Laksesæsonen der gik i 2012

Laksesæsonen 2012 er nu ovre, og tallene for de fire, store lakseførende åer er indløbet. Fisk og Fri kigger på hvordan sæsonen er forløbet i de forskellige vandsystemer og tager også en snak med eksperterne fra de respektive systemer om året der gik og forventningerne til sæsonen 2013.

Tekst: Lars Christian Bentsen

STORÅENS PREMIEREFISKERI har tidligere været fokuseret på det yderste stræk af åen. Vemb Sportsfiskerforenings vand har de foregående år produceret ganske spektakulære fangster på og lige efter premieren, men det var ikke tilfældet i år. – Der blev godt nok fanget nogle gode laks hos os, men generelt blev der taget langt flere storlaks længere oppe i åen på Holstebros vand, fortæller formand for Vemb Sportsfiskerforening, Gert Hingebjerg.

Storåen – de fleste laks fanget højt oppe i å-systemet

Laksekvoten i Storåen er skruet sådan sammen, at man fx på Vemb Sportsfiskerforenings vand maksimalt må fange 21 laks, men de laks er ikke kun reserveret Vemb Sportsfiskerforening. – Der­for nåede vi »kun« at hjemtage 11 storlaks inden »den store kvote« blev lukket, fortsætter Gert. – Vi ved endnu ikke om man vil bevare denne fordelingsnøgle, men det forventer vi

– Storåen har de seneste år leveret nogle kapitale laks til de nationale fangststatistikker, og det blev såmænd også tilfældet i 2012. I juni blev der landet en laks, som vi anslog til at veje 19-20 kilo. Den lå jo klart i »den store kvote«, som på daværemde tidspunkt var lukket, så den blev naturligvis genudsat, og altså ikke målt og vejet, understreger Gert og påpeger, at der er altså stadig store laks at fange i Storåen

– Sommerlaksen svigtede os lidt i år, og faktisk nåede vi kun at bruge 8 af de laks vi havde tilbage på »den lille kvote«. Men sommerfiskeriet var bestemt ikke dårligt, fordi det var præget af en del laks over 75 cm. Vi vurderer opgangen til at have været god, og sandsynligvis fuldt på højde med de senere års. Det kan dog bare ikke helt aflæses i vores fangststatistik i Vemb Sportsfiskerforening, fordi laksene sandsynligvis hurtigt gik forbi vores fiskestræk, forklarer han

– Storåen har de foregående år også været leveringsdygtig i rigtigt store fisk, men de store havørred blev der ikke fanget mange af i år. – Det ser til gengæld godt ud for de næste par år, da vi har fanget rigtigt mange havørreder mellem 40 og 50 centimeter, fortæller Gert. – Vi har henstillet til vores medlemmer om at passe godt på de små fisk, og gerne genudsætte dem. Årets største havørred veje­de 7,5kg

Gert Hingebjerg spår, at lakseopgangen i 2013 igen bliver god, men frygter samtidig lidt høj vandstand som i år ved premieren. Gert anser den høje vandstand, som den primære årsag til at laksen hurtigt gik op på åens øvre stræk.

En fantastisk laksestart i Skjern Å

SKJERN Å startede fænomenalt med et fiskeri, hvis lige ikke er set i nyere tid. Adspurgt om sæsonens gang i 2012 lagde Bo Nielsen, formand for Skjern Å Dalens Lystfiskerforening ud med at sige, at det kort fortalt var ovre på en uge. – Helt så simpelt var det trods alt ikke, men det tog faktisk kun en uge før kvoten nedstrøms Tarp Bro var lukket, og efter endnu en uge var kvoten for store fisk også lukket opstrøms broen, fortæller Bo

Sæsonens højdepunkt var naturligt nok Olaf Solbergs fantastiske laks på 121cm og 20,4kg, som er den største laks fanget i Skjern Å siden Dinesens rekordlaks i 1954. Der blev fanget mange stor- og mellemlaks i Skjern Å i 2012, og selv om forårssæsonen var hektisk, så var der faktisk stabilt fiskeri henover sommeren også

– Samlet set er der fanget lidt færre fisk i år end sidste år, bemærker Bo Nielsen. – Det skyldes efter min bedste vurdering to forhold, nemlig at grilsen, som forventet, udeblev efter uheld på klækkeriet og den første af de to seneste isvintre, hvor skarven to rigtigt mange af de smolt, som skulle have vendt tilbage som grilse i år. Sensommerens og efter­årets regnmængder har naturligvis ikke påvirket opgangen, siger Bo, men fiskeriet blev be­sværliggjort

2013 kan også blive påvirket af isvinteren, skarven og uheldet på klækkeriet, siger Bo. – De mange 85-90 centimeters laks vi har set i år, skal til næste år komme fra samme årgang som grilsen, og dem var der jo tydeligvis ikke for mange af

Til gengæld vil Bo ikke blive overrasket, hvis Dinesens rekord kommer i fare næste år. – Det er jo ikke fordi vi kommer til at vælte os i 20 kilo+ laks, men der skal nok blive landet nogle stykker, spår Bo, og understreger, at det fremover vil blive spændende at se, hvor stor en andel af de fangede laks, der er finneklippet og dermed udsatte laks. Bo forventer det er omkring halvdelen, men understreger også det store arbejde der lige nu gøres med nye gydebanker, som kan give flere og flere naturligt klækkede laks. Midlerne fra »Laksekontingentet« bruges blandt andet til finneklipning af udsætningsfisk

Med cirka 350 havørreder på land, har havørredfiskeriet i Skjern Å været nogenlunde som det plejer, og reelt set ikke voldsomt prangende

Totalt blev der i Skjern Å i 2012 landet 1218 laks – fordelt med 136 på 75cm eller mindre, 183 større end 175cm og ikke færre en 899 genudsatte laks.

