Som vi har skrevet om tidligere på fiskogfri.dk er der et virkelig spændende fiskeri i Malmø – både efter torsk, aborrer og havørreder.
I dag var Belal Abdul Rahim, som arbejder på Bjärreds Saltsjöbad i Bjärred, ude for at fiske i den vestlige del af Malmø Havn. Han havde på sidste tur givet den et skud efter makrellerne – uden held, og gjorde derfor et forsøg efter havørred med spinnestang og blink. Og det kom han ikke til at fortryde, for allerede en halv time efter han var startet, fik han et seriøst drømmehug, i den kaliber, hvor man straks råber efter hjælp til landingen.
Efter en dramatisk landing kom fisken oip på kajen – og hvilken fisk. Den fantastiske blankfisk vejede ind på 7075 gram og var hele 91centimeter lang.
Læs om torsk i Malmø her – og tjek også denne store artikel om aborrer i Malmø Kanal her.