Havørred Arkiv - Side 90 af 186

HAVØRRED: MASSIV MAJSPRINGER FRA BREDE Å

maj 26, 2022 | Nyheder

Sven Tannert fra Tyskland tager ofte til Danmark for at fiske efter havørred i sønderjyske Brede Å. – I 2020 og 2021 var det ikke muligt for mig at komme med til premiererne på grund af Covid, så jeg var virkelig glad over at kunne være der til premieren den 16. april, skriver han til Fisk & Fri. – Desværre startede sæsonen ikke særlig godt for mig med nulbonner på de første 7-8 ture. Jeg fiskede mest med orm i starten, men på grund af det tørre forår var der meget lav vandstand – og strømmen blev bare svagere og svagere. Til sidst vare ormefiskeri ikke rigtig mere end attraktiv mulighed.

– Jeg gik i stedet over til at fiske med spinner, og den 20 maj fik jeg så en flot 8,1 kilos laks efter blot ti minutters fiskeri med en Mepps 5 i farven fluorotiger. Et par dage senere kom jeg tilbage og startede mit fiskeri, hvor laksen havde hugget. Og der skulle faktisk ikke gå mere end 15 minutter, før jeg igen fik et hug på præcis den samme spinner – blot få meter fra det sted, hvor laksen huggede.

– Fisken gik med det samme helt amok på overfladen – en situation der altid er virkelig spændende, for det er i situationer som denne, at virkelig mange fisk mistes. Heldigvis lykkedes det ikke for fisken at ryste krogen ud, og snart efter tog den et massivt udløb, der ikke efterlod nogen tvivl om, at den stadig var på krogen. Længere nedstrøms gik den tungt uden at tage line, men rystede helt vildt med hovedet. Til sidst lykkedes det dog mig at få nettet under den grove havørred, der viste sig at være 79cm og 6050g.

– Jeg var ekstremt lykkelig over fangsten, og besluttede mig for at stoppe fiskeriet og tage hjem. Senere på aftenen havde jeg en fornemmelse af, at jeg burde forsøge Brede Å igen, så jeg kørte derud og fik efter blot 30 minutters fiskeri en laks. Hvilken perfekt dag!

– Alt I alt en meget godt eksempel på hvor uforudsigeligt fiskeri kan være – og hvor vigtigt det er ikke bare at give op.

Du kan læse mere om fiskeriet i Brede Å samt den lokale forening her.

HAVØRRED: EN MAJSPRINGER FRA RIBE VESTERÅ

maj 22, 2022 | Nyheder

– Det var det skønneste vejr, og jeg var på jagt efter en havørred, da laksekvoten på store laks var fisket op, beretter Martin Gude Lausen. – Jeg havde fisket cirka to timer, men intet var hændt. Alt var dødt, og jeg havde lidt mistet modet, så derfor fiskede jeg egentligt bare hjem opstrøms til bilen.

– Undervejs mødte jeg en fisker, som jeg lige snakkede med. Han havde lige mistet en fisk, og tog sin kaffe, mens vi sludrede lidt. Jeg spurgte ind til, hvor det var, at fisken huggede. Han pegede over på modsatte brink. – Du kan bare fiske, og prøve om du kan fange den, sagde han.

– Jeg kastede så to gange med min Mepps 4 spinner i Long modellen, og så fik jeg bid. – WOW – der et fisk på! Der er sikkert en gedde eller måske en lille laks, tænkte jeg, så den blev fightet hårdt, og det tog kun to minutter. Først da den var i nettet så jeg, at det var en smuk blank havørred, slutter han. Den flotte havørred var 62 cm og vejede 3.55 kg.

Læs meget mere om den store konkurrence Kinetic Fiskecup 2022 – samt se alle de flotte præmier – her.

HAVØRRED: EN SKØN FISK PÅ SANDEEL´EN

maj 21, 2022 | Nyheder

– Jeg har set flere skrive, at fiskeriet lige nu er svært pt. pga. hornfiskene, så jeg tog færgen til Ærø, og prøvede et par spots, fortæller Jan Pryds. – Der var stort set ingen hornfisk, men flere ørreder på omkring målet, og om aftenen var vandet helt levende af smolt.