VARDE Å kom noget langsommere fra start end Skjern Å, og generelt set har sæsonen formet sig væsentligt anderledes end i Skjern. Fiskeriet har bestemt ikke været dårligt, og sæsonen har været stabil, hvad angår antallet af fangster

Det virker dog som om, at laksene er sværere at finde, efter der er åbnet for opgang til både Ansager og Grindsted Å. De første 14 dage kastede åen godt 50 laks af sig, hvilket må siges at være et udmærket resultat, selvom der er stykke op til de mere vilde sæsonstarter, vi så for 3-4 år siden

Varde Å har også været præget af den høje vandstand i sensommeren og efteråret grundet de store regnmængder, men selv sidst på sæsonen, hvor der virkelig var meget vand, var fiskeriet stabilt

Ydermere så synes det tydeligt at åen, efter alle de nye sving er kommet til, er mere klarvandet. Selv ved høj vandstand er vandet ikke mere farvet, end at der stadig kan fanges fisk

De mange nye stryg på åen har desuden givet opmærksomme lystfiskere den store glæde at observere trækkende laks og havørred

Storlaks så vi ikke så meget til i Varde Å i 2012, og vi skulle helt hen til den 14. maj, før den lokale Lars Ager kunne lande årets første 10 kilos laks. Kun 7 laks på 10 kilo eller derover er landet i Varde Å i 2012, og sæsonens største gik til Torben Brodersen den 20. august – en flot fisk på 111centimeter og 11,11kg

Laksestop for laks over 75cm blev meldt ud den 7. august, mens »den lille kvote« ikke blev opbrugt (80 tillades, 52 hjembragt). »Den store kvote« på 80 laks blev heller ikke opbrugt, teknisk set, men det skyldes, at man af hensyn til sen indberetning, melder laksestop når »storlaks« nr. 77 er tilmeldt

Med en totalt fangst på 430 laks har sæsonen ikke været super god, men bestemt heller ikke dårlig, og med de få storlaks i mente, gemmer der sig da også en god portion små- og mellemlaks i regnestykket. Foreningen har for 2013 besluttet, at der også er rapporteringspligt på havørreder. 2012 var antalsmæssigt lidt bedre end 2011, hvor der blev landet knap 400 laks.

En god og stabil laksesæson i Gudenåen

GUDENÅEN er lidt speciel derved, at den åbner før de andre lakseåer, og dermed har en længere sæson. Bjerringbro Sportsfiskerforenings vand åbner allerede den 16. januar og Langås åbner den 1. marts

Sæsonen startede godt med nogle usædvanligt tidlige blank­laks, fortæller Rasmus Ottesen fra Grejbiksen i Trige. – Jeg tror den første laks blev fanget allerede den 7. marts, hvilket er meget tidligt

– Sæsonen var generelt god med stabilt fiskeri gennem sæsonen. April og maj var dog lidt sløvere end marts, selvom der blev fanget laks hver dag. I juni ankom grilsen i rimeligt stort tal, og det gav godt fiskeri i både juli og august, og op til Gudenå Konkurrencen den anden weekend i september blev der fanget et par rigtigt flotte, men farvede standfisk, fortæller Rasmus. – Desværre blev der ikke fanget nogle af de helt store til selve konkurrencen, men der blev dog indvejet fint med fisk

Efteråret begyndte med fint fiskeri på Langås vand, men det var som om laksene trak opstrøms, for pludselig var der mange fisk på Bjerringsbros vand i forhold til Langås vand, men generelt var sæsonen fin på hele åen, slutter Rasmus. Opgørelsen over fangster i Gudenåen er endnu ikke afsluttet, da Bjerringbro Sportsfiskerforenings medlemmer har frist til januar med indrapportering.

LAKSESÆSONEN har været lidt svingende i år, men generelt set har sæsonen været god. Skjern Å har fisket meget fint, og særligt forårsfiskeriet var helt fantastisk. I Varde er der nok fanget lidt færre laks end de sidste år, men det skal sammenholdes med et lavere fiskepres, og det faktum at åen er blevet meget længere, samt den frie opgang til både Ansager og Grindsted Å, hvilket giver en større spredning på fiskene. I Storåen har fiskeriet generelt set også været godt, men fx Vemb Sportsfiskerforening oplevede, at de tidlige laks gik hurtigt forbi de ydre fiskestræk

I sin artikel i Sportsfiskeren lagde DSF’s næstformand Michael Beck-Hansen op til en revision af forvaltningen af det danske laksefiskeri – og ikke mindst til en ændret opfattelse blandt lyst­fiskerne. Han påpeger det samme, som alle der har fisket i de vestjyske åer oplever: Når storlaksekvoten er brugt, så falder antallet af fiskere drastisk. Det er tydeligvis blandt størstedelen af laksefiskerne et stort ønske, ja ligefrem et en forudsætning for, at man gider fiske, at det er muligt at hjemtage en storlaks, hvis held og dygtighed spiller sammen. Det er ærgerligt for fiskeriet, for fiskerne og for åen, for det skaber et voldsomt fiskepres først på sæsonen, som sætter naturen, åen, fiskerne og ikke mindst de tidlige storlaks under hårdt pres. Der kan næppe næres tvivl om, at en mere jævn fordeling af fiskerne sæsonen igennem vil være positivt for vandløbet. Problemet er ikke let at løse, og selvom der allerede er en omfattende praktisering af Catch & Release, så kan det tydeligvis blive bedre. Og for de, som virkelig ønsker at hjemtage en laks, ja der må man nok se på en ændring af kvotesystemet, hvis vi skal forsøge at lette fiskepresset i foråret.