De vestjyske fjorde har et svimlende potentiale for det vildeste predatorfiskeri, der i skrivende stund stort set er uudnyttet. Vi har kigget et par lokale eksperter i kortene – og taget pulsen på fjordene.
AF JENS BURSELL
Klaus Lundfold med en flot brakvandsgedde på 11,7 kilo fra Ringkøbing Fjord taget på wobler.
SOLEN BLINKER i bølgerne og på trods af, at der er et mikroskopisk snert af forår i luften, er det bidende koldt på denne smukke dag i februar: – Humøret er højt, på trods af at det er svært fiskeri, fortæller Klaus Lundfold fra Rapala Pro Team om sin seneste tur, der sammen med Dennis Kolind Rasmussen er taget endnu en tur ud for at udforske mulighederne for et par gode gedder på en af landets største brakvandsområder – Ringkøbing Fjord. – Som det så ofte er tilfældet lige inden legen, er det på ingen måde let at få gedderne i tale, så jeg rigger om til en lille delikat wobler, for at se om det er det, der skal til, fortsætter Klaus.
VI ER I RINGKØBING FJORD nærmere betegnet den lille smalle vig, der udgør det sydligste hjørne af fjorden – også kaldet Nymindegab. Før slusen i Hvide Sande blev lavet, var det her, at den mægtige Skjern Å havde sit udløb i Vesterhavet – og lige præcis her, at laks i stride strømme trak op i åen. Sådan er det ikke mere. Nu står de og venter på, at sluserne åbner ved Hvide Sande – hvorefter de tager turen direkte over fjorden over til den nuværende udmunding af åen sydvest for Skjern.
PLUDSELIG giver det et dunk i stangen. – Det er vist en stor aborre, griner jeg til Dennis, der lige er et øjeblik om at fatte joken… Men – selvom jeg godt ved, at det på ingen måde er en aborre, går der alligevel lige lidt tid før jeg indser, at det er en større gedde. Bevares – den tager nogle gode ryk, men det er først, da den kommer op i overfladen ved bådsiden, at jeg fatter, hvor fin en fisk det er. Fisken er kort og kompakt med en enorm bredside samt den vildeste bredde over nakken. – Fuuuck hvor er den stor, råber Dennis og gør klar med nettet, der kort efter omslutter den flotte gedde, som tydeligvis snart er på vej på leg. Fisken er helt klart den største, vi har været i kontakt med på vores ture til Ringkøbing Fjord.
Den lille Rapala Shadow Rap i aborrefarven – er monteret med ekstremt små og tynde kroge, der bliver totalt kvast, idet fisken bakser rundt i nettet. Det gode er, at fisken hurtigt afkroger sig selv – så vi er klar til en kort fotosesion, inden den tromletykke madamme på 11,7 kilo forsigtigt glider tilbage i vandet igen.
– GEDDEFISKERIET i fjorden kan være virkelig godt, når man finder fiskene, men som det er lige nu, skal der arbejdes lidt for det, indrømmer Klaus. Der er tale om ekstremt store vandområder, som skal afsøges for at få jackpot – og fiskene er udsat for et enormt fiskepres fra de lokale garnfiskere, forlyder det fra flertallet af de personer, Fisk & Fri har snakket med.
Bestanden er derfor langt, langt fra hvad den kunne være, men det vender vi tilbage til. Blandt de mest sikre spots er områderne omkring Nymindegab og Værneengene i sydsiden, samt Grisehalen, hvor Von Å, der kommer fra Stadil Fjord, løber ud i Ringkøbing Fjord, afslører Klaus. – Men – der bliver fisket ekstremt lidt af lystfiskere i fjorden – og det er helt sikkert, at hvis fiskeriet blev udforsket noget mere, ville der komme en masse nye hot-spots og pladser i spil.
NYMINDEGAB er en langstrakt indposning på fjorden, forklarer Klaus. – De fleste steder er der 1-1,5 meter dybt, men der er enkelte huller på 2-3 meters dybde. Flere steder kan man fiske fra land, men det er helt klart lettest, hvis man har flydering, kajak eller endnu bedre en båd.
SYD FOR NYMINDEGAB ligger der en række langstrakte strandsøer med forbindelse til fjorden, fortsætter Klaus. – Her trækker heltene op for at gyde om vinteren, og når det sker, så følger gedderne lige i hælene på dem. På dette tidspunkt kan der være rigtig godt med fisk inde i de små søer, hvor der er frit fiskeri. Vi har hørt om fisk op til 7-8 kilos klassen taget på lystfiskergrej. Lige uden for udløbet i Nymindgab kan der være både mange og store fisk. Der var således en garnfisker, der ved at sætte net op langs sivene et forår fangede intet mindre end et ton gedder på blot én dag – og heriblandt en god håndfuld fisk over de magiske 10 kilo, slutter Klaus.
Finn Sloth med flot vestjysk brakvandsgedde.