– Planen blev lagt. Dagen efter skulle vinden vende og tage til, efter at det havde været høj sol og fladt vand i mange dage. Vækkeuret blev sat til 04:30, og solen står op klokken 05:00. Jeg tog ud til et af mine favorit.spots på Ærø, hvor der var perfekt med vind fra siden. Solen var lige kippet over horisonten, og jeg kunne mærke, at dagen ville blive god.

– Efter 15-20 kast kom det tunge ryk i stangen. Var det hornfisk? Nope – der blev trukket godt i linen, og jeg kunne mærke voldsomme headshakes. OK – den her var stor, og min Salmonid stang kom godt på arbejde. Første gang, at jeg så den, blev jeg mere nervøs. Den var helt klart stor, og flyttede noget vand, når den vendte rundt, hver gang jeg fik den lidt mere ind. Efter cirka 10 minutter skulle den nettes, og jeg var mega nervøs, for nettet var kun 60 centimeter langt, og jeg kunne se den var noget større. Heldigvis gik det godt, og i nettet kom den. I min rus blev den målt og vejet til 71 centimeter og 3,6 kilo: En fin, fin havørred. Fisken huggede på en SG Sandeel i motoroil 15 gram fisket med gul perle.

HVOR MANGE TIMER KOSTER EN HAVØRRED PÅ KYSTEN? – DEL 1

maj 20, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Miljø og debat

Ifølge DTU Aquas Fangstjournalen er det – baseret på forårsdata – lettest at fange en kysthavørred på Sjælland – og sværest i Jylland.

Siden 2016 har DTU Aqua fulgt danske lystfiskerfangster via app´en Fangstjournalen. Her får du deres bud på, hvor mange timers fiskeri det koster at få en havørred over målet om foråret på Sjælland, Fyn og i Jylland. Hvorvidt datasættet giver et retvisende billede af virkeligheden i et større perspektiv, vender vi tilbage til i del 2.

AF JENS BURSELL

DTU AQUA har løbende publiceret fragmenter af datasættet for hvor mange kystørred de danske lystfiskere fanger, men det fulde overblik over forskellene på fangstrater de enkelte landsdele imellem, har vi savnet. Dels fordi det er interessant, men også fordi det set i en forvaltningsmæssig sammenhæng er vigtigt at have et overblik over bestande og fangstrater – så man med udgangspunkt i dette kan arbejde mod en forvaltningsform, der gavner bestanden mest muligt – og samtidig giver et bedre fiskeri for de danske lystfiskere. Set med disse briller er projektet Fangstjournalen altså et vigtigt projekt – hvis altså man antager, at dataindsamling og -behandling fungerer optimalt.

DTU nedjusterer data

Indtil videre har DTU Aqua blandt andet publiceret data for, hvor lang tid det skulle tage at fange en kysthavørred over målet om foråret i Danmark som helhed – og på Fyn. Netop disse tal, hvor det ifølge de oprindeligt publicerede data på fiskepleje.dk skulle tage henholdsvis cirka 4 timer og 3 timer at fange en kystørred, har været kritiseret for at være urealistisk høje af blandt andet Fisk & Fri. Men først, da jeg i april henvendte mig til DTU Aqua med en udmelding om, at jeg ville lave en artikel om Fangstjournalens kystørreddata – valgte DTU Aqua at justere tallene officielt, som det ses på linket her. Hvorvidt man så kan gøre dette, uden at det bliver rent gætteri, hvor man devaluerer datasættes kvalitet, så det reelt set er ubrugeligt, er en sag vi vender tilbage til i del 2 af artiklen.

Efter fangstdata var nedjusteret på fiskepleje.dk, modtog redaktionen et regneark med data. I regnearket var to faneblade – et med rådata – og i det andet var de data, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se. I det følgende forholder jeg mig udelukkende til sidstnævnte. Førstnævnte, som DTU Aqua har bedt mig slette, vender jeg tilbage til i del 2 af artiklen.

