårdt fra start.
– Der blev fanget fint med fisk i gennem hele dagen, men det var først til aften, at de i Jylland for alvor slog til. Her blev der lige inden lukketid, indvejet en ny og flot tredjeplads. Dagen igennem fik vi indvejet 16 flotte fisk og top 10 stod skarpt til om lørdagen. Største fisk fik Keven Andersen på Langeland på hele 80 cm og 6050 gram.
– Lørdagen startede stille – for hele morgenen og formiddagen modtog vi ikke en eneste fisk til indvejning. Vi var derfor nervøse for, om folk overhovedet fiskede derude. Der kom dog omkring middagstid flotte fisk ind til indvejning, og der blev rokeret godt rundt på pladserne. Mange fisk blev skubbet ud af top 10, og der blev endda indvejet en flot ny tredjeplads på 71 cm og 3950 gram. En dum vind havde gjort Djursland enormt svær at fiske på, og det stod derfor stille til i Århus. Dog kom der i de sidste få minutter af lørdagen, en enormt tyk fisk ind, som sneg sig ind på en sjetteplads.
– Søndagen var enormt stille. Her blev der kun indvejet 4 fisk – og noget tyder på, at deltagerne har givet den gas de andre dage. Dog kom der 30 minutter før slutfløjtet en super flot fisk ind til indvejning i Århus på hele 63 cm og 3000 gram. Den hamrede ind på en flot 5 plads…
Mange flotte fisk til STO 2022
– Antallet af fotofisk, som er indsendt, er mere end, hvad vi har haft før, fortæller Go-Fishing. – Faktisk er hele 439 fisk blevet indsendt. Det er enormt dejligt at se alle de flotte og store fisk, som er blevet genudsat. Vi sætter derudover en rekord for antal deltagere i STO efteråret. I år har vi haft 594 lystfiskere til at fiske med i konkurrencen, og det er vi enormt stolte af. Tak til jer alle, slutter Go-Fishing.
Top 3 Seatrout Open 2022
1: Keven Andersen med en havørred på 80 cm og 6,05 kilo fra Langeland. Huggede på en Sandeel.
2. Joe Ejlersen med en havørred på 74 centimeter og 5,09 kilo taget på flue i Lillebælt
3. Mads Pedersen med en havørred på 71 centimeter og 3,95 taget på spin med Den Flade på Nordfyn.
Læs mere om konkurrencen og alle resultaterne her.
Den næste Seatrout Open konkurrence er d. 14-16 april 2023.
sep 12, 2022 | Nyheder
– Jeg havde ikke tilmeldt mig Djursland Master’s 2022 da jeg kun havde nogle få timer lørdag afsat til det blå kontor, fortæller Jaques Bo Hamo. – Jeg pakkede lidt forskelligt om formiddagen, da jeg også overvejede noget aborre fiskeri i Nordjylland, efter som der sikkert var mange ved kysterne på Djursland. Men da jeg kom forbi mine ynglingsspots ved fjorden, lignede det perfekte forhold til mig.
– Modsat mange andre, kan jeg godt lide vindstille og lavvande til havørrederne. Jeg besluttede mig for at tage et par kast et sted, hvor der ikke bliver fisket ret meget, og allerede i første kast var der en flot følger. Andet kast blev til speedspin med Stikpillen, Skinz i 12gram, og efter et hurtigt spinstop, huggede en flot fjordørred på små 50cm, som snart kom i nettet. Området var ikke dybere end 30-40cm, og fisken var over vandet nogle gange, så jeg tænkte, at de andre fisk nok var smuttet. Jeg tog nogle flere kast, og der kom en del fisk under målet ind. Efter cirka 30minutter skiftede jeg plads et par hundrede meter længere ude. Der var en helt lavvandet mudret vig, som kunne affiskes på nogle få minutter. Da blinket var landet, kunne jeg se en stor bølge komme fem meter fra kanten, og den tog den lille Skinz i et tungt hug, hvorefter den begyndte at dykke med mellem en masse vandplanter. Den var tung og rodede rundt i ottetaller på bunden. Jeg fikde den dog presset op i overfladen, hvor den heldigvis blev lige under overfladen. På et tidspunkt fulgte den med, og sprang næsten ind over nettet. Jeg havde både målebånd, vægt og telefon liggende i bilen, så jeg valgte at tage den med tilbage, da jeg var overbevist om, at den var over 4kg. Længden var 70cm rent. Havørreden var 37cm omkring maven og vægten sagde 3.8kg.
nov 2, 2021 | Nyheder
– De seneste år har Ishøj Sportsfiskerklub afholdt en årlig tur til det jyske for at fiske gedder, sandart og aborrer, fortæller Thomas Lüdecke Jørgensen. – Sidste år havde vi lagt turen en måned tidligere, hvilket resulterede i et sværere fiskeri og slankere fisk. Med netop det i mente var alle deltagere spændte på dette års fiskeri. Vi skulle fiske lørdag samt søndag – og vejrudsigten tydede på fornuftigt vejr, så troen på et godt fiskeri var der.
– Lørdagen startede med en smuk malerisk rød solopgang med rullende brasner, store springende rudskaller og jagende aborrer i overfladen. Der blev hurtigt fundet fisk på loddet, huggene faldt og jeg bommede en god fisk i to omgange. Det var jeg pænt ærgerlig over. Vi fik dog alle fisk, men de andre både havde haft betydeligt mere tur i den med både store og mange gedder, sandart og pæne aborrer.