DEN STØRSTE FISK, som jeg har hørt om var en 125 centimeters gedde taget på dørg ude i midten af fjorden, supplerer Morten Beck Nielsen, men der kan være taget masser af de lokale uden af man ved meget om det. Eller som Nikolaj Korsholm siger “når folk holder på snakken – er er oftest noget om snakken”… Skaven Huse er et andet sted, hvor man ofte kan finde gedder, fortæller Jakob Sørensen, der også i en periode har givet den gas i området omkring fjorden. Han har især fisket meget inde i Von Å, hvor man har fanget massevis af mindre aborrer op til kiloet – samt en super flot gedde på 12,8 kilo.
VON Å er som sagt forbindelsen mellem Ringkøbing og Stadil Fjord. Her kan være rigtig godt med fisk. Selvom der er enkelte steder, hvor man kan fiske fra land, så er det – også her – helt klart mest effektivt at fiske fra båd. Enkelte steder krydses åen af broer, som man selvfølgelig også kan fiske fra, hvis man har lyst.
STADIL FJORD er ikke nær så stor som fx Ringkøbing Fjord, men også her er der mange uudnyttede muligheder for både gedde og aborrefiskeri. Jesper Blom og hans kammerater har fået mange fisk i fjorden – toppet af hele fire fisk mellem 10,0 og 10,2 kilo. – I flere af de små vige har vi haft et virkelig underholdende fiskeri med mange mindre-mellem fisk op til 7-9 kilo, men alle de store har vi fået ude på åbent vand, fortæller han.
Det lave vand har især givet fisk forår og efterår – om sommeren bliver der simpelthen for varmt og iltfattigt inde på det lave. Er man til medefiskeri, er der også fantastiske muligheder med suder i 3-4 kilos klassen og massevis af 5-6 kilos brasen!
Desværre er der mange garnfiskere, der sætter net langs sivene og tolder urimeligt hård på fiskebestandene. Ofte sættes lange garn lige uden for sivene, hvorefter de sejler igennem sivene og jager fiskene direkte ud i nettet, slutter Jesper. På redaktionen har vi hørt om gedder op til 120 cm fra Stadil Fjord.
Marc Skovby med fin brakvandsgedde fra Nissum Fjord taget på flue.
NISSUM FJORD er så vidt vi har kunnet pejle os ind på, der hvor gedderne er lettest at finde, og her har vi i nyere tid hørt om lystfiskerfangede gedder på den rigtige side af de 10 kilo. Ifølge en gammel artikel fra Jens Ploug Hansen blev der engang taget to gedder på 16 og 18 kilo i sydvestenden af fjorden. – Groft sagt har vi kunnet finde gedderne mere eller mindre overalt, og vi har sjældent haft nulture, fortæller Marc Skovby, der har fisket en del i området.
FISKEBESTANDENE i Ringkøbing Fjord er dog langt fra det, som det kunne være. – Erhvervs- og bierhvervsfiskeriet er godt på vej til at forarme og ødelægge fiskeriet i området totalt, forklarer den dygtige, lokale fritidsfisker Jacob Bramming, der har fisket på fjorden i flere år. – For nu at sige det lige ud, så bliver der sat helt ufatteligt mange ulovlige garn i Ringkøbing – og de tilstødende fjorde, hvor der bliver set stort på alt, hvad der hedder regler, fredningstider og fredningsbælter. Der er ingen kontrol med det overhovedet.
– Når vi ringer til fiskerikontrollen i Esbjerg, så sker der lige præcis intet, fortsætter Jacob. – Erhvervs- og bierhvervsfiskerne ved, at kontrollen er så godt som ikke eksisterende, og derfor gør de i praksis lige, hvad de vil. Det går i den grad ud over fiskebestandene, som skranter i forhold til, hvordan de kunne have haft det. På havnen kan enhver se, at fiskerne skynder sig ind i deres private biler med massevis af store sække og kasser af ulovligt fangede fisk. Og anmelder man det til politiet, så sker der heller intet. Fritidsfiskerne bliver meget ofte truet af erhvervsfiskerne, og det er helt normalt, at de ødelægger fritidsfiskernes garn og matriel.
Morten Bech Nielsen i gang med at afsøge en lille vig ved Nymindegab for brakvandsgedder.
– DET SORTE SALG af fisk er yderst omfattende, hvilket gælder alt fra gedder og aborrer til laks og havørred, beretter Jacob. – Nettene bliver i stor stil samt helt bevidst – sat ulovligt direkte i trækruterne for laks og havørred. I havnene på østsiden af fjorden kan turisterne købe lige så mange “sorte laks” de orker til 1000 kroner stykket – på trods af omsætningsforbuddet! Hvordan kan det være så svært at stoppe? – Når fiskerne renser deres net for tang, går der ofte – flere hundrede smolt tabt pr net som renses, pointerer Jacob. – Det er ikke bæredygtigt, men et groft misbrug af naturen. Alle ved det, men ingen tør sige noget, og ingen gør noget. Det hele virker nærmest som én stor mafia, hvor fiskere, politi, fiskerikontrol og politikere dækker over hindanden. Vor herre til hest, slutter Jacob Bramming.