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

Lettest at fange en havørred på Sjælland

Efter DTU Aquas nedjustering af fangstraterne i kølvandet på kritikken, er den officielle fangstrate nu langt under, hvad den var, inden fangstraterne blev kritiseret for at være urealistisk høje. Ud fra disse nye data, som du kan se i søjlediagrammet øverst – er det om foråret tilsyneladende lettest at fange en havørred over målet på Sjælland. Her skulle det ifølge DTU Aquas undersøgelse i 2021 have taget i snit 4,5 timer (1/0,22) at fange en havørred over målet. Som nummer to kommer Fyn med en anelse lavere fangstrate – nemlig cirka 4,8 timer (1/0,21) til at fange en havørred over målet. Til sidst kommer Jylland, hvor det med de nedjusterede tal skulle tage lidt over syv timer at fange en havørred over målet (1/0,14). På baggrund af indrapporteringerne og de efterfølgende nedjusteringer er DTU Aquas resultat populært sagt, at det er lettest at fange en forårshavørred over målet på Sjælland og Fyn – og sværest i Jylland. Dette er dog kun tal for forårsfiskeriet – tallene ikke nødvendigvis identiske, hvis man opsummerer data for hele året.

DTU Aqua ligger selvfølgelig inde med data for hele året, og det var egentlig disse data, jeg ville have haft. At jeg kun har modtaget forsårsdata beror tilsyneladende på en misforståelse. Jeg har efterfølgende bedt DTU Aqua tilsende tilsvarende data baseret på hele året, men har fået svaret fra projektleder Christian Skov, at der “ikke er mulighed for at bruge mere tid på dette”. Besynderligt, når der blot er tale om et yderst simpelt databaseudtræk, der næppe kan tage mere end 10 minutter at filtrere for en mand, der i over fem år har arbejdet specifikt med dette projekt – betalt med flere millioner kroner af lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne.

Det er dog ikke så svært at ræsonere sig nogenlunde frem til de tal, som DTU tilsyneladende ikke ønsker at publicere lige foreløbig: DTU har nemlig i andre sammenhænge publiceret data som viser, at det angiveligt skulle være markant lettere at fange en havørred om efteråret. For at være helt præcis kan man på DTU Aquas instruktionsvideoer om “Statistik og filterfunktion” se, at fangstraten i fx 2018 – ifølge DTU Aqua – var mindst det dobbelte i perioden august-december med peak i august – oktober. Dette forekommer umiddelbart mystisk, når man tænker på, at “alle” havørrederne er i havet om foråret – og er sultne. Og omvendt – at mange fisk er døde/fanget hen over sommeren eller trukket op i åerne om efteråret, hvorved der er færre fisk på kysten om efteråret, som ofte kan være svære at få til at hugge. Det rimer ikke umiddelbart på forventelige højre fangstrater om efteråret. Men lad nu det ligge indtil videre.

Selvom DTU Aqua ikke ønsker at udlevere data for hele året, kan man med udgangspunkt i ovenstående oplysninger – kombineret med lidt grovkornet baglæns hovedregning – let skyde sig ind på, at den gennemsnitlige årlige fangstrate baseret på Fangstjournalens tal i hvert fald må antages at være markant højere end vist i søjlediagrammet ovenfor. Antager vi, at 2018 er et repræsentativt år, og bruger DTU Aquas egne forholdstal mellem fisk fanget forår vs efterår, så vil det reelle årsgennemsnit på fangstraten højest sandsynligt ligge i omegnen af 50 % højere end forårsgennemsnittet, som er vist ovenfor. Et godt gæt på det årsgennemsnitlige antal fisketimer brugt pr. danske kystørred over målet kunne – når nu DTU Aqua ikke selv vil ud med det – derfor forventes at ligge på cirka 3 timers fisketid pr. kysthavørred over målet i på Sjælland og Fyn samt små fem timer i Jylland – selv med “nedjusterede” data. Eller sagt på en anden måde – tal – som set med mange lystfiskeres øjne nok vil virke komplet urealistiske – selv for erfarne fiskere. Man tør slet ikke tænke på, at kystørred-fangstraterne fra DTU Aqua ville have været endnu mere urealistiske, hvis ikke forskerne var blevet gjort opmærksom på, hvad der foregår ude i virkeligheden. Tallene blev nedjusteret med omtrent en tredjedel, hvilket betyder, at hvis intet var hændt, så ville DTU Aqua sandsynligvis på sigt have publiceret årsgennemsnitlige fangstrater på ca 2 timers fiskeri for en kystørred over målet på Fyn og Sjælland…