– Efter en hyggelig social lørdag aften, skulle vi fiske videre om søndagen, hvor vi dørgede med store skaller. Det var mere blæsende og knap så flot som dagen før, men det blev hurtigt glemt da min fiskemakker Morten ramte et par bananer med det samme, hvorefter vi fik flere fisk på dette spot. Det døde lidt ud, så vi strøg videre til et spot Morten tidligere havde udset sig, og der må jeg bare sige tak til Morten samt understrege vigtigheden af at have en god fiskemakker: På spottet lander Morten en fin 5 kgs gedde, hvorefter jeg får et tungt hug på bunden. Fighten var udramatisk, men spændingen steg dog, da vi så fisken i overfladen.
Min gedde bliver landet, mens den anden gedde stadig ligger i fangstnettet, og den første gedde så nærmest lille ud nu. Og så var det bare ellers op i vejeslyngen, så nysgerrigheden kunne stilles. 10,4 kilo vejede en flotte gedde efter slyngen var trukket fra. Længden var 107 cm. Hvilken top fisk! Turen var en kæmpe succes. Det er altid en fornøjelse at dele oplevelsen omkring en stor fisk med passionerede venner!
jan 31, 2020 | Nyheder
Kevin Kristensen fra Team Tightlines med en fin jysk brakvandsgedde.
Vestjylland byder på gigantiske brakvandsområder med gode muligheder for geddefiskeri – et emne vi har behandlet meget grundigt i en stor artikel af Jens Bursell for et par år tilbage i Fisk & Fri.
Nogle af dem, der efterfølgende har prøvet kræfter med fiskeriet, er et gæng seje fiskere fra Team Tightlines, der består af Kasper Bang, Kevin Kristensen og Morten Fries. Her får du beretningen om deres sidste tur efter de jyske brakvandsgedder.
– Vi har flere gange de sidste par år taget afsted til det kendte Stege Nor på Møn, men må indrømme, at det aldrig har været køreturen værd, fortæller de. – Derfor tog vi et valg: Nu skulle der afprøves kræfter med det jyske brakvand.
– Efter flere måneders research med nærstudering af dybdekort, gamle artikler, råd fra lokale fiskere i de forskellige områder og en større opgradering af vores båd, følte vi os klar til at give det et ordentligt skud efter en af de helt store brakvands damer, fortsætter de. – På vores første test-ture, gik det primært ud på at få afprøvet en masse forskellige slæbesteder og afsøge områderne for fisk – indtil vi fik en idé om hvor vores kræfter primært skulle bruges.
– Dagen vi kun kunne have håbet på stod for døren. Vækkeuret ringede kl. 6 en ganske almindelig hverdag. Båden blev pakket, og vi kom afsted. Efter en længere køretur og lysets frembrud, ankom vi til stedet, hvor vi ville starte vores fiskeri. Det skulle hurtigt vise sig at vi ENDELIG havde ramt den helt rigtige dag! Det tog ikke mange kast før de første fisk kom til overfladen, vi var klar over, at vi havde ramt noget specielt – da dette er ekstremt uvant. Flere timers fiskeri og et antal af småfisk senere, besluttede vi dog at trække båden op og skifte plads til at større område med dybere vand – velvidende om at resten af dagen måske kunne byde på hundredvis af kast uden skyggen af fisk.
– Timerne gik og der blev indtaget en større mængde kaffe og røget pibe med John Mogensen i højtaleren, mens humøret var højt. Vi kastede, kastede og kastede ud i noget, som bare føles som et kæmpe hav, hvilket kræver en vis tro på projektet.
– Kasper skiftede til en stor gummiagn med curly tail, hvilket viste sig at være lige, hvad der skulle til. I første kast blev agnen pludselig, mod forventning, rykket i modsat retning, og der var tung kontakt til fisken, som blot bevægede sig rundt og ikke ville komme til syne i overfladen. Efter første øjekast på fisken i overfladen, smed Kevin sin stang og skubbede til Morten, som stod på lemmen til slynge og måtte. Måtte og slynge er næppe blevet fundet frem med den hastighed før…
– Fighten endte perfekt med at Kaspers store gedde “nettet” i slyngen, så vi kunne ånde lettet op. Situationen skulle lige vendes oppe i hovedet, da det hele gik så stærkt og adrenalinen pumpede derud af. Fisken blev målt til 110 cm og havde en kampvægt på 10.1 kilo, slutter Team Tightlines.
Har du også fanget en stor fisk, så kontakt Fisk & Fris redaktion med det samme, inden du lægger din fangst på facebook eller instagram. Du får fat i os på telefon 30 70 02 36 eller jb@fiskogfri.dk.
dec 20, 2012 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Spinnefiskeri
Laksesæsonen 2012 er nu ovre, og tallene for de fire, store lakseførende åer er indløbet. Fisk og Fri kigger på hvordan sæsonen er forløbet i de forskellige vandsystemer og tager også en snak med eksperterne fra de respektive systemer om året der gik og forventningerne til sæsonen 2013.
Tekst: Lars Christian Bentsen
(mere…)