POTENTIALET for det vildeste predatorfiskeri i fjordene er helt klart til stede. Rovfiskene er der, byttefiskene er der – og de fysiske rammer i fjorden er der. Alt hvad der skal til er, at politikerne vågner op, tager ansvar og får sat en stopper for ulovlighederne.
Set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ville det give stor mening at øge kontrollen samt forbyde alt erhvervsfiskeri i fjordene. Ringkøbing, Stadil og Nissum Fjord har potentialet til at kunne byde på Europas bedste predatorfiskeri, hvis man sætter en stopper for erhvervsfiskeriet i fjordene. Det ville også give lakse- og havørredbestandene i åerne det vildeste boost – alt sammen til glæde for ikke blot danske lystfiskere, men også for alle de udenlandske turister, der ville stå i kø for at komme ud og fiske – samt lægge en masse skillinger i lokalmiljøet.
Ringkøbing Fjord
Brakvands fjorden, der er 30 kilometer lang og 100 kilometer i omkreds, adskilles fra havet af den 1-2 kilometer lange klit Holmsland Klit. Fjorden er med sine 300 kvadratkilometer landets største strandsø og dybden er de fleste steder 1-2 meter. Der er dog to dybe huller på 4-6 meter i nord og sydenden.
Udløbet har gennem tiden ligget flere forskellige steder, men siden 1931 har det været Hvide Sande Kanalen og slusen, hvor vandet er løbet ud. Fjordens vådområder er beskyttet efter RAMSAR-konventionen, hvor Tipperne og Værneengene er kerneområderne. Tidligere har der været iltsvind og fiskedød i fjorden, men siden midten af halvfemserne, hvor man har lukket mere saltvand ind, er vandkvaliteten blevet bedre, og fiskebestandene har været i kraftig vækst. Desværre er de voksende bestande dog også hurtigt blevet fisket ned igen af garnfiskerne, men de fysiske forhold for en stor stand af rovfisk er helt klart tilstede, hvis man får begrænset eller stoppet især erhvervs- og bierhvervsfiskeriet.
Stadil Fjord
Fjorden, hvis vand er meget brakt, er i praksis en ferskvandssø. Den regnes derfor som Danmarks næststørste sø efter Arresø på Sjælland. Arealet er 18,5 kvadratkilometer svarende til 1730 hektar. Maksimaldybden i den næringsrige sø er 2,5 meter. I fjorden findes en 170 hektar stor ø – Hindø – der er forbundet med land via en lav bro.
Fjorden hang oprindeligt sammen med Ringkøbing Fjord, men da vandstanden faldt på grund af afvanding, var Von Å den eneste forbindelse mellem de to fjorde. Stadil Fjord, der tidligere har været ret forurenet, er i dag en af Danmarks reneste søer. Åerne Madum Å, Tim Å, Sund og Hover Å har alle deres udløb i fjorden, der er beskyttet efter RAMSAR-konventionen. Fjorden er desuden EF-beskyttelses- og Natura 2000 område.
Slæbesteder rundt om fjordene
Rundt omkring ved de store vestjyske fjorde er der en del slæbesteder som dette.
Ringkøbing Fjord: Bork Havn, Skaven Havn, Stauning Havn, Ringkøbing Havn, Hvide Sande Havn og Nymindegab. Ved sidstnævnte er der dog stejlt stabilgrus, så den er bedst til mindre joller eller en stor firehjulstrækker.
Stadil Fjord: Agersbæk Havn. Røjklit Havn er et fint slæbested og der er shelters og toiletbygning, så her kan man fint tage en overnatning. Alrum Strand er en sandstrand, der kræver 4-WD.
Nissum Fjord: Felstedvej, Sønder Nissum Nørhedevej, Thorsminde, Helm Klitvej, Harpøtvej og Bækbyvej.
Fiskeret
Generelt er fiskeriet i Ringkøbing Fjord, Stadil Ford og Nissum Fjord frit fiskeri, og det eneste du skal have af tilladelse er et ganske normalt statsfisketegn.
Sikkerhed
Hvis du fisker tæt på land kan du selvfølgelig vade, bruge flydering eller fiske fra kajak. Men – vær klar over, at der er tale om ekstremt store og vindeksponerede områder, hvor bølgerne lynhurtigt kan rejse sig – og så er man på herrens mark langt fra land. Netop fordi der er så lavvandet bliver bølgerne både høje og krappe, så vær på vagt. Fisker du langt ude er du derfor mest sikker i en større båd med redningsvest på – og gerne en tørdragt I vinterhalvåret. Tjek altid lokalvejrudsigten grundigt inden du tager afsted.