Det oplagte spørgsmålet er så: Hvorfor vil DTU Aqua tilsyneladende ikke offentliggøre kystørreddata baseret på hele året? Forhaler man en publicering, fordi man bange for, at data og fangstrater i Fangstjournalen for alvor vil blive stemplet som urealistiske? Ser man udelukkende på DTU Aquas data for forårsfiskeriet efter kystørred, ser det iøvrigt ud til at det er blevet bedre de seneste år. Alt dette – samt hvorvidt DTU Aquas data reelt set overhovedet er realistiske og brugbare, vender vi tilbage til i en kommende artikel, hvor vi stiller flere spørgsmål til projektleder Christian Skov.

Men hvad tænker DTU Aqua selv om projektet? Det kan du læse mere om her:

Her ser du den del af de danske kystørreddata, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se.

Her ser du den del af de danske kystørreddata for forårsfiskeriet, som DTU Aqua pt ønsker offentligheden skal se.

Fangstjournalen – set med DTU Aquas briller

Projektleder Christian Skov har ikke ønsket at kommentere ovenstående, men har i forbindelse med Fisk & Fris oprindelige spørgsmål til fangstraterne, givet følgende kommentarer til projektet:

– Fangstjournalen er et citizen science-projekt, hvor forskere og lystfiskere i fællesskab indsamler data for at blive klogere på lystfiskeriet. Målsætningen er bl.a. at få data, der kan beskrive udvikling i lystfiskeriet over tid, herunder hvor langt der er mellem fangsterne og om størrelserne af fisk ændrer sig. Der tales jævnligt om, hvorvidt fiskeriet er blevet dårligere eller bedre over årene, men ofte er der ingen eller få data, der kan bakke påstandene op. Visionen er, at Fangstjournalen kan bidrage hertil. Fangstjournalen giver i sin bedste form netop indblik i om lystfiskerne fanger mere eller mindre over årene og om fiskene generelt bliver større eller mindre

Fangstjournalens deltagere vs. den gennemsnitlige lystfisker

– Som alle andre citizen science-projekter er datakvalitet et centralt fokusområde. Siden vi udgav den første Fangstjournalen app i 2016, har vi derfor været i fuld gang med at evaluere data-kvaliteten fra Fangstjournalen, og vi er i den forbindelse blevet klogere. Vores undersøgelser indtil videre peger på, at brugerne af Fangstjournalen er yngre, mere dedikerede og fisker oftere end den gennemsnitlige lystfisker, hvilket nok ikke er specielt overraskende (Gundelund et al., 2020). Fangstjournalens deltagere ser også ud til at have højere fangstrater end lystfiskere, der ikke bruger Fangstjournalen, selvom data-materialet i den forbindelse dog er lidt spinkelt (Gundelund et al. 2020). I de kommende år bliver det en spændende udfordring, om vi kan få endnu flere ”gennemsnitslystfiskere” til at bidrage med data.

Jo flere brugere jo bedre data

– Citizen science-projekter tilsvarende Fangstjournalen skyder op rundt omkring (f.eks. Skov et al., 2021). De erfaringer, vi har fået fra projektet indtil nu, peger på, at Fangstjournalens data kan give viden om lystfiskeri, og såfremt der er tilstrækkelig med deltagere, data som er sammenlignelig med traditionelle data indsamlings-metoder (Gundelund et al. 2021).

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

– Vi tror på, at såfremt der etableres en tilstrækkelig stor og stabil brugermasse, så vil vi på sigt kunne bruge data til at vurdere årsvariationer i lystfiskeriet på regionalt niveau f.eks. i søer, vandløb og kystområder. Opstår der f.eks. tydeligt faldende tendenser over en årrække i f.eks. fangstrater eller gennemsnitsstørrelser, vil dette kunne indgå i den politiske vurdering af, om der er brug for initiativer for at rette op på fiskeriet. Og som nævnt før, jo flere lystfiskere der bakker op om dataindsamling via Fangstjournalen jo bedre data kan vi forvente.

–Forskning peger på, at det ikke altid er alle fisk i en population som er lige fangbare for lystfiskere (f.eks. Wilson et al, 2015). Noget tyder på, at nogle fisk har en adfærd/habitus, som gør, at de sjældnere bider på. Derfor skal man være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem fangstrater og tætheden af fisk.

Fangstjournalen giver mange andre muligheder

– Via Fangstjournalen kan vi også indsamle anden viden om lystfiskeriet. Designet af den elektroniske platform gør det muligt for os at give udvalgte lystfiskere særlige felter, de kan udfylde. Fangstjournalen kan også via små surveys, som bringes via appen, evaluere lystfiskernes tilfredshed med et givet fiskeri.

– Her har vi lært, at tilfredsheden varierer mellem typer af fiskeri og påvirkes af flere forhold herunder lystfiskerens motivation for at tage på fisketur (Gundelund et al. 2022).

– På sigt kan vi potentielt se, om tilfredsheden med et givet fiskeri ændres som følge af forskellige forhold, f.eks. regelændringer, flere turister osv. Vi bruger også Fangstjournalen til at følge med i udbredelsen af lakselus blandt kystfangede havørred. Et sidste eksempel på anden nytteværdi fra projektet er, at Fangstjournalen tilbyder en gratis mulighed for foreninger og sammenslutninger til at få indsamlet data for netop deres forening (f.eks. https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=f21a2248-30fc-43d7-b099-11a005cccb18 ). Data som foreningen f.eks. kan anvende til at vurdere fisketryk og fiskekvalitet (fangstrater og størrelser) i deres fiskevand, og dermed evt. fravælge fiskevand som ikke anvendes eller ikke lever op til forventningerne. Data om faldende eller dårlig kvalitet kan også bruges i foreningens politiske arbejde. For nuværende anvendes Fangstjournalen af ca. 20 foreninger og 7 sammenslutninger.

Ifølge DTRU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 time at fange på Sjæland, 4,8 time på Fyn og over 7 timer på Jylland.

Ifølge DTU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 timer at fange på Sjælland – 4,8 timer på Fyn og lidt over 7 timer på Jylland. Ifølge DTU Aqua er brugerne af Fangstjournalen yngre og mere erfarne end gennemsnittet, hvilket ifølge DTU kan være med til at forklare de “relativt høje tal”. Hvorvidt denne antagelse holder som fejlkilde, vender vi tilbage til i del 2 af artiklen.

Fangstjournalens nyhedsbreve

– Vi forsøger med udgangspunkt i Fangstjournalens resultater at udgive jævnlige nyheder om stort og småt. Her vælger vi nogle gange at præsentere data, selvom der kan være lidt færre brugere end vi gerne så. Dette gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt for deltagerne, at de kan se at data bliver anvendt, og fordi vi tror, det kan inspirere flere til at deltage. Hvis lystfiskerne, som læser nyhederne oplever noget helt andet end det, som Fangstjournalens data peger på, håber vi at anspore til, at man tilmelder sig og selv bidrager med data. Vi forsøger efter bedste evne at være fuldt åbne omkring, hvilke og hvor mange data der ligger til grund for nyhederne, for derved at give læseren mulighed for selv at vurdere datamængde og potentielt også datakvaliteten.

– Du kan selv udforske data Du spørger om, hvor mange data der ligger til grund for forskellige output. I forhold til nyhedsbrevene (https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen) så er det som udgangspunkt oplyst i hver nyhed. Hvis du er interesseret i, hvor mange data vi generelt har fra forskellige områder i Danmark, kan du hente appen og tilmelde dig som bruger. Så kan du få du adgang til siden ”Statistik”. Her er finder du informationer fra forskellige områder, som du kan udforske. Her skal du dog være opmærksom på at brugernes hemmelige fangster ikke indgår (dvs. de fangster/fisketure, som brugerne ønsker, at kun forskere får adgang til), så det reelle dataantal kan være større, end det fremgår. Brugernes hemmelige fangster indgår dog, når vi kigger på større geografiske områder, som f.eks. Fyn. Det synes vi giver mening.

– Jeg kan også henvise til videnskabelige artikler der publiceret i forbindelse med projektet. Nogle af dem er listet nedenfor, slutter han.

Er data fra Fangstjournalen reelt brugbare?

I del 2 af artiklen, som der pt arbejdes på, kigger jeg som skitseret nærmere på kvaliteten af data fra Fangstjournalen, og om de reelt set kan bruges. Endvidere undersøger Fisk & Fri økonomien bag projektet – samt om det i et bredt perspektiv er pengene, som betales af de danske lystfiskere, værd. DTU Aqua ønsker ikke selv at selv at udlevere detaljer om fx rådata – så der afventes pt svar på en aktindsigt.

Litteraturhenvisninger fra DTU Aqua

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Baktoft, H., Hyder, K., Venturelli, P., & Skov, C. (2020). Insights into the users of a citizen science platform for collecting recreational fisheries data. Fisheries Research, 229, [105597]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2020.105597

Gundelund, C., Venturelli, P. A., Hartill, B. W., Hyder, K., Olesen, H. J., & Skov, C. (2021). Evaluation of a citizen science platform for collecting fisheries data from coastal sea trout anglers. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 78(11), 1576-1586. https://doi.org/10.1139/cjfas-2020-0364

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Birdsong, M., Flávio, H., & Skov, C. (2022). Investigating angler satisfaction: the relevance of catch, motives and contextual conditions. Fisheries Research, 250, [106294]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2022.106294

Jansen, T., Arlinghaus, R., Als, T. D., & Skov, C. (2013). Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology, 20(2-3), 125-136. https://doi.org/10.1111/j.1365-2400.2012.00866.x

Skov, C., Jansen, T., & Sivebæk, F. (2014). Genudsætning og erhvervsfiskeristop: Vejen til et bedre geddefiskeri. Fisk & Fri, (8), 52-53

Skov, C., Jansen, T., & Arlinghaus, R. (2017). 62 years of population dynamics of European perch (Perca fluviatilis) in a mesotrophic lake tracked using angler diaries: The role of commercial fishing, predation and temperature. Fisheries Research, 195, 71-79. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2017.06.016

Skov, C., Hyder, K., Gundelund, C., Ahvonen, A., Baudrier, J., Borch, T., deCarvalho, S., Erzini, K., Ferter, K., Grati, F., van derHammen, T., Hinriksson, J., Houtman, R., Kagervall, A., Kapiris, K., Karlsson, M., Lejk, A. M., Lyle, J. M., Martinez-Escauriaza, R., … Venturelli, P. A. (2021). Expert opinion on using angler Smartphone apps to inform marine fisheries management: status, prospects, and needs. ICES Journal of Marine Science, 78(3), 967-978. [fsaa243]. https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa243

Wilson, A. D., Brownscombe, J. W., Sullivan, B., Jain-Schlaepfer, S., & Cooke, S. J. (2015). Does Angling Technique Selectively Target Fishes Based on Their Behavioural Type?. PloSone, 10(8), e0135848. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135848

KÆMPEHAVØRRED FRA MALMØ HAVN

maj 15, 2022 | Nyheder

Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk er der et virkelig spændende fiskeri i Malmø – både efter torsk, aborrer og havørreder.

I dag var Belal Abdul Rahim, som arbejder på Bjärreds Saltsjöbad i Bjärred, ude for at fiske i den vestlige del af Malmø Havn. Han havde på sidste tur givet den et skud efter makrellerne – uden held, og gjorde derfor et forsøg efter havørred med spinnestang og blink. Og det kom han ikke til at fortryde, for allerede en halv time efter han var startet, fik han et seriøst drømmehug, i den kaliber, hvor man straks råber efter hjælp til landingen.

Efter en dramatisk landing kom fisken oip på kajen – og hvilken fisk. Den fantastiske blankfisk vejede ind på 7075 gram og var hele 91centimeter lang.

Læs om torsk i Malmø her – og tjek også denne store artikel om aborrer i Malmø Kanal her.

FEM KILO DANSK SØLV FRA ØLAND

maj 14, 2022 | Nyheder

– Jack Schultz fra Team Daiwa har i den forgangne uge været på Øland med nogle venner, og på turen har han fået flere flotte kystørreder. Successen kulminerede i går med en helt fantastisk fisk, der huggede på kortdistancen:

– Fisker hugger på 10 meter line mellem to store sten, fortæller han. – Den store havørred giver en kort og intens fight med mange spring på kort line. Store fisk skal holdes benhårdt med højt hævet stang, hvis man gerne vil ha den i nettet – og det kom den. Selv om jeg har fisket havørred i mange år så er det stadig en drømme fisk, som der er lagt hundredevis af timer i at finde, så jeg er super taknemmelig over at have fået en så vild oplevelse. Den grove havørred var 76 cm og vejede 5225 gram. Fisken blev fanget på en Longshot på 19 gram fra Jack Rapid.

Du kan læse meget mere om hvordan Jack Scultz fisker i dette interview med Fisk & Fri.

REVANCHE: HAVØRRED I FØRSTE KAST

maj 13, 2022 | Nyheder

Forleden var det sønnike, der gav far baghjul, men i går var det med omvendt fortegn: – Oliver startede ud med en målsfisk i 3. kast på hans Seeker ISP, så meget irriterende stiller jeg mig ud ved siden af og kaster min Sticklebait Pencil ud, hvor der var fisk før, fortæller Flemming Langerskov Miller. – Jeg laver det obligatoriske spinstop, da wobleren kommer indover sandbunden, men uden resultat.

– Herefter spinner jeg langsomt ind, så jeg lige kan se woblerens gang. Ud af øjenkrogen ser jeg en god havørred komme hamrende henover sandbunden, der uden tøven tager wobleren på 50 cm vand. En del rul og plasken i overfladen i starter, inden den trækker ud på dybere vand, hvor det er nemmere at fighte den. Fisken er umiddelbart kroget godt, så jeg tager den tid, som det nu tager, inden den kan glide indover netkanten. Da fisken er i nettet og vi kan juble, slipper krogen sit tag. Lidt held tæller også, og første kast kan noget. Sværere behøver det åbenbart ikke være at fange havørreder.

HAVØRRED: EN 60+ TIL LÆRLINGEN

maj 12, 2022 | Nyheder

– Når man bliver slået af sin lærling, er det ikke så skidt endda, siger Flemming Langerskov Miller, som var ude med spinnestangen efter havørred forleden med sin søn. – Jeg startede godt nok med mange hornfisk på min SG Sandeel kystwobler, men da vi holdt en pause, skiftede jeg til det mindre blink 12 gram Seeker ISP i hvid. Det tog blot tre kast med den, før lærlingen fik sin næsten obligatoriske 60´er for enden af linen. Havørreden fightede som en steelhead med et par gode vilde udløb efterfulgt af dybe langsomme udløb, inden den kom ind på lavt vand og kræfterne begyndte at slippe op. Far her måtte se sig slået, men det overlever han nok. Jeg tager revanche en anden dag… Den fine havørred var i øvrigt proppet med hundestejler, slutter han.

Savner du lidt inspiration til dit spinnefiskeri her om foråret, så tjek denne video, hvor du får en masse tips.

HAVØRRED FRA VESTFYN

maj 9, 2022 | Nyheder

– Jeg har netop haft en dejlig dag på Vestfyn, hvor jeg endelig en fisk med lidt størrelse på, fortæller Jesper Lind. – Tidligere på sæsonen har jeg nemlig mistet et par fisk med størrelse på dette forår.

– De første par timer var træge for mit vedkommende, og der var kun følgere samt lidt hornfisk. Min makker fangede en del målsfisk, også selvom jeg var først over de fleste pladser. Jeg var tæt på at opgive og erkende nederlaget, da min , som gik ,bag mig råbte. “Så er der fisk igen”. Men i samme sekund huggede min fisk endelig. Den tog SG Sandeel gennemløbswobler kontant og gik mod bunden, men kort tid efter var den i nettet, slutter han.

Husk at læse alle vores mange fede dybdegående havørredartikler i artikelarkivet her.

« Gamle poster

Næste poster »